KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 2015

Transkript

1 1. FEBRUAR 216 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 UÆNDRET UDVIKLING I LØNOMKOSTNINGERNE PÅ DA-OMRÅDET Fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21 steg lønomkostningerne inklusive lønreguleringer, er i pensionsbidrag, genebetalinger, ferie- og fraværsbetalinger, fritvalgsordninger og personalegoder med 2,2 pct. Genebetalingerne bidrog med,1 pct.-point af denne stigning, mens bidraget fra fritvalgsordninger og pension tilsammen udgjorde, pct.-point, jf. tabel 1. Virksomhedernes øvrige medarbejderomkostninger faldt med,1 pct. fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21. De samlede medarbejderomkostninger steg således med 2,1 pct. Udviklingen i medarbejderomkostninger og fortjeneste over tid er vist i figur 1. Årsstigningstakten for arbejdere var i 4. kvartal 21 2,3 pct., som er,1 pct.-point mere i forhold til forrige kvartal. Funktionærernes lønomkostningerne steg med 2,1 pct., hvilket er,1 pct.-point mindre i forhold til kvartalet før, jf. tabel 2. Fritvalgsordninger Ved overenskomstforhandlingerne i 214 er der for en række overenskomster aftalt forhøjelser af fritvalgsordninger og lignende ordninger. Effekten af fritvalgsordninger for lønomkostningerne på DA-området er på årsbasis,3 pct.-point i 4. kvartal 21, jf. tabel 1. Fritvalgsordninger indregnes med beregnede omkostningseffekter i KonjunkturStatistikken fra og med 2. kvartal 214. De indregnede effekter tager højde for forskellige regler på de enkelte overenskomstområder. Anvendelsen af beregnede effekter sikrer, at de aftalte stigninger indgår i lønstigningstakten til trods for, at udbetalinger fra fritvalgsordningerne måtte falde uden for statistikkens indsamlingsperioder. Årsstigningstaktens sammensætning Inden for fremstillingsvirksomhed steg lønomkostningerne med 2, pct., hvilket er,3 pct.-point mere end i forrige kvartal. Bidraget fra genebetalinger udgjorde,1 pct.-point, mens er i fritvalgsordninger og pension udgjorde tilsammen,6 pct.-point af denne stigning, jf. tabel 1. Fraregnes forbedringer i genebetalinger, fritvalgsordninger og pension steg lønnen m.v. med 1,3 pct. i 4. kvartal 21. Lønomkostninger inden for bygge- og anlægsvirksomhed steg i 4. kvartal 21 med 2,6 pct., hvilket er,2 pct.-point mere end i forrige kvartal. Bidrag fra fritvalgsordninger og pension udgjorde tilsammen,7 pct.-point af denne stigning, mens bidraget fra personalegoder udgjorde,1 pct.-point. Herved steg lønnen m.v., fraregnet forbedringer på fritvalgsordninger og pension med 1,8 pct. i 4. kvartal 21. Det relativt høje bidrag fra pension på årsstigningstakten inden for bygge- og anlægsvirksomhed skyldes til dels tekniske bidrag fra pensionsgivende løndele af uregelmæssig FIGUR 1 FORTJENESTE OG MEDARBEJDEROMKOSTNINGER FIGUR 2 FORTJENESTE FOR ARBEJDERE OG FUNKTIONÆRER Medarbejderomkostninger Arbejdere Funktionærer

2 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 SIDE 2 TABEL 1 ÅRLIG ÆNDRING I TIMEFORTJENESTEN Procent 3. kvartal kvartal 21 Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv DA Fremstillingsvirksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Serviceprægede erhverv inkl. gene 1,7 2,4 2,4 2,2 2, 2,6 2,2 2,2 heraf Genetillæg -,1 -,1,1,,1,,1,1 Fritvalgsordninger,3,3,3,3,3,3,3,3 Personalegoder,,,1,,,1,1, Pension,2,4,2,3,3,4,2,2 Heraf dele i alt,4,6,7,6,7,8,7,6 Anm.: Såfremt uregelmæssige betalinger er pensionsgivende indgår bidraget fra disse i stigningstakten som pension. DA karakter (eksempelvis akkordoverskud), som det ikke er muligt at korrigere for i beregningen af lønstigningstakten. Inden for serviceprægede erhverv steg lønomkostningerne med 2,2 pct., hvilket er,2 pct.-point mindre end kvartalet før. Genebetalingerne udgjorde,1 pct.-point af denne stigning, mens bidrag fra fritvalgsordninger og pension udgjorde tilsammen, pct.-point. Personalegoder udgjorde,1 pct.-point af stigningen. Ses der bort fra disse bidrag steg lønnen m.v. med 1, pct. i 4. kvartal 21. Arbejdere og funktionærer inden for hovedbrancher Årsstigningstakten for arbejdere inden for fremstillingsvirksomhed steg med 1,9 pct. i 4. kvartal 21, hvilket er,4 pct.-point mere i forhold til forrige kvartal, jf. tabel 2. Funktionærernes årsstigningstakt tiltog med,2 pct.-point i samme periode og endte på 2,1 pct. i 4. kvartal 21. I hovedbranchen bygge- og anlægsvirksomhed steg årsstigningstakten for arbejdere med 2,6 pct., hvilket er,2 pct.-point mere end i forrige kvartal. I samme periode steg funktionærerne 2, pct., jf. tabel 2. Årsstigningstakten for arbejdere i serviceprægede erhverv steg med 2,4. pct. fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21, hvilket er,2 pct.-point mindre sammenlignet med forrige kvartal. Funktionærernes årsstigningstakt steg med 2,1 pct. i samme periode, jf. tabel 2. TABEL 2 ÆNDRING I TIMEFORTJENESTEN PROCENT Kvartalsvis Årlig 1K4 14K4 1K1 1K2 1K3 1K4 Arbejdere,6 1,4 1,7 2,2 2,2 2,3 Fremstillingsvirksomhed,7 1,3 1,2 1,8 1, 1,9 Bygge- og anlægsvirksomhed,8,7 1,9 2,7 2,4 2,6 Serviceprægede erhverv,4 1,7 2, 2,4 2,6 2,4 Funktionærer,4 2, 2, 2, 2,2 2,1 Fremstillingsvirksomhed,4 2, 1,9 1,4 1,9 2,1 Bygge- og anlægsvirksomhed,8 2,7 2,3 2, 2,3 2, Serviceprægede erhverv, 2, 2, 2,2 2,3 2,1 Hele DA, 1,7 1,8 2,1 2,2 2,2 Fremstillingsvirksomhed, 1,6 1, 1,6 1,7 2, Bygge- og anlægsvirksomhed,8 1,2 2, 2,7 2,4 2,6 Serviceprægede erhverv,4 1,9 2, 2,3 2,4 2,2

3 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 SIDE 3 Delbranche, arbejdsfunktioner og regioner På brancheniveau steg lønomkostningerne mest inden for slagteriarbejde med 3,2 pct., og mindst inden for kemisk industri (,7 pct.) i 4. kvartal 21, jf. tabel 3. Ansatte som beskæftigede sig med ledelsesarbejde havde den største årsstigning i 4. kvartal 21. På et år er deres løn steget med 2,7 pct. Lønomkostningerne steg mindst i 4. kvartal 21 inden for mellemhøjt kvalifikationsniveau med 1,9 pct. På regionalt niveau havde ansatte i Region Hovedstaden den højeste årsstigning i 4. kvartal 21 (2,6 pct.), mens ansatte i Region Sjælland oplevede den mindste stigning på 1,6 pct. Individuelle stigningstakter Spredningen i de individuelle stigningstakter målt på fortjenesten ses i figur 3. Halvdelen af lønmodtagerne oplevede er i fortjenesten på mellem pct. og,8 pct., mens den hyppigste individuelle årsstigningstakt baseret på fortjenesten var 1, pct. i 4. kvartal 21. Figuren indeholder også individuelle stigningstakter mål på lønbegrebet direkte løn. er det smalleste lønbegreb i statistikken og er tættest på hvad der kan betegnes som en grundløn. Målt på dette lønbegreb er den hyppigste individuelle årsstigningstakt ligeledes 1, pct., mens andelen af voksne som har denne stigningstakt næsten er fordoblet sammenlignet med statistikkens brede lønbegreb. Figur 4 indeholder spredningen i de FIGUR 3 INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKTER, VOKSNE Andel af lønmodtagere, procent ,9,,8 1,6,4 3,3 -, -4, -4, -3, -3, -2, -2, -1, -1, -,,, 1, 1, 2, 2, 3, 3, 4, 4,,, 6, 6, 7, 7, 8, 8, 9, 9, 1, FIGUR 4 INDIVIDUELLE STIGNINGSTAKTER, ARBEJDERE Andel af lønmodtagere, procent ,7 -,8 6,8 1,,1 3,1 1 -, -4, -4, -3, -3, -2, -2, -1, -1, -,,, 1, 1, 2, 2, 3, 3, 4, 4,,, 6, 6, 7, 7, 8, 8, 9, 9, 1,

4 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 SIDE 4 TABEL 3 ÆNDRING I TIMEFORTJENESTEN PROCENTVIS ÆNDRING Årlig 13/3 13/4 14/1 14/2 14/3 14/4 1/1 1/2 1/3 Kvartalsvis 4. kvartal 21 Årlig BRANCHER Fremstillingsvirksomhed 1,7 1,7 1,6 1,9 1,9 1,6 1, 1,6 1,7, 2, Nærings- og nydelsesmiddelindustri 1,3 1,1,6 1,7 1,1,8 1,4 1,2 1,,3 1,7 Slagterier,7,6,8 3, 1,1,6 1,6 1,3 3,3,2 3,2 Øvrig nærings- og nydelsesmiddelindustri 1, 1,3,,7 1,1,8 1,3 1,2,7,4 1,1 Tekstil- og beklædningsindustri 1,3 1,7 2,8 2,3 1,4 1,4 1,2 1,6 2,,6 2,4 Træ- og papirindustri 1,7 1,2 1,4,6 1, 1, 1, 1, 1,,8 1, Grafisk industri og forlagsvirksomhed 1,2 2,1 1, 1,7 2,4 1,1 1,6 1,3 1,,6 1,4 Kemisk, gummi- og plastindustri 2, 2,4 2, 3, 2,6 2, 1,6 1,1 1,4,1 1,4 Kemisk industri 2,7 2,9 3,7 3,3 2,1 1,,7,1,8,1,7 Medicinalindustri 1,3 1, 1,3 3,8 4, 3,1 2,9 1,7 2, -,1 2,7 Plast- og gummiindustri 3,1 2, 2,2 2,2 2,1 2,3 1, 1,7 1,2,3 1,4 Sten-, ler- og glasindustri -,1,3,2,6,, 1, 1,4 1,6,6 2,2 Jern- og metalindustri 2, 1,9 1,9 2, 2,6 2, 1,8 2,6 2,2,6 2,7 Maskin- og elektronikfremstilling 2,1 2,1 2,1 2,1 2, 1,7 1,4 1, 1,7,8 2,2 Elektronikfremstilling 1,9 1,9 1,6 2, 1,9 1,4 1,8 1,3 2,, 2,6 Maskinfremstilling 2,2 2,2 2,3 2,2 2, 1,9 1,2 1,7 1,6,9 2,1 Transportmiddelindustri,6,2 1,1 2,1 3, 3,1 2,7 3,2 2,2,3 2,1 Anden fremstillingsvirksomhed 2, 1,8 1,4 2, 2, 2,2 2, 2, 2,3, 2,4 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 1,2 1, 1,1 1,9 2, 2, 2, 2,2 2,3,6 2,3 Forsyning 3,3 3,2 1,8 2,3 2,1 1,7 2,1 1, 2,3,4 2, Bygge- og anlægsvirksomhed 1,4 1,6 1, 1,1 1,3 1,2 2, 2,7 2,4,8 2,6 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 1,4 1,6 1,3 1, 1,1 1,2 1,9 2,6 2,3,9 2,6 Bygningsinstallation 1,3 1,4,,3 1,6 1,1 2,2 2,8 2,7,7 2,6 Serviceprægede erhverv 1,6 1, 1,3 1, 1,6 1,9 2, 2,3 2,4,4 2,2 Bilhandel og -værksteder m.v. 2,6 2,3 1,8 1,6 2,2 1,6 1,7 2, 1,2,3 1, Engroshandel 1,6 1,7 1,7 2, 2,3 2,3 2, 2,3 2,,4 2,3 Engroshandel med fødevarer m.v.,7 1,1 1,6 1,4 2, 2,2 1,4 1,9 2,, 1,8 Engroshandel med it m.v. 2, 2, 1,7 1,9 2,1 2, 2,7 3, 3,,3 2,8 Øvrig engroshandel 1, 1,8 1,9 2,8 2,9 2,6 2, 2, 2,,4 2,3 Detailhandel 1,6 1,2 1,1,7 1,3 1,6 1,4 2,2 2, 1, 2,4 Detailhandel food m.v. 1,,6,9,7 1,1 1,7 1,2 2,7 2,9 1,2 2,4 Detailhandel nonfood 2,3 1,8 1,3,8 1,4 1,4 1, 1,7 2,1,8 2,3 Hotel- og restaurationsvirksomhed 1,2 1,8 1,6,7, -,3,3 2, 2,4,6 2,9 Transportvirksomhed 1,8 1, 1, 2,2 2,3 2,7 3,2 2,4 2,6 -,1 2,1 Godstransport 1,4 1,2 1, 1,7 2,2 2,6 3,1 2,6 2,, 2,3 Persontransport 2,4 2,3 1,6 2,7 2, 2,7 3, 2, 2,9 -,4 2, Telekommunikation 2,4 1,8 1, 2,9 2,3 2,7 3,8 1,3 2,4 -,2 1,7 Forretningsservice 1,6 1,2 1,1 1,2,9 1,7 1,7 2,4 2,7,7 2, It-virksomhed 3, 2,8 2,1 2, 1,9 2,1 2, 2,9 2,8 1,3 3,1 Finansiel service m.v ,7 2, 1,7 2,9 2,6 2,8 3,,3 1,8 Liberale erhverv 2,9 2,1 1,1 2,2,6 2,2 2,8 2,6 2,9,7 1,9 Ingeniørvirksomhed m.v. -,8,1 -,4, 1, 1,3 1,9 3, 2,, 2,2 Vikarbureauer og arbejdsformidling, ,2 2,,9 3,1 Operationel service 1,2 1,2 1,7 2, 1,1 1, 1, 2,1 2,6,9 2,8 Andre serviceprægede erhverv,7 1,1,8 1,7 1,8 1,8 1,3 1,3 1,6,2 1,1 DA 1,6 1,6 1,4 1,6 1,7 1,7 1,8 2,1 2,2, 2,2

5 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 SIDE TABEL 3 (FORTSAT) ÆNDRING I TIMEFORTJENESTEN PROCENTVIS ÆNDRING Årlig 13/3 13/4 14/1 14/2 14/3 14/4 1/1 1/2 1/3 Kvartalsvis 4. kvartal 21 Årlig HOVEDARBEJDSFUNKTIONER Ledelsesarbejde 2,1 1,9 1,2 1,8 1,7 1,6 1,4 1,6 2,,8 2,7 Højt kvalifikationsniveau 2,2 1,9 1, 1,8 1, 1,8 1,8 1,9 2,3,4 2,2 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 2,4 2,2 2,1 2, 2,4 2,6 2,4 2, 2,2,4 1,9 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 1,1 1,,8 1,2 1,9 2,1 2,3 2,6 2,,2 2,4 Service- og salgsarbejde 1,3 1, 1,4 1,4 1,7 1,9 1,9 2,1 2,4,8 2,1 Håndværkspræget arbejde 1,9 2, 1,6 1, 1,4 1,2 1,7 2,3 2,1,6 2,2 Operatør-,monterings- og transportarb. 1,1 1, 1, 2, 1,9 1,8 1, 1,8 1,9,4 2, Andet manuelt arbejde,8,8,,4,8 1,1 1,6 2,4 2,2,6 2,4 REGIONALT Region Hovedstaden 1, 1,6 1,4 1,6 1,7 2, 2,2 2,6 2,8, 2,6 Region Sjælland 1,3 1,2 1,2 1,2 1,4 1,3 1, 1,7 2,1, 1,6 Region Syddanmark 1,8 1, 1,4 1,6 2, 1,9 1,9 2,3 2,,6 2,4 Region Midtjylland 1,7 1,6 1,2 1,4 1,4 1,6 1, 2,2 2,3, 2,1 Region Nordjylland 2,4 2,1 1,9 2,3 2,2 1,8 1,9 2, 1,9,6 2, Note: Visse tal offentliggøres ikke, jf. præcisionskrav side 6 individuelle stigningstakter målt på fortjenesten og direkte løn for arbejdere alene. Heraf ses det, at næsten 23 pct. af arbejderne havde en årsstigning i direkte løn på 1, pct. Øvrige medarbejderomkostninger Virksomhedernes øvrige medarbejderomkostninger falder med,1 pct. fra 4. kvartal 214 til 4. kvartal 21. De samlede medarbejderomkostninger steg således med 2,1 pct. til ledige, syge m.v. samt bidrag til Lønmodtagernes Garantifond også er lavere. I modsat retning trækker øgede aftalebestemte medarbejderomkostninger. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 214 blev virksomhedernes bidrag til Uddannelses- og samarbejdsfonden eksempelvis øget. Øvrige medarbejderomkostninger dækker både over lovbestemte og aftalebestemte omkostninger. De lavere medarbejderomkostninger skyldes bl.a., at arbejdsgiverne skal betale et lavere uddannelsesbidrag i 21 (AUB-bidrag), og at finansieringsbidrag

6 KONJUNKTURSTATISTIK 4. KVARTAL 21 SIDE 6 METODE Formål med statistikken KonjunkturStatistikken belyser udviklingen i lønmodtagernes fortjeneste og virksomhedernes samlede medarbejderomkostninger pr. præsteret time for voksne lønmodtagere inden for DA-området. Datagrundlag KonjunkturStatistikken er baseret på indberetninger fra et repræsentativt udsnit af virksomheder inden for DA-området. Datagrundlaget er således en stikprøve omfattende ca. 1.8 virksomheder med tilsammen ca. 4. lønmodtagere. Fritvalgsordninger Fritvalgsordninger indregnes med beregnede omkostningseffekter i KonjunkturStatistikken fra og med 1. kvartal 28. De indregnede effekter tager højde for forskellige regler på de enkelte overenskomstområder. Anvendelsen af beregnede effekter sikrer, at de aftalte stigninger indgår i lønstigningstakten til trods for, at udbetalinger fra fritvalgsordningerne måtte falde uden for statistikkens indsamlingsperioder. Præcisionskrav Den statistiske usikkerhed i KonjunkturStatistikken kan henføres til to kilder, dels den generelle stikprøveusikkerhed og dels usikkerheden som følge af bortfald fra stikprøven. Kun stigningstakter, der opfylder visse præcisionskrav offentliggøres. Kravet til præcisionen for kvartals- og årsstigningstakter er fastlagt til henholdsvis +/-, pct.-point og +/- 1 pct.-point, hvilket svarer til offentliggørelse inden for et 68%-konfidensinterval. For så vidt angår bortfald er svarprocenten høj, men fejl eller mangler i indberetningerne kan betyde, at tal for nogle grupper af lønmodtagere i en given delbranche ikke kan publiceres. For de større offentliggørelsesgrupper vil præcisionen imidlertid oftest være væsentligt bedre. Grænserne for præcisionen er bestemt ud fra niveauet for årsstigningstakten for hele DA-området det aktuelle kvartal. Prisindeks Beregningen af stigningstakter bygger på et prisindeks for arbejdskraft med faste vægte (Laspeyres Indeks). Som vægtgrundlag benyttes antallet af præsterede arbejdstimer på DA-området beregnet ud fra indberetningerne til DA s StrukturStatistik. Vægtgrundlaget genberegnes hvert år i 1. kvartal, således at de faste vægte altid er antal præsterede timer året før det aktuelle beregningsår. Kvartalsvise er i fortjenesten beregnes med udgangspunkt i lønudviklingen for sammenlignelige medarbejdergrupper på identiske virksomheder. Disse homogene medarbejdergrupper er defineret ud fra kombinationer af ansættelsesvilkår (arbejder eller funktionær), delbranche og hovedarbejdsfunktion. Årlige er beregnes som et multiplum af fire på hinanden følgende kvartalsvise er. Der er således sammenhæng mellem kvartals- og årsstigningstakter. FORKLARING TIL DETALJERET TABEL Tabel 3 indeholder stigningstakter for timefortjenesten for forskellige opdelinger. Der vises aktuelle kvartals- og årsstigningstakter samt årsstigningstakter for de foregående ni kvartaler. Brancheopdelingen er baseret på DA s egen aggregering af Danmarks Statistiks branchekoder (DB7). Tildelingen af branchekoder foretages ud fra det enkelte arbejdssteds branche. En virksomhed med flere arbejdssteder kan derfor indgå i forskellige brancher. Opdelingen på regioner foretages ud fra det enkelte arbejdssteds fysiske placering. DA STATISTIK KonjunkturStatistik udkommer 4 gange årligt og er gratis for medlemmer - benyt adgangen til statistikkens abonnementsservice i medlemsområdet på egen arbejdsgiverorganisations hjemmeside. Redaktion: Lars Knudsen (ansv.) og Michael Eliasen. Grafisk produktion: Henriette A. R. Petersen. Abonnement: KonjunkturStatistik, 4 numre: 38 kr. ekskl. moms. Konjunktur- og StrukturStatistik, numre: 49 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Statistik, salg@da.dk.