ARTIKLER. August 2003

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARTIKLER. August 2003"

Transkript

1 ç - sji &E ø--i ti 2 I IV 1 S) 4 VI 4

2 Forside: Bus-og Foto: HUR Vejteknisk Institut af byudviklingsprojekter 25 Transportpolitik for Vestsjællands Amt 33 Traflksimulering som ny metode til trafikale konsekvensvurderinger At Claes Nilas, adm, direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) At Vejdirektor Henning Christiansen, Vejdirektoratet 3 I anledning af en 75 års dag Månedens synspunkt: Atcand. scient. soc. Winnie Larsen, Vestsjæ(Iands Amt, Vej- og Miljøsekretariatet og annoncesalg: Redaktion: Oplag: Løssalg: Kr. 500,- udland, + moms og porto Kr.400,-+momspr. årforll numre. Kolofon: gd@vejtid.dk 0Pon. Nummer 8/ årgang 80 Medlemsblad for Dansk Amtsvejingeniarforening. Nørregade 8,9640 Farsø Telf Fax Grafisk Design (ISO 14001) Produktion, regnskab, administration Vejdirektoratet,Trafikministeriet, Dansk Vejhistorisk Selskab. Medde(e(sesblad for Amtskommunernes vejvæsener, Udgivet at Dansk Vejtidsskrift ApS, teg. nr ISSN ARTIKLER. August 2003 jern banetorbindelse AtVibeke Rønnow, LandskabsarkitekterAP5 51 Forslag til nye vejplanlægningsprincipper for de danske byområder 51 LEVERANDØRREGISTER 24 Betydningen af en tilgrænsende grundejers manglende vejret 50 Afvandingsproblemer på privat fællesvej på landet 50 KALENDEREN + DIVERSE Diverse Dansk Vejhistarisk Selskab.AtCarliohan Hansen, Vejdirektoratet AtHenning H. Hovgesen, Aalborg Universitet Vejdirektaratets brev at23juni. Atbygningsingeniør Kristian Krabbe og Christian Nørgaard i Århus midtby 20 Kintai-kyo - Japans smukkeste bro 40 Parkering som virkemiddel 45 Agaardtunnellen - et alternativ til biltrafikken på Åboulevarden 44 Udsendte vejregler Nyt fra den store verden Videbæk bygennemfart Nyt fra den store verden AtSusanne Ba(rzer, Vejdirektorotet, sekretær i NVFudvalg 34 vejvedligeholdelsesarbejde 2003 At Redaktionen Vejdfrektoratets brev at26juni Mobility management Nyt fra den store verden 12 Nye i Kommunal Vejteknisk Foreningsbestyrelse 16 Danmarks mest miljavenlige vejbyggeri eller 19 Hastighedens paradoks Atcivilingeniør, ph.d., Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet, 38 Viden om drift afveje 26 Viden om anlæg afveje Vefteknisk Institut At HJ. Ertman Larsen, Leder atastaltatdelingen Vejdirektoratet, 22 Viden om de store veje.; - AtAkademiingeniør Bjarne Schmidt, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut 18 VidenomKommuneveje AfJørgen Christensen, lnstitutche( Vejdirektoratet, 9 Vejteknisklnsitutfør&nu dr - Temaredaktør Mikkel Brun,Vejdirektoratet 75 Vejteknisk Insitut -75 år AtBo Ekman, Vejdirektoratet AtHenrik Sytvan,Atkins Danmark og Jacob Nielsen, Helsingør Kommune Peter Bonløkke, Stud. scient,pol., Traflkministeriet samt AtAnnette Christensen, Specialkonsulent, Trafikministeriet, Henning L Kristensen, Chefkonsulent, Cari Bro as AtPia Domm, Trof(kministeriets Planlægningskontor 36 Usikkerhed ved investeringsbeslutninger 42 En fast forbindelse over Femern Bælt - trafik og økonomi 48 Forslag til ny øresundsforbindelse - uden biler 54 Traflkvækst og fremkommelighed AtMarianne Wass-Nielsen, Rambøll Nyvig & Rasmus Pedersen, Ramball Nyvig Temaredaktør Lene Herrstedt& Jens Rørbæk, Atkins Transportplanlægning AtHans Ege, Trafikp(anchef; Hovedstadens Lldviklingsråd (HUR) fokus-temaer 13 Overordnet traflkplan for Hovedstadsregionen, Den fleksible transportadfærd fremmes 4 Mobility Management: AtSpecialkonsulentcivilingeniørKnudA. Pihl, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Kr. 60,- + momsog porto Annoncer: Inge Rasmussen Regnskab/abonnement: Inge Rasmussen Medlem af: Abonnementspris: for perioden 1 juli juni Indlæg i bladet dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Civ. ing. Svend Tofting (ansv. redaktør) 1196 eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol Telf (aften) Bygaden 48,9000 Aalborg Fax (aften) Direktør Henning Elkjær Kaas, Colas Danmark VS Kommunikaticsnsspecjalist Mikkel Bruun,Vejdirektoratet. Afdelingsleder Hans Faarup, Århus amt. Professor Bent Thagesen. red@vejtid.dk. Mobil: Telf Fax Civ. ing.tim Larsen (redaktør) Parkvej 5, 2830 Virum tim.latsen@vejtid.dk Mobil: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen,Vejdirektoratet. Redaktionelle medarbejdere: Civilingeniør Svend Totting, Nordjyllands Amt Civilingeniør, Dr.Tech.Jens Rørbech Områdechef Lene Herrstedt, Atkins Danmark Viborg - Ann Robertsen Århus Gert Olsen Lokalredaktorer i amterne: Frederiksborg Jacob Wrisberg Fyn - Dirk Bossen Bornholm Jette Bork Olesen København John Ha(kær Kristiansen Nordjylland, Vagn Bech Ribe Mogens Fischer Ringkøbing Vibeke Kanstrup Sønderjylland Bent Johnsen Vejle Jan Ole Z. Rasmussen Storstrøm Hans Chr. P(eidrup Roskilde Birgit Knudsholt Vestsjælland -... Frank Hagerup Dansk Vejtidsskrift er på intemettet: F$resse JMK

3 - Vi vejbestyrelserne Månedens synspunkt: I anledning af en 75 års dag bruger det alle sammen. Hver dag. Vi materialesammensætningen, i lagtykkelser går på det, cykler på det, kører i bil eller i og i indbygningen. Der skal løbende være bus på det. Vejenes belægninger. Vi be styr på arbejdsmetoder, funktionskrav og dømmer transportkomforten, trafiksikker kontrolmetoder. Og på miljøforhold, gen heden og fremkommeligheden efter, om anvendelsesmuligheder, nye materialer, belægningerne er i orden og vedligeholdt overfladeegenskaber, bæreevne og hold eller ej. Vi tænker ikke meget over det i barhed. Det hele optimeret, så der arbejdes dagligdagen, for den er der jo, vejen. Kun økonomisk effektivt. når den er i stykker, når vi ikke kan komme Det er vejingeniørens arbejdsfelt, og in frem, når der er dækstøj, eller det ser grimt den for dette fagområde har Vejteknisk In ud, bliver vi opmærksomme på vejens til stitut nu fungeret i 75 år. Først under navnet stand. Dansk Vejlaboratorium, så som Statens Med bilismens udvikling i 1920 erne Vejlaboratorium og siden 1994 som Vejtek steg behovet for mindst ét sted i Danmark at have viden og spidskompetence om vej bygningsmaterialer og arbejdsmetoder, der kunne sikre, at danske veje blev bygget og vedligeholdt rigtigt gennem rådgivning til nisk Institut. Der er grund til at udbringe et stort til lykke. Ikke mindst gennem Vejteknisk In stituts indsats har dansk vejbygning haft en løbende faglig udvikling, og vi har kunnet vejenes ejere samt klare os i en international benchrnarking, rådgivende ingeniører og entreprenører. også ud fra en økonomisk synsvinkel. Vejteknisk Institut har sikret, at ny faglig viden Overalt i Europa oprettede man nationale vej laboratorier som videncentre for vej sek i udlandet er blevet implementeret til en toren og som redskab til en fortsat forsk dansk praksis med anvendelse af danske ning og udvikling. Vi havde og har samme råstoffer. Og vi har haft nicheforskning, behov i Danmark for at sikre en økonomisk som har medført, at vi er velanskrevne effektivitet gennem en viden om korrekt forskningspartnere i internationale net materialeanvendelse, korrekt opbygning af værk, der kan tiltrække international finan vejbanen for at modstå de mange påvirk siering, ikke mindst fra EU. Samtidig er det ninger en vej udsættes for og for gennem et adgangsbilletter til den udenlandske, brede internationalt netværk at kunne trække på videndannelse. ny viden og erfaringer. For de danske vejbestyrelser er det vig Veje laves af naturens materialer, grus og tigt at have et neutralt fagligt bagland, der sten (eller nedknust granit), som kan være kan sikre en faglig ligevægt med rådgi bundet sammen af cement eller biturnen, vende ingeniører og entreprenører. Sådan der fremkommer som destillat af råolie. virker et hvert aftaleforhold nu engang Som bekendt varierer geologien fra sted til bedst. sted, og naturens materialer er ikke ens. Det Den danske transportsektor skaber en giver en variation i råstoffernes egenska væsentlig del af bruttonationalproduktet ber, som man hele tiden må tage højde for i hvert år. Danmarks konkurrenceevne er af hængig af, at vi har et velfungerende vejnet, der drives effektivt. Den danske vejka pacitet udnyttes mere og mere af den sti gende trafik. Som bygherre og driftsherre har de danske vejbestyrelser derfor en vok sende opgave med at styre vej aktiviteterne rigtigt. Vi vil gerne have langtidsholdbare veje, der ikke støjer, har et pænt udseende, er jævne, med tilstrækkelig friktion og bæreevne, kan genbruges og repareres uden gener for trafikafviklingen. Alt sam men indenfor en ramme skabt af vedtagne fælleseuropæiske normer, der skal indføres i dansk lovgivning i de kommende år havde Vejteknisk Institut 150 an satte. Ved den seneste personaletilpasning blev antallet af medarbejdere nedsat til 60. Heri ligger der en kæmpe udfordring i fort sat at fastholde en faglig kompetence, så Instituttet kan deltage i international videndannelse og sanitidig sikre bidraget til den nødvendige faglige udvikling i dansk vejbygning og den nødvendige skabelse afef fektivitet og konkurrencedygtighed. Faglig kompetence kan fjernes så let som ingenting, men det kræver år at genop bygge den. Vi skal huske på, at benchmar king og best practice i det lange løb er vejen til stagnation. Kun gennem innova tion, forskning og udvikling skaber vi den nødvendige nye viden, som kan gøre en forskel. Forhåbentlig kan Vejteknisk Insti tut medvirke til denne nye videndannelse og dens omskabelse til praktisk brug i mange år fremover. Til gavn for os alle i vej sektoren, transportbranchen og samfun det. Af Vej direktør Henning Christiansen, Vejdirektoratet DANSK VEJTIDSSKRIFT 3

4 Pendling I på længere sigt skabe mindre kan ændre transportadfærden og Management: samarbejde med virksomheder og transportplaner for virksomheder 2-årig periode, skal vise, om transportplaner for medarbej stadsregionen om udarbejdelse af offentlige institutioner i hoved derne. Forsøget, der løber over en Mobility i september måned 2002 et HUR Pendlerkontor startede ringvejene er blevet større og større, og derfor må der gøres noget. Traditionelt løses trængselsproblemer i storbyregiorier ved at arbejde med at øge kapaciteten i tra Baggrunden for projektet er, at pendling Trængslen på indfaldsvejene og på flere af bejdspladser i hele hovedstadsregionen er steget eksplosivt igennem de sidste 10 år. ind til hovedstaden og på tværs mellem ar fiksystemet, altså ved at bygge nye veje og på dette område sker der meget i hoved baner. Det er også en del af løsningen, og DANSK VEJTIDSSKRIFT transportadfærd fremmes Den fleksible AfClaes Nilas, adm, direktør, Hovedstadens lidviklingsråd (HUR) Når man gør noget for at udnytte de for skellige transportmidler bedre, bliver ka den brugbar metode er at løsne op og stadsregionen på baggrund af statens seneste trafikinvesteringsplan. Men en an bringe trængslen ned ved at sætte trans bejdet i HUR Pendlerkontor. porten i system. og dette er netop kernear kapacitet, som det handler om. Samtidig paciteten forøget, og det er den samlede får vi en sidegevinst i form af et bedre lo kalt miljø. På denne made er arbejdet i Pendlerkontoret med Mobility Manage kommende regionale trafikplanlægning, ment samtidig et centralt element i den fikplan, der forventes færdiggjort umid således som den skal samles i HUR s tra delbart efter årsskiftet. som et svar på den stigende pendling Mobility Management og medarbejdernes sundhed. trængsel, forbedre det lokale miljø Mobility Management er et nyere element USA, og også er udbredt i en lang række europæiske lande, bla. England, Holland i trafikplanlægningen. som stammer fra og Sverige. på en bæredygtig måde ved at effektivi nagement er at opfylde mobilitetsbehovet Det overordnede mål med Mobility Ma

5 skellige lande. der. Samkørsel portmåde samt valget af tidspunktet for transporten. Metoden er påvirkning af holdninger og frivillig ændring af trans portadfærden i en mere bæredygtig ret I Mobility Management arbejder man både i og uden for myldretiderne. med behovet for transport, valg af trans trafiksystem bedre. Det handler bla. om at sere, optimere og udnytte det eksisterende onen. være at etablere en samkørselklub. hvor effekten. man eventuelt har en database over de gennem delebilordninger. skattemæssige fonmøder. Valget af transport kan påvirkes ring. Inden for Mobility Management arbej des der også med koordinering aftrafiksy dre trængsel sproblemer, når man f.eks. ser på myldretidstrafikken i ferietiden. Det in andet væsentligt element er samarbejde og formidling til instanser, der har en indfly ble arbejdstider og en effektiv trafiksty finde ledig kapacitet i vej- og banesyste met uden for myldretiderne og i bilerne punkt f.eks. kan påvirkes gennem fleksi elle. Dermed er arbejdet med skiftetermi stemet med henblik på at optimere trans kaster sig ud i arbejdet med Mobility Ma nagement, er konstateringen af, at cykling mange forskellige transportformer, og portkæden, uanset om der indgår få eller ning. Der er således tale om et bredt kon cept, der ikke alene drejer sig om den rene uanset om de er kollektive eller individu naler, transportknudepunkter og Parkér og delse på mobiliteten i samfundet. bejdspolitikker, videokonferencer og tele kan f.eks. påvirkes gennem hjemmear transportadfærd. Behovet for transport Rejs-anlæg også centrale i forhold til tan kegangen om Mobility Management. Et ke undersøgelser, at mange oplever min fordele ved at køre kollektivt og samkør seldatabaser. Mens valget af transporttids den for, at Hovedstadens Udviklingsråd har oprettet HUR Pendlerkontor med hen at ændre det daglige trafikbillede. En ana teressante er, at der ikke skal så meget til af forsinkelserne i skolernes vinterferie i år. Myldretidstrafikken var imidlertid al havn viste således mere end en halvering ene 5% under det sædvanlige. Sådan en lyse af motorvejsnettet omkring Køben f.eks. væk fra den individuelle trafik, før der samlet indtræder meget betydelige po at ambitionen ikke behøver at være flyt konstatering er interessant, fordi det viser, ningen af meget store transportmængder, sitive virkninger i transportsituationen i til arbejde er en faktor med stor positiv hovedstadsregionen. cykle, overstiger langt ulemperne, f.eks. i form af støj og luftforurening i den indre virkning på den enkeltes helbred. Den sundhedsmæssige fordel, man får af at dem, der cykler til arbejde. by. Dødeligheden inden for sammenlignelige aldersgrupper er 30% mindre hos blik på at give en mere differentieret og Endvidere fremgår det gennem en ræk En anden interessant faktor, inden man Det er sådanne faktorer, der er baggrun Hvad er en transportplan? for virksomheder. En transportplan er én komme trængselsproblemerne på vejene til livs ved at udarbejde transportplaner HUR Pendlerkontor arbejder med at Management. Transportplanerne omhand bejde og eventuelt transport i arbejdsti blandt mange aktiviteter under Mobility ler medarbejdernes transport til og fra ar den. I en transportplan beskrives forskel - Samkørsel - Mere - Mere - Kombinationer er typisk: lige virkemidler, som også i sig selv kan Væsentlige virkemidler i en transportplan være selvstændige arbejdsområder. hjemmearbejdspladser ol. er også væ Fleksible arbejdstider, videokonferencer, sentlige elementer i en transportplan. varieret transportadfærd i hovedstadsregi porten mellem hjem og arbejde. Dette gi Udgangspunktet for transportplanen er en om medarbejderkrav og ønsker til trans spørgeskemaundersøgelse, der handler transportadfærden, og på baggrund af un ver grundlag for en samlet analyse af dersøgelsen foreslår HUR Pendlerkontor der kan motivere medarbejderne til en alternative løsninger. tiltag og politikker. har også mulighed for at se på køreplaner mere bæredygtig transportadfærd. HUR ønskede ændringer til andre trafikselska ler koordinere og formidle en dialog og i forhold til virksomhedernes behov og/el ber, vejmyndigheder osv. transportplan. Eksempler på forslag til virksomheden, og resultaterne samles i en køber pendlercykler til medarbejderne, virksomheden kan være, at virksomheden station og virksomheden. Det kan også som de kan anvende mellem nærmeste af forskellige transportformer f.eks. bil/cykel og kollektiv tra brug af cykel brug af kollektiv trafik fik, herunder i form af anvendelse af Par kér og Rejs-anlæg. De foreslåede løsninger diskuteres med hvor medarbejderne bor i forhold til virk somheden. PendlerTJEK beregner afstan medarbejdere, som er interesseret i samkørsel, hvor de kan finde samkørselpart og Parkér og Rejs-muligheder. mation om anvendelsen af kollektiv trafik flere. Og i planen vil ofte også ligge infor lægges endvidere en plan for gennemfor sel af de forskellige forslag. Overvejelsen der skal iværksættes, sker i samspil mel lem virksomheden og HUR Pendierkon om, hvilke løsninger, tiltag og politikker realiseret, gennemføres en evaluering af tor. Cirka et halvt år efter, at forslagene er Ved hjælp af computerprogrammet Pend arbejde med Pendlernet.dk, kan HUR Pendlerkontor få et detaljeret billede af, IerTJEK, som er udviklet af KRAK i sam den mellem bopæl og arbejdsplads for Belgien, Sverige og England er langt fremme på området og har efterhånden hjælp af et kortprogram, udviklet af samtlige ansatte på virksomheden. Ved ningsmønster i form af kort og diagram overblik over medarbejdernes bosæt KRAK. fremstilles desuden et grafisk de rekrutterer deres ansatte. PendlerTJEK mer. Det kan være med til at give virk somhederne et helt nyt indblik i, hvorfra gør det også muligt at matche de medar bejdere, som er interesseret i samkørsel. telse af hidtil ukendte samkørselmulighe kan blive matchet med henblik på udnyt Medarbejdere, som bor tæt ved hinanden. Udenlandske erfaringer HUR Pendlerkontor følger udviklingen bl.a. ved at indsamle erfaringer fra ind- og generelt inden for Mobility Management udlandet. Især lande som USA, Holland, Det gribes noget forskelligt an i de for stor erfaring med Mobility Management. Når transportplanen er udarbejdet, DANSK VEJTIDSSKRIFT 5

6 - projekt - i I USA har fokus været særligt stærkt om kring at øge belægningsgraden i bilerne, altså at fremme samkørsel. I Holland har man siden 1990 haft en national trans porthandlingsplan, hvori transportplaner for virksomheder er indgået som et cen tralt virkemiddel. Der er i et vist omfang mulighed for at yde skattefrihed i forbin delse med transporten, hvis man rejser kollektivt. Erfaringerne i Holland om kring virkningerne af transportplaner har været noget varieret. I visse tilfælde har man oplevet meget betydelige reduktioner i antallet af bilture. Resultaterne har i høj grad været afhængige af, hvilke tiltag virksomhederne har anvendt om man har brugt tiltag som forbedrede tilbud om kollektiv trafik, firmacykler og samkør selmatchning, eller om man tillige har brugt tiltag som ændringer i rejsegodt gørelse. parkeringstiltag osv. Ligeledes i England har man siden 1998 haft generelle målsætninger om, at der skal udarbejdes transportplaner, bla. for alle større statslige bygninger. Der er ansat lokale transportkoordinatorer. der skal hjælpe skoler, virksomheder og andre lo kale organisationer med at lave transport planer. Malet med planerne er at reducere brugen af bil ved rejser til arbejde og i ar bejdstiden samt at reducere de miljømæs sige konsekvenser af transporten og at re ducere behovet for rejser til arbejde i det hele taget. I Sverige foregår meget af Mobility Ma nagement arbejdet på det kommunale ni veau, og der gennemføres mange kampag ner i forsøg på at ændre adfærd, f.eks. ikke at køre børn til skole i bil samt at fortælle om sundhedsmæssige fordele ved at cykle til arbejde. Et kendt projekt i Sverige er det Mobili tetskontor, som er oprettet i Lund kom mune, og som efterhånden har fungeret i en 4-5 år. Mobilitetskontoret i Lund ad skiller sig fra HUR s Pendlerkontor ved ikke så meget at samarbejde med virk somheder, men derimod i højere grad at formidle henvendelse direkte til beboerne i Lund med diverse kampagner. Jeg synes i høj grad, at kontoret i Lund har gennem ført nogle tankevækkende projekter, som også kan overvejes inkorporeret i HUR Pendlerkontors arbejde. F.eks. kan næ nes: Helsetrampere, som er et etårigt forsøg, hvor bilpendlere forplig tes til at cykle til arbejde. Som en del af konceptet tilbød Mobil itetskontoret et sundhedschecklhelbredsundersøgelse til de bilpendlere. der gik ind i denne for søgsordning med at cykle til arbejde. Er faringen var, at dette helbredsperspekti spillede en afgorende rolle for medarbej dernes lyst til at cykle. projekt Videokonferencer kontaktede Mobilitetskontoret virksomheder for at høre, om de var interesseret i at af holde videokonferencer som erstatning for lange arbejdsrejser. 30 virksomheder var interesseret, I Lund findes f]ere ud bydere. som tilbyder udlejning af lokaler med det nødvendige apparatur til brug for videokonferencer. Bl.a. Tetrapak har haft stor succes hermed. Der er således en stærk udvikling om kring Mobility Management i en række især europæiske lande, og nogle af vir kemidlerne kan givet indgå umiddelbart i HUR Pendlerkontors arbejde eller i al fald medtages, når HUR Pendlerkontors ar bejde skal evalueres efter den toårige for søgsperi ode. EU har også en dominerende rolle i ud viklingen af Mobility Management-meto den og har forventninger til, at medlem slandene bruger den. Bla, påpeger EU Kommissionen i sin hvidbog om den eu ropæiske transportpolitik frem til at Mobility Management er et værktøj, som kan være med til at afkoble den traditio nelle sammenhæng mellem vækst i øko nomien og vækst i transporten. Der findes også et europæisk samar bejde omkring Mobilitv Management kal det EPONM. som arbejder for at fremme og udvikle Mobility Management i Eu ropa. EPONM er et forum for alle interes serede i Mobilty Management, både poli tikere, lokale og regionale myndigheder, forskere, arbejdsgivere, transportopera tører og andre grupper. Hvert år holdes en konference om Mobility Management. HUR Pendlerkontors erfaringer hidtil Siden årsskiftet 2002/2003 har store virk somheder som Dagrofa, SamPension, Copp Danmark, Alm. Brand, Lægemid delstyrelsen, Dagbladet Politiken og DFDS arbejdet med transportplaner i sam arbejde med HUR Pendlerkontor. Andre store arbejdspladser som Schultz og Fre deriksberg Kommune går i gang efter sommerferien. Der ser ud til at være et ak tuelt behov på området, og interessen er meget stor for arbejdet. HUR Pendlerkon tors kontakt med virksomheder, organisa tioner osv, stammer bla. fra udsendelse af breve til alle virksomheder og institutio ner med mere end 200 ansatte i hoved stadsregionen samt fra en række direkte kontakter, møder og konferencer. Bla, har der været direkte kontakt til Dansk Indu stri og til kommuneforeningerne i hoved stadsregionen. Hvad står der i en transportplan konkrete eksempler SamPension er et administrationsselskab med Ca. 300 ansatte. Selskabet flyttede fra Valby til Hellerup nær København den 19. maj 2003 og havde forinden henvendt sig til HUR Pendlerkontor for at få udarbejdet en transportplan. HUR Pendlerkontor udarbejdede infor mation om trafik og transportforholdene til SamPensions nye adresse i Hellerup. Dernæst blev der gennemført en elektro nisk spørgeskemaundersøgelse, som kortlagde medarbejdernes krav og ønsker til den daglige transport mellem bopæl og SamPensions nye adresse i Hellerup. 216 medarbejdere (svarende til 70%) del tog i undersøgelsen. 101 medarbejdere ønskede personlig rådgivning om den kol lektive trafik, kombinationer af individuel og kollektiv trafik eller rådgivning om cy kelruter. HUR Pendlerkontor benyttede bl.a. Rejseplanen i sit arbejde med at give personlig rådgivning til de ansatte i Sam- Pension. I spørgeskemaundersøgelsen an gav medarbejderne, om de Ønskede både at anvende bus og tog eller kun én af de DANSK VEJTIDSSKRIFT

