Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn i skilsmisse. Ingrid Bové Jakobsen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1"

Transkript

1 Børn i skilsmisse Ingrid Bové Jakobsen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1

2 Rosa på ni år kom hjem fra skole en helt almindelig fredag. Hun tænkte på, at de i aften sammen skulle se Disney Sjov og spise slik. Og så plejede de også at spille et spil sammen i familien. Det havde været en almindelig dag i skolen. Nogle af drengene havde drillet, men det havde også været hyggeligt at være sammen med veninderne. Rosa var for nylig begyndt selv at gå hjem fra skole og følte sig stor og dygtig. Da hun kom hjem, var både mor og far hjemme. Det var mærkeligt, for far plejede altid at komme senere hjem end mor. Mor stod i køkkenet og lavede te og smurte boller, og lillebror Gustav på seks år var også hjemme. Der var stille i huset. Hverken mor eller far sagde ret meget. Far kaldte på børnene, da der var te og boller på bordet. Mor sad som sædvanlig ved siden af Gustav, og far sad ved Rosa. Så begyndte mor at sige noget, og hendes stemme lød så underlig slet ikke den sædvanlige mor-stemme. Mor sagde, at der var noget, hun og far skulle fortælle Rosa og Gustav. Hun fortalte, at far og mor skulle skilles, og det ville betyde, at mor skulle blive boende i lejligheden, og far skulle flytte et andet sted hen, hvor børnene kunne være sam- men med ham. Far sagde, at far og mor nok skulle finde ud af det hele, så børnene ikke behøvede at bekymre sig eller være kede af det. Rosa så hen på Gustav. Han sagde ikke noget, men spiste sin bolle. Rosa følte sig helt tom inden i. Hvad skulle det betyde skilles? Hendes mor og far. Det havde hun aldrig tænkt sig. Det var godt, at mor skulle bo i lejligheden; men hvordan med far? Havde han et sted at bo? Hvordan mon det så ud, og var det langt væk? Og så kom hun til at tænke på sommerferien, hvor de havde haft det så dejligt i sommerhus alle fire. Hvordan gjorde man det, når familien var skilt? Der var en i klassen, som havde fortalt, at han havde været på én ferie med far og en anden ferie med mor. Rosa blev helt ked af det inden i. Var det sådan at blive skilt? Rosa tænkte og tænkte. Ind i mellem fik hun lyst til at græde. Hun kunne slet ikke høre, hvad far og mor sagde, for hun tænkte hele tiden på alt det, som de plejede at gøre sammen alle fire, fx når de sad i sofaen og så Disney Sjov. Hvad med i aften? Var de allerede skilt? Blev det slet ikke en almindelig fredag aften? Sådan kan begyndelse på en skilsmisse se ud for et barn! 2 3

3 Rammer og lovgivning Når et forældrepar er blevet separeret eller skilt, er det ifølge Forældreansvarsloven barnets ret at have kontakt med begge forældre. Det kan dog i helt særlige tilfælde være nødvendigt at beskytte barnet mod kontakt med den ene af forældrene, hvis der er tale om overgreb, store alkoholproblemer, voldsom psykisk sygdom eller andre problemer. Det betyder, at forældrene har ansvar for at finde en ordning, så barnet har god kontakt med dem begge. Langt de fleste skilte par finder selv løsninger på dette, som tager højde for barnets alder, hvor forældrene bosætter sig, barnets tilknytning til henholdsvis far og mor og forholdet til søskende mm. Hvis forældrene ikke selv kan finde ud af det, kan Statsforvaltningen hjælpe med at finde en løsning sammen med forældrene. Kan det ikke lykkes at nå til enighed efter forsøg med fx rådgivning eller konfliktmægling, kan Statsforvaltningen bestemme, hvordan samværet skal være med den af forældrene, som barnet ikke bor hos. I et sådant tilfælde vil de fleste større børn blive hørt, fordi loven siger, at barnets perspektiv og barnets bedste skal afgøre sagen. Det betyder ikke, at barnet bestemmer, men at barnets stemme skal høres og indgå i overvejelserne for afgørelsen. Det bedste for barnet er, hvis far og mor finder en løsning altså samarbejder om en god løsning. Det vil altid være en god oplevelse for barnet, når forældrene kan fortælle, at de er blevet enige om noget så vigtigt, som hvad skilsmissen betyder for barnets daglige liv. Forældreansvarsloven lægger også op til, at forældrene som hovedregel skal have fælles forældremyndighed. Det betyder, at forældrene sammen skal tage de store beslutninger i barnets liv. Det kan være skolegang, skoleskift, navnevalg, udstedelse af pas til barnet, større medicinske indgreb og religiøs tilknytning. Hvis der er problemer på disse punkter, kan man i Statsforvaltningen ansøge om ene-forældremyndighed. Bliver forældrene ikke enige, kan retten afsige dom om forældremyndigheden. Børns reaktioner på skilsmissen Som historien om Rosa viser, kan der være nogle meget konkrete reaktioner lige her og nu, når barnet får at vide, at mor og far skal skilles. Men der kan komme mange andre reaktioner i tiden efter skilsmissen. 4 5

4 For far og mor er det vigtigt at holde øje med barnet; men det er ikke så let, som det lyder. For de voksne kan efter en nylig skilsmisse være meget optagede af, hvordan de selv kommer ud af parforholdet uden for mange skrammer. Det gælder både den økonomiske og den mere følelsesmæssige side af sagen. I den situation kan forældre være tilfredse, bare børnene ikke græder eller mistrives i skolen; men de kan måske have svært ved at se nuancerne i børnenes reaktioner. Børn oplever verden meget forskelligt afhængig af deres alder og modenhed. For mindre børn fylder det konkrete meget: Hvor skal jeg sove hos far, når mor har min seng? Skal jeg slet ikke se far i de syv dage, hvor jeg er hos mor? Kan jeg ringe til far? Hvem kommer og ser, når jeg skal spille teater i skolen, for jeg havde glædet mig til, at I begge skulle være med? Kan jeg få min bamse med hen til mor? For større børn kan det være tanker som: Var det min skyld, de blev skilt? Hvis jeg nu ikke havde haft problemer i skolen, så var det måske gået godt med mor og far! Hvordan kommer far og mor til at tale godt sammen igen? Hvad kan jeg gøre, så vi alle er gode venner? Det er så svært, når mor siger noget om far, der lyder, som om han er dum og ond, selv om hun ikke siger det lige ud. Og når far taler om mor, græder han lidt eller ser så ked ud af det! Hvem af dem skal jeg tale med, hvis jeg har det svært i skolen? Det, jeg oplever hos far, har jeg ikke så meget lyst til at sige til mor, for måske bliver mor så mere vred på far! Hos far bliver jeg spurgt ud om, hvad mor laver. Det kan jeg ikke lide, for jeg vil ikke gøre far mere ked af det. Hold øje med, hvordan børnene har det Det kan være en hjælp for børnene, at far og mor spørger dem om, hvordan det går efter skilsmissen. Det er vigtigt, at børnene oplever, at de kan fortælle det, som de har det. Børnene skal opleve, at mor og far ikke bliver sure, vrede eller kede af det, men bare gerne vil høre, hvordan de har det. Børnenes betroelser skal ikke bruges til at slå den anden forælder oven i hovedet. Er man bekymret for barnet, er det vigtigt, at mor og far taler om det, så de kan hjælpe hinanden med at finde gode løsninger. Når børn ikke trives, kan der komme reaktioner i deres daglige liv. Det kan være, at de spiser for meget, eller de spiser for lidt. Det kan være problemer med at sove. De kan have ondt i maven, ondt i hovedet eller mindre lyst til at lege med andre børn. 6 7

5 Nogle børn kan også reagere ved, at de hele tiden vil være hjemme. De vil fx passe på mor. De kan se, at mor er ked af det, og de ved, at mor savner dem, når de er hos far. Så reagerer børn nogle gange ved at passe på mor og gøre hende så glad som mulig. Nogle gange kan forældrene ikke selv se børnenes ændrede adfærd efter en skilsmisse. Da kan det være vigtigt, at familie, venner, lærere eller andre gør forældrene opmærksomme på en evt. bekymring. Skilsmissen er ikke og har aldrig været børnenes ansvar, og derfor er det vigtigt, at de voksne omkring dem påtager sig ansvaret og hjælper børnene med igen at komme i trivsel og være almindelige børn. Børn, som ikke skal gå og tænke over de voksnes forhold hele tiden. Hvor meget skal børn involveres? Selv om det er bedst for børnene at blive skærmet imod alle dele af forældrenes skilsmisse, så er børnene jo i høj grad involverede. De skal muligvis flytte. De skal forholde sig til to hjem. De skal pakke deres ting ned hver eller hver anden uge osv. Det er vigtigt at tale med børnene om, hvad der skal ske. Og det er vigtigt, at der er fuld åbenhed, så børnene kan stille spørgsmål, og at far og mor forklarer børnene, at der ikke er forkerte eller dumme spørgsmål, men at alle spørgsmål er velkomne. Man kan så spørge, om børn skal vide alt. Skal de vide, hvorfor far og mor bliver skilt? Skal de have forklaringer på voksenproblemer som sex, utroskab, sårede følelser, økonomiske problemer og meget mere? Det vigtigste må være, at børnene skal have forklaringer, der svarer til deres alder, og som samtidig er sande og giver svar, der er tilstrækkelige til, at de forstår det, de har brug for. Hvorfor skal I skilles? spørger Peter på ti år. Set fra mors synsvinkel skal forældrene skilles, fordi far har været utro og været meget væk fra hjemmet og undskyldt det med, at han skulle arbejde over. Set fra fars synsvinkel skal forældrene skilles, fordi mor har været helt umulig at være sammen med i lang tid. Han har derfor valgt at være meget på job, hvor han har arbejdet på et projekt med en kvindelig kollega, som er en god ven. Jeg tænker ikke, at Peter har brug for disse svar, da det vil sætte både mor og far i et dårligt lys og involvere ham i en voksenverden, han ikke er klar til. Peter har allermest brug for, at forældrene sam- 8 9

6 men finder et svar, som de er enige om. Det kunne være: Mor og far har det ikke så godt sammen mere. Vi skændes meget tit, og vi elsker ikke hinanden, som vi har gjort. Det er vi begge meget kede af; men vi vil sammen hjælpe dig, så du får det godt igen efter skilsmissen. Og det er ikke din skyld. Det er voksenproblemer. Børnene skal ikke være forældres fortrolige Børn har brug for at blive involveret i voksenverdenen lidt ad gangen gennem hele livet, så de efterhånden bliver klar til at være selvstændige mennesker, der kan tage ansvar for deres eget liv. Men børn i en skilsmissefamilie skal ofte pludselig forholde sig til rigtig meget voksent på én gang. Her er det forældrenes opgave at tale med børnene i et sprog, som svarer til den måde, de ellers ville tale med børnene, afhængig af barnets modenhed. At fortælle om skilsmissen til en seksårig og en fjortenårig er meget forskelligt. Der kan være stor fare for, at det ældste barn i en periode påtager sig alt for meget ansvar og især vil passe på den af forældrene, som er mest ked af det. At passe på sine børn betyder også, at børnene ikke skal være mors og fars fortrolige vedr. problemerne. Det er bedst at finde en anden voksen at tale med, så barnet ikke bliver involveret. En følge af, at et større barn bliver for involveret i fx fars problemer, kan være, at barnet begynder at se på skilsmissen udelukkende fra fars perspektiv, og så er der ikke lang vej til, at det store barn mener, at det hele er mors skyld. Dermed føler barnet, at det skal vælge side: Far er god, og mor er ond. Børn skal skærmes imod et sådant valg. Det giver ingen mening at skulle vælge mellem mor og far. Og det er ikke sandsynligt, at den ene kun har gjort det rigtige, mens den anden har gjort alt det forkerte. Hvis ikke børnene får løftet forældrenes byrder af skuldrene, kan det føre til, at børnene mister engagement i skole, fritid og kammerater og i stedet for forsøger at tage stilling til eller løse forældrenes problemer, hvilket er en alt for stor og vanskelig byrde for et barn. Nogle børn kan på et tidspunkt have brug for en anden fortrolig end far og mor. En fortrolig voksen, som ikke er en del af en konflikt og ikke er på nogens side. Det kan være et familiemedlem, som kan løfte denne opgave. Men det kræver stor indlevelse og stor neutralitet at lytte til barnet uden at tage stilling til, om en af forældrene er bedre end den anden. Hvis det fx er mormor, har hun måske hørt en del historier fra mor, som er svære at lægge væk. Derfor kan det være en mulighed at spørge barnet, om der er en lærer eller pædagog, som barnet gerne vil tale med. Skolesundhedsplejersken og skolepsykologen kan i nogle tilfælde også være en mulighed. Der findes også grupper for børn i skilsmisse. De er i enkelte kommuner, i Statsforvaltningen og i privat regi, og det kan være en god hjælp for mange børn. To familier hvordan? Der er enkelte skilsmissefamilier, som har valgt, at børnene bor fast i deres tidligere fælles bolig, og så flytter far og mor ind på skift. Det er prisværdigt, at forældrene på den måde prøver at fastholde børnenes hverdag, så de ikke skal opleve en masse praktiske skift. Jeg har dog ikke endnu mødt forældre, som har kunnet fortsætte med det i mange år. Forældrene bliver stressede af al denne flytten ud og ind, og det kræver meget samarbejde og megen tillid som måske ikke altid er til stede mellem far og mor. Børn er ofte dygtige til at navigere i for- skellige verdner. De ved godt, at reglerne i skolen ikke er helt de samme som på fritidshjemmet. De finder også hurtigt ud af, at reglerne og måden at være sammen på ikke er de samme hos mor som hos far. Det svære for børnene er, hvis de skal adskille de to verdener. Når børnene kommer fra mor til far eller omvendt, skal det være lige så naturligt at tale om oplevelserne i det andet hjem. Og her kræver det nogle gange ekstra meget af forældrene. Børn er meget følsomme over for stemninger, så selv om det ikke bliver sagt højt, kan de godt mærke, hvis mor bliver stille, eller far bliver lidt anderledes i stemmen, når der tales om den anden forælder. Forældrenes opgave er at hjælpe børnene med at få deres to hjem til at hænge sammen, så det ikke er to vidt forskellige liv, men ét liv for det enkelte barn. Forældreskabet består jo stadig, selv om ægteskabet er opløst. Nye familier Nogle børn vil opleve, at familien bliver udvidet med flere medlemmer. Der kan komme en ny partner til mor eller far, og der kan komme flere søskende, halve og pap. Det kræver stor tolerance og indlevelse fra den anden forælder. Det 10 11

7 kan være svært at se på, at fx far vælger at stifte en ny familie, hvis mor fortsat sidder med meget sårede følelser. Men børnene skal leve i den verden, som far og mor har skabt. De har ikke andet valg. Derfor har børnene brug for, at mor i dette tilfælde giver dem lov til at knytte sig til de nye i fars familie. Hvis børnene skal bære mors eller fars sorg eller sårede følelser med ind i den anden familie, kommer de for alvor i vanskeligheder. De to verdener mødes tydeligt på skolen. Her skal mor og far mødes på neutral grund, og barnet skal kunne navigere i det. Hvis mor og far ikke hilser på hinanden eller demonstrativt vender ryggen til hinanden, er det ikke let at være Tobias i 5. klasse, som skal til skole-hjem-samtale. Desværre er der mange børn, som har dårlige oplevelser, når mor og far mødes. Barnet har ikke behov for, at far og mor er de bedste venner og tilbringer meget tid sammen, for det kan gøre dem forvirrede, for hvorfor blev de så skilt? Nej, barnet har bare brug for, at mor og far opfører sig ordentligt. At de viser, at de har et fælles forældreskab, som ikke længere er et parforhold, men et slags kollegaskab, hvor de taler pænt til hinanden og har fokus på barnets behov. Det er fx vigtigt for barnet at mærke, at mor og far har aftalt, hvem der tager mad med til den fælles buffet ved skolens sommerfest. Det kan også være godt at have aftalt noget om, hvor man skal sidde, så forventningerne er afstemt, og Tobias ved, hvad der skal ske. Tobias skal jo ikke bruge sine kræfter til sommerfesten på at få mor og far til at finde melodien. Han skal føle sig tryg i, at der er styr på tingene, så han kan gå op i sin rolle i skuespillet og løbe rundt med kammeraterne. Samarbejd! I samtaler med skilsmissebørn spørger jeg dem ofte, hvad der er allervigtigst. Og langt de fleste siger noget om, at forældrene skal tale pænt med hinanden eller være venner. Mange børn har fortsat et ønske om, at mor og far finder sammen igen. Men på et tidspunkt finder børnene ud af, at det nok ikke er realistisk. Og så har de ønsket om, at far og mor i det mindste kan samarbejde på en god måde. Jeg husker en lille pige, som sagde, at i skolen skulle børnene sige undskyld til hinanden, og de skulle arbejde sammen med alle. Hun ville ønske, at far og mor kendte den regel. At samarbejde om forældreskabet betyder ikke, at forældrene skal blande sig i hinandens privatliv. Det betyder derimod, at forældrene skal være fælles om at give barnet et godt liv og det betyder, at de skal tale sammen, så barnet får et godt og sammenhængende liv. På grundlag af mange samtaler med forældre og børn tillader jeg mig at give følgende ti råd for, at samarbejdet bliver bedst muligt: Vis respekt og lyt til den andens synspunkter. Tal aldrig nedsættende om den anden forælder. Gå ud fra, at I begge elsker jeres børn, men viser det forskelligt. Sig pyt til mindre uenigheder; vær storsindet. Lad børnene have ting, tanker, oplevelser og gode minder med fra det ene hjem til det andet. Vær fleksibel fx ved familiearrangementer i den anden familie. Hold et forældreskabsmøde to gange om året, hvor I lytter til hinanden. Skriv en eller ring sammen ca. en gang om ugen, hvor I fortæller om barnets aktuelle trivsel (NB: Ingen bebrejdelser). Sæt en deadline for, hvornår der skal aftales ferie mm. Gå sammen til skolearrangementer i en god stemning for barnets skyld

8 For børnenes skyld Børn er en fantastisk gave. De er også meget ivrige for at tilpasse sig. De fleste børn vil så gerne falde ind og gøre alle glade. De fleste skilsmissebørn kan efter ca. et halvt år være på højde igen og leve det liv, som måske er blevet sat lidt på pause i forbindelse med den nye situation efter skilsmissen. Hvis forældrene finder ind i et konstruktivt samarbejde om børnene, er sandsynligheden for, at børnene kommer i god trivsel efter skilsmissen, langt større, end hvis konflikten fastholdes. Børn, der fortsat lider meget under skilsmissen efter flere år, har ofte forældre, som ikke kan tale sammen. Disse forældre kan have meget sårede følelser, fx følelsen af at være meget uretfærdigt behandlet af den anden forælder. Forældrenes problemer skal deles med andre voksne og ikke lægges på børnenes skuldre. Så derfor: Hold fokus på børnene. Børn skal opleve, at livet giver mening, og de skal være nysgerrige på livets mange udfordringer. Nyttige links For børn fra ca. ni år: For voksne: Præsentation af forfatteren Ingrid Bové Jakobsen (født 1955) er uddannet lærer og psykolog. Tidligere medlem af Kristent Pædagogisk Instituts bestyrelse. Hun har arbejdet med børn som psykolog på skole og institution og har siden 2006 været ansat i Statsforvaltningen som børnesagkyndig rådgiver for skilsmissefamilier. Privat er Ingrid gift med Jens Henrik, som er præst, og de har to voksne børn. Fotos: Sxc.hu., Terri Heisele s. 6, Puggaard s

9 Om Kristent Pædagogisk Institut Denne pjece er udgivet af Kristent Pædagogisk Institut, som har til opgave at udruste og inspirere dem, der opdrager, underviser og forkynder. Målet er, at børn, unge og voksne får det bedste for tid og evighed. KPI henvender sig især til forældre, lærere, pædagoger, teologer, studerende og medarbejdere i kristent børne- og ungdomsarbejde. KPI er bl.a. kendt for Katekismusprojektet, Åndsfrihedsprojektet og Projekt god forkyndelse. KPIs daglige leder siden 1999 er Carsten Hjorth Pedersen. Han er uddannet lærer, senere førstelektor i pædagogik og forfatter til adskillige bøger og artikler. Carsten Hjorth Pedersen holder foredrag og giver undervisning i hele landet. Se de konkrete muligheder på og tag frimodigt kontakt. Støt KPI! Har du været glad for at læse denne pjece, kan det være, du har fået lyst til at følge og støtte KPIs arbejde. Det har vi meget brug for, for KPI har ingen offentlige midler i ryggen. Du kan følge med i KPIs arbejde og tilbud ved at melde dig ind i vores støttekreds. Det koster 200 kr. om året. Du får fire årlige Nyhedsbreve med artikler og informationer. Du kan også give en fradragsberettiget gave til KPI, se Økonomi Sådan fordeler KPIs indtægter sig: gaver (40 %), brugerbetaling (30 %), støttekredsbidrag (15 %), andet (15 %). Kristent Pædagogisk Institut Åbuen 28, 3400 Hillerød Tlf Mobil pædagogik med værdi

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og medier Maja Schurmann Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Voksne har et ansvar Gode råd om børns medieliv Medierne er i dag en helt naturlig del af vores børns hverdag. Skoler

Læs mere

Børn, unge og sorg. Aida Hougaard Andersen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og sorg. Aida Hougaard Andersen. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og sorg Aida Hougaard Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Børn møder sorg I 2012 mistede 2.000 børn én eller begge forældre ved dødsfald. Derudover kan børn miste bedsteforældre,

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE Udarbejdet i januar 2011 1. Primærpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

S yv råd til bedsteforældre

S yv råd til bedsteforældre S yv råd til bedsteforældre Oddbjørn Evenshaug Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Støttepersoner 1 Respekt for forældrene Havde jeg vidst, hvor dejligt det er med børnebørn, ville jeg

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hv ordan få ørenlyd i klubben?

Hv ordan få ørenlyd i klubben? Hv ordan få ørenlyd i klubben? Lissen Margård Bendix Jensen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 2 Ørenlyd i en larmende verden Vi lever i en tid, hvor vi omgives af larm. Larm fra mobilen,

Læs mere

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum

Med barnet i centrum. Med barnet i centrum Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed,

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d.

Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte. Elene Fleischer Ph.d. Samtaler med børn og unge som pårørende eller efterladte Elene Fleischer Ph.d. Anders 5 år Morfar død af cancer - 1 år siden Storesøster på 15 snitter i sig selv og har lavet flere selvmordsforsøg (i behandling

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Det var en god prædiken!

Det var en god prædiken! Det var en god prædiken! En pjece for tilhørere og forkyndere Børge Haahr Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 1 En god prædiken forudsætter et godt budskab Det er snart fyrre

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Fra en børneforkæmpers perspektiv

Fra en børneforkæmpers perspektiv Fra en børneforkæmpers perspektiv OmSorg Børns sorg er et voksent ansvar Et barn som har et problem, men ikke bliver set, hørt og forstået bliver et problembarn Helene - vil du bede din far om, at række

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk

Delebørn hele børn. børnegruppen.dk Delebørn hele børn børnegruppen.dk Delebørn hele børn Center for Familieudvikling og Egmont Fonden er gået sammen med kommunerne Egedal, Kolding og Randers om at styrke indsatsen for børn og unge, der

Læs mere

Samvær og Trivsel Til barnets bedste!

Samvær og Trivsel Til barnets bedste! Samvær og Trivsel Til barnets bedste! Indledning Ved et familieopbrud er der mange konsekvenser, både for børn og for voksne. I det forliste forhold er det vigtigste altid, at skabe stabilitet og tryghed

Læs mere

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven

Problematikker og FAQ vedr. Forældreansvarsloven Baggrund Fælles forældremyndighed Det overordnede formål med indførelse af Forældreansvarsloven i januar 2007 var barnets bedste, og udgangspunktet blev herefter, at alle forældre skulle have fælles forældremyndighed

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde

Læs mere

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld

Statsforvaltningen. Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden for dit barns skyld 12 juridiske ord du bør kende Hvad du bør vide om Statsforvaltningen Gratis e-bog om børn, forældre og Statsforvaltningen Forstå spillereglerne og undgå juridiske faldgruber, efter I er gået fra hinanden

Læs mere

Når man skal dele ansvaret for et barn

Når man skal dele ansvaret for et barn konference Når man skal dele ansvaret for et barn CHRISTIANSBORG TORSDAG DEN 31.03.11 Center for Familieudvikling indbyder igen til konference 2011 er året, hvor Forældreansvarsloven revideres. Det er

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen

Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Sådan ved du om dit barn trives i daginstitutionen Hvordan ved jeg, om mit barn har det godt i børnehaven? Kommer det til at gå ud over mit barn, hvis jeg brokker mig? Vil pædagogerne holde mindre af min

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn Lyngholmskolen er et resultat af en vellykket skolefusion mellem Bybækskolen og Stenvadskolen. Lyngholmskolen bygger på anerkendende pædagogik. Det betyder at

Læs mere

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning

Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Indhold Indledning... 1 Forældremyndighed... 1

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2 klasse, 3 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 24 / 82.76% 5 / 17.24%,

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far.

Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Min oplevelse med Statsforvaltningen vedrører en faderskabssag og efterfølgende en samværssag mellem mit barn og barnets Far. Barnets Far krævede abort, da jeg blev gravid og blev meget vred, da jeg ikke

Læs mere

guide SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST EFTER SKILSMISSEN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST EFTER SKILSMISSEN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 EFTER SKILSMISSEN SÅDAN DELER I BØRNENE BEDST Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 DELEBØRN INDHOLD SIDE 4 Hele 46 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse, viser tal fra Danmarks

Læs mere

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn.

Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. Når livet gør ondt, er det hos vore nærmeste, vi henter den bedste støtte. Sådan er det for os voksne, og sådan bør det også være for vores børn. En ofte anvendt, men ikke særlig anvendelig frase er: sig

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Samværsguide. - råd til forældre om samværsaftaler

Samværsguide. - råd til forældre om samværsaftaler Samværsguide - råd til forældre om samværsaftaler Indhold Barnets ret til to forældre... 2 Barnets reaktioner... 3 Når I går fra hinanden... 3 Barnets reaktioner på samvær... 3 Hvad er bedst for jeres

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport

Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport Børn i skilsmisser - Børnerådets panelrapport 1. Forord: Kan man spørge børn om skilsmisser? Hvad mener børn om forældres skilsmisse? Hvor meget vil børn selv være med til at bestemme, når mor og far går

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering - Januar 2014

Undervisningsmiljøvurdering - Januar 2014 Undervisningsmiljøvurdering - Januar 2014 Hvorfor skal vi lave det For at sikre et godt undervisningsmiljø, der er sundheds- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Hvad er sundheds og sikkerhedsmæssigt forsvarligt-

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Skal vi fortsat have to fuldtidsansatte i KPI?

Skal vi fortsat have to fuldtidsansatte i KPI? Nyhedsbrev Nr. 4 November 2012 / 13. årgang ISSN: 1603-8983 Skal vi fortsat have to fuldtidsansatte i KPI? Det kræver, at vi får 300.000 kr. ind i gaver inden nytår Allerførst en varm tak til jer 34, som

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald.

FØVLING SKOLE. SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. FØVLING SKOLE SORGPLAN ved ulykker eller dødsfald. ***************************** Om sorgplan ved ulykker eller dødsfald. Denne handleplan er tænkt som en vejledning for Føvling Skoles personale, hvis en

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen.

LÆSEVÆRKSTEDET. Special-pædagogisk forlag. Tre venner OPGAVER TIL. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene på tavlen. OPGAVER TIL Tre venner NAVN: OPGAVER SOM KAN LAVES I KLASSEN Før I læser romanen Lav en brainstorm med alle de ord, I kender, om arbejde. Tal i grupper om jeres egne erfaringer med arbejde. Brug ordene

Læs mere