Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Transkript

1 Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012

2 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik offentligjorde i går nyt arbejdstidsregnskab (ATR) Nyt ATR nedjusterer antal timer arbejdet pr. år med 8% højere produktivitetsniveau Årsagen er nye kilder (fx e-indkomst) og ny opgørelsesmetode Men nyt ATR er ikke sammenligneligt med andre landes timestatistikker, da andre lande stadig benytter metoder i stil med det, DST brugte førhen I det følgende er de gamle og mere internationalt sammenlignelige timetal benyttet

3 Baggrund: Dansk og europæisk timeproduktivitet sakker agterud TIMEPRODUKTIVITET RELATIVT TIL USA 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 Danmark Vesteuropa USA 0,20 0,

4 Agenda Produktivitet i fremstilling, markedsservice og den offentlige sektor De tre største brancher målt som andel af BNP Markedsservice Offentlig forvaltning og service Fremstilling Bygge og anlæg Råstofudvinding Forsyningsvirksomhed Landbrug

5 Tre meget forskellige brancher De tre brancher er ikke direkte sammenlignelige Fremstilling Produkter handles internationalt priser fastsat internationalt Specialisering mulig Markedsservice Produkter handles sjældent internationalt priser fastsat på det danske marked Specialisering ikke mulig Offentlig sektor Efterspørgsel fastsat politisk priser (om nogen) ikke markedsbaserede

6 Både industrien og servicesektoren ser ud til at sakke bagud TIMEPRODUKTIVITET PÅ BRANCHENIVEAU RELATIVT TIL USA 1,2 1 0,8 0,6 0,4 Fremstilling, DK Markedsservice, DK Benchmark = USA 0,2 0 _1956 _1966 _1976 _1986 _1996 _2006

7 Produktivitetsudviklingen i fremstilling og service Der ser ud til at være et produktivitetsknæk i både fremstilling og service Det overordnede knæk i 1995 er primært drevet af servicesektoren, da den udgør en større del af økonomien Hvad der sker i den offentlige sektor, er slet ikke en del af billedet, da produktivitetsstigninger her (endnu) er defineret til at være nul

8 Fremstillingssektoren Produktiviteten er tilsyneladende steget langsomt i fremstillingssektoren Samtidig er eksportpriserne steget relativt til importpriserne Forklaringen er, at Danmark er specialiseret indenfor brancher hvor produktiviteten er steget langsomt på globalt plan (fx fødevarer). Herved stiger de relative priser på dansk eksport Den nominelle produktivitet er derfor relevant at se på i fremstillingssektoren Har vi et problem her?

9 Fremstillingssektoren GENNEMSNITLIG ÅRLIG VÆKST I TIMEPRODUKTIVITETEN SIDEN % 6% 5% 4% 3% 2% 1% Real timeproduktivitet Nominel timeproduktivitet 0%

10 Markedsservice For markedsbaseret service er den reale produktivitet relevant for vores velfærd Men den er svær at måle, da kvalitet af serviceydelser er svært at kvantificere Derfor: Krydstjek med nominel produktivitet. To muligheder: Real produktivitetsvækst lav, nominel produktivitetsvækst høj tegn på mangelfuld kvalitetsjustering Real produktivitetsvækst lav, nominel produktivitetsvækst lav tegn på produktivitetsproblem Det ser ud, som om sidstnævnte gør sig gældende

11 Markedsservice MARKEDSSERVICE, ÅRLIGE VÆKSTRATER I TIMEPRODUKTIVITETEN SIDEN ,5% 4,0% 3,5% 3,0% 2,5% 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% Real produktivitet Nominel produktivitet

12 Den offentlige sektor er fundamentalt anderledes end den private Den komplekse bundlinje Offentlige institutioner er drevet af motiver, der rækker ud over profit Mange-dimensionelle politisk fastlagte målsætninger vanskeliggør værdisættelse Begrænset konkurrenceudsættelse Manglende respons fra markedet kan give mindre incitament til at effektivisere og innovere Offentlige overenskomster og lønsystemer Lønsystemer og overenskomster kan hæmme offentlige ledernes handlefrihed Mindre sammenhæng mellem præstationer og løn i den offentlige sektor Arbejdskraftsintensiv En stor del af udgifterne til den offentlige sektor er drevet af lønninger (mulighed for Baumol-effekt)

13 Implikationer for produktivitetsmåling i den offentlige sektor Forskellene har implikationer for måling af produktivitet i den offentlige sektor Danmarks Statistik er ved at udvikle output-baserede produktivitetstal for den offentlige sektor Det er dog ikke uden (betydelige) problemer: Offentlige goder har ingen markedspris nytteværdien for borgerne kan ikke måles Både udbud og efterspørgsel efter offentlige goder er politisk fastsat Tallene er ikke kvalitetsjusterede nedskæringer vil derfor påvirke produktiviteten positivt, uden at eventuelle kvalitetsforringelser indregnes Derfor: Vi ved meget lidt om produktivitet i den offentlige sektor Og: Produktiviteten i den offentlige og private sektor kan ikke sammenlignes

14 Opsummering Det danske produktivitetsproblem er hovedsageligt drevet af servicesektoren Fremstillingssektoren har også haft en relativ lav produktivitetsvækst, men det er et internationalt fænomen i de brancher vi er specialiserede i, og ikke et særskilt dansk problem (modsvares af en bytteforholdsgevinst) Den offentlige sektors produktivitet spiller en afgørende rolle for Danmark givet sektorens størrelse, men vi ved meget lidt om produktivitetsudviklingen i sektoren Men typen af ydelser, den offentlige sektor leverer, er i stort omfang af samme karakter som markedsbaseret service, og det er derfor sandsynligt, at et tilsvarende produktivitetsproblem er til stede i det offentlige