7 - også flr december 2003 Nyborg Strand Spar penge ved tilmelding inden den 1. oktober Tilmelding til Vejforum kan ske allerede den 28. august Velkomst: Formanden for Vejforum, vejchef Jens Kristian ørnskov, Ribe Amt Trafikminister Flemming Hansen Forskningschef, Uffe Palludan, Instituttet for Fremtidsforskning Formand for Vejsektorrådet, vejdirektør Henning Christiansen, Vejdirketoratet Uddeling af asfaltindustriens rejselegat vi direktør Ib Frandsen, Asfaltindustrien Forelæsninger: Trafiksikkerhed Traf iksimu Iering Organisationsformer i vejsektoren Vej- og stiplanlægning Vej regelforslag Belægning er Vejlovsadministration Vej udstyr Støj IT i vejsektoren /brugerkontakt Bløde trafikanter Workshops: Benchmarking i den daglige forvaltning Afmærkn ing af vejarbejder Vi ntertjeneste Særtransporter Trafikinformation og beredskab Videndeling Borgerdeltagelse Parkering Busfremkommelighed HOLD ÅRS- ELLER ERFAMODE I FORBINDELSE MED VEJFORUM Eksisterende udvalg, erfagrupper m.v. tilbydes at holde møde i tilknytning til Vejforum. Betaling for deltagelse Alle skal betale for at deltage i Vejforum foredragsholdere og udstillere. TiImeI,Hngsf rist 13. november 2003 Tilmelding inden 1. oktober: 1 dag 2 dage 1.575,- kr ,- kr. efter 1. oktober: 1 dag 2 dage 1.800,- kr ,- kr. Prisen inkluderer deltagelse i Vejforum, frokost og kaffe/te Overnatning i enkeltværelse 775,- kr. ønsker du at dele værelse med en kollega er prisen pr. seng Overnatning på Hesselet Festmiddag 510,- kr ,- kr. 500,- kr. Der vil være mulighed for at udstille. Pris pr. stand hendholdsvis kr ,- eller kr ,- Søg oplysning hos VEJ-EU, Al VE ORUM Yderligere info og tilmelding på

8 lene, og hvor langt de Ønskede at gå og cykle. På baggrund af oplysningerne udar bejdede HUR Pendlerkontor ved hjælp af Rejseplanen et eller flere ruteforslag, der passede til den enkelte medarbejders Ønsker og krav. HUR Pendlerkontor udar bejdede også individuelle cykelruteplaner til de medarbejdere, der Ønskede dette. Der var en meget stor interesse blandt medarbejderne i at benytte pendlercykler mellem Hellerup og/eller Svanemøllen 5- stationer og SamPension, og mange med arbejdere var også interesserede i samkør sel. HUR Pendlerkontor foreslog SamPen sion at etablere en pendlercykelordning. SamPension var positiv, og der arbejdes derfor på en konkret ordning. Et af de umiddelbart jordnære problemer er at få plads til pendlercyklerne på Svanemøllen og Hellerup Stationer. HUR Pendlerkon tor foreslog også SamPension at etablere en samkørselordning og pegede herunder på muligheden for, at SamPension kunne gå sammen med andre virksomheder på Tuborg Havn om at etablere en fælles samkørseldatabase. HUR Pendlerkontor havde også mulig hed for som et led i arbejdet med trans portplanen for SamPension at give en række tilbagemeldinger til trafikselska berne omkring ønsker til forbedringer i den kollektive trafik. Således havde med arbejderne i SamPension peget på behov for ændringer i stoppestederne ved Svane møllen station, ligesom medarbejderne i SamPension havde peget på mulighederne for, at regionaltogene fra vest mod Hoved banegården ikke blot blev videreført til Østerport station, men videre til Hellerup station. I en transportplan udarbejdet for Copp Danmark, som er beliggende på Roskilde vej i Albertslund, kom samkørsel i fokus på baggrund af tilbagemeldingerne fra medarbejderne. HUR Pendlerkontor fore slog derfor Copp Danmark at købe en samkørseldatabase til brug for Copp s medarbejdere. Samkørseldatabasen vil fungere på den måde, at Copp s medarbej dere kan vælge at søge samkørselpartnere blandt deres kollegaer i Copp, eller de kan udvide søgning til også at omfatte resten af databasen på Bag grunden for denne dobbeltløsning er det forhold, at flere undersøgelser viser, at de fleste brugere af samkørseldatabaser er mest trygge ved at søge samkørselpartnere blandt kollegaer i deres egen virksomhed. HUR Pendlerkontor har også tilbudt Copp at deltage i afholdelsen af et gå-hjemmøde, hvor medarbejderne bliver infor meret om undersøgelsens resultater, her under om samkørselmuligheder. HUR Pendlerkontor har gennemført en undersøgelse for Alm. Brand, som er be liggende på Midtermolen på Østerbro. Der indkom 415 besvarelser ud af 640 medarbejdere i Alm. Brand, hvilket giver en svarprocent på 65%. Set i forhold til denne virksomhed blev anbefalingerne mere differentierede og omfattede både samkørselmuligheder samt forskellige an vendelser af cykler. Således havde Alm. Brand allerede en firmacykelordning, men denne blev ikke anvendt så ofte. Forskel lige forslag blev stillet til, hvorledes man kunne informere mere om den eksiste rende ordning samt i øvrigt pege på for bedring af cykelmulighederne til virksom heden. Ligeledes kom der i arbejdet med trans portplanen for Alm. Brand meldinger fra medarbejderne, som kunne bruges som tilbagemelding til transportselskaberne. Medarbejderne hos Alm. Brand nævnte således, at de gerne ville have etableret en trappe fra regionaltogsperronen på Øster port Station op til Langeliniebroen. Der var dog ikke mulighed for at imøde komme dette ønske, idet perronen ikke ville komme tæt nok på broen til, at dette kunne lade sig gøre. Perspektiver De ovennævnte eksempler viser, at arbej det med udarbejdelse aftransportplaner er sammensat og løsningerne ligeså. Meget afhænger af de konkrete transportforhold omkring virksomheden og af den enkelte medarbejders pendlingmønster, herunder hvor lang pendlingsafstanden er mellem bopæl og arbejdsplads. Når interessen har vist sig så stor om kring HUR Pendlerkontor, herunder udar bejdelse af transportplaner, hænger det sammen med, at projektet ikke kun drejer som en ændret transportadfærd i en mere bæredygtig retning. Arbejdet med transportplaner indebærer også fordele for virksomheden, herunder at dette kan bruges som et personalepoli tisk tiltag ved at hjælpe med at gøre den daglige transport mellem arbejdsplads og bopæl så problemfri som muligt. For en række virksomheder i hovedstadsregionen er der også et yderst praktisk problem om kring at skaffe tilstrækkeligt med parke ringspladser. Således markerede 17% af bilisterne til Alm. Brand, at de havde pro blemer med at finde parkeringsplads, lige som mange af medarbejderne kommente rede på parkeringsforholdene. Og for virksomheden kan der også være et perso nalepolitisk element i at få sundere medar bejdere gennem f.eks. øget anvendelse af cykeltrafik. Medarbejderne har også fordele i arbej det med transportplaner, idet dette kan føre til, at de bruger mindre tid på trans porten mellem bopæl og arbejde, at de sparer penge ved transport, og ved at de opnår større velvære og sundhed. Det er endnu for tidligt at konkludere på Mobility Management-forsøget i hoved stadsregionen gennem en bedømmelse af HUR Pendlerkontors arbejde her det første års tid, men allerede nu har det vist sig, at der er et stort potentiale i en bedre udnyttelse af den samlede transportkapa citet gennem en mere differentieret trans portadfærd. Og det har også vist sig sær deles nyttigt at gå så konkret til værks, som det sker i form af de individuelle transportplaner for organisationer/virk somheder og medarbejderne. Udarbejdelsen af transportplaner skal fortsætte, herunder med de organisatio ner/virksomheder, der p.t. står på venteli sten, og samtidig skal HUR Pendlerkontor samle op og give tilbagemeldinger til både de folk i HUR, som arbejder med kollek tiv trafik, men også til andre transportsel skaber om de behov for ændringer, som har vist sig gennem de forskellige trans portplaner. Arbejdet i HUR Pendlerkontor har allerede vist, at det i en lang række tilfælde gennem arbejdet med transportplaner har været muligt at give konstruk tive tilbagemeldinger fra medarbejderne i virksomhederne omkring mulige ændrin ger/justeringer i den kollektive trafik. Det har bla, drejet sig om ønsker til justerede buslinier, ændringer i adgangsforholdene til tog og bedre cykelparkeringsforhold ved Metrostationer, S-togsstationer osv. Det er endvidere tanken, at der udgives løbende nyhedsbreve fra HUR Pendler kontor, hvoraf det første kom ijuni måned 2003, og endelig er det tanken at udar bejde en form for standard værktøj, såle des at kommende virksomheder/organisa tioner selv i et vist omfang kan gennem føre sådanne undersøgelser, som ligger i grundlaget for en transportplan. På denne måde vil arbejdet i HUR Pend lerkontor tillige kunne udgøre et ganske væsentligt element i den kommende regi onale trafikplan, som Hovedstadens Ud viklingsråd har ansvaret for. Der har igennem flere år i Danmark været arbejdet med initiativer, som ligger inden for Mobility Management-koncep tet, f.eks. delebilklubber og samkørselda tabaser. Og der foregår også en del nye ak tiviteter, der kan tænkes indarbejdet i Mo bility Management-projektet, f.eks. den elektroniske rej seplanlægger, udviklingen af et elektronisk rejsekort, kommunale projekter med delebiler, politik om fleksi ble arbejdstider, arbejde med virksomhe der med videokonferencer, forsøg med at få togpendlere til at benytte ledige sidde pladser osv. Det spændende i Mobility Management-konceptet er, at man søger at se alle disse aktiviteter som en helhed med mulighed for en samlet indvirkning på en mere bæredygtig transportadfærd i sam fundet DANSK VEJTIDSSKRIFT

9 Vejteknisk Institut før&nu Afiørgen Christensen lnstitutche( Vejdirektorotet, Vejteknisk Institut har Vejteknisk Institut 75 års jubilæum. I denne artikel gives et kort overblik over instituttets historie frem til idag samt milepæle i instituttets forskning og udvikling. Endelig ser artiklens forfatter fremad mod de udfordringer, den danske vejforskning byder på i de kommende år. Fra Dansk Vejlaboratorium til Vej teknisk Institut Vejteknisk Institut har sin oprindelse i Dansk Vejlaboratorium, som blev opret tet i 1928 efter andragende herom til Indenrigsministeriet fra Amtsrådsforenin gen, De Samvirkende Sognerådsforenin ger og Fællesorganisationen af Landkom muner med Bymæssig Bebyggelse (altså datidens ARF og KL). Laboratoriet blev henlagt under Overvej inspektoratet (dati dens Vejdirektorat), og det fik som sin pri mære opgave at foretage de undersøgel ser, som krævedes. for at nye vedligehold elsesmetoder kunne tages i anvendelse. Baggrunden var en stærk stigning i vejtrafikken. Der var i indregi strerede biler i Danmark og deraf følgende krav til vejenes kvalitet. Ved Folketingets behandling i 1927 af den nødvendige lov givning blev det pointeret, at det nye labo ratorium skulle give dets brugere den størst mulige sikkerhed for, at de penge, der anvendes (til vejvedligeholdelse), bli ver anvendt på bedst mulig måde. Dansk Vej laboratorium blev efter Anden Verdenskrig til Statens Vejlaborato rium. der ved reorganiseringen af det statslige vejvæsen med grundlag i Vejlo ven af 1972 blev integreret i Vejdirektora tet. På dette tidspunkt havde laboratoriet Ca. 150 ansatte samledes endelig alle Statens Vejlaboratoriums funktioner, da de to as faltgrupper, som arbejdede med hhv, bro asfalt og vejasfalt flyttede fra København til nyetablerede laboratoriefaciliteter i Roskilde. I slutningen af 1980 erne udgjorde Sta tens Vejlaboratorium og det daværende Vejdatalaboratorium i Herlev det såkaldte institutområde, hvor al Vejdirektoratets forskning og udvikling (bortset fra FoU i trafik- og transportøkonomi) var samlet. Institutområdet forblev dog en løs alli ance, og de to laboratorier havde hver de res strategier, handlingsplaner og budget ter. Institutområdets vigtigste formål var dels at styrke FoU-aktiviteternes stilling i Vejdirektoratet og dels at betjene det såkaldte Institutråd. Dette var et bredt sammensat råd af Ca. 35 ekstenie repræs I 2003 kunne Vejteknisk Institut fejre spor køringsjrsøg nummer 100. entanter for Vejsektoren, som blev ind kaldt 1-2 gange årligt for at blive oriente ret om og debattere FoU-resultater og pla ner i de to laboratorier ophørte In stitutområdet reelt med at eksistere DANSK VEJTIDSSKRIFT 9

10 Interne reorganiseringer Efter i l989 at have gennemført sin første større kapacitetstilpasning (læs: fy ringsrunde) bestod Statens Vejlaborato rium af fire store afdelinger, samt perso nale- og økonomiadministrationsgrupper med direkte referat til laboratoriets chef. De fire afdelinger var: forskningsafdelin gen (inkl biblioteket), laboratorieafdel in gen, konsulentafdelingen (inkl. vejtekni ske målinger) samt teknisk afdeling (værksteder. edb. depot og intern service). Konsulentafdelingen og laboratorieafde lingen havde en fælles filial i Skanderborg med en daglig leder, som refererede di rekte til de to afdelingers respektive le dere. Denne lille enheds funktionsvilkår var langt fra optimale, idet alle væsentlige beslutninger skulle godkendes i Roskilde. Dertil korn, at det helt åbenbart var van skeligt for Statens Vejlaboratoriurn at sælge sine produkter i Jylland med basis i en afdeling, som var hjemmehørende på Sjælland. På baggrund heraf blev det i 1993 be sluttet at organisere konsulent- og måleak tiviteterne i Jylland i en selvstændig afde ling og samtidig neddrosle laboratorie funktionerne dér til et minimum under den ny afdelingsleder. Denne nye afdeling blev etableret pr. I. november iværksatte Vejdirektoratets ledelse en omfattende strategisk revurdering af direktoratets opgaver ( 094 ). Efter et års analyser og overvejelser besluttedes det at realisere en organisation med 2 divisioner. Statens Vejlaboratorium blev ved denne lejlighed omdøbt til Vejteknisk Institut og blev naturligt nok placeret sammen med Anlægsområdet og Driftsområdet i Vejteknisk Division. Nye krav nye svar udløb Vejdirektoratets 4-års aftale om lønsum. øvrig drift og vej- og brodrift,og med baggrund heri lod Finansministe riet Vejdirektoratet underkaste en budgetanalyse. Dette skærpede sammen med en generel organisationstilpasning i Vejdi rektoratet, den store vejlovsændring i 1998 og beklagelige afskedigelsesrunder i 1997, 2001 og 2002 kravene til institut tets produktivitet og kvalitet. Antallet af ansatte er således pt. Ca. 60, mod 150 i Det satte blandt andet fokus på samar bejdet mellem FoU-afdelingen og materi aleprøvningsafdelingen, der forudsatte en løbende koordination. I praksis var denne koordination vanskelig at opnå. bla, pga. den geografiske afstand mellem afdelin gerne. For at afhjælpe dette problem blev begge afdelinger nedlagt og afløst af to af delinger for forskning og prøvning. som altså begge skulle løse såvel forsknings opgaver som prøvningsopgaver. Den ene afdeling asfaltafdelingen fik bitumen blinde materialer, kunststoffer og vejes overfladeegenskaber som sit arbejdsom råde, mens den anden afdeling materialeog miljøafdelingen fik sit virke inden for ubundne og hydraulisk bundne materialer, beton, vejbefæstelsers strukturelle egen skaber og vejes indflydelse på jord- og vandmiljøet. De nye afdelinger trådte for melt i kraft pr. 1januar Asfaltafdelingen varetager forskning, udvikling, prøvning og rådgivning ved rørende asfaltbelægninger til veje og broer og disses overfl adeegenskaber. Materialeafdelingen varetager forskning, udvikling, prøvning og rådgivning vedrørende ubundne og hydraulisk bundne belægnin ger og materialer, herunder genbrugsma terialer, samt belægningers bæreevnee genskaber. Rådgivnings- & måleafdelingen vareta ger alle former for vejtekniske målinger samt rådgivning af vejforvaltninger ved rørende planlægning. udbud og funktions kontrol af vedligeholdelse og reparation af belægninger. Administrationsafdelingen varetager budgerarbejde, koordinering af handlingsplanarbejdet, administration af kontrakter, bygningsvedligeholdelse, in tern service, reception og telefonekspedi tion. Aktiviteter og milepæle l920 erne var et revolutionerende årti, hvad angår udviklingen i trafikmængder og -typer. Fra at have været et landbrugsland, hvor landtransport foregik med he stevogn, udviklede Danmark sig hurtigt til et industriland, hvor biler med luftgummi ringe erstattede vognhjul og biler med massive ringe. Landevejsnettet var slet ikke gearet til motorfærdsel belægnin gerne bestod af brosten, grus, harpesten og murbrokker. Den maksimale tilladte hastighed på landevej var i km!t. Med oprettelsen af Dansk Vejlaborato rium kom der fokus på belægninger: der blev etableret en forsøgsvejbane på Ros kildevej, hvor man foretog slidmål inger. bølgedannelser og temperaturmålinger. Forsøgsvejbanen blev nedlagt i 1938, men Udvalgte milepæle i Vejteknisk Instituts historie 1928: Dansk Vejlaboratorium, DV, oprettes. 1929: Forsogsvejbane i Roskilde tester kørebaner for hestevogne, mas sive ringe og Iuftgummiringe. i 931: Færdselstælling beskrives. 1932: DV undersøger, asfaltbeton, asfaltbrosten, støbeasfalt, dammanas falt, emulsionsbeton, overfladedæklag, tjærebeton og cementbeton. 1934: Massive ringe forbydes på baggrund af resultater fra DV. 1939: Jævnhedsmåling med Viagraf og måling af vejoverfladers glathed. 1942: Rapport konkluderer, at lerbeton ikke kan anbefales. 1945: Der indføres frivillig fabrikskontrol af tjære, asfalt og emulsion, hvor DV uanmeldt udtager prøver og foretager kontrol. 1946: DV arrangerer Nordisk Vejteknisk Forbunds møde i Danmark. 1951: En Stratographe, friktionsmåler indkøbes i Frankrig. 1953: DV advarer mod for store bitumenprocenter med henvisning til sta dig tungere trafik 1959: DV bygger 10 jævnhedsmålere (viagrafer) til amtsvejvæsenerne. 1960: Dansk Vejlaboratorium skifter navn til Statens Vejlaboratorium (SV). 1965: SVflyttertil Roskilde. 1966: SV afholder kurser i bæreevne og laboratorieundersøgelser af jord og vejbefæstelser. 1972: Statens vejlaboratorium integreres med Vejdirektoratet. 1975: En ny friktionsmåler (Stradografen) tages i brug. 1978: SV kan fejre 50 års jubilæum. 1983: Den sidste del af Statens Vejlaboratorium flytter til Roskilde. 1994: Vejteknisk Institut. 1998: Vej lovsændring. 1999: Nye afdelinger :Tilpasninger. i DANSK VEJTIDSSKRIFT

