Kvalitet i dagtilbud, skole og klub

Transkript

1 Kvalitet i dagtilbud, skole og klub Pædagogisk Analyse i dagtilbud, skole og klub 0-18 år Center for Skoler, Institutioner og Kultur Ballerup Kommune Maj/Juni 2016

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og formål s.3 2. Pædagogisk Analyse s.4 3. Kompetenceopbygning s Organisering 3.2 Aktører og omfang af kompetenceopbygning 3.3 Tilrettelæggelse og omfang 3.4 Tid 4. Investeringscase s Metodisk tilgang 4.2 Resultater af investeringscasen 5. Afledte effekter af Pædagogisk Analyse s Systematisk opfølgning s.15 2

3 1. Indledning og formål I Ballerup Kommune vægter vi børns deltagelse i betydningsfulde fællesskaber, som alle børn har ret til at være en del af. Fællesskaber, der medvirker til, at børn og unge oplever sig som værdifulde og ligeværdige i samspillet med andre. Vi ønsker, at alle børn i Ballerup bliver modstandsdygtige og livsduelige, så de bliver i stand til at opnå de ting i livet, som de drømmer om. Vi er optaget af at give alle børn de bedste muligheder for at opleve sig som en del af almenmiljøerne i dagtilbud, skoler og klubber. I Ballerup Kommune er arbejdet med at skabe og styrke inkluderende læringsmiljøer godt i gang. For at kvalificere arbejdet med læring, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn og unge er det nødvendigt at øge de professionelles kompetencer og skabe fælles retning gennem et samlet kompetenceudviklingsforløb. Arbejdet med kvalitetsudvikling af almenområdet tager udgangspunkt i børne- og ungestrategien Fællesskab for Alle Alle i Fællesskab, der samler visionerne for henholdsvis dagtilbudsområdet (Dagtilbud med Mening), skoleområdet (Skole med Vilje) og klubområdet (Klub for Alle). Arbejdet skal endvidere ses i sammenhæng med en mulig Sverigesmodel i en Ballerup-optik, der skal sikre tidlig indsats i de foregribende foranstaltninger. For at opnå en fælles ramme på tværs af dagtilbud, skoler og klubber, har Center for Skoler, Institutioner og Kultur valgt at foreslå Pædagogisk Analyse, som den fælles pædagogiske platform for kvalitetsudviklingen af inkluderende læringsmiljøer. 3

4 2. Pædagogisk Analyse Center for Skoler, Institutioner og Kultur har hentet erfaringer fra øvrige kommuner i Danmark og Norge samt forskningsbaseret viden på områderne. Såvel andre kommuners erfaringer som forskningen peger på nødvendigheden af: en sammenhæng 0-18 år i et forpligtende samarbejde et fælles børne- og ungesyn og læringssyn et fælles sprog og en fælles systematik Konkret anbefales følgende handlinger: sætte fokus på læringsmiljøet kompetenceudvikle alle lærere, pædagoger, ledere + PPR i bevægelsen fra inklusion til fællesskab sikre hjælp og vejledning i den pædagogiske praksis sikre en systematisk opfølgning Regeringens ekspertudvalg, der har lavet et eftersyn på inklusion er netop udkommet med en række anbefalinger, der underbygger de ovenstående fællestræk (her i uddrag): Et bedre sprog og begrebsbrug - væk fra inklusion til inkluderende læringsmiljøer. Et styrket læringsmiljø er en gevinst for alle elever. Fokus på læring og trivsel suppleres med et øget fokus på sociale og personlige kompetencer En bedre adgang til viden og hjælp Styrket praksisnær kompetenceudvikling Input og viden peger på, at Pædagogisk Analyse er et velafprøvet forslag på en metode til analyse og refleksion samt udvikling af strategier og tiltag i det pædagogiske arbejde i dagtilbud, skoler og klubber. Pædagogisk Analyse for 0-18 års området kan skabe det fælles fundament, som er det nødvendige afsæt i forhold til at lykkes med at sikre alle børns læring, udvikling og trivsel. 4

5 Hvad er Pædagogisk Analyse? (PA) Pædagogisk analyse er en metode til udvikling af inkluderende læringsmiljøer. En metode, hvor det professionelle team systematisk kortlægger og analyserer læringsmiljøet, og på den baggrund identificerer handlinger for hvordan læringsmiljøet kan udvikles, så alle børn og unge inkluderes i fællesskabet PA er en pædagogisk analysemodel, hvor resultaterne baserer sig på forskning i forståelse af læringsmiljøets betydning for børn og unges trivsel, udvikling og læring. PA-modellens platform findes i systemteorierne og forskning i læringsmiljøets betydning for børn og unges udvikling, trivsel, motivation og læring. me.pdf Analysemodellen har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i dagtilbuddet, skolen, fritidstilbuddet eller i klubben. Modellen indeholder således ikke metoder, der beskriver, hvordan de pædagogiske medarbejdere skal takle de enkelte udfordringer i hverdagen. PA skal anvendes systematisk over tid. Der lægges vægt på, at pædagogiske medarbejdere skal have fokus på interaktionen mellem barnet/den unge og omgivelserne, og sammen med dette også se kritisk på egen praksis i hverdagen. Formålet med Pædagogisk Analyse er at opnå en systemisk tilgang og et fælles sprog blandt kommunens pædagogiske personale med øget inklusion, trivsel og læring for alle børn og unge i dagtilbud, skoler og klubber. Pædagogisk Analyse kan blive et fælles afsæt og danne fundamentet for systematisk opfølgning og videreudvikling af kvaliteten i den pædagogiske praksis i dagtilbud, skoler og klubber 5

6 Pædagogisk Analyse handler om at få øje på og skabe handlemuligheder i forhold til det gode læringsmiljø og styrke det tværprofessionelle samarbejde.læringsmiljøet er i fokus med det mål at der skabes læring, udvikling, trivsel og deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Målet er velfungerende trygge og faglige læringsmiljøer i dagtilbuddet, skolen og klubben. Opgaven for den fagprofessionelle er at bruge sine kompetencer til at forebygge udfordringer og skabe trivsel, udvikling og læring for alle børn og unge. I Pædagogisk Analyse skal teamet arbejde systematisk med en problemstilling, og systematikken i analysemodellen hjælper teamet til i fællesskab via analyse, undersøgelse, informationer og afklaring til sammen at kunne vælge handling for at skabe et endnu bedre læringsmiljø for alle børn og unge. Hermed gennemgår hele teamet en læringsproces der kan føre til øget kvalitet i læringsmiljøet. En fælles tilgang og en fælles systematik fra 0-18 år i det samlede pædagogiske miljø vil kunne hæve kvaliteten i dagtilbud, skoler og klubber, og modvirke at børn og unge modtager langvarige specialtilbud væk fra almenmiljøet. På det samlede 0-18 års område vil indsatsen rette sig mod at skabe kvalitative læringsmiljøer på almenområdet. Tidlig indsats i kvalitative, inkluderende læringsmiljøer vil bidrage til at sikre at alle børn trives, udvikler sig og lærer optimalt. 3. Kompetenceopbygning Pædagogisk Analyse kræver et kompetenceopbygningsforløb. Målet er at skabe et perspektivskifte, udvide for flere perspektiver og især skabe veje for andre og nye handlinger hos de fagprofessionelle. 6 Udgangspunktet er systemisk og kompetencebygningen handler om at kunne se og anvende nye handlemuligheder. Den pædagogiske analyse ligger i tråd med Ballerup Kommunes Børne- og Ungestrategi. Centralt for Ballerup Kommunes børne- og ungesyn er, at alle børn og unge har ret til at deltage i fællesskaber. Børn og unge må

7 aldrig ses som bærere af problemer. Vi taler om børn og unge i problemer og ikke med problemer. Er der tegn på, at børn og unge er i problemer, skal der i et tværprofessionelt samarbejde handles rettidigt ud fra et forebyggende perspektiv, der fokuserer på at børn og unge sikres deltagelsesmuligheder i almenmiljøet. 3.1 Organisering Distriktsvis udvikling Der arbejdes i de nye distrikter Skovlunde, Baltorp, Måløvhøj, Skovvejen og Hedegården. Det betyder, at kompetenceopbygningen tilrettelægges for dagtilbud, skole, og klub i hvert distrikt. Team og koordinatorer I dagtilbud, skoler og klubber skal rammerne omkring arbejdet med Pædagogisk Analyse foregå i team. Kompetenceopbygningens grundstruktur er kursus i tæt tilknytning til praksis. Jf. nedenstående illustration. Hvert team har en PA- koordinator. Til at understøtte PA-koordinator og det enkelte team både metodisk og fagligt, udpeges en række PA-vejledere fra Center for Børne- og Ungerådgivning og Center fra Skoler, Institutioner og Kultur. Kurset tilrettelægges for de enkelte team, der vejledes og følges af PA-vejledere (PPR). Hver PA-vejleder knyttes til en række team i dagtilbud og skoler. 7

8 Centralt udpeges en overordnet projektkoordinator/leder. Projekt - koordinator PA-vejledere 18 vejledere udpeget fra PPR og C-SIK PA-vejleder Team i alle dagtilbud og skoler. Team A dagtilbud 1 PA-koordinator X medarbejdere Konsulent PA-vejleder Team 1 skole 1 PA-koordinator X medarbejdere Team Etc 3.2 Aktører og omfang af kompetenceopbygning Aktørerne i kompetenceopbygningen er: Profession Antal Pædagoger i dagtilbud 515 Pædagoger i Bfo og klub 275 Lærere 555 Ledere 75 Ressourcepersoner PPR 15 Konsulenter C-SIK 3 Et team skal kompetenceudvikles over 3 år. Det betyder, at teamet løbende udvikler og videreudvikler kompetencer. 8

9 Kompetenceudviklingen er tilrettelagt som en kombination af kursus og træning i teamet. På kursus er flere team samlet, men møderne er teambaserede og dermed en del af egen praksis. Kursus Møder I alt År 1 6 timer kursus 6 årlige møder a`1,5 time (9 timer) I alt 15 timer År 2 3 timer kursus (opfølgning b.) 4 årlige møder a`1,5 time (6 timer) I alt 9 timer År 3 3 timer kursus (opfølgning c.) 2 årlige møder a`1,5 time (3 timer) I alt 6 timer Ledere bliver uddannet til ledelse af Pædagogisk Analyse kombineret med kompetencer til rammesætning, opfølgning og evaluering. Ressourcepersoner i PPR/C-SIK bliver uddannet til facilitering og træning af pædagoger og lærere. PA-vejledere oplæres i mødeledelse og rollefordeling. Ressourcepersoner forventes i forvejen at kunne supervisere. 3.3 Tilrettelæggelse og gennemførelse Design og konkret tilrettelæggelse vil ske i et tæt samarbejde med distriktslederne for dagtilbud, skoler og klubber og med udvalgte aktører fra deltagergruppen. Samtidigt vil de faglige organisationer blive vigtige sparringspartnere. BUPL er allerede en central part i arbejdet omkring Kvalitet i dagtilbud, og forventningen er, at vi kan etablere et tilsvarende samarbejde omkring Kvalitet i skolen. På den måde kan de centrale aktører blive meddesignere af de indsatser, som skal iværksættes for de forskellige aktørgrupper. 9 Pilotforløb vil være afgørende for selve designet. Derfor vil kompetenceopbygningen blive testet i et kort pilotprojekt.

10 3.4 Tidsperspektiv Kompetenceopbygning og implementering forventes at tage i alt 4 år for det samlede 0-18 års område. Faser Det vil ikke være muligt at kompetenceopbygge alle pædagoger og lærere på en gang. Derfor vil kompetenceopbygningen foregå distriktsvist i faser. Distrikterne er ikke ensartede i størrelse, hvilket betyder, at udgifterne kan variere i de forskellige faser. I den endelige beregning vil eksakte teams og antal medarbejdere indgå. Fase 1 Forår 2017 Efterår 2017 Uddannelse af PPR + konsulenter 1/6 pædagoger og lærere (Hold 1) Træning af ledere Pilotforløb Fase 2 Forår 2018 Efterår 2018 Træning af ledere 1/3 pædagoger og lærere (Hold 2) Træning af ledere 1/6 pædagoger og lærere (Hold 3) Opfølgning b. (Hold 1) Fase 3 Forår 2019 Efterår 2019 Træning af ledere 1/3 pædagoger og lærere (Hold 4) Opfølgning c. (Hold 1) Opfølgning b. (Hold 3) Opfølgning b. (Hold 2) 10

11 Fase 4 Forår 2020 Efterår 2020 Nytilkomne på kursus Opfølgning c. (Hold 2) Ny tilkomne på kursus Opfølgning c. (Hold 4) Opfølgning c. (Hold 3) Opfølgning b. (Hold 4) 4. Investeringscase 4.1 Metodisk tilgang til investeringscase Investeringscasen skal give svar på, hvilke økonomiske effekter, der vil kunne opnås ved at udskille færre børn/unge, hvilke øvrige uddannelsesmidler der kan indregnes, men også hvilke investeringer, der kræves for at iværksætte og gennemføre kompetenceopbygningsindsatserne. I forhold til de økonomiske effekter er angivet bud på forventede nedbringelser af visitationer til specialiserede og ekskluderede tilbud. Disse bud vil være behæftet med væsentlige usikkerhedsfaktorer, da en kapacitetsopbygning hos fagprofessionelle ikke kan isoleres som en entydig udslagsgivende faktor. Opbygningen af et kommunalt kompetencecenter, lokale ressourcecentre og betydningen af ledelse er nogle af de øvrige indsatser, som har en væsentlig betydning for effekten, ligesom at den generelle demografiske udvikling vil have betydning. Effekten af indsatsen i forhold til et forventet lavere niveau i den specialiserede undervisning er trods usikkerhedsfaktorer forsøgt estimeret. Særlige undervisningstilbud til børn og unge, som gives efter visitation, kan variere væsentligt i omkostninger, da indsatserne er meget forskellige. Der har de seneste år været en tendens til at flere elever visiteres til heldagstilbud og specialiserede tilbud, samt at flere elever tildeles støttetimer. 11

12 En øget kompetenceudvikling forventes at kunne nedbringe antallet af støttetimer, men kan også generelt nedbringe omfanget af de indsatser, der visiteres til. Endvidere vil kompetenceudvikling i højere grad gøre det muligt, at tilbagesluse elever fra specialtilbud til almenmiljøet efter en periode. Kvalitetsudvikling af almenområdet kan derudover have en effekt i forhold til et reduceret behov for foregribende foranstaltninger. Disse er imidlertid ikke indregnet, men indgår som en del af grundlaget for at indføre en Sverigesmodel i Ballerup-optik. Særskilt investeringscase herfor er fremlagt for Børne- og Skoleudvalget Opfølgning på effekten vil kunne ske i form af faktuelle opgørelser over den forventede nedbringelse i antallet af visitationer, mens den kvalitative effekt forventes at kunne ses i trivselsmålinger, forældretilbagemeldinger og i de professionelles egen-reflektion. I forhold til investeringsøkonomien er overslagsøkonomi forsøgt angivet. Det skal understreges, at der alene er tale om helt indledende, som ikke er konsekvensberegnet for de konkrete distrikters sammensætning. Team er fx en gennemsnitsberegning, da team varierer i størrelse, hvilket betyder, at der er anvendt en regneteknisk gennemsnitlig teamstørrelse på 6 medlemmer. Det vil give ca. 86 pædagogteam i dagtilbud, 93 lærerteam og 46 pædagogteam i Bfo og klub. Ressourcepersoner og ledere trænes og uddannes i mindre grupper. Da lederes arbejdstid ikke opgøres er gruppeantal ikke udregnet. Inden endelig beslutning skal der foretages mere nøjagtige beregninger. 4.2 Investeringsøkonomi Investeringsøkonomien kompetenceopbygningsprogrammet vil i den endelige udgave være detaljeret. Her er udarbejdet en overslags-økonomi i de beskrevne faser. 12

13 2017 Deltagere Overslag 45 team (93 læ, 170 pæd) 15 timers kursus 45 PA-vejledere + træning af PPR Pilotprojekt Pris Deltagere Overslag 120 team (280 læ, 545 pæd) 15 timers kursus 120 PA-vejledere + træning af PPR År 2 opfølgning 45 team 9 timer Pris Deltagere Overslag 75 team ( 185 læ, 340 pæd) 15 timers kursus 75 PA-vejledere + træning af PPR År 2 opfølgning (120 team) Ar 3 opfølgning (45 team) 9 timer 6 timer Pris Deltagere Overslag År 2 Opfølgning 75 team 9 timer År 3 opfølgning 150 team 6 timer Pris I beregningerne indgår samarbejde med professionshøjskole og projektledelse. 13

14 4.5 Resultater af investeringscasen Investeringscasen sammenholder den forventede investering med den forventede besparelse ved at færre børn og unge modtager langvarige specialiserede tilbud. Samtidig har Center for Skoler, Institutioner og Kultur samlet de centralt placerede uddannelsespuljer fra dagtilbud, skoler og klubber og lagt ind som del af finansieringen. Det skal understreges, at den forventede besparelse er et meget usikkert skøn. Arbejdet med Pædagogisk Analyse forventes at medføre en forandring, der på sigt kan ændre indstillingsmønsteret til specialiserede tilbud. År Samlet investering Forventet mindreforbrug specialiserede tilbud Eksisterende Uddannelsesmidler Ønske År ingen ingen År År År Afledte effekter af Pædagogisk Analyse Arbejdet med Pædagogisk Analyse fordrer en udvikling af arbejdet med læringsmiljøerne for børn og unge, som betyder: 14

15 De fagprofessionelle skal have en fælles tilgang, et fælles sprog og en fælles systematik i arbejdet med børn og unge, jf. Børne- og Ungestrategien. Det nye og tættere distriktssamarbejde omkring børn og unge vil medføre omlægning af arbejdsgange og opgavesammensætning. Særligt supportfunktionerne vil blive berørt. Analysemodellen og indsatserne i Sverigesmodellen er samtænkt og er indbyrdes afhængige af hinanden for at opnå de ønskede resultater. Det fordrer en prioritering og kvalificering af det tværprofessionelle samarbejde mellem almenområdet og det specialiserede område. Ligesom det fordrer, at økonomien på de to områder ses i en samlet sammenhæng. 6. Systematisk opfølgning Første fase indeholder en beskrivelse af kompetenceudviklingsforløb i Pædagogisk Analyse for det pædagogiske personale i dagtilbud, skoler og klubber. Anden fase indeholder en systematisk opfølgning på kvaliteten i læringsmiljøet i dagtilbud, skoler og klubber. Systematisk opfølgning med henblik på kvalitetsudvikling af læringsmiljøerne vil være den naturlige følge af den samlede indsats omkring Pædagogisk Analyse. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at fastlægge den form, hvorunder opfølgningen skal ske. Det skyldes primært, at flere målemetoder og opfølgningssystemer endnu er i deres meget tidlige faser. Flere kommuner og forskningsinstitutioner er i gang med at afprøve forskellige veje ind i opfølgning og indfangning af kvalitet. Derfor vil der være en proces, der har til formål endeligt at afklare på hvilken måde, hvorpå indsatserne skal følges op og retænkes med det formål at videreudvikle praksis. Det vil i praksis handle om at vælge det/de bedste systemer. 15

16 Det betyder, at det forventeligt vil være muligt at vælge et eller flere gennemprøvede opfølgningssystemer i slutningen af 2017 senest starten af