Produktionshjælpemidler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktionshjælpemidler"

Transkript

1 Produktionshjælpemidler (pesticider og veterinære lægemidler) Overvågningssystem for levnedsmidler Del 3 Kemiske forureninger Tilsætningsstoffer Næringsstoffer Produktionshjælpemidler Mikrobiologiske forureninger Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevaredirektoratet

2 Produktionshjælpemidler (pesticider og veterinære lægemidler) Overvågningssystem for levnedsmidler Del 3 Udarbejdet af: Inga Ørntoft Anne Rasmussen Kit Granby Henriette Falbe Hansen Arne Büchert Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring Overvågningssystem for levnedsmidler omfatter fem delrapporter: Del 1: Næringsstoffer Del 2: Kemiske foruerninger Del 3: Produktionshjælpemidler (pesticider og veterinære lægemidler) Del 4: Tilsætningssoffer Del 5: Mikrobiologiske forureninger Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevaredirektoratet

3 Produktionshjælpemidler (pesticider og veterinære lægemidler) Overvågningssystem for levnedsmidler Del 3 1. udgave, 1. oplag, januar 2000 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Quickly Tryk ISBN: Pris: Pris: Kr. 100,- inkl. moms for del 3 Pris: Kr. 400,- inkl. moms for del 1-5 Redaktion: Gudrun Hilbert Tilretning: Lone Bro Petersen Forside: Jeppe Hammerich Fødevaredirektoratet Mørkhøj Bygade 19, DK-2860 Søborg Tlf , fax Hjemmeside: Gratis publikationer kan bestilles hos: Fødevaredirektoratet E-post: Fax: Tlf (hverd. kl. 9-12) Publikationer der har en pris købes i boghandelen eller hos: Statens Information Postboks 1103, DK-1009 København K. Tlf , Fax E-post: Fødevaredirektoratet er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og varetager administrative, forsknings- og kontrolmæssige opgaver på veterinær- og levnedsmiddelområdet. Direktoratet deltager i regeldannelse i forbindelse med disse opgaver. Herunder varetages opgaver vedrørende dyreværn for Justitsministeriet. Fødevaredirektoratet beskæftiger ca medarbejdere med tjenestested i Mørkhøj og fordelt over hele landet i distriktskontorer, ved grænsekontrol, på slagterier eller på direktoratets laboratorie- og forskningsvirksomhed, som er placeret i Mørkhøj og Ringsted. Pr. 1. januar 2000 etablerer direktoratet et nyt kontrolsystem, som indebærer, at den udførende kontrol og overvågning på veterinær- og fødevareområdet samles i 11 regionale enheder. Efter sammenlægningen vil Fødevaredirektoratet beskæftige ca årsværk.

4 )2525' I 1983 blev der etableret et system til overvågning af næringsstoffer og kemiske forureninger i levnedsmidler; dette system fører Fødevaredirektoratet nu videre inden for et udvidet fagområde. Resultaterne rapporteres for hver 5-årsperiode; denne rapport dækker således den tredje periode: Rapporteringen af overvågningssystemets tredje periode består af følgende delrapporter: Del 1: Næringsstoffer Del 2: Kemiske forureninger Del 3: Produktionshjælpemidler (pesticider og veterinære lægemidler) Del 4: Tilsætningsstoffer Del 5: Mikrobiologiske forureninger Undersøgelserne er koordineret af Fødevaredirektoratet. Hovedparten af de kemiske analyser er udført af landsdelslaboratorierne i København, Odense, Aalborg og Århus; dog er analyserne for veterinære lægemidler hovedsageligt udført af Fødevaredirektoratet. De mikrobiologiske analyser er foretaget af Fødevaredirektoratet og de kommunale miljø- og levnedsmiddelkontrolenheder. Rapporteringen er koordineret af Gudrun Hilbert, Institut for Fødevareundersøgelser og Ernæring. Fødevaredirektoratets overvågningssystem for levnedsmidler inkluderer ikke undersøgelser af radionuklider, da disse varetages af Forskningscenter Risø, som også publicerer resultaterne. I rapportens tekst er ikke taget hensyn til, at nogle aktiviteter havde en anden organisatorisk placering før Fødevareministeriets omorganisering i 1997, hvor Veterinærdirektoratet (VD) og Levnedsmiddelstyrelsen (LST) blev sammenlagt i Veterinær- og Fødevaredirektoratet, nu Fødevaredirektoratet. Resultater af arbejdet i VD og LST refereres alle som resultat af Fødevaredirektoratets arbejde. December 1999 Ole Kopp Christensen Direktør Fødevaredirektoratet 3

5 ,1'+2/'6)257(*1(/6( 1. OVERVÅGNINGSSYSTEM FOR LEVNEDSMIDLER INDLEDNING Pesticider Veterinære lægemidler OVERVÅGNINGSPROGRAM FOR PESTICIDER Overvågningsprogrammets opbygning Analyser Rapporteringsgrænser Maksimalgrænseværdier PESTICIDER I FRUGT OG GRØNTSAGER Undersøgte prøver, heraf andel med pesticidrester Pesticider hyppigt fundet i frugt og grønt Fund af flere pesticider i samme prøve Sammenligning af pesticidrester i frugt og grønt fra forskellige lande Overskridelser af maksimalgrænseværdier PESTICIDER I KORN OG KORNPRODUKTER PESTICIDER I KØD SÆRLIGE UNDERSØGELSER AF PESTICIDER Ethylenthiourinstof (ETU) i vin (1993) Planteolier (1994) Diquat i kartofler (1995) Mineralvand (1995) Morgenmadsprodukter (cornflakes, havregryn, mysli m.v ) Imazalil i citrusfrugter (1997) Økologisk frugt, grønt og korn ( ) Honning (1997) INDTAG AF PESTICIDER FRA VEGETABILIER Metoder til beregning af pesticidindtaget Samlet pesticidindtag fra frugt og grøntsager Fordelingen af indtaget fra de forskellige frugter og grøntsager De forskellige pesticiders bidrag til det gennemsnitlige daglige indtag

6 8.5 Pesticidindtaget fra korn Sundhedsmæssig vurdering af indtag af pesticider gennem vegetabilier OVERVÅGNINGSPROGRAM FOR VETERINÆRE LÆGEMIDLER Overvågningsprogrammets opbygning Analyser Rapporteringsgrænser Maksimalgrænseværdier ANTIBIOTIKAFORBRUGET Antibiotikaforbrug Antibiotikaforbrug til svin STIKPRØVER FOR VETERINÆRE LÆGEMIDLER Tilladte veterinære lægemidler i stikprøver Forbudte stoffer i stikprøver MISTANKEUNDERSØGELSER FOR VETERINÆRE LÆGEMIDLER Forbudte stoffer i mistankeprøver Tilladte veterinære lægemidler i mistankeprøver ANDRE UNDERSØGELSER FOR VETERINÆRE LÆGEMIDLER Fisk Mælk SAMMENFATNING OG KONKLUSION Pesticider Veterinære lægemidler REFERENCER ORDLISTE BILAG PESTICIDER BILAG VETERINÆRE LÆGEMIDLER Stikprøver Stikprøver Stikprøver Stikprøver Stikprøver

7 29(59c*1,1*66<67(0)25/(91('60,'/(5 Formålet med overvågningssystemet er, ved hjælp af systematiske undersøgelser af fødevarer samt danskernes kost, at: konstatere, om der gennem en længere årrække sker ændringer af vore fødevarer med hensyn til indhold af ønskede og uønskede stoffer/mikroorganismer vurdere den sundhedsmæssige betydning af sådanne ændringer sammenholdt med væsentlige ændringer i kostvanerne afdække mulige problemer inden for området samt tilvejebringe baggrundsmateriale og beslutningsgrundlag til afhjælpning af muligt opståede problemer. Det tilvejebragte materiale kan tillige tjene som dokumentation af danske fødevarers sundhedsmæssige kvalitet samt bruges til at opdatere Fødevaredirektoratets levnedsmiddeldatabase. Overvågningsresultater indgår også i andre sammenhænge, f.eks. rapporteres mikrobiologiske resultater til Dansk Zoonosecenter, mens resultater for pesticid- og veterinære lægemiddelrester rapporteres til EU. Arbejdet med overvågningssystemet består i: gennem analyser at følge udvalgte fødevarers indhold af ønskede og uønskede stoffer/mikroorganismer at undersøge danskernes kostvaner at foretage indtagsestimater (hvor det er relevant) ved at kombinere fødevarernes indhold med oplysninger om danskernes kost. Herefter kan man foretage en ernæringsmæssig og/eller toksikologisk vurdering. En sådan vurdering vil være særlig aktuel, når der konstateres ændringer. Da ændringer i fødevarernes indhold samt ændringer i vore kostvaner som regel sker langsomt, løber undersøgelserne over en længere årrække. Hvert femte år gøres resultaterne op, og analyseresultaterne for fødevarerne sammenholdes med kostvanerne i perioden. Herved er det muligt at vurdere, om indtaget af ønskede stoffer er tilstrækkeligt, og om indtaget af uønskede stoffer eller mikroorganismer er acceptabelt lavt. De fundne indhold og estimerede indtag sammenholdes med ældre resultater. Herved er det muligt at vurdere udviklingen i tid af indhold og indtag. Undervejs i overvågningsperioden evalueres resultaterne løbende, således at der kan reageres på overskridelser af gældende grænseværdier, afvigelser fra det deklarerede indhold eller andre bemærkelsesværdige resultater. 6

8 Overvågningssystemet består af fem delområder: 1 ULQJVVWRIIHU, herunder vitaminer, mineraler, energigivende stoffer og kostfiber..hplvnh IRUXUHQLQJHU, herunder sporelementer, nitrat, organiske miljøforureninger og mykotoksiner. 3URGXNWLRQVKM OSHPLGOHU, herunder rester af pesticider og veterinære lægemidler. 7LOV WQLQJVVWRIIHU. 0LNURELRORJLVNHIRUXUHQLQJHU. Af disse fem områder var kun næringsstoffer og kemiske forureninger inkluderet i det oprindelige overvågningssystem; de øvrige tre områder er som noget nyt inddraget under begrebet overvågning. Dette gælder produktionshjælpemidler (pesticider og veterinære lægemidler), som igennem flere årtier er rapporteret løbende, og som i de senere år har fået stigende interesse i det internationale samarbejde og i offentligheden, tilsætningsstoffer, som ifølge tre EF-direktiver fremover skal følges med henblik på anvendelse og indtag, og endelig mikrobiologiske forureninger, hvor der er registreret et stigende antal sygdomstilfælde, som kan henføres til patogene bakterier i levnedsmidler. Med sammenlægningen af Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektoratet til det nye Veterinær- og Fødevaredirektorat i 1997 (nu Fødevaredirektoratet) er det blevet muligt at samle datamaterialet, især på områderne mikrobiologiske forureninger og veterinære lægemiddelrester. I modsætning til de to første overvågningsperioder ( og ), der hver blev rapporteret som en helhed [1,2], er rapporteringen af tredje periode opdelt efter emne i fem delrapporter. Hver delrapport omfatter en række undersøgelser, som afhængigt af området foretages en eller flere gange i løbet af en 5-årsperiode. Således undersøges eksempelvis vitaminer i kød én gang, medens pesticidrester i frugt og grønt undersøges årligt. Forskellen afspejler, at vitaminindholdet i kød erfaringsmæssigt ikke ændres på kort sigt, hvorimod overvågningen af pesticidrester har indbygget et væsentligt element af kontrol, og mønstret for pesticidanvendelsen er underkastet større svingninger. I 1996 blev overvågningssystemet (næringsstoffer og kemiske forureninger) evalueret internationalt [3]. Hovedkonklusionen var, at overvågningssystemet var godt, men kunne forbedres på nogle områder. Indsamling af kostdata burde udvides til at omfatte flere metoder og gennemføres løbende, og brugen af statistisk ekspertise burde optimeres specielt til prøveudtagning og behandling af resultater. Derudover blev en række forslag på mere specifikke områder nævnt. Erfaringerne fra evalueringen er inddraget i rapporteringen af tredje periode og planlægningen af fjerde periode. Fødevareministeriet skal kende den øjeblikkelige situation for danske fødevarer og den sundhedsmæssige betydning for danske forbrugere samt udviklingsretningen. Overvågningssyste- 7

9 met kan i den forbindelse tilvejebringe baggrundsmateriale og beslutningsgrundlag for indgreb i form af national eller international regulering. 8

10 ,1'/('1,1* Overvågningssystemet for rester af veterinære lægemidler og pesticider, der betragtes som produktionshjælpemidler, beskrives i det følgende, idet der gives en kort beskrivelse af udviklingen, en fremlæggelse af undersøgelsesresultater samt en vurdering af resultaterne. For pesticider er der desuden foretaget indtagsberegninger, mens det på grund af den meget lave hyppighed af fund ingen relevans har at beregne indtag for veterinære lægemidler. I perioden er der undersøgt i alt 7459 prøver for ca. 150 forskellige pesticider og prøver for tilladte veterinære lægemidler samt prøver for 26 forbudte stoffer. Prøverne er udtaget af officielle prøveudtagere i regi af Veterinær- og Fødevaredirektoratet, Plantedirektoratet og levnedsmiddelkontrolenhederne. Det er karakteristisk for produktionshjælpemidler, at der findes grænseværdier. Et af formålene med undersøgelserne er derfor at kontrollere, at grænseværdierne ikke overskrides. Et andet formål er at følge udviklingen med henblik på hurtigt at skride ind, såfremt der synes at vise sig tendenser til, at forbrugerens sundhedsmæssige sikkerhed er truet. 3HVWLFLGHU I Danmark overvåges indholdet af pesticider i levnedsmidler løbende. Pesticider (også kaldet bekæmpelsesmidler) er kemiske stoffer, der anvendes til bekæmpelse af ukrudt, svampevækst, insekt- og skadedyrsangreb m.m. eller som vækstregulerende midler. Det overordnede formål med overvågningsprogrammet er at sikre, at forbrugerne ikke løber en sundhedsmæssig risiko ved at indtage levnedsmidler med uacceptable mængder af pesticider. Ved undersøgelserne overvåges befolkningens pesticidindtag, og det kontrolleres, om gældende bestemmelser overholdes. Undersøgelserne dokumenterer desuden kvaliteten af danske landbrugsprodukter over for lande, vi eksporterer til. Der har været foretaget undersøgelser for pesticidrester i danske levnedsmidler siden 1960 erne. Undersøgelserne startede ved Statens Laboratorium for Pesticidundersøgelser tilknyttet Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og fortsatte siden 1969 under det nuværende Fødevaredirektoratet. Analyserne foregik i starten centralt, men i 1970 erne blev kontrolanalyserne lagt ud til landsdelslaboratorier, mens metodeudvikling og projektkoordinering stadig foregik centralt. Denne organisationsform er stadig gældende. Prøvetallet og antallet af pesticider, der analyseres for, er dog øget, så der i 1999 analyseres for ca. 140 pesticider og nedbrydningsprodukter i ca prøver af frugt og grøntsager (figur 1). 9

11 $QWDOSU YHU nuvwdo )LJXU$QWDOSU YHUXQGHUV JWIRUSHVWLFLGUHVWHULIUXJWRJJU QW Resultaterne af undersøgelserne for pesticider i danske levnedsmidler publiceres årligt i rapporter udgivet af Fødevaredirektoratet [4,5,6,7,8,9,10]. Derudover rapporteres de danske undersøgelser til EU ligesom undersøgelser fra de øvrige EU-lande i henhold til direktiv 90/642, 95/39, 96/23/EF og EF-henstillinger (96/199, 96/738) [11,12,13,14,15,16,17]. Europa-Kommissionen har i de sidste par år gennemført koordinerede moniteringsprogrammer for skiftende afgrøder fra år til år, bl.a. med henblik på at vurdere, hvorvidt restindhold af pesticider i frugt, grønt og korn produceret i EU overholder EU s harmoniserede grænseværdier. Det EU-koordinerede program indgår som en del af medlemsstaternes overvågningsprogram, og alle medlemsstaternes kontrolanalyser rapporteres til EU, som foretager en samlet vurdering af resultaterne [18]. I denne rapport beskrives resultater af pesticidundersøgelser af frugt, grøntsager, korn, kød, planteolier, honning, vin, mineralvand og morgenmadsprodukter, herunder økologiske produkter. Undersøgelserne er iværksat af Fødevaredirektoratet i samarbejde med landsdelslaboratorierne i København, Odense og Aalborg. Ud fra resultaterne er det samlede indtag af pesticider gennem kosten estimeret. Rapporten medtager persistente chlororganiske forbindelser, der er undersøgt i frugt, grønt og korn, men ikke persistente chlororganiske forbindelser i animalske produkter, som er beskrevet under organiske miljøforureninger i delrapporten om kemiske forureninger [19]. 10

12 9HWHULQ UHO JHPLGOHU På samme måde som med hensyn til pesticider, overvåges indholdet af veterinære lægemiddelrester i dansk producerede animalske produkter. Undersøgelserne startede tilbage i 1979, hvor man introducerede stikprøvevis undersøgelse af nyrer udtaget på slagterierne. Nyrerne blev undersøgt for tilstedeværelse af bakteriehæmmende stoffer. Fund af disse stoffer er tegn på, at der findes rester af antibiotika i slagtekroppen. Kontrollen blev dels indført for at sikre, at gældende bestemmelser med hensyn til tilbageholdelsestid før slagtning blev overholdt, dels for at dokumentere kvaliteten at danske produkter i forhold til lande, der eksporteres til. Overholdelse af tilbageholdelsestid har direkte betydning for den sundhedsmæssige risiko. Fastsættelse af tilbageholdelsestid før slagtning afhænger af stoffernes egenskaber, herunder giftighed. For en lang række af stofferne er der fastsat maksimalgrænseværdier. Fra 1. januar 2000 må der med få undtagelser kun anvendes stoffer til produktionsdyr, såfremt der er fastsat en grænseværdi. Ud over stikprøvekontrollen bliver der også foretaget såkaldt mistankekontrol for antibiotika. Det er undersøgelser, der udføres på baggrund af mistanke opstået f.eks. under den visuelle kontrol af slagtekroppene under slagteprocessen. Ofte begrundes mistanken i tegn på organforandringer eller injektionsskader. For at sikre en effektiv kontrol kræves stor rutine hos det kontrollerende personale. Det er derfor dyrlæger eller tilsynsassistenter, der forestår kontrollen. Sidstnævnte er teknisk personale, der specielt er uddannet til at forestå kontrollen under ledelse af dyrlæger. I 1989 startede implementeringen af EU-harmoniserede moniteringsprogrammer. Programmerne er direktivbestemt, og for perioden har Rådets direktiv af 16. september 1986 (direktiv 86/469/EØF) [20] været grundlaget. Harmoniseringen betød, at kontrollen op i gennem 1990 erne voksede støt både med hensyn til antallet af stoffer og med hensyn til antal prøver. I figur 2 ses udviklingen i det samlede antal undersøgelser. Baggrunden for direktiv 86/469/EØF om undersøgelse af dyr og fersk kød for restkoncentrationer var, at der i medlemsstaterne gjaldt forskelligartede regler vedrørende kontrollen af dyr og fersk kød for restkoncentrationer, herunder prøvetagningshyppighed, undersøgelser samt fastlæggelse af tilladte tolerancegrænser for restkoncentrationer af stoffer med farmakologisk virkning og af deres omdannelsesprodukter. Disse uensartede forhold medførte væsentlige hindringer for EF-samhandelen og konkurrencefordrejning inden for fremstillingsvirksomheder, der omfattedes af fælles markedsordninger. Det var derfor nødvendigt, at spørgsmålet vedr. kontrollen i EU af husdyr samt kød- og kødprodukter heraf til konstatering af restkoncentrationer blev løst generelt, hvad enten produkterne var bestemt til medlemsstaternes nationale marked eller til EF-samhandel. Siden 1988 har hormonelle vækstfremmere været forbudt i Danmark. Der har i været ført forhandlinger i WTO, idet visse medlemmer af WTO, heriblandt USA, mener, at opretholdelse af forbud mod anvendelsen af hormoner i EU er i strid med handelsaftaler og uden videnskabeligt grundlag. Eksperter har været samlet til diskussion af de videnskabelige 11

13 argumenter både i EU regi og i Codex Alimentarius. Ved udgangen af denne overvågningsperiode (1997) var der fortsat forbud mod brug af hormoner i EU. Idet Kommissionen ønskede at udvide den ensartede kontrol til også at omfatte fisk, vildt og fjerkræ samt mælk, æg og honning, vedtog man med ikrafttrædelse 1. juli 1997 et nyt direktiv 96/23/EØF [13]. Direktivet er blandt andet en præcisering af direktiv 86/469/EF. Direktivet fastsætter derudover frekvenser for prøveudtagning inden for ovennævnte nye områder. Reglerne omkring frekvenser skal først implementeres i moniteringsplanerne fra og med 1998 og er derfor ikke medtaget i denne overvågningsrapport. Planer og undersøgelser koordineres af Fødevaredirektoratet. Analyserne foretages af landsdelslaboratoriet i Århus, af slagterilaboratorierne og af Fødevaredirektoratet. Resultaterne offentliggøres årligt i rapporter udgivet af Fødevaredirektoratet [21]. Derudover rapporteres resultaterne til EU og til myndighederne i bl.a. USA og andre aftagerlande. Total stikprø ver Total m istæ nkte )LJXU$QWDOXGWDJQHVWLNSU YHURJPLVWDQNHSU YHU[]. Figur 2 viser, at der er sket en stigning i antallet af stikprøver som følge af mulige undersøgelser for flere stoffer med specifikke metoder. Faldet i antallet af mistankeprøver skyldes formentlig indførelse af mere målrettede instrukser for udvælgelse samt mere målrettede kriterier for, hvornår de udvalgte prøver skal undersøges for lægemiddelrester (se kapitel 12). 12

14 29(59c*1,1*6352*5$0)253(67,&,'(5 2YHUYnJQLQJVSURJUDPPHWVRSE\JQLQJ I Danmark foretages en løbende overvågning af pesticidindholdet i levnedsmidler. Undersøgelserne omfatter dansk producerede levnedsmidler, levnedsmidler produceret i andre EUmedlemslande samt levnedsmidler importeret fra lande uden for EU. Undersøgelserne inkluderer almindeligt anvendte eller forekommende insektmidler og svampemidler samt nogle ukrudtsmidler og vækstregulerende midler (tabel 1 og 8). Overvågningen foregår som en stikprøvekontrol af danske og importerede produkter suppleret med særlige undersøgelser. Ved udvælgelse af prøver og prøveantal tages hensyn til konsummængde og kendskab til tidligere fund af pesticider. For frugt og grøntsager gælder, at afgrøder med stort konsum medtages årligt, hvorimod levnedsmidler med mindre konsum inddrages med jævne mellemrum og helst med et antal på mindst 5-10 prøver. Prøverne udtages fra varepartier, der enten er beregnet til konsum eller til videre forarbejdning i en produktion. Ud over stikprøvekontrollen foretages mere målrettede undersøgelser af f.eks. pesticidindholdene i udvalgte fødevaregrupper eller undersøgelse af bestemte pesticider, som man har mistanke om at finde i visse afgrøder. De overordnede prøveplaner udarbejdes hvert år af Fødevaredirektoratet, mens de detaljerede prøvetagningsplaner udarbejdes og iværksættes af landsdelslaboratorierne, Plantedirektoratet og Fødevaredirektoratet. Prøveudtagningen foretages hos grossister, importører og producenter. Prøverne udtages af levnedsmiddelkontrolenhederne (frugt, grønt, korn m.m.), Plantedirektoratet (frugt, grønt) og Fødevaredirektoratet (kød m.m.). Generelt udtages prøver til stikprøvekontrollen med geografisk og sæsonmæssig spredning. For frugt og grøntsager udtages prøverne ugentligt. $QDO\VHU Prøverne er blevet analyseret af landsdelslaboratorierne i København, Odense og Aalborg samt af Fødevaredirektoratet, som også har ansvaret for udvikling af analysemetoderne. De fleste prøver er analyseret ved multimetoder, dvs. metoder, hvor mange pesticider analyseres i samme analysegang [25,26]. På grund af pesticidernes forskellige fysisk-kemiske egenskaber, er det ikke muligt at analysere alle pesticider med samme multimetode, hvorfor flere metoder har været anvendt. Principperne i multimetoderne er hovedsageligt ekstraktion med organisk opløsningsmiddel, oprensning og detektion vha. gaschromatografi med NP/EC/FPD-detektorer eller HPLC med UV-detektor. Der er i frugt- og grøntprøver blevet undersøgt for ca. 140 pesticider og omdannelsesprodukter heraf (tabel 1). Med hensyn til analysemetoder for korn og kød henvises til kapitel 5 og 6, og for de særlige undersøgelser (kapitel 7) henvises til de i afsnittet anførte referencer. 13

15 .YDOLWHWVVLNULQJ De deltagende laboratorier udfører undersøgelserne i overensstemmelse med kvalitetskriterier udarbejdet af Fødevaredirektoratet [27], der stiller krav til genfindelsesforsøg, verifikationer m.v., ligesom laboratorierne løbende har deltaget i præstationsprøvninger på deres analyseområde. 5DSSRUWHULQJVJU QVHU Rapporteringsgrænserne er fra midten af 1996 fastsat som de analytiske detektionsgrænser bestemt for hvert enkelt pesticid (tabel 1). Rapporteringsgrænsen er det generelle niveau for detektionsgrænsen, og den kan være lavere for visse prøvetyper. Metodeoptimering muliggør detektionsgrænser på stadigt lavere niveau. Før 1996 var rapporteringsgrænsen sat til 50% af maksimalgrænseværdien. Ud over til kontrol i forhold til grænseværdier anvendes resultaterne nu til at undersøge det daglige indtag af pesticider samt kvaliteten af fødevarer, og derfor skal de reelle koncentrationer i fødevarerne kendes. 0DNVLPDOJU QVHY UGLHU Maksimalgrænseværdier, MRL (Maximum Residue Limit), angiver, hvor meget der maksimalt accepteres af et givent pesticid i en given afgrøde. Maksimalgrænseværdierne fastsættes under hensyntagen til en sundhedsmæssig vurdering (se acceptabelt dagligt indtag kapitel 8) samt til pesticidets anvendelsesmønster udtrykt ved God Landbrugsmæssig Praksis (GAP), hvor pesticidet skal være anvendt på en sådan måde, at der efterlades mindst muligt restindhold i afgrøderne. Maksimalgrænseværdierne sættes ikke højere end nødvendigt ifølge GAP, selv om der sundhedsmæssigt kunne tillades et større indhold. Fødevaredirektoratet fastsætter danske maksimalgrænseværdier for pesticidrester i levnedsmidler og deltager i arbejdet i EU og FAO/WHO med fastsættelsen af europæiske henholdsvis globale, grænseværdier. 14

16 7DEHO3HVWLFLGHUPHGWDJHWLDQDO\VHSURJUDPPHWVDPWDQWDOSnYLVQLQJHULIUXJWJU QWVDJHU RJNRUQ 3HVWLFLG 'HWHNWLRQV JU QVH H $QWDO SU YHU $QWDO )XQG 3HVWLFLG 'HWHNWLRQV JU QVH $QWDO SU YHU $QWDO IXQG $FHSKDW D KHSWHQRSKRV D $OGULQ D KH[DFKORUEHQ]HQ D DWUD]LQ D LPD]DOLO F D]LQSKRVHWK\O D LSURGLRQ DE D]LQSKRVPHWK\O D LVRIHQSKRV D %HQIXUDFDUE D ODPEGDF\KDORWKULQ DE ELIHQWKULQ D OLQGDQ DE EURPRSKRV D PDODWKLRQ DE EURPRSKRVHWK\O D PHFDUEDP D EURPRSURS\ODW D PHSLTXDW E FDSWDIRO D PHWDFULSKRV E FDSWDQIROSHW D PHWDOD[\O D FDUEDU\O DE PHWKDPLGRSKRV D FDUEHQGD]LP D PHWKLGDWKLRQ D FDUERIXUDQ D PHWKR[\FKORU D FDUERSKHQRWKLRQ D PHYLQSKRV D FDUERVXOIDQ D PRQRFURWRSKRV D FKORUREHQ]LODW D RPHWKRDW D FKORUIHQVRQ D SDUDWKLRQ D FKORUIHQYLQSKRV D SDUDWKLRQPHWK\O D FKORUPHSKRV D SHQWDFKORUDQLVRO D FKORUPHTXDW E SHQWDFKORUEHQ]HQ D FKORURSURS\ODW D SHQWDFKORUSKHQRO D FKORURWKDORQLO D SHUPHWKULQ D FKORUSURSKDP D SKHQNDSWRQ D FKORUS\ULIRV DE SKHQWKRDW D FKORUS\ULIRVPHWK\O DE SKHQ\OSKHQRORUWKR F F\IOXWKULQ DE SKRUDW D F\SHUPHWKULQ DE SKRVDORQ D ''7 D SKRVPHW D GHOWDPHWKULQ DE SKRVSKDPLGRQ DE GHPHWRQ6PHWK\O DE SKR[LP D GHVPHWK\OSLULPLFDUE E SLULPLFDUE DE GLDOLIRV D SLULPLSKRVHWK\O D GLD]LQRQ DE SLULPLSKRVPHWK\O DE GLFKORIOXDQLG D SURF\PLGRQ DE GLFKORUDQ D SURIHQRSKRV D GLFKORUYRV D SURSKDP D GLFRIRO D SURSLFRQD]RO DE GLHOGULQ D SURS\]DPLG D GLPHWKRDW DE SURWKLRSKRV D GLR[DWKLRQ D S\UD]RSKRV D GLSKHQ\O F TXLQDOSKRV D GLSKHQ\ODPLQ D TXLQWR]HQ D GLTXDW G VLPD]LQ D GLWDOLPSKRV D VXOIRWHS D GLWKLRFDUEDPDWHU D WHFQD]HQ D HQGRVXOIDQ D 7(33 D HQGULQ D WHWUDFKORUYLQSKRV D HWKLRQ D WHWUDGLIRQ D HWULPIRV DE WHWUDVXO D IHQDULPRO D WKLDEHQGD]RO D IHQFKORUSKRV D WKLRPHWRQ D IHQLWURWKLRQ DE WROFORIRVPHWK\O D IHQSURSDWKULQ D WRO\OIO\DQLG D IHQVRQ D WULDGLPHIRQ D IHQWKLRQ D WULDGLPHQRO D IHQYDOHUDW DE WULD]RSKRV D IRUPRWKLRQ D WULFKORUIRQ D IXUDWKLRFDUE D WULFKORURQDW D KH[DFKORUKH[DQ D YDPLGRWKLRQ D KHSWDFKORU D YLQFOR]ROLQ DE D E F G IUXJWRJJU QWVDJHU NRUQ FLWUXVIUXJWHU NDUWRIOHU H 'HWHNWLRQVJU QVHUQHPJNJHURSJLYHWIRUIUXJWRJJU QWVDJHU 15

17 3(67,&,'(5,)58*72**5 176$*(5 8QGHUV JWHSU YHUKHUDIDQGHOPHGSHVWLFLGUHVWHU Der er i overvågningsperioden fra undersøgt i alt prøver af frugt og grønt for pesticidrester. Der er analyseret omtrent lige mange frugter og grøntsager (figur 3). Fordelingen af de udtagne frugter og grøntsager på oprindelseslande fremgår af tabel 2. NDUWRIIHO VW QJHOJU QWVDJ EODGJU QWVDJ DQGHQJU QWVDJ FLWUXVIUXJW NHUQHIUXJW VWHQIUXJW NnO IUXJWJU QWVDJ URG DQGHQIUXJW E U )LJXU)RUGHOLQJDIIUXJWRJJU QWVDJVSU YHUSnDIJU GHW\SHU 7DEHO8QGHUV JWHSU YHUDIIUXJWRJJU QWVDJHUIRUGHOWSnRSULQGHOVHVODQGH /DQG $QWDOSU YHU /DQG $QWDOSU YHU /DQG $QWDOSU YHU $UJHQWLQD +RQGXUDV 6HQHJDO $VHUEDMGVMDQ,QGLHQ 6SDQLHQ $XVWUDOLHQ,QGRQHVLHQ 6WRUEULWDQLHQ %HOJLHQ,VUDHO 6YHULJH %ROLYLD,WDOLHQ 6ZD]LODQG %UDVLOLHQ -RUGDQ 6\GDIULND &DQDGD -XJRVODYLHQWLGOLJHUH 7DLZDQ &HQWUDODIULND.DQDULVNH HU 7DQ]DQLD &KLOH.HQ\D 7KDLODQG &ROXPELD.LQD 7\UNLHW &RVWD5LFD 0DOD\VLD 7\VNODQG &XED 0DURNNR 86$ &\SHUQ 0H[LFR 8NHQGWRSULQGHOVH 'DQPDUN 1HZ=HDODQG 8QJDUQ (FXDGRU 1LFDUDJXD 8UXJXD\ (OIHQEHQVN\VWHQ 1LJHU 9HQH]XHOD )LQODQG 1LJHULD =DPELD )UDQNULJ 1RUJH =LPEDEZH *KDQD 3DQDPD J\SWHQ *U NHQODQG 3HUX VWULJ *XDWDPDOD 3ROHQ +ROODQG 3RUWXJDO,DOW 16

18 Man kan ikke sammenligne hyppigheden af påviste pesticidrester (figur 4), da der dels er sket en ændring af rapporteringen fra midten af 1996 (se afsnit 3.3), dels er sket en løbende revidering af maksimalgrænseværdierne (MRL). PHGSHVWLFLGIXQGIUXJWRJJU QW GDQVN LPSRUW )LJXU3HVWLFLGUHVWHUSnYLVWLSU YHUDIGDQVNRJLPSRUWHUHWIUXJWRJJU QW Ser man detaljeret på udviklingen, f.eks. på hyppigheden af pesticiderne iprodion og vinclozolin (der er blandt de 10 hyppigst fundne pesticider) er den steget markant fra 1993 til 1997 (figur 5). Hyppigheden beregnet efter de tidligere rapporteringsgrænser er derimod ikke steget signifikant. Dette illusterer, at gennem perioden er det rapporterede antal prøver med pesticidindhold steget markant, mens antallet af prøver med pesticidindhold over en vis koncentration (50% af maksimalgrænseværdien) ikke har ændret sig nævneværdigt. 17

19 18 )XQGDILSURGLRQ 'DQVN,PSRUW )XQGDIYLQFOR]ROLQ 'DQVN,PSRUW )XQGDILSURGLRQ!05/ 'DQVN,PSRUW )XQGDIYLQFOR]ROLQ!05/ 'DQVN,PSRUW )LJXU,SURGLRQRJYLQFOR]ROLQLGDQVNLPSRUWHUHWIUXJWRJJU QWI UPLGWHQDI YDUUDSSRUWHULQJVJU QVHQDIPDNVLPDOJU QVHY UGLHQ05/RJLNNHVRPQXGH WHNWLRQVJU QVHQKYRUIRUGHUYDUUHODWLYWI UUHIXQG

20 7DEHO6WLNSU YHNRQWURO3URFHQWYLVDQWDOSU YHUPHGLQGKROGVDPWDQWDOXQGHU V JWHSU YHUDIIUXJWRJJU QWVDJHUIRUGHOWSnDIJU GHURJRSULQGHOVHV UOLJHXQGHUV JHOVHU LQNOXGHUHW Afgrøde % prøver m. fund Dansk Udenlandsk Dansk Udenlandsk % % % Antal prøver Antal Afgrøde prøver Antal prøver prøver m. fund prøver m. fund prøver m. fund Antal prøver Abrikos 36% 22 Mandarin, clementin 49% 169 Agurk 7% 94 33% 129 Mandel 0% 1 Ananas 7% 14 Mango 14% 21 Andre cucurbitae, spis. 0% 1 0% 25 Melon 0% 8 32% 65 Appelsin 38% 208 Melon, vand 0% 4 Asie 11% 18 Merian 50% 2 0% 1 Asparges 0% 12 0% 17 Nektarin 37% 93 Aubergine 0% 31 Oliven 7% 14 Avocado 4 Oregano 50% 2 Banan 17% 172 Papaya 54% 13 Basilikum 100% 2 Paranød 0% 1 Bladselleri 9% 46 18% 66 Passionsfrugt 70% 10 Blomkål 0% 41 10% 21 Pastinak 0% 6 Blomme 26% 47 14% 79 Peberfrugt 5% 21 28% 104 Blåbær 0% 2 0% 4 Peberrod 0% 1 Boysenbær 0% 1 Persille 16% 32 0% 4 Broccoli 4% 28 9% 22 Persillerod 0% 10 Brombær 13% 8 0% 6 Pitaya, rød 0% 1 Bønne (tørret) 0% 1 Pomelo 35% 17 Bønne m. bælg, frisk 11% 28 30% 37 Porre 8% 63 4% 24 Caramba 0% 1 Purløg 0% 20 0% 3 Carambole 0% 6 Pære 20% 70 41% 130 Champignon 2% 40 0% 8 Rabarber 0% 3 Chili 50% 8 Radise 0% 12 33% 12 Citron 51% 120 Rambutan 0% 2 Courget 0% 33 25% 59 Ribs 26% 38 32% 19 Dild 0% 5 0% 1 Rosenkål 2% 21 0% 1 Eksotiske svampe 0% 1 Rosmarin 0% 1 0% 2 Estragon 0% 1 Rødbede 12% 25 0% 1 Fersken 1 40% 87 Rødkål 0% 33 0% 3 Figen 12% 25 Rønnebær 0% 1 Foderroe 0% 1 Salat (hoved, ice) 10% % 192 Forårsløg 5% 22 13% 32 Sar 0% 1 Granatæble 0% 1 Savoykål 0% 1 100% 2 Grapefrugt 47% 88 Selleri, knold 0% 28 5% 19 Grønkål 3% 31 0% 2 Sharon 0% 1 Grøntsager, blandet 0% 4 Skorzonerod 0% 1 Gulerod 9% % 110 Solbær 23% 60 33% 21 Hasselnød 0% 3 Solsikkefrø 0% 6 Hindbær 18% 33 19% 36 Spidskål 0% 3 0% 2 Hvidkål 2% 89 0% 14 Spinat 13% 15 33% 6 Hvidløg 0% 13 Stikkelsbær 47% 13 0% 4 Hyben 0% 1 Sukkermajs 0% 5 0% 17 Hyldebær 0% 1 0% 3 Sødkartoffel 0% 1 Jordbær 27% % 152 Sølvbede 0% 1 Kartofler 4% 276 5% 164 Timian 50% 2 0% 1 Kinakål 0% 54 18% 44 Tomat 7% % 148 Kirsebær 28% 43 15% 47 Tyttebær 0% 1 Kiwi 32% 126 Valnød 0% 2 Kumquat 0% 2 Vindrue 43% 253 Kvæde 0% 1 Æble 24% % 267 Lime 0% 3 Ært m. bælg, frisk 5% 44 14% 29 Løg 0% 94 2% 45 19

Pesticidrester i fødevarer 2001 - resultater fra den danske pesticidkontrol

Pesticidrester i fødevarer 2001 - resultater fra den danske pesticidkontrol Pesticidrester i fødevarer 2001 - resultater fra den danske pesticidkontrol Udarbejdet af Jens Hinge Andersen Mette Erecius Poulsen Kit Granby Hanne Bjerre Christensen Rikke Liljeroth Lindeberg Bille Otto

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 565 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 565 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 565 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2015 29-35-00161 / 30634 Den 2. juni 2015 FVM 405 GRUNDNOTAT

Læs mere

Grøntliste. Abrikos - Betegnes som stenfrugt, og frarådes pga. de indeholder blåsyre som ophobes i kroppen.

Grøntliste. Abrikos - Betegnes som stenfrugt, og frarådes pga. de indeholder blåsyre som ophobes i kroppen. Grøntliste Tekst markeret med rødt er ting jeg fraråder da de er/kan være giftige for marsvin/kaniner. Listen kan bruges både til at fodre marsvin men også kaniner efter. Med alt grønt gælder at man vænner

Læs mere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere

E-vitamin. E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere e-vitamin E-vitamin er en antioxidant og er derfor en af din krops bedste beskyttere E-vitamin beskytter dig mod røg og forurening i den luft, du indånder Pigen her har brug for mere E-vitamin, end da

Læs mere

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad

Pollenallergi og mad. Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Overfølsomhed over for mad Fødevaredirektoratet har i samarbejde med Astma- Allergi Forbundet og Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Kostfibre hvorfor. De mætter De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej Maden flyttes hurtigere gennem kroppen De tager plads for andre fødevarer Tager lang tid at spise giver hurtigere

Læs mere

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1)

1 pakke fuldkornsknækbrød (til alle 4 uger) 1 pakke rugbrød (til uge 1) Indkøbslister til VBK 2.0 Vi har lavet indkøbslister til fase 1, hvor vi anbefaler, at du køber ind hver lørdag og tirsdag. Nogle af varerne vil du kunne bruge hele ugen, fx en pakke fuldkornsrugbrød,

Læs mere

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse:

Smagens Dag 2011. Navn: Klasse: Smagens Dag 2011 Smag på sæsonen Navn: Klasse: Intro Smag på fødevarer i sæson På Smagens Dag skal du opleve smagens 5 grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Du skal smage på forskellige råvarer

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Madpyramiden i 3D lærervejledning

Madpyramiden i 3D lærervejledning 1 Madpyramiden i 3D lærervejledning Undervisningsmaterialet - Madpyramiden i 3D - er målrettet undervisning i indskolingen, men kan naturligvis også bruges på højere klassetrin. Materialet kan fx bruges

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

2 Pollenallergi og mad

2 Pollenallergi og mad 2 Pollenallergi og mad Pollenallergi 3 Pollenkalender 4 Krydsreaktioner 5 Symptomer 6 Allergitest 7 Kan allergien være farlig? 7 Mad, der kan give symptomer 8 På indkøb 11 I køkkenet 14 Latexallergi 15

Læs mere

Madpakker til unge unge

Madpakker til unge unge Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne

Læs mere

EN RET GO FROKOST. Spidskåls slaw, revet squash, orangemarinerede selleri i tern, peberfrugt, broccoli og honning dyppet bananchips

EN RET GO FROKOST. Spidskåls slaw, revet squash, orangemarinerede selleri i tern, peberfrugt, broccoli og honning dyppet bananchips Frokostmenu A uge 45 Mandag Koteletter bagt med tomat panade, parmesan og rasp Stuvet spinat, kål og kartofler tilsmagt med citron og krydderurter Røget makrel med æggestand og salater Puy Linsesalat med

Læs mere

Fester, Middage, Forretningsmøder, Konferencer, Promotions, Jubilæer eller Firmafesten.

Fester, Middage, Forretningsmøder, Konferencer, Promotions, Jubilæer eller Firmafesten. Selskabsmenuer Fester, Middage, Forretningsmøder, Konferencer, Promotions, Jubilæer eller Firmafesten. Uanset lejligheden, så kan vi skræddersy et arrangement der dækker præcis Deres behov. Vi har kapacitet

Læs mere

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER BIONUTRIA S GOLFGØDNINGER GIVER DIG EN SUND GRÆSPLÆNE, MED EN SMUK DYBGRØN FARVE OG EN HARMONISK VÆKST VORE ØVRIGE PROFESSIONELLE GØDNINGER, TIL VÆKSTHUSET OG URTEHAVEN, GIVER SUNDE, HØJTYDENDE PLANTER

Læs mere

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation

EN RET GO FROKOST. Gode råvarer Godt håndværk Smag Stabilitet Unik service Hjemmebagt brød Variation Frokostmenu A uge 38 Mandag Soya og hvidløgs marineret svinefilet, stegt med solsikke crumble og krydderurter Cremede hvedekerner med fløde parmesan, porrer, squash og bagte peberfrugter Fransk landpostej

Læs mere

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse

Gulerødder. Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder MELLEMTRINNET: 4.-6. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter MELLEMTRINnet: 4.-6. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm

http://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert

Læs mere

Hvad indeholder din mad Øvelse 01

Hvad indeholder din mad Øvelse 01 Hvad indeholder din mad Øvelse 1 På de fleste madvarer kan du læse, hvad de indeholder. Heriblandt også hvor meget protein, kulhydrat og fedt madvaren indeholder pr. 1 gram. Beskrivelsen af maden kaldes

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:

Madpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb: Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt

Læs mere

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan

Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Personalised weight management for healthy results. Tillykke med dit valg af ShapeWorks! En praktisk guide til din plan Sådan tilbereder du en shake 1. trin Tilsæt -pulver. 2. trin Tilsæt din personlige

Læs mere

Skoleelevers spisevaner

Skoleelevers spisevaner Københavns Universitet Pro Children Institut for Folkesundhedsvidenskab Oktober 2003 Skoleelevers spisevaner Spørgeskema til elever Oktober 2003 Kære skoleelev Vi beder dig hjælpe os med en undersøgelse

Læs mere

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk

HØFEBER. Naturlige strategier til din pollenallergi. Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk HØFEBER Naturlige strategier til din pollenallergi Sabine Murati Naturopath i biologisk medicin, RAB www.sabinemurati.dk 1 Høfeber er den mest almindelige overfølsomhedssygdom i Danmark og det estimeres

Læs mere

APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk

APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk APO PHARM CLINIC ApS AKUPUNKTØR HELGE LARSEN Herlev Torv 15, 2730 Herlev, Tlf 44-922284 www.apoklinik.dk info@apoklinik.dk Patientinformation om mad og kosttilskud, som lindrer og helbreder Interstitiel

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt!

Hakke- / Rivejern. Model Nr.: 1995. 10-i-1 til køkkenet. Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! Hakke- / Rivejern Model Nr.: 1995 10-i-1 til køkkenet Tern, skiver, strimler, bånd, kvarte og ottendedele -- alle funktioner i ét og samme sæt! BETJENINGSVEJLEDNING Kære kunde! Normalt tager det lang tid

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Afsnit 16. Teknisk information. Beskrivelse

Afsnit 16. Teknisk information. Beskrivelse Afsnit Beskrivelse Side Kølerum standardbestykning 248 Frostum standardbestykning 249 Varmeledningskoefficienter / K-værdier 250 Varmemængde forskellige varer 251 Rørdimensionering 253 Effektoverførsel

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Sæson Til læreren Didaktisk model Temaet sæson berører områderne fødevarer og miljø. Sæson er grundlag for store dele af arbejdet i køkkenet: Tilgangen til råvarer og efterspørgslen efter måltider

Læs mere

Rune Toft. Rune du er allerede det du søger. Det hele er en erkendelsesproces smid kortene på bordet og gå all in Tiden er inde! Frederik Machholdt

Rune Toft. Rune du er allerede det du søger. Det hele er en erkendelsesproces smid kortene på bordet og gå all in Tiden er inde! Frederik Machholdt Rune Toft Rune du er allerede det du søger. Det hele er en erkendelsesproces smid kortene på bordet og gå all in Tiden er inde! KOSTPLANEN Hvad består kosten af? Uge-skema Kostplanen består af sundt, smagsfuldt

Læs mere

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg

Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte

Læs mere

EN RET GO FROKOST. Revet gulerod, melon, revet squash, blomkålsbuketter, cherrytomater og krydder croutons

EN RET GO FROKOST. Revet gulerod, melon, revet squash, blomkålsbuketter, cherrytomater og krydder croutons Frokostmenu A uge 25 Mandag Tirsdag Onsdag Koldskål Torsdag Fredag Fredagssødt Kyllingebryst i eksotisk karry/mango sauce, sprøde sommer grøntsager og friske krydderurter (1 stk. pr. prs.) Lune hvedekerner

Læs mere

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling

Lærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013

Optimal ernæring KVIK TRI, MAJ 2013 Optimal ernæring 1 KVIK TRI, MAJ 2013 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder,

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 6 om dagen spis mere frugt og grønt

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 6 om dagen spis mere frugt og grønt Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6 om dagen spis mere frugt og grønt 2 Får du nok? 3 Test dine frugt- og grøntvaner 4 Inspiration til dagens måltider 6 Frugt og grønt

Læs mere

Klimafamiliernes kogebog

Klimafamiliernes kogebog Vidste du at borgerne i Ballerup Kommune inden år 2015 skal have reduceret deres samlede CO 2 -udslip med 22.200 tons CO 2, svarende til 5 % af kommunens samlede CO 2 -udslip i 2006? Klimafamiliernes kogebog

Læs mere

JULEMENU 1. Menu. Varm gløgg, Økologisk *** Hjemmelavede æbleskiver serveret med syltetøj og flormelis. Økologisk ***

JULEMENU 1. Menu. Varm gløgg, Økologisk *** Hjemmelavede æbleskiver serveret med syltetøj og flormelis. Økologisk *** JULEMENU 1 Indled Jeres julefrokost og ønsk Jeres kunder og kolleger glædelig jul på en eventyrlig måde. Ved Jeres domicil bydes I velkommen med hornets tuden fra Grisehandler Larsens bil og I bydes varm

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1)

Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) Bekendtgørelse nr. 909 af 29. august 2006 Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer 1) I medfør af 47, stk. 1, 48, 50, 51,

Læs mere

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe Supper og sovse Her er nogle ca.opskrifter på Lindehusets supper og sovse. Man kan sagtens udelade nogle af grøntsagerne og evt. bruge andre alt efter hvad man lige har ved hånden. Bare suppen/sovsen smager

Læs mere

Krudtuglens første mad

Krudtuglens første mad Krudtuglens første mad fra 4 måneder til 1 år Hvad, hvornår og hvorfor økologisk... 2 3 Kære læser 4 Al begyndelse behøver ikke at være svær 6 Grød 8 Frugt 10 Grøntsager 12 Brød, ris & pasta 14 Kød, fisk

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Guide. Kostråd. Forstoppelse. sider 8 SIMPLE RÅD: SLIP FOR MAVESMERTER. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris

Guide. Kostråd. Forstoppelse. sider 8 SIMPLE RÅD: SLIP FOR MAVESMERTER. Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix/Iris Foto: Scanpix/Iris Guide Oktober 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider 8 SIMPLE RÅD: SLIP FOR MAVESMERTER Kostråd Forstoppelse INDHOLD: Slip for mavesmerter Slip for mavesmerter...4

Læs mere

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER

15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5

Ernæring & Udholdenhedssport V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Ernæring & Udholdenhedssport 1 V A L B Y L Ø B E R N E, J A N U A R 2 0 1 5 Hvem er jeg? 2 Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master in Human

Læs mere

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod

SØFF- opskrifter, august 2014. Squashsalat med peberrod SØFF- opskrifter, august 2014 Squashsalat med peberrod 4 små squash på omkring 12-15 cm 1/2-1 tsk salt 3 spsk eddike (æblecidereddike kan også bruges) 2-3 spsk sukker kværnet peber 1 spsk revet peberrod

Læs mere

Supper. Afrikansk suppe. Aspargessuppe. Se også om muslingesupper på siden Fisk og Skaldyr.

Supper. Afrikansk suppe. Aspargessuppe. Se også om muslingesupper på siden Fisk og Skaldyr. Supper Se så om muslingesupper på siden Fisk Skaldyr. Afrikansk suppe 2 fed hvidløg hakkes fint 2 bladselleristængler skæres i tykke skiver 2 løg hakkes groft klares i en gryde på medium varme i 1 spsk

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet/Enheden for EU og internationale forhold Sagsnr.: 2012-29-221-01337/Dep.sagsnr.: 19266 Den 20. februar 2013 FVM

Læs mere

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker

Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker A e og Anne lbrechts n Stine Jung lbrechtsen Superhelten & Prinsessen på ærten spiser også madpakker e A Inspiration til sunde madpakker og mellemmåltider P muusmann forlag 01 Fisk Danskerne spiser generelt

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 7..20 Den Europæiske Unions Tidende L 264/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 878/20 af 6. oktober 20 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009

Læs mere

Hvad er 6 om dagen? Budskabet er kort og godt at vi helst skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Men hvorfor skal vi nu det?

Hvad er 6 om dagen? Budskabet er kort og godt at vi helst skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Men hvorfor skal vi nu det? Hvad er 6 om dagen? Budskabet er kort og godt at vi helst skal spise 600 g frugt og grønt om dagen. Men hvorfor skal vi nu det? Det skal vi, fordi talrige undersøgelser viser, at frugt og grønt nedsætter

Læs mere

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30.

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Forfatter: Nina Cedergren, professor Institut for Plante og Miljøvidenskab

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn

Spis sundt med madpyramiden. Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Spis sundt med madpyramiden Spis mest fra bunden og mindst fra toppen, spis mange grøntsager, spis fuldkorn Din sundhed begynder, når du køber ind I FDB bruger vi madpyramiden til at inspirere den danske

Læs mere

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen.

S T E G E Børnehave. God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. S T E G E Børnehave God og nærende kost giver børnene de bedste forudsætninger for at trives i dagligdagen. Kostguide & Kostpolitik Kostpolitik Udarbejdet af kostudvalget og forældrebestyrelsen. Det er

Læs mere

Lise Faurschou Hastrup. Klimavenlig økologisk mad

Lise Faurschou Hastrup. Klimavenlig økologisk mad Lise Faurschou Hastrup Klimavenlig økologisk mad Information og inspiration Marts 2009 Klima-facts vidste du overordnet set - Danmark er blandt de lande i verden, der udleder mest CO2 pr indbygger? - udledningen

Læs mere

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt

400 g rodfrugter (f.eks. persillerod, pastinak, gulerod, rødbede) 4 tsk olie 2 tsk citronsaft 1 tsk salt Her er opskrifter, så I kan lave mad derhjemme. Det var fantastisk at møde jer. Jeg håber, I huske at bruge Jeres Mad-talenter i køkkenet derhjemme. I kan finde flere opskrifter på www.diaetist-iskov.dk.

Læs mere

Hvis du har mulighed for det, så gennemgå forløbet sammen med en anden. Denne måde at spise på gør, at du vil gå mere på toilettet. Det er SUNDT!

Hvis du har mulighed for det, så gennemgå forløbet sammen med en anden. Denne måde at spise på gør, at du vil gå mere på toilettet. Det er SUNDT! Den GRØNNE magiske Sådan bliver du sund, smuk, klog og rig på det væsentlige i tilværelsen. Reguler din vægt, bliv sund og fuld af energi på en måned - og få nedsat trangen til søde sager, alkohol etc.

Læs mere

Gulerodssuppe med linser

Gulerodssuppe med linser nøglehuls retter 2 Gulerodssuppe med linser Nøglehulsopskrift - 26 juni 2013 Gulerodssuppe med linser Det skal du bruge (4 pers.) 750 g skrællede kartofler 3 store skrællede gulerødder (ca. 255 g) 2 store

Læs mere

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk

Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Hokkaidosuppe 1 hokkaido 1 løg 1spsk olivenolie 1l grøntsagsbouillion eller vand 1 rød peberfrugt 1 rød chili 1 spsk. spidskommen 2-3 dl kokosmælk Skræl græskarret. Hvis skallen er tynd, behøver du ikke

Læs mere

Bestillingsliste FK Engros A/S 6. august 2015 Kunde

Bestillingsliste FK Engros A/S 6. august 2015 Kunde 1/16 13185 13180 3611 1502 1501 502 501 1354 1355 352 15270 15280 1420 420 419 333 17170 17220 17225 17135 17230 17190 17210 17200 16125 16130 16120 16265 16260 506 1506 1391 390 394 15205 15200 1011 25

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse.

Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Dukan Diæt fasernes fødevarer og drikkelse. Angrebsfasen Oksekød Hakket Okse Kalvekød Hestekød Lever Tunge Fisk Skalddyr Fjerkræ Skinke Æg Fedtfattige Drikkevarer som er tilladt Coca Cola Zero Coca Cola

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Sådan spiser jeg sundt

Sådan spiser jeg sundt EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan spiser jeg sundt Sundhedssekretariatet Charlotte Skau Pawlowski Lena Abildgren Petersen 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

NOW FRESH. Grain Free Puppy Recipe

NOW FRESH. Grain Free Puppy Recipe Grain Free Puppy Recipe NOW FRESH Grain Free Puppy Recipe er lavet med 100% frisk kalkun, laks, ænder og 100% friske NOW FRESH Grain Free Puppy indeholder INGEN: NOW FRESH Grain Free Puppy indeholder Råprotein:

Læs mere

Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe

Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe Agrøder der ikke indgår i efterafgrødegrundlag Gruppe Bær (diverse) Blomme Blomme 100% græs Bær (diverse) Hindbær Hyben Hyld Ribs Surkirseb 100% græs Surkirsebær Sødkirseb 100% græs Sødkirsebær Cikorie

Læs mere

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag

Fyr op for din forbrænding. Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Sådan holder du dig frisk og sund hver dag Selv om kalorieindtaget er det samme, er det bestemt ikke ligegyldigt, hvordan du sammensætter din (slanke)kost Det er svært ikke at være misundelig på dem, der

Læs mere

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard

Inspirationshæfte. - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Inspirationshæfte - udarbejdet af Trine Jensen og Sofie Kongsgaard Opskrifterne er udviklet af studerende på Ernæring og Sundhedsuddannelsen i forbindelse med det sociale mad- arrangement Mad Med Muligheder

Læs mere

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side

BARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner

Læs mere

Hvad bruges maden til

Hvad bruges maden til Hvad bruges maden til Du skal øve dig i at forklare, hvad kulhydraterne, fedtstofferne, proteinerne og vitaminerne bliver brugt til i din krop. Hvorfor har din krop brug for kulhydrater, fedtstoffer, proteiner

Læs mere

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol

Fuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For

Læs mere

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt

Indhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt Kost til spædbørn Indhold Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 måneder 4 Barnets kost 6-9 måneder 6 Barnets kost 9-12 måneder 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost

Læs mere

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun

Uhm, vi faster! Jerk W. Langer og Louise Bruun Der er skåret ned for kalorierne og op for smagen i Louise Bruuns retter på de næste sider. Du kan faktisk spise det hele og samtidig være på fastekur. Af Louise Bruun FOTO XX Jerk W. Langer og Louise

Læs mere

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme

En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Madplan for uge 52 årets sidste uge er i gang, det er JUL En madplan hvor det tager dig max 30 minutter fra køkkenbord til spisebord, velbekomme Mandag: Op af bakke, men det er jo nemt, smil og kys mandagen

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4

Læs mere

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter

Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015. Lækre og sunde opskrifter Cafe Rend og Hop og Trin for Trin d. 20/05 2015 Lækre og sunde opskrifter 1 Kartoffel-porresuppe m. røde linser Ingredienser - 4 personer - 400 g. kartofler - 3 persillerødder - 3 gulerødder - 2 porre

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Smag på grøntsager i sæson

Smag på grøntsager i sæson Smag på grøntsager i sæson Elevhæfte 2009 Mad - eller hvad? smag på grøntsager i sæson Grøntsager og frugter er modne på forskellige årstider. Det kalder man, at grøntsager og frugter har sæson. I sæsonen

Læs mere

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009

Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 Følle den 17. december 2009 Planteavl Notat om pesticidfund i vandværker / drikkevandsboringer 1994 2009 I TV2 Østjylland var der den 9. september 2009 en nyhedsudsendelse med et indslag, der har givet

Læs mere

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen

Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen Sundhedsplejen INDHOLDSFORTEGNELSE EGNE NOTATER Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr.

Læs mere

Salads & Snack menu. Bistro Box Kylling, Bulgur & Hummus. Bistro Box Tapas Box. Bistro Box Ost, Frugt & Snack Box. Bistro Box Junior Box

Salads & Snack menu. Bistro Box Kylling, Bulgur & Hummus. Bistro Box Tapas Box. Bistro Box Ost, Frugt & Snack Box. Bistro Box Junior Box Bistro Box Kylling, Bulgur & Hummus Stegt Kylling, Bulgur, Grov Hummus, Kalamata Oliven, Tyrkisk Brød Bistro Box Tapas Box Italiensk Salami, Spansk Chorizo, Røget Skinke, soltørret Tomat, Kalamata Oliven,

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

Naturlige farver i frugt og grønsager

Naturlige farver i frugt og grønsager GVgrønsager 13/01/04 14:03 Side 1 Havebrug nr. 157 januar 2004 Naturlige farver i frugt og grønsager Merete Edelenbos, Ulla Kidmose, Lars Porskjær Christensen og Rikke Nørbæk, Afdeling for Råvarekvalitet,

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret.

til vuggestuebørn Madplan 12 Forår Madplanen viser, hvilken type måltider der kan serveres for vuggestuebørn om foråret. Forår Brug forårets friske varer til at give kulør, smag og vitaminer til maden. På side 24 er der en oversigt over forårets billige og næringsrige sæsonvarer. Årstid 11 til vuggestuebørn Madplan Madplanen

Læs mere

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06

SMØR DIN MADPAKKE. Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 SMØR DIN MADPAKKE med Sebastian Mmmmm! Mums! Smor din madpakke_sebastian_folder_ok.indd 1 07/07/10 16.06 Madpakken er en kærlig hilsen hjemmefra Hvorfor er madpakken så vigtig? Hvad indeholder en sund

Læs mere