11 da havde arbejdet blandt andet ført til et forbud mod massive ringe. Dansk Vejla boratorium var også tidligt ude med færd selstællinger. Allerede i 1929 fortog man den første landsdækkende optælling. Her opstilledes blandt andet automatiske tæl leapparater på broerne over Lillebælt, StorstrØm, Guldborgsund og Oddesund, samt på Lyngbyvej og Roskildevej. Under krigen beskæftigede Vej laborato riet sig blandt andet med lerbundne grus belægninger og cementstabiliserede sandog lerblandinger kom Viagrafen til med ujævnhedsmålinger for øje. I 1950 erne øgedes støirelsen af lastvogne, og trafikintensiteten steg. Det førte blandt andet til nedsættelsen af et bæreevneud valg i Dimensioneringsmetoder til bestemmelse af belægningernes tykkelse blev udviklet, der blev udført triaxial-for søg og nye prøvningsmetoder for asfaltbe ton og grus blev indført. Til alle disse for søg og målinger blev der benyttet flere ny udviklede apparater og mange forskellige prøvestrækninger. Finuri ige navne som Benkelman-bjælken, bøjeprøvernaskinen og isotopmåleapparatet bærer vidnesbyrd om en innovativ tid blev der bygget en såkaldt be lastningsvogn, Büssing bussen, som udførte målinger af belægningernes bæreevne. Sammen med en fly matematisklfy sisk metode til beregning af belægnings tykkelser blev belastningsvognene og se nere faldiods-udstyret uvurderlige kilder til anlæg og vedligeholdelse af veje med høj belastning blev der bygget 10 Viagrafer til brug i Danmark, og i 1967 blev den en gelsk-udviklede Bump Integrator eller Bumpmeter tilføjet til dette udstyr. De to typer apparatur fungerede godt sammen i bestemmelsen af vejes jævnhed. Det var også i de tidlige 50 ere. at Vejla boratoriet foretog sine første frikti onsmålinger med den såkaldte Stradograf. der var bygget efter fransk forbillede. Stradografen har haft stor succes og er hidtil udkommet i 4 forskellige versioner med ROAR fra 1998 som den nyeste. Næst efter klimaet, underbundens be skaffenhed og vejens ældning har akseltryk den største indflydelse på vejens til stand. Sporkøring som følge af tung trafik er et udbredt problem. For at kunne teste modstanden mod sporkøring i asfaltlag. besluttede Vejteknisk Institut at anskaffe et udstyr til at prøve, hvor godt asfaltbe lægninger kan stå imod belastningen fra det stigende antal tunge lastbiler. Sporkøringsmaskinen, som udstyret i daglig tale kaldes, blev bygget og taget i brug i 1997, og efter en række forsknings projekter vides nu, hvordan resultaterne fra sporkøringsmaskinen skal oversættes til virkeligheden på de danske veje. Konsulentopgaver Ved siden af forsknings- og udviklingsar bejdet har Vejlaboratoriet og senere Vejteknisk Institut bistået de danske vejfor valtninger med rådgivning, måling og for skellige serviceopgaver. Det gælder især inden for områderne geoteknik, anlæg og drift, broteknik, ma terialeteknologi, asfaltteknologi, vejens bæreevne, vejes overflader, belægnings opbygning og i de senere år måling og re gistrering af vejenes tilstand, kombineret med tilbud om assistance med udbud og bygherrekontrol. I forbindelse med de se neste års TT-revolution har Pavement Ma nagement systemer sat sit præg på Vejtek nisk Instituts ydelser. Stadig bedre pro grammer og teknikker muliggør i dag en hurtig og effektiv sagsbehandling hos vej forvaltningerne, og sætter samfundet i stand til at handle proaktivt i forhold til planlægning, udførelse og vedligehol delse af vore veje. Netværk Et kendetegn ved Vejteknisk Institut gen nem tiderne og forhåbentlig også i fremti den er de mange nationale og internatio nale netværk med baggrund i en fælles in teresse for og efterspørgsel efter vejtek nisk viden, som instituttet deltager i. En rød tråd for valg af netværk gennem de sidste 75 år har således været samarbejde om måleteknisk udvikling, om dimensio neringsmetoder. om materialeteknik og - prøvning og om mangeartede forsknings mål og koordinerede forsøg. Det vil føre for vidt bare at forsøge at nævne dem alle, men aktuelle er bla. Fo rum of European Highway Research La boratories (FEHRL). som knytter Vejtek nisk Institut tæt sammen med søsterorga nisationer i hele Europa, det europæiske normarbejde i CEN, OECD s program for vejforskning, som giver os tætte og nyt tige kontakter i oversøiske lande soiii USA. Canada, Australien og Japan samt Transportation Research Board i USA. hvis mange ekspertkomitéer står åbne for os. Vejteknisk Institut deltager naturligvis i arbejdet i PIARC og i NVF. Nationalt samarbejder vi tæt med KTC og har talrige konstruktive kontakter med Amtsvejingeniørforeningen og Kommu nal Vejteknisk Forening, ligesom entre prenørerne og rådgiverne både enkeltvis og på organisationsplan leverer gode og vigtige netværk. Endelig skal det traditio nelle gode og tætte samarbejde med DTU om forskning og uddannelse nævnes. Centrale ydelser i dag Vejteknisk Institut har siden sin oprettelse udført forskning og videnformidling som en uadskillelig del af sin virksomhed. Forskningen retter sig mod egenskaber og anvendelse af materialer til bygning og vedligeholdelse af vejens infrastruktur. De fundamentale problemer, som kræver forskning, knytter sig til vejinfrastruktu rens styrke. holdbarhed samt funktionelle egenskaber og disses egenskabers udvik ling over tiden under trafikkens og vejrli gets indflydelse. Vejteknisk Institut har opnået international specialiststatus i kraft af sine forskningsresultater på en række områder, f.eks. brug af nedknuste bygge materialer i vejbyggeri, beskrivelse af mangler ved asfaltmaterialer gennem mi kroskopianalyser af tyndslib af asfalten. instrumentering af forsøgsveje til accele rerede nedbrydningsforsøg i vejprøverna skiner, accelereret prøvning af sporkøring i asfaltbelægninger i VI s særlige prøv ningsudstyr, sporkøringsmaskinen, analy ser af sammenhænge mellem vejoverfla dens tekstur og dens friktion, som er sik kerhedsmæssigt afgørende for køretøjers bremsemuligheder, m.m. Videnformidlingen står i centrum for in stituttets aktiviteter, og støttes af følgende opgavegrupper: Vejsektorens fagbibliotek Internettet Intern videndeling Faglige netværk Publicering i fagtidsskrifter Undervisning og rådgivning Deltagelse i vejregelarbejdet og det eu ropæiske CEN- normarbejde. Oveni dette kommer en mængde varie rede opgaver for Vejdirektoratets Drift- og Anlægsområder, samt naturligvis servicering af instituttets mange kunder, herunder amter, kommuner. asfaltindustrien, an lægsentreprenorer, rådgivervirksomheder og EU-kommissionen. Instituttets marked domineres af de offentlige kunder, som skønsmæssigt tegner sig for Ca. 80% af omsætningen. Fremtiden De aktuelle fokusområder, som vil præge instituttets forsknings- og udviklingsind sats de nærmeste år. er: Langtidsholdbare befæstelser. Nye be fæstelser med levetider på år. Integreret vejforvaltning. Bidrag til ud viklingen af fælles planlægningssyste mer i vej sektoren. Total genbrug af veje. Livscyklusvurde ringer for alle materialer. Projekterne udvælges, lidt i stil med det gamle Institutråd, af Instituttets ledelse ef ter konsultationer dels med relevante om rådechefer i Vejdirektoratet. som potenti elle brugere af resultaterne af disse pro jekter. og dels med Det Rådgivende Forskningsudvalg for den Vejtekniske Forskning i Vejdirektoratet. Ddtte udvalg er nedsat af Vejdirektoratet som en kritisk rådgivende instans, hvis eksterne med lemmer er beskikket af Vejdirektøren og i øvrigt kommer fra Danmarks Tekniske Universitet. Asfaltbranchen. Sand-, Stenog Grusbranchen. amter og kommuner. I DANSK VEJTIDSSKRIFT 11

12 Nye i Kommunal Vejteknisk Foreningsbestyrelse KVF havde 19.majiNyborg en meget velbesøgt generalforsamling, hvor mere end halvdelen afforeningens medlemmer deltog. Arrangementet omfattede tre dele: Retten til vore veje, foredrag ved Hans Fårup, Arhus. Et foredrag om ret tigheder, pligter og finurligheder ved vej- og forvaltningslove, domme og af gørelser. Generalforsamlingen Besøg på Sprogø og i Storebæltsbroen. Generalforsamlingen omfattede for mandens beretning. Der har været god ak tivitet i foreningen, som det vil fremgå af det referat, der vil blive lagt på KVF s hjemmesiden på Vejsektoren.dk. Bestyrelsens antal blev udvidet med to, hvilket gav plads til flere nye og yngre kræfter og flere kvinder. Den tilstede værende del af bestyrelsen (som ikke var ramt af enten tog problemer eller barsel) ses på billedet. Det er fra venstre Jane Olesen Frede rikshavn, Kristian Hede Jensen Varde, Magnus Sandal Petersen Haderslev, Svend Springer Rønnede, Claus Christen sen Vordingborg, Gunnar Dinesen Vejdi rektoratet (SAMKOM observatør og medstifter), Arne Mondrup Høje-Taa strup. Fraværende er Jeanette Jørgensen Her ning, Dorrit Bjørn-Larsen Odense, sup pleanter: Michael Jacobsen Skive, Lene Krull Roskilde. Suppleanterne deltager i bestyrelsens arbejde. Besøget på Storebælt omfattede en ori entering om broen, et besøg inde i broen og et visit på Sprogø, som det fremgår af billederne. En god dag, der gav også gav lejlighed til at udvikle det kollegiale netværk. Den nye bestyrelse. Glimt fra generalforsamlingen. Stemnillç sl?illede fra SprogØ. Storebæltsbroen set fra SprogØ. 12

13 efter -- Overordnet trafikplan for Hovedstadsregionen, fokus-temaer AfHansEge, Trafikplanchef; Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Et vigtigt må/med etableringen afhur fra år 2000 var at få én myndighed til at stå for en koordineret trafikplanlægning i Hovedstadsregionen. Da HUR i forvejen skal udarbejde en Kollek tiv Trafikplan, er det nærliggende at udvide denne til en samletplan for alle trafikarter. / denne artikel fokuseres på det samlede investe ringsniveau i regionen, Parker og Rejs og Mobility Management samt på nogle højtprioriterede projekter. Trafikplanen skal fremme regionens mål om vækst, velfærd og godt miljø i tæt samspil med regionplanlægning, er hvervsstrategiarbejde mv. Nogle vigtige temaer forfølges: den radiale trafik, den tværgående og hovedcenterets trafik samt international trafik i øresundsregionen skal fungere. Herunder skal nye regionale bydannelser trafikhetjenes. HUR har hidtil udgivet en Trafiksira tegi, gennemført en offentlig debat om re gionens trafikale fremtid og er nu på vej med et forslag til trafikplan, som plan lægges en fornyet høring at kunne vedtages i februar På langt sigt øges trafikken med Ca. 2% pr. år. mens de gennemsnitlige, daglige rejsetider holdes konstant på omkring I time. Det betyder længere rejser og mere trængsel. Trængslen ventes fordoblet i de næste 12 år i regionen, hvis der ikke iværksættes mere end det nu besluttede. På den baggrund indeholder planen en række projekter. Der skal skabes tilstræk kelig kapacitet og nødvendige forbindel A B c D E F G H J Kollektiv Individuel Hovedstader Stock9olm Oslo Helsinglors Amsterdam Berlin M Wien nchen Barcelona HR ufbroen Investeringer pr, capita for 9 byer i perioden DKK per indbygger [ i I $! ser. Samtidig arbejdes med mere effektive og miljørigtige anvendelser af det eksiste rende trafikapparat. Beneh marking af investeringer i trafikanlæg Udviklingen i Europa bæres i stigende grad fremad af storbyregionerne. De præges af byspredning. voksende trafik mængder. øgede rejselængder samt træng sels- og miljøproblemer. Tværtrafikken vokser relativt mest. I Storbyregionernes Europa investeres der i disse år kraftigt i effektive og hurtige tra fikforhindelser, både kollektivt og indivi duelt. En vigtig konkurrenceparameter er at sikre, at pendlingstrafikken, herunder den ufaglærte arbejdskraft. har høj mobili tet. Der etableres: Prioriterede vejforbindelser. dog vel vi dende at de samtidig er med til at skabe mere biltrafik totalt og generelt øget trængselsniveau. Udbygning og opklassificering af den kollektive trafik med brug af hele regi Figur 1. Samlede regionale ti afikin. esteringem på 10 årpm: indbvggem i storbm regioner (danske im 2000 km:). stret fra regionaltog, over S-tog, metro, sporvogne til diverse busmateriel. Et voksende antal storbyer søger at ind drage cyklen som et seriøst transport middel med en betydende markedsandel af trafikken for at minimere arealforbru get og fremme folkesundheden. Am sterdam og København er best prac tice -byer i Europa. Hovedstadsregionen er efter en årrække med beskedent aktivitetsniveau i de sidste 10 år kommet på omgangshøjde i trafikin vesteringer pr. indbygger med konkurre rende storbyregioner, jf. figur 1. Niveauet i Hovedstadsregionen er nået på baggrund af to store projekter (Metroen og Øresundsforbindelsen), som er meget billige for de offentlige kasser. De betales i høj grad af brugerne samt afgrundværdi stigninger. Den offentlige investeringsan del har været lav i Hovedstadsregionen (knap 40%), figur 2. Fint nok, men det betyder også, at hvis Danmark og Hovedstadsregionen i de kommende år ønsker at fortsætte med en trafikal udbygning, der svarer til konkur rentregionernes, må en væsentlig del af projekterne finansieres på tilsvarende vis uden væsentligt træk på offentlige kasser, eller der må lægges større beløb fra de of kasser. Der kan også tænkes helt andre typer indtægtskilder end de hidtil anvendte. - Særligt prioriterede projekter Letbane i Ring III gennem Lyngby og Glostrup Tværtrafikken er den relativt mest vok sende i regionen, og i Københavns amt har den en markedsandel på 4% for den kol lektiv trafik. I en række Europæiske stor byregioner etableres i disse år tvær-letba DANSK VEJTIDSSKRIFT i 3

14 I J HR u/broen arbejde A B C D E F Anden offentlig Statslig Hovedstaden Stockholm Oslo Helsingfors Amsterdam Berlin G M nchen H Wien Barcelona stat&ig og anden offentlig finansiering DKK Figur 2. Samlede regionale trafikinvesteringerpå 10 årpi: indbygger i storbyregioner (danske år 2000 kry) fra o/jåntlige kasse,: fler. En højklasset letbane i niveau gennem Lyngby og Glostrup kan etableres for 2,3 mia. kr. og vil have 12 mill, passagerer pr. år. For i alt 5,3 mia. kr. kan den etableres med tunnelering på de mest trafikbela stede strækninger. En særlig mulighed ligger i at føre ba nen til Lundtofte, hvorved DTU og andre arealer af national og regional udviklings mæssig betydning kan betjenes. Staten kan anses for at have en særlig rolle med sikring af en højklasset, kollektiv trafikforbindelse til dette udviklings- og forsk ningscenter. Metro IV Et andet prioriteret projekt er en city-ring metro. Den vil kunne etableres i tunnel for mia. kr. og vil have et passagertal på mio. pr. år. Den vil betyde et godt trafiktilbud til en lang række arbejdsplad ser og beboere i regionens hovedcenter og muliggøre fredeliggørelse og bedre frem kommelighed i gadeniveau. Tralikbetjening af Københavns havn Der ligger betydelige og perspektivrige udviklingsmuligheder i Københavns havn såvel til bolig- som erhvervsformål. En umiddelbar forhindring er dog manglende trafikforbindelser, som kunne føre til trafi kai forstoppelse og miljøproblemer i den eksisterende by. En højklasset vejforbin delse mellem Nordhavnen og Lyngbyve jen, gode kollektiv trafikforbindelser til udviklingsområdeme og måske andre pro jekter er i fokus. Konkrete løsninger og fi nansieringsmuligheder vil blive undersøgt. Mobility management For at sikre et både udviklingsorienteret og afbalanceret trafiksystem i Hoved stadsregionen er såvel udbygning som re gulering nødvendige virkemidler. HUR har udvalgt Mobility Management (MM) som et reguleringsinstrument. I første omgang afvikles et 2-årigt forsøg med et regionalt kontor, HUR Pendlerkontor. Derudover vil MM indgå som starten på en regional strategi på længere sigt i HUR s trafikplan. Pendling i og til hovedstaden er steget eksplosivt igennem de sidste 10 år. Trængslen på indfaids- og ringveje er vok set. Traditionelt løses trængselsproblemer i storbyregioner ved at øge kapaciteten i trafiksystemet. En anden metode er at re ducere trængslen ved at sætte transporten i system. Mobility Management, mål og metode Mobility Management er først udtænkt i USA og senere udviklet og sat på dagsor denen af EU bl.a. med det ambitiøse mål at bidrage til at muliggøre en afkobling af den traditionelle sammenhæng mellem vækst i økonomi og i transport. MM-ar bejdet er allerede udbredt i mange euro pæiske lande, bla. England, Holland og Sverige. Det overordnede mål med MM er at op fylde mobilitetsbehovet på en bæredygtig måde ved at udnytte det eksisterende tra fiksystern bedre. Det handler bl.a. om at finde ledig kapacitet i vej- og banesyste met uden for myldretiderne og i bilerne både i og uden for myldretiderne. Gode skifteterminaler og Parkér og Rejs-anlæg samt aktuel og tilstrækkelig information til trafikanterne er centrale virkemidler i MM-arbejdet. Et andet udgangspunkt er, at cykling til arbejde har stor positiv virkning på den enkeltes helbred. Den sundhedsmæssige fordel ved at cykle overstiger langt ulem perne f.eks. i form af støj og luftforure ning i den indre by. Dødeligheden inden for sammenlignelige aldersgrupper er 30% mindre hos dem, der cykler til ar bejde. HUR Pendlerkontor startede i septem ber 2002 og samarbejder med virksomhe der og offentlige institutioner om udarbej delse af transportplaner for virksomheder nes medarbejdere for at belyse, om trans portadfærden kan ændres. Der startes med en spørgeskemaundersøgelse om medar bejdernes transportbehov og -ønsker for bolig - trafikken. Væsentlige virkemidler i en transportplan er typisk: Samkørsel, kollektiv trafik, cykel og kombinationer af forskellige transportformer f.eks. bil/cykel og kollek tiv trafik. Fleksible arbejdstider, hjemmearbejdspladser ol. er også væsentlige værktøjer. Store virksomheder som Dagrofa, Sam Pension, Coop Danmark, Alm. Brand, Lægerniddelstyrelsen, Dagbladet Politi ken og DFDS har arbejdet med transportplaner i samarbejde med HUR. Andre som Schultz og Frederiksberg Kommune går i gang snarest. HUR Pendlerkontor udgiver løbende nyhedsbreve. Perspektiver Interessen for MM har vist sig stor, fordi perspektivet ikke kun er ændring af trans portadfærd i en mere bæredygtig retning. Arbejdet med transportplaner indebærer også fordele for virksomheden i form af personalepolitiske tiltag ved at hjælpe med at gøre den daglige transport mellem arbejdsplads og bopæl mere problemfri. For virksomheden kan der også være et personalepolitisk element i at få sundere medarbejdere gennem f.eks. Øget anven delse af cykling. For mange virksomheder er der et yderst praktisk problem omkring at skaffe tilstrækkeligt med parkerings pladser. På sigt skal der udvikles metoder til ud bredelse af MM i stor skala i Hovedstads regionen. En model kan være udarbej delse af et standardværktøj, så virksomhe der/organisationer selv i et vist omfang kan gennemføre de undersøgelser og den opfølgning, som ligger i en transportplan. HUR pendlerkontor kan fortsat medvirke til udvikling og afprøvning af nye metoder og måske mod betaling gennemføre trans portplaner for virksomheder og institutio ner. Det kan også komme på tale at søge tilvejebragt supplerende statslige forud sætninger for MM-arbejdet i Danmark, så succesfulde metoder, som kendes fra ud landet, også kan bruges i Danmark. På denne måde udgør arbejdet i HUR Pendlerkontor et væsentligt element i HUR s kommende regionale trafikplan. Kombinerede rejser, Parker og Rejs Skifteterminaler Det voksende transportarbejde og ønsket om begrænsning af trængsels- og miljøge ner bringer de kombinerede rejser i fokus. Bilejerskabet Øges stadig, og for mange beskæftigelsestyper er arbejdsmarkedet udstrakt til hele Hovedstadsregionen, ja hele Sjælland. Flercenterstrukturen får stadig større vægt i udviklingen. Man kunne kalde det byspredning. For at bevare byens funktionalitet og kvalitet er det væsentligt at begrænse are alforbruget til trafik. Kollektiv trafik (og cykeltrafik) rummer fordele på dette punkt. Men ikke alle relationer kan betje nes konkurrencedygtigt i forhold til biltra fikken. Hovedrelationerne må prioriteres. Derfor er skifteterminaler, samkørselsan læg, Parker og Rejs-anlæg både til bil og cykel samt Kys og Kør-pladser centrale i fremtidens trafiksystem. i DANSK VEJTIDSSKRIFT

15 Der er i de senere år udviklet en samar bejdsrnodel for opklassificering af den kollektive trafiks skifteterminaler. hvor kortere gangafstande, større sikkerhed og overskuel ighed, højere arkitektonisk kva litet mv. opnås. En række gode resultater kan nævnes: f eks Kokkedal, Buddinge, Valby, Hundige. Dette arbejde fortsættes, og med trafikanten/kunden i centrum. Derfor må de største trafikstrmme priori teres. Trafikplan 2003 inde holder en klassifikation af terminalerne i vigtige skiftehenholdsvis oplandsterniina ler, idet det ikke er de samme forhold, der er vigtige for skiftetrafikanter og oplandstrafikanter. Parker og Rejs (P&R) Fra regionen og udefra pend ler Ca mennesker dagligt til det centrale København og Frederiks berg. Omkring halvdelen kører i bil hele vejen. De øvrige tager med bus, tog, cy kel eller kombinerer forskel lige transportformer. Bla. er der omkring bil-p&r trafikanter fra hele Sjæl land/fyn/skåne og cykel P&R-trafikan ter. Målet med P&R er at give et godt tilbud til pendlerne og opnå bedre udnyttelse af tra fiksystemet, medvirke til re duktion af trængslen, mind ske efterspørgslen på P-plad ser og forbedre miljøet i de centrale bydele. Anvendelse af transportmidlerne dér, hvor de hver især har deres største forcer, muliggøres med P&R. P&R-bil De bil-p&r-trafikanter Figur 3. P & R-kort fra iraflkp/aiien vurderes i dag at kunne Øges med , blot de rette faciliteter kom mer til stede. På sigt, med en fordobling af trængslen på vejene frem til 2015, skøn nen, større anlæg for enderne af byfing rene og eventuelt herudover enkelte større anlæg. nes der at være et potentiale på i alt 20.- brugen af P&R afhænger af en række bil-p&r-trafikanter, idet incita mentet til at være P&R-trafikant dermed øges. Vejdirektoratet. DSB. Banestyrelsen og HUR er parterne bag PORSH-samarbej det (Parker-Og-Rejs-Samarbejdet i Ho forhold tiden for P&R-pladserne: træng selsniveau, parkeringsforhold ved ar bejdsplads, arbejdspladsplacering i for hold til slutstation (maks. 800 m), tids mæssig og okonomisk konkurrencedyg tighed ved P&R-benyttelse. Abning af vedstadsregionen). og har siden 1999 Metroen og Ringbanen kan øge målom samarbejdet om fremme af bil-p&r. Der er indsamlet viden. Til eksempel er P&R udbuddet i sammenlignelige Europæiske storbyer typisk dobbelt så stort som i Ho vedstadsregionen bl.a. på baggrund af højere trængselsniveau, men også i kraft rådet væsentligt. flere bilister benytter P&R, hvis facilite ter og servicetilbud på pladserne er gode. Mange af de godt besøgte P&R pladser (eks. Roskilde og Hillerød) lig ger tæt på gode indkøbsfaciliteter. af mindre cykling. Parterne har også fået konkrete erfaringer med forskel lige virke- Der peges i HUR s trafikplan på nye an- midler gennem etablering af 5 pilotprojek ter. Hertil kommer erfaringer med til- og fravalg for brugerne af i forvejen eksiste rende P&R-anlæg. Det konstateres: at P&R-brugerne foretrækker at køre til en station tæt ved deres bopæl. Efter spørgslen retter sig derfor mod mange mindre anlæg fordelt over hele regio- læg/udbygning i Roskilde/Trekroner, Hil lerød, ny station ved St. Rørbæk og læn gere inde i regionen ved Jægersborg, Karlslunde, Hundige. Glostrup, Farum, Allerød, Holte, Kokkedal mfl. Endelig peges på enkelte anlæg ved trafikknude punkter ved indfaldsvejene på grænsen til KØbenhavns kommune, (Ny Ellebjerg og Hans Knudsens Plads), hvor der er doku menteret betydelige potentialer fra nær oplandene. altså ikke fra fjer noplandene, idet trafikan terne prioriterer P&R-pladser nær bopælen. Desuden kan et pilotprojekt med P&R ved Nordens Plads på Frederiks berg med adgang til S-togs og A-busnettet fremmes. Et P&R-anlæg ved Nærum sta tion med højklasset trafikin formation bør realiseres sna rest. Anlæg langs de strækninger på bla. Køgemotorvejen, som skal ombygges, bør etab leres snarest for at aflaste un der byggeperioden. Behovet for flere og større anlæg på Sjælland uden for Hovedstadsregionen (Næst ved, Vordingborg, Nykøbing F. KorsØr, Slagelse, Sorø, Ringsted) samt formentlig i Skåne er betydeligt. HUR sætter fokus på dette gennem et INTERREG-projekt sam men med øresundsregionens parter og opfordrer relevante amter, kommuner samt stat til at iværksætte projekter. Parker og Rejs, cykel Cykel-P&R benyttes i dag af ca trafikanter, heraf til centralkommu nernes centrale dele. Såvel øget bilejerskab. voksende trængsel på vejene som beho vet for daglig motion vil påvirke trafikanternes valg af cykel-p&r fremover. Et mål om 50% øg ning af denne rejsemåde vurderes reali stisk. Tilstrækkelig cykel-parkeringskapa citet af god kvalitet bør i princippet være til stede ved alle stationer samt bustermi naler og busstoppesteder med overve jende længere busture. Kys og Kør Endelig skal nævnes, at rejseniåden Kys og Kør, hvor en trafikant køres i bil til et kollektivt transportmiddel, hvor der skif tes, mens bilen fortsætter, er en 4 gange så udbredt rejsemåde som bil-p&r. Den er beskeden i pladskrav, idet en P-plads kan benyttes mange gange pr. dag. Ved termi naiprojekter og nyanlæg af terminaler bør Kys og Kør-faciliteter indpasses DANSK VEJTIDSSKRIFT i 5

16 vejvedligeholdelses arbejde 2003 som bundsikringslag mest miljøvenlige Danmarks strien. I sub@vd.dk noget for det? Men i hvorhøj grad gør vi egentlig miljøvenlighed og om at udnytte ressourcerne bedst muligt. vejbyggeri eller Vi har alle gode intentioner om jøvenligt, og at trække nogle gode eksem Nordisk Vejteknisk Forbunds udvalg 34 (Vejens Konstruktion) har i år valgt for første gang at udbyde en pris for Dan på de projekter, hvor der bliver tænkt mii vejvedligeholdelsesarbejde for at fokusere marks mest miljøvenlige vejbyggeri eller pler frem, som vi alle kan inspireres af. Prisen dækker miljvenlighed i bred forstand 16 82OO3 DANSKVEJflDSSKRIFT j - - sekretær i NVF udvalg 34 AfSusanne Baltzer, Vejdirektoratet, Prisen kan gives til ethvert vejbyggeri eller vejvedligeholdeisesarbejde. der er med til at mindske forbruget af råstoffer eller mindske forureningen enten gennem valg af materialer, i udførelsesmetoden eller pladser og torve. under selve driftssituationen. Prisen dæk ker også følgearbejder samt arbejder med Prisoverrækkelse i forbindelse med Vejforum 2003 Forslag til det mest niiljøvenlige vejbyg gen eller vejvedligeholdelsesarbejde skal præsentanter for stat, amter, kommuner, rådgivende ingeniører og Asfaitindu være modtaget senest 1. oktober Dommerkomiteen består af NVF udvalg 34 s danske medlemmer, der tæller re diplom i forbindelse med Vejforum Der følger ikke penge med prisen. Vej teknisk Forbunds hj e ni mes i de, De tre bedste projekter vil få overrakt et Yderligere oplysninger fås på Nordisk /orbrændingss/agger Udlægning af red i ejbvggeri.

17 og TotaHeverandoren It II.1 LMKVEJ AIS er førende inden for anlæg og vedligeholdelse af store og små veje. LMKVEJ AIS er leverandoren på områder som: Produktion og udlægning af alle ryper asfalt belægninger, herunder tyndlagsbelægninger, støjdæmpende belægninger, stabiliseringer og StreetPrint Brobelægninger, Confalt (SFB-belægninger) og Mushrooms Vejservice, striber og fræsning J LMK VEJ - en sikker forbindelse LMK VEJ A/S Nørreskov Bakke i 8600 Silkeborg Tel LMK VEJ AIS, der beskæftiger 350 medarbejdere i Danmark, er et datterselskab af Lemminkåinen koncernen, der har hovedsædes Helsinki. Koncernen har siden 1910 drevet cssseeprestirrvseksnmhc d inden for asfals. byggeri og anlæg og beskæfriger en medarbejdere. Navnet Lemmsokåsoeo, der er hentet fra en helreskikkelsr i den finske mvrologi Kullervo, er kendt for ar overleve ild, vand og d;æs le måske derfor silhge beundrer af kvinder.

18 Viden om Kommuneveje AfAkademiingeniørBjarne Schmidt, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Et afde 4 seminarer, som afholdes i forbindelse med Vejteknisk Instituts 75 årsjubilæum, omhandler viden om kommuneveje. Vejteknisk Institut har igennem mange år arbejdet med kommuneveje og var blandt de første i Danmark, som introducerede management systemersom værktøj til at kunne udføre systematisk vedligeholdelse afdisse typer vejnet. I dag er den systematiske vejvedligehol delse og brugen af management systemer (PM-systemer) på de kommunale vejnet bragt et skridt videre ved at introducere nye alternative udbudsformer som funkti onsudbud og vejpartnering. Fælles for funktionsudbud og vejpartne ring er, at entreprenøren over en længere periode skal sikre en fastlagt tilstand af ve jene. Disse krav bliver fastsat ud fra kendte tilstandskriterier. som er beskrevet i de al lerede anvendte PM-systemer. Denne form for kontraktforhold kan formentlig fremme tænkning i langsigtet kvalitet af de kommunale vejnet og motivere til nytænk ning og produktudvikling. En funktionskontrakt fungerer principi elt på den måde, at entreprenøren overta ger vedligeholdelsen af dele af eller hele kommunens vejnet i en periode, som ty pisk strækker sig over år. En meget vigtig del af en sådan kontrakt er en be skrivelse af de tilstandskriterier, som skal gælde for vejene i kontraktperioden, og det er vigtigt, at disse kriterier allerede er be skrevet i kommunens udbudsmateriale. Endvidere er det vigtigt, at udbudsmateri alet er klargjort til eventuelle Ønsker til materialevalg, udførelse og afhjælpnings foranstaltninger. Entreprenøren som over tager vedligeholdelsen af vejnettet skal til enhver tid overholde de fastsatte krav, men har ellers den frihed, at han selv kan be stemme, hvornår og hvordan vejnettet vedligeholdes. Vej nettets tilstand registre res løbende af en uvildig tredjepart for at sikre, at kravene overholdes. Vejpartnering bygger på nogle af de samme ideer som funktionskontrakter, men ved vejpartnering har kommunen selv mulighed for at bestemme, hvilke veje der skal have nyt slidlag, hvornår et slidlagsar bejde skal udfores. samt hvilket produkt der skal anvendes. Valgene vil dog ske i samarbejde med entreprenøren og evt, en rådgiver. Dette giver mulighed for, at det bedste produkt og udlægningstidspunkt findes for den aktuelle vej strækning. I vej partneringaftalen indgår også en såkaldt blød del, idet der under forløbet fokuse res på. om samarbejdet fungerer. og om alle parter oplever succes i dette samar bejde. Brugen af hovedeftersyn til at fastsætte et vej nets tilstand Som nævnt er det vigtigt at få fastsat det aktuelle tilstandsniveau for det vejnet. som skal indgå i en funktionskontrakt eller en partneringaftale. Derudover er det vigtigt at få bestemt, hvorledes vejnettets tilstand måles i kontraktperioden, samt hvilken til stand vejnettet skal have, når kontraktperi oden ophører. En metode til dette er at be nytte de såkaldte hovedeftersyn. Herved foretages en visuel registrering af de ska der, som eventuelt optræder på vejbelæg ningen på en systematisk måde. På baggrund af registreringerne i hove deftersynsskemaet beregnes et skadespo int for vejstrækningen. Jo højere skades point, jo dårligere er vejen. Krav til skadespoint kan stilles som en gennemsnitlig værdi for hele vejnettet. Normalt stilles der dog krav til de enkelte vedligeholdelsesniveauer i form af en maksimal værdi for den gennemsnitlige værdi for vejnettet og til maksimalværdien for den enkelte vejparcel. Tabel 1 viser, hvorledes sådanne krav til skadespoint kan opstilles for forskellige vedligeholdelses niveauer, samt hvorledes der differentieres mellem skadespoint for et vej net og for en enkelt parcel. Brugen af prioriteringssystemer ved kommunal vej vedligeholdelse En optimering af vejvedligeholdelsen. hvad enten man taler om almindelig kom munal vedligeholdelse, funktionskontrak ter eller partnering, kan ikke ske uden an- vendelse af nogle værktøjer, som kan holde styr på det datagrundlag. der ligger til grund for en sådan optimering. Gennem snart årtier har der i Danmark været anvendt sådanne værktøjer eller vej prioriteringssystemer. Vejteknisk Instituts system VEJMAN/VEJOPS er et system, som i dag anvendes af mange kommuner til styring og optimering af vej vedligehol delsen. Systemet giver mulighed for at beregne udviklingen af et vejnets tilstand ved for skellige størrelser af et driftsbudget, hvil ket bla. sker på baggrund af nogle fast satte nedbrydningsmodeller for de slidlag styper, som normalt anvendes i Danmark. Når alle Ønskede veje er inde i systemet, foretages der normalt hvert år et hovedef tersyn på ca. 1/3 af vejnettet. Nogle kom muner fortrækker dog at udføre et hovedeftersyn på hele vejnettet hvert tredje år. Brugen af videooptagelser til registrering af vej nettets tilstand Et godt supplement til det traditionelle hovedeftersyn er brugen af videooptagel ser. Allerede i 1988 begyndte Vejdirektora tet at bruge videooptagelser, men den lang somme søgemulighed der eksisterede den gang, når videofilm skulle kikkes igen nem, skabte interesse for at få dette medie gjort brugbar i forbindelse med computerteknologi. Således påbegyndtes i 1992 et arbejde med at indlægge digitale billeder på computere og understøtte dette med nye digitale søgemuligheder. som gjorde det lettere at finde det enkelte vejnummer og stationering blev de fqrste kommuner interes serede i denne form for registrering og do kumentation, hvilket resulterede i at Skæl- Vedligeholdelsesniveau 1 1iddelværdi Maks. Enkelt parcel Maks. I 1, , , Tabel 1. Eksempel på krav i en funktionskontrakt. i DANSK VEJTIDSSKRIFT

19 -. skør, Faaborg og Esbjerg kommuner som de første fik leveret digitale registreringer af deres vejnet. I dag anvendes billederne dagligt i Vejdi rektoratet og i alle amter. Desuden råder Ca kommuner over sådanne billeder. Den stigende udvikling inden for TT har muliggjort installering af billederne i am ter og konimuners netværk, således at alle i den pågældende forvaltning kan anvende billederne. I 2002 fik NCC som det første asfalt firma leveret billeder af en kommunes vejnet. Dette skete i forbindelse med en funk tionskontrakt i RØnnede kommune. Dette muliggjorde, at NCC i vintermånederne kunne benytte billederne til at planlægge vedligeholdelsen af vejene inden starten på asfaitsæsonen. Vejteknisk Tnstitut råder i dag over 5 videobiler, der er i gang fra april til december måned. Alle biler er ud styret med GPS udstyr, så der sammen med stationeringen på billederne også le veres en koordinat. Dette gør sammenkob lingen med digitale kort lettere. Ved Vejteknisk Instituts 75 års jubilæum den 11. september 2003 vil folgende em ner blive yderligere præsenteret ved en række foredrag i seminaret Viden om kommuneveje : Alternative udbudsforiner Funktionskontrakter og partnering. ved Susanne Baltzer Hovedeftersyji inedfunktionskontrakt Hvordan bruges PM systemer, når man har en funktionskontrakt? ved Marianne Würt Koinin un ens brug af PM-systemer Sådan er tilstanden af kommunens vejnet. i ed Bente Kloster Vejnettet på video Overblikket hjemmefra; det kan du bruge videoen til. ved Knud Rossen Jørgensen Hastighedens paradoks Farten dræber er et slogan, vi alle har hørt. Dette slogan er baseret på den kendsgerning, at højere fart giver længere bremselænge, gør det van skeligere at kontrollere køretøjet og giver alvorligere person- og materielskade i forbindelse med færdselsu held. Andre velkendte konsekvenser af bilkørsel med høj fart kunne næv nes. På denne baggrund kunne man forvente, at øget gennemsnitshastig hed giver flere uheld f.eks. på en lan devej. Formålet med den undersøgelse, der refereres her, var at afdække gen nemsnitshastighedens betydning for antallet afapi (Accident Prone Inter actions), dvs, situationer, der kan føre til uheld. I undersøgelsen blev API defineret som situationer, hvor to bi ler kom tæt på hinanden, typisk når bilerne passerede hinanden kørende i samme eller i modsat retning. Under søgelsen blev baseret på simulation af trafik på en 60 km vejstrækning. Gennemsnitshastigheden blev holdt konstant på hhv. 30 og 60 kni/t og på 60 og 120 km/t. I modsætning til hvad man kunne have forventet, viste undersøgelsen, at en øget gennemsnitsfart ikke i sig selv fører til flere potentielle uheidssituati oner. Det skyldes, at situationer, hvor biler passerer hinanden, forekommer hyppigere ved lav hastighed end ved høj hastighed. Hvis høje hastighedsg rænser bidrager til en høj gennem snitshastighed, tyder undersøgelsen på, at øgede hastighedsgrænser kan re ducere antallet af denne type af poten tielle uheldssituationer. Undersøgelse tyder således på. at en øget gennemsnitshastighed har en paradoksal effekt på uheldsrisikoen på landevej. På den ene side reduce rer en høj hastighed antallet af poten tielle uheidssituationer. På den anden side reducerer en hsj hastighed førerens mulig hed for at undvige eller afværge et kom mende uheld. Det reducerede antal potenti elle uheldssituationer kompenserer i et vist omfang for førerens reducerede mulighed for at afværge et uheld. Det understreges dog, at det er nødvendigt med yderligere undersøgelser med henblik på at afdække omfanget af den kompenserende effekt. Det understreges endvidere, at inden for en given hastighedsgrænse og uafhængigt af om hastighedsgrænsen er høj eller lav har biler, der kører betydeligt hurtigere end den øvrige trafik, den største risiko for at blive involveret i et uheld. Titel: The paradox of driving speed: two ad verse effects oa highway accident rate Forfatter: D. Navon Publikation: Accident Analysis and Preven tion, Vol. 34, No. 3 Referent: Mette Møller, Danmarks Trans portforskning Emneord: Trafiksikkerhed, hastighed, uheldsrisiko I _.,..,. - AIS SIangeup Tlf DANSK VEJTIDSSKRÆT i 9

20 og ikke er det i Kintai-kyo - Japans smukkeste bro I AfCarliohan Hansen, Vejdirektoratet Den smukkeste bro i Japan hvert fald blandt de ældre uden tvivl Kintai-kyo, der fører over Roden Nishiki i byen Iwakuni. som ligger Ca. 50 km sydvest for Hiroshima. Broens oprindelse daterer sig til bage til år da den første fyrste i Iwakuni, Hiroi Kikkawa, byggede en borg på et bjerg oven for floden og samtidig grundlagde en by i da len på den anden side af floden. Det var derfor nødvendigt med en bro for at forbinde borg og by. Borgen stod færdig i 1608, men det var mere vanskeligt at få anlagt broen, især på grund af den meget stærke strøm i Roden. Det blev dog til flere forsøg på at bygge bro, men hver gang blev den ødelagt alene ph grund af den stærke strom. men også fordi tyfo ner. jordskælv og andre naturkata strofer hærgede i området efter endnu en bro efter blot 2 år var skyllet væk besluttede Hiroyoshi Kikkawa. den tredje fyrste, at der skulle anlægges en bro, der kunne holde. Japan havde på det tidspunkt en højtudviklet træbygningskunst. som man f.eks. stadig kan se det i flere af deres gamle borganlæg. Men at bygge en bro af træ over Nishiki, som kunne holde var problemet. Og det var derfor først, efter en kinesisk munk, som fyrsten konsulterede som læge, viste ham nogle træsnit fra Saiko søen i Kina, at han fandt frem til en konstruk tion, som kunne bruges. På træsnit tet kunne man se 6 træbroer, der førte fra ø til ø med lange buer af træ med spændvidder længere end de japanske træbroer. Det be tød, at broen kunne anlægges med færre piller i det kraftigt strøm mende vand. Kintai-kyo åbnes 1673 Forholdene ved Nishiki var ganske vist noget anderledes end i Kina, men ideen var født og arbejdet på den bro, som vi kender i dag. gik ef ter omfangsrige forarbejder i gang i Det tog kun 3 måneder at bygge broen, idet man anlagde de 4 stenpiller og stenfundamenter sam tidig, mens træoverbygningen blev monteret af færdigbyggede elemen ter. Et sådant princip er kendeteg nende for japansk byggemåde. Uheldigvis rev et kraftigt højvande I november 2001 blev det besluttet, at hele broens træoverbvgning skulle trnves igen, men fortsat efter den oprindelige, gamle konstruktionsinåde. Her arbejdes der JM træoverbvgningen i frbruar (Foto: CJH). allerede året efter broens indvielse 2 af pillerne bort, hvorefter broen for største delens vedkommende styrtede sammen. Efter de 2 piller var genopført samme år, modstod broen imidlertid alle højvande og naturkræfter i de næste 276 år styrtede Kintai-kyo imidlertid igen sammen på grund af en voldsom ty fon, fordi man i flere år havde undladt at vedligeholde stenbeskyttelserne af pille fundamenterne på de dybe steder i floden. Arsagen til sammenstyrtningen var altså som før ikke overbygningen, men funda menternes manglende modstandsdygtighed. Tre år efter sammenstyrtningen blev Kintai-kyo meget omhyggeligt rekonstru eret og bygget op igen efter den oprinde lige form og teknik. Pillefundamenternes DANSK VEJTIDSSKRIFT

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Mobility Management: Den fleksible transportadfærd fremmes Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) HUR Pendlerkontor startede i september måned 2002 et samarbejde med virksomheder

Læs mere

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002. HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen. Kommission for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet NOTAT Dato J. nr. 20. juni 2012 2012-732 Forslag til temaer og arbejdsgrupper I forbindelse

Læs mere

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark Opgang Afsnit Linda Bang Jessen Telefon 2678 2858 Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 12. september 2011 Hovedstadsregionen skal være Danmarks vækstlokomotiv Fornyet

Læs mere

Mobilitetsplanlægning som redskab

Mobilitetsplanlægning som redskab Mobilitetsplanlægning som redskab Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel trafik samt med trafikkens konsekvenser

Læs mere

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte

Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte Organisation for erhvervslivet oktober 2009 Væksten forsvandt men trængslerne fortsatte AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Hvis den økonomiske vækst fremover ikke skal gå i stå i trafikken,

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere.

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere. Referat af s generalforsamling den 12.maj 2011, kl. 11.00, hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere. 18-05 - 2011 Pkt. 1. Valg af dirigent. Pkt. 2. ens beretning. Niels Chr. Mikkelsen,

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening

NOTAT. Trængselskommissionen. Arbejdsgruppe 4. Bedre kollektivtrafikbetjening NOTAT Dato J.nr. 25. september 2012 2012-2131 Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Arbejdsgruppe 4 www.trængselskommissionen.dk Bedre kollektivtrafikbetjening Af kommissorium

Læs mere

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00

VEJFORUM 2009. indlæg workshops. Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 VEJFORUM 2009 Invitation indlæg workshops Der åbnes for tilmelding til Vejforum 2009 tirsdag den 15. september kl. 9.00 Du kan kun tilmelde dig på www.vejforum.dk alle skal tilmelde sig, også indlægsholdere

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019

Pendleranalyse. Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 Pendleranalyse 1 Pendleranalyse Redaktion: Henrik Friis Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Ricky John Molloy Dato: August 2019 2 Indhold 4 Vi pendler 300 gange til Månen hver eneste dag 7 Udviklingen

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Trafikpolitikken må gå på to ben

Trafikpolitikken må gå på to ben Trafikpolitikken må gå på to ben TRANSPORTPLANLÆGNING Af Claes Nilas, administrerende direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) For at undgå, at trafikken sander til om få år, kræves en bred trafikpolitisk

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Fremtidens Transport VI

Fremtidens Transport VI Fremtidens Transport VI Status på trængselskommissionens anbefalinger Erik Østergaard Adm. direktør, Dansk Transport & Logistik Trængselskommissionen Kommission født ud af betalingsringsplanerne Mobilitet

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Fremtidens rejser. De gode rejseoplevelser i centrum. Bus & Tog

Fremtidens rejser. De gode rejseoplevelser i centrum. Bus & Tog Fremtidens rejser De gode rejseoplevelser i centrum Bus & Tog Det skal være en god oplevelse at rejse med den kollektive trafik Bus & Tog samarbejdet er en række parter, der samarbejder for den gode rejseoplevelse.

Læs mere

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur

Læs mere

Trafikken bliver værre og værre

Trafikken bliver værre og værre Af Annette Christensen, Seniorchefkonsulent Anch@di.dk NOVEMBER 2017 Trafikken bliver værre og værre Over halvdelen af virksomhederne oplever, at trafikken er blevet værre de seneste fem år. Det gælder

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering

Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene. Struktur, fremstilling og publicering Lærebogsmateriale til vej- og trafikfagene f Struktur, fremstilling og publicering Program faggruppen 10.00 - Lærebogsmateriale Præsentation af idé Status t for lærebøger Diskussion af målgruppe og indhold

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen

Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig

Læs mere

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen

NOTAT. Trængselskommissionen. Henvendelser til Trængselskommissionen NOTAT Dato J.nr. Trængselskommissionen Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K Henvendelser til Trængselskommissionen www.trængselskommissionen.dk Afsender dato Id nummer Vibeke Storm Rasmussen og Otto

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Bløde og hårde virkemidler

Bløde og hårde virkemidler Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større

Læs mere

Kopi Sagsbehandler TWO

Kopi Sagsbehandler TWO Til Kommunerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland m.v. NOTAT Kopi Sagsbehandler TWO Nyhedsbrev nr. 1 om dannelsen af Trafikselskab Sjælland 31. maj 2006 Som en del af kommunalreformen, så får Sjælland

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Cykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014

Cykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014 Cykling i Region Hovedstaden Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014 1 af 5 danske regioner Regioner, hovedsæde og befolkningsstørrelse Nordjylland (Aalborg - 500.000) Midtjylland (Viborg

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og

Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og Øresundsregionen - logistikcentrum, integration og fremtidige behov (C), formand for underudvalget for regional udvikling Indledning: Tilbageblik-fremadrettet Spørgsmål: Hvad har Øresundsbroen, udviklingen

Læs mere

Trafikplan 2003 for Hovedstadsregionen

Trafikplan 2003 for Hovedstadsregionen Baggrund og formål For første gang er der blevet vedtaget en samlet trafikplan for alle trafikarter for Hovedstadsregionen. Formålet med Trafikplan 2003 var for Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), at fremstille

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

Transport for Greater Copenhagen

Transport for Greater Copenhagen Center for Regional Udvikling Transport for Greater Copenhagen - giver en øget værdi for borgerne Trafikdagene i Aalborg 2016 Direktør Claus Bjørn Billehøj Transport for Greater Copenhagen Claus Bjørn

Læs mere

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

3 Sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup 3 Sange med tekst af H. C. Andersen For lige stemmer 2004 3 sange med tekst af H. C. Andersen Bendt Astrup Trykt i Exprestrykkeriet Printed in Denmark 2004 Poesien H. C. Andersen Soprano Alto

Læs mere

Trafikplanlægning - Intro

Trafikplanlægning - Intro Trafikplanlægning - Intro Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 5-9-2006, kl. 8.30-10.15 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende

Læs mere

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015

Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014

UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter

Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Etablering af nationale transportkorridorer for vindmølletransporter Marts 2013 Sammenfatningsrapport Stormgade 2 6700 Esbjerg Tlf.: +45 56 40 00 00 Fax: +45 56 40 99 99 www.cowi.dk SAMMENFATNINGSRAPPORT

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere