REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 18. maj Sag nr. Emne: bilag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2009. Sag nr. Emne: bilag"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2009 Sag nr. Emne: bilag

2 Region Hovedstaden UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSOMRÅDET Afrapportering om kvalitet og patientsikkerhed 16. april 2009

3 1. Udvalgets kommissorium Regionsrådet vedtog den 16. december 2008 følgende delkommissorium om kvalitet og patientsikkerhed for underudvalget vedrørende hospitalsområdet: Kvalitet og patientsikkerhed: Underudvalget drøfter regionens aktuelle forberedelser til akkreditering ved Den Danske Kvalitetsmodel og Joint Commission International. Underudvalget drøfter anbefalinger til en kommende kvalitets- og patientsikkerhedspolitik for regionen for 2010 og fremefter. Herunder metoder til at gøre politikken målbar og metoder til (i forlængelse af regionens bruger- og pårørendepolitik) at inddrage brugere og pårørende i arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Der afrapporteres til regionsrådet i maj På baggrund af kommissoriet har underudvalget på fire møder i 2009 haft særlig fokus på forberedelserne til akkreditering af regionens virksomheder og drøftet metoder til at gøre en kommende kvalitets- og patientsikkerhedspolitik målbar, samt hvorledes brugere og pårørende kan inddrages i regionens kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde. 2. Forberedelse til akkreditering 2.1. Akkrediteringsstrategi Regionsrådet vedtog i august 2008 en akkrediteringsstrategi for alle regionens somatiske hospitaler og Region Hovedstadens Psykiatri. Strategien indebærer, at virksomhederne skal akkrediteres i henhold til hospitalsstandarderne i både Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og Joint Commission International (JCI). De tidligere H:S hospitaler er akkrediteret tre gange i henholdsvis 2002, 2005 og efter JCI s internationale standarder. De øvrige hospitaler i regionen har også arbejdet med standarder for kvalitet - dog i mindre skala og uden akkreditering. Regionen har i samarbejde med JCI gennemført en foranalyse til akkreditering af disse hospitaler. Akkreditering er et væsentligt fundament i arbejdet med kvalitetsudvikling på alle niveauer. 2

4 Baggrunden for at supplere akkreditering efter DDKM med akkreditering efter JCI er: At JCI s internationale standarder er mere omfattende i både bredde og dybde og derfor bedst vil kunne sikre fortsat fremdrift i regionens kvalitetsarbejde. At opnå relevant ensartet praksis mellem akkrediterede og ikkeakkrediterede hospitaler som led i hospitalsplanens virkeliggørelse og afdelingsfusioner på tværs af tidligere amtsgrænser. De akkrediterede hospitalers ønsker om at fastholde opnåede resultater, som ikke endnu adresseres i DDKM. At der et stort emnesammenfald mellem de to koncepter. At JCI s internationale afsæt og erfaring tilfører nyttig viden og ekspertise fra besøg i hospitaler i alle verdensdele Temaer og krav i Den Danske Kvalitetsmodel og Joint Commission International Temaerne og kravene i DDKM er meget inspireret af og berører de fleste temaer i JCI s standarder. Desuden omfatter temaerne og kravene i DDKM nu i større eller mindre grad aktiviteter, som udføres af hospitalets væsentligste personalegrupper. Sammenlagt repræsenterer de to akkrediteringskoncepter 435 standarder og ca indikatorer eller målelige elementer, som vil blive vurderet under akkrediteringsbesøget. Tilsammen adresser standarderne samtlige ydelser og opgaver i et hospital. De overordnede temaer for standarderne er bl.a.: Adgang til behandling og sammenhængende patientforløb. Patient- og pårørenderettigheder. Vurdering og behandling af patienten. Sikker anæstesi og kirurgi. Behandling med lægemidler. Vejledning af patient og pårørende. Kvalitetsstyring og patientsikkerhed. Hygiejne og infektionskontrol. Bestyrelse, direktion og ledelse. Sikkerhed, infrastruktur og forsyninger. Personalets kvalifikationer og uddannelse. Kommunikation internt og eksternt. Regionen er i gang med at udarbejde fælles vejledninger, der tager højde for begge sæt af standarder. Dette har meget stor betydning, da vejledningerne og ikke standarderne skal være det primære arbejdsredskab for medarbejderne i relation til akkreditering. Det kliniske personale på hospitalerne skal således ikke forholde sig til to sæt standarder, men til de udarbejdede retningslinjer. Regionens hospitaler vurderes allerede nu at opfylde en stor del af standarderne, hvilket skyldes flere års arbejde med at opfylde kvalitetsstandarder samt et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetsvurdering generelt. 3

5 2.3. Tidsplan for akkreditering Akkrediteringstidsplanen i Region Hovedstaden er følgende: International akkreditering ved JCI: Januar- marts 2011: De tidligere H:S Hospitaler Maj Juni 2011: De øvrige hospitaler og psykiatrien DDKM akkreditering: Varighed er endnu ikke fastlagt, men akkrediteringsbesøg antages at blive spredt over ca. 5-6 måneder. Alle hospitaler og psykiatrien DDKM akkrediteres fra primo Udvalgets overvejelser og anbefalinger Akkreditering er med til at forbedre kvaliteten i behandlingen af patienterne. I Region Hovedstaden har hospitalerne gode erfaringer med akkreditering efter JCI eller har forberedt sig på akkreditering efter den model. Udvalget har drøftet ulemper og fordele ved dobbelt akkreditering og gør opmærksom på den yderligere arbejdsbelastning, som gennemførelsen af akkreditering efter både JCI og DDKM kan betyde for personalet. Akkrediteringen af hospitalerne og psykiatrien i regionen bør således tilrettelægges på en måde, så arbejdet forbundet hermed belaster det kliniske personale mindst muligt. Det er i den forbindelse en vigtig del af akkrediteringsarbejdet, at der udarbejdes fælles vejledninger for standarderne i JCI og DDKM, og at kun nøglepersoner i kvalitetsarbejdet skal kende de bagvedliggende to standardsæt. 3. Kommende kvalitets- og patientsikkerhedspolitik 3.1. Generelle overvejelser Regionsrådet skal forelægges forslag til en ny kvalitets- og patientsikkerhedspolitik, som skal afløse Kvalitetsstrategi for Region Hovedstaden Der er i regionens politiske hensigtserklæringer, værdier og sundhedspolitiske vision allerede formuleret og identificeret nogle forventninger til kvalitets- og serviceniveauet, som det er relevant, at regionens politik på kvalitetsog patientsikkerhedsområdet tager udgangspunkt i. Om kvalitet og kvalitetsudvikling hedder det på den baggrund i regionens nuværende strategi: 4

6 Det er målet, at regionens virksomheder er blandt de bedste og kan måle sig internationalt. Kvalitetsarbejdet skal understøtte dette ud fra fælles kvalitetsmål, som går på tværs af det somatiske og psykiatriske område. Kvalitetsarbejdet skal understøtte, at patient- og brugerforløbet bliver sammenhængende og af høj faglig kvalitet. Brugerne skal opleve en professionel indsats og borgerne skal have tillid til sundhedsvæsenet. Kvalitets- og patientsikkerhedspolitikken skal udtrykke konkrete værdier og mål for den næste periode og konkretiseres i en handleplan, med afsæt i regionale indsatsområder og operationelle mål. Handleplanen kan justeres i perioden Kvalitet og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet Kvalitet kan defineres som De samlede egenskaber ved en ydelse eller et produkt, der betinger ydelsens eller produktets evne til at opfylde specificerede eller alment underforståede behov og forventninger. Kvaliteten sikres gennem kvalitetsudvikling og kvalitetsmonitorering. Når et kvalitetsproblem er identificeret og prioriteret, fastsættes kvalitetsmål for området. Hvis kvalitetsmålingen viser diskrepans mellem mål og måleresultater, planlægges og udføres kvalitetsforbedring. Hvis kvalitetsmålene er opfyldt foretages løbende monitorering. Kvalitetsudvikling kræver, at kvaliteten er målbar. Det vil sige, at der kan produceres valide data, der afspejler kvaliteten af den pågældende ydelse. Det forudsætter, at kvaliteten er defineret i form af kvalitetsmål og målbare indikatorer, som giver et retvisende billede af om kvalitetsmålene er opfyldt. Følgende elementer skal, inspireret af WHO, være til stede for at sundhedsydelser kan betegnes som af høj kvalitet: Høj professionel standard. Effektiv ressourceudnyttelse. Minimal patientrisiko. Høj patienttilfredshed. Sammenhæng i patientforløbet. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet fokuserer traditionelt på tre områder: klinisk kvalitet, organisatorisk kvalitet og patientoplevet kvalitet. Patientsikkerhed og sammenhæng i patientforløbet indgår i alle tre områder. 5

7 3.3. Udvalgets overvejelser og anbefalinger Stærkt ledelsesmæssigt fokus og prioritering af indsatsområder er en forudsætning for, at initiativer til udvikling og sikring af kvalitet i patientbehandlingen får gennemslagskraft. Det er vigtigt, at regionen, kommuner og praksissektoren samarbejder om kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, således at kvalitetsarbejdet omfatter det samlede patientforløb. For at sikre den nødvendige høje prioritering af kvalitetsområdet skal der ske kontinuerlig politisk opfølgning. 4. Målbarhed af kvalitet 4.1. Eksempler på registrering og indsamling af kvalitetsdata Der anvendes allerede i sundhedsvæsenet en række metoder til registrering og indsamling af kvalitetsdata, som der nedenfor gives eksempler på. Mange af disse metoder anvendes til at overvåge, om kravene i akkrediteringsstandarderne er overholdt. Data vedr. den sygdomsspecifikke kvalitet Den kliniske kvalitet måles blandt andet ved hjælp af kliniske databaser, herunder bl.a. i regi af Det Nationale Indikatorprojekt. Formålet med kliniske databaser er at gennemføre en systematisk overvågning af den kliniske kvalitet på et bestemt sygdomsområde med henblik på at identificere problemfelter og indsatsområder. Indberetningerne foregår systematisk ud fra et antal indikatorer, som giver et billede af kvaliteten. Indikatorerne kan omhandle kliniske fund, fx forekomsten af sårinfektioner, prognostiske faktorer, fx patienternes alder, og procesindikatorer, fx tilbud om fysioterapi indenfor 24 timer efter operationen. Data vedr. den generiske sundhedsfaglige kvalitet Journalaudit og intern audit Ved journalaudit foretages en vurdering af dokumentationskvaliteten i et antal patientforløb ud fra patientjournalen på baggrund af udvalgte indikatorer. Journalaudit gennemføres af en gruppe af fagpersoner, som gennemgår et mindre antal journaler og registrerer, om der er dokumentation for opfyldelse af krav i akkrediteringsstandarder og i regionale eller hospitale vejledninger. Det kan fx dreje sig om, hvorvidt patienten har fået tildelt en kontaktperson indenfor 24 timer, om der er foretaget ernæringsvurdering, om der forud for kirurgiske indgreb er noteret en indikation for indgrebet i journalen, og om der foreligger en medicinstatus ved udskrivelsen. Ved interne audits bliver udvalgte afdelinger besøgt af hospitalets eller andre hospitalers uddannede surveyors. Ved disse besøg ses der på elementer i 6

8 mange standarder, fx hele medicinhåndteringsområdet, hygiejne, bygninger, personalesager mv. Besøgene kan være fokuseret på ét eller mange områder, få eller alle afdelinger mv. Data vedr. den organisatoriske kvalitet Organisatorisk kvalitet vedrører forhold som ventetid (på behandling, forundersøgelse, ventetid under indlæggelse), aflysninger af operation, tildeling af kontaktperson, udsendelse af struktureret information til patienten og effektivitet. De såkaldte servicemål er omfattet af den organisatoriske kvalitet. Det kan for eksempel dreje sig om indholdet i og den tid, der går fra patienten udskrives og til egen læge modtager udskrivningsbrevet fra hospitalet eller antal færdigbehandlede patienter, der afventer udskrivelse til kommunale plejehjem. Data vedr. patientsikkerhed Målbare elementer for patientsikkerhed retter sig både mod systemtankegangen i organisationen, sikkerhedskulturen i hospitalet og den enkelte afdeling, forekomsten af utilsigtede hændelser og organisationens evne til at følge op på og forebygge gentagne afrapporterede utilsigtede hændelser. Data registreres, aggregeres og analyseres via indberetningssystem for utilsigtede hændelser. Sikkerhedskulturen kan bl.a. belyses ved at se på antallet af indrapporterede hændelser, og på hvor mange af disse der foretages anonymt. En moden sikkerhedskultur, hvor der er fokus på læring og udvikling af sikkerheden og ikke på sanktioner, medfører et stort antal rapporter med et lavt antal anonyme imellem. Der er fastsat regionale mål for sagsbehandlingstid (dvs. vurdering, analyse og konklusion og handlingsplan) for rapporterede utilsigtede hændelser, fx for gennemførelse af kerneårsagsanalyse ved alvorlige hændelser. Antallet af kerneårsagsanalyser, der gennemføres indenfor den fastsatte tidsgrænse, vil således give et billede af den organisatoriske kvalitet Anvendelse af mål og kvalitetsdata i kvalitetsarbejdet Patientsikkerhed og kvalitet kan monitoreres på flere direkte og indirekte måder f.eks. ved anvendelse af journalaudits, interne audits, HospitalsStandardiseretMortalitetsRate og Global Trigger Tool. På hospitaler i USA og Skotland har formulering af meget specifikke mål sammenholdt med et meget stærkt ledelsesmæssigt fokus på disse mål givet gode resultater f.eks. i forbindelse med medicinhåndtering og infektioner. For eksempel er resultaterne på NHS Tayside i Skotland bemærkelsesværdige: Utilsigtede hændelser er f.eks. reduceret med 63,5% (målt ved journalgennemgang). Medicineringsfejl ved indlæggelse er reduceret med 91%. Respiratorrelaterede lungeinfektioner er reduceret med 50%. 7

9 Mortaliteten på sygehusene er faldet, og samtidig har Tayside sparet ressourcer. Arbejdet med konkretisering af mulige kvalitetsmål pågår i regionen. I arbejdet lægges der vægt på muligt afsæt i eksisterende systemer til datafangst for på denne måde at reducere klinikkernes forbrug af tid til dokumentation. Det er i den forbindelse væsentligt at understrege, at erfaringerne fra udlandet viser, at det er nødvendigt at indskrænke antallet af kvalitetsmål for at opnå effekt Udvalgets overvejelser og anbefalinger At der i regionens kommende kvalitets- og patientsikkerhedspolitik opstilles en række begrænsede, prioriterede og væsentlige målområder. Der skal så vidt muligt tages afsæt i eksisterende data/systemer, hvorfra disse data kan udtrækkes for at reducere klinikernes forbrug af tid til registrering. For at sikre høj kvalitet i patientbehandlingen er der endvidere behov for fortsat forbedring af og fokus på anvendelsen af kliniske kvalitetsdata fra hhv. Det Nationale Indikatorprojekt og øvrige kliniske kvalitetsdatabaser. 5. Inddragelse af brugere og pårørende 5.1. Den patientoplevede kvalitet Brugere, patienter og pårørende er en ressource i forhold til kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet, idet de kan identificere risici, foreslå løsninger og fungere som sidste værn mod fx patientskade. Derfor skal brugere, patienter og pårørende have mulighed for at blive inddraget med henblik på at styrke sikkerheden og dermed kvaliteten. Det er dog vigtigt at understrege, at det endelige ansvar for patientens sikkerhed hviler på de fagprofesionelle. Regionsrådet vedtog i juni 2008 en Bruger-, patient- og pårørendepolitik, der er bygget op om fire værdier: Vi tager hensyn til, hvem du er. Vi træffer ingen beslutning om dig uden dig. Vi spørger dig, fordi vi har brug for din viden. Vi tager ansvar for sammenhæng i dit forløb. Politikken kan bl.a. realiseres ved: At sætte fokus på patientrettigheder og på dokumentation af personalets respekt for disse. At lytte til hver enkelt bruger, patient og pårørende og fremme deres lyst og mulighed for at stille spørgsmål også om kritiske forhold. 8

10 At arbejde systematisk med inddragelse af brugere, patienter og pårørende, fx ved at patienter kan være med til at analysere årsager til utilsigtede hændelser. I Region Hovedstaden undersøges patienternes perspektiv såvel kvantitativt som kvalitativt. Kvantitative undersøgelser er typisk spørgeskemaundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af patienter med samme diagnose eller som har været indlagt på et bestemt hospital eller afdeling. Kvalitative undersøgelser kan være interviews med enkeltpersoner elle fokusgrupper. Interviewundersøgelser foregår mest lokalt på afdelings- eller hospitalsniveau. Kvantitative undersøgelser, som omfatter et stort antal patienter, vil fremover foregå årligt for hele landet i form af den landsdækkende undersøgelse af patienttilfredsheden (LUP). Den vil give afdelingerne mulighed for at følge udviklingen i den patientoplevede kvalitet over tid samt sammenligne sig med tilsvarende afdelinger på regionalt og nationalt niveau. På for eksempel Glostrup Hospital har man gode erfaringer med at supplere kvantitative patienttilfredshedsmålinger med inddragelse af patienterne ved afholdelse af dialogmøder, som giver udskrevne patienter mulighed for at fortælle konkret og detaljeret om deres oplevelser på afdelingen. Personalet hører patienternes fortælling og reflekterer over det. Efterfølgende følges der ledelsesmæssigt op på resultaterne. Andre metoder til inddragelse er bl.a. oprettelse af brugerråd på hospitaler, patientundervisning og direkte inddragelse af patienten i eget behandlingsforløb Bruger- og pårørendeinddragelse i patientsikkerhedsarbejdet Patienter og pårørende har i 2008 haft mulighed for at deltage i kerneårsagsanalyser enten som medlemmer af teamet eller via interviews. På denne måde indgår patientens og de pårørendes oplevelser i datagrundlaget. Der er i regionen udarbejdet tre sådanne kerneårsagsanalyser, der indgår som et mål i regionens Handlingsplan for Patientsikkerhed Inddragelse i patientsikkerhedsarbejdet sker endvidere ved, at patienter, som henvender sig til patientvejlederen, har mulighed for at indrapportere utilsigtede hændelser. En snarlig ændring af sundhedsloven vil med den forventede udvidelse omfatte alle patienter, hvilket betyder, at ordningen skal udbredes og formaliseres yderligere. 9

11 5.3. Udvalgets overvejelser og anbefalinger Patientsikkerheden og patienttilfredsheden skal til stadighed søges øget ved at inddrage patienternes og pårørendes erfaringer. Regionen skal udvikle mulighederne for dette og løbende sikre sig, at de mest effektive metoder anvendes. En kommende kvalitetspolitik skal udbygge og operationalisere anbefalingerne i bruger-pårørendepolitikken om brugerinddragelse. 10

12

13 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2009 Sag nr. 7 Emne: Afrapportering fra underudvalget vedrørende psykiatri- og socialområdet om aktuel forberedelse til akkreditering 1 bilag

14 Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering 29. april 2009

15 Udvalgets kommissorium Regionsrådet vedtog den 16. december 2008 et delkommissorium om forberedelse til akkreditering for Underudvalget for psykiatri og socialområdet: Underudvalget drøfter regionens aktuelle forberedelser til akkreditering ved Den Danske Kvalitetsmodel og Joint Commission International med særlig vægt på psykiatrien. Udvalget skal sammen med underudvalget for hospitalsområdet og underudvalget for praksis og forebyggelsesområdet afrapportere til regionsrådet i maj Underudvalget har drøftet de aktuelle forberedelser til akkreditering på møderne den 19. januar, 18. februar, 26. marts og 29. april Som indledning til drøftelserne er udvalget præsenteret for akkrediteringsstrategien generelt i Region Hovedstaden samt de aktuelle forberedelser der pågår i Region Hovedstadens Psykiatri. Forberedelse til akkreditering i regionen Regionsrådet traf i august 2008 beslutning om en akkrediteringsstrategi, der omfatter akkreditering ved såvel den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) som Joint Commission International (JCI). Regionens drøftelser vedrørende akkrediteringsstrategien tager afsæt i Region Hovedstadens Kvalitetsstrategi , status for den Danske Kvalitetsmodel og det hidtidige kvalitetsarbejde i regionens virksomheder, herunder erfaringerne med international akkreditering ved Joint Commission International. Akkreditering efter den Danske Kvalitetsmodel, som efter planen skulle påbegyndes ultimo 2009, blev i Økonomiaftalen for 2009 mellem regeringen og Danske Regioner, udsat til medio Regionens virksomheder skal først akkrediteres i Hovedfokus er, at hospitalerne og psykiatrien skal akkrediteres ved DDKM. Region Hovedstaden deltager uændret i udvikling og videreudvikling af DDKM, og regionen er stærkt optaget af udviklingen af en national, tværsektoriel akkrediteringsmodel, der kan understøtte hele patientforløbet og binde sundhedsvæsenets aktører tættere sammen. Hidtidig akkreditering og arbejde med standarder De tidligere H:S hospitaler er akkrediteret tre gange efter JCI s internationale standarder. De tidligere amtshospitaler i regionen har arbejdet med at definere egne standarder for kvalitet, monitorere disse og følge op herpå, bl.a. ved at gennemføre interne besøg i mindre skala og uden samarbejde med en ekstern akkrediteringsorganisation. 2

16 Det vurderes, at regionens hospitaler allerede nu opfylder en del af DDKM standarderne, hvilket skyldes flere års arbejde med at opfylde kvalitetsstandarder samt et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling og kvalitetsvurdering generelt. Akkrediteringsstrategien skal sikre den nødvendige samordning af kvalitetsarbejdet i regionen for at kunne tilvejebringe ensartede tilbud og kvalitetsniveau til borgerne. Den fælles akkrediteringsstrategi er således en væsentlig forudsætning for virkeliggørelsen af hospitals- og psykiatriplanerne, der indebærer samordning af en række funktioner på tværs af matrikler og tidligere amtsgrænser. DDKM og JCI Temaerne og kravene i standarderne i DDKM er meget inspireret af og berører de fleste temaer i JCI s standarder. På visse områder er JCI standarderne mere deltaljerede, komplekse og går mere i dybden. Men som udgangspunkt er der fin sammenhæng i kravene i de to sæt af standarder. På grund af det store emnemæssige sammenfald mellem DDKM og JCI er det muligt at udarbejde regionale vejledninger på en sådan måde, at de adresserer begge sæt af standarder. Dette har meget stor betydning, da vejledningerne og ikke standarderne, er det primære arbejdsredskab for medarbejderne i relation til akkreditering. Klinikerne skal således ikke forholde sig til de to sæt standarder, men kun til de udarbejdede retningsliner. Fastholdelse af fremdrift i regionens kvalitetsarbejde Region Hovedstaden er stærkt optaget af at fastholde fremdrift og niveau i kvalitetsarbejdet for alle virksomheder. Dette synes ekstra vigtigt i de kommende år, der vil være præget af fusioner og sammenlægninger. Erfaringen fra især JCI akkrediteringen er, at der er opnået en lang række forbedringer og en betydelig ledelsesmæssig og organisatorisk stringens internt på det enkelte hospital og en større ensartethed hospitalerne imellem. Det er regionens opfattelse, at akkreditering vil være et stærkt redskab i skabelsen af en fælles regional kvalitets- og sikkerhedskultur. Dertil kommer, at samarbejdet med JCI har været årsag til en førende position indenfor patientsikkerhed og klinisk kvalitet. En uventet gevinst har været, at international akkreditering har været en meget virksom faktor for implementering af dansk sundhedslovgivning på hospitalerne, herunder sikring af et tilstrækkeligt fokus på lovgivningen om patientrettigheder. Akkrediteringsstrategien skal revurderes i lyset af udviklingen af DDKM, idet det ikke er optimalt på langt sigt at skulle fungere med to akkrediteringssystemer. 3

17 Forberedelse til akkreditering i psykiatrien Psykiatrien er en ny virksomhed, som skal finde et fælles niveau for måden at arbejde med kvalitetskrav og kvalitetsmål på. De psykiatriske centre, der hører til det tidligere H:S, har som nævnt ovenfor arbejdet efter internationale kvalitetsstandarder, mens de tidligere amtslige centre har arbejdet efter deres egne kvalitetsstandarder. Således har centrene meget forskellige udgangspunkter for akkrediteringsarbejdet. Den forskellighed afspejles også i kvalitetsdokumenterne (politikker, vejledninger og instrukser), som aktuelt gennemgår en harmoniseringsproces, så de samme retningslinjer gør sig gældende på alle de psykiatriske centre. Her er det en særlig udfordring, at psykiatriens kvalitetsdokumenter ikke udgives i ét, men i fem forskellige elektroniske dokumentstyringssystemer. I forberedelsesarbejdet har psykiatrien særligt fokus på følgende fire områder. Ledelsesforankret kvalitetsudvikling Psykiatrien er meget bevidst om, at processen skal være båret af lederne. Psykiatriens Kvalitetsråd er derfor reorganiseret og fremstår så der i endnu højere grad skabes sammenhæng mellem ledelse og kvalitetsudvikling. Uddannelse Psykiatrien prioriterer, at organisationens forskellige lag hurtigt kan være informerede om, hvad der skal ske, om deres rolle i forberedelsesarbejdet og om hvordan det kommer til at påvirke hverdagen. Der afholdes i første halvår af 2009 en række kurser, temadage og møder på alle niveauer i organisationen (ledelser, kvalitetsorganisation, administration og frontpersonale), så alle er velinformerede i forhold til de opgaver, som de skal løfte. Det er for eksempel vigtigt at få slået fast, er det ikke er nødvendigt, at klinikerne kender indholdet af kvalitetsstandarderne, men de skal til gengæld vide, hvad der står i vejledningerne. Herudover uddannes en del af administrationens medarbejdere til projektledere for at være rustet til de kommende projektopgaver, som ofte vil gå på tværs af administrationens stabe og foregå i samarbejde med klinikken. Udarbejdelse og harmonisering af politikker, vejledninger og instrukser Produktionen af vejledninger omhandler dels den regionale udarbejdelse og harmonisering af de vejledninger, der gælder for alle hospitaler i regionen, dels de psykiatrispecifikke kvalitetsdokumenter, som håndteres i eget regi. Psykiatrien har indledningsvis oprettet en større database, som giver overblik over, hvilke kvalitetsdokumenter vi på nuværende tidspunkt har, og hvilke vi skal igangsætte udarbejdelsen af. Databasen giver samtidig overblik over de områder, hvor der er krav om monitorering i form af indsamling af kvalitetsdata. 4

18 Implementering i klinikken Psykiatriens kvalitetsorganisation sikrer udarbejdelsen af vejledningerne, mens den efterfølgende implementeringsopgave er forankret i klinikken således, at det, der står i vejledningerne, at vi skal gøre, også rent faktisk er det, som vi gør. Fokus for klinikken er ikke standarderne, men vejledninger og instrukser, som medarbejderne forventes at kende. Implementeringen involverer centrenes lokale kvalitetsorganisation og er en ledelsesopgave, som understøttes af centrenes kvalitetskoordinatorer, der fungerer som bindeled mellem medarbejdere, ledelse og kvalitets- og udviklingsafdelingen i kvalitetsarbejdet. Udvalgets drøftelser Underudvalget for psykiatri og socialområdet finder, at det er væsentligt, at psykiatrien indgår i arbejdet med akkreditering, og akkrediteres af såvel Joint Commission International som efter Den Danske Kvalitetsmodel. Udvalget er af den opfattelse, at akkreditering er vigtig for arbejdet med kvalitet i psykiatrien. Udvalget lægger samtidig vægt på, at akkrediteringsarbejdet gennemføres på den mest hensigtsmæssige måde og medfører mindst muligt dobbeltarbejde som følge af den dobbelte akkreditering. 5

19 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 18. maj 2009 Sag nr. 8 Emne: Afrapportering fra underudvalget vedrørende praksisog forebyggelsesområdet om kvalitet og patientsikkerhed 1 bilag

20 Region Hovedstaden UNDERUDVALGET VEDR. PRAKSIS- OG FOREBYGGELSESOMRÅDET Afrapportering på kvalitetsområdet Maj 2009

21 Indledning Regionsrådet vedtog den 16. december 2008 følgende delkommissorium om kvalitetsområdet for Underudvalget vedr. praksis- og forebyggelsesområdet: Underudvalget for praksis- og forebyggelsesområdet skal i 2009 beskæftige sig med kvalitetsområdet. Underudvalget drøfter regionens ønsker til kvalitetsarbejdet i praksissektoren, således at disse kan indgå i regionens kvalitetspolitik for 2010 og fremefter. Underudvalget drøfter i tilknytning hertil også udmøntningen af lovgivningen om patientsikkerhed, som fremover også gælder praksissektoren. Underudvalget vedr. praksis- og forebyggelsesområdet har på 2 møder i 2009 drøftet henholdsvis kvalitetsudvikling og patientsikkerhed i praksissektoren. Afrapporteringen fra drøftelserne fokuserer primært på kvalitetsudvikling i almen praksis, men kvalitetsudvikling i de øvrige praksisområder har også været drøftet på udvalgets møder. Regionsrådet har vedtaget planer for alle praksisområder. Heri indgår planer for kvalitetsudvikling og formulering af en række indsatsområder og anbefalinger. Underudvalgets anbefalinger til en regional kvalitetspolitik skal ses i sammenhæng med de vedtagne praksisplaner. 2

22 Kvalitetsudvikling i almen praksis Udvalget anbefaler, at kvalitetsudvikling i praksissektoren primært sker gennem en proces fra frivillige projekter over øget brugerinvolvering til fastlæggelse af rammerne via overenskomstforhandlingerne eller bindende regionale aftaler. Det anbefales, at der via praksisplanerne og kvalitetsorganisationen, herunder de forskellige konsulentordninger, fokuseres på spredning af tiltag til kvalitetsudvikling til alle af yderne. Udvalget anbefaler, at krav om tiltag til kvalitetsudvikling fortsat rejses i overenskomstforhandlingerne med praksissektoren. Alternativt kan der indgås regionale aftaler. Udvalget har i drøftelserne taget udgangspunkt i at kvalitetsområdet kan opdeles i tre delelementer, klinisk kvalitet, patientoplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. Arbejdet med kvalitetsudvikling i almen praksis foregår på alle tre områder, men udviklingen er sket med forskellig hastighed og udbredelsen af de forskellige tiltag er derfor varierende blandt de praktiserende læger. Figur 1. Spredning af nye tiltag i almen praksis Figuren viser det typiske forløb, når et nyt tiltag skal udbredes til alle praktiserende læger. Erfaringen viser, at ibrugtagning af nye tiltag blandt praktiserende læger ofte sker med afsæt i pilotprojekter blandt innovative læger. 3

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013

Region Hovedstaden. KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en Kvalitetshandlingsplan 2010-2013 Hvorfor en kvalitetshandlingsplan? Formålet med kvalitetshandlingsplanen

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Flettet surveyrapport

Flettet surveyrapport Flettet surveyrapport Sektor: Sygehuse Standardsæt-version 1 Institution sgh:7099 Teres Hospitalet Aarhus Akkreditering gyldig fra: 14-11-2012 Dato Godkendt af Begrundelse Akkrediteringsstatus 26-06-2013

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Kvalitet og risikostyring

Kvalitet og risikostyring Kvalitet og risikostyring Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 REFERENCER... 2 3 TERMER OG DEFINITIONER... 3 4 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 3 5 ANSVAR... 3 6 PROCES... 3 6.1 KVALITET OG RISIKOSTYRING... 3 6.1.1

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015

NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 NATIONALT KVALITETSPROGRAM FOR SUNDHEDSOMRÅDET 2015-2018 APRIL 2015 1 Vision for fremtidens kvalitetsarbejde på sundhedsområdet Det er en hjørnesten i det danske velfærdssamfund, at vores fælles sundhedsvæsen

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Version 0.7, 9.1.2012

Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis. Version 0.7, 9.1.2012 Udkast til akkrediteringsstandarder for almen praksis Version 0.7, 9.1.2012 Udarbejdet i et samarbejde mellem IKAS, PLO, Danske Regioner, DSAM, Danske Patienter, KIF og Dak-E. Institut for Kvalitet og

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database

Årsberetning 2012. Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Årsberetning 2012 Del 1. Dansk Patientsikkerheds Database Titel: Årsberetning 2012, Dansk Patientsikkerheds Database Del 1. Patientombuddet, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2015 Psykiatrisk Center Amager Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og strategiske initiativer, som Psykiatrisk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne

Vedr. sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne Til Regionsrådet i Region Hovedstaden Kommunalbestyrelserne i Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Fredensborg

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis

Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS. InDholdsfortegnelse. 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis Nyhedsbrev Nr. 3 september 2010 Nyt for PRAKSIS InDholdsfortegnelse 2 Bliv bedre rustet til at etablere og drive egne lægepraksis 3-4 Patientsikkerhed og rapportering af utilsigtede hændelser 5 tilgang/afgang

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

KVALITETSMODEL BILAG 2

KVALITETSMODEL BILAG 2 KVALITETSMODEL BILAG 2 Eksisterende kvalitets- og akkrediteringsmodeller i kommunerne samt aktuelle forslag og aftaler om kommende modeller Der er i dag flere kvalitets- og akkrediteringsmodeller i drift

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet

Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Hvordan kan akkreditering bidrage til kvalitetsudvikling? Erfaringer fra sygehusvæsenet Ekspertmøde om kvalitet i ældreomsorgen Stockholm, 30.september 2013 Carsten Engel, vicedirektør, IKAS, Danmark 1

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04

Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring. Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04 Vilkår og forudsætninger for kvalitetssikring Indlæg v. DSFAM s møde d. 31.3.04 Hvad er kvalitetssikring? Aktiviteter, der har til formål at sikre overensstemmelse mellem eksplicitte kvalitetsmål og det

Læs mere

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker

Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav til private sygehuse og klinikker Bilag 2 til henvendelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Danske Regioners initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med private sygehuse og klinikker Specificering af kvalitets- og dokumentationskrav

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014

FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 FOKUS OG FORENKLING MARTS 2014 Princippet vi styrer efter i regionen Politik og ledelse Erhvervsudviklingsstrategi RUP 2.0 Den grønne Metropol Misbrugspolitik Hopp 2020 Pressepolitik Kommunikations politik

Læs mere

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder

Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Bilag 6 Notat om serviceniveau og kvalitetsstandarder Indledning I forbindelse med overvejelse om at oprette en fælleskommunal tandregulering for kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Glostrup,

Læs mere

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse

Inspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Inspektorordningen status og perspektivering Handlingsplan Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse 11. marts 2015 En proaktiv Inspektorordning Bruge ressourcerne på de uddannelsesafdelinger, som har

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering

UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden. Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering UDEVA UDannelsesEVAluering i Region Hovedstaden Temaeftermiddag den 24. april 2012 i forbindelse med den første årlige afrapportering Program 11:30 Registrering og frokostsandwich 12:00 Velkomst og præsentation

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for praktiserende speciallæger PILOTTESTVERSION september 2013 Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet speciallæge_omslag.indd 1 19/06/13

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten.

Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten. Side 1 Hensigtsmæssige Registreringer mere tid til patienten Delrapportering til Regionsrådet. Under overskriften Tillid og personligt ansvar i Budgetaftalen 2013 indgår indsatsområdet Hensigtsmæssige

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Årsrapport 2012 Utilsigtede hændelser Indledning Formål med rapportering af utilsigtede hændelser Formålet er at forebygge, at der sker fejl og skader utilsigtede

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr

LÆGEFORENINGEN. Sikker behandling med medicinsk udstyr. Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr LÆGEFORENINGEN Sikker behandling med medicinsk udstyr Patienter og læger har krav på sikkert og effektivt medicinsk udstyr Udkast til politikpapir kort version. Lægemøde 2015 Plastre, hofteproteser, høreapparater,

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013 Overenskomstforhandlingerne 2014 - status PLO s medlemsmøder, november 2013 1 Disposition for oplægget Køreplanen Aftale om økonomirammen i overgangsåret Fælles hensigtserklæring om forhandling Opgaver

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere