Bergvesenet Postboks 3021, 7002 Trondheim Rapportarkivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bergvesenet Postboks 3021, 7002 Trondheim Rapportarkivet"

Transkript

1 Bergvesenet Postboks 3021, 7002 Trondheim Rapportarkivet Bergvesenetrapport nr InternJournalnr Interntarldvnr Rapportlokallsering Gradering BV 1013 Trondheim APen Kommerfra..arkiv Eksternrapportnr Oversendtfra Fortrolig pga Fortroligfra dato: Tittel Malmleting innen KomagCordvinduet 1978 Forfatter Johann G. Heim Dato Bedrift Folldal Verk A/S Kommune Fylke BergdIstrIkt 1: kartblad 1: kartblad Finnmark Finnmark Fagområde Dokumenttype Forekomster Geologi geofysikk Rødfie11Porsa gruver Backes gruve geokjemi boring Ulveryggen, Repparfiord Råstofftype Emneord Malm/metall CuPb Sammendrag Undersøkelsesarbeidene innen KomagOordvinduethar, bortsett fra diamantboringen, gått som planlagt. En rekke geologiske og malmgeologiske spørsmål er blitt løst i løpet av sommersesongen 1978, men ikke desto mindre er det dukket opp nye problemstillinger. Rapporten opopsummererde i 1978 oppnådderesultater, og skisserer de oppgaverdet gjelder å løse i 1979.

2 AD M IN I STRASJO N E N MALMLETINGEN INNEN KOMAGFJORDVINDUET Undersøkelsesarbeidene innen Komagfjordvinduet har - bortsett fra diamantboringen - gått som planlagt. Tilbakeholdenhet på boringssiden skyldes at vi gjerne ville få ytterligere opplys-, ninger om de feltene som skulle bores i før vi satte igang så kostbare undersøkelser. En rekke geologiske og malmgeologiske spørsmål er blitt løst i løpet av sommersesongen 1978, men ikke desto mindre er det dukket opp nye problemstillinger. I de følgende avsnitt vil undertegnede forsøke å oppsummere de i 1978 oppnådde resultater, og skissere de oppgaver det gjelder å løse i Ulveryggen felt Ulveryggen står sentralt i våre anstrengelser. Hovedintensjonen er nå å fremskaffe en modell som vi kan benytte for å vurdere Ulveryggens malmpotensial og lete etter lignende forekomster. Det viktigste spørsmål i denne sammenheng er Ulveryggen-malmens Følgende genetiske modeller har vært utviklet og diskutert: Tilføring og utfelling av metaller gjennom hydrotermale løsninger fra ukjent kilde (i sammenheng med en regional hydrotermalfase). Utfelling av kobbermineraler gjennom nedsigende forvitringsløsninger. Tilføring av metallførende løsninger gjennom grunnvannsstrømninger under kontinentale forhold og utfelling ved senkning av vannspeilet eller fordampning. utfelling og avsetting av metaller i en "tidal flat" miljø (grense fluviatil - marint miljø). Tilføring og utfelling av metaller i sammenheng med lokalt subvulkansk virksomhet.

3 Seded.ztt ADMINI ONEN En endelig bevisføringilfavør av-noen av de forannevntemuligheter mangler ennå. Hypotesen som er nevnt under "e" er i 1978 komnet i tillegg til mulighetenea - d. På grunn av dennes eventuelle store betydning,vil undertegnedegi en mer detaljert fremstilling av de nyoppdagetemomenter: Mens de rutinemessigeundersøkelserpågikk innen Ulveryggenfeltet fant våre medarbeidere (dr. Gerhard Dreyer:, død) en reaksjonssonemellom Steinfjell-formasjonenskvartsitterog de basiske sills, som gjennomsetterformasjonendiskordant. På fargebildenesom var laget i forbindelsemed GNU's "remote sensing" forsøk over det samme område, oppdaget vi en litt lysere sone i kontakten til de basiske sills. Ved nærmere undersøkelseviste det seg at Fe-, Mg- og Al-silikatenevar en 2-3 m bred sone blitt erstattet av kvarts, Fe- og Cusulfider. Sonen er utvilsomtet kontaktfenomen. Store anrikningerav Cu-sulfiderer her ikke sannsynlig,hvis man legger til grunn bare de vekselvirkningersom foregår i.en slik kontaktsone. Ved nærmere granskning av sillene fant vi at den basiske linsen innen John-feltetog det såkalte Paulfelt hadde en uvanlig struktur: De er sammensattav ± runde og kantede bruddstykkerav basitten i en mer eller mindre basisk matriks, som lokalt er oppblandetmed de for Steinfjellformasjonenkarakteristiskeblå kvartskorn.mot grensen finnes bruddstykkerav Steinfjell-formasjonensbergarter. Det er nærliggendeå tolke de basiske linsene fra John- og Paul-feltetsom vulkanske eksplosjonsbreksjer(pyroklastitter). Eksplosjonenesom fører til slike breksjer skjer når magmatiske instrusjonerkommer under sin bevegelse oppover i skorpen berøring med grunnvann. Den hete kjemisk aggressivedampfasen klarer å løse ut metaller av det delvis finknuste steinmaterialet. De tungmetallenesom er overført i løsning presses høyere nivåer, hvor bergtrykketer mindre, inn idet tektoniske sprekkesystem. Den migrerer dem inntil damptrykketavtar og metallene felles ut.

4 ,cadri ours 3. ADMINI NEN Malmlegemersom er oppstått på en slik måte vil ha en form som er bestemt av det tektoniskemøsteret og andre vegsomhetsparameteresomer fastlagtgjennom sedimentasjonsprosesser, dvs, formen ville i en sediment av typen Steinfjell-formasjon være uten markante grenser. At dettektoniskesprekkesystemi Ulveryggen kan ha vært åpent mens de basiske sills intruderteser ut til å være sannsynlig etter at den nå eksisterendedagsoverflate bare ligger ubetydelig lavere enn den prekambriskeforvitringsoverflate. (Dettenivå kan konstrueresved hjelp av fallvinkelog posisjorenavautoktonekambriske sedimenter.) Et moment som kaster et mere tvilsomt lys på den skisserte genetiskeprosess er den kvantitativekontrollen: Innen Ulveryggen-feltetfinnes det fordelt på ulike mineraliseringer ca tonn Cu. Forutsetterman at en gjennomsnittlig basitt inneholder100 ppm Cu, måtte man utlute totalt 800 mill. tonn basittmateriale. Dette betyr at basittenemåtte være av en helt annen størrelsesorden. Hvis i denne sammenhengden fremsatteteorien skulle gjelde, så måtte det basiske magma ha inneholdtadskilligmere Cu enn 100 ppm. Her finnes det muligens forbindelsetil den regionale hydrotermalevirksomhet som kan spores over hele vinduet (kvarts-gangermed kalsitt og tungmetallsulfider). Undersøkelsesplanerfor 1979 De tektoniskeundersøkelserutvides med malmpetrografiskei sporelementog sedimentologiskegranskninger. Diamantboringpå Nordfeltetved Småvannene - sjiktanalyseevtl. mineraliseringerpå grensen mellom kvartsitt og konglomeratformasjonen,som påvirker Widevannets kjemiske sammensetning. Diverse geofysiskemålinger i hovedsak IP-malinger. Analyseprofilermed "portableisotopfluorescensanalyser over Ulveryggenog tilstøtendeområder, for å studere mineraliseringens fordeling i et større felt.

5 siseints 4. ADMINI ONEN Blysonen - Rødfjell Allerede i første fase av feltsesongen1978 vakte blysonen NGU's interesse. Vi vurderte dens økonomiskemuligheterog blottet sonen som var kjent fra før ved et enkelt skjerp ved hjelp av skjerpegrøfter. Deretter ble det boret 3 diamantborhulli mellom 50 og,100 m lengde. Borkjerneneviste bare svake blykonsentrasjoner, men temmeligkompleksegeologiske forhold. Kjerneprøveneer blitt beskrevet av Folldal Verks folk, og vil i den nærmeste tid bli oversendt til NGU for videre undersøkelseetter dens sedimentologiske miljø og sporelementer. Det var prøvet en rekke geofysiskemetoder over blysonen,bl.a. motstandsmålinger(ansotropieffekt),selvpotensialmålingero.a. Det ser ut til at IP-målingergir best resultat. På bakgrunn av den meget moderate geokjemiskerespons fra blysonen anbefalesdet å undersøke den videre mot sydøst (til Repparfjordelven),ved hjelp av IP-målingerog lokal prøvetagning. Ved positivt resultatkontrolleres anomalienemed diamantboring. Det bør nevnes at blysonen her er indikertved de radiometøriskehelikoptermålinger. De andre stratigrafisk(paleografisk)sammenlignbarehorisontersynføres og prøvetas. Ved alle de nevnte undersøkelsesmetodergår vi ut ifra at blykonsentrasjonenskyldes forvitringsprosesseri et limnisk terrestriskmiljø i prekambrisktid. Ultrabasitt-prosjektet Prøvetagningsarbeidenei sammenhengmed dette prosjekteter blitt avsluttet sommeren Som fremlagt i tidligererapport fra 1977 har prospekteringav ultrabasittlegemerinnen Komagfjordvinduet ikke vært en umiddelbarsuksess. For å løse noen prinsipielle mikrokjemiskeog mineralogiske- og delvis også genetiskeproblemer, har vi gått inn i et samarbeidmed NGU. NGU's arbeid finansieres

6 i7a7;ztets ADMINI OMEN 5.. her over de bevilgningersom Folldal Verk A/S har fått og av egne midler. Ved siden av NGU's arbeidsprogramstår det igjen å måle noen av de svakt mineralisertesoner med VLF på ulike'steder. Undersøkelseri 1978 har heller ikke ført til resultateri den retning. Feltet ved indre Breiryggener blitt kartlagt,prøvetatt og delvis målt med VLF. Det samme undersøkelsesoppleggetble brukt for en langstraktultrabasittsonene for Porsavannene,et mindre område ved Korsfjordenog ultrabasittenved Veivannet. På nordvestendenav Rødfjelletble det målt flere prøveprofiler over den elektromagnetiskehelikopteranomalien(egenpotensialog spesifikkmotstand,magnetisk totalfelt). Det planleggesdiamantboring i en sone som er karakterisertav lav motstand, høy selvpotensiale,men lav magnetisk verdi. En lignende konstellasjonskal Lbores på ved Småhaugene. Her finnes det en sone med høyere Cu-verdier som må undersøkesmot dypet. Et viktig punkt for undersøkelseri 1979 er granskningenav de gabbrolegemersom er assosiertmed ultrabasitteneetter den gehalt av tital og vanadin. Inn under denne oppgaven går også kartleggingen av arealene mellom ultrabasittkompleksenefor å studere deres regionale plasseringsmønster. Porsa-feltet Porsa-feltethar tiltrykketspesiell oppmerksomhetpå grunn av uranfunn på tippene til Backes gruve,.og ved mindre skjerp i nærheten. Selv om Porsa-feltetsbergrettigheterberor på staten, har Folldal Verk A/S erklært seg villig til å undersøke dette fenomenetnærmere. Vår interesseer begrunneti antagelsenat lignende hydrotermale gangmineraliseringerer spredt over hele arealet til Komagfjordvinduet. Som mineralerer her blitt identifiserturanbekertssamt et dusin sekundæreuranmineraler. Mineralogiskundersøkelseav prøvene pågår.

7 SizejrniteX ADMINI ONAN 6. Vest-distriktene Målsettingen for de geokjemiskeundersøkelseri Vestdistriktene 1978 var å kontrollereanomalidragenefra NGU's geokjemiskeundersøkelser og lokalisereanomale soner nøyaktigstmulig. Dette ble gjennomførtved hjelp av tette "geokjemiskenett". Bekkesedimentundersøkelserpå Nusserensnordhellingviser verdier som ligger over den vanlige bakgrunnen. Her peker to anomalisonerseg spesielt ut. Arsaken til disse sonene er ikke kjent, og de skal granskes nærmere til sommerenved hjelp av fast-fjellprøver(evt.boring). øst for Nusseren nord og øst for vannet 204 er årsaken til anomal- 'høye Cu-verdier.anrikningav Cu-mineraleri tynne bånd mellom tuff og tufittlagav varierendemektighet. Her bør det detaljkartlegges og bores. Nord for Fiskevannetforefinnesen lokalitetmed høyere Zn-verdier. De synes å komme fra en sjiktbunnetmineralisering. Lokaliteten er ikke nærmere undersøkt,og skal granskes sommeren 1979 ved hjelp av mer detaljertemetoder. En meget tydeligog utpreget anomalisonefant man i vest mellom høyden 598 og 178. Her forekommermassive grønnsteiner::som er gjennomsattav Cu-mineralisertekvarts-karbonatsprekker. På noen av sprekkeneer det skjerpet. Feltet skal prøves undersøkt_/, ved hjelp av geofysiskemetoder for å få et overblikkover sammenheng og størrelse. Høyere Pb- og Zn-verdierfinnes vest for Nusseren og henger tilsynelatendesammen med de der iakttatte mineraliseringer. Høye Co- og Ni-verdier forekommerspredt. Det finnes ingen konsentrasjonover et større sammenhengendeområde. Syd for Nusseren fant man en anomal sone hvor fastfjellprøverviste inntil 3% Cu. Det er enda ikke klarlagt hvilken karakter mineraliseringen har. Det er planlagt geofysiske,geologiskeundersøkelser, røsking og eventueltboring. I svartskiferområdetsyd for Kvalsund er det blitt oppdaget en rekke sterke anomalier på Zn, Pb og Co; alle måvuideraog undersøkesi 1979.

8 ADMINI ONEN 7. Sennalandet En ca. 8 km lang kraftig magnetisk anomali øst for Suourassa, samt elektromagnetiskeindikasjoneri nærheten, førte til en større innsats av prøvetagnings-mannskaperog geofysikerei det temmeligoverdekkedeområde. Arsaken til de elektromagnetiske anomalieneer sannsynligvisen grafittskifer-horisontsom var funnet i et bekkeleie. Den magnetiskeanomali følger en sillaktiggabbrolegemesom strekker seg fra østgrensenav Veivann-gabbroenmot NE nesten til Nagjetvann. Nærmere undersøkelserviste at anomalien skyldes en m mektig sone, som inneholdtopp til 20% Ilemnitt og Magnetitt. Vanadiumsgehalteni noen prøver som ble tatt fra sonen varierte fra %. Vi anser denne sonen som et nokså interessant undersøkelsesobjekt,og det er planlagt å utføre bakkemålingermed protonmagnetometer,samt å legge et geokjemisknett over området for å analysereetter V, Ni, Cu, Cr, og Co. Det er forutsattat det bores 3-4 diamantborehullgjennom sonen. I samme distrikt står det igjen å se nærmere på endel isolerte EM-anomalier. Til slutt bør det nevnes at både de radiometriskeog nytegnete magnetiskekart bringer frem en rekke spørsmål som må besvares ut fra befaringerog eventuelleundersøkelseri feltet. Oslo, 5. juni 1979 Johann G. Heim

9

10 ULVERYGOENKOBBERFOREKOMST FINNMARK,NORGE. En petrografiskonalmgeologiskog mikrotermometriskundersøgelse. af JohannesFabricius Institut for almen geologi KfabenhavnsUniversitet. Speciale i malmgeologi Juli 1978,.

11 ULVERYGGEN KOBBERFOREKOMST. FINNMARK,NORGE. Resumb. Malmmineraliseringen i Ulveryggens arkosiske sandsten er betinget af sandatenens opepreekningi meso- og mikroskopiske spreekker,ihvilke høj-saline malmførende og malmdannende varme opløsninger har udfteldetkvarts og Cu-sulfi der.denne udfmldning af Cu-sulfider har ligeledes kundet sted hovedsagligt so chalcopyrit dissemineret i sandstenen,ved mikrotermometriske målinger på vmsr ke/gas-indeslutninger i åre- og matrixkvarts er disses salinitet bestemt til gennemsnitligt ca 35 mkvivalent vægt% Nael i intervallet wegt% salt. Det vises,at opløsningerne er af Na-Ca-C1 typen beetående af halit og CaC12 og/eller MgC12 og kun lidt sylvin.vmske/gas-indeslutningernes homogeniserings t,mperaturer er korrigeret for et skønnet litostatisk tryk på 5oo-800 bar for a, bestemme dannelsestemperaturerne,der findee i intervallet ca ca 400 Dor er inegtigeindicier for,at opløsningerne hurtigt er afkølet til ca 4000 fra vmsentligt højere temperaturer.malmlegemernes form og lødighedszonering viserlat opløsningerne er ascenderende,medens salinitet og temperaturer indicerer,at opløsningerne er af magmatisk oprindelse.prinuersulfidernechalcopyri bornit,digenit,chalcosin og måske covellin viser gennem adskillige afbland- ingsetrukturer,at sulfiderne er udkrystalliseret parafenetisk.hexagonal chalcoein viser med sikkerhed krystallisation i temperaturintervallet lo medens afblanding mellem bornit og digenit indicerer en temperatur i interval let 5oo -400.Primmrsulfiderne er mere eller mindre ascenderende omdannet men nmeten ikke påvirket af descenderende meteorisk vand.

12 - INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD side 1,ALMENGEOLCGI OG PETROGRAFI 1.1.INDLEDNING 1.2.REGIONALGEOLOGI 1.3.ULVERYGGENOG MALMFELTETSGEOLOGI 1.4.PETROGRAFI 2.MALMGEOLOGI 2.1.UNDERSØGELSESMETODER 2.2.MALMMINERALISERINGEN 2.3.MINERALOGI 3 VJESKE-GASINDESLUTNINGERI KVARTS FRA ULVERYGGENMALMFELT INDLEDNING 3.2.PRINCIPPERFOR MIKROTERMOMETRI ANALYSEMETODE PROVEMATERIALETOG INDESLUTNINGERNE ,5.MIKROTERMOMETRI-RESULTATER DISEUSEIONOG KONKLUSION e PETROGRAFIOG ALMEN GEOLOGI MALMMINERALOGI 41-5o 4.5.MIKROTERMOMETRISEEDATA KOBBERMINERALISERINGEN,FOREKOMSTENS DANNELSE OG METALKILDEN KONKLUSION 67 1.kendtligheder 68 REFERENCER BILAG: Geologiskkort over Ulveryggen,Repparfjord,Finnmark,Norge. PrøvetagningskortI. PrøvetagningskortII.

13 FORORD Det foreliggende arbejde omfatter en petrografisk,en malmmikroskopisk og en mikrotermometrisk undersøgelse af kobberforekomsten på Ulveryggen i Komagfjord vinduet,finnmark,norge.undersøgelsen er kommet i stand på foranledning af dr. H.UrbanIKebenhavne Universitet. Prøvematerialet til undersøgelsen blev indsamlet i sommeren 1974 sidelebende med andet arbejde i området og systematisk i en lo-dages periode i juli må-' ned 1976 Med økonomisk støtte fra Folldal Verk A/S.Det har været nødvendigt - særlig af heneyn til den mikrotermometriske undersøgelse - nt behnnele Toreliz. gende rapporter og afhandlinger om Ulveryggens,Komagfjord vinduets og Finnmarkens generelle prækaledoniske geologi for at opnå et grundlag til tolkning af malmdannelsen og de i malmfeltet optrædende kvartsårer. De petrografiske og malmmikroskopiske undersøgelser er foretaeet på Institu for almen geologi og den mikrotermometriske undersøgelse på Institut for petro logi,københavne Universitet, 1.ALMEN GEOLOGI OG PETROGRAFI, 1.1.INDLEDNING. Ulveryggen kobberforekomst ligger i Komarfjord tektnniske vindue på 70026' nordlig bredde,24 13' østlig længde i Kvalsund kommune,finnmark fylke,norge (Fig.1).Ulveryggen er en 525 m høj fjeldryg i nordøstlig forlængelse af SteinfjellIder som en højderyg strækker sig i retningen SV-Nø i vinduets nordestlig, del.malmfeltet findes i arkosisk sandsten på Ulveryggens sydøstlige flanke i 425 m højde o.h. ca 3 km syd for Repparfjord.reltet her en længde sf ca 2 km oj en bredde varierende fra ca lo m til ca loo m samt en dybde på ca Poo m (1976) Komagfjord tektoniske vindue,der ligger imellem 7o 10" og 70031' nordlig bredde samt 23 23' og 24 33' østlig længde,har kun vret genstand for geologis' undersøgelse i begrænset omfang: T,Dahll (HOLTEDAHL,1918),har udfærdiget et geologisk kort over det nordlige Norge indeholdende "Raipas Systemet" om Kvalsund. H.Reusch (HOLTEDAHL,1918) har 1891 kort beskrevet bjergarterne mellem Kvalsund og Beritsfjord ca 3 km vest for Kvalsund ved Kvalsundelvens udløb. HOLTEDAHL (1918) har indtegnet vinduete grænser lange kyeten på geologisk kort over Finnmark. STRAND (1952) har foretaget kartering af det meste af "Raipns suiten" på Rep parfjord-kortet i den nordlige del af vinduet. REITAN (1963) har på basis Pf feltarbejder i somrene udsrbejdet en generel geologisk beskrivelse af hele Komngfjord vinduet med geologisk kort i målestoksforhold 1:loo.000. Ulveryggene geologi er beskrevet nf STRAND (1952),REITAN (1957,1963) og i upublieerede rapporter af ARCHIBALD (1956,1957),BR1JINSMA(1964) og INGVALDSEN (1970) og malmgeologien af VOKEC (1956) på grundlag sf et mindre prpvemnteriale fra universitetet i Oslo. Forekomsten blev fundet ved århundredskiftet.i 19n3 satte et svensk sel-

14 - 2 - akab - Nordiska Grufaktiebolag - undersøgelser i gang og i 19o5 fik selskabet koncession på drift t et 3o km2 stort område.der blev foretaget prøvedrift frem til 1913,hvor driften blev standeet,da malmen efter datidens forhold var for fattig.i 1955 igangsatte det canadieke selekab Invex Corporation Ltd geo logieke undersøgelser,herunder ncesten 25oo m diamantboringer.dette selakab fandt heller ikke,at drift ville være lønsom.t 1963 fortsatte A/S National Induatri undersøgelserne geologisk og geofysisk.der blev boret ca lo.000 m diamantboringer og der blev påvist ca lo millioner ton malm med o.72% Cu. Folldal Verk A/S overtog rettighederne i 197o og påbegyndte produktionen juni Vedlagte geologiske kort er udarbejdet på grundlag af geologieke kort,der er udført af STRAND (1952),ARCHIBALD (1956),REITAN (1963) og BRUINSMA(1964) 1.2.REGIONAL GEOLOGI. Koma f ord tektoniske vindue udgør den nordvestlige del af Finnmarke pene planiserede preekambriske,krystalline basement,der indgår i det fennoskandiske ekjold.vinduet danner en domestruktur omgivet af kaledoniske bjergarter (Fig.1)Vinduet inddeles i to grupper: Repparfjord gruppen,der er celdet,og Saltvann gruppen (REITAN,1963). Re rf ord ru en inddeles i tre formationer,hvoraf den ældste formation - Holmvann formationen - hovedsaglig beetår af mørke suprakruetaler af så vel vulkanek (pudelava) som sedimentær oprindelse.holmvann formationen reg-. nes for at v-fere af karelisk alder: o millioner år som Finnmarks øvri ge krystallinske basement (REITAN,1963).Oruppens yngste formationer - Dogge- _ elv og Lomvann - er sandsteneformationer,der antages sedimenteret 1 bassiner det kryetallinske basement som molasse på shelfen i lighed med Finnmarke Aldete Sandatens Serie (OSS på figur 1),for hvilken alderen radiometriek er bestemt til ca l000-ca 600 millioner år (SIEDLECKA,1973). Saltvann ru en danner et 2-4 km bredt,godt 25 km langt bælte i vinduete nordlige del.oruppen strwkker eig fra den sydestlige ende af Repparfjord i sydvestlig retning til Gufevikklumpen,der består af overskudte kaledoniske bjergarter (Fig.1.).Saltvann gruppen er langs den nordvestlige gremse over-_ akudt af Repparfjord gruppene Holmvann formation.saltvann gruppene sydøetlige grwnee udgøree af en lodret forkastning til Holmvann formationen (Fig.2.) Saltvann gruppen omfatter nederet Steinf ell formationen bestående af arkosisk sandeten ed intraformationale konglomerater.dermest følger DjupelvT formationen,der beatår af et stærkt udvalset konglomerat i arkosisk sandaten Øverst findee Fiskevann formationen,en arkosisk sandsten med konglomerat af purpurfarvede mikroporfyrboller.oruppens top og basis er ikke blottet.densmegtighed er bedømt til mere end 2000 m,hvoraf Steinfjell formationen udgør minimum l000 m og Djupelv formationen omkring 800 m (REITAN,1963). Saltvann gruppene bjergarter er som Repparfjord gruppens foldet i temmelig åbne folder,der ofte er lidt asymmetriske med aksialplaner lueldende mod SØ. Akeernea retning er N0 tll ØN0.Akeialplanernes hteldning mod 50 viser,at

15 Kflics. 11's P : k.-- wtxrm CaIIM 11e= s0 4 0, Siland cr :, ' / S4 i j W -rsør S ss? Gutsvak FJORD rindutt xoør,, vu / $# 46?,- a.49.' Alp /e..14, ø Vrr / ' V3.' f't fr t» c 1 otr Persanger Sands1en GAISSA rroppt ALTESS vindat OSS Itty~Mill* beissffiw Fig.l.De prmkambriske vinduer og Gaissa nhppen i Vest-Finnmark. OSS: Oldr Sandstone Series.thermereforklkring sidege-nbet i ALTA vinduef Steinfjell formationen indrammede område r gengivet som Geologisk kort over Ulveryggen.Efter HOLTEDAft (1918),REITAN (1963, 1964),,WHITE (1969) og ROBERTS (1974).

16 foldningen er prekaledonisk,fordi det kaledoniske tryk var rettet fra NV, hvilket også var årsag til foran omtalte overskydning af Repparfjord gruppen langs NV-grensen (REITAN,1963). I Saltvann gruppen findes særltg i den sydøstlige del flere gabbroide og nogle få ultrabasiske intrusioner,der skærer formationernes lagdeling diskordant.i kontakten findes i adskillige tilfelde små folder,hvis akser er parallelle med gruppens foldeakser.intrusionerne er således eldre end foldningen. De ar metamorfoseret i samme facies som værtsbjergarterne. NV Noimminn formation is0.12,.ti,1 :1'it I.4 i i :ii Nolmvann formation Fig.2.Tværprofil NV-SØ over UlveryFgen med indtegnet malmfelt grube 011e. Bemærk den formodede forkastning ved V.Ariselv og hovedforkastningen ved Ø.Ariselv,jf Geologisk kort.efter REITAN (1963) og INGVALDSEN (197o). 1.3.ULVERYGGEN OG MALMFELTETS GEOLOGI. Steinfjell formationen,hvori malmmineraliseringen ligger,danner en ca 14 km lang antiklihal med retning omtrent VSV-ØNØ.Aksedykket er moderat mod henhold vis VSV og ØNØ fra en kulmination over Steinfjell.Antiklinalens udløber mod ZNØ fra Steinfjell - UlverygFen - er i aksialplanet intruderet af en diabas ike (Geologisk kortr,fig.2). Malmfeltet findes på en lille antiklinal svagt diskordant på Ulveryggen chitiklinalenpå dennea sydøstlige flanke.malmfeltets antiklinal har et noget bugtet forleb med retningen ca N5o0.0mtrent ud for feltets vestende findes en depression,imod hvilken foldeaksen dykker fra begge sider.aksens nordøstlige del dykker ca 350 mod SV og den sydvestlige del ca 2o mod NØ.Antiklinalen forteetter i eydvestlig retning ca 12oo m uden for det geologiske korts område,hvor den afekeres af den lodrette forkastning ved C.Ariselv (Fig.2) - i. det følgende benevnt hovedforkastnin en - på 30-grensen mellem Holmvann og Steinfjell formationerne.flere andre folder i Steinfjell formationen afskeres ligeledes af hovedforkastningen,der således er yngre end foldningen. Støretedelen af hovedforkastningen er ikke blottet men dekket af recente sedimenter i elvdalene.hvor forkastningen er blottet - f.eks.i nærheden af afekteringenved malmfeltete antiklinal - ses en mylonitiseret zone men ikke harniskflader.forkastningen har bevirket,at der i Steinfjell formationen er indpresset linser af grønsten og chloritsandsten hørende til Holmvann formati onen og tilevarende i denne linser af Steinfjell formationens arkosiske sandsten.i Ulveryggen området følger hovedforkastningen Østre Ariselv og viser 1 de få blotninger en hældning mod 80 på 8o.REITAN (1963,fig.13,p.48) har

17 anfert en formodet lodret forkastning også lange Vestre Ariselvlsåledes at I Ulveryggen med malmfaltet er nedforkastet i forhold til den mellem de to elve værende blok,der ligeledes hører til Steinfjell formationen (Fig.2). I malmfeltet og i dettes umiddelbare nærhed findes mange mindre forkastninger (Fig.3) og et etort antal større sprmkker (Fig.4).Udenfor det geologiske korta område bliver disse vertikale forkastninger og sprmkker ligesom folderne afskåret af hovedforkastningen.sprmkkesystemet her en hovedsprmkkeretning ca N450 og en anden dominerende retning ca 14o0.Retning 450 synes også at were den vigtigate strukturelle retning i området,da lagenes strygning 1 er overvejende i denne retning,ligesom malmlinsernes lrengeteakse i det store I og hele har denne retning.mange steder er der udviklet en fin vertikal cleavage samme retning.... Fiv-,3.Stejltståendeca 15 m høj forkastningsvitgme.!retning N45') i den nordørritge del af grube 011e (Geologisk kort).den grønlige farve skyldes ikke malachit men fo.tografiskblåstik. Sandstenen er gennemsat af utallige små kvartsfyldte sprmkker uden foretrukken orientering.i enkelttilfieldeer sprmkkerne 1-li cm brede og omkring I lo cm lange.normalt er de vmsentligt mindre.formen er uregelmmsaig aigmoidal m eller retliniet.de store sprmkker/forkastninger har ikke kvartsfyldning og er kun stedvis mylonitieeret i etørre grad.dersom der er udviklet harniskfladerger diese så fint udformede,at en bedømmelse af nettoforkastningebewegelsen ikke er mulig. Steinfjell formationene Ulveryggen afsnit er et tykbeenket,massivt,dårligt sorteret,umodent sediment med flere konglomeratiske indslag (Fig.4 og 5). Krydelejring er almindeligt forekommende (Fig.6).Krydalejringen viser med sikl kerhed,at formationen ikke er inverteret.tynde lerede slirer forekommer sporadisk.de mange konglomeratiske indelag med relativt emå konglomeratboller I vieer et middelhejt energiniveau.den beenkede,lagdeltesandeten uden wevnevmr-i dige konglomerater er sedimenteret på dybere vand med et lavere energiniveau I

18 - 6 - nd de mere grovklastiake,krydslejrede og konglomeratiske afshit.der synee tedvis at have fundet kanaldannelse sted lille skala (Fig.7).Ner udmunding n af Østre Ariselv i Repparfjord findes et groft konglomeratlag med angultere kvartaltboller af størrelse op til loxlo cm (STRAND,l952,fig.2,REITAN,l96. fig.8).laget kan enten tolkee som kanaldannelse eller dannet på lavt vand med hejt energiniveau af materiale,der kun hsr heft.en_wat_kort transnort-. vej.laget er ikke nærmere undersøgt. Fig.4.Tykbenket,dårligt sorteret sandsten umiddelbart NØ for grube Erik med strygning-heldning 8o-458.De markante stejltstående sprekker har den dominerende retning N450,Benkene har en megtighed på op til l :1;ft ;atr. r.l4'>& :A/:; f 4 fi i Fig.5.Grube John.Dårligt sorteret lagdelt konglomeratisk sandsten.konglomeratet består af subangulære kvartsitboller,hvis ltengstedimension ofte følger lagdelingen.

19 flk * i't '..;`41S; f ". tts tt ' 1. Fig.6.Grabe John.Krydslejring i mellemkornet sandsten.krydslejringen i blokktn viser som i den faststående sandsten,at formationen ikke er inverteret.hammerens langde: 35 cm. E fl -,...*,.:..z fr.. s,,, ir *44 r. : : lal...k.,. ti '1. A I,..' :, '. C-'#' '" ' ' 4 :3, ;,C.C.:4' IX:);:. ' - * - W'ggr st4i Fle I nrube John.Kanaldannelse (?) med kvartaitkonglomerat.de cm-store kongloms mtboller er orienteret med den længste dimension vinkelret på strømnin,,-laingen,der er vinkelret. på billedplanet. I walafeltet findes flere diabas dikes,der for de flestes vedkommende er parallelle med antiklinalernes aksialplaner og forkastningerne (Geologisk kort).en enkelt lille dike med nordlig retning skærer hen over malmfeltet. I den etore dikei Ulveryg antiklinalens akeialplan findes på dens nordeide NV for grube Erik et skærp - Karls skjerp - med pyrit,chalcopyrit og en smule bornit (Prøvetagningskort In.sulfiderne findes hovedsaglig på sprækker med kvarte og calcit.i de dikes,der findes i forbindelse med malmfeltet,findes en del dissemineret pyrit og chalcopyrit i meget små korn samt enkelte cm-store specularitkrystaller. WZPII

20 Ved mikroskopiske undersøgelser af polerprøver og tyndslib er der fundet enkelte rester af orgenismer i prøver fra malmfeltets grube 011e og Hans. Fossilerne er bestemt til Leiosphaera (Fig.8) (Jens Morten Hansen,Danmarks Geologiske Undersøgelse,personlig meddelelse).fossilet er meget primitivt, idet det har regelmessig form og kun har meget svagt udviklede spikler eller protuberanser på ydervæggen.leiosphaera,der er en sphaeromorph acritarch,dateres til sen prækambrium-kambrium.acritarcher er marine algeorganismer. s Fig.8.Silificerede fossile algeorganismer af typen sphaeromorph acritarch, Leiosphaera.Bemærk de diminutive protuberanser udvendig på ydervæggen. Malmfeltet inddeles i Østfeltet med grube Erik længst mod NØ og grube John, Hovedfeltet med grube 011e samt Vestfeltet.Hovedfeltet og Østfeltet er i drift og Vestfeltet er under begyndende drift.udover de nævnte felter findes grube Hane syd for Vestre Ariselv ca 12oo m NØ for grube Erik.Grube Hana findes således i den i forhold til Ulveryggen formodet opforkastede blok mellem Vestre og Østre Ariselv.Gruben,der ikke er i drift,befinder sig i ca 25o m højde over havet.hovedmineraliseringen synes at fortsætte i sydvestlig retning ca 15oo m SV for Steinvann i det geologiske korts nederste venstre hjørne.dette sydvestlige mineraliserede område kaldes Hroarfeltet (Prøvetagningskort I).Feltet er ikke i drift og der er kun foretaget ganske få diamantboringer. 1.4.PETROGRAFI. Til denne undersøgelse blev 118 bjergartsprøver indsamlet på de pi vedlag. te prøvetagningskort I og II angivne positioner.prøvetapningskort I viser ind- samlingen i 1974.Prøverne blev taget uden nærmere stedbestemmelse i grube 011e i overfladen og på 1.strosse - skraveret område grube Hans på affaldsbunke og istollevæg samt i Hroarfeltet fra borekærner og en stejlvæg.prøvetagningskort II viser indsamlingen i 1976 med positionsangivelse således: i grube 011e på 3.strosse og i grube Erik og John på 1.strosse.Af de indsnmlede prøver er der fremstillet 30 tyndslib til petrografisk undersøgelse. Steinfjell formationen består af en mellemgrå til lysegrå sandsten,der i malmfeltet er lys gulliggrå til lys brunlipgrå.den gullipe farvetone skyldes en stærkere feldspatforvitring som følge af en væsentligt kraftigere opsprækning.sandstenen er meget heterogen med kornstørrelser fra grov- til finkornet.

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011 Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Bergvesenet Postboks 3021. 7002 Trondheim. Rapportarkivet. BV3441 Boks nr. 04 Nordland

Bergvesenet Postboks 3021. 7002 Trondheim. Rapportarkivet. BV3441 Boks nr. 04 Nordland Bergvesenet Postboks 3021. 7002 Trondheim Rapportarkivet Bergvesenet rapport nr Intern Journal nr Internt arkiv nr Rapport lokalisenng Gradering BV3441 Boks nr. 04 Nordland Kommer fra..arkiv Ekstern rapport

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

wp t r-prrrsfir Ir, rrs 1 mr-p P1 nr np: Johnnrirr- ri Insti tst fmr mpr1 v.pn1oni

wp t r-prrrsfir Ir, rrs 1 mr-p P1 nr np: Johnnrirr- ri Insti tst fmr mpr1 v.pn1oni ? wp t r-prrrsfir Ir, rrs 1 mr-p P1 nr np: mi rntnrmmn t r i Sf, Rf Johnnrirr- ri Insti tst fmr mpr1 v.pn1oni Køhenhsvnn tet. flpert-i10.in 1 t 1. ULVERYGGEN KOBBERFOREKOMST. FINNMARK,NORGE. Resume. Malmmineraliseringen

Læs mere

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND

NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Nuuk, Greenland 2. March 2011 Meddelelse nr. 02/2011 Side 1 af 5 NUNAMINERALS: ( NUNA ) FINDER 14 KOBBER-GULD MÅL I INGLEFIELD LAND Resumé NunaMinerals kan med glæde meddele fundet af 14 kobber-guld-efterforskningsmål

Læs mere

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias

Læs mere

Kvartalsrapport for 3. kvartal

Kvartalsrapport for 3. kvartal 30. oktober 2007 Meddelelse nr. 39/2007 www.nunaminerals.com Kvartalsrapport for 3. kvartal NunaMinerals har i 3. kvartal gennemført en intensiv efterforskningsindsats. Der er i alt indsamlet flere end

Læs mere

Meteorologisk institutt

Meteorologisk institutt Meteorologisk institutt Lars Petter Røed John Smits Nils M. Kristensen Vær, vind og strøm Færderseilasen 2013 Meteorologisk institutt Husker du i fjor? 3 Husker du i fjor? 4 To gode nyheter fra MET: #1

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

Mars, den røde planet...

Mars, den røde planet... Mars, den røde planet... Introduktion Mars er kendt som den røde planet og Jorden kaldes ofte for den blå planet. 1 At dette er helt rimeligt, kan ses på billederne nedenfor... Figur 1 Den røde planet

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN

GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN GEOFYSISK KORTLÆGNING AF GRØNLAND FRA LUFTEN Leif Thorning og Thorkild Maack Rasmussen Parti fra Godthåbsfjorden i Vestgrønland med renskurede, prækambriske bjergarter. Her er det muligt at beskrive de

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

Magmatisk differentiation I

Magmatisk differentiation I Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER

MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER MÅLING AF MELLEMATOMARE AFSTANDE I FASTE STOFFER Om diffraktion Teknikken som bruges til at måle precise mellematomare afstande i faste stoffer kaldes Røntgendiffraktion. 1 Diffraktion er fænomenet hvor

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins

Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske molybdænprovins HENRIK STENDAL OG HANS URBAN DGF Stendal, H. & Urban H.: Metoder og resultater af 5 års prospektering i den sydvestnorske

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus

Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus Dome-bassin strukturer i grundfjeldet mellem Kolbotn og Bunnefjorden, Akershus CLAUS ZETTERSTRØM Zetterstrøm, C. 1973: Dome-basin structures in the bedrock between Kolbotn and Bunnfjorden. Norges geol.

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Undersøgelse af flow- og trykvariation

Undersøgelse af flow- og trykvariation Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

Bacheloruddannelsen 1. år E15

Bacheloruddannelsen 1. år E15 Bacheloruddannelsen 1. år E15 2 v/jan Fugl 3 Projektionstegning Projek tion -en, -er (lat.pro jectio, til pro jicere-, kaste frem, af pro frem + jacere kaste; jf. Projekt, projektil, projektion) afbildning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.

I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen. Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4

Harald Michalsen og Lasse Storr-Hansen TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 Indholdsfortegnelse 1 af 13 TPLAN FORBEDRINGER I VERSJON 28.3 2007-2008...2 DET NYE DOKUMENTINTERFACE...4 TPLAN OG FILER...5 SKOLEKODEN SOM EFTERNAVN... 5 HVAD SKER DER OMME BAG VED... 6 FILER - NYT DOKUMENT...

Læs mere

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien.

6.6 Arsen. I 4 af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I af boringerne, som indvinder grundvand fra de dybere magasiner, er der fundet pesticider under grænseværdien. I Kasted ose boringerne K (DGU nr. 9.977) er der fundet Bentazon og echlorprop og K (DGU

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Granit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK

Granit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK Granit bordplader... kvalitet hele vejen igennem November 2007 DK Horn Bordplader A/S blev grundlagt i 1991 af Karl Nielsen og Ove Jørgensen og er i dag blandt Danmarks førende producenter af kvalitetsbordplader

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

service a/s Leveringsprogram

service a/s Leveringsprogram service a/s Leveringsprogram Aluminium KOBBER MESSING BRONZE 1 INDUSTRIENS METAL LEVERANDØR VrøndingVEJ Finder 4 lund du ikke det 8700 du Horsens søger, ring og Tlf. forhør 75 63 nærmere. 19 99 Fax 75

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Hvordan er de forbundet?

Hvordan er de forbundet? Hvordan er de forbundet? Plade Tectoniske Rock Cycle Sedimentære og vulkanske processer foregår på Jordens overflade Plutonske og metamorfe processer foregår under Jordens overflade Magmatiske, sedimentære

Læs mere

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08

Side 1 Færøsk-Kapitel 74-141863 30/9/08 Kapitel 74 KOBBER OG VARER DERAF Bestemmelse 1. I dette kapitel forstås ved: a)»raffineret kobber«metal, der indeholder mindst 99,85 vægtprocent kobber; eller metal, der indeholder mindst 97,5 vægtprocent

Læs mere

Fader, du har skapt meg

Fader, du har skapt meg ader, du har skapt meg gm & bc 7 dm gm a - der du ha - r skapt meg Liv - et mitt e - g 7 & b gir deg dm Ta gm meg 7 bruk meg 2. Jesus, du har frelst meg...osv... 3. Hellig Ånd, kom og styrk meg... osv...

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE

EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE JOHN A. MACFADYEN MACFADYEN, J. A.: En mulig forekomst af suprakrustal-bjergarter i Austad-området, Sydnorge. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Interferens og gitterformlen

Interferens og gitterformlen Interferens og gitterformlen Vi skal studere fænomenet interferens og senere bruge denne viden til at sige noget om hvad der sker, når man sender monokromatisk lys, altså lys med én bestemt bølgelængde,

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT

BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

FIRST LEGO League. Herning 2012

FIRST LEGO League. Herning 2012 FIRST LEGO League Herning 2012 Presentasjon av laget Twix's Mean Machines Vi kommer fra Haderup Snittalderen på våre deltakere er 14 år Laget består av 4 jenter og 2 gutter. Vi representerer Haderup Skole

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Elevundersøkelen ( >)

Elevundersøkelen ( >) Utvalg Gjennomføring Inviterte Besvarte Svarprosent Prikket Data oppdatert Stokkan ungdomsskole-8. trinn Høst 2013 150 149 99,33 14.01.2014 Stokkan ungdomsskole-9. trinn Høst 2013 143 142 99,30 14.01.2014

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler.

Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Sikkerheden ved beregning af rammede betonpæles bæreevne i dansk moræneler. Poul Larsen GEO - Danish Geotechnical Institute, pol@geo.dk Ulla Schiellerup GEO - Danish Geotechnical Institute, uls@geo.dk

Læs mere

Massespektrometri og kulstof-14-datering

Massespektrometri og kulstof-14-datering Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

Magma Geopark-projektet

Magma Geopark-projektet Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd

Læs mere

AAU Landinspektøruddannelsen

AAU Landinspektøruddannelsen AAU Landinspektøruddannelsen Universal Mercator Projektion Mads Hvolby, Nellemann & Bjørnkjær 2003 UTM Projektion Indhold Forord Generelt UTM-Projektiionen UTM-Nettet Specifikationer for UTM-Projektionen

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde

Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ j.nr. 2544. Morten Johansen & Mikkel H. Thomsen Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ 2544 KUAS

Læs mere

Lokalplan. nr Område ved IlNy Skovlund" HOLSTEBRO KOMMUNE

Lokalplan. nr Område ved IlNy Skovlund HOLSTEBRO KOMMUNE Lokalplan nr. 150 Område ved IlNy Skovlund" HOLSTEBRO KOMMUNE Matr. nr.: 1 k, Nybo Gårde, Tvis.Stempel:25,OOkr. /L- - &/ HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 150. STE MPE L.MÆ RKE Anmelder: KUN GYLDIGT MED

Læs mere

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

Badevandsprofil Sanddobberne

Badevandsprofil Sanddobberne Badevandsprofil Sanddobberne Ansvarlig myndighed: Odsherred Kommune Natur, Miljø og Trafik Rådhusvej 75 4540 Fårevejle Tlf: 59 66 60 08 E-mail: vand@odsherred.dk Hjemmeside: www.odsherred.dk Medlemsstat

Læs mere

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov

Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed. Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære LOGIK og skjønhed Mads Jylov Et lident skrift til forståelse og oplysning om jernets molekylære logik og skjønhed Copyright 2007 Mads

Læs mere

Hvidebæk Fjernvarmeværk

Hvidebæk Fjernvarmeværk Hvidebæk Fjernvarmeværk Prøvegravningsberetning for planlagt etablering af solfangeranlæg KAM journal nr. 2011 014 Sagsnr. 11-435 Ubby Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednummer 03. 01.09 Matrikel

Læs mere