54. møde. Onsdag den 19. februar 2014 (D) 1

Transkript

1 Onsdag den 19. februar 2014 (D) møde Onsdag den 19. februar 2014 kl Dagsorden 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). 1) Til beskæftigelsesministeren af: Bent Bøgsted (DF) Mener ministeren, at det er rimeligt, at en person, der er påbegyndt et uddannelsesforløb under den såkaldte uddannelsesydelse, ikke kan gøre uddannelsen færdig under den for nylig indførte arbejdsmarkedsydelse? (Spm. nr. S 947). 2) Til beskæftigelsesministeren af: Bent Bøgsted (DF) Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de, der er berettiget til at få et ressourceforløb i henhold til reglerne for førtidspension eller fleksjob, også får et ressourceforløb? (Spm. nr. S 959). 3) Til beskæftigelsesministeren af: Hans Andersen (V) Vil ministeren arbejde for, at et eventuelt provenu ved en reform af beskæftigelsessystemet flyttes og investeres direkte i skatte- og afgiftslettelser for at skabe flere arbejdspladser? (Spm. nr. S 948). 4) Til justitsministeren af: Martin Henriksen (DF) Vil ministeren set i lyset af de seneste beregninger, der viser, at ikkevestlig indvandring er en stor underskudsforretning for Danmark, gennemgå udlændingereglerne med henblik på at stramme udlændingepolitikken? (Spm. nr. S 891 (0mtrykt). Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 5) Til justitsministeren af: Martin Henriksen (DF) Hvordan vurderer ministeren, at antallet af asylansøgere og opholdstilladelser på asylområdet påvirker mulighederne for en vellykket integration, og har regeringen i den forbindelse planer om at begrænse antallet af personer, der kommer til Danmark via asylsystemet? (Spm. nr. S 892 (Omtrykt). Medspørger: Peter Skaarup (DF)). 6) Til justitsministeren af: Christian Langballe (DF) Hvad er ministerens holdning til, at personer som Said Mansour, der er dømt for opfordring til terror, fratages statsborgerskab og efterfølgende udvises af Danmark, og hvad vil regeringen gøre for at skærpe lovgivningen på dette område, da opfordring til terror er en meget alvorlig trussel mod statens og danskernes sikkerhed? (Spm. nr. S 971). 7) Til justitsministeren af: Christian Langballe (DF) Hvad vil regeringen gøre for at modvirke, at danske statsborgere drager i hellig krig i Syrien, og vil regeringen gennem lovgivning arbejde for, at disse personer kan fratages deres statsborgerskab? (Spm. nr. S 972). 8) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mener ministeren stadig, at engelsk skal indføres som koncernsprog på landets universiteter, som ministeren slog til lyd for i debatindlægget»engelsk på alle universiteter«, bragt i Information den 9. september 2011? (Spm. nr. S 973). 9) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mener ministeren stadig, at universiteterne må pålægges at udbyde alle fag på kandidat- og masteruddannelserne på engelsk i stedet for på dansk, som ministeren har slået til lyd for i debatindlægget»engelsk på alle universiteter«, bragt i Information den 9. september 2011? (Spm. nr. S 974). 10) Til kulturministeren af: Alex Ahrendtsen (DF) Hvorfor har ministeren endnu ikke afsat de manglende midler til ordnet.dk, og hvornår kan vi forvente, at der findes en vedvarende løsning på finansieringen? (Spm. nr. S 977). 11) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af: Flemming Damgaard Larsen (V) Mener ministeren, at det er rimeligt, at sjællandske nyrepatienter gennemsnitligt skal vente i op til 3 år på at komme i betragtning til en ny nyre, hvorimod jyske patienter gennemsnitligt»kun«skal vente i 9 måneder, og derudover, at ud af 22 nyrepatienter, der døde på venteliste i 2013, var de 21 dødsfald øst for Storebælt, og hvad agter ministeren at gøre, for at sjællandske nyrepatienter får lige så kort ventetid som nyrepatienter vest for Storebælt? (Spm. nr. S 968). 12) Til forsvarsministeren af: Ellen Trane Nørby (V) Vil ministeren garantere, at skydebaneanlægget på øvelsesterrænet tilhørende den nuværende Sønderborg Kaserne også efter den 1.

2 2 Onsdag den 19. februar 2014 (FM ) april vil være tilgængeligt og anvendeligt for skytteforeninger, jægerforeninger og tilsvarende foreninger i lokalområdet? (Spm. nr. S 978). 13) Til forsvarsministeren af: Ellen Trane Nørby (V) Mener ministeren, at regeringen har levet op til tilsagnene om aktivt at hjælpe Sønderborg efter lukningen af Sønderborg Kaserne? (Spm. nr. S 979). 14) Til Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af: Flemming Damgaard Larsen (V) Når Danmark får en 17. plads i Global AgeWatch's indeks over, hvor det er bedst at bo for plus 65-årige, og Danmark derfor ligger markant lavere end vores nordiske naboer, mener ministeren så, at det er tilfredsstillende, at Danmark er det land i Norden, der er dårligst rangeret, og hvad agter ministeren at gøre ved det? (Spm. nr. S 969). 15) Til miljøministeren af: Karsten Lauritzen (V) Finder ministeren, at Naturstyrelsen i den i Jyllands-Postens artikel»nej til højbed og terrasse«den 12. februar 2014 omtalte sag om en økologisk landmand, der fik afslag på at etablere en terrasse i forlængelse af sit hus med henvisning til reglerne om kystbeskyttelseszoner, har givet borgeren en fair behandling og i videst mulig omfang forsøgt at efterkomme borgerens ønsker og lokale hensyn inden for gældende lovgivning, jf. Jyllands-Postens beskrivelse af sagsforløbet? (Spm. nr. S 975). 16) Til miljøministeren af: Karsten Lauritzen (V) Hvad er ministerens holdning til at overdrage afgørelsen i sager som den i Jyllands-Postens artikel»nej til højbed og terrasse«den 12. februar 2014 omtalte sag om kystbeskyttelseszoner fra Naturstyrelsen til relevante myndigheder i de enkelte kommuner? (Spm. nr. S 976). Meddelelser fra formanden Mødet er åbnet. I dag er der følgende anmeldelser: Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen): Kl. 13:00 Lovforslag nr. L 135 (Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om boligbyggeri. (Statsgaranti ved skift af lånetype til finansiering af alment byggeri m.v. og forlængelse af særordning for 4. maj-kollegierne m.v.). Transportministeren (Magnus Heunicke): Lovforslag nr. L 136 (Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Ændring af finansieringsmodellen for trafikselskabet på Sjælland, organiseringen af den offentlige servicetrafik i Østdanmark, buspassagerrettighedsforordningen m.v.). Bent Bøgsted (DF) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 52 (Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af G-dage). Frank Aaen (EL) m.fl.: Beslutningsforslag nr. B 53 (Forslag til folketingsbeslutning om demokratisk debat før salg af Nets) og Beslutningsforslag nr. B 54 (Forslag til folketingsbeslutning om samfundsmæssig overtagelse af Nets). Thomas Danielsen (V), René Christensen (DF), Leif Mikkelsen (LA) og Lene Espersen (KF): Forespørgsel nr. F 18 (Hvad kan ministeren oplyse om forhandlingerne mellem EU og Norge vedrørende en fælles aftale for fiskeri i Nordsøen og Skagerrak i 2014, herunder hvilke initiativer den danske regering har taget i den forbindelse, hvornår en aftale kan forventes, og hvilke initiativer regeringen har planlagt i den kommende tid for at sikre en tilfredsstillende aftale for de danske fiskere?). Titler på de anmeldte sager vil fremgå af (jf. ovenfor). Det eneste punkt på dagsordenen er: 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). Kl. 13:00 Det første spørgsmål er til beskæftigelsesministeren af hr. Bent Bøgsted. Kl. 13:01 Spm. nr. S 947 1) Til beskæftigelsesministeren af: Bent Bøgsted (DF)): Mener ministeren, at det er rimeligt, at en person, der er påbegyndt et uddannelsesforløb under den såkaldte uddannelsesydelse, ikke kan gøre uddannelsen færdig under den for nylig indførte arbejdsmarkedsydelse? Kl. 13:01 Bent Bøgsted (DF): Tak, formand. Mener ministeren, at det er rimeligt, at en person, der er påbegyndt et uddannelsesforløb under den såkaldte uddannelsesydelse, ikke kan gøre uddannelsen færdig under den for nylig indførte arbejdsmarkedsydelse? Kl. 13:01

3 Onsdag den 19. februar 2014 (S 947) 3 Kl. 13:01 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Tak for spørgsmålet, og lad mig lige indledningsvis nævne, at den særlige uddannelsesordning blev indført efter aftale mellem regeringen og Enhedslisten i forbindelse med finansloven for Grunden til, at vi overhovedet har etableret den her ordning, er jo, fordi Dansk Folkeparti og en gruppe andre partier forud for det seneste folketingsvalg valgte at gennemføre en dagpengereform, som har haft endog meget store konsekvenser for rigtig mange danskere. Derfor fandt vi fra regeringens side sammen med Enhedslisten, at det var nødvendigt at spænde et sikkerhedsnet ud under nogle af de mennesker, som først er blevet ramt af den økonomiske krise og er blevet arbejdsløse og efterfølgende blevet ramt af dagpengereformen. Det er det, der er årsagen til, at der er en uddannelsesordning, og vi har så valgt efterfølgende at forlænge den ordning med ½ år i forbindelse med aftalen om den midlertidige arbejdsmarkedsydelse; også en aftale, vi har indgået sammen med Enhedslisten. De her to ordninger betyder jo, at personer, der opbrugte dagpengeretten i første halvår af 2013, har ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse i op til 1 år, efter at deres dagpengeret måtte ophøre, mens personer, der opbrugte dagpengeretten i andet halvår af 2013, har ret til uddannelse og særlig uddannelsesydelse i op til 6 måneder, efter at dagpengeretten er opbrugt. Dermed betyder det jo også, at den enkelte ledige, afhængigt af hvornår den pågældende har opbrugt sin dagpengeret, har haft henholdsvis et halvt eller et helt år til at planlægge og færdiggøre konkrete uddannelsesforløb, og det mener jeg altså helt grundlæggende er rimelige vilkår. I den aftale, regeringen har lavet sammen med Enhedslisten om arbejdsmarkedsydelsen, lagde vi vægt på, at de borgere, der har været ledige i så lang tid, jo også ofte er kommet meget langt væk fra arbejdsmarkedet, og at det rigtige derfor ville være at sætte fokus på det virksomhedsrettede. Det betyder, at personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse senest efter 4 uger, både har ret til og også pligt til et virksomhedsrettet tilbud af mindst 13 ugers varighed. Jeg synes, at det er vigtigt at minde om, at ordningen og ordningerne her alene er etableret på baggrund af en dagpengereform, som Dansk Folkeparti selv lagde stemmer til. Det var nødvendigt at spænde et socialt sikkerhedsnet ud under nogle af vores udsatte borgere. I den første ordning havde vi meget fokus på uddannelse. I den næste ordning har vi fokus på det virksomhedsrettede, og i og med at man kan være i den første ordning i enten et halvt eller et helt år, er der også tid til at få gennemført en uddannelse. Kl. 13:03 Bent Bøgsted (DF): Ja tak. Jamen det er meget godt, at ministeren prøver på at redegøre for det med, at det er dagpengeperioden, der er årsag til hele miseren. Det havde regeringen jo alle muligheder for at ændre, fordi aftalen om dagpenge og forliget herom ophørte ved valget, da der ikke længere var flertal bag det forlig, så der kunne regeringen sammen med Enhedslisten til enhver tid have ændret de regler, hvis der var et ønske om det. Men statsministeren har slået fast, at det er en 2-årsdagpengeperiode, så mon ikke snart vi skal lade det ligge. Det, der ligger i det her, handler jo om arbejdsmarkedsydelsen. Der er flere, der har fået vejledning om at påbegynde en uddannelse. Der er f.eks. et par, hvor den ene er på serviceassistentudddannelsen, det kan ministeren læse om i Fagbladet 3F, og han er lige stoppet, fordi han nu får arbejdsmarkedsydelse, og så kan han ikke få lov til at gøre sin uddannelse færdig; hans kone er i skolepraktik som ernæringsassistent, og hun skal stoppe, fordi hun ikke kan få lov til at gøre uddannelsen færdig. Et andet eksempel er med en sundhedsservicesekretær, som af a-kassen egentlig havde fået løfte om, at hun kunne gøre uddannelsen færdig, fordi den nok ville blive forlænget. Det må da være et problem for ministeren, hvis der er rigtig mange, der er påbegyndt en uddannelse og så har fået en forkert vejledning af deres a-kasse. De skulle have fået at vide, at de ikke måtte påbegynde en uddannelse, der var længere end det her forløb, for ellers kom de til at stoppe med den. Det er vel noget med den vejledning, der så er sendt ud til a-kasserne eller jobcentrene rundtomkring, at den ikke er god nok, hvis de bliver vejledt om, at de godt kan påbegynde en uddannelse, men så alligevel ikke kan gøre uddannelsen færdig. Altså, ydelsen er jo den samme jeg ved godt, der er nogle ekstraudgifter til uddannelsessystemet, hvis de nu skal gøre deres uddannelse færdig men det måtte da være rimeligt, at man for dem, der var påbegyndt en uddannelse og måske havde fået en forkert vejledning, så lavede en ordning, så de kunne gøre deres uddannelse færdig. For nu står vi med en hel del, der så har spildt en periode i uddannelsessystemet, de kan ikke bruge det til noget som helst, fordi de ikke har kunnet gøre uddannelsen færdig. Det må jo være ret og rimeligt, at man kigger på, om man så kunne hjælpe dem, der var begyndt på en uddannelse, der overskred perioden, og siger, at det er okay med, at vi skal lave en ordning med, at de i hvert fald kan gøre den uddannelse færdig, men at der selvfølgelig ikke skal nogen nye ind på den. Kl. 13:06 Kl. 13:06 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Jamen jeg mener ligesom hr. Bent Bøgsted, at det selvfølgelig er rigtig ærgerligt, at der er borgere, der er ramt af arbejdsløshed, går i gang med en uddannelse, gerne vil dygtiggøre sig og så rammer mod en tidsmæssig mur. Men vi har altså lavet ordningerne sådan, at det burde have været muligt at tilrettelægge uddannelsesforløb, man kunne have nået at afslutte. Derfor kan det sagtens være, at man kunne have rådgivet de pågældende på en anden måde, end tilfældet er. Jeg synes, at det afgørende, hvad angår de her ordninger, at vi har taget ansvaret på os med at hjælpe nogle mennesker i en rigtig svær situation, og at det, når man har et halvt eller et helt år på en ydelse, så også bør være muligt at få tilrettelagt et uddannelsesforløb inden for det tidsrum. Kl. 13:06 Hr. Bent Bøgsted. Kl. 13:03 Hr. Bent Bøgsted. Kl. 13:06 Bent Bøgsted (DF): Jamen det kan vi hurtigt blive enige om. Det burde være sådan, at man kunne tilrettelægge det, men det er jo ikke sket, fordi de tilsyneladende har fået et forkert vejledning, hvorhenne de end har fået den, men det må være deres fagforening eller a-kasse, der har vejledt dem forkert og på en eller anden måde har fået bygget nogle forventninger op om, at de kunne gøre uddannelsen færdig. Men problemet, som nogle står med, er som sagt, at de er i gang med en uddannelse og mangler måske kun kort tid, før den er gjort færdig, men de kan ikke gøre den færdig, fordi de får besked på at stoppe med uddannelsen. Så jeg vil spørge ministeren, om hun kunne tænke sig at undersøge, hvor mange det egentlig drejer sig om om det er en forholdsvis lille gruppe, man egentlig kunne hjælpe, så de kunne gøre deres uddannelse færdig. For ellers har vi godt nok spildt nogle ressourcer på uddannelse, og det er til ingen nytte.

4 4 Onsdag den 19. februar 2014 (S 959) Kl. 13:07 Kl. 13:07 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Nej. Jeg tror ikke, der kan ses på det på den måde, at man har spildt tid eller ressourcer, for man har forhåbentlig fået noget med sig, og det kan så forhåbentlig også være noget uddannelse, man efterfølgende kan bygge videre på. Jeg tror ikke, der er tale om en meget stor gruppe, men det vil jeg selvfølgelig gerne finde ud af, når spørgsmålet bliver rejst i Folketinget. Jeg vil bare gerne slå fast, at det, der har været afgørende for os at gøre, har været at spænde et socialt sikkerhedsnet ud under nogle mennesker. Og vi har også givet tiden til, at man burde kunne tilrettelægge et uddannelsesforløb, men det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at der er nogle, der er kommet i klemme, så lad os gerne afdække, hvor mange der er tale om. Kl. 13:08 Hr. Bent Bøgsted. Kl. 13:08 Bent Bøgsted (DF): Jamen jeg siger tak for det tilsagn fra ministeren, for det er jo en rimelig lille gruppe, der har spildt tid på en uddannelse, de ikke kan bruge til noget, fordi de ikke kan få job på en uddannelse, de ikke har gjort færdig. Jeg har ikke lige her noget om, hvor lang tid de har igen, men ministeren kan inde på 3F's hjemmeside læse om det par, som de har i deres a-kasse, men der er også andre i den situation. Så det kunne være interessant at se, hvor mange det egentlig er, og om man på en eller anden måde kunne hjælpe dem til at blive færdige, så de kunne bruge deres uddannelse til at få et job. Det vil jeg sætte pris på sker, og jeg tager imod det løfte, som ministeren er kommet med her. Kl. 13:08 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Jeg har ikke yderligere at tilføje. Kl. 13:08 Kl. 13:09 Tak. Spørgsmålet er sluttet. Men det næste spørgsmål er også af hr. Bent Bøgsted til beskæftigelsesministeren. Kl. 13:09 Spm. nr. S 959 2) Til beskæftigelsesministeren af: Bent Bøgsted (DF)): Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de, der er berettiget til at få et ressourceforløb i henhold til reglerne for førtidspension eller fleksjob, også får et ressourceforløb? Kl. 13:09 Bent Bøgsted (DF): Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de, der er berettiget til at få et ressourceforløb i henhold til reglerne for førtidspension eller fleksjob, også får et ressourceforløb? Kl. 13:09 Kl. 13:09 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at sige, at hele ideen med den reform, vi har lavet af førtidspensionen og fleksjobområdet, er, at nogle af vores mest sårbare og udsatte borgere, der ofte har problemer, der går på tværs af området altså, man mangler et arbejde, man har måske ikke fået taget sig en uddannelse, det kan være, der er stødt sociale problemer til, og måske har man en psykisk sårbarhed, så man også er tilknyttet psykiatrien skal have al den hjælp, de har behov for. Og det er vigtigt, at vi i vores velfærdssamfund har øje for, at der er borgere, der har meget komplekse og sammensatte problemer, hvor vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for ikke alene at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, men selvfølgelig også få afhjulpet de ofte dybe sociale problemer, der er. Det var det, der var bevæggrunden for vores førtidspensionsreform, hvor vi siger, at vi i stedet for at tildele en førtidspension til helt unge mennesker, hvis der er mulighed for, at de kan få det bedre, hellere vil sætte ind med en intensiv hjælp, bistand og støtte. Det kræver selvfølgelig, at de ressourceforløb, der er behov for, bliver oprettet. Det siger sig selv. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det, at der ved udgangen af 2013 var oprettet godt ressourceforløb, er for lidt, og at jeg har haft en endog meget insisterende dialog med Kommunernes Landsforening om, hvordan vi i fællesskab får det her tal til at stige. Jeg tror også, det er vigtigt at få sagt, at nogle af de borgere, der tidligere er blevet tildelt en førtidspension, måske har fået andre løsninger end præcis et ressourceforløb. Jeg hører i hvert fald mange steder fra, at den nye fleksjobordning, hvor man nu kan komme i fleksjob også kun i få timer, for mange er et godt alternativ til førtidspension. Og i det omfang det er rigtigt, er det jo en meget positiv nyhed, for jeg tror egentlig, at mange mennesker hellere vil have nogle få timers arbejde med kolleger og tilknytning til arbejdsmarkedet end blot en førtidspension og måske via den blive overladt til sig selv. Så der er plusser og minusser her, men det er helt afgørende, at der bliver oprettet flere ressourceforløb, og det har jeg meddelt kommunerne endda meget, meget tydeligt. Kl. 13:11 Hr. Bent Bøgsted. Kl. 13:11 Bent Bøgsted (DF): Tak for det. Når man kigger på ressourceforløbene, er jeg da enig med ministeren i, at dem, der har behov for det, selvfølgelig skal have det, og at de skal hjælpes, også hvad angår det med fleksjob, altså at de skal have et fleksjob i stedet for at komme på førtidspension. Det er slet ikke noget problem i den forbindelse her. Men problemet er jo, at mange kommuner ikke sender nogen på ressourceforløb, fordi de først skal igennem en arbejdsprøvning. De skal først finde ud af, om de kan få fleksjob, eller om de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Der er jeg glad for det svar, jeg har fået fra ministeren på spørgsmål nr. 94, hvor ministeren skriver:

5 Onsdag den 19. februar 2014 (S 959) 5»Det er ikke et krav, at kommunen først skal udrede, hvor mange timer den pågældende vil være i stand til at arbejde, før der kan tages stilling til et ressourceforløb.«det giver jo bare den her mulighed, at hvis borgerne kommer ind i et ressourceforløb, kan de få en afklaring, få at vide: O.k., det er et fleksjob, du skal have. Selvfølgelig skal du ikke på førtidspension. Vi kan ikke få dig tilbage på arbejdsmarkedet det er et fleksjob. Vi kan bruge ressourceforløb til at få gang i dem, der går og er røget ud af systemerne, og som egentlig er syge, og som burde samles op med et ressourceforløb. Det er også nogle af dem, der er ramt af kontanthjælpsreformen her. De kan så få et ressourceforløb, så de kan få en afklaring på deres situation. Det er det, som rigtig mange har manglet, og hvor mange kommuner har ladet stå til og har sagt: Vi skal ikke have nogen ind i ressourceforløb. Vi afklarer det først. Men hvis kommunerne tog fat i det her og så fik dem, der var berettiget til at komme i et ressourceforløb, afklaret under ressourceforløbet, ville det hjælpe rigtig mange, og de ville kunne komme videre med deres tilværelse i stedet for at blive fanget i et hul. Det er det, vi skal frem til. Jeg synes også, jeg kan lytte mig frem til det, ministeren siger, nemlig at det også er ministerens ønske. Så er det bare, hvordan ministeren sikrer og der har været en samtale at kommunerne så også sætter gang i det. Jeg har hørt nogle kommuner, efter at ministeren har været derude, sige, at o.k., så må de nok hellere tage sig lidt sammen. Men der kommer vel en opfølgning på det med hensyn til, hvordan udviklingen bliver det næste halve år. Kl. 13:13 Kl. 13:13 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Jeg er jo glad for, at vi deler den politiske intention. Mennesker, der har behov for hjælp, skal have hjælpen. Den skal komme tidligt, være forebyggende, og den skal gå på tværs af socialområde, sundhed, beskæftigelse og uddannelse. Vi skal ikke opgive mennesker. Vi skal tværtimod investere både den tid og de ressourcer, der skal til, sådan at flere, også vores psykisk sårbare, kan få lov til at leve et liv også med beskæftigelse og forhåbentlig rigtig, rigtig gode kolleger. Hvad gør vi nu? Jeg har haft en meget tæt dialog med KL. De har meldt ud, både pr. brev, men også i offentligheden i forrige weekend, at også kommunerne mener, der skal oprettes flere ressourceforløb. Jeg vælger nu at indskærpe over for kommunerne, at man måske har visiteret for snævert indtil nu, fordi der bestemt også er borgere i kontanthjælpssystemet, der ville have godt af et ressourceforløb. Hvis man har været i kontanthjælpssystemet i mange år og dermed på overførselsindkomst i mange år og måske har noget sygdom tilknyttet, så kan man også være i målgruppen for det. Derudover tager jeg en række mindre initiativer, for det er fuldstændig afgørende: Er man syg, har man behov for hjælp, og så skal man også have det. Kl. 13:15 Hr. Bent Bøgsted. Kl. 13:15 Bent Bøgsted (DF): Det lyder rigtig godt, og jeg håber så, at ministeren vil give en orientering jeg ved ikke, hvor lang tid der skal gå så vi får et overblik over, hvordan det er kommet til at gå, inden sommerferien, om der er kommet gang i det. Jeg ved ikke, hvor hurtigt ministeren kan få tilbagemeldinger fra kommunerne om den indsats, de gør, og om de også lever op til det, ministeren siger, for det lyder rigtig godt, hvis bare kommunerne så også lever op til det. Jeg går ud fra, at ministeren så over for kommunerne følger op på, om de så har ændret deres praksis, for det vil hjælpe rigtig mange, at de kan have tillid til, at der er et system, der hjælper dem, når de er kommet i knibe sådan helt uforvarende. Mange er kommet i knibe på grund af det, som vi i fællesskab har lavet herinde i Folketinget, og så skal de selvfølgelig også have hjælp til at komme ud af den klemme igen. Kl. 13:15 Kl. 13:15 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Jeg vil garantere og love spørgeren, at jeg følger meget, meget tæt, hvordan det går med udviklingen i antallet af ressourceforløb, og der har jo altså været en stigende tendens, men så også fra et alt, alt for lavt udgangspunkt. Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, at i de situationer, hvor der er et bedre alternativ end ressourceforløbet, er det jo positivt, hvis det er det, man finder ud af, og det kan f.eks. være fleksjobbet på kun få timer. Der bliver oprettet ganske mange fleksjob på få timer, og jeg hører også meget direkte fra nogle af kommunerne, at der er borgere, der simpelt hen har bedre af det og gerne vil det. Det er fint, men den gruppe, vi skal være koncentreret om, er jo dem, der måske bliver ladt i stikken, fordi de ikke får et ressourceforløb, og de skal have det. Kl. 13:16 Hr. Bent Bøgsted, sidste omgang. Kl. 13:16 Bent Bøgsted (DF): Tak, minister, men et bedre tilbud end et ressourceforløb er et fleksjob. Men de skal have en afklaring på, om de kan få et fleksjob, og det kan ske i et ressourceforløb. Det er det, ministeren også har skrevet i svaret, nemlig at det kan ske i et ressourceforløb. For de får jo ingen afklaring til et fleksjob, før de har været igennem et eller andet, og hvis de kan komme ind i et ressourceforløb, er det jo bedre, at de gør det, end at de bare bliver smidt ud af systemet, og kommunen så kan se efter, om man gider kigge på, om de nu skal have et fleksjob. For det gør kommunerne ikke, hvis de er helt ude af systemet, hvis de ikke får en ydelse eller noget, så er de helt væk. Hvis de derimod kommer ind i et ressourceforløb, så kan der ske en afklaring der, og det kan ske ret hurtigt, at der bliver sagt: Jamen du skal i fleksjob. Det kan være efter ½ år, så er de udredt: Det er et fleksjob, vi skal satse på til dig. Så er de udredt, og så har man i ressourceforløbet godkendt dem til fleksjob. Så får man dem samlet op. Kl. 13:17 Kl. 13:17 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Nu er det jo ikke noget mål i sig selv, at afklaring og udredning i beskæftigelsessystemet skal tage lang tid, og jeg kan i hvert fald konstatere, at man nogle steder har været i stand til at afklare og visitere folk til fleksjobordningen relativt hurtigt. Det kan man gøre med nogle borgere. Der er ingen tvivl om, at der er andre forløb, der tager længere tid, men det skal ikke være noget mål i sig selv, at det skal tage lang tid.

6 6 Onsdag den 19. februar 2014 (S 948) Hvis man f.eks. har en ung psykisk sårbar kvinde, som har rigtig, rigtig store udfordringer, og hvis man hurtigt kan afdække, at hun vil have godt af at komme i fleksjob, at hun er klar til det og man kan finde en arbejdsgiver, der gerne vil ansætte hende, så kan det jo være bedre at træffe den beslutning i stedet for at igangsætte et længerevarende ressourceforløb. Mennesker er forskellige, indsatsen skal også være det. Det afgørende er, at man får den indsats, man har behov for. Kl. 13:18 Spørgsmålet er sluttet. Det næste spørgsmål til beskæftigelsesministeren er af hr. Hans Andersen. Kl. 13:18 Spm. nr. S 948 3) Til beskæftigelsesministeren af: Hans Andersen (V)): Vil ministeren arbejde for, at et eventuelt provenu ved en reform af beskæftigelsessystemet flyttes og investeres direkte i skatte- og afgiftslettelser for at skabe flere arbejdspladser? Kl. 13:18 Hans Andersen (V): Tak for det. Spørgsmålet lyder: Vil ministeren arbejde for, at et eventuelt provenu ved en reform af beskæftigelsessystemet flyttes og investeres direkte i skatte- og afgiftslettelser for at skabe flere arbejdspladser? Kl. 13:18 Kl. 13:18 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Først og fremmest vil jeg gerne sige, at det er tangerende til mærkeligt, at et parti som Venstre, der har så stor en del af ansvaret for den beskæftigelsespolitik, der er i dag, og som på så afgørende områder har slået fejl, bruger al sin energi på at diskutere skattelettelser i stedet for kvalitet og indhold i indsatsen. Vi har en gruppe af borgere i Danmark, der er blevet ramt af den økonomiske krise, de har mistet deres arbejde, nogle af dem har sågar mistet deres dagpengeret, og de har jo et kæmpestort behov for en beskæftigelsespolitik, der virker. Kunne vi ikke for en gangs skyld få Venstre til at beskæftige sig bare et kort øjeblik med de mennesker, det handler om, nemlig vores arbejdsløse, i stedet for bare at diskutere skattelettelser? Den beskæftigelsespolitik, der er, og som jo i allerhøjeste grad bygger på ideer fra partiet Venstres Claus Hjort Frederiksen, fungerer ikke godt nok. Der er for mange, der har spildt deres tid, der er for mange, der ikke er kommet i arbejde, og der har været for lidt fokus på det enkelte menneskes individuelle behov. Det er derfor, vi laver en beskæftigelsesreform. Finansministeriet har regnet på Venstres udspil»hurtigere i job«, som det hedder, hvor I ønsker at spare 4 mia. kr. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 464 til Finansudvalget, oplyser Finansministeriet, at Venstres udspil vil styrke de offentlige finanser fra 2014 og frem med ca. 665 mio. kr. Heraf er 500 mio. kr. direkte ydelsesreduktioner. I vil spare 4 mia. kr., og det betyder, at der er et hul på 3,3 mia. kr. Jeg må så forstå på spørgeren, at de skal findes på besparelser på kontanthjælpsområdet. Hvis man regner det rundt, betyder det, at kontanthjælpen skal sættes ned for alle voksne kontanthjælpsmodtagere med kr. om måneden. Der kan jeg lige så godt sige, inden vi overhovedet går videre i diskussionen, at det vil vi ikke være med til. Så svaret er nej, hvad det angår. Kl. 13:20 Hr. Hans Andersen. Kl. 13:20 Hans Andersen (V): Spørgsmålet jeg har næsten lyst til at gentage det handlede om, om ministeren vil arbejde for, at et eventuelt provenu på beskæftigelsessystemet i forbindelse med den reform, vi skal til at forhandle nu her meget snart, kunne bruges på skatte- og afgiftslettelser, men så bruger ministeren det meste af sin taletid på at forholde sig til Venstres udspil. Spørgsmålet var sådan set til ministeren, om ministeren kunne forestille sig, tænke sig et provenu på en reform af beskæftigelsessystemet, som er verdens dyreste jeg tror sådan set ikke, at ministeren kan benægte her i dag, at det er verdens dyreste system. Hvis vi kan gøre det endnu bedre og bringe de ledige hurtigere i job og også spare noget provenu, så er spørgsmålet, om ministeren vil være med til, at det provenu bliver brugt til det vigtigste, som jo er at få skabt nogle flere arbejdspladser, og det kunne et provenu godt blive brugt til. Det er det, vi foreslår. Vi foreslår helt målrettet, at man kobler beskæftigelsesreformen og så en vækstpakke II, og en vækstpakke er jo den, statsministeren omtaler, men der skal bruges noget finansiering til, at det giver mening, og det er derfor, vi foreslår at sige, at vi godt kan gøre det bedre, vi kan få de ledige hurtigere i gang, og når vi får de ledige hurtigere i gang, kan vi faktisk også spare nogle penge. Vi står ikke her og siger, at dagpengene skal skæres, nej, det handler om, at de ledige skal hurtigere i job, og derved kan vi spare nogle penge på beskæftigelsessystemet. Så vil ministeren være med til at bruge et provenu på at sætte skatter og afgifter ned? Kl. 13:22 Kl. 13:22 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Spørgeren har jo sagt, at de mange milliarder skal findes på kontanthjælpsområdet, og det kan jo ikke være sådan i dansk politik, at man i et interview kan sige, at man gerne vil spare 3 mia. kr. på kontanthjælpsområdet, men så efterfølgende ikke kan stå til ansvar for det. Vi bliver da nødt til at afkræve Venstre svar på, hvem det er, der skal have sat deres kontanthjælp ned, hvor det er, der skal spares henne, hvem det er, der skal betale den her regning. Der er da ingen som helst tvivl om, at den vigtigste politiske opgave i de her år selvfølgelig er at skabe flere arbejdspladser, sådan at vi kommer endelig fri af den økonomiske krise. Statsministeren har jo sagt det fuldstændig klokkeklart hernede, og jeg er ikke sikker på, at jeg kan gengive det bedre, nemlig at når vi laver en beskæftigelsesreform, tager vi tingene i den rigtige rækkefølge, så forholder vi os til indholdet, kvaliteten og indsatsen, fordi vi har nogle mennesker, der er ramt af arbejdsløshed, der fortjener en bedre beskæftigelsespolitik end den, der bliver ført i dag. Kl. 13:23 Hans Andersen.

7 Onsdag den 19. februar 2014 (S 891) 7 Kl. 13:23 Hans Andersen (V): Jeg tror, de fleste ledige sådan set er optaget af at få et job, og hvis vi skal være med til at skabe nogle flere job i det her land, bliver vi nødt til at kigge på de skatter og afgifter, vi pålægger vores virksomheder. Så det er det, det handler om; det handler også om at få skabt nogle flere job. Det er jo en af løsningerne for at få de ledige ud af ledighedskøen. Og Venstre har ikke sagt noget om, at 3,5 mia. kr. skal spares alene på kontanthjælp. Vi taler om, at vi i dag bruger 80 mia. kr. samlet set på beskæftigelsessystemet og på de ydelser, folk får, når de er ledige. Det er de milliarder, vi taler om, og der synes vi sådan set, at det er ambitiøst, men også ladsiggørligt at spare 1,5 mia. kr. på den korte bane, stigende til 4 mia. kr. Så igen er spørgsmålet sådan set helt kort: Vil ministeren bruge et eventuelt provenu på skatte- og afgiftslettelser? Kl. 13:24 Kl. 13:24 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Men hvor skal de 4 mia. kr. så findes henne? Så svar på spørgsmålet: Hvor skal de 4 mia. kr. findes henne? For jeg kan jo regne ud, at man ikke kan finde dem på den aktive indsats. Jeg ved, at vi sidste år brugte 2,3 mia. kr. på den aktive beskæftigelsespolitik for de dagpengeberettigede i Danmark, og det er dem, vi skal i gang med at diskutere her i foråret. 2,3 mia. kr. Så selv hvis man fjernede hele den aktive beskæftigelsesindsats hvilket jeg virkelig vil advare imod, fordi jeg grundlæggende tror på den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor man i tilfælde af arbejdsløshed kan få lov til at dygtiggøre sig eller i øvrigt få bistand til at komme i arbejde igen hvor skal resten af pengene så findes henne? Hvis ikke man vil reducere i dagpenge, og det synes jeg er godt man ikke vil, det har jeg ikke noget ønske om at vi skal, hvor skal pengene så findes henne? Kl. 13:24 Hr. Hans Andersen. Kl. 13:24 Hans Andersen (V): Nu er det ved at udvikle sig til sådan en runde, hvor ministeren spørger mere end svarer. Spørgsmålet var helt kort, og jeg tror, det er tredje-fjerde gang, jeg nu gentager det: Vil ministeren bruge, vil regeringen bruge et eventuelt provenu fra besparelser på en beskæftigelsesreform på at sænke skatter og afgifter i det her land? For jeg tror, at de ledige først og fremmest er optaget af at finde et nyt job, og hvis vi skal skabe nogle flere job i det her land, bliver vi nødt til at sætte skatter og afgifter ned. Så vil ministeren være med til at sænke skatter og afgifter? Kl. 13:25 Kl. 13:25 Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen): Jeg skal nok svare på de spørgsmål, der bliver stillet til mig. Men det undrer mig, at Venstre ikke overhovedet vil redegøre for, hvordan man vil spare 4 mia. kr. på landets kontanthjælpsmodtagere eller på landets dagpengemodtagere. Det må være helt rimeligt, at det spørgsmål bliver stillet, og at der snart bliver givet et svar. Når jeg så får spørgsmålet, om jeg vil være med til at skaffe provenu, der kan give yderligere skattelettelser eller på anden vis stimulere dansk økonomi eller skabe danske arbejdspladser, så er vores svar det, statsministeren allerede har afgivet ganske klart, nemlig: Når vi laver en beskæftigelsesreform, så gør vi det først og fremmest af hensyn til de mennesker, der er ramt af arbejdsløshed. Derfor starter vi selvfølgelig det eneste rigtige sted, nemlig med at se, hvordan vi kan lave en indsats, der gør, at flere mennesker hurtigere kommer i arbejde, og at dem, der har behov for det, får et kompetenceløft. Viser det sig så, at vi kan gøre tingene meget klogere og meget billigere og meget bedre i fællesskab, så tager vi diskussionen, hvad det angår. Kl. 13:26 Spørgsmålet er sluttet. Tak til beskæftigelsesministeren. Det næste spørgsmål er til justitsministeren af hr. Martin Henriksen. Kl. 13:26 Spm. nr. S 891 (omtrykt) 4) Til justitsministeren af: Martin Henriksen (DF) (medspørger: Peter Skaarup (DF)): Vil ministeren set i lyset af de seneste beregninger, der viser, at ikkevestlig indvandring er en stor underskudsforretning for Danmark, gennemgå udlændingereglerne med henblik på at stramme udlændingepolitikken? Kl. 13:26 Martin Henriksen (DF): Tak for det. Spørgsmålet er: Vil ministeren set i lyset af de seneste beregninger, der viser, at ikkevestlig indvandring er en stor underskudsforretning for Danmark, gennemgå udlændingereglerne med henblik på at stramme udlændingepolitikken? Kl. 13:26 Justitsministeren. Kl. 13:26 Det korte svar på det spørgsmål er jo nej. Det tror jeg godt at spørgeren ved. Vi har nogle udlændingeregler, som vi synes er rimelige. Vi anerkender, at vi lever i en verden, hvor man nogle gange forelsker sig i mennesker, som kommer fra et andet land, og det synes vi sådan set er i orden, og hvis man ellers i øvrigt kan leve op til de krav, vi stiller, for at man kan få ophold i Danmark, så synes vi også, at man skal have lov til at være her. Så er der andre ting, der gør sig gældende, hvis man begår kriminalitet eller andet; så synes vi ikke længere, at man skal have lov til at være her. Det er sådan set, som det er. Men vi sidder ikke og kigger på bundlinjen og siger, at nu skal Danmark lukke sine grænser. Sådan arbejder vi ikke i den her regering. Kl. 13:27 Hr. Martin Henriksen. Kl. 13:27 Martin Henriksen (DF): Jamen så vil jeg da godt undtagelsesvis rose ministeren for et klart svar. Man kan altså se, at udgifterne til ikkevestlig indvandring stiger og stiger, og det vil man ikke reagere på. Det er jo lidt uforståeligt, men trods alt må man kvittere for, at svaret var klart og tydeligt.

8 8 Onsdag den 19. februar 2014 (S 891) Vi er så uenige i Dansk Folkeparti, men det kommer nok heller ikke som den store overraskelse. Da ministeren tiltrådte som minister i Justitsministeriet, sagde ministeren, eller hun gav udtryk for, at hun var en hardliner at man ønskede en stram udlændingepolitik og at ministeren mener, at antallet betyder noget. Jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvordan hænger det sammen med, at man ikke ønsker at stramme politikken i en tid, hvor indvandringen er rekordstor, og hvor man kan se, at beregninger viser, at ikkevestlig indvandring er blevet dyrere i forhold til sidste gang, man gennemførte de beregninger? Kl. 13:28 Kl. 13:28 Jeg kan sådan set bekræfte, at jeg er hardliner, forstået på den måde at jeg synes, at der skal være ret og rimelighed i det, som man foretager sig. Jeg synes, man skal leve op til nogle betingelser, for at man kan få lov til at komme til Danmark. Jeg synes, at man skal opføre sig ordentligt, når man er her, men jeg synes omvendt også, at man skal være velkommen og skal bydes velkommen, hvis man kommer hertil på de betingelser, som gør sig gældende, eksempelvis at man er blevet gift med en dansk statsborger, at man gerne vil hertil og arbejde, eller hvad det kan være. Så synes jeg sådan set, at vi som samfund skal sige: Velkommen til. Og omvendt: Hvis man forbryder sig mod dansk lov, så tager vi selvfølgelig hånd om det. Jeg synes, det er vigtigt, at det, vi gerne vil i regeringen, er at have fokus på, at antallet betyder noget, men at folk også skal have lov til at være her, hvis de i øvrigt opfører sig ordentligt. Kl. 13:28 Hr. Martin Henriksen. Kl. 13:28 Martin Henriksen (DF): Men det er jo glimrende, at ministeren siger, at man vil tage hånd om det, hvis folk forbryder sig imod dansk lovgivning. I går her i Folketingssalen behandlede vi et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, der handlede om, at man skulle skærpe udvisningsreglerne og gøre det nemmere at sende et politisk signal om, at domstole og anklagemyndighed skulle være opmærksom på, at det politiske system netop mente, at man skulle udvise, når udlændinge begik kriminalitet. Det forslag støttede ministeren jo ikke, og det kan jo undre, at ministeren så i dag står og siger, at når folk begår kriminalitet, så vil man tage hånd om det. Men jeg synes stadig væk, bortset fra det, at der er en alvorlig brist i ministerens argumentation. For hvis ministeren siger, at antallet spiller en rolle, så får det mig til at spørge: Hvad er det så for et antal, der spiller en rolle? Det faktum, at indvandringen er rekordstor, og at der også kommer mange, mange flere fra ikkevestlige lande, som vi ved giver en lang række integrationsproblemer hvordan kan ministeren mene, at det ikke er et problem, og så samtidig mene, at antallet spiller en rolle? Det forstår jeg simpelt hen ikke. Kl. 13:29 Kl. 13:29 Vi har gjort det i den her regering, at vi har fjernet nogle af de rigide uddannelsessnobberikrav, som den tidligere regering lavede. Dem lavede man sammen med Dansk Folkeparti, og det handlede om pointsystemet, hvor man gjorde forskel på folk. Det har vi ønsket at fjerne, for vi synes faktisk ikke, det er rimeligt, at man skal gå ind og sige, at der er nogle mennesker, som er bedre end andre, og som skal have bedre muligheder for at komme hertil, hvis de i øvrigt lever op til de krav, vi som dansk samfund stiller. Der er 24-årsreglen, der er krav om, at man skal have tilknytning, der er krav om boligareal, og når vi har de krav, så er det selvfølgelig, fordi vi synes, at antallet betyder noget. Hvis integrationen skal lykkes, skal det også være sådan, at folk, der kommer hertil, skal ville Danmark. Derfor har vi sat ind med en stor indsats for at få integrationen til at fungere bedre. Men jeg vil gerne sige det meget, meget tydeligt: Vi har nu nogle krav i Danmark, der handler om familiesammenføring, som er stort set de samme, som de var under de første 8 år af VKO, og det synes jeg ikke er særlig slapt. Kl. 13:30 Hr. Martin Henriksen, sidste runde. Kl. 13:30 Martin Henriksen (DF): Altså, vi ved jo fra et utal af undersøgelser, at hvis man vil indrette indvandringsreglerne efter, hvad der kan betale sig økonomisk for Danmark, så skal man kigge imod vestlig indvandring. De seneste tal, der kom frem, viste, at indvandrere fra ikkevestlige lande såsom Tyrkiet, Somalia, Iran, Irak og Libanon eksempelvis belaster de offentlige kasser med ca. 16,6 mia. kr. i 2014, og det er en stigning i forhold til sidste gang. Det her er altså en udgift, som løber løbsk. På alle mulige andre områder vedtager regeringen reformer, på førtidspension, på kontanthjælp osv., og nogle af reformerne kan der være god fornuft i, og nogle af dem er der mindre sund fornuft i. Men pointen er, at på alle mulige andre områder vedtager regeringen reformer for at sørge for, at der er styr på økonomien, men når det kommer til udlændingeområdet, så nægter man pure at gennemføre reformer, der begrænser indvandringen, selv om man ved, at det vil være godt for dansk økonomi. Hvorfor vil man godt skære i dele af velfærden, som rammer helt almindelige danskere, også udsatte danskere, for at spare penge, men man vil ikke begrænse indvandringen? Jeg forstår simpelt hen ikke sammenhængen. Kl. 13:31 Kl. 13:31 Og jeg forstår næsten ikke usagligheden i det spørgsmål, der bliver stillet. Når vi laver reformer i Danmark, vedrører de jo alle, som er i Danmark, uanset hvor man kom fra i sin tid. Så når vi laver en kontanthjælpsreform, når vi laver en førtidspensionsreform, når vi laver en folkeskolereform, så vedrører de alle de borgere, der er her. Vi har i dag nogle udlændingeregler i Danmark, som er rimelig skrappe. Vi har nogle regler, som stort set svarer til det, der var i de første 8 år under Fogh Rasmussens første regering. Det, vi har gjort i den nye regering, er jo at lave nogle af de ting om, hvor eksempelvis børn kom i klemme. Men er det flere sager som lille Im, som skal sendes ud af landet, Dansk Folkeparti gerne vil have? Er det flere sager, hvor vi skal sende børn tilbage til sletten, til en eller anden onkel, som de aldrig har set, fordi de ikke må få lov at blive hos en forælder, de har i Danmark? Det ønsker den her regering ikke. Derfor står vi på mål for en rimelig hård og kontant udlændingepolitik; vi stiller krav om, at folk skal integreres, og vi forventer, at de skal leve op til de regler, vi sætter. Men vi er altså ikke på den anden side, der, hvor den tidligere regering var til sidst.

9 Onsdag den 19. februar 2014 (S 892) 9 Kl. 13:32 Spørgsmålet er sluttet. Men det næste spørgsmål er også til justitsministeren af hr. Martin Henriksen. Kl. 13:32 Spm. nr. S 892 (omtrykt) 5) Til justitsministeren af: Martin Henriksen (DF) (medspørger: Peter Skaarup (DF)): Hvordan vurderer ministeren, at antallet af asylansøgere og opholdstilladelser på asylområdet påvirker mulighederne for en vellykket integration, og har regeringen i den forbindelse planer om at begrænse antallet af personer, der kommer til Danmark via asylsystemet? Kl. 13:32 Martin Henriksen (DF): Tak for det. Spørgsmålet er: Hvordan vurderer ministeren, at antallet af asylansøgere og opholdstilladelser på asylområdet påvirker mulighederne for en vellykket integration, og har regeringen i den forbindelse planer om at begrænse antallet, der kommer til Danmark via asylsystemet? Kl. 13:33 Kl. 13:33 Det er uden for vores kompetencer at begrænse antallet af mennesker, der kommer til Danmark via asylsystemet, for det er sådan, at hvis man er asylansøger, har man ret til at søge asyl i det land, man kommer til, man har ret til at få sin sag vurderet, og er man berettiget til asyl, skal man have det. Hvis man tidligere har søgt asyl i et andet land, vil man blive sendt tilbage dertil, men er mennesker i den situation, at de er i fare for at blive forfulgt, for blive slået ihjel, så har vi altså en forpligtelse til at hjælpe dem, og derfor behandler vi også ansøgninger om asyl. Jeg bliver så blevet spurgt til, hvordan jeg vurderer antallet af opholdstilladelser og asylansøgere, og der vil jeg gerne sige, at vi haft en stigning i Danmark sidste år på omkring 22 pct. for så vidt angår antallet af asylansøgere. Sammenligner vi det med Tyskland, ser vi, at stigningen her har været 70 pct., og kigger vi på nogle af de øvrige lande, vi normalt sammenligner os med, ser vi, at antallet har været lidt højere, end vores er. Det er uden for vores magt sådan set at sørge for, hvor folk tager hen og får deres sag behandlet, men vi behandler sagerne fra dem, der kommer til Danmark, her, og har de søgt asyl i et andet land, sender vi dem tilbage dertil, men nej, vi går ikke ind og siger, at nu lukker vi grænsen, for vi har ikke råd til flere asylansøgere. Sådan gør vi ikke. Kl. 13:34 Hr. Martin Henriksen. Kl. 13:34 Martin Henriksen (DF): Først vil jeg starte med at knytte en lille bemærkning til det, som ministeren sagde under det tidligere spørgsmål. Ministeren spurgte retorisk Dansk Folkeparti, om flere af lille Ims slags skulle sendes ud af landet. Jeg vil bare i al stilfærdighed gøre opmærksom på, at det jo var regeringen, der havde magten, da den familie blev sendt ud af landet. Det siger jeg bare for god ordens skyld. Om det her vil jeg sige, at jeg synes, det er ret tankevækkende, at ministeren faktisk står og siger, at det er uden for regeringens kompetencer og uden for Folketingets kompetencer at regulere tilstrømningen via asylsystemet. Ministeren er en selvudnævnt hardliner, og jeg kan jeg godt se, at det er meget nemt at være hardliner, hvis man har det synspunkt, at man bare sådan retorisk er hardliner, men man har i øvrigt det synspunkt, at man ikke kan gøre noget som helst ved det, for det er fuldstændig uden for regeringens kompetencer at føre den asylpolitik, som regeringen ønsker at føre. Jeg skal bare lige høre: Er det rigtigt forstået? Kl. 13:35 Kl. 13:35 Jeg vil gerne slå fast, at den her regering ikke har ændret et komma i reglerne for, hvad der skal til, for at man bliver tildelt asyl. Det vil sige, at man ikke giver asyl til mennesker på andre betingelser under den nuværende regering, end man gjorde under den tidligere regering. Men mennesker, som kommer til danske grænser og banker på vores dør og siger, at de ønsker at få deres sag prøvet for at se, om de kan få asyl, har en ret til at få deres sag behandlet, og deres sager behandler vi. Har de tidligere søgt i et andet land, sender vi folk tilbage dertil, men har de ikke, og er de berettigede til asyl, tager vi imod folk i Danmark. De nationaliteter, der tegner sig for den største del af stigningen i antallet af asylansøgere i Danmark lige nu, er syrere og statsløse, hvilket nok skyldes forholdene i Syrien. Så det, vi kan gøre, er at sørge for at hjælpe i nærområderne, sørge for, at der er så mange som muligt, som ikke føler behov for at komme til udlandet og søge asyl. Men jeg tror, det er ret utopisk at forestille sig, at der med sådan en konflikt som den, der er i Syrien, ikke er mennesker, som vil søge beskyttelse i Danmark. Kl. 13:36 Hr. Martin Henriksen. Kl. 13:36 Martin Henriksen (DF): Ministeren opremser en lang række ting, som er gældende regler, og dem kender jeg godt. Ministeren siger også, at der overhovedet ikke er ændret noget for de mennesker, der kommer hertil og søger asyl. Jeg skal bare gøre opmærksom på, at Flygtningenævnet jo har truffet en afgørelse, der i den grad ændrer på tingene for syriske asylansøgere. Det er en afgørelse, om hvilken den tidligere justitsminister sagde, lige før den blev truffet, at han ikke mente, at man skulle have en såkaldt fast track-procedure for syriske asylansøgere. Regeringens synspunkt var, at det skulle man ikke have. Så traf Flygtningenævnet en anden afgørelse, og efterfølgende skiftede regeringen synspunkt, så der er sket en ændring i substansen, når mennesker kommer til Danmark og beder om at få asyl. Derudover har regeringen jo lempet asylpolitikken på en række områder. Man kan få fuld kontanthjælp fra dag et, hvis man får opholdstilladelse; man kan få fuld børnecheck fra dag et, hvis man får opholdstilladelse. Det er jo velkendt, at menneskesmuglere og andre er helt opmærksomme på, hvilke ændringer der bliver gennemført i forskellige lande, så man kan se, hvilket land det er mest attraktivt at komme til og søge om at få asyl, så på den måde har regeringen mulighed for at påvirke tilstrømningen.