Spor 1 - Inklusionsindsatsen

Transkript

1 Spor 1 - Inklusionsindsatsen

2 Læringuge uge 44, 45 og Formiddagens program 1. Velkomst og indledende bemærkninger (logbog) 2. Lederoplæg 3. Læringsugen 4. At være vært og gæst 5. Fra politisk udvalgsplan til kompetencestrategi 6. Evaluering af indsatsen 7. Møde mellem læringsvejledere og lærere på læringsuge 8. Opsamling

3 Kort præsentation hvem er jeg og hvilke forventninger har jeg til ugen? Find sammen med en du ikke kender og fortæl dig! (5) Brug efterfølgende 5 min til at skrive dine forventninger ned i din logbog.

4 Læringuge Formiddagens formål er at få: startet ugen op og taget hul på logbogsskrivning gennem et lederoplæg få et billede på hvordan opgaverne omkring udvikling af det inkluderende læringsmiljø kan løses klarhed over positionerne - vært og gæst overblik over nogle af de politiske ønsker og udmøntningen pædagogisk overblik over indholdet i læringsugen viden om indsatsens evalueringselementer skabt et møde mellem læringsvejleder og lærere på læringsuge

5 1. Refleksionslog for lærere på læringsuge Formål og funktion Formålet med logbogen er at styrke den lærendes refleksion og vurdering af eget arbejde i forhold til de opstillede mål og opgaver at fastholde og fokusere på det lærte at styrke samarbejdet mellem lærer og læringsvejleder Logbogen benyttes til at samle og fastholde refleksioner i forhold til egen læringsproces Logbogen er lærerens personlige redskab ift. de planlagte supervisioner

6 2. Lederoplæg Udvikling af et mere inkluderende læringsmiljø - hvad tænker og handler vi hos os - nu og fremadrettet?

7 2. Lederoplæg Summeøvelse over oplægget Hvad tænker du/i om det der blev sagt? (hvad udfordrer dig/jer?) Hvad tænker du/i om det inkluderende læringsmiljø? Hvor ser I den gode opgave og hvor ser I udfordringerne? Form: (15 minutter) 2 og 2 (sidemand) i 5 min. 2 og 2 (ny sidemand) i 5 min. Individuel (opsamling på det du har hørt!) - HUSK AT BRUGE LOGBOG!! Fællesgørelse

8 3. Læringsugen Gennemgang af tanker og indhold

9 4. At være vært og gæst Etikken Moral eller Etik er begreber, der betegner hvordan man bør opføre sig. Etik er indbegrebet af, hvad en given person eller en gruppe af personer anser for sømmeligt og rigtigt for menneskelig handlen Code of Conduct er nogle retningslinjer og værdier, for ansvarlighed og god praksis for medarbejdere og organisation vedrørende sociale, etiske og miljømæssige forhold. At være nysgerrig og samtidigt blive på egen banehalvdel?

10 4. At være vært og gæst Summeøvelse Spørgsmål: - Hvad er vigtigt ved at være vært? - Hvad er vigtigt ved at være gæst? - Hvordan sørger vi for at klassebesøg kommer til at handle om den gode dialog om det vi er fælles om: at lave god skole for alle børn? Tvistet: Hvad skal der til for at et klassebesøg går galt? Form: 2 og 2 samt kort fremlæggelse

11 5. Fra politisk udvalgsplan til kompetencestrategi Den politiske udvalgsplan - Mindset og vision ifm. inklusion - Veje til at opnå målene for inklusion Viden vi trækker på i indsatsen, herunder pejlinger på området Spor 1 Inklusionsindsatsen og de mål vi forfølger Den konkrete uddannelsesindsats, herunder - læringsvejlederens teoretiske uddannelse og efterfølgende praksisformer - læringsugerne og sammenhæng med læringsvejlederne

12 Mindset og vision Alle har et behov for at høre til. Børn, unge og forældre har krav på at være med i fællesskabet og ikke blive flyttet væk fra det. Man skal ikke bare have lov til at være med, man har ret til at være aktive deltagere i fællesskabet på lige fod med de øvrige børn. Vores mål er, at alle børn oplever at være en del af et fællesskab. For at styrke fællesskabet vil vi styrke almenområdet. Almenområdet skal styrkes via øget inklusion, og det skal ske ved både faglige initiativer og økonomiske incitamenter. Inklusion betyder at invitere dem, der tidligere har været lukket ude, til at komme indenfor. Vores udgangspunkt er, at vi er alle født inde. Fra den politiske udvalgsplan

13 Veje til at opnå de overordnede mål Børne- og Skoleudvalget vil arbejde for at nå målene for fællesskab og inklusion bl.a. ved: at inkludere flere børn fra specialområdet og fra gråzonen mellem almen- og specialområde at sætte særligt fokus på, at forældrene inddrages og tager et ansvar at kompetenceudvikle de professionelle, så deres kompetencer og værktøjer til inklusion styrkes for at skabe en bedre forudsætning for deres arbejde og samarbejde om at styrke fællesskabet og inklusionen Fra den politiske udvalgsplan

14 Summeøvelse Med udgangspunkt i de politiske ønsker: Når mål og forståelse er givet, hvordan hjælper vi så hinanden med at sætte den fælles dagsorden og løfte i flok? Hvad kan være din rolle? Din leders? Din vejleders? Form Gå sammen 3 og 3 (nye folk) og diskuter temaet Opsamling fra alle grupper vælg én der fremlægger

15 Pejlinger på området bl.a. fra De mange veje (2010) Faktorer der fremmer og har betydning for udviklingen af inklusion - Læringsmiljøet - Lærernes rolle - Forældreinddragelse - PPR

16 Læringsmiljøet Følgende faktorer er vigtige for at skabe et læringsmiljø, der tilgodeser alle børn: Læringsprocessen er tilrettelagt og gennemført ud fra den enkelte elevs individuelle behov undervisningsdifferentiering Undervisningsforløbet evalueres Den enkelte elevs sociale trivsel og faglige udvikling er tænkt i en sammenhæng. Der anvendes et konstruktivt sprog i omtale af elevgruppen Tilgangen til eleverne er positiv der er fokuseret på de gode ting i stedet for fejlfinding Delkonklusion: Erfaringerne fra skoleudviklingsprojekterne viser, at alle elever profiterer af bestræbelserne på at gøre almenområdet mere inkluderende.

17 Lærernes rolle Når inklusion bliver et bærende princip i skolens pædagogiske arbejde, stiller det nye krav til lærerne, som skal kunne mestre alle børn. Vigtige kompetencer: Læreren skal kunne tilrettelægge og lede læringsprocessen ud fra den enkelte elevs individuelle behov undervisningsdifferentiering Læreren skal kunne evaluere undervisningsforløbet og bruge den opnåede viden fremadrettet! Læreren skal være bevidst om sit eget medkonstruerende sprog hvordan omtales elevgruppen Læreren skal have en anerkendende tilgang til eleverne fokusere på de gode ting i stedet for fejlfinding Læreren skal være bevidst om og samtænke elevens sociale trivsel med den faglige udvikling

18 Forældreinddragelse Forældreinddragelse har en særlig betydning for om skolen lykkes Forældreinddragelse er afgørende for, hvorvidt bestræbelserne for inklu- sion resulterer i færre henvisninger til specialundervisning Det er vigtigt at formidle inklusionsstrategier i forhold til alle børns forældre (forståelse og mening)

19 Den fagfaglige indsats det vi forsøger os med Mål med indsatsen At understøtte og udvikle viden og forståelse for de faktorer, der har væsentlig betydning for udviklingen af et mere inkluderende læringsmiljø At give konkrete værktøjer og metoder til at udvikle en mere inkluderende praksis At afprøve en form for efter- og videreuddannelse, der direkte udvikler praksis i praksis, med baggrund i viden og erfaringer på området En oversigt over det udfoldede målhierarki forefindes på PUCs hjemmeside

20 Hvorfor læring i praksis om praksis? Forskning viser, at udvikling af praksis næppe finder sted, hvis lærerne ikke har mulighed for at opleve med egne øjne, hvordan undervisning tager sig ud, når den bliver udført på en anden måde, end de aktuelt gør, eller hvis lærerne ikke har mulighed for at komme i kontakt med nogen, der kan hjælpe og støtte dem med at forstå forskellen mellem det, de foretager sig, og det, de rent faktisk ønsker at opnå med deres handlinger. (Elmore, Peterson & McCarthy (1996) Restructuring in the classroom: teaching learning and schoolorganisation) 20

21 Den konkrete uddannelsesindsats - aktionslæring Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin undervisning ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer OUTCOMES (% of Participants who Demonstrate Knowledge, Demonstrate new Skills in a Training Setting, and Use new Skills in the Classroom) TRAINING Components Knowledge Skill Demonstration Use in the Classroom Theory and Discussion 10% 5% 0% + Demonstration in Training 30% 20% 0% + Practice & Feedback in Training 60% 60% 5% + Coaching in Classroom 95% 95% 95% Fra Joyce and Showers (2002). Tilsvarende synspunkter genfindes hos bl.a Per Fibæk Laursen m.fl.

22 Den konkrete uddannelsesindsats Lærer i læringsuge (foregår på udvalgte værtsskoler) 34 timers forløb med fokus på udvikling af et inkluderende læringsmiljø, herunder besøg i praksis og refleksion over egen praksis Fagligt vil der være fokus på betydningen af kompetencer indenfor klasseledelse, relation og didaktik 4 individuelle supervisioner med egen læringsvejleder, hvor temaet aftales mellem lærer og vejleder (ovenstående fokusområder) Strukturerede samtaler rammesættes (kontrakt mv.) - Jeg vil gerne have sparring på hvordan jeg starten timen op, og jeg vil bede dig være særligt opmærksom på.

23 6. Evaluering af indsatsen Evaluering og afrapportering Der gennemføres evaluering af PD-modul og læringsuger jnf. de opstillede mål (se målhierarki) Der gennemføres fokusgruppeinterview med vejledere, lærere og ledere En relativt bred kursusevaluering efter hver læringsuge hvor indhold, form og struktur evalueres. Resultaterne fremlægges for inspektørerne den 11.december 2012, med henblik på beslutning.

24 7. Møde mellem læringsvejledere og lærere på læringsuge Formål med mødet - er at få diskuteret forventninger til hvordan læringsvejledere og lærere kan bruge hinanden og få diskuteret - roller (hvem gør hvad kontakt aftaler og praktik) - rammer (hvordan hvor meget og hvornår) - temaer (hvad kan man få undersøgt/hjælp til mv.)

25 7. Møde mellem læringsvejledere og lærere på læringsuge Form - Læringsvejleder og kolleger går sammen og diskuterer "løsningen dvs. den valgte struktur og det valgte indhold - Uklarheder og lignende afklares noteres. - De lærere, som ikke har en vejleder repræsenteret i dag, går sammen med en gruppe som har - Brug logbogen til at notere aftaler og forståelser

26 8. Eftermiddagens program Via står for resten af dagen Indhold - Temaet inklusion begrebet udfoldes - Præsentation af ugens faglige temaer - At kigge efter spor - Opsamling på dagen brug af logbog

27 9. Opsamling Nåede vi det vi skulle? startet ugen op og taget hul på logbogsskrivning gennem et lederoplæg få et billede på hvordan opgaverne omkring udvikling af det inkluderende læringsmiljø kan løses på klarhed over positionerne - vært og gæst overblik over nogle af de politiske ønsker/beslutninger og den fagprofessionelle udmøntning overblik over indholdet i læringsugen viden om indsatsens evalueringselementer Skabt et brugbart møde mellem læringsvejleder og lærere på læringsuge Overblik over eftermiddagens program

28 Til eftertanke Læringsugen er det fælles TAKE OFF ; den er meget vigtig for rejsen men der findes mellemlandinger og instrumenter til at navigere på ret kurs eller justere undervejs når det blive nødvendigt Opgaven er meget vigtig men vi skal alle vokse med den og alle relative bevægelser godkendes forlods!

29