Lønkommissionen. Løndannelse Beskrivelse af forhandlingssystemerne og lønsystemerne i den offentlige sektor

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lønkommissionen. Løndannelse Beskrivelse af forhandlingssystemerne og lønsystemerne i den offentlige sektor"

Transkript

1 Beskrivelse af forhandlingssystemerne og lønsystemerne i den offentlige sektor Capacent

2 Indhold 1. Indledning 1 2. Sammenfatning Forhandlingssystemerne i de tre sektorer Forhandlingsforløbet Lønsystemerne i de tre offentlige sektorer Overblik over lønsystemerne Fleksibilitetsmulighederne Reguleringsmekanismer Staten Indledning Definitioner Disponering Forhandlingssystemet Hovedaktørerne Forhandlingsforløbet Forhandlingsresultatet Lønsystemerne Lønelementerne Fleksibilitetsmulighederne Reguleringsmekanismer Regionerne Indledning Definitioner Disponering Forhandlingssystemet Hovedaktørerne 32

3 4.2.2 Forhandlingsforløbet Forhandlingsresultatet Lønsystemerne Lønelementerne Fleksibilitetsmulighederne Reguleringsmekanismer Kommunerne Indledning Definitioner Disponering Forhandlingssystemet Hovedaktørerne Forhandlingsforløbet Forhandlingsresultatet Lønsystemerne Lønelementerne Fleksibilitetsmulighederne Reguleringsmekanismer 62

4 1. Indledning Baggrund På baggrund af erfaringerne fra overenskomstforhandlingerne i 2008 på det offentlige arbejdsmarked har regeringen nedsat en Lønkommission. Lønkommissionen skal bl.a. kortlægge, analysere og drøfte, om løndannelsen og ansættelsesvilkårene for offentligt ansatte understøtter en positiv udvikling af den offentlige sektor. For at løse opgaven skal Lønkommissionen belyse seks forskellige spørgsmål. Et af disse spørgsmål vedrører løndannelsen i den offentlige sektor. Undersøgelseskommissoriet vedrørende løndannelse Undersøgelseskommissoriet vedrørende løndannelse har følgende genstandsfelt: "At undersøge løndannelsen i den offentlige sektor, herunder om der er barrierer, der begrænser mulighederne for justering af lønrelationer, og om de nye lønsystemer i tilstrækkelig grad giver mulighed for fastholdelse og en løbende tilpasning til de aktuelle rekrutteringsbehov, herunder på de enkelte arbejdspladser." Som grundlag for at undersøge løndannelsen i den offentlige sektor ønsker styringsgruppen, at der for hver af de tre offentlige sektorer staten, kommunerne og regionerne gennemføres en beskrivelse af forhandlingssystemet og de gældende lønsystemer. Formålet med denne rapport er at: 1. Beskrive forhandlingssystemet, herunder aktørerne og kompetencefordelingen mellem det centrale og det decentrale/lokale niveau samt mellem det decentrale og det lokale niveau 2. Beskrive de gældende lønsystemer, herunder de enkelte lønelementer, reguleringsmekanismerne og fleksibilitetsmulighederne. Således at styringsgruppen har et fælles, neutralt udformet videngrundlag som udgangspunkt for det videre arbejde med løndannelse. 1

5 Det videre arbejde i styringsgruppen vedrørende løndannelse har fokus på tre temaer: 1. Undersøgelse af, om der i det centrale forhandlingssystem er mekanismer, som formelt eller reelt begrænser mulighederne for at ændre lønrelationerne mellem de enkelte faggrupper 2. Undersøgelse af, om der i de centralt aftalte lønsystemer er faktorer, som er med til at fastholde de eksisterende lønrelationer 3. Undersøgelse af, om der i de nye lønsystemer er elementer, der begrænser mulighederne for lokalt at tilpasse lønningerne, såvel individuelt som for faggrupper, specielt i relation til rekruttering og fastholdelse i situationer med ændrede markedsvilkår. Målgruppe og fremgangsmåde Målgruppen for rapporten er primært Lønkommissionens medlemmer. Sekundært kan rapporten have interesse for andre, der beskæftiger sig med overenskomstforhold. Capacent har udarbejdet rapporten i samarbejde med styringsgruppe 4 og Lønkommissionens sekretariat. Rapporten er beskrivende med et kapitel for hver sektor og et kapitel med sammenfatning. Rapporten indeholder ikke analyser, vurderinger eller anbefalinger i forhold til undersøgelseskommissoriets genstandsfelt. Rapportens struktur Rapporten har følgende kapitler: Kapitel 1: Indledning Kapitel 2: Sammenfatning Kapitel 3: Staten Kapitel 4: Regionerne Kapitel 5: Kommunerne. 2

6 2. Sammenfatning 2.1 Forhandlingssystemerne i de tre sektorer Arbejdsgiversiden På arbejdsgiverside er der én forhandlingspart i hver sektor (stat, regioner og kommuner). I staten ligger forhandlingskompetencen hos finansministeren og Finansministeriet. Regionernes Lønnings- og Takstnævns forhandlings- og aftalekompetence følger, for så vidt angår regionerne, af en bekendtgørelse. KL's forhandlingskompetence afledes derimod af de enkelte kommuners medlemskab af KL. Forhandlingsresultaterne skal dog godkendes af et ved lov nedsat nævn, Kommunernes Lønningsnævn, før de kan træde i kraft. Lønmodtagersiden På lønmodtagerside er der flere forhandlingsparter. Organisationerne har dog i vidt omfang slået sig sammen i forhandlingsfællesskaber. På det statslige område føres forhandlingerne som udgangspunkt af Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), som er et forhandlingsfællesskab for de fem centralorganisationer OAO-S, CO II, LC, OC og AC (tjenestemænd) 1. 1 Pr. 1. januar 2010 har COII og OC slået sig sammen og dannet centralorganisationen CO10. 3

7 CFU forhandler den økonomiske ramme og den overordnede fordeling heraf. Forhandlingerne føres således af centralorganisationerne i forening, og et forlig kan kun indgås, såfremt alle centralorganisationerne tilslutter sig. Herefter forhandler de enkelte organisationer de specifikke vilkår for de enkelte personalegrupper inden for de rammer, der er afsat ved CFUforhandlingerne. Ved OK08 var det generelle forlig en del af det samlede CFU-forlig, idet CFU-forliget tillige indeholdt resultatet af forhandlingerne om en lang række organisations- og lønaftaler (for tjenestemænd), der var færdigforhandlet inden fire uger efter indgåelsen af den generelle del af CFU-forliget ("det åbne vindue"). I kommunerne og regionerne er billedet anderledes. På KTO-området forhandles der efter "den omvendte model", hvilket betyder, at de enkelte organisationer selv forhandler, hvor mange midler der skal afsættes til deres respektive områder, mens KTO herefter forhandler de generelle vilkår, herunder de generelle lønstigninger. Et forlig på KTO-området forudsætter ikke, at alle organisationer er enige. De enkelte organisationer kan udtræde af KTO-forhandlingerne og forhandle selv. I så fald indgås der selvstændige forlig med KTO på vegne af de resterende organisationer, henholdsvis med hver af de udtrådte organisationer. På Sundhedskartellets område forhandles både den økonomiske ramme og organisationsmidlernes størrelse som udgangspunkt af Sundhedskartellet. Et forlig på Sundhedskartellets område forudsætter derfor også normalt enighed blandt kartellets organisationer. Koordineringen mellem de tre offentlige sektorer De tre offentlige arbejdsgivere Finansministeriet, Regionernes Lønningsog Takstnævn (RLTN) og KL har løbende kontakt under forhandlingerne, og der tilstræbes en koordinering, for så vidt angår de helt centrale temaer, såsom overenskomstperiode, rammestørrelse og reguleringsordning. Staten har to repræsentanter med vetoret i RLTN og er repræsenteret i Kommunernes Lønningsnævn (KLN), der godkender de forlig, som KL er part i. KL er endvidere repræsenteret i RLTN og Danske Regioner i Kommunernes Lønningsnævn. Der opstår således også ad denne vej en koordinering mellem de tre sektorer. På lønmodtagersiden sker der en koordination mellem forhandlingsfællesskaberne via løbende kontakter mellem CFU, KTO og Sundhedskartellet. Herudover sker der en mere uformel koordination, som følge af at nogle organisationer og dermed personer fører forhandlinger på såvel det statslige som det regionale og det kommunale område. 4

8 Hvor mange ansatte omfatter forhandlingerne på centralt niveau? Nedenfor ses, hvor mange ansatte der er omfattet af de centrale forhandlinger i henholdsvis staten, regionerne og kommunerne. Antal årsværk omfattet af centrale forhandlinger mellem parterne på arbejdstager- og lønmodtagersiden i staten, regionerne og kommunerne Arbejdsgiversiden Staten Regionerne Kommunerne Lønmodtagersiden CFU (OAO-S, SKAF og AC-tjenestemænd) Finansministeriet RLTN KL Antal årsværk i alt AC (overenskomstansatte) KTO (inkl. AC) Tabel 2.1 Antal årsværk omfattet af centrale forhandlinger mellem parterne Sundhedskartellet Antal årsværk i alt Kilde: Egen fremstilling. Data indhentet fra Finansministeriets forhandlingsdatabase 4. kvt og FLD (* SBG-08 data) Forhandlingsforløbet Forhandlingsforløbet vedrører dels de centrale forhandlinger, dels de decentrale/lokale forhandlinger. Centrale forhandlinger Køreplanerne for de centrale forhandlinger aftales i den enkelte sektor forud for den konkrete overenskomstrunde. Køreplanerne kan variere for hver overenskomstforhandling og er ikke ens på de tre områder: Forskellene mellem sektorerne består primært i, hvordan de enkelte faser tilrettelægges og gennemføres. Nedenfor ses tidslinjerne for de tre sektorer belyst ved det planlagte forløb ved OK08. Det faktiske forløb i regioner og kommuner afveg dog fra det planlagte som følge af sammenbrud i forhandlingerne med efterfølgende strejke og fornyede forhandlinger, inden forlig blev indgået. 5

9 Planlagt tidslinje for overenskomstforhandlinger (køreplan ved OK08) Staten Regionerne Kommunerne Marts 2007 Køreplan OK08 KTO April 2007 Maj 2007 Juni 2007 Køreplan OK08 KTO Juli 2007 August 2007 Køreplaner OK08 Køreplan OK08 SHK September 2007 Oktober 2007 November 2007 December 2007 Januar 2008 Februar 2008 Nedsættelse af styregruppe mv. Bemyndigelsesskrivelse fra Finansministeriet til delegationsområderne Udveksling af krav Forhandlinger af generelle og specielle krav Indgåelse af generelle forlig Udveksling af krav Forhandling af organisationsspecifikke krav Forh. af generelle krav Indgåelse af forlig Køreplan OK08 SHK Udveksling af krav Forhandling af organisationsspecifikke krav Forh. af generelle krav Indgåelse af forlig Marts 2008 Indgåelse af organisationsaftaler Vedtagelse af forlig Vedtagelse af forlig Figur 2.1 Planlagt tidslinje for overenskomstforhandlinger April 2008 Maj 2008 og efterfølgende Vedtagelse af det samlede forlig Opfølgning og udmøntning af det samlede forlig Opfølgning og udmøntning af forlig Opfølgning og udmøntning af forlig Ud over forskellige starttidspunkter for forhandling af køreplanen for OK08 viser tidslinjerne, at staten påbegyndte forhandlingsprocessen senere end regioner og kommuner. Tidslinjerne viser desuden, at staten først indgik generelle forlig med CFU og derefter forlig om de enkelte organisationsaftaler med de forhandlingsberettigede medlemsorganisationer. På det kommunale og regionale område blev der først forhandlet med organisationerne om de organisationsspecifikke krav og siden med KTO om de generelle krav, jf. "den omvendte model". På Sundhedskartellets område forhandles både organisationsspecifikke krav og de generelle krav med Sundhedskartellet, og der er derfor ikke den samme opsplitning. 6

10 Decentrale/lokale forhandlinger Decentrale og lokale forhandlinger sker inden for rammerne af centralt aftalte aftaler og overenskomster. Lokale forhandlinger omfatter typisk løntillæg, arbejdstidsforhold, resultatlønsaftaler m.v., der forudsætter kendskab til lokale behov m.v. På det kommunale og regionale område er det i de enkelte aftaler om lokal løndannelse aftalt, hvordan den lokale forhandlingsprocedure skal gennemføres. På statens område fremgår dette af rammeaftalen om nye lønsystemer og af AC-overenskomsten. Lokale forhandlinger føres som udgangspunkt mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten/den lokale afdeling af organisationen. I staten er der dog på visse områder mulighed for, at den ansatte selv kan forhandle individuelle løntillæg med sin chef uden organisationens medvirken. På det statslige område er der ikke afsat puljer eller på anden måde aftalt rammer for omfanget af den lokale løndannelse. På det kommunale og det regionale område er det i det generelle forlig forudsat, hvor meget der som minimum skal udmøntes som lokal løndannelse, og der er i forliget afsat midler hertil forlodsfinansiering. Der er dog ikke tale om puljer. Udmøntningsgaranti og gennemsnitsløngaranti På det kommunale og regionale område er der indgået aftaler om en udmøntningsgaranti og en gennemsnitsløngaranti. Udmøntningsgarantien indebærer en forpligtelse til at udmønte midler til lokal løndannelse svarende til de nye midler, der er afsat til lokal løndannelse ved overenskomstforhandlingerne. Dvs. at der er en pligt til at anvende de nye midler, der er til rådighed. Det skal på nærmere aftalte tidspunkter opgøres og dokumenteres, hvor meget der er udmøntet til de enkelte udmøntningsgrupper. Hvis udmøntning ikke er sket i tilstrækkeligt omfang, skal de manglende midler udmøntes med faktor 1,15. Gennemsnitsløngarantien opgøres for overenskomstgrupper eller samlet for flere overenskomstgrupper på landsbasis ved at sammenholde den konstaterede lønudvikling i overenskomstperioden med den forudsatte lønudvikling i henhold til overenskomstresultatet. Hvis den konstaterede lønudvikling ligger under den forudsatte lønudvikling, tilføres gruppen det manglende beløb forlods af overenskomstrammen ved de næste overenskomstforhandlinger. De to garantier indebærer, at der i hver kommune/region udmøntes nye midler mindst svarende til det, der er afsat til lokal løndannelse, og at der for de enkelte overenskomstgrupper er en lønudvikling mindst svarende til det, der er forudsat. 7

11 I staten er der ikke tilsvarende ordninger. Der er ikke afsat puljer til lokal løndannelse eller på anden måde fastsat rammer for omfanget af den lokale løndannelse. Der er heller ikke aftalt ordninger eller reguleringsmekanismer, som sikrer enkelte personalegrupper en vis lønudvikling i overenskomstperioden. 2.2 Lønsystemerne i de tre offentlige sektorer Overblik over lønsystemerne De tre offentlige sektorer har forskellige typer lønsystemer, hvoraf nogle dog har en del fælles træk. Nedenfor ses en oversigt, hvor der overordnet skelnes mellem to typer lønsystemer: Lokal løndannelse/nye lønsystemer, der består af en basisløn/grundløn, der suppleres med forskellige typer herunder i vidt omfang lokalt aftalte tillæg eller intervalløn Andre lønsystemer, der typisk opererer med en anciennitetsbestemt lønskala, der i mindre omfang kan suppleres med lokalt aftalte tillæg. Hvor udbredt er forskellige lønsystemer i den offentlige sektor? Nedenfor vises, hvor stor en procentandel af medarbejderne i staten, regionerne og kommunerne der er omfattet af lokal løndannelse/nye lønsystemer henholdsvis omfattet af et andet lønsystem. Tabel 2.2 Procentdel af medarbejdere på forskellige lønsystemer Procentdel af medarbejdere i staten, regionerne og kommunerne på forskellige lønsystemer Lønsystem Staten Regionerne Kommunerne Lokal løndannelse/ 79% 96% 96% nye lønsystemer Andre lønsystemer 21% 4% 4% I alt 100% 100% 100% Kilde: Egen tilvirkning baseret på information fra Personalestyrelsen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening Nye lønsystemer/lokal løndannelse Nye lønsystemer/lokal løndannelse er den mest dominerende lønform i de tre sektorer. Nogle lønelementer aftales centralt, andre decentralt eller lokalt. Nedenfor ses en oversigt over lønelementerne i de tre sektorer og det niveau, hvorpå elementerne aftales. 8

12 Forhandlingsniveau Lokalt Decentralt Centralt Forhandlingsniveauet ved udmøntning af lønelementer i staten, regionerne og kommunerne Staten Regionerne Kommunerne Ikke-chefer Chefer**) KTO-området SHK KTO-området SHK Resultatløn Kvalifikationstillæg Funktionstillæg Engangsvederlag Tværgående tillæg*) Tillæg Basisløn/ løninterval Tillæg fra cheflønspuljen Tillæg uden for pulje ***) Lønramme Resultatløn Kvalifikationsløn Funktionsløn Resultatløn Kvalifikationsløn Funktionsløn Kvalifikationsløn Funktionsløn Grundløn Resultatløn Tillæg Resultatløn Tillæg Tillæg Løntrin/ grundløn Resultatløn Kvalifikationsløn Funktionsløn Kvalifikationsløn Funktionsløn Grundløn Resultatløn Tillæg Tillæg Løntrin/ grundløn *) Inden for et ministerområde **) Lønramme (med undtagelse af departementschefer m.fl., kontraktansatte chefer og visse institutionsledere) ***) Engangsvederlag, herunder resultatløn Tabel 2.3 Forhandlingsniveauet ved udmøntning af lønelementer Tabellen viser, at lønelementerne i lokal løndannelse og det niveau, som de aftales på, har et fælles præg i de tre sektorer, omend terminologien er lidt forskellig. I staten afsættes der ikke i de nye lønsystemer puljer til lokal forhandling (med undtagelse af chefområdet). For chefer i staten i lønramme (med undtagelse af departementschefer, kontraktansatte chefer og visse institutionsledere) er der centralt aftalt en cheflønspulje, der ved lokalaftale kan udmøntes i varige og midlertidige tillæg. Hertil kommer, at der lokalt kan ydes engangsvederlag uden for pulje, typisk fastsat af ledelsen efter forhandling med den ansatte. I regioner og kommuner er der ved de centrale forhandlinger aftalt et minimum for, hvad der skal udmøntes ved de lokale forhandlinger for de respektive personalegrupper. De lokalt forhandlede lønelementers andel af den samlede lønsum Den lokale løndannelses andel af den samlede lønsum for ansatte omfattet af nye lønsystemer kan med et vist forbehold opgøres til 10,1% i staten, 7,2% i kommunerne og 6,7% i regionerne i

13 Andre lønsystemer I staten er 21% af de ansatte 2 på gammel løn. Lønsystemerne består typisk af en længere anciennitetsbestemt lønskala med mulighed for at opnå tillæg fra lokallønspuljen samt eventuelt resultatløn. I regionerne og kommunerne er kun meget få grupper omfattet af andre lønsystemer Fleksibilitetsmulighederne Lokal løndannelse giver parterne mulighed for med udgangspunkt i en lokal lønpolitik at afpasse en del af lønnen efter de lokale behov. Lokal løndannelse rummer forskellige tillægstyper, som kan afspejle enkelte medarbejderes/medarbejdergruppers særlige kvalifikationer, funktioner og/eller opnåede resultater. Tillæg kan være varige, midlertidige eller ydes som engangsvederlag. Som udgangspunkt er fleksibilitetsmulighederne i lønsystemerne i de tre sektorer stort set ens. I regioner og kommuner begrænses den reelle fleksibilitet dog i nogen grad af de aftalte garantiordninger, specielt udmøntningsgarantien Reguleringsmekanismer Parterne har aftalt en reguleringsordning, der sikrer, at ansatte i staten og henholdsvis ansatte i regionerne og kommunerne under ét følger lønudviklingen i den private sektor. Reguleringsordningen udmønter 80% af forskellen mellem lønudviklingen i den private sektor og i staten henholdsvis kommuner/regioner under ét. Der er lidt forskellige beregningsmetoder i staten henholdsvis regionerne og kommunerne, men sigtet med ordningen er det samme. 2 Især tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte. 10

14 3. Staten 3.1 Indledning I beskrivelsen af forhandlingssystemet og lønsystemerne anvendes forskellige begreber. Nedenfor gives en kort redegørelse for de anvendte begreber Definitioner Forhandlingsparterne Arbejdsgiversiden Arbejdsgiversiden på centralt niveau er Finansministeriet, der dog på konkrete områder kan delegere forhandlings- og aftaleretten til f.eks. departementer, institutioner og styrelser. Lønmodtagersiden Lønmodtagersiden er de forhandlingsberettigede organisationer, der alene eller gennem en centralorganisation eller et forhandlingsfællesskab indgår generelle aftaler samt overenskomster og aftaler for en given personalegruppe: Forhandlingsberettiget organisation En forhandlingsberettiget organisation er den organisation, der har forhandlings- og aftaleretten for en given personalegruppe. HK og 3F er eksempler på forhandlingsberettigede organisationer. En forhandlingsberettiget organisation kan deponere sin forhandlingsret eller en del heraf hos et forhandlingsfællesskab. 11

15 Centralorganisation Tjenestemandsloven forudsætter, at forhandlings- og aftaleretten for tjenestemænd og tjenestemandspensionister m.v. varetages af centralorganisationer, der indgår en hovedaftale med finansministeren, og som tilsammen repræsenterer samtlige tjenestemænd og tjenestemandspensionister. Centralorganisationerne repræsenterer i dag tillige en række forhandlingsberettigede organisationer på overenskomstområdet 3. Forhandlingsfællesskab Et forhandlingsfællesskab er en paraplyorganisation, der forhandler på vegne af de tilsluttede forhandlingsberettigede organisationer. I staten har centralorganisationerne dannet Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). AC's overenskomstområde forhandles dog selvstændigt af AC og indgår således ikke i CFU. De tre centralorganisationer CO II, LC og OC 4 har desuden dannet Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), som indgår i CFU. Forhandlingsniveauer Centralt niveau Forhandlinger på centralt niveau finder sted mellem Finansministeriet og enten CFU/centralorganisationerne eller de enkelte forhandlingsberettigede organisationer. På visse områder har Finansministeriet delegeret kompetencen til at indgå overenskomster og aftaler for institutionsspecifikke personalegrupper til den pågældende virksomhed/institution (delegationsområdet), f.eks. DSB og Forsvarsministeriet. Decentralt niveau Forhandlinger på decentralt niveau er forhandlinger, der efter bemyndigelse og typisk med afsæt i en centralt aftalt rammeaftale finder sted på det enkelte ministerområde, f.eks. aftaler om tillæg til tværgående grupper af medarbejdere inden for det pågældende ministerområde eller dele heraf, der indgås af et ministerium og den relevante forhandlingsberettigede organisation. 3 4 I forhold til overenskomstområdet er der formelt set ikke tale om en centralorganisation, men om en forhandlingsorganisation. Pr. 1. januar 2010 har COII og OC slået sig sammen og dannet centralorganisationen CO10. 12

16 Lokalt niveau Forhandlinger på lokalt niveau er forhandlinger, der efter bemyndigelse finder sted på den enkelte arbejdsplads. Der er således tale om forhandlinger mellem en enkelt institution eller virksomhed eller dele heraf og de lokale tillidsrepræsentanter/den forhandlingsberettigede organisations lokalafdeling. For enkelte personalegrupper foregår der tillige forhandlinger mellem institutionens ledelse og den ansatte selv. Forhandlinger på lokalt niveau tager typisk afsæt i en centralt aftalt rammeaftale. Aftaletyper Hovedaftale En hovedaftale fastlægger de generelle regler om forhandling mellem parterne, herunder for så vidt angår overenskomstansattes regler om overenskomstindgåelse, fredspligt, arbejdsstandsning, mægling og voldgift. Overenskomst En overenskomst er en aftale mellem Finansministeriet eller det ministerium m.v., som Finansministeriet måtte have bemyndiget hertil, og en forhandlingsberettiget organisation om de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for stillinger, der er omfattet af den pågældende overenskomsts dækningsområde. Fællesoverenskomst En fællesoverenskomst er en overenskomst, der er indgået med en eller flere centralorganisationer/forhandlingsberettigede organisationer, og som regulerer en række generelle ansættelsesvilkår for ansatte inden for forhandlingsområdet. Aftaler om generelle ansættelsesvilkår Aftaler om generelle ansættelsesvilkår er tværgående regelsæt, som typisk omfatter både tjenestemænd og overenskomstansatte, f.eks. barselsaftalen og ferieaftalen. Fællesoverenskomsterne henviser til disse generelle aftaler. Organisationsaftaler I tilknytning til en fællesoverenskomst (se ovenfor) er der med de forhandlingsberettigede organisationer indgået organisationsaftaler, der indeholder specifikke bestemmelser om løn, arbejdstid og eventuelle andre særlige vilkår, som kun omfatter den pågældende personalegruppe. 13

17 Lønaftaler (klassificeringsaftaler) En lønaftale (klassificeringsaftale) er en aftale med en forhandlingsberettiget organisation om de centralt fastsatte lønvilkår for en given tjenestemandsgruppe. Decentrale aftaler Decentrale aftaler er aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, der indgås på styrelses- eller ministerieniveau, typisk mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten eller i visse tilfælde mellem ministerium/styrelse og den forhandlingsberettigede organisation. Lokalaftaler Lokalaftaler er aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, der indgås på den enkelte arbejdsplads, typisk mellem den lokale ledelse og tillidsrepræsentanten Disponering Kapitlet har to hovedafsnit: Forhandlingssystemet Lønsystemerne. 3.2 Forhandlingssystemet Afsnittet om forhandlingssystemet omfatter følgende emner: Hovedaktørerne Forhandlingsforløbet Forhandlingsresultatet Hovedaktørerne Nedenfor beskrives aftaleparterne og deres forhandlings- og aftalekompetence på henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagerside i staten. 14

18 Arbejdsgiversiden På arbejdsgiversiden ligger kompetencen hos finansministeren/finansministeriet, der forhandler og indgår overenskomster og aftaler. Finansministeren har mandat til at indgå bindende forlig 5. Finansministeriet kan delegere kompetencen til ministerier, styrelser, institutioner m.v. for så vidt angår personalegrupper, som kun findes inden for det pågældende område 6. Delegationen kan være et afgrænset mandat med ret til at indgå forlig inden for mandatet eller et åbent mandat, hvor forligsresultatet efterfølgende skal godkendes af Finansministeriet. På tilskudsområdet/selvejende institutioner er det typisk fastsat, at institutionerne skal følge de af Finansministeriet fastsatte/aftalte løn- og ansættelsesvilkår. På dele af tilskudsområdet gælder dog, at institutionens bestyrelse har kompetence til selv at fastsætte/aftale løn- og ansættelsesvilkårene for nogle af personalegrupperne. Lønmodtagersiden På lønmodtagersiden ligger kompetencen hos: Fem centralorganisationer: Offentligt Ansattes Organisationer Det statslige Område (OAO-S), Lærernes Centralorganisation (LC), Overenskomstansattes Centralorganisation (OC), Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II) 7 og AC (AC-tjenestemænd), der forhandler sammen i Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU). Se faktaboksen nedenfor. AC (AC-overenskomstansatte), der består af 23 medlemsorganisationer. Heraf er de 17 part i AC-fællesoverenskomsten 8. Organisationer, der ikke er medlem af en centralorganisation, og som forhandler selvstændigt med Finansministeriet. Som eksempel kan nævnes Dansk Journalistforbund, for så vidt angår journalister, der ikke har en akademisk uddannelse, og Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) For tjenestemænd fastsættes dele af løn- og ansættelsesvilkårene ved lov. Det sker f.eks. i relation til dele af forsvarets personel og specifikke grupper på Det Kongelige Teater. Pr. 1. januar 2010 har COII og OC slået sig sammen og dannet centralorganisationen CO10. AC forhandler ud over AC-fællesoverenskomsten separate overenskomster for gymnasielærere, for læger og for speciallæger i staten. 15

19 Faktaboks om Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) er et forhandlingsfællesskab for statsansatte. Parterne i samarbejdet er: Offentligt Ansattes Organisationer (Det statslige Område) (OAO-S), der omfatter 28 forhandlingsberettigede organisationer Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF), som forhandler på vegne af: - Lærernes Centralorganisation (LC), der omfatter tre forhandlingsberettigede organisationer - Overenskomstansattes Centralorganisation (OC), der omfatter otte forhandlingsberettigede organisationer - Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II), der omfatter 37 forhandlingsberettigede organisationer. AC (AC-tjenestemænd), der består af 23 forhandlingsberettigede medlemsorganisationer. På tjenestemandsområdet ligger forhandlingskompetencen hos centralorganisationerne, dog således at forhandlingsretten vedrørende de konkrete lønvilkår for enkeltgrupper i visse tilfælde delegeres til den pågældende medlemsorganisation. På overenskomstområdet forhandles de tværgående regelsæt og de øvrige vilkår, som er reguleret i fællesoverenskomsten, på centralorganisationsniveau, mens de specifikke vilkår (primært løn og eventuelt arbejdstid) for de enkelte personalegrupper fastsættes i organisationsaftaler, som forhandles og indgås med de respektive forhandlingsberettigede organisationer, eventuelt med centralorganisationen og den forhandlingsberettigede organisation i fællesskab. På AC-området er der ikke organisationsaftaler. Der findes en fællesoverenskomst, som indeholder samtlige løn- og ansættelsesvilkår for hovedparten af de akademiske medarbejdere. Hertil kommer et antal særoverenskomster foruden protokollater og særlige aftaler. De lokale aktører Lokale forhandlinger foregår som udgangspunkt mellem ledelsen på den enkelte arbejdsplads og tillidsrepræsentanterne for de respektive medarbejdergrupper. Hvis der ikke er en lokal tillidsrepræsentant, indgås aftalen med den forhandlingsberettigede organisation. På visse områder er der mulighed for individuel lønforhandling. Det betyder, at den enkelte medarbejder selv kan forhandle løn med sin chef såkaldte fleksible forhandlingsregler. For nogle grupper er muligheden for individuel lønforhandling en permanent ordning, for andre er den aftalt som en forsøgsordning indtil For dem, der er omfattet af forsøgsordningen, forudsætter anvendelse af de flek- 16

20 sible forhandlingsregler, at ledelsen og tillidsrepræsentanten er enige herom. En sådan aftale skal efterfølgende godkendes af den forhandlingsberettigede organisation 9. Ordningen indebærer: At forhandlingsretten overgår til medarbejderen, der kan lade sig bistå i forhandlingen. At tillidsrepræsentanten fortsat har aftaleretten og derfor skal godkende forhandlingsresultatet. Dette skal ske inden for en vis tidsfrist. Tvisteløsningssystem Til de nye lønsystemer er der knyttet en procedure til håndtering af interessetvister: Kan der ved lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra vedkommende (central)organisation Opnås der ikke enighed ved denne forhandling, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres mellem organisationsaftalens/overenskomstens/aftalens parter. Hvis der ikke ved denne forhandling kan opnås enighed mellem parterne, kan sagen ikke videreføres. Forhandlingssystemet og indgåede overenskomster, aftaler m.v. Nedenfor vises en oversigt over forhandlingssystemet opdelt efter parterne, forhandlingsniveauet og forhandlingsresultatet i form af overenskomster, aftaler m.v. 9 I staten er ca årsværk omfattet af en permanent ordning med individuel forhandlingsret, mens godt primært på AC-området er omfattet af en forsøgsordning. 17

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1

LUP 2014. Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen. november 2014 1 LUP 2014 Specialkonsulent Tina Feldt Jessing og fuldmægtig Sara Talaii Olesen, Moderniseringsstyrelsen 1 DE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTER I OVERENSKOMSTSYSTEMET Retten til at organisere sig Retten til at føre

Læs mere

Nye lønsystemer sat på sporet

Nye lønsystemer sat på sporet Finansministeriet Personalestyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg Nye lønsystemer sat på sporet Nye lønsystemer sat på sporet Januar 2003 Januar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information

Læs mere

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10

Cirkulære om rammeaftale om. Nye lønsystemer. Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10 Cirkulære om rammeaftale om Nye lønsystemer 2008 Cirkulære af 21. januar 2009 Perst. nr. 001-09 J.nr. 08-400-10 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Rammeaftale 1. Dækningsområde...

Læs mere

Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn

Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn Lønsystemer, Nyt lønsystem/gammel løn Side 1 af 7 I denne vejledning kan du læse om lønsystemerne: nyt lønsystem og gammel løn og hvordan aftalegrundlaget kan indberettes. Indhold 1. Lønsystemsmarkering...

Læs mere

Lønforhandlinger på arbejdspladsen. - dét skal du vide, når du forhandler løn i staten

Lønforhandlinger på arbejdspladsen. - dét skal du vide, når du forhandler løn i staten Lønforhandlinger på arbejdspladsen - dét skal du vide, når du forhandler løn i staten Maj 2012 Dét skal man vide om lokale lønforhandlinger Lønforhandlinger skal ske mindst én gang om året, hvis en af

Læs mere

AFTALE MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENING OM NYT LØNSYSTEM.

AFTALE MELLEM FORSVARSMINISTERIET OG HÆRENS KONSTABEL- OG KORPORALFORENING OM NYT LØNSYSTEM. Bilag 3 til overenskomstaftale mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever samt korporaler af linjen og reserven

Læs mere

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde.

Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. Side 1 af 7 Bilag a Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd i Kriminalforsorgen under Fængselsforbundet i Danmarks forhandlingsområde. 1. Dækningsområde Aftalen omfatter tjenestemandsansatte medarbejdere

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om aftale om. Nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskoler

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om aftale om. Nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskoler FINANSMINISTERIET Cirkulære om aftale om Nyt lønsystem for ledere ved erhvervsskoler 2000 1 CIRKULÆRE OM AFTALE OM NYT LØNSYSTEM FOR LEDERE VED ERHVERVSSKOLER Generelle bemærkninger Finansministeriet

Læs mere

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST

LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST Rejsehold til dit arbejdsmiljø Minipensionen stiger Større købekraft Nu 7 ugers barsel til far Fortsat fokus på kompetenceudvikling LÆS OM DIN NYE OVERENSKOMST OG DELTAG I URAFSTEMNINGEN [SENEST 9. APRIL]

Læs mere

Skatteministeriets lønpolitik

Skatteministeriets lønpolitik Skatteministeriets lønpolitik Lønpolitikken beskriver de principper, kriterier og processer, der er gældende ved tildeling af tillæg og udnævnelser i Skatteministeriet. Lønpolitikken skal understøtte,

Læs mere

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav

Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav 7. februar 2013 12-00432 MSK/MN Aftaleresultatet ved OK 13 set i forhold til SKAF s generelle krav I det følgende gennemgås hovedindholdet i den generelle del af CFU-forliget. Der er særlig fokus på emner/aftaler,

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober.

Endelig får i de nye lønninger i kommuner og regioner med stigningerne pr. 1. oktober. Nummer 3 oktober 2014 Redaktion: Julie Johnsen Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Forbundet Arkitekter og Designere Layout: Per Rehfeldt,

Læs mere

Lønsystem for ledere ved erhvervsskoler

Lønsystem for ledere ved erhvervsskoler Cirkulære om Lønsystem for ledere ved erhvervsskoler 2002 Cirkulære af 3. marts 2004 Perst. nr. 016-04 PKAT nr. J.nr. 03-402-36 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til

Læs mere

Nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende. under Kriminalforsorgsforeningens område

Nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende. under Kriminalforsorgsforeningens område Cirkulære om aftale om Nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte i Kriminalforsorgen under Kriminalforsorgsforeningens område 2008 Cirkulære af 27. januar 2009 Perst. nr. 003-09 PKAT

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

Struer Kommune Lønpolitik

Struer Kommune Lønpolitik Struer Kommune Lønpolitik side1 af 6 Lønpolitik Struer kommunes lønpolitik gælder for alle driftsområder og alle kommunalt ansatte. Lønpolitikken skal understøtte opfyldelsen af vedtagne politikker og

Læs mere

Ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner

Ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner Cirkulære om organisationsaftale for Ledere under CO10 s forhandlingsområde ved en række uddannelsesinstitutioner 2013 Cirkulære af 4. september 2013 Modst.nr. 043-13 PKAT nr. 640 J.nr. 12-333/21-48 Dataark

Læs mere

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis

Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis Lønpolitik - og sådan gør vi i praksis 1 Lønpolitik Indledning Silkeborg Kommunes lønpolitik skal medvirke til at realisere kommunens overordnede politiske mål og skal til stadighed sikre den fornødne

Læs mere

Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser... 5

Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser... 5 Cirkulære om Aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte inden for Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænds forhandlingsområde (TAT) 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

09.03 O.13 47/2013 Side 1. Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl.

09.03 O.13 47/2013 Side 1. Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. Side 1 Forlængelse af Aftale om lokal løndannelse for lærere m.fl. Indholdsfortegnelse Side 09.03 Side 2 Kapitel 1. Anvendelsesområde... 3 1. Område... 3 Kapitel 2. Lokale forhandlinger... 3 2. Lønpolitisk

Læs mere

09.05 O.13 47/2013 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte

09.05 O.13 47/2013 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte Side 1 Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte bibliotekarer KL Bibliotekarforbundet De Offentlige Tandlæger Fællesudvalget for Musikundervisere inden

Læs mere

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007

Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 Lønpolitik Godkendt af HSU 10. april 2007 1. Formål og mål Formålet med lønpolitikken i University College Lillebælt er at skabe sammenhæng mellem institutionens mål, udvikling, strategi på den ene side

Læs mere

Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB)

Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB) Dansk CentralbibUotek for Sydslesviq e.v. AFTALE OM OVERENSKOMST FOR BIBLIOTEKARER VED DANSK CENTRALBIBLIOTEK FOR SYDSLESVIG (DCB) 1 Generelle bemærkninger Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Bibliotekarforbundet

Læs mere

Arbejdsmarkedskonsulenter i staten

Arbejdsmarkedskonsulenter i staten Cirkulære om organisationsaftale for Arbejdsmarkedskonsulenter i staten 2008 Cirkulære af 8. september 2008 Perst. nr. 049-08 PKAT nr. 0063 J.nr. 07-333/06-6 Dataark PKAT med specifikation 0063 - Arbejdsmarkedskonsulenter

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse på det tekniske område

Fællesaftale om lokal løndannelse på det tekniske område Fællesaftale om lokal løndannelse på det tekniske område KL FOA - Fag og Arbejde Fagligt Fælles Forbund 3F Det Offentlige Beredskabs Landsforbund Dansk Formands Forening Serviceforbundet Landsklubben For

Læs mere

Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) Cirkulære om organisationsaftale for Ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) 2014 Cirkulære

Læs mere

Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte

Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte Side 1 Aftale om lokal løndannelse for tandlæger, musikskoleledere/-lærere og tjenestemandsansatte bibliotekarer KL Bibliotekarforbundet De Offentlige Tandlæger Fællesudvalget for Musikundervisere inden

Læs mere

Løn på EUD, AMU og TAMU. TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015

Løn på EUD, AMU og TAMU. TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015 Løn på EUD, AMU og TAMU TR-Uddannelse Modul 1A 2. 4. september 2015 OVERSIGT Lønsystemet Lønseddel Løntabel Ny løn Det lokale råderum Krav til lokaler aftaler LØNSYSTEM PÅ ERHVERVSSKOLER Basisløn Faste

Læs mere

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr.

Cirkulære om organisationsaftale for. Fængselslærere m.fl. Cirkulære af 4. juni 2014. Modst. nr. 032-14. PKAT nr. 0151. J.nr. Cirkulære om organisationsaftale for Fængselslærere m.fl. 2014 Cirkulære af 4. juni 2014 Modst. nr. 032-14 PKAT nr. 0151 J.nr. 2013-1513-080 Dataark PKAT med specifikation 0151 Fængselslærere m.fl. Fællesoverenskomst

Læs mere

Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere. 51.02 O.08 39/2008 Side 1

Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere. 51.02 O.08 39/2008 Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte musikskoleledere KL Fællesudvalget for Musikundervisere inden for Musikskoleområdet (FMM) Side 1 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Kapitel 1. Personafgrænsning... 3 1. Hvem

Læs mere

Frit organisationsvalg på AC-området

Frit organisationsvalg på AC-området Cirkulære af 20. januar 2012 Perst.nr. 005-12 J.nr. 11-321-54 Cirkulære om Frit organisationsvalg på AC-området 2011 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Protokollat 1. Medarbejdere

Læs mere

Pædagogiske assistenter i Kriminalforsorgen

Pædagogiske assistenter i Kriminalforsorgen Cirkulære om organisationsaftale for Pædagogiske assistenter i Kriminalforsorgen 2008 Cirkulære af 27. januar 2009 Perst. nr. 004-09 PKAT nr. 137 J.nr. 07-333/13-3 Dataark PKAT med specifikation Fællesoverenskomst

Læs mere

Udvalgte grupper af tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte under OAO-S s forhandlingsområde

Udvalgte grupper af tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte under OAO-S s forhandlingsområde Cirkulære af 21. december 2011 Perst.nr. 071-11 PKAT nr. 201, 202, 206, 211 og 260 J.nr. 10-333/16-6 Cirkulære om organisationsaftale for Udvalgte grupper af tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte

Læs mere

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1.

FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN. For fysioterapeuter og ergoterapeuter. ved. Center for Hjælpemidler og Kommunikation. Aabenraa kommune. pr. 1. FORHÅNDSAFTALE OM NY LØN For fysioterapeuter og ergoterapeuter ved Center for Hjælpemidler og Kommunikation Aabenraa kommune pr. 1.april 2009 XuoJ D < ry>u\ty\ > tcr*> Generelle forhold Betingelser Forhåndsaftalen

Læs mere

Pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer

Pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer Cirkulære om aftale om Pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer 2005 Cirkulære af 15. marts 2007 Perst. nr. 032-07 PKAT nr. J.nr. 06-861-85 Indholdsfortegnelse Cirkulære

Læs mere

O P M A N D S K E N D E L S E

O P M A N D S K E N D E L S E O P M A N D S K E N D E L S E af 15. maj 2013 i faglig voldgiftssag FV 2012.0089: Offentligt Ansattes Organisationer og Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal (advokat Peter Nisbeth) mod Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Aftale mellem Uddannelsesforbundet ved Syddansk Erhvervsskole og Syddansk Erhvervsskole om ny løn for lærere der underviser på EUD

Aftale mellem Uddannelsesforbundet ved Syddansk Erhvervsskole og Syddansk Erhvervsskole om ny løn for lærere der underviser på EUD Aftale mellem Uddannelsesforbundet ved Syddansk Erhvervsskole og Syddansk Erhvervsskole om ny løn for lærere der underviser på EUD Formål Aftaleparterne ønsker at skabe et gennemskueligt og fleksibelt

Læs mere

OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER

OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER OK 2008-2011 NY LØN FRIE SKOLER Midlertidigt lønsystem i OK 2008 Der aftaltes nedenstående midlertidige justeringer. sbestemmelser med virkning fra 1.4.2009. er den mindste samlede løn en lærer/bh.kl.leder

Læs mere

Cirkulære om aftale om. Chefløn. Cirkulære af 1. marts 2010 Perst. nr. 009-10. J.nr. 07-440/00-1

Cirkulære om aftale om. Chefløn. Cirkulære af 1. marts 2010 Perst. nr. 009-10. J.nr. 07-440/00-1 Cirkulære om aftale om Chefløn 2008 Cirkulære af 1. marts 2010 Perst. nr. 009-10 J.nr. 07-440/00-1 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden... 6 Aftale 1. Aftalens anvendelsesområde...

Læs mere

- dine rettigheder kort fortalt

- dine rettigheder kort fortalt Det nye lønsystem og lønforhandlinger - dine rettigheder kort fortalt For ansatte på virksomheder omfattet af overenskomst mellem DANSKE ARK og Arkitektforbundet JA (Jordbrugsakademikerne) Konstruktørforeningen

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse for pædagogisk. 09.06 O.13 3/2014 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse for pædagogisk. 09.06 O.13 3/2014 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse for pædagogisk område KL 09.06 Side 1 BUPL Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund FOA Fag og Arbejde Socialpædagogernes Landsforbund Fagligt Fælles Forbund (3F) Dansk

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

09.04 O.13 07/2014 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for Sundhedskartellets

09.04 O.13 07/2014 Side 1. Aftale om lokal løndannelse for Sundhedskartellets Side 1 Aftale om lokal løndannelse for Sundhedskartellets område KL Sundhedskartellet Indholdsfortegnelse Side 09.04 Side 2 Indledning... 3 Kapitel 1. Område... 4 1. Område... 4 Kapitel 2. Lokale forhandlinger...

Læs mere

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat

Forhandlingsafdelingen. Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Forhandlingsafdelingen Det offentlige team Det private team Sundhedskartellets sekretariat Sundhedskartellet Dansk Sygeplejeråd Medlemstal 72.523 Formand Grete Christensen Jordemoderforeningen Medlemstal

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.13 50/2013 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.13 50/2013 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening Fagligt Fælles bund 3F handlingskartellet HK/KOMMUNAL Malerforbundet i Danmark

Læs mere

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer:

Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: Sådan ser CFU forliget ud for Dansk Jernbaneforbunds medlemmer: En to-årig overenskomst indgået i en svær situation med stram økonomi og en privat sektor med lav lønudvikling. Der er et politisk ønske

Læs mere

Cirkulære om aftale om. Lokalløn. Cirkulære af 2. september 2009 Perst. nr. 055-09. J.nr. 08-442/00-14

Cirkulære om aftale om. Lokalløn. Cirkulære af 2. september 2009 Perst. nr. 055-09. J.nr. 08-442/00-14 Cirkulære om aftale om Lokalløn 2008 Cirkulære af 2. september 2009 Perst. nr. 055-09 J.nr. 08-442/00-14 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 5 Ikrafttræden... 5 Organisationsaftale

Læs mere

FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK

FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK FORHÅNDSAFTALE FOR LÆGESEKRETÆRERNE INDGÅET MELLEM: FILADELFIA OG DANSK LÆGESEKRETÆRFORENING/HK IKRAFTTRÆDELSESDATO: 01.04.09 Omfattet af udmøntningsgarantien pr. 01.04.09 Alt indføjet med kursivskrift

Læs mere

Cirkulære af 4. januar 2012. Perst.nr. 001-12. PKAT nr. 0145, 0201 og 0211. J.nr. 10-333/65-4. Cirkulære om organisationsaftale for

Cirkulære af 4. januar 2012. Perst.nr. 001-12. PKAT nr. 0145, 0201 og 0211. J.nr. 10-333/65-4. Cirkulære om organisationsaftale for Cirkulære af 4. januar 2012 Perst.nr. 001-12 PKAT nr. 0145, 0201 og 0211 J.nr. 10-333/65-4 Cirkulære om organisationsaftale for Bygningskonstruktører, kort- og landmålingsteknikere, landmålingsteknikere,

Læs mere

Lønpolitik for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Lønpolitik for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter MINISTERIET FOR MBBL er dialog en vigtig forudsætning for, at lønpolitikken bliver konkret, gennemsigtig og fungerer som et fælles udgangspunkt for løndannelse i ministeriet. Derfor er lønpolitikken blevet

Læs mere

OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER

OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER 01 OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK OAO VARETAGER INTERESSER FOR MEDLEMSORGANISATIONER MED CA. 400.000 MEDLEMMER ANSAT I STAT,

Læs mere

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning.

Med henblik på disse overvejelser har ministeriet udarbejdet nedenstående vejledning. Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pædagogiske ledere - vejledning I forbindelse med OK 08 blev

Læs mere

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati.

Den lokale løndannelse er altså sat fri fra bindinger og bureaukrati. N O TAT Fri og forenklet lokal løndannelse Den 7. juni 2011 Ref CVH/JAI Indhold Fri og forenklet lokal løndannelse... 1 1. Udfordringer... 2 2. Løsninger... 3 2.1. Anvend lokal løn!... 3 2.2. Brug løn

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Lønpolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2008 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold Formål 3 Lønelementer 3 Basisløn og centralt fastsatte

Læs mere

Ergoterapeuter og Fysioterapeuter

Ergoterapeuter og Fysioterapeuter Cirkulære om organisationsaftale for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter 2008 Cirkulære af 24. september 2008 Perst. nr. 056-08 PKAT nr. 284 J.nr. 07-333/26-2 Dataark PKAT med specifikation Fællesoverenskomst

Læs mere

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0.

Opmærksomheden henledes på, at pensionsberegning nu sker af den samlede løn, og ikke som hidtil efter tjenestemændenes lønrammesystem, skalatrin 0. FLØS-Vejledning til overenskomstansatte DOKS-organister Den 1. september 2009 trådte en ny overenskomst i kraft for de nyansatte DOKS-organister, der ikke ansættes som tjenestemænd. Samme overenskomst

Læs mere

FÆLLESAFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE

FÆLLESAFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN ORGANISATIONERNE I DEN PÆDAGOGISKE BRANCHE: FOA FAG OG ARBEJDE SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND FAGLIGT FÆLLES FORBUND (3F) DANSK METAL FÆLLESAFTALE OM LOKAL LØNDANNELSE

Læs mere

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008

PLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske

Læs mere

Lønoversigt for overenskomstansatte medarbejdere i Post Danmark

Lønoversigt for overenskomstansatte medarbejdere i Post Danmark Post Danmark A/S Aftaler & Vilkår Danmark Ver. 1 27. april 2012 Lønoversigt for overenskomstansatte medarbejdere i Post Danmark 2012 2014 Forord Side 1 Forord Da overenskomstforhandlingerne i Post Danmark

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Beretning til statsrevisorerne om. nye lønsystemer. April 2005 RB B202/05. Rigsrevisionen

Beretning til statsrevisorerne om. nye lønsystemer. April 2005 RB B202/05. Rigsrevisionen Beretning til statsrevisorerne om nye lønsystemer April 2005 RB B202/05 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode... 18 A. Indledning... 18 B.

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Ledere i Region Midtjylland. Delegerings- og kompetencefordelingsregler på løn- og personaleområdet

Ledere i Region Midtjylland. Delegerings- og kompetencefordelingsregler på løn- og personaleområdet Ledere i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Koncern HR, Løn og Personale Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Dato: 8.12.2010 Delegerings- og kompetencefordelingsregler

Læs mere

OK-13 GENNEMGANG AF DET SAMLEDE RESULTAT

OK-13 GENNEMGANG AF DET SAMLEDE RESULTAT OK-13 GENNEMGANG AF DET SAMLEDE RESULTAT Indholdsfortegnelse: Om gennemgangen af forhandlingsresultatet: Side 1 Indledning: Side 2 Staten: Side 3 Kommuner: Side 7 Regioner: Side 10 Om gennemgangen af forhandlingsresultatet

Læs mere

Forhandlingsoplæg ved aftale- og overenskomstforhandlingerne

Forhandlingsoplæg ved aftale- og overenskomstforhandlingerne Sendt pr. mail: O.15@kl.dk KL Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Forhandlingsoplæg ved aftale- og overenskomstforhandlingerne i kommunerne 2015 Vedlagt fremsendes kademikernes oplæg/krav

Læs mere

12. februar 2011. SKAF sammenfatning af CFU resultatet 2011

12. februar 2011. SKAF sammenfatning af CFU resultatet 2011 1 SKAF sammenfatning af CFU resultatet 2011 2 Indhold Overenskomst/aftaleperiode:... 3 Rammen og generelle lønstigninger:... 3 Reguleringsordning:... 3 Nyt grundbeløb... 4 Serviceeftersyn... 4 Kompetenceudvikling...

Læs mere

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.

Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34. Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03. Organisationsaftale (forhåndsaftale om løn) indgået mellem Gribskov Kommune og DLF/Kreds 34 Gældende for overenskomstperioden 01.04.15-31.03.2018 1. Aftalens område Denne aftale har hjemmel i og supplerer

Læs mere

OK 13 Staten. Resultatet

OK 13 Staten. Resultatet OK 13 Staten Resultatet Det økonomiske resultat af OK13 på Statens område skal afgjort fortolkes ud fra den kontekst der er forhandlet i Lønstigning: 1. april 2013 0,82% som præcis modsvares af negativ

Læs mere

Grafiske arbejdere ved en række institutioner

Grafiske arbejdere ved en række institutioner Cirkulære om organisationsaftale for Grafiske arbejdere ved en række institutioner 2014 Cirkulære af 21. januar 2014 Modst.nr. 001-14 PKAT nr. 0185 J.nr. 12-333/06-25 Dataark PKAT med specifikation 0185

Læs mere

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at

Lederlønpolitik. Med indførelsen af Ny løn blev der vedtaget en fælles erklæring mellem overenskomstens parter hvor det blev slået fast, at Lederlønpolitik Dansk Psykolog Forenings overordnede mål at, sikre bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår for ledere. Dette sker gennem overenskomstforhandlinger på det offentlige og private område og

Læs mere

Kære tillidsrepræsentanter

Kære tillidsrepræsentanter Nummer 2a 2011 Redaktion: Johnna Franch, Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet I

Læs mere

13/04. Beretning om nye lønsystemer. Statsrevisorerne 2004-05 (1. samling) Beretning nr. 13 Beretning om nye lønsystemer Offentligt

13/04. Beretning om nye lønsystemer. Statsrevisorerne 2004-05 (1. samling) Beretning nr. 13 Beretning om nye lønsystemer Offentligt Statsrevisorerne 2004-05 (1. samling) Beretning nr. 13 Beretning om nye lønsystemer Offentligt 13/04 Beretning om nye lønsystemer Beretning fra rigsrevisor fremsendt til Folketinget i henhold til 18, stk.

Læs mere

Bilag 1. Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling...17

Bilag 1. Kvalifikationstillæg og kompetenceudvikling...17 Cirkulære om Nyt lønsystem og arbejdstid for tjenestemands- og tjenestemandslignende ansatte lærere ved centre for videregående uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser

Læs mere

Moderniseringsstyrelsen. Resultatet af. Forhandlingerne mellem Finansministeren og. Centralorganisationernes Fællesudvalg

Moderniseringsstyrelsen. Resultatet af. Forhandlingerne mellem Finansministeren og. Centralorganisationernes Fællesudvalg Moderniseringsstyrelsen Centralorganisationernes Fællesudvalg Resultatet af Forhandlingerne mellem Finansministeren og Centralorganisationernes 5 Fællesudvalg Februar 2015 Med korrektion af 11. februar

Læs mere

Hvilke temaer. Kan vi forvente, der kommer? Årsmøde 2009, Forsvarsarbejdere 3F

Hvilke temaer. Kan vi forvente, der kommer? Årsmøde 2009, Forsvarsarbejdere 3F Hvilke temaer. Kan vi forvente, der kommer? 1 Faglig sekretær Ansat: 1. januar 1996 i StK Arbejdsområder: Hovedaftaler OAO Fællesoverenskomster/-virksomhedsoverenskomster Tillidsrepræsentantaftaler Andre

Læs mere

Det lokale økonomiske råderum

Det lokale økonomiske råderum Nedenstående er bilag 1 til Fællesaftalen om lokal løndannelse på det kommunale område. Bilaget er parternes beskrivelse af det økonomiske råderum. Bilag 1 Det lokale økonomiske råderum Det lokale økonomiske

Læs mere

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.11 38/2011 Side 1

Fællesaftale om lokal løndannelse. 09.01 O.11 38/2011 Side 1 Fællesaftale om lokal løndannelse KL Blik- og Rørarbejderforbundet Dansk El-bund Dansk Metal Dansk Socialrådgiverforening Fagligt Fælles bund 3F handlingskartellet HK/KOMMUNAL Malerforbundet i Danmark

Læs mere

TR NYT udgives af: Kære tillidsrepræsentanter

TR NYT udgives af: Kære tillidsrepræsentanter Redaktion: Johnna Franch, Pharmadanmark Stine Søndergaard, Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrelægeforening Tine Trabolt, Arkitektforbundet. Layout: Per Rehfeldt, Arkitektforbundet Kære tillidsrepræsentanter

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG Med korrektion af 11. februar 2015 RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG 2015 I. Overenskomst-/aftaleperiode Overenskomster og aftaler fornys for

Læs mere

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår.

Udkast til. 1. I 2 udgår, lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår. Udkast til 8. september 2005 BLj J.nr. 05-204-93 Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v. (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen og ændringer af tjenestemandslovgivningen)

Læs mere

7LO DERQQHQWHUSn 9HMOHGQLQJRPQ\HO QV\VWHPHULVWDWHQ 6HSWHPEHU +HUPHGIUHPVHQGHVUHWWHOVHUWLO)LQDQVPLQLVWHULHWVRJ&)8V9HMOHGQLQJ

7LO DERQQHQWHUSn 9HMOHGQLQJRPQ\HO QV\VWHPHULVWDWHQ 6HSWHPEHU +HUPHGIUHPVHQGHVUHWWHOVHUWLO)LQDQVPLQLVWHULHWVRJ&)8V9HMOHGQLQJ 7LO DERQQHQWHUSn 9HMOHGQLQJRPQ\HO QV\VWHPHULVWDWHQ 6HSWHPEHU Rettelser til 'Vejledning om nye lønsystemer i staten' +HUPHGIUHPVHQGHVUHWWHOVHUWLO)LQDQVPLQLVWHULHWVRJ&)8V9HMOHGQLQJ RPQ\HO QV\VWHPHULVWDWHQ

Læs mere

Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører. 31.02 O.13 45/2013 Side 1

Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører. 31.02 O.13 45/2013 Side 1 Tiltrædelsesaftale for ingeniører og landinspektører m.fl. KL Ingeniørforeningen, IDA Den danske Landinspektørforening, DdL Side 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Tiltrædelse og gældende aftaler... 3 2. Hvem

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Vagtfunktionærer i staten mv.

Vagtfunktionærer i staten mv. Cirkulære om organisationsaftale for Vagtfunktionærer i staten mv. 2013 Cirkulære af 29. august 2013 Modst.nr. 032-13 PKAT nr. 252 J.nr. 12-333/02-22 Dataark PKAT med specifikation 252 Vagtfunktionærer

Læs mere

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER.

LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. LØNPOLITIK FOR BRABRAND/SDR. AARSLEV KIRKER. Formål Formålet med lønpolitikken er at beskrive, hvilke principper vi i Brabrand og Sdr. Aarslev lægger vægt på i udmøntningen af løn og beskrive processen

Læs mere

Offentligt ansatte 2005-2008. Landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere. Den Offentlige Gruppe

Offentligt ansatte 2005-2008. Landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere. Den Offentlige Gruppe Offentligt ansatte 2005-2008 Organisationsaftale mellem Finansministeriet, Fagligt Fælles Forbund Landbrugsarbejdere, gartneriarbejdere, gartnere og forsøgsmedarbejdere 1. april 2005-31. marts 2008 3 Den

Læs mere

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG 2008

RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG 2008 18. februar 2008 11.30 RESULTATET AF FORHANDLINGERNE MELLEM FINANSMINISTEREN OG CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG 2008 I. Overenskomst-/aftaleperiode Overenskomster og aftaler fornys for en periode

Læs mere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere

Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om. skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Forhandling af specialiststillinger Efter OK-11 En vejledning til kredsene om skolepsykologer skolekonsulenter tale-hørelærere Indhold: Konklusion side 2 Indledning side 2 Overenskomst 2011 side 4 Specialistanalysen

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s.

OK08-forlig på forsikringsområdet. Klarhed over kompetencer. En mere enkel overenskomst. FA og DFL er blevet enige om en treårig. overenskomst s. OK08-forlig på forsikringsområdet FA og DFL er blevet enige om en treårig overenskomst s. 3 Klarhed over kompetencer Medarbejderen kan få sine aktuelle kompetencer afklaret s. 5 Gennembrud for VOK FA og

Læs mere

LØNPOLITIK. En vej til skolens mål

LØNPOLITIK. En vej til skolens mål LØNPOLITIK En vej til skolens mål Inspirationspjece til frie grundskoler, efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler August 2005 LØNPOLITIK En vej til skolens mål Inspirationspjece til frie grundskoler,

Læs mere

Cirkulære om aftale om. Chefløn. Cirkulære af 13. august 2003 Perst. nr. 070-03. PKAT nr. J.nr. 02-442/00-2

Cirkulære om aftale om. Chefløn. Cirkulære af 13. august 2003 Perst. nr. 070-03. PKAT nr. J.nr. 02-442/00-2 Cirkulære om aftale om Chefløn 2002 Cirkulære af 13. august 2003 Perst. nr. 070-03 PKAT nr. J.nr. 02-442/00-2 Indholdsfortegnelse Cirkulære Generelle bemærkninger... 3 Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Læs mere

Kontraktansættelse af chefer i staten

Kontraktansættelse af chefer i staten Cirkulære af 2. november 2012 Modst.nr. 033-12 J.nr. 10-331-45 PKAT nr. se nedenfor Cirkulære om rammeaftale om Kontraktansættelse af chefer i staten 2011 PKAT nr. for kontraktansatte skal være den samme,

Læs mere

Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst på det kommunale område

Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst på det kommunale område Hvad kendetegner IDAs/DdLs nye overenskomst på det kommunale område IDA/DdL- overenskomsten lægger sig i sit indhold tæt op ad AC-fællesoverenskomsten men har enkelte resultater, der er specifikke for

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere