REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 18. maj Sag nr. Emne: bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2009. Sag nr. Emne: bilag"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2009 Sag nr. Emne: bilag

2 Region Hovedstaden UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSOMRÅDET Afrapportering om kvalitet og patientsikkerhed 16. april 2009

3 1. Udvalgets kommissorium Regionsrådet vedtog den 16. december 2008 følgende delkommissorium om kvalitet og patientsikkerhed for underudvalget vedrørende hospitalsområdet: Kvalitet og patientsikkerhed: Underudvalget drøfter regionens aktuelle forberedelser til akkreditering ved Den Danske Kvalitetsmodel og Joint Commission International. Underudvalget drøfter anbefalinger til en kommende kvalitets- og patientsikkerhedspolitik for regionen for 2010 og fremefter. Herunder metoder til at gøre politikken målbar og metoder til (i forlængelse af regionens bruger- og pårørendepolitik) at inddrage brugere og pårørende i arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Der afrapporteres til regionsrådet i maj På baggrund af kommissoriet har underudvalget på fire møder i 2009 haft særlig fokus på forberedelserne til akkreditering af regionens virksomheder og drøftet metoder til at gøre en kommende kvalitets- og patientsikkerhedspolitik målbar, samt hvorledes brugere og pårørende kan inddrages i regionens kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde. 2. Forberedelse til akkreditering 2.1. Akkrediteringsstrategi Regionsrådet vedtog i august 2008 en akkrediteringsstrategi for alle regionens somatiske hospitaler og Region Hovedstadens Psykiatri. Strategien indebærer, at virksomhederne skal akkrediteres i henhold til hospitalsstandarderne i både Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og Joint Commission International (JCI). De tidligere H:S hospitaler er akkrediteret tre gange i henholdsvis 2002, 2005 og efter JCI s internationale standarder. De øvrige hospitaler i regionen har også arbejdet med standarder for kvalitet - dog i mindre skala og uden akkreditering. Regionen har i samarbejde med JCI gennemført en foranalyse til akkreditering af disse hospitaler. Akkreditering er et væsentligt fundament i arbejdet med kvalitetsudvikling på alle niveauer. 2

4 Baggrunden for at supplere akkreditering efter DDKM med akkreditering efter JCI er: At JCI s internationale standarder er mere omfattende i både bredde og dybde og derfor bedst vil kunne sikre fortsat fremdrift i regionens kvalitetsarbejde. At opnå relevant ensartet praksis mellem akkrediterede og ikkeakkrediterede hospitaler som led i hospitalsplanens virkeliggørelse og afdelingsfusioner på tværs af tidligere amtsgrænser. De akkrediterede hospitalers ønsker om at fastholde opnåede resultater, som ikke endnu adresseres i DDKM. At der et stort emnesammenfald mellem de to koncepter. At JCI s internationale afsæt og erfaring tilfører nyttig viden og ekspertise fra besøg i hospitaler i alle verdensdele Temaer og krav i Den Danske Kvalitetsmodel og Joint Commission International Temaerne og kravene i DDKM er meget inspireret af og berører de fleste temaer i JCI s standarder. Desuden omfatter temaerne og kravene i DDKM nu i større eller mindre grad aktiviteter, som udføres af hospitalets væsentligste personalegrupper. Sammenlagt repræsenterer de to akkrediteringskoncepter 435 standarder og ca indikatorer eller målelige elementer, som vil blive vurderet under akkrediteringsbesøget. Tilsammen adresser standarderne samtlige ydelser og opgaver i et hospital. De overordnede temaer for standarderne er bl.a.: Adgang til behandling og sammenhængende patientforløb. Patient- og pårørenderettigheder. Vurdering og behandling af patienten. Sikker anæstesi og kirurgi. Behandling med lægemidler. Vejledning af patient og pårørende. Kvalitetsstyring og patientsikkerhed. Hygiejne og infektionskontrol. Bestyrelse, direktion og ledelse. Sikkerhed, infrastruktur og forsyninger. Personalets kvalifikationer og uddannelse. Kommunikation internt og eksternt. Regionen er i gang med at udarbejde fælles vejledninger, der tager højde for begge sæt af standarder. Dette har meget stor betydning, da vejledningerne og ikke standarderne skal være det primære arbejdsredskab for medarbejderne i relation til akkreditering. Det kliniske personale på hospitalerne skal således ikke forholde sig til to sæt standarder, men til de udarbejdede retningslinjer. Regionens hospitaler vurderes allerede nu at opfylde en stor del af standarderne, hvilket skyldes flere års arbejde med at opfylde kvalitetsstandarder samt et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetsvurdering generelt. 3

5 2.3. Tidsplan for akkreditering Akkrediteringstidsplanen i Region Hovedstaden er følgende: International akkreditering ved JCI: Januar- marts 2011: De tidligere H:S Hospitaler Maj Juni 2011: De øvrige hospitaler og psykiatrien DDKM akkreditering: Varighed er endnu ikke fastlagt, men akkrediteringsbesøg antages at blive spredt over ca. 5-6 måneder. Alle hospitaler og psykiatrien DDKM akkrediteres fra primo Udvalgets overvejelser og anbefalinger Akkreditering er med til at forbedre kvaliteten i behandlingen af patienterne. I Region Hovedstaden har hospitalerne gode erfaringer med akkreditering efter JCI eller har forberedt sig på akkreditering efter den model. Udvalget har drøftet ulemper og fordele ved dobbelt akkreditering og gør opmærksom på den yderligere arbejdsbelastning, som gennemførelsen af akkreditering efter både JCI og DDKM kan betyde for personalet. Akkrediteringen af hospitalerne og psykiatrien i regionen bør således tilrettelægges på en måde, så arbejdet forbundet hermed belaster det kliniske personale mindst muligt. Det er i den forbindelse en vigtig del af akkrediteringsarbejdet, at der udarbejdes fælles vejledninger for standarderne i JCI og DDKM, og at kun nøglepersoner i kvalitetsarbejdet skal kende de bagvedliggende to standardsæt. 3. Kommende kvalitets- og patientsikkerhedspolitik 3.1. Generelle overvejelser Regionsrådet skal forelægges forslag til en ny kvalitets- og patientsikkerhedspolitik, som skal afløse Kvalitetsstrategi for Region Hovedstaden Der er i regionens politiske hensigtserklæringer, værdier og sundhedspolitiske vision allerede formuleret og identificeret nogle forventninger til kvalitets- og serviceniveauet, som det er relevant, at regionens politik på kvalitetsog patientsikkerhedsområdet tager udgangspunkt i. Om kvalitet og kvalitetsudvikling hedder det på den baggrund i regionens nuværende strategi: 4

6 Det er målet, at regionens virksomheder er blandt de bedste og kan måle sig internationalt. Kvalitetsarbejdet skal understøtte dette ud fra fælles kvalitetsmål, som går på tværs af det somatiske og psykiatriske område. Kvalitetsarbejdet skal understøtte, at patient- og brugerforløbet bliver sammenhængende og af høj faglig kvalitet. Brugerne skal opleve en professionel indsats og borgerne skal have tillid til sundhedsvæsenet. Kvalitets- og patientsikkerhedspolitikken skal udtrykke konkrete værdier og mål for den næste periode og konkretiseres i en handleplan, med afsæt i regionale indsatsområder og operationelle mål. Handleplanen kan justeres i perioden Kvalitet og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Kvalitet kan defineres som De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger. Kvaliteten sikres gennem kvalitetsudvikling og kvalitetsmonitorering. Når et kvalitetsproblem er identificeret og prioriteret, fastsættes kvalitetsmål for området. Hvis kvalitetsmålingen viser diskrepans mellem mål og måleresultater, planlægges og udføres kvalitetsforbedring. Hvis kvalitetsmålene er opfyldt foretages løbende monitorering. Kvalitetsudvikling kræver, at kvaliteten er målbar. Det vil sige, at der kan produceres valide data, der afspejler kvaliteten af den pågældende ydelse. Det forudsætter, at kvaliteten er defineret i form af kvalitetsmål og målbare indikatorer, som giver et retvisende billede af om kvalitetsmålene er opfyldt. Følgende elementer skal, inspireret af WHO, være til stede for at sundhedsydelser kan betegnes som af høj kvalitet: Høj professionel standard. Effektiv ressourceudnyttelse. Minimal patientrisiko. Høj patienttilfredshed. Sammenhæng i patientforløbet. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet fokuserer traditionelt på tre områder: klinisk kvalitet, organisatorisk kvalitet og patientoplevet kvalitet. Patientsikkerhed og sammenhæng i patientforløbet indgår i alle tre områder. 5

7 3.3. Udvalgets overvejelser og anbefalinger Stærkt ledelsesmæssigt fokus og prioritering af indsatsområder er en forudsætning for, at initiativer til udvikling og sikring af kvalitet i patientbehandlingen får gennemslagskraft. Det er vigtigt, at regionen, kommuner og praksissektoren samarbejder om kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, således at kvalitetsarbejdet omfatter det samlede patientforløb. For at sikre den nødvendige høje prioritering af kvalitetsområdet skal der ske kontinuerlig politisk opfølgning. 4. Målbarhed af kvalitet 4.1. Eksempler på registrering og indsamling af kvalitetsdata Der anvendes allerede i sundhedsvæsenet en række metoder til registrering og indsamling af kvalitetsdata, som der nedenfor gives eksempler på. Mange af disse metoder anvendes til at overvåge, om kravene i akkrediteringsstandarderne er overholdt. Data vedr. den sygdomsspecifikke kvalitet Den kliniske kvalitet måles blandt andet ved hjælp af kliniske databaser, herunder bl.a. i regi af Det Nationale Indikatorprojekt. Formålet med kliniske databaser er at gennemføre en systematisk overvågning af den kliniske kvalitet på et bestemt sygdomsområde med henblik på at identificere problemfelter og indsatsområder. Indberetningerne foregår systematisk ud fra et antal indikatorer, som giver et billede af kvaliteten. Indikatorerne kan omhandle kliniske fund, fx forekomsten af sårinfektioner, prognostiske faktorer, fx patienternes alder, og procesindikatorer, fx tilbud om fysioterapi indenfor 24 timer efter operationen. Data vedr. den generiske sundhedsfaglige kvalitet Journalaudit og intern audit Ved journalaudit foretages en vurdering af dokumentationskvaliteten i et antal patientforløb ud fra patientjournalen på baggrund af udvalgte indikatorer. Journalaudit gennemføres af en gruppe af fagpersoner, som gennemgår et mindre antal journaler og registrerer, om der er dokumentation for opfyldelse af krav i akkrediteringsstandarder og i regionale eller hospitale vejledninger. Det kan fx dreje sig om, hvorvidt patienten har fået tildelt en kontaktperson indenfor 24 timer, om der er foretaget ernæringsvurdering, om der forud for kirurgiske indgreb er noteret en indikation for indgrebet i journalen, og om der foreligger en medicinstatus ved udskrivelsen. Ved interne audits bliver udvalgte afdelinger besøgt af hospitalets eller andre hospitalers uddannede surveyors. Ved disse besøg ses der på elementer i 6

8 mange standarder, fx hele medicinhåndteringsområdet, hygiejne, bygninger, personalesager mv. Besøgene kan være fokuseret på ét eller mange områder, få eller alle afdelinger mv. Data vedr. den organisatoriske kvalitet Organisatorisk kvalitet vedrører forhold som ventetid (på behandling, forundersøgelse, ventetid under indlæggelse), aflysninger af operation, tildeling af kontaktperson, udsendelse af struktureret information til patienten og effektivitet. De såkaldte servicemål er omfattet af den organisatoriske kvalitet. Det kan for eksempel dreje sig om indholdet i og den tid, der går fra patienten udskrives og til egen læge modtager udskrivningsbrevet fra hospitalet eller antal færdigbehandlede patienter, der afventer udskrivelse til kommunale plejehjem. Data vedr. patientsikkerhed Målbare elementer for patientsikkerhed retter sig både mod systemtankegangen i organisationen, sikkerhedskulturen i hospitalet og den enkelte afdeling, forekomsten af utilsigtede hændelser og organisationens evne til at følge op på og forebygge gentagne afrapporterede utilsigtede hændelser. Data registreres, aggregeres og analyseres via indberetningssystem for utilsigtede hændelser. Sikkerhedskulturen kan bl.a. belyses ved at se på antallet af indrapporterede hændelser, og på hvor mange af disse der foretages anonymt. En moden sikkerhedskultur, hvor der er fokus på læring og udvikling af sikkerheden og ikke på sanktioner, medfører et stort antal rapporter med et lavt antal anonyme imellem. Der er fastsat regionale mål for sagsbehandlingstid (dvs. vurdering, analyse og konklusion og handlingsplan) for rapporterede utilsigtede hændelser, fx for gennemførelse af kerneårsagsanalyse ved alvorlige hændelser. Antallet af kerneårsagsanalyser, der gennemføres indenfor den fastsatte tidsgrænse, vil således give et billede af den organisatoriske kvalitet Anvendelse af mål og kvalitetsdata i kvalitetsarbejdet Patientsikkerhed og kvalitet kan monitoreres på flere direkte og indirekte måder f.eks. ved anvendelse af journalaudits, interne audits, HospitalsStandardiseretMortalitetsRate og Global Trigger Tool. På hospitaler i USA og Skotland har formulering af meget specifikke mål sammenholdt med et meget stærkt ledelsesmæssigt fokus på disse mål givet gode resultater f.eks. i forbindelse med medicinhåndtering og infektioner. For eksempel er resultaterne på NHS Tayside i Skotland bemærkelsesværdige: Utilsigtede hændelser er f.eks. reduceret med 63,5% (målt ved journalgennemgang). Medicineringsfejl ved indlæggelse er reduceret med 91%. Respiratorrelaterede lungeinfektioner er reduceret med 50%. 7

9 Mortaliteten på sygehusene er faldet, og samtidig har Tayside sparet ressourcer. Arbejdet med konkretisering af mulige kvalitetsmål pågår i regionen. I arbejdet lægges der vægt på muligt afsæt i eksisterende systemer til datafangst for på denne måde at reducere klinikkernes forbrug af tid til dokumentation. Det er i den forbindelse væsentligt at understrege, at erfaringerne fra udlandet viser, at det er nødvendigt at indskrænke antallet af kvalitetsmål for at opnå effekt Udvalgets overvejelser og anbefalinger At der i regionens kommende kvalitets- og patientsikkerhedspolitik opstilles en række begrænsede, prioriterede og væsentlige målområder. Der skal så vidt muligt tages afsæt i eksisterende data/systemer, hvorfra disse data kan udtrækkes for at reducere klinikernes forbrug af tid til registrering. For at sikre høj kvalitet i patientbehandlingen er der endvidere behov for fortsat forbedring af og fokus på anvendelsen af kliniske kvalitetsdata fra hhv. Det Nationale Indikatorprojekt og øvrige kliniske kvalitetsdatabaser. 5. Inddragelse af brugere og pårørende 5.1. Den patientoplevede kvalitet Brugere, patienter og pårørende er en ressource i forhold til kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet, idet de kan identificere risici, foreslå løsninger og fungere som sidste værn mod fx patientskade. Derfor skal brugere, patienter og pårørende have mulighed for at blive inddraget med henblik på at styrke sikkerheden og dermed kvaliteten. Det er dog vigtigt at understrege, at det endelige ansvar for patientens sikkerhed hviler på de fagprofesionelle. Regionsrådet vedtog i juni 2008 en Bruger-, patient- og pårørendepolitik, der er bygget op om fire værdier: Vi tager hensyn til, hvem du er. Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig. Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden. Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb. Politikken kan bl.a. realiseres ved: At sætte fokus på patientrettigheder og på dokumentation af personalets respekt for disse. At lytte til hver enkelt bruger, patient og pårørende og fremme deres lyst og mulighed for at stille spørgsmål også om kritiske forhold. 8

10 At arbejde systematisk med inddragelse af brugere, patienter og pårørende, fx ved at patienter kan være med til at analysere årsager til utilsigtede hændelser. I Region Hovedstaden undersøges patienternes perspektiv såvel kvantitativt som kvalitativt. Kvantitative undersøgelser er typisk spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af patienter med samme diagnose eller som har været indlagt på et bestemt hospital eller afdeling. Kvalitative undersøgelser kan være interviews med enkeltpersoner elle fokusgrupper. Interviewundersøgelser foregår mest lokalt på afdelings- eller hospitalsniveau. Kvantitative undersøgelser, som omfatter et stort antal patienter, vil fremover foregå årligt for hele landet i form af den landsdækkende undersøgelse af patienttilfredsheden (LUP). Den vil give afdelingerne mulighed for at følge udviklingen i den patientoplevede kvalitet over tid samt sammenligne sig med tilsvarende afdelinger på regionalt og nationalt niveau. På for eksempel Glostrup Hospital har man gode erfaringer med at supplere kvantitative patienttilfredshedsmålinger med inddragelse af patienterne ved afholdelse af dialogmøder, som giver udskrevne patienter mulighed for at fortælle konkret og detaljeret om deres oplevelser på afdelingen. Personalet hører patienternes fortælling og reflekterer over det. Efterfølgende følges der ledelsesmæssigt op på resultaterne. Andre metoder til inddragelse er bl.a. oprettelse af brugerråd på hospitaler, patientundervisning og direkte inddragelse af patienten i eget behandlingsforløb Bruger- og pårørendeinddragelse i patientsikkerhedsarbejdet Patienter og pårørende har i 2008 haft mulighed for at deltage i kerneårsagsanalyser enten som medlemmer af teamet eller via interviews. På denne måde indgår patientens og de pårørendes oplevelser i datagrundlaget. Der er i regionen udarbejdet tre sådanne kerneårsagsanalyser, der indgår som et mål i regionens Handlingsplan for Patientsikkerhed Inddragelse i patientsikkerhedsarbejdet sker endvidere ved, at patienter, som henvender sig til patientvejlederen, har mulighed for at indrapportere utilsigtede hændelser. En snarlig ændring af sundhedsloven vil med den forventede udvidelse omfatte alle patienter, hvilket betyder, at ordningen skal udbredes og formaliseres yderligere. 9

11 5.3. Udvalgets overvejelser og anbefalinger Patientsikkerheden og patienttilfredsheden skal til stadighed søges øget ved at inddrage patienternes og pårørendes erfaringer. Regionen skal udvikle mulighederne for dette og løbende sikre sig, at de mest effektive metoder anvendes. En kommende kvalitetspolitik skal udbygge og operationalisere anbefalingerne i bruger-pårørendepolitikken om brugerinddragelse. 10

12

13 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2009 Sag nr. 7 Emne: Afrapportering fra underudvalget vedrørende psykiatri- og socialområdet om aktuel forberedelse til akkreditering 1 bilag

14 Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering 29. april 2009

15 Udvalgets kommissorium Regionsrådet vedtog den 16. december 2008 et delkommissorium om forberedelse til akkreditering for Underudvalget for psykiatri og socialområdet: Underudvalget drøfter regionens aktuelle forberedelser til akkreditering ved Den Danske Kvalitetsmodel og Joint Commission International med særlig vægt på psykiatrien. Udvalget skal sammen med underudvalget for hospitalsområdet og underudvalget for praksis og forebyggelsesområdet afrapportere til regionsrådet i maj Underudvalget har drøftet de aktuelle forberedelser til akkreditering på møderne den 19. januar, 18. februar, 26. marts og 29. april Som indledning til drøftelserne er udvalget præsenteret for akkrediteringsstrategien generelt i Region Hovedstaden samt de aktuelle forberedelser der pågår i Region Hovedstadens Psykiatri. Forberedelse til akkreditering i regionen Regionsrådet traf i august 2008 beslutning om en akkrediteringsstrategi, der omfatter akkreditering ved såvel den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) som Joint Commission International (JCI). Regionens drøftelser vedrørende akkrediteringsstrategien tager afsæt i Region Hovedstadens Kvalitetsstrategi , status for den Danske Kvalitetsmodel og det hidtidige kvalitetsarbejde i regionens virksomheder, herunder erfaringerne med international akkreditering ved Joint Commission International. Akkreditering efter den Danske Kvalitetsmodel, som efter planen skulle påbegyndes ultimo 2009, blev i Økonomiaftalen for 2009 mellem regeringen og Danske Regioner, udsat til medio Regionens virksomheder skal først akkrediteres i Hovedfokus er, at hospitalerne og psykiatrien skal akkrediteres ved DDKM. Region Hovedstaden deltager uændret i udvikling og videreudvikling af DDKM, og regionen er stærkt optaget af udviklingen af en national, tværsektoriel akkrediteringsmodel, der kan understøtte hele patientforløbet og binde sundhedsvæsenets aktører tættere sammen. Hidtidig akkreditering og arbejde med standarder De tidligere H:S hospitaler er akkrediteret tre gange efter JCI s internationale standarder. De tidligere amtshospitaler i regionen har arbejdet med at definere egne standarder for kvalitet, monitorere disse og følge op herpå, bl.a. ved at gennemføre interne besøg i mindre skala og uden samarbejde med en ekstern akkrediteringsorganisation. 2

16 Det vurderes, at regionens hospitaler allerede nu opfylder en del af DDKM standarderne, hvilket skyldes flere års arbejde med at opfylde kvalitetsstandarder samt et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetsvurdering generelt. Akkrediteringsstrategien skal sikre den nødvendige samordning af kvalitetsarbejdet i regionen for at kunne tilvejebringe ensartede tilbud og kvalitetsniveau til borgerne. Den fælles akkrediteringsstrategi er således en væsentlig forudsætning for virkeliggørelsen af hospitals- og psykiatriplanerne, der indebærer samordning af en række funktioner på tværs af matrikler og tidligere amtsgrænser. DDKM og JCI Temaerne og kravene i standarderne i DDKM er meget inspireret af og berører de fleste temaer i JCI s standarder. På visse områder er JCI standarderne mere deltaljerede, komplekse og går mere i dybden. Men som udgangspunkt er der fin sammenhæng i kravene i de to sæt af standarder. På grund af det store emnemæssige sammenfald mellem DDKM og JCI er det muligt at udarbejde regionale vejledninger på en sådan måde, at de adresserer begge sæt af standarder. Dette har meget stor betydning, da vejledningerne og ikke standarderne, er det primære arbejdsredskab for medarbejderne i relation til akkreditering. Klinikerne skal således ikke forholde sig til de to sæt standarder, men kun til de udarbejdede retningsliner. Fastholdelse af fremdrift i regionens kvalitetsarbejde Region Hovedstaden er stærkt optaget af at fastholde fremdrift og niveau i kvalitetsarbejdet for alle virksomheder. Dette synes ekstra vigtigt i de kommende år, der vil være præget af fusioner og sammenlægninger. Erfaringen fra især JCI akkrediteringen er, at der er opnået en lang række forbedringer og en betydelig ledelsesmæssig og organisatorisk stringens internt på det enkelte hospital og en større ensartethed hospitalerne imellem. Det er regionens opfattelse, at akkreditering vil være et stærkt redskab i skabelsen af en fælles regional kvalitets- og sikkerhedskultur. Dertil kommer, at samarbejdet med JCI har været årsag til en førende position indenfor patientsikkerhed og klinisk kvalitet. En uventet gevinst har været, at international akkreditering har været en meget virksom faktor for implementering af dansk sundhedslovgivning på hospitalerne, herunder sikring af et tilstrækkeligt fokus på lovgivningen om patientrettigheder. Akkrediteringsstrategien skal revurderes i lyset af udviklingen af DDKM, idet det ikke er optimalt på langt sigt at skulle fungere med to akkrediteringssystemer. 3

17 Forberedelse til akkreditering i psykiatrien Psykiatrien er en ny virksomhed, som skal finde et fælles niveau for måden at arbejde med kvalitetskrav og kvalitetsmål på. De psykiatriske centre, der hører til det tidligere H:S, har som nævnt ovenfor arbejdet efter internationale kvalitetsstandarder, mens de tidligere amtslige centre har arbejdet efter deres egne kvalitetsstandarder. Således har centrene meget forskellige udgangspunkter for akkrediteringsarbejdet. Den forskellighed afspejles også i kvalitetsdokumenterne (politikker, vejledninger og instrukser), som aktuelt gennemgår en harmoniseringsproces, så de samme retningslinjer gør sig gældende på alle de psykiatriske centre. Her er det en særlig udfordring, at psykiatriens kvalitetsdokumenter ikke udgives i ét, men i fem forskellige elektroniske dokumentstyringssystemer. I forberedelsesarbejdet har psykiatrien særligt fokus på følgende fire områder. Ledelsesforankret kvalitetsudvikling Psykiatrien er meget bevidst om, at processen skal være båret af lederne. Psykiatriens Kvalitetsråd er derfor reorganiseret og fremstår så der i endnu højere grad skabes sammenhæng mellem ledelse og kvalitetsudvikling. Uddannelse Psykiatrien prioriterer, at organisationens forskellige lag hurtigt kan være informerede om, hvad der skal ske, om deres rolle i forberedelsesarbejdet og om hvordan det kommer til at påvirke hverdagen. Der afholdes i første halvår af 2009 en række kurser, temadage og møder på alle niveauer i organisationen (ledelser, kvalitetsorganisation, administration og frontpersonale), så alle er velinformerede i forhold til de opgaver, som de skal løfte. Det er for eksempel vigtigt at få slået fast, er det ikke er nødvendigt, at klinikerne kender indholdet af kvalitetsstandarderne, men de skal til gengæld vide, hvad der står i vejledningerne. Herudover uddannes en del af administrationens medarbejdere til projektledere for at være rustet til de kommende projektopgaver, som ofte vil gå på tværs af administrationens stabe og foregå i samarbejde med klinikken. Udarbejdelse og harmonisering af politikker, vejledninger og instrukser Produktionen af vejledninger omhandler dels den regionale udarbejdelse og harmonisering af de vejledninger, der gælder for alle hospitaler i regionen, dels de psykiatrispecifikke kvalitetsdokumenter, som håndteres i eget regi. Psykiatrien har indledningsvis oprettet en større database, som giver overblik over, hvilke kvalitetsdokumenter vi på nuværende tidspunkt har, og hvilke vi skal igangsætte udarbejdelsen af. Databasen giver samtidig overblik over de områder, hvor der er krav om monitorering i form af indsamling af kvalitetsdata. 4

18 Implementering i klinikken Psykiatriens kvalitetsorganisation sikrer udarbejdelsen af vejledningerne, mens den efterfølgende implementeringsopgave er forankret i klinikken således, at det, der står i vejledningerne, at vi skal gøre, også rent faktisk er det, som vi gør. Fokus for klinikken er ikke standarderne, men vejledninger og instrukser, som medarbejderne forventes at kende. Implementeringen involverer centrenes lokale kvalitetsorganisation og er en ledelsesopgave, som understøttes af centrenes kvalitetskoordinatorer, der fungerer som bindeled mellem medarbejdere, ledelse og kvalitets- og udviklingsafdelingen i kvalitetsarbejdet. Udvalgets drøftelser Underudvalget for psykiatri og socialområdet finder, at det er væsentligt, at psykiatrien indgår i arbejdet med akkreditering, og akkrediteres af såvel Joint Commission International som efter Den Danske Kvalitetsmodel. Udvalget er af den opfattelse, at akkreditering er vigtig for arbejdet med kvalitet i psykiatrien. Udvalget lægger samtidig vægt på, at akkrediteringsarbejdet gennemføres på den mest hensigtsmæssige måde og medfører mindst muligt dobbeltarbejde som følge af den dobbelte akkreditering. 5

19 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2009 Sag nr. 8 Emne: Afrapportering fra underudvalget vedrørende praksisog forebyggelsesområdet om kvalitet og patientsikkerhed 1 bilag

20 Region Hovedstaden UNDERUDVALGET VEDR. PRAKSIS- OG FOREBYGGELSESOMRÅDET Afrapportering på kvalitetsområdet Maj 2009

21 Indledning Regionsrådet vedtog den 16. december 2008 følgende delkommissorium om kvalitetsområdet for Underudvalget vedr. praksis- og forebyggelsesområdet: Underudvalget for praksis- og forebyggelsesområdet skal i 2009 beskæftige sig med kvalitetsområdet. Underudvalget drøfter regionens ønsker til kvalitetsarbejdet i praksissektoren, således at disse kan indgå i regionens kvalitetspolitik for 2010 og fremefter. Underudvalget drøfter i tilknytning hertil også udmøntningen af lovgivningen om patientsikkerhed, som fremover også gælder praksissektoren. Underudvalget vedr. praksis- og forebyggelsesområdet har på 2 møder i 2009 drøftet henholdsvis kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i praksissektoren. Afrapporteringen fra drøftelserne fokuserer primært på kvalitetsudvikling i almen praksis, men kvalitetsudvikling i de øvrige praksisområder har også været drøftet på udvalgets møder. Regionsrådet har vedtaget planer for alle praksisområder. Heri indgår planer for kvalitetsudvikling og formulering af en række indsatsområder og anbefalinger. Underudvalgets anbefalinger til en regional kvalitetspolitik skal ses i sammenhæng med de vedtagne praksisplaner. 2

22 Kvalitetsudvikling i almen praksis Udvalget anbefaler, at kvalitetsudvikling i praksissektoren primært sker gennem en proces fra frivillige projekter over øget brugerinvolvering til fastlæggelse af rammerne via overenskomstforhandlingerne eller bindende regionale aftaler. Det anbefales, at der via praksisplanerne og kvalitetsorganisationen, herunder de forskellige konsulentordninger, fokuseres på spredning af tiltag til kvalitetsudvikling til alle af yderne. Udvalget anbefaler, at krav om tiltag til kvalitetsudvikling fortsat rejses i overenskomstforhandlingerne med praksissektoren. Alternativt kan der indgås regionale aftaler. Udvalget har i drøftelserne taget udgangspunkt i at kvalitetsområdet kan opdeles i tre delelementer, klinisk kvalitet, patientoplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. Arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis foregår på alle tre områder, men udviklingen er sket med forskellig hastighed og udbredelsen af de forskellige tiltag er derfor varierende blandt de praktiserende læger. Figur 1. Spredning af nye tiltag i almen praksis Figuren viser det typiske forløb, når et nyt tiltag skal udbredes til alle praktiserende læger. Erfaringen viser, at ibrugtagning af nye tiltag blandt praktiserende læger ofte sker med afsæt i pilotprojekter blandt innovative læger. 3

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden

Læs mere

Underudvalget vedrørende Praksis- og forebyggelsesområdets møde den

Underudvalget vedrørende Praksis- og forebyggelsesområdets møde den REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedrørende Praksis- og forebyggelsesområdets møde den Sag nr. Emne: bilag Region Hovedstaden UNDERUDVALGET VEDR. PRAKSIS- OG FOREBYGGELSESOMRÅDET Afrapportering på Region

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3. Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet

Læs mere

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Dato: 5. september 2012 Brevid: 1841112 Orientering om tiltag på baggrund af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser På møde i Forretningsudvalget den 29. maj 2012 blev udvalget orienteret

Læs mere

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM 1 Formål med Fyraftenskursus At give jer viden og forståelse for kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring svarende til trin 3 og 4 i DDKM. Vi ønsker

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik

Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni Bruger-, patient- og pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Juni 2008 Bruger-, patient- og pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patient- og pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter og pårørende er vigtig. Samarbejdet

Læs mere

Til: Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget. Kvalitetsstrategi for almen praksis. Indledning

Til: Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget. Kvalitetsstrategi for almen praksis. Indledning Til: Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Koncern Praksis Staben Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød Opgang Blok D, st. Telefon 48 20 50 00 Direkte 48205223 Fax 48 20 55 50 Mail monalene.kjaergaard@regionh.dk

Læs mere

Grundaftale om kvalitet og opfølgning

Grundaftale om kvalitet og opfølgning Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs

Læs mere

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital 2011-2012 Version 1, August 2011 Aarhus Universitetshospital Organisation af patientsikkerhedsarbejdet Patientsikkerhedsarbejdet

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet

Brug af kliniske kvalitetsdata. Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Brug af kliniske kvalitetsdata Jens Hillingsø, klinikchef, overlæge, ph.d., MPG Kirurgisk Klinik Ctx, Rigshospitalet Kvalitetsbegrebet Kvalitet Kvalitet: Egenskab ved en ydelse eller et produkt, der betinger

Læs mere

Måling af patienterfaringer i Danmark

Måling af patienterfaringer i Danmark Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende

Læs mere

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D.

Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet. Professor, forløbschef, Ph.D. Hvilken effekt har akkreditering haft på det daglige arbejde? Afdelingsledelsesperspektivet Professor, forløbschef, Ph.D. Jan Mainz Jan Mainz Professor i kvalitetsudvikling ved SDU Adjungeret professor

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.

Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012. NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev

Læs mere

Underudvalget vedrørende psykiatri- og socialområdets møde den 26. marts 2009

Underudvalget vedrørende psykiatri- og socialområdets møde den 26. marts 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedrørende psykiatri- og socialområdets møde den 26. marts 2009 Bilag til sag nr. 1 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Til: Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse 1 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse v/ Afdelingsleder Morten Freil Evalueringskonsulent Rikke Gut 2 Patientoplevelser som indikatorer for kvaliteten på landets sygehuse

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål: 1. Har regionen en politik, som dækker leverandørerne i primærsektoren på tværs og hver enkelt leverandør?

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål: 1. Har regionen en politik, som dækker leverandørerne i primærsektoren på tværs og hver enkelt leverandør? Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 Web www.regionh.dk Dato: 4.. juli 2012 Spørgsmål nr.: 098 Dato: 18. juni 2012 Stillet

Læs mere

(journal)audit. Audit:

(journal)audit. Audit: (journal)audit Audit: Fagpersoners gennemgang af konkrete processer (patientforløb og/eller arbejdsgange) med henblik på at vurdere kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Vurderingen foretages på grundlag

Læs mere

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland

Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Samarbejde om Patientsikkerhed i Region Sjælland Definition: Utilsigtet hændelse (UTH) skyldes ikke patientens sygdom er skadevoldende, eller kunne have været det forekommer i forbindelse med behandling/sundhedsfaglig

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Tema Standard Spørgsmål 1. Indledning formål, omfang og kriterier Indledningsmøde præsentation af

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS.

NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. 1 2 NSH Konference Patientsikkerhed og kvalitet Oslo, 20. april 2009 Den Danske Kvalitetsmodel Direktør Karsten Hundborg IKAS. Den Danske Kvalitetsmodel en unik model en unik mulighed 3 Den Danske Kvalitetsmodel,

Læs mere

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter:

Kvalitetsniveauet i SUF er beskrevet i politikker, kvalitetsstandarder og retningsgivende dokumenter: KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng Bilag 1 Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Kvalitetsstrategi for plejecentre Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF)

Læs mere

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi 2012-2014. 1. Indledning Til: Centerledelseskredsen Direktionen Afsnit 5222 Blegdamsvej 9 2100 København Ø Telefon 35 45 55 66 Fax 35 45 65 28 Mail torben.stentoft@rh.regionh.dk Ref.: TS Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets

Læs mere

Skal I akkrediteres? Januar 2015

Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? Januar 2015 Skal I akkrediteres? I Rudersdal Kommune er RusmiddelRådgivning pilotprojekt for akkreditering som kvalitetsmodel. Pjecen er en kort introduktion til akkreditering som

Læs mere

Sundheds it under sundhedsaftalen

Sundheds it under sundhedsaftalen Sundheds it under sundhedsaftalen Et sammenhængende og borger nært sundhedsvæsen forudsætter hurtig præcis kommunikation mellem de forskellige aktører. Målsætningen i sundhedsaftalen for 2008 2010 (Gl.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Kl på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1. Mødet indledes med en rundvisning på Bispebjerg Hospitals skadestue

Kl på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1. Mødet indledes med en rundvisning på Bispebjerg Hospitals skadestue K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Onsdag den 21. april 2010 Kl. 16.30 på Bispebjerg Hospital opgang 20D lokale D1 Mødet indledes med en rundvisning på Bispebjerg Hospitals skadestue Møde nr. 3

Læs mere

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Martin Poulsen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Martin Poulsen Ekstern survey Start dato: 14-09-2016 Slut dato: 14-09-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Praksis

Læs mere

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1

07-01-2016. Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr. 2015-0289116 Dokumentnr. 2015-0289116-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Sundheds og Omsorgsforvaltningens kommentarer til medlemsforslag om Akkreditering

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Værdi for borgeren 2015 Psykiatrien Region Sjælland.

Værdi for borgeren 2015 Psykiatrien Region Sjælland. 12. januar 2015 Værdi for borgeren 2015 Psykiatrien Region Sjælland. Region Sjælland vil kontinuerligt forbedre og udvikle regionens ydelser, så borgerne både nu og i fremtiden sikres en høj kvalitet,

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen

Kvalitetsudvalg Akutafdelingen Kvalitetsudvalg Akutafdelingen Akut afdelingen 18-08-2009 Første skridt Kommissorium og medlemmer Nøglepersoner Akkreditering E-dok Første skridt 1. Oprette Kvalitetsudvalg (styregruppe): formand i kvalitetsrådet

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange

Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel

DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Lektion 5 DDKM Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Basisvurdering/selvevaluering Interne survey 1 Kvalitetsudvikling 193.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser

Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser www.kk.dk Den Danske Kvalitetsmodel og kommunale sundhedsydelser Disposition Behov for kvalitetsmonitorering DDKM status og indhold DDKM og akkrediteringsstandarder for kommunale sundhedsydelser DDKM og

Læs mere

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde

Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Diakonissestiftelsens kvalitetsmodel at gøre det rigtige på den rigtige måde Hvorfor Kvalitetsmodellen På Diakonissestiftelsen ønsker vi kvalitet i alle sammenhænge døgnet rundt. Derfor benytter vi arbejdsmetoder,

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013

Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Område: Sundhedsstaben og Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Dato: 28. februar 2013 Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015 blev der afsat i alt 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre

Læs mere

Status på opfyldelse af kvalitetsmål

Status på opfyldelse af kvalitetsmål Status på opfyldelse af kvalitetsmål Den patientoplevede kvalitet Kvalitetsmål 1 Patientoplevet kvalitet, ambulatorier Ambulante patienter skal have et godt samlet indtryk af ambulatoriet. Indikatoren

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Kvalitet for og med patienten

Kvalitet for og med patienten Kvalitet for og med patienten Region Syddanmarks Kvalitetsprogram Region Syddanmarks Kvalitetsprogram er en fælles ramme for de fem sygehus i regionen. Ambitionen med programmet er at skabe større værdi

Læs mere

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Afdelingen for Kvalitet & Forskning v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen Fremtidige udfordringer Studier fra USA og Holland viser at 30% - 40% af patienterne ikke modtager behandling, der er baseret på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen. Oktober 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Læs mere

Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan?

Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt. - hvorfor - hvornår - hvordan? Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Om den danske kvalitetsmodel og akkrediteringsprocessen i Ringkjøbing Amt - hvorfor - hvornår - hvordan? Oktober 2002 Indledning. Dette notat er

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016

Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom: Afrapportering 2015 og Årsplan 2016 Afrapportering af fremdriften. Arbejdsgruppen skal inden årets udgang afrapportere fremdriften til den administrative styregruppe.

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder:

Kvalitetsreformens forslag i den udformning det ligger i pt. - vækker imidlertid også bekymring på følgende områder: 5. Oktober 2007 Udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i kvalitetsreformen I Kvalitetsreformen lægges der op til udvidelse af rapporteringssystem for utilsigtede hændelser således at:

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret 17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012

Organisering af sundhedssamarbejdet i Region Midtjylland og Vestklyngen 2012 Samarbejdsgrupper i Regionalt Regi Sundhedskoordinationsudvalget: Sundhedskoordinationsudvalget har til formål at understøtte sammenhængende behandlingsforløb på tværs af det regionale og det kommunale

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis 540 PATIENTSIKKERHED Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis Martin Simonsen, Torben Hellebek & Peter Gaardbo Simonsen I løbet af 2010 forventes det, at primærsektoren,

Læs mere

Sundhedsaftale

Sundhedsaftale Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Hvad er audit i speciallægepraksis?

Hvad er audit i speciallægepraksis? Maj 2011 Introduktion til audit i dermatologernes pilottest af kvalitetsmodel for speciallægepraksis Hvad er audit i speciallægepraksis? Udarbejdet af KVIS-sekretariatet KVIS-Projektet: Et projekt iværksat

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB

Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Kvalitetsovervågning, specielt journalaudit Metoder til kvalitetsovervågning på SLB Hvor det er muligt og meningsfuldt baseres overvågning på nationalt genererede data eks. LUP, RKKP Journalaudit / automatisk

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund

Læs mere

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse

Vejle Sygehus Patienternes Kræftsygehus. Skabelon til arbejdsgruppernes fælles projekt beskrivelse Højeste faglige kvalitet i et sammenhængende forløb 1. Formål, definitioner og afgrænsning Formål At definere den højeste faglige kvalitet i kræftbehandlingen på Vejle Sygehus med særlig vægt på sammenhængende

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET FOR SUNDHED Torsdag den 28. juni 2007 Kl. 18.00 21.00 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H4 Møde nr. 4 Medlemmer: Vibeke Rosdahl

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om kvalitetsindsatser på sygehusene. Februar 2012

Beretning til Statsrevisorerne om kvalitetsindsatser på sygehusene. Februar 2012 Beretning til Statsrevisorerne om kvalitetsindsatser på sygehusene Februar 2012 BERETNING OM KVALITETSINDSATSER PÅ SYGEHUSENE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 3 II. Indledning... 6

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Høringsskema - besvaret af Organisation: Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden E-mail: lone.holm@regionh.dk

Høringsskema - besvaret af Organisation: Patientinddragelsesudvalget i Region Hovedstaden E-mail: lone.holm@regionh.dk Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail csu@regionh.dk Dato: 28. maj 2015 Høringsskema - besvaret af Organisation:

Læs mere

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri

Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Indikatormålinger i den Landsdækkende Database for Geriatri Barrierer og fordele Af navn eller af gavn? Bjørn Hesselbo Dagens belæring Præsentation af mig Definitioner Indikatorer Database Hvad har vi

Læs mere

Sygehus Thy-Mors. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til:

Sygehus Thy-Mors. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til: Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 23-04-2014 Sygehus Thy-Mors Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 28-11-2013 Gyldig til: 22-01-2017 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere