Bergvesenet Postboks 3021, 7002 Trondheim Rapportarkivet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bergvesenet Postboks 3021, 7002 Trondheim Rapportarkivet"

Transkript

1 Bergvesenet Postboks 3021, 7002 Trondheim Rapportarkivet Bergvesenetrapport nr InternJournalnr Interntarldvnr Rapportlokallsering Gradering BV 1013 Trondheim APen Kommerfra..arkiv Eksternrapportnr Oversendtfra Fortrolig pga Fortroligfra dato: Tittel Malmleting innen KomagCordvinduet 1978 Forfatter Johann G. Heim Dato Bedrift Folldal Verk A/S Kommune Fylke BergdIstrIkt 1: kartblad 1: kartblad Finnmark Finnmark Fagområde Dokumenttype Forekomster Geologi geofysikk Rødfie11Porsa gruver Backes gruve geokjemi boring Ulveryggen, Repparfiord Råstofftype Emneord Malm/metall CuPb Sammendrag Undersøkelsesarbeidene innen KomagOordvinduethar, bortsett fra diamantboringen, gått som planlagt. En rekke geologiske og malmgeologiske spørsmål er blitt løst i løpet av sommersesongen 1978, men ikke desto mindre er det dukket opp nye problemstillinger. Rapporten opopsummererde i 1978 oppnådderesultater, og skisserer de oppgaverdet gjelder å løse i 1979.

2 AD M IN I STRASJO N E N MALMLETINGEN INNEN KOMAGFJORDVINDUET Undersøkelsesarbeidene innen Komagfjordvinduet har - bortsett fra diamantboringen - gått som planlagt. Tilbakeholdenhet på boringssiden skyldes at vi gjerne ville få ytterligere opplys-, ninger om de feltene som skulle bores i før vi satte igang så kostbare undersøkelser. En rekke geologiske og malmgeologiske spørsmål er blitt løst i løpet av sommersesongen 1978, men ikke desto mindre er det dukket opp nye problemstillinger. I de følgende avsnitt vil undertegnede forsøke å oppsummere de i 1978 oppnådde resultater, og skissere de oppgaver det gjelder å løse i Ulveryggen felt Ulveryggen står sentralt i våre anstrengelser. Hovedintensjonen er nå å fremskaffe en modell som vi kan benytte for å vurdere Ulveryggens malmpotensial og lete etter lignende forekomster. Det viktigste spørsmål i denne sammenheng er Ulveryggen-malmens Følgende genetiske modeller har vært utviklet og diskutert: Tilføring og utfelling av metaller gjennom hydrotermale løsninger fra ukjent kilde (i sammenheng med en regional hydrotermalfase). Utfelling av kobbermineraler gjennom nedsigende forvitringsløsninger. Tilføring av metallførende løsninger gjennom grunnvannsstrømninger under kontinentale forhold og utfelling ved senkning av vannspeilet eller fordampning. utfelling og avsetting av metaller i en "tidal flat" miljø (grense fluviatil - marint miljø). Tilføring og utfelling av metaller i sammenheng med lokalt subvulkansk virksomhet.

3 Seded.ztt ADMINI ONEN En endelig bevisføringilfavør av-noen av de forannevntemuligheter mangler ennå. Hypotesen som er nevnt under "e" er i 1978 komnet i tillegg til mulighetenea - d. På grunn av dennes eventuelle store betydning,vil undertegnedegi en mer detaljert fremstilling av de nyoppdagetemomenter: Mens de rutinemessigeundersøkelserpågikk innen Ulveryggenfeltet fant våre medarbeidere (dr. Gerhard Dreyer:, død) en reaksjonssonemellom Steinfjell-formasjonenskvartsitterog de basiske sills, som gjennomsetterformasjonendiskordant. På fargebildenesom var laget i forbindelsemed GNU's "remote sensing" forsøk over det samme område, oppdaget vi en litt lysere sone i kontakten til de basiske sills. Ved nærmere undersøkelseviste det seg at Fe-, Mg- og Al-silikatenevar en 2-3 m bred sone blitt erstattet av kvarts, Fe- og Cusulfider. Sonen er utvilsomtet kontaktfenomen. Store anrikningerav Cu-sulfiderer her ikke sannsynlig,hvis man legger til grunn bare de vekselvirkningersom foregår i.en slik kontaktsone. Ved nærmere granskning av sillene fant vi at den basiske linsen innen John-feltetog det såkalte Paulfelt hadde en uvanlig struktur: De er sammensattav ± runde og kantede bruddstykkerav basitten i en mer eller mindre basisk matriks, som lokalt er oppblandetmed de for Steinfjellformasjonenkarakteristiskeblå kvartskorn.mot grensen finnes bruddstykkerav Steinfjell-formasjonensbergarter. Det er nærliggendeå tolke de basiske linsene fra John- og Paul-feltetsom vulkanske eksplosjonsbreksjer(pyroklastitter). Eksplosjonenesom fører til slike breksjer skjer når magmatiske instrusjonerkommer under sin bevegelse oppover i skorpen berøring med grunnvann. Den hete kjemisk aggressivedampfasen klarer å løse ut metaller av det delvis finknuste steinmaterialet. De tungmetallenesom er overført i løsning presses høyere nivåer, hvor bergtrykketer mindre, inn idet tektoniske sprekkesystem. Den migrerer dem inntil damptrykketavtar og metallene felles ut.

4 ,cadri ours 3. ADMINI NEN Malmlegemersom er oppstått på en slik måte vil ha en form som er bestemt av det tektoniskemøsteret og andre vegsomhetsparameteresomer fastlagtgjennom sedimentasjonsprosesser, dvs, formen ville i en sediment av typen Steinfjell-formasjon være uten markante grenser. At dettektoniskesprekkesystemi Ulveryggen kan ha vært åpent mens de basiske sills intruderteser ut til å være sannsynlig etter at den nå eksisterendedagsoverflate bare ligger ubetydelig lavere enn den prekambriskeforvitringsoverflate. (Dettenivå kan konstrueresved hjelp av fallvinkelog posisjorenavautoktonekambriske sedimenter.) Et moment som kaster et mere tvilsomt lys på den skisserte genetiskeprosess er den kvantitativekontrollen: Innen Ulveryggen-feltetfinnes det fordelt på ulike mineraliseringer ca tonn Cu. Forutsetterman at en gjennomsnittlig basitt inneholder100 ppm Cu, måtte man utlute totalt 800 mill. tonn basittmateriale. Dette betyr at basittenemåtte være av en helt annen størrelsesorden. Hvis i denne sammenhengden fremsatteteorien skulle gjelde, så måtte det basiske magma ha inneholdtadskilligmere Cu enn 100 ppm. Her finnes det muligens forbindelsetil den regionale hydrotermalevirksomhet som kan spores over hele vinduet (kvarts-gangermed kalsitt og tungmetallsulfider). Undersøkelsesplanerfor 1979 De tektoniskeundersøkelserutvides med malmpetrografiskei sporelementog sedimentologiskegranskninger. Diamantboringpå Nordfeltetved Småvannene - sjiktanalyseevtl. mineraliseringerpå grensen mellom kvartsitt og konglomeratformasjonen,som påvirker Widevannets kjemiske sammensetning. Diverse geofysiskemålinger i hovedsak IP-malinger. Analyseprofilermed "portableisotopfluorescensanalyser over Ulveryggenog tilstøtendeområder, for å studere mineraliseringens fordeling i et større felt.

5 siseints 4. ADMINI ONEN Blysonen - Rødfjell Allerede i første fase av feltsesongen1978 vakte blysonen NGU's interesse. Vi vurderte dens økonomiskemuligheterog blottet sonen som var kjent fra før ved et enkelt skjerp ved hjelp av skjerpegrøfter. Deretter ble det boret 3 diamantborhulli mellom 50 og,100 m lengde. Borkjerneneviste bare svake blykonsentrasjoner, men temmeligkompleksegeologiske forhold. Kjerneprøveneer blitt beskrevet av Folldal Verks folk, og vil i den nærmeste tid bli oversendt til NGU for videre undersøkelseetter dens sedimentologiske miljø og sporelementer. Det var prøvet en rekke geofysiskemetoder over blysonen,bl.a. motstandsmålinger(ansotropieffekt),selvpotensialmålingero.a. Det ser ut til at IP-målingergir best resultat. På bakgrunn av den meget moderate geokjemiskerespons fra blysonen anbefalesdet å undersøke den videre mot sydøst (til Repparfjordelven),ved hjelp av IP-målingerog lokal prøvetagning. Ved positivt resultatkontrolleres anomalienemed diamantboring. Det bør nevnes at blysonen her er indikertved de radiometøriskehelikoptermålinger. De andre stratigrafisk(paleografisk)sammenlignbarehorisontersynføres og prøvetas. Ved alle de nevnte undersøkelsesmetodergår vi ut ifra at blykonsentrasjonenskyldes forvitringsprosesseri et limnisk terrestriskmiljø i prekambrisktid. Ultrabasitt-prosjektet Prøvetagningsarbeidenei sammenhengmed dette prosjekteter blitt avsluttet sommeren Som fremlagt i tidligererapport fra 1977 har prospekteringav ultrabasittlegemerinnen Komagfjordvinduet ikke vært en umiddelbarsuksess. For å løse noen prinsipielle mikrokjemiskeog mineralogiske- og delvis også genetiskeproblemer, har vi gått inn i et samarbeidmed NGU. NGU's arbeid finansieres

6 i7a7;ztets ADMINI OMEN 5.. her over de bevilgningersom Folldal Verk A/S har fått og av egne midler. Ved siden av NGU's arbeidsprogramstår det igjen å måle noen av de svakt mineralisertesoner med VLF på ulike'steder. Undersøkelseri 1978 har heller ikke ført til resultateri den retning. Feltet ved indre Breiryggener blitt kartlagt,prøvetatt og delvis målt med VLF. Det samme undersøkelsesoppleggetble brukt for en langstraktultrabasittsonene for Porsavannene,et mindre område ved Korsfjordenog ultrabasittenved Veivannet. På nordvestendenav Rødfjelletble det målt flere prøveprofiler over den elektromagnetiskehelikopteranomalien(egenpotensialog spesifikkmotstand,magnetisk totalfelt). Det planleggesdiamantboring i en sone som er karakterisertav lav motstand, høy selvpotensiale,men lav magnetisk verdi. En lignende konstellasjonskal Lbores på ved Småhaugene. Her finnes det en sone med høyere Cu-verdier som må undersøkesmot dypet. Et viktig punkt for undersøkelseri 1979 er granskningenav de gabbrolegemersom er assosiertmed ultrabasitteneetter den gehalt av tital og vanadin. Inn under denne oppgaven går også kartleggingen av arealene mellom ultrabasittkompleksenefor å studere deres regionale plasseringsmønster. Porsa-feltet Porsa-feltethar tiltrykketspesiell oppmerksomhetpå grunn av uranfunn på tippene til Backes gruve,.og ved mindre skjerp i nærheten. Selv om Porsa-feltetsbergrettigheterberor på staten, har Folldal Verk A/S erklært seg villig til å undersøke dette fenomenetnærmere. Vår interesseer begrunneti antagelsenat lignende hydrotermale gangmineraliseringerer spredt over hele arealet til Komagfjordvinduet. Som mineralerer her blitt identifiserturanbekertssamt et dusin sekundæreuranmineraler. Mineralogiskundersøkelseav prøvene pågår.

7 SizejrniteX ADMINI ONAN 6. Vest-distriktene Målsettingen for de geokjemiskeundersøkelseri Vestdistriktene 1978 var å kontrollereanomalidragenefra NGU's geokjemiskeundersøkelser og lokalisereanomale soner nøyaktigstmulig. Dette ble gjennomførtved hjelp av tette "geokjemiskenett". Bekkesedimentundersøkelserpå Nusserensnordhellingviser verdier som ligger over den vanlige bakgrunnen. Her peker to anomalisonerseg spesielt ut. Arsaken til disse sonene er ikke kjent, og de skal granskes nærmere til sommerenved hjelp av fast-fjellprøver(evt.boring). øst for Nusseren nord og øst for vannet 204 er årsaken til anomal- 'høye Cu-verdier.anrikningav Cu-mineraleri tynne bånd mellom tuff og tufittlagav varierendemektighet. Her bør det detaljkartlegges og bores. Nord for Fiskevannetforefinnesen lokalitetmed høyere Zn-verdier. De synes å komme fra en sjiktbunnetmineralisering. Lokaliteten er ikke nærmere undersøkt,og skal granskes sommeren 1979 ved hjelp av mer detaljertemetoder. En meget tydeligog utpreget anomalisonefant man i vest mellom høyden 598 og 178. Her forekommermassive grønnsteiner::som er gjennomsattav Cu-mineralisertekvarts-karbonatsprekker. På noen av sprekkeneer det skjerpet. Feltet skal prøves undersøkt_/, ved hjelp av geofysiskemetoder for å få et overblikkover sammenheng og størrelse. Høyere Pb- og Zn-verdierfinnes vest for Nusseren og henger tilsynelatendesammen med de der iakttatte mineraliseringer. Høye Co- og Ni-verdier forekommerspredt. Det finnes ingen konsentrasjonover et større sammenhengendeområde. Syd for Nusseren fant man en anomal sone hvor fastfjellprøverviste inntil 3% Cu. Det er enda ikke klarlagt hvilken karakter mineraliseringen har. Det er planlagt geofysiske,geologiskeundersøkelser, røsking og eventueltboring. I svartskiferområdetsyd for Kvalsund er det blitt oppdaget en rekke sterke anomalier på Zn, Pb og Co; alle måvuideraog undersøkesi 1979.

8 ADMINI ONEN 7. Sennalandet En ca. 8 km lang kraftig magnetisk anomali øst for Suourassa, samt elektromagnetiskeindikasjoneri nærheten, førte til en større innsats av prøvetagnings-mannskaperog geofysikerei det temmeligoverdekkedeområde. Arsaken til de elektromagnetiske anomalieneer sannsynligvisen grafittskifer-horisontsom var funnet i et bekkeleie. Den magnetiskeanomali følger en sillaktiggabbrolegemesom strekker seg fra østgrensenav Veivann-gabbroenmot NE nesten til Nagjetvann. Nærmere undersøkelserviste at anomalien skyldes en m mektig sone, som inneholdtopp til 20% Ilemnitt og Magnetitt. Vanadiumsgehalteni noen prøver som ble tatt fra sonen varierte fra %. Vi anser denne sonen som et nokså interessant undersøkelsesobjekt,og det er planlagt å utføre bakkemålingermed protonmagnetometer,samt å legge et geokjemisknett over området for å analysereetter V, Ni, Cu, Cr, og Co. Det er forutsattat det bores 3-4 diamantborehullgjennom sonen. I samme distrikt står det igjen å se nærmere på endel isolerte EM-anomalier. Til slutt bør det nevnes at både de radiometriskeog nytegnete magnetiskekart bringer frem en rekke spørsmål som må besvares ut fra befaringerog eventuelleundersøkelseri feltet. Oslo, 5. juni 1979 Johann G. Heim

9

10 ULVERYGOENKOBBERFOREKOMST FINNMARK,NORGE. En petrografiskonalmgeologiskog mikrotermometriskundersøgelse. af JohannesFabricius Institut for almen geologi KfabenhavnsUniversitet. Speciale i malmgeologi Juli 1978,.

11 ULVERYGGEN KOBBERFOREKOMST. FINNMARK,NORGE. Resumb. Malmmineraliseringen i Ulveryggens arkosiske sandsten er betinget af sandatenens opepreekningi meso- og mikroskopiske spreekker,ihvilke høj-saline malmførende og malmdannende varme opløsninger har udfteldetkvarts og Cu-sulfi der.denne udfmldning af Cu-sulfider har ligeledes kundet sted hovedsagligt so chalcopyrit dissemineret i sandstenen,ved mikrotermometriske målinger på vmsr ke/gas-indeslutninger i åre- og matrixkvarts er disses salinitet bestemt til gennemsnitligt ca 35 mkvivalent vægt% Nael i intervallet wegt% salt. Det vises,at opløsningerne er af Na-Ca-C1 typen beetående af halit og CaC12 og/eller MgC12 og kun lidt sylvin.vmske/gas-indeslutningernes homogeniserings t,mperaturer er korrigeret for et skønnet litostatisk tryk på 5oo-800 bar for a, bestemme dannelsestemperaturerne,der findee i intervallet ca ca 400 Dor er inegtigeindicier for,at opløsningerne hurtigt er afkølet til ca 4000 fra vmsentligt højere temperaturer.malmlegemernes form og lødighedszonering viserlat opløsningerne er ascenderende,medens salinitet og temperaturer indicerer,at opløsningerne er af magmatisk oprindelse.prinuersulfidernechalcopyri bornit,digenit,chalcosin og måske covellin viser gennem adskillige afbland- ingsetrukturer,at sulfiderne er udkrystalliseret parafenetisk.hexagonal chalcoein viser med sikkerhed krystallisation i temperaturintervallet lo medens afblanding mellem bornit og digenit indicerer en temperatur i interval let 5oo -400.Primmrsulfiderne er mere eller mindre ascenderende omdannet men nmeten ikke påvirket af descenderende meteorisk vand.

12 - INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD side 1,ALMENGEOLCGI OG PETROGRAFI 1.1.INDLEDNING 1.2.REGIONALGEOLOGI 1.3.ULVERYGGENOG MALMFELTETSGEOLOGI 1.4.PETROGRAFI 2.MALMGEOLOGI 2.1.UNDERSØGELSESMETODER 2.2.MALMMINERALISERINGEN 2.3.MINERALOGI 3 VJESKE-GASINDESLUTNINGERI KVARTS FRA ULVERYGGENMALMFELT INDLEDNING 3.2.PRINCIPPERFOR MIKROTERMOMETRI ANALYSEMETODE PROVEMATERIALETOG INDESLUTNINGERNE ,5.MIKROTERMOMETRI-RESULTATER DISEUSEIONOG KONKLUSION e PETROGRAFIOG ALMEN GEOLOGI MALMMINERALOGI 41-5o 4.5.MIKROTERMOMETRISEEDATA KOBBERMINERALISERINGEN,FOREKOMSTENS DANNELSE OG METALKILDEN KONKLUSION 67 1.kendtligheder 68 REFERENCER BILAG: Geologiskkort over Ulveryggen,Repparfjord,Finnmark,Norge. PrøvetagningskortI. PrøvetagningskortII.

13 FORORD Det foreliggende arbejde omfatter en petrografisk,en malmmikroskopisk og en mikrotermometrisk undersøgelse af kobberforekomsten på Ulveryggen i Komagfjord vinduet,finnmark,norge.undersøgelsen er kommet i stand på foranledning af dr. H.UrbanIKebenhavne Universitet. Prøvematerialet til undersøgelsen blev indsamlet i sommeren 1974 sidelebende med andet arbejde i området og systematisk i en lo-dages periode i juli må-' ned 1976 Med økonomisk støtte fra Folldal Verk A/S.Det har været nødvendigt - særlig af heneyn til den mikrotermometriske undersøgelse - nt behnnele Toreliz. gende rapporter og afhandlinger om Ulveryggens,Komagfjord vinduets og Finnmarkens generelle prækaledoniske geologi for at opnå et grundlag til tolkning af malmdannelsen og de i malmfeltet optrædende kvartsårer. De petrografiske og malmmikroskopiske undersøgelser er foretaeet på Institu for almen geologi og den mikrotermometriske undersøgelse på Institut for petro logi,københavne Universitet, 1.ALMEN GEOLOGI OG PETROGRAFI, 1.1.INDLEDNING. Ulveryggen kobberforekomst ligger i Komarfjord tektnniske vindue på 70026' nordlig bredde,24 13' østlig længde i Kvalsund kommune,finnmark fylke,norge (Fig.1).Ulveryggen er en 525 m høj fjeldryg i nordøstlig forlængelse af SteinfjellIder som en højderyg strækker sig i retningen SV-Nø i vinduets nordestlig, del.malmfeltet findes i arkosisk sandsten på Ulveryggens sydøstlige flanke i 425 m højde o.h. ca 3 km syd for Repparfjord.reltet her en længde sf ca 2 km oj en bredde varierende fra ca lo m til ca loo m samt en dybde på ca Poo m (1976) Komagfjord tektoniske vindue,der ligger imellem 7o 10" og 70031' nordlig bredde samt 23 23' og 24 33' østlig længde,har kun vret genstand for geologis' undersøgelse i begrænset omfang: T,Dahll (HOLTEDAHL,1918),har udfærdiget et geologisk kort over det nordlige Norge indeholdende "Raipas Systemet" om Kvalsund. H.Reusch (HOLTEDAHL,1918) har 1891 kort beskrevet bjergarterne mellem Kvalsund og Beritsfjord ca 3 km vest for Kvalsund ved Kvalsundelvens udløb. HOLTEDAHL (1918) har indtegnet vinduete grænser lange kyeten på geologisk kort over Finnmark. STRAND (1952) har foretaget kartering af det meste af "Raipns suiten" på Rep parfjord-kortet i den nordlige del af vinduet. REITAN (1963) har på basis Pf feltarbejder i somrene udsrbejdet en generel geologisk beskrivelse af hele Komngfjord vinduet med geologisk kort i målestoksforhold 1:loo.000. Ulveryggene geologi er beskrevet nf STRAND (1952),REITAN (1957,1963) og i upublieerede rapporter af ARCHIBALD (1956,1957),BR1JINSMA(1964) og INGVALDSEN (1970) og malmgeologien af VOKEC (1956) på grundlag sf et mindre prpvemnteriale fra universitetet i Oslo. Forekomsten blev fundet ved århundredskiftet.i 19n3 satte et svensk sel-

14 - 2 - akab - Nordiska Grufaktiebolag - undersøgelser i gang og i 19o5 fik selskabet koncession på drift t et 3o km2 stort område.der blev foretaget prøvedrift frem til 1913,hvor driften blev standeet,da malmen efter datidens forhold var for fattig.i 1955 igangsatte det canadieke selekab Invex Corporation Ltd geo logieke undersøgelser,herunder ncesten 25oo m diamantboringer.dette selakab fandt heller ikke,at drift ville være lønsom.t 1963 fortsatte A/S National Induatri undersøgelserne geologisk og geofysisk.der blev boret ca lo.000 m diamantboringer og der blev påvist ca lo millioner ton malm med o.72% Cu. Folldal Verk A/S overtog rettighederne i 197o og påbegyndte produktionen juni Vedlagte geologiske kort er udarbejdet på grundlag af geologieke kort,der er udført af STRAND (1952),ARCHIBALD (1956),REITAN (1963) og BRUINSMA(1964) 1.2.REGIONAL GEOLOGI. Koma f ord tektoniske vindue udgør den nordvestlige del af Finnmarke pene planiserede preekambriske,krystalline basement,der indgår i det fennoskandiske ekjold.vinduet danner en domestruktur omgivet af kaledoniske bjergarter (Fig.1)Vinduet inddeles i to grupper: Repparfjord gruppen,der er celdet,og Saltvann gruppen (REITAN,1963). Re rf ord ru en inddeles i tre formationer,hvoraf den ældste formation - Holmvann formationen - hovedsaglig beetår af mørke suprakruetaler af så vel vulkanek (pudelava) som sedimentær oprindelse.holmvann formationen reg-. nes for at v-fere af karelisk alder: o millioner år som Finnmarks øvri ge krystallinske basement (REITAN,1963).Oruppens yngste formationer - Dogge- _ elv og Lomvann - er sandsteneformationer,der antages sedimenteret 1 bassiner det kryetallinske basement som molasse på shelfen i lighed med Finnmarke Aldete Sandatens Serie (OSS på figur 1),for hvilken alderen radiometriek er bestemt til ca l000-ca 600 millioner år (SIEDLECKA,1973). Saltvann ru en danner et 2-4 km bredt,godt 25 km langt bælte i vinduete nordlige del.oruppen strwkker eig fra den sydestlige ende af Repparfjord i sydvestlig retning til Gufevikklumpen,der består af overskudte kaledoniske bjergarter (Fig.1.).Saltvann gruppen er langs den nordvestlige gremse over-_ akudt af Repparfjord gruppene Holmvann formation.saltvann gruppene sydøetlige grwnee udgøree af en lodret forkastning til Holmvann formationen (Fig.2.) Saltvann gruppen omfatter nederet Steinf ell formationen bestående af arkosisk sandeten ed intraformationale konglomerater.dermest følger DjupelvT formationen,der beatår af et stærkt udvalset konglomerat i arkosisk sandaten Øverst findee Fiskevann formationen,en arkosisk sandsten med konglomerat af purpurfarvede mikroporfyrboller.oruppens top og basis er ikke blottet.densmegtighed er bedømt til mere end 2000 m,hvoraf Steinfjell formationen udgør minimum l000 m og Djupelv formationen omkring 800 m (REITAN,1963). Saltvann gruppene bjergarter er som Repparfjord gruppens foldet i temmelig åbne folder,der ofte er lidt asymmetriske med aksialplaner lueldende mod SØ. Akeernea retning er N0 tll ØN0.Akeialplanernes hteldning mod 50 viser,at

15 Kflics. 11's P : k.-- wtxrm CaIIM 11e= s0 4 0, Siland cr :, ' / S4 i j W -rsør S ss? Gutsvak FJORD rindutt xoør,, vu / $# 46?,- a.49.' Alp /e..14, ø Vrr / ' V3.' f't fr t» c 1 otr Persanger Sands1en GAISSA rroppt ALTESS vindat OSS Itty~Mill* beissffiw Fig.l.De prmkambriske vinduer og Gaissa nhppen i Vest-Finnmark. OSS: Oldr Sandstone Series.thermereforklkring sidege-nbet i ALTA vinduef Steinfjell formationen indrammede område r gengivet som Geologisk kort over Ulveryggen.Efter HOLTEDAft (1918),REITAN (1963, 1964),,WHITE (1969) og ROBERTS (1974).

16 foldningen er prekaledonisk,fordi det kaledoniske tryk var rettet fra NV, hvilket også var årsag til foran omtalte overskydning af Repparfjord gruppen langs NV-grensen (REITAN,1963). I Saltvann gruppen findes særltg i den sydøstlige del flere gabbroide og nogle få ultrabasiske intrusioner,der skærer formationernes lagdeling diskordant.i kontakten findes i adskillige tilfelde små folder,hvis akser er parallelle med gruppens foldeakser.intrusionerne er således eldre end foldningen. De ar metamorfoseret i samme facies som værtsbjergarterne. NV Noimminn formation is0.12,.ti,1 :1'it I.4 i i :ii Nolmvann formation Fig.2.Tværprofil NV-SØ over UlveryFgen med indtegnet malmfelt grube 011e. Bemærk den formodede forkastning ved V.Ariselv og hovedforkastningen ved Ø.Ariselv,jf Geologisk kort.efter REITAN (1963) og INGVALDSEN (197o). 1.3.ULVERYGGEN OG MALMFELTETS GEOLOGI. Steinfjell formationen,hvori malmmineraliseringen ligger,danner en ca 14 km lang antiklihal med retning omtrent VSV-ØNØ.Aksedykket er moderat mod henhold vis VSV og ØNØ fra en kulmination over Steinfjell.Antiklinalens udløber mod ZNØ fra Steinfjell - UlverygFen - er i aksialplanet intruderet af en diabas ike (Geologisk kortr,fig.2). Malmfeltet findes på en lille antiklinal svagt diskordant på Ulveryggen chitiklinalenpå dennea sydøstlige flanke.malmfeltets antiklinal har et noget bugtet forleb med retningen ca N5o0.0mtrent ud for feltets vestende findes en depression,imod hvilken foldeaksen dykker fra begge sider.aksens nordøstlige del dykker ca 350 mod SV og den sydvestlige del ca 2o mod NØ.Antiklinalen forteetter i eydvestlig retning ca 12oo m uden for det geologiske korts område,hvor den afekeres af den lodrette forkastning ved C.Ariselv (Fig.2) - i. det følgende benevnt hovedforkastnin en - på 30-grensen mellem Holmvann og Steinfjell formationerne.flere andre folder i Steinfjell formationen afskeres ligeledes af hovedforkastningen,der således er yngre end foldningen. Støretedelen af hovedforkastningen er ikke blottet men dekket af recente sedimenter i elvdalene.hvor forkastningen er blottet - f.eks.i nærheden af afekteringenved malmfeltete antiklinal - ses en mylonitiseret zone men ikke harniskflader.forkastningen har bevirket,at der i Steinfjell formationen er indpresset linser af grønsten og chloritsandsten hørende til Holmvann formati onen og tilevarende i denne linser af Steinfjell formationens arkosiske sandsten.i Ulveryggen området følger hovedforkastningen Østre Ariselv og viser 1 de få blotninger en hældning mod 80 på 8o.REITAN (1963,fig.13,p.48) har

17 anfert en formodet lodret forkastning også lange Vestre Ariselvlsåledes at I Ulveryggen med malmfaltet er nedforkastet i forhold til den mellem de to elve værende blok,der ligeledes hører til Steinfjell formationen (Fig.2). I malmfeltet og i dettes umiddelbare nærhed findes mange mindre forkastninger (Fig.3) og et etort antal større sprmkker (Fig.4).Udenfor det geologiske korta område bliver disse vertikale forkastninger og sprmkker ligesom folderne afskåret af hovedforkastningen.sprmkkesystemet her en hovedsprmkkeretning ca N450 og en anden dominerende retning ca 14o0.Retning 450 synes også at were den vigtigate strukturelle retning i området,da lagenes strygning 1 er overvejende i denne retning,ligesom malmlinsernes lrengeteakse i det store I og hele har denne retning.mange steder er der udviklet en fin vertikal cleavage samme retning.... Fiv-,3.Stejltståendeca 15 m høj forkastningsvitgme.!retning N45') i den nordørritge del af grube 011e (Geologisk kort).den grønlige farve skyldes ikke malachit men fo.tografiskblåstik. Sandstenen er gennemsat af utallige små kvartsfyldte sprmkker uden foretrukken orientering.i enkelttilfieldeer sprmkkerne 1-li cm brede og omkring I lo cm lange.normalt er de vmsentligt mindre.formen er uregelmmsaig aigmoidal m eller retliniet.de store sprmkker/forkastninger har ikke kvartsfyldning og er kun stedvis mylonitieeret i etørre grad.dersom der er udviklet harniskfladerger diese så fint udformede,at en bedømmelse af nettoforkastningebewegelsen ikke er mulig. Steinfjell formationene Ulveryggen afsnit er et tykbeenket,massivt,dårligt sorteret,umodent sediment med flere konglomeratiske indslag (Fig.4 og 5). Krydelejring er almindeligt forekommende (Fig.6).Krydalejringen viser med sikl kerhed,at formationen ikke er inverteret.tynde lerede slirer forekommer sporadisk.de mange konglomeratiske indelag med relativt emå konglomeratboller I vieer et middelhejt energiniveau.den beenkede,lagdeltesandeten uden wevnevmr-i dige konglomerater er sedimenteret på dybere vand med et lavere energiniveau I

18 - 6 - nd de mere grovklastiake,krydslejrede og konglomeratiske afshit.der synee tedvis at have fundet kanaldannelse sted lille skala (Fig.7).Ner udmunding n af Østre Ariselv i Repparfjord findes et groft konglomeratlag med angultere kvartaltboller af størrelse op til loxlo cm (STRAND,l952,fig.2,REITAN,l96. fig.8).laget kan enten tolkee som kanaldannelse eller dannet på lavt vand med hejt energiniveau af materiale,der kun hsr heft.en_wat_kort transnort-. vej.laget er ikke nærmere undersøgt. Fig.4.Tykbenket,dårligt sorteret sandsten umiddelbart NØ for grube Erik med strygning-heldning 8o-458.De markante stejltstående sprekker har den dominerende retning N450,Benkene har en megtighed på op til l :1;ft ;atr. r.l4'>& :A/:; f 4 fi i Fig.5.Grube John.Dårligt sorteret lagdelt konglomeratisk sandsten.konglomeratet består af subangulære kvartsitboller,hvis ltengstedimension ofte følger lagdelingen.

19 flk * i't '..;`41S; f ". tts tt ' 1. Fig.6.Grabe John.Krydslejring i mellemkornet sandsten.krydslejringen i blokktn viser som i den faststående sandsten,at formationen ikke er inverteret.hammerens langde: 35 cm. E fl -,...*,.:..z fr.. s,,, ir *44 r. : : lal...k.,. ti '1. A I,..' :, '. C-'#' '" ' ' 4 :3, ;,C.C.:4' IX:);:. ' - * - W'ggr st4i Fle I nrube John.Kanaldannelse (?) med kvartaitkonglomerat.de cm-store kongloms mtboller er orienteret med den længste dimension vinkelret på strømnin,,-laingen,der er vinkelret. på billedplanet. I walafeltet findes flere diabas dikes,der for de flestes vedkommende er parallelle med antiklinalernes aksialplaner og forkastningerne (Geologisk kort).en enkelt lille dike med nordlig retning skærer hen over malmfeltet. I den etore dikei Ulveryg antiklinalens akeialplan findes på dens nordeide NV for grube Erik et skærp - Karls skjerp - med pyrit,chalcopyrit og en smule bornit (Prøvetagningskort In.sulfiderne findes hovedsaglig på sprækker med kvarte og calcit.i de dikes,der findes i forbindelse med malmfeltet,findes en del dissemineret pyrit og chalcopyrit i meget små korn samt enkelte cm-store specularitkrystaller. WZPII

20 Ved mikroskopiske undersøgelser af polerprøver og tyndslib er der fundet enkelte rester af orgenismer i prøver fra malmfeltets grube 011e og Hans. Fossilerne er bestemt til Leiosphaera (Fig.8) (Jens Morten Hansen,Danmarks Geologiske Undersøgelse,personlig meddelelse).fossilet er meget primitivt, idet det har regelmessig form og kun har meget svagt udviklede spikler eller protuberanser på ydervæggen.leiosphaera,der er en sphaeromorph acritarch,dateres til sen prækambrium-kambrium.acritarcher er marine algeorganismer. s Fig.8.Silificerede fossile algeorganismer af typen sphaeromorph acritarch, Leiosphaera.Bemærk de diminutive protuberanser udvendig på ydervæggen. Malmfeltet inddeles i Østfeltet med grube Erik længst mod NØ og grube John, Hovedfeltet med grube 011e samt Vestfeltet.Hovedfeltet og Østfeltet er i drift og Vestfeltet er under begyndende drift.udover de nævnte felter findes grube Hane syd for Vestre Ariselv ca 12oo m NØ for grube Erik.Grube Hana findes således i den i forhold til Ulveryggen formodet opforkastede blok mellem Vestre og Østre Ariselv.Gruben,der ikke er i drift,befinder sig i ca 25o m højde over havet.hovedmineraliseringen synes at fortsætte i sydvestlig retning ca 15oo m SV for Steinvann i det geologiske korts nederste venstre hjørne.dette sydvestlige mineraliserede område kaldes Hroarfeltet (Prøvetagningskort I).Feltet er ikke i drift og der er kun foretaget ganske få diamantboringer. 1.4.PETROGRAFI. Til denne undersøgelse blev 118 bjergartsprøver indsamlet på de pi vedlag. te prøvetagningskort I og II angivne positioner.prøvetapningskort I viser ind- samlingen i 1974.Prøverne blev taget uden nærmere stedbestemmelse i grube 011e i overfladen og på 1.strosse - skraveret område grube Hans på affaldsbunke og istollevæg samt i Hroarfeltet fra borekærner og en stejlvæg.prøvetagningskort II viser indsamlingen i 1976 med positionsangivelse således: i grube 011e på 3.strosse og i grube Erik og John på 1.strosse.Af de indsnmlede prøver er der fremstillet 30 tyndslib til petrografisk undersøgelse. Steinfjell formationen består af en mellemgrå til lysegrå sandsten,der i malmfeltet er lys gulliggrå til lys brunlipgrå.den gullipe farvetone skyldes en stærkere feldspatforvitring som følge af en væsentligt kraftigere opsprækning.sandstenen er meget heterogen med kornstørrelser fra grov- til finkornet.

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

wp t r-prrrsfir Ir, rrs 1 mr-p P1 nr np: Johnnrirr- ri Insti tst fmr mpr1 v.pn1oni

wp t r-prrrsfir Ir, rrs 1 mr-p P1 nr np: Johnnrirr- ri Insti tst fmr mpr1 v.pn1oni ? wp t r-prrrsfir Ir, rrs 1 mr-p P1 nr np: mi rntnrmmn t r i Sf, Rf Johnnrirr- ri Insti tst fmr mpr1 v.pn1oni Køhenhsvnn tet. flpert-i10.in 1 t 1. ULVERYGGEN KOBBERFOREKOMST. FINNMARK,NORGE. Resume. Malmmineraliseringen

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

service a/s Leveringsprogram

service a/s Leveringsprogram service a/s Leveringsprogram Aluminium KOBBER MESSING BRONZE 1 INDUSTRIENS METAL LEVERANDØR VrøndingVEJ Finder 4 lund du ikke det 8700 du Horsens søger, ring og Tlf. forhør 75 63 nærmere. 19 99 Fax 75

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont

Perspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Kapitel 1. Planintegraler

Kapitel 1. Planintegraler Kapitel Planintegraler Denne tekst er en omarbejdet version af kapitel 7 i Gunnar Mohrs noter til faget DiploMat 2, og opgaverne er et lille udpluk af opgaver fra Mogens Oddershede Larsens bog Matematik

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum

Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Muterede Bygplanter Absorptionsspektrum Når planter skal lave fotosyntese absorberer de lys fra solen. Sollys består af lys med forskellige bølgelængder. Når en plante bruger sollys til fotosyntese absorberer

Læs mere

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli

Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Velkommen til Sommerstevnet. 28.juni 6.juli Sommerstevnet 2014 Side 1 Rytterne har ordet! Sommerstevnet arrangeres den først uken i juli. Stevnet strekker seg over en periode på 9 dager. Uten frivillig

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Vejledende besvarelse

Vejledende besvarelse Ib Michelsen Svar: stx B 29. maj 2013 Side 1 1. Udfyld tabellen Vejledende besvarelse Givet funktionen f (x)=4 5 x beregnes f(2) f (2)=4 5 2 =4 25=100 Den udfyldte tabel er derfor: x 0 1 2 f(x) 4 20 100

Læs mere

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1

-9-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 1 2 3 4 5 6 7 8 9. f(x)=2x-1 Serie 1 En funktion beskriver en sammenhæng mellem elementer fra to mængder - en definitionsmængde = Dm(f) består af -værdier og en værdimængde = Vm(f) består af -værdier. Til hvert element i Dm(f) knttes netop

Læs mere

Korrosion på affaldsanlæg

Korrosion på affaldsanlæg Korrosion på affaldsanlæg Korrosion i forskellige miljøer Temadag på Haldor Topsøe d. 15. september Rikke Mattsson R&D Engineer Kort introduktion til Babcock & Wilcox Vølund Præsentation af et affaldsanlæg

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd Nuuk, Greenland 27. januar 2015 Meddelelse nr. 04/2015 Side 1 of 5 NunaMinerals overfører efterforskningslicensen for PAATUSOQ projektet (kritiske metaller) til partner Greenland Rare Earth Projects Ltd

Læs mere

PROSPEKTERING FOR AMATØRER

PROSPEKTERING FOR AMATØRER Mineral-guide Bjarne Ljungdahl PROSPEKTERING FOR AMATØRER 1 Grønlands Stenklub 2005 Mineral-guide Bjarne Ljungdahl PROSPEKTERING FOR AMATØRER - tilegnet min geologiske ven Hans Kristian Olsen Mineral-guide

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Introduktion til EXCEL med øvelser

Introduktion til EXCEL med øvelser Side 1 af 10 Introduktion til EXCEL med øvelser Du kender en almindelig regnemaskine, som kan være til stort hjælp, når man skal beregne resultater med store tal. Et regneark er en anden form for regnemaskine,

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Kapitel 3 Lineære sammenhænge

Kapitel 3 Lineære sammenhænge Matematik C (må anvendes på Ørestad Gymnasium) Lineære sammenhænge Det sker tit, at man har flere variable, der beskriver en situation, og at der en sammenhæng mellem de variable. Enhver formel er faktisk

Læs mere

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning

Projekt 2.1: Parabolantenner og parabelsyning Projekter: Kapitel Projekt.1: Parabolantenner og parabelsyning En af de vigtigste egenskaber ved en parabel er dens brændpunkt og en af parablens vigtigste anvendelser er som profilen for en parabolantenne,

Læs mere

FP9. 1 Esters fritidsjob 2 Katrine maler 3 Backgammon 4 Halvmaratonløb 5 Babyloniernes formel for arealet af en firkant.

FP9. 1 Esters fritidsjob 2 Katrine maler 3 Backgammon 4 Halvmaratonløb 5 Babyloniernes formel for arealet af en firkant. FP9 9.-klasseprøven Matematisk problemløsning December 2014 Et svarark er vedlagt til dette opgavesæt 1 Esters fritidsjob 2 Katrine maler 3 Backgammon 4 Halvmaratonløb 5 Babyloniernes formel for arealet

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten.

Sammenfattende: Kobolt udviser en forøgelse af Eumelaninet i lipokromen. Eumelaninet i lipokromen løber i uformindsket styrke ud i fjerkanten. KOBOLT I SORTSERIEN Fuglen er i sin fremtoning mørkere/sortere end en klassisk sort melaninfugl. Trods det mørkere udseende er kontrasten imellem farve og stribe melaninet godt afgrænset. Fugle er på hele

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Sådan gør du i GeoGebra.

Sådan gør du i GeoGebra. Sådan gør du i GeoGebra. Det første vi skal prøve er at tegne matematiske figurer. Tegne: Lad os tegne en trekant. Klik på trekant knappen Klik på punktet ved (1,1), (4,1) (4,5) og til sidst igen på (1,1)

Læs mere

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Murværksundersøgelser Mårup Kirke Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen

Læs mere

TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 Brugsvejledning

TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 Brugsvejledning TS-E24mm f/3.5l TS-E45mm f/2.8 TS-E90mm f/2.8 DEN Brugsvejledning Tak fordi du har købt et Canon produkt. Canons TS-E-objektiver er tilt/shift-objektiver designet for EOS-kameraer. Vippe/flyttemekanismen

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder

Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Brug af Vegas Pro farve anvendelsesområder Gary Rebholz Vegas Pro software med fire sofistikerede video anvendelsesområder, som du kan bruge til at analysere din video og få indblik i farvekorrektion filtrering,

Læs mere

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold 1 En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold Indhold...2 1. Åbn Paint...3 2. Vælg en baggrundsfarve og en forgrundsfarve...3 3. Tegn et billede...4 4. Ny, fortryd og gentag...4 5. Andre

Læs mere

Eksponeringskompensation

Eksponeringskompensation Eksponeringskompensation EC = Exposure Compensation Eksponeringskompensation; måles altid i EV-steps. Bruges når man ønsker at ændre kameraets automatiske eksponering, således at man gerne vil have det

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen.

Ved brug af computer handler det derfor mest om, hvordan man får teksten til at stå på papiret og på skærmen. Side 1 af 21 I dette materiale skal du prøve at arbejde med tekster og billeder. Tekster er bogstaver, der er sammensat til ord. Ord er igen sat sammen, så de danner sætninger. Sætninger kan udtrykke en

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Optiske eksperimenter med lysboks

Optiske eksperimenter med lysboks Optiske eksperimenter med lysboks Optik er den del af fysikken, der handler om lys- eller synsfænomener Lysboksen er forsynet med en speciel pære, som sender lyset ud gennem lysboksens front. Ved hjælp

Læs mere

Color Chart 2015 - Facadebeklædning - Fasadekledning - Fasadbeklädnad. Feb 2015 2.105 DK, NO, SE

Color Chart 2015 - Facadebeklædning - Fasadekledning - Fasadbeklädnad. Feb 2015 2.105 DK, NO, SE Color Chart 2015 - Facadebeklædning - Fasadekledning - Fasadbeklädnad Feb 2015 2.105 DK, NO, SE [tectiva] Facadeplade af homogent gennemfarvet fibercement. Se produktdatablad eller prisliste for størrelser.

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

areal og rumfang trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik areal og rumfang, trin 2 ISBN: 978-87-92488-18-3 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag.

Jeg viser det med Photofiltre, men princippet er det samme i andre billedeprogrammer, der arbejder med lag. Støjfjerner i lag Denne guide er skrevet i A4-format, så det er lettere at udskrive den. Materialet kommer til at indgå som en del af et nyt og større skriftligt materiale om HDR-fotografering og efterbehandling

Læs mere

Bestilling av uniformer: Slik går du frem:

Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Bestilling av uniformer: Slik går du frem: Jeg gjør den delen av jobben som går mot Norges Røde Kors. Jeg bistår ikke med å finne rett størrelse. Jeg vedlikeholder en liste som viser hvem som har hvilke

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning

For at få tegnet en graf trykkes på knappen for graftegning. Knap for graftegning Graftegning på regneark. Ved hjælp af Excel regneark kan man nemt tegne grafer. Man åbner for regnearket ligger under Microsoft Office. Så indtaster man tallene fra tabellen i regnearkets celler i en vandret

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

FA C A D E F O R S L A G, A H E R E F O R D B E E F S T U D I O, H E R N I N G 1/9 FACADE UDSMYKNING - BESKRIVELSE fig. 1 Facadeudsmykning med farvet glas og LED-belysning fig. 2 Herning er en by, der

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl

- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl - de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for

Læs mere

Fotoringens guide til undervandsfoto

Fotoringens guide til undervandsfoto Fotoringens guide til undervandsfoto Digitalkameraet stormer frem og er ved også at gøre undervandskamera til hvermandseje. Med et digital undervandskamera i hånden har du pludselig en hel verden af muligheder

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

formler og ligninger trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

formler og ligninger trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik formler og ligninger trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik formler og ligninger, trin 2 ISBN: 978-87-92488-09-1 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og funktioner Elevmateriale 30-01-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Opgaver GeoGebra Om at genkende

Læs mere

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics

Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics Berlin eksempel på opgavebesvarelse i Word m/mathematics 1.1 Gennemsnitsfarten findes ved at dividere den kørte strækning med den forbrugte tid i decimaltal. I regnearket bliver formlen =A24/D24. Resultatet

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner

Regnetest B: Praktisk regning. Træn og Test. Niveau: 9. klasse. Med brug af lommeregner Regnetest B: Praktisk regning Træn og Test Niveau: 9. klasse Med brug af lommeregner 1 INFA-Matematik: Informatik i matematikundervisningen Et delprojekt under INFA: Informatik i skolens fag Et forskningsprogram

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 T o r s d a g d. 2 1. n o v e m b e r 2 0 1 3 k l. 1 9. 0 0 D I S P O S

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement

Databasen SimDB. SimDB - BuildingElement Databasen SimDB Databasen SimDB...1 SimDB - BuildingElement...1 SimDB - BuildingElement, ConstructionLayer...2 Materialelag for WinDoor...3 SimDB - BuildingElement, MaterialAmount...4 SimDB - BuildingMaterial...5

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Regnehæfte Elektronik

IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN. Regnehæfte Elektronik IK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKNIK TEKN Regnehæfte Elektronik www.if.dk Regnehæfte Elektronik Forord Redaktør Hagen Jørgensen År 2004 Best. nr. Erhvervsskolernes Forlag Munkehatten 28

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Thermografi rapport indefra

Thermografi rapport indefra Gate 21 Vognporten 2 26 Albertslund Charlotte Schunck Dato: 4/2 13 Rapport nr.: 5585,4 Thermografi rapport indefra Opgaven: Kurt Andersen Thermografi har fået til opgave, at kontrollere, måle og vurdere

Læs mere

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer?

Hvor mange er sikret parkeringsplads ved arbejdet i vore store byer? NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk noahtrafik@noah.d København den 13. marts 2012 Til Folketingets Transportudvalg og Skatte- og afgiftsudvalg Danske bilister sparer årlig

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Best sammen om kompetanse og rekruttering

Best sammen om kompetanse og rekruttering Best sammen om kompetanse og rekruttering Hanne Børrestuen, KS og Anne K Grimsrud, ressursgruppa Nettverksamling, Kompetanse Nord 14.-15. november Kommunen som framtidig arbeidsplass Sentral betydning

Læs mere

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret.

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret. BILLED- BEHANDLING OPGAVEN Opgaven gik ud på at indsætte et læhegn på et miljøfoto af en terrasse med andre SILVAN-produkter, og at åbne billedet op, så det blev mere sommerligt og friskt. Billedet skal

Læs mere

EN KRØNIKE. Fra år 1940 til år 1959. Thorbjørn. familierne. Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr.

EN KRØNIKE. Fra år 1940 til år 1959. Thorbjørn. familierne. Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr. EN KRØNIKE Fra år 1940 til år 1959 Thorbjørn og familierne Margrethe og Mathias Berg, Sandefjord og Louise og Odmund Larsen, Sand pr. Berger ( Bergen 1943 ) Far Thomas Thorbjørn Mor Asta 2 Forord Skæbnen

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard

Kompendium i faget. Matematik. Tømrerafdelingen. 2. Hovedforløb. Y = ax 2 + bx + c. (x,y) Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Kompendium i faget Matematik Tømrerafdelingen 2. Hovedforløb. Y Y = ax 2 + bx + c (x,y) X Svendborg Erhvervsskole Tømrerafdelingen Niels Mark Aagaard Indholdsfortegnelse for H2: Undervisningens indhold...

Læs mere

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse.

Fig. 1. De elektromagnetiske svingningers anvendelse. Det synlige lys udgør kun en meget ringe del af svingningernes anvendelse. Lys og planter. Elektromagnetiske svingninger. Uden at beskrive teorien bag de elektromagnetiske svingninger kender vi alle til fænomenets udnyttelse i form af f.eks. radiobølger, radar, varme, lys, og

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev.

HADBRSL1T KOMMUNE. Byplanvedtægt ur* 13. for. et område beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. HADBRSL1T KOMMUNE?/ Byplanvedtægt ur* 13 for et område "beliggende øst for Hej sager skov Haderslev. Byplanvedtægt ur«13 - Haderslev kommune. Byplanvedtægt nr. 13 gældende for et område beliggende øst

Læs mere