Mundtlig beretning På vej.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mundtlig beretning 2012. På vej."

Transkript

1 Mundtlig beretning På vej. Vejlegården blev i løbet af sommeren det bedst kendte danske spisested bortset fra Noma. Det skyldtes dog ikke restaurantens høje kulinariske kvalitet, men derimod den blokade, som 3F havde iværksat, fordi restauranten efter et ejerskifte havde opsagt overenskomsten med forbundet og erstattet den med Krifa s ringere overenskomst. Da sagen blev offentlig i juli måned, var der stor opstandelse. Der var ikke den folketingspolitiker, som ikke havde en mening om, hvorvidt konflikten var rimelig eller ej. Venstre og Dansk Folkeparti mente kategorisk, at blokader skulle forbydes, hvis en landsdækkende fagforening havde tegnet overenskomst med en given virksomhed. Lovforslaget bliver så vidt vides ikke fremsat al den stund, at Venstre måtte sande, at så ville man have åbnet for polske, rumænske og andre fagforbund, som ville kunne lave aftaler på langt ringere vilkår, end det i dag er tilfældet i Danmark og det var for liberalt også for Venstre. Konflikten udstiller nogle helt åbenbare problemstillinger i offentlighedens og politikernes forståelse af det danske arbejdsmarked og den danske model, som vi kender den. Konflikten udstiller også fagbevægelsens umiddelbare udfordringer. Man melder sig ikke længere automatisk ind i den forening, som har forhandlingsretten. Der forestår derfor et stort arbejde med at oplyse og forklare medlemmer og ikke mindst potentielle medlemmer af den danske fagbevægelse samt den øvrige offentlighed, hvorfor det er vigtigt at være medlem af den etablerede fagbevægelse. Konflikten på Vejlegården er en helt almindelig arbejdsmarkedskonflikt om løn og ansættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked. Krifa har med deres overenskomst forringet den tidligere 3F overenskomst. Det ville 3F ikke finde sig i, hvorfor de iværksatte en blokade. Sådanne konflikter er og har der været tusindvis af. I øjeblikket er der cirka 600 verserende blokader forskellige steder i Danmark. Det er essensen af den danske model, at blokader kan lade sig gøre. Problemet opstår, når fagbevægelsen har svært ved at forklare eller i hvert fald er længe om det hvorfor de laver en blokade. Det betyder, at en udenforstående observatør kan blive i tvivl om fagbevægelsens motiver til at gå ind i konflikten. Er det for at skabe ordentlige arbejdsvilkår eller blot for at forhindre de ansatte i at forlade foreningen? En af forudsætningerne for den danske model er, at politikerne ikke blander sig i arbejdsmarkedsforhold. Disse skal reguleres af arbejdsgivere og lønmodtagere i skøn forening. Når politikerne blander sig, så forskydes balancen i den danske model, og det vil udvande mulighederne for at finde gode løsninger, som er forankret hos arbejdsmarkedets parter. Konflikten har ført til selvransagelse mange steder ikke mindst hos 3F. Hos os i Frie Skolers Lærerforening har konflikten pustet til det skift i fokus, som vi i længere tid har været i gang med at forberede. Vi har i hovedbestyrelsen besluttet at udvide foreningens horisont. Vi har i foreningens hidtidige levetid i høj grad fokuseret på, at tillidsrepræsentanterne er vores livsnerve på skolerne. De får en god uddannelse, gode muligheder for efteruddannelse og opdatering, og de modtager megen service fra sekretariatet. Det har betydet, at vi udover at have et sekretariat, som er i meget tæt kontakt til hverdagen ude på skolerne, 1

2 også har et korps af tillidsrepræsentanter, som er velkvalificerede til at varetage deres funktion på skolerne. Det er vigtigt, at foreningen vedbliver med at være en forening, hvor tillidsrepræsentanterne har let adgang til sekretariatet, men vi skal supplere denne tilgang. Tiden hvor medlemmerne af en fagforening udelukkende meldte sig ind i solidaritet med hinanden er forbi. Ordet solidaritet er med mine børns ord: so old school, men måske er det ikke så dårligt et ord at genopfinde. Solidaritet er i fremmedordbogen forklaret med sammenhold, og solidarisk med at være fælles med andre om ansvar. I dag findes begrebet at være solidarisk med sig selv. Det giver jævnfør ordforklaringerne ingen mening, men alligevel så ved vi alle sammen, hvad det betyder. Begrebet illustrerer meget godt tidsånden, og også det univers som vi som fagforening skal agere i. I gamle dage, som ikke er så gamle endda, gik man på talerstolen på sin forenings faglige møder, hvis man var utilfreds med foreningens tilstand i dag melder man sig ud. I gamle dage meldte man sig ind i en fagforening for at kæmpe for bedre løn og arbejdsforhold sammen med andre ligesindede med samme slags arbejde. I dag ser mange på, hvor man kan få den billigste forsikringsordning for overenskomsten bliver jo forhandlet alligevel. Medlemsskabet af en fagforening giver for mange kun mening, hvis man som medlem får noget ud af det. Det skal vi udfordre både i Frie Skolers Lærerforening og sammen med den øvrige etablerede fagbevægelse. Frie Skolers Lærerforening er en forhandlingsberettiget fagforening og meget mere end en forsikringsordning. Vi har medlemmer og ikke kunder. Vi varetager forhandlingen og vedligeholdelsen af overenskomsten for lærere, ledere og børnehaveklasseledere på alle frie skoler i hele landet. Vi kæmper for til stadighed at forbedre disse forhold. Vi hjælper medlemmer, som er kommet i klemme i forhold til deres arbejdsplads, og fordi vi er så mange i vores fællesskab, så bliver der lyttet, når vi udtaler os. Det skal betyde noget at være medlem af Frie Skolers Lærerforening. Optimalt set skal det være noget, som det enkelte medlem kan være stolt af. Det er budskabet, som vi skal have spredt ikke kun til repræsentantskabet men til hele foreningen. Det lyder enkelt, men vi må sande, at det er det ikke. En sygeplejerske kan vi alle kende på den hvide kittel, navneskiltet og et varierende antal rekvisitter i brystlommen. Men der er en ting mere, som man forbinder med en sygeplejerske det er hendes sygeplejerskenål. Nålen har i virkeligheden intet at gøre med, at hun er sygeplejerske, men i stedet at hun er medlem af Dansk Sygeplejeråd. Sådan et brand kan man ikke købe sig til det skal man gøre sig fortjent til som forening. Vi vil i det kommende år lancere et projekt, som netop skal styrke sammenholdet eller solidariteten ikke med sig selv men med fællesskabet. Projektet har vi kaldt Flere i Fællesskab, og det kommer både til at fokusere på sekretariatets og de politisk valgtes tilgang til foreningens virke. Vi vil fremover supplere betjeningen af tillidsrepræsentanterne med en meget klarere fokusering på det enkelte medlem. Vi er allerede så småt begyndt, da kredsformændene på forsøgsbasis ringer rundt til alle de nyindmeldte i foreningen og byder dem velkommen i foreningen. Frie Skolers Ledere holder møde med nyansatte ledere. Det er medlemsservice, som handler om at blive budt velkommen i fællesskabet, og det indikerer, at Frie Skolers Lærerforening er glade for at have de nye med. Foreløbigt har vi udelukkende fået positive tilbagemeldinger på dette nye tiltag. 2

3 Og det er netop det som projekt Flere i Fællesskab handler om nye tiltag. Det handler om at tune vores forening, så en lærer, der vælger at stå uden for, går glip af det fællesskab, det er, at være medlem af vores forening. Hvordan skal vi kunne se, at foreningen faktisk har skiftet fokus? Vi vil øge organisationsprocenten, skabe mere nærhed mellem de menige medlemmer og ikke mindst kredsene, være endnu mere nærværende, når medlemmerne har brug for os, deltage i lokale og nationale uddannelsespolitiske debatter, lytte til medlemmernes behov, synliggøre værdien af at være en del af foreningens fællesskab. Projektet kommer til at fokusere på fastholdelse af de nuværende medlemmer, men samtidigt vil det også være et erklæret mål at hæve foreningens organisationsgrad fra de nuværende knap 70 %. Vi har brug for alle i vores forening. For at projektet skal lykkes kræver det politisk og sekretariatsmæssigt nærvær, politisk engagement, og det kræver måske mest af alt, at vi bliver bedre til at lytte på vandrørene på skolerne. Hvad er det medlemmerne gerne vil have os til at stå på mål for? Hvis der er behov for at oprette et SU/MIO eller behov for at udvikle andre samarbejdsstrukturer, så er det et indsatsområde, som man med rette kan forvente, at foreningen kan hjælpe med. Og det behøver ikke at være en konsulent, som hver gang skal ud på skolerne. Politikerne skal være mere synlige på skolerne. For at projektet skal få de bedste forudsætninger, så er det afgørende, at vi som politikere redefinerer vores rolle i foreningen. Vi skal i meget højere grad stille os til rådighed for oplæg og diskussioner på den enkelte skole. Kredsformændene skal være politiske aktører i lokalområderne og blande sig i debatter, mens foreningens formand og næstformand skal varetage den landsdækkende eksponering af foreningen og søge via politiske kontakter at skabe forståelse for de særlige problemstillinger, som har betydning for de ansatte på de frie skoler. Det kræver tid at forandre. Og det vil tage tid at ændre foreningens politiske kultur. Men det kræver også tid til arbejdet for den enkelte kredsformand. Derfor er der også en logisk sammenhæng mellem dette projekt og hovedbestyrelsens forslag, som senere på repræsentantskabsmødet skal behandles, om at arbejde videre med en ny kredsstruktur. Kredsstrukturen har været til debat i foreningen siden fusionen mellem FGL og EL i Her skabtes en politisk stuktur, som muliggjorde en af de mest gnidningsfrie fusioner, som er set inden for fagbevægelsen. Kredsstrukturen har imidlertid været til debat med varierende intensitet lige siden. Diskussionen tager ikke mindst sit udgangspunkt i, om man skal have integrerede grundskole og efterskolekredse eller ej. Sidste år fik hovedbestyrelsen til opgave at fremkomme med et forslag til en ny kredsstruktur på dette års repræsentantskabsmøde. Det er ikke lykkedes at nå dertil, men det betyder ikke, at vi har opgivet kampen. Vi må sande, at organisationsændringer tager tid. Der er mange følelser i spil og heldigvis for det. Det betyder, at der er noget på spil i kredsarbejdet. Hovedbestyrelsen har prøvet at få indholdet af de fremtidige kredses arbejde til at fylde meget i diskussionen, og det er også til en vis grad lykkedes. Men lige meget, hvor meget vi diskuterer indholdet, så 3

4 spøger diskussionen om de fælles kredse hele tiden i kulissen Udfaldet af denne diskussion er afgørende for om det videre projekt har gang på jord. Foreningens fremtidige kredsstruktur har også betydning for det netop skitserede projekt Flere i Fællesskab. Derfor fremsætter hovedbestyrelsen et forslag om, at kredsene pr. 1. august 2014 bliver til fælles kredse. Hvor mange kredse, der skal være, hvilke arbejdsopgaver de skal løse, hvordan frikøbet skal skrues sammen, de vedtægtsmæssige konsekvenser og alt andet, der skal fastlægges ved en ny kredsstruktur, er der ikke taget stilling til i forslaget. Hovedbestyrelsen mener, at en ændring af kredsstrukturen til fælles kredse er nødvendig af flere grunde. Som skitseret tidligere, står vi over for at skulle lave nye tiltag, som vil bringe foreningen tættere på medlemmerne. Den eksisterende kredsstruktur er det sidste tegn på, at vi en gang var to foreninger. Nye opgaver kræver tidssvarende organisering, og vi har brug for at være sammen i én forening for at stå stærkest muligt. På tillidsrepræsentantuddannelsen deler vi holdene op, når kurserne handler om arbejdstid, som er det eneste punkt, hvor der er markant forskel på det at være lærer på en fri grundskole og en efterskole. Erfaringen siger, at der kan være større forskelle på arbejdet på en stor privatskole og en lille kristen friskole end på en efterskole og en anden fri skole. Hovedbestyrelsen har fuld forståelse for trygheden i det kendte og stoltheden over det, som man i kredsene har bygget op, men det ændrer ikke på at de udfordringer, som vi står over for, stiller nye krav til, hvad kredsene skal kunne. På de fire regionale møder, som blev afholdt i forbindelse med FSL i udvikling, kom det frem, at mange nærer ønske om, at der bliver lagt flere reelle arbejdsopgaver ud til kredsen. Hvis det skal lykkes, vil det forståeligt nok kræve mere tid til kredsarbejdet. Hovedbestyrelsen håber, at vi kan få lov at arbejde videre med foreningens politiske struktur, sådan at foreningens mål, det politiske indhold og den politiske struktur kommer til at støtte hinanden og udviklingen af foreningen. Meningen er blandt andet, at kredsene i meget højere grad end i dag skal engagere sig i det lokale politiske liv og knytte politiske kontakter lokalt. Det har ikke mindst vist sig nødvendigt i forhold til debatten om de frie skoler og det sociale ansvar. De frie grundskoler er som sektor udsat for massive angreb. Luften er tæt af usandheder, som bliver gentaget i en uendelighed, som når for eksempel Rådmandsgades Skoles leder omtaler de lorteetniske friskoler, som grunden til at skolen befandt sig på listen over de 17 dårligst præsterende folkeskoler i København for et par måneder siden. Listen blev trukket tilbage af Børne og Undervisningsministeren, men det ændrer ikke ved, at foreningen har dokumentation for, at Rådmandsgades Skole de seneste 3 år har modtaget i alt 32 elever fra de frie skoler. Der går cirka 600 elever i 29 klasser på skolen, så det er noget af en tilsnigelse for ikke at sige decideret usandt, når skolelederen påstår, at Rådmandsgades Skoles placering på listen skyldes, at der kommer så mange fagligt svage elever fra de muslimske friskoler. Erik Nielsen, som er borgmester i Nyborg er som nævnt i den skriftlige beretning også ude på dybt vand, når han påstår, at det er en økonomisk belastning for en kommune, hvis der opstår frie grundskoler i 4

5 kølvandet på lukningen af kommunale skoler. Problemet i Nyborg er imidlertid, at kommunen budgetterer med, at hver gang der lukker en folkeskole, så starter alle de berørte elever i en anden folkeskole. Sådan er det selvfølgelig ikke, når man har en udmærket og fornuftig paragraf i Grundloven, som tilsiger, at der er undervisningspligt i Danmark ikke skolepligt. Forældre har i en vis udstrækning valgt at gøre brug af 76 i Grundloven, så der en del steder er opstået en fri grundskole, hvor en lille lokal folkeskole er lukket, og derfor følger alle børn naturligvis ikke med over i den store folkeskole, når man lukker den lille. Det er beviseligt billigere for kommunerne, hvis eleverne går på frie skoler. Faktisk forholder det sig sådan, at kommunerne scorer en ikke ubetydelig gevinst via bloktilskuddet på, at forældre vælger frie grundskoler til deres børn. I Københavns Kommune, som vi har haft en ophedet debat med, udgør denne gevinst mellem 350 og 400 mio. kr. om året. Penge som kommunen kan anvende til at lave bedre folkeskoler for eller til at putte i huller i vejene efter eget valg. Der er god brug for midlerne i folkeskolerne rundt omkring, men man kan have de kommunale politikere mistænkt for at bruge dem til andre formål. I starten af oktober i år lancerede borgmesteren for Børne og Ungeforvaltningen i København Anne Vang et forslag om at ændre på tilskudssystemet til de frie grundskoler, sådan at der tages penge fra de frie grundskoler og gives til folkeskolen. Forslaget er helt ude i skoven. Forslaget blev også hurtigt afvist af Børne og Undervisningsminister Christine Antorini, men man skal ikke tage fejl af, at det er lykkedes Anne Vang og hendes kumpaner at sætte en dagsorden. En dagsorden som ikke er drevet af saglige argumenter, men som har udviklet sig til en sand heksejagt på de frie skoler. Forældrene på de frie grundskoler betaler skat og bidrager til velfærdssamfundet i Danmark ligesom alle andre, og herudover betaler de ekstra for deres børns skolegang. Det at ville have et særligt ideologisk, religiøst eller pædagogisk tilbud til sit barn er et tilvalg og skal koste noget men ikke være afhængigt af tegnebogens størrelse. Foreningen har engageret sig meget i denne debat. Det skyldes ikke mindst, at vi står vagt om de frihedsbegreber, som er rammen om et frit skolevalg. Det skyldes imidlertid også, at vi står vagt om arbejdspladserne på det frie skoleområde. Vi skal skabe gode rammer om de ansattes forhold, men først og fremmest skal vi skabe mulighed for, at der er arbejdspladser at sætte rammer for. Derfor blander vi os i debatten. Kommunerne er pressede på økonomien. Det betyder, at de reducerer i udgifterne til folkeskolen. Det rammer også vores skoler, som får et faldende tilskud, fordi det er afhængigt af udgiften pr. elev i folkeskolen. Det rammer altså både folkeskolen og de frie skoler, når udgiften pr. elev i folkeskolen er faldende. Hvis det bliver billigere at lave skole i den offentlige skole, så skal det også være billigere på det frie grundskoleområde, så koblingen mellem de frie grundskoler og folkeskolen er i orden. Det er derimod ikke rimeligt, at regeringen både skærer i koblingsprocenten og samtidigt lader de frie grundskoler blive ramt af besparelsen pr. elev i folkeskolen. På denne måde rammes vi dobbelt af besparelser, hvilket aldrig har været meningen hverken fra den tidligere regering eller den nuværendes side. Da den tidligere regering med Tina Nedergaard som Undervisningsminister startede den økonomiske besparelse på de frie grundskoler, var det med den klare forståelse, at hvis der kom et tidspunkt, hvor vores skoler ville blive ramt af dobbeltbesparelser, så ville man tage besparelserne op til fornyet behandling. Da den nye regering kom til, lovede den at rulle besparelserne på friskoleområdet tilbage. Det skete på efterskolerne men ikke på grundskolerne. 5

6 Vi har forberedt en resolution i den anledning, som vi håber, at der vil være opbakning til. Måske er regeringen efterhånden immune over for ordet løftebrud, men på dette område er der tale om et klokkeklart et af slagsen. Der er ingen tvivl om, at Christiansborgpolitikerne er pressede af deres lokale baglande i kommunerne, hvor mange deler holdningen om, at de frie grundskoler ødelægger deres lokale folkeskoler. Derfor er det frie skoleområde også det eneste område på grundskoleområdet, som tilsyneladende bliver ramt af deciderede besparelser i den fremlagte finanslov for Det er et vink med en vognstang om, at de frie grundskoler har stor politisk bevågenhed. Det er også et udtryk for, at den bevågenhed vi bliver tildelt, ikke er positiv. Det, politikerne endnu ikke har forstået, er, hvad besparelserne rent faktisk betyder. De frie grundskoler har ikke mange knapper at skrue på for at øge indtægterne. Man kan sætte forældrebetalingen op, ændre på klasse og holdstørrelser samt spare på skolens øvrige drift. De fleste steder er forældrebetalingen sat så højt, som det er muligt. Mange steder kan klassestørrelserne ikke øges, enten fordi der ikke er elever til det, eller fordi lokalerne ikke kan rumme flere elever. Så er der afskedigelser tilbage, som ingen har lyst til, da det forringer skoletilbuddet, og man mister elever af den grund. De fleste skoler benytter sig af alle tre muligheder i deres bestræbelser på at få økonomien til at hænge sammen. Virkningen af besparelserne på det frie grundskoleområde er, at hver gang det bliver lidt dyrere at gå på vores skoler, så falder nogle forældre fra de har ikke råd. Økonomien må ikke blive afgørende for, om man kan vælge en fri grundskole eller ej. Hvis det bliver tilfældet, så vil vi nærme os et amerikansk skolesystem, hvor det netop er størrelsen af forældrenes tegnebog, som afgør, om forældrene kan vælge en anden skole end den offentlige. Det er usympatisk og har aldrig været målet for de frie skoler. Anvendt Kommunal Forsknings undersøgelse af forældresammensætningen i folkeskolen og på de frie skoler bekræfter, at der ikke gennemsnitligt er forskel i de to skoleformer. På landsplan er der kun helt ubetydelige forskelle på sammensætningen af elever og forældre i de to skoleformer. Det vil ændre sig, hvis besparelserne på de frie grundskoler fortsætter. Derfor er det helt essentielt, at vi står fast på, at de frie grundskoler altid har været for alle, at de stadig er for alle, og at de skal fortsætte med at være for alle. Antallet af lærere i folkeskolen er reduceret med 8 % på trods af, at al forskning viser, at netop læreren er den mest afgørende person for, om eleverne får noget ud af undervisningen. Folkeskolen har måttet lægge ryg til 29 lovændringer fra 2001 til 2011, og nu står den foran en ny gennemgribende reform. Det er en politisk fejlopfattelse af dimensioner at tro, at kommunerne vinder forældre og elever tilbage til folkeskolen ved at blive ved med at forringe forholdene på skolerne. I stedet bør man investere i folkeskolen. Vi vil slås for, at de frie skoler bliver ved med at være frie, og at økonomien er bundet op på forholdet til folkeskolen, og vi vil bekæmpe urimelige besparelser på vores område. Det vil vi gøre ved i højere grad end tidligere at prøve at påvirke både kommunal og folketingspolitikere. Vi vil oplyse dem om, hvordan deres beslutninger og ideer påvirker den frie skoleverden, og vi vil være opsøgende for at præge den politiske dagsorden. Det vil vi meget gerne gøre sammen med skoleforeningerne på grundskoleområdet, som nu har besluttet, at formændene for de to store foreninger (Danmarks Privatskoleforening og Dansk Friskoleforening) kan udtale sig på alle skoleforeningernes vegne. Det hilser vi meget velkomment. Skoleforeningerne og vi har 6

7 samme interesse på dette område, og derfor er et samarbejde yderst fornuftigt. Vi mener, at et reelt samarbejde om fælles tiltag, artikler og politisk indflydelse ville være et gode, som ville styrke den fælles sag. Et lille kuriosum til denne del af beretningen er, at efterskolerne tilsyneladende har en noget højere stjerne i de politiske haller. Således er der ikke udsigt til kroneforringelser på efterskoleområdet. Efterskoleområdet er på kronebeløb tiltænkt de samme midler i 2013 som i Det er selvfølgelig en reel forringelse, da priser og lønninger stiger, men altså ikke en procentvis eller kronemæssig besparelse. Efterskolerne har været gode til at berettige deres eksistens via rapporter, erfaringer og ikke mindst rosende forældreomtale. Måske kan grundskolerne finde inspiration i efterskolernes tilgang til det at være fri skole, så de frie grundskoler kan få løftet deres status blandt politikerne. Det er for tiden vanskeligt at få kvalitet i skoletilbuddet og spændende nye pædagogiske tiltag sat på dagsordenen. Alting handler i øjeblikket om penge, og i vores verden er det heller ikke uinteressant, hvor meget der bliver de frie skoler til del. Det er selvfølgeligt interessant af mange grunde men ikke mindst, fordi vi står foran en gyser af en overenskomstforhandling. Hver overenskomstforhandling har sit eget liv. Vi stiller som hovedkrav, at vi vil have et nyt lønsystem, og at lønnen skal være på et niveau, så den ikke udhules af prisstigninger. Frie Skolers Ledere fik ved sidste overenskomst forhandlingsretten overdraget, sådan at de fremover forhandler deres egne forhold. Derfor omhandler de følgende betragtninger udelukkende overenskomstkravene for børnehaveklasseledere og lærere. I forbindelse med OK11, var det vigtigste resultat enigheden med Moderniseringsstyrelsen om, at det midlertidige lønsystem og nylønssystemet på det frie skoleområde ikke fungerer efter hensigten. Vi aftalte derfor, at vi i fællesskab skulle kigge på systemet inden overenskomstperioden udløber. Det arbejde er netop færdiggjort. Forhandlingerne foregik i en positiv atmosfære. Vi kom så langt, at begge parter nu kender spillepladen for de forhandlinger om lønnen, som skal foregå til foråret. Forhandlingerne har hidtil været konstruktive, og der er udtalt forståelse for, at det endelige resultat afhænger af resultatet af den samlede overenskomstfornyelse. Vores udgangspunkt for lønforhandlingerne til foråret har derfor ikke ændret sig. FSL har som nævnt i den skriftlige beretning tre krav til et nyt lønsystem. 1) Et nyt lønsystem skal sikre, at lærerne forstår, hvordan deres løn er bygget op, og hvilke elementer som indgår i løndannelsen. Det midlertidige lønsystem er svært at forstå, og ikke mindst forståelsen af, hvad der ligger over og under stregen til garantiløntrinnet, er ekstremt kompliceret. 2) Et nyt lønsystem skal sikre, at lærerne får den løn, som er aftalt. Vi er trætte af flotte ord i papirer om råderum, når skolerne og også ministerierne ikke tager ansvar for, at der bliver udbetalt løn, som kan føre skolerne op i nærheden af råderummet. Råderumspapiret tilsiger, at der i år skal udmøntes 7,9 % i ny løn i gennemsnit på de frie skoler. På trods af skoleforeningernes mere eller mindre helhjertede udmeldinger på området, så har efterskolerne en udbetaling på 5 %, mens den på grundskolerne er 5,4 %. Det er langt fra godt nok. Vi er trætte af fugle på taget, vi vil i et nyt lønsystem have vished for at pengene er til rådighed på den enkelte skole. 3) Et nyt lønsystem skal understøtte skolernes pædagogiske virke. Det lønsystem, som vi har i dag, lægger kimen til splid, fordi der mange steder ikke er afsat penge nok. På de skoler, hvor lønnen er 7

8 ordentlig, har man ikke de problemer, men på skoler med dårlige lønforhold, der driver nylønsystemet en kile ind mellem ledere og lærere. Det er uhensigtsmæssigt, kontraproduktivt og det skaber dårlige arbejdsforhold. Der er mange gode viljer samlet omkring lønforhandlingsbordet. Men gode viljer gør det ikke alene. Det er vigtigt, at der på begge sider af bordet er en forståelse af grunden til, at vi forhandler om et nyt lønsystem. Grunden er simpel. Det midlertidige lønsystem er næsten umuligt at forstå, og nylønssystemet genererer ikke de midler, som parterne har en berettiget forventning om. Moderniseringsstyrelsen og vi var enige om dette ved forhandlingerne i 2011, og vi forventer, at der også vil være enighed om dette i At lave lappeløsninger på et i forvejen ikke særligt tilgængeligt lønsystem er ikke vejen frem. Der skal laves en ny og hel løsning, som omfatter både det midlertidige lønsystem, og det dertil knyttede nylønssystem. Det er forhåbentligt sidste gang, at vi fra denne talerstol skal rejse sønderlemmende kritik af vores eksisterende lønsystem. Vi håber, at vi i næste års beretning kan sige: Vi har fået et nyt og bedre lønsystem på det frie skoleområde. De lønmæssige udfordringer er som skitseret store, men det er måske i arbejdsgiverkravene til lærernes arbejdstid, at de største udfordringer ligger gemt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne til foråret. Kommunerens Landsforening, som er arbejdsgiver for folkeskolens lærere, har meldt ud, at de vil af med arbejdstidsaftalen for lærerne på det kommunale område! Den skal ikke genforhandles den skal afskaffes. Vi kender endnu ikke kravene på det statslige område. Vi ved dog, at der er meget tætte kontakter mellem Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening, så vi kan frygte, at vi vil blive mødt med tilsvarende krav på det frie skoleområde. Det værste ved kravet om at afskaffe arbejdstidsaftalen er, at det er et klart tilbageskridt, også selvom arbejdsgiverne opnår, hvad de ønsker. Javel, man vil have mere tilstedeværelse på skolerne, mindre forberedelse og differentieret forberedelse mellem fagene. Kort sagt: man vil have hele retten til at lede uden at indgå aftaler med arbejdstagersiden om noget som helst. Men med den fulde ledelsesret følger også ledelsespligten. Hvis arbejdstiden ikke længere skal reguleres af aftaler, så skal den enkelte lærer og børnehaveklasseleder i yderste konsekvens hver dag have at vide, hvad vedkommende skal fortage sig, og hvor meget tid hver eneste opgave er opgjort til. Vi har så længe nogen kan huske haft en arbejdstidsaftale, som er forhandlet på plads af arbejdsgiver og arbejdstager. Det skal vi fortsat have. FSL har længe ønsket, at ledelserne blev lettet for bureaukratiske opgaver og fik mere tid til pædagogisk og strategisk ledelse det vil blive besværliggjort med en 1924 timers model, hvor ledelserne som konsekvens skal planlægge og administrere tidsforbruget for samtlige lærere. Samtidigt vil en ophævelse af lærernes arbejdstidsaftale føre til, at den enkelte lærer skal undervise mere end i dag. Det er hele målet med forslaget. På den måde kan man få finansieret den nye folkeskolereform ved forringelser i lærernes arbejdstid. Det er selvfølgeligt fuldstændigt uacceptabelt og uantageligt. FSL bakker op om Danmarks Lærerforenings afstandtagen fra Kommunernes Landsforenings krav om at afskaffe folkeskolelærernes arbejdstidsaftale. Og vi vil sige klart og tydeligt til Moderniseringsstyrelsen, at vi ikke håber, at de vil betræde den samme sti. Det vil være skidt for både skoler og lærere. Faste indgåede arbejdstidsaftaler, som begge parter bakker op om, er langt at foretrække. Det øger friheden for 8

9 skoleledelserne til at fremme god kvalitativ undervisning, og det sikrer lærernes muligheder for i alle fag at være faglige fyrtårne. På arbejdstidsområdet har vi i øvrigt været vidne til et uskønt scenarium, hvor skiftende ministre og folketingspolitikere har været ude med udtalelser om, at lærerne skal være mere sammen med børnene på skolerne. Ligesom i forbindelse med Vejlegården, så er det utidig indblanding i arbejdsmarkedsforhold. Arbejdstid forhandles af arbejdsmarkedets parter og ikke af de folkevalgte politikere. Når politikerne blander sig, så forrykker forhandlingsbalancen sig i dette tilfælde til fordel for arbejdsgiverne. Det er urimeligt og uhørt. I Frie Skolers Lærerforening har vi været meget positivt indstillet overfor Børne og Undervisningsministerens forslag om Ny Nordisk Skole, som er et projekt, som skal opfattes som en revolution indefra. Der skal tages udgangspunkt i de kompetencer, som man i forvejen har på skolerne, og så skal der indgås partnerskaber med andre uddannelsesinstitutioner i nærområdet, om at udvikle samarbejdet, overgangene, undervisningsforløb eller noget andet. Der er flere forudsætninger, som skal være opfyldt, for at en skole kan være med, men en af dem er, at 85 % af de ansatte skal synes, at det er en god ide. Det kan derfor undre, at dette højt profilerede projekt, som i øvrigt har mange spændende aspekter, skal startes på baggrund af et ønske om at afskaffe lærernes arbejdstidsaftaler. Det kan i hvert fald være svært at skabe den rette motivation hos lærerne for Ny Nordisk Skole, hvis deres undervisningstimetal stiger med to til tre lektioner om ugen. Regeringens planer hænger ganske enkelt ikke sammen, og det er dybt tragisk. Vi stiller ingen krav om arbejdstid ved de kommende overenskomstforhandlinger. Vi synes, at vi har en god og velfungerende aftale, som både skolerne og lærere, ledere samt børnehaveklasseledere kender og er trygge og tilfredse med. Der indgås masser af lokale aftaler på skolerne, som giver skolerne mulighed for vægtning af dagligdagens projekter. Det synes vi er en god aftale. Samarbejde mellem skolerne og lærerne giver de bedste resultater også når det gælder aftaler om arbejdstiden. Ligesom ved sidste overenskomstforhandling rejser vi også denne gang et krav om, at vi sammen med arbejdsgiverne (meget gerne skoleforeningerne) laver en udredning af det psykiske arbejdsmiljø for lærere, børnehaveklasseledere og ledere på det frie skoleområde. Man skal ikke blive syg af sit arbejde, men det gør alt for mange ansatte på skolerne. Kravet koster ikke noget i kroner og øre, og vi var derfor overraskede over, at Moderniseringsstyrelsen ikke ville være med til arbejdet sidste gang. Finansministeriet er vel også interesseret i, at de ansatte på de frie skoler har et ordentligt arbejdsmiljø. Vi håber, at vi kan nå til enighed om projektet denne gang, da det er nødvendigt for at finde ud af, hvilke faktorer, som gør de ansatte på skolerne syge. I sommer lavede regeringen en skattereform. Den sikrer blandt andet lærerne et øget disponibelt beløb efter skat, da den hæver topskattegrænsen. Det er de færreste lærere, som opfatter sig som højtlønnede, men alligevel har langt de fleste lærere betalt topskat en skat, som er forbeholdt de rigeste i samfundet. Det er altid dejligt, når ens disponible indkomst stiger, uanset om det skyldes reduktion i skattetrykket eller lønforhøjelser. Men denne gang havde medaljen en bagside. Regeringen valgte at sende regningen for blandt andet lærernes skattelettelser videre til de ledige og andre på overførselsindkomst. 9

10 De ledige har i den grad været udsat for besparelser de seneste år. Det er ikke kun et problem for de ledige, men for hele den danske flexicurity model. Flexicurity går ud på, at det både er nemt at ansætte og afskedige på det danske arbejdsmarked (flexibilty delen). Til gengæld har man haft et socialt sikkerhedsnet, som støttede op om de personer, som falder ud af arbejdsmarkedet (security delen). Denne del er de seneste år blevet barberet væsentligt. Først halverede et bredt flertal i folketinget dagpengeperioden fra 4 til 2 år, siden har man blandt andet karseklippet efterlønsordningen, skåret i dagpengesatsen, ændret fleksjobordningen og fordoblet kravet til genoptjening af dagpengeretten. Det er vigtigt at pointere, at antallet af ledige lærere stiger og stiger i disse år. Det skyldes ikke mindst massive rationaliseringer i kommunerne og på vores egne skoler. De lærere, som er blevet fyret i besparelsesøjemed, og de lærere, som netop er blevet færdige med læreruddannelsen efter at have fået ørerne tudet fulde af, at der var masser af arbejde, når de blev færdige de vil meget gerne arbejde. De lediges muligheder for at få et arbejde er bare ikke ret stor. Jeg hørte i sommer om en efterskole, som søgte en lærer. Skolen fik 200 ansøgere. På spørgsmålet, om hvor mange kvalificerede ansøgninger, der var i bunken, var svaret fra forstanderen 180. Eksemplet illustrerer, hvor svært det er for velkvalificerede lærere at få et job. Fra nytår og frem til sommerferien vil cirka 600 lærere opbruge deres to års dagpengeperiode Hvis det ikke lykkes for disse 600 lærere at finde beskæftigelse, så vil de går fra dagpenge til kontanthjælp. Så må man ikke længere have nogen formue det være sig bil, hus eller andet som repræsenterer en værdi. Det betyder, at man først kan få kontanthjælp, når man har brugt sin formue. Så en overgang fra dagpenge til kontanthjælp kan bogstaveligt talt tvinge en kontanthjælpsmodtager fra hus og hjem. Det er urimeligt at forringe ordninger, som skal være med til at bære de ufrivilligt arbejdsløse gennem deres lediggang. Flere af de ordninger, som findes for dagpengemodtagere er lavet i en tid med højkonjunktur. Det gælder ikke mindst for reglerne om retten til supplerende dagpenge. Reglerne er så tunge og rigide, at det fx er forbudt for en ledig lærer at have en hjemmeside, hvor man tilbyder pædagogiske kurser. Frie Skoler kunne således i maj i år berette om lærer Stefan Therkelsen, som efter at være blevet fyret ikke kunne få dagpenge, fordi han havde en hjemmeside, hvor han annoncerede for sine pædagogiske kurser. Et kursus som han havde afholdt én gang i Ifølge reglerne har det ingen betydning, om man får noget job ud af sin hjemmeside, så man eventuelt kunne nøjes med supplerende dagpenge. Jamen, det er da forrykt. Man reklamerer for at skaffe sig et arbejde, hvor lille og undseeligt det end er, men fordi det er i strid med dagpengereglerne, så må læreren lukke sin hjemmeside for ikke at blive frataget sine dagpenge. Vi skal da have folk i arbejde! Så nytter det ikke noget at fratage dem muligheden for at reklamere for sig selv på en hjemmeside. Også genoptjeningskravet til supplerende dagpenge, altså de dagpenge man kan få i supplement til få timers beskæftigelse, hører en anden tid til. Der er faktisk en del, som fravælger supplerende dagpenge, fordi det er for vanskeligt at generhverve retten til disse, hvis de først ophører. Ledighedssystemet burde være bygget op om, hvordan den ledige bedst muligt bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det er i stedet bygget op omkring mistænkeliggørelse og kontrol. Det må kunne gøres bedre! 10

11 Vi har indgået et samarbejde med 9 andre fagforeninger på tværs af hele den offentlige sektor. Vi har sammen lavet annoncer i dagblade, skrevet artikler til bladene og lavet et event på Christiansborg Slotsplads under Folketingets åbning, hvor vi fejrede nytår for politikerne med dåsetorsk og papchampagne. Til sammen repræsenterer de 10 foreninger offentligt ansatte, så kampagnen fik en del opmærksomhed. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen og flere folketingspolitikere fra SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet mødte op på slotspladsen for at høre, hvorfor vi var der. Der blev talt, lyttet og diskuteret. Vi fik klart fortalt, at der er nogle oplagte steder, hvor man kan gøre livet lettere for de ledige. Det handler om en halvering af genoptjeningsperioden til dagpenge fra 52 til 26 uger, lempeligere vilkår omkring de supplerende dagpenge og ikke mindst en mulighed for at genoptjene ret til dagpenge, hvis man er i jobrotation. Hen over sommeren blev der forhandlet en akutpakke på plads, og denne blev i sidste uge suppleret med en akutjobpakke, som skal hjælpe de ledige, som fra 1. januar 2013 vil falde ud af dagpengesystemet. Akutpakken er et godt tiltag, som giver de ledige ret til at få en såkaldt håndholdt indsats fra a kasser og jobcentre til at få et job. Problemet er bare: hvilket job? Der er ikke nogen! Til gengæld er der sat en del midler af til at lave jobrotationsordninger, sådan at man kan sende lærerne på efter og videreuddannelse og samtidigt få finansieret en vikar via jobrotationsordningen. Det giver rent faktisk de ledige i denne ordning en mulighed for at få en fod indenfor på det rigtige arbejdsmarked og dermed også en mulighed for at besætte en senere jobåbning på skolen. Det er et godt tiltag, som vi håber, at også de frie skoler vil gøre brug af. Akutjobpakken er også et godt tiltag. Meningen er, at de ledige skal favoriseres ved besættelse af nye stillinger stillinger har man reserveret til de langtidsledige i det offentlige og i det private. Der er imidlertid ingen garantier bygget ind i systemet, så det vides ikke, om det fx lykkes at få de private arbejdsgivere til at vælge de gode arbejdskræfter, som er ved at falde ud af dagpengesystemet, når de normalt udelukkende vil se på kvalifikationer. Vi vil gøre, hvad vi kan for at skubbe til, at skolerne gør brug af såvel jobrotationsordningen som akutjobpakken. Derfor beder vi senere repræsentantskabet tage stilling til en resolution til alle de frie skoler om netop dette. Tiltaget skal træde i kraften i november i år og skal afsluttes i juni Der bliver ikke skabt nye job i dette system. Ikke desto mindre er det positivt, at regeringen og arbejdsgiverne prøver at skabe bedre forhold for de ledige. Akutpakkerne kan imidlertid ikke stå alene, og der er behov for mere varige tiltag, så security delen af den danske flexicurity bliver styrket. Hvad sker der når akutpakkerne ikke længere virker? Så vil vi stå med problemet igen. Vi har behov for et dagpengesystem, som passer til de økonomiske konjunkturer. Derfor vil samarbejdet mellem de 10 faglige organisationer fortsætte, og vi vil i samarbejdet lægge vægt på at kigge regeringen over skulderen, sådan at den danske velfærdsmodel ikke ubemærket udhules og forringes

12 Vi har en god forening. Vi har tilgang af medlemmer, gode tillidsrepræsentanter, et fantastisk sekretariat, engagerede politikere. Og selv om medlemssammensætningen har ændret sig, så vi har flere ledige medlemmer end tidligere, så har vi stadigt svagt stigende indtægter. Så vi er i en situation, hvor vi selv bestemmer, hvordan foreningens arbejde skal udvikle sig. Selvom det økonomisk går tilfredsstillende, så skal vi ikke stille os tilfredse, da vi hovedsageligt har medlemstilgang på grund af de mange nye skoler og væksten af medlemmer på de skoler, som udvider deres kapacitet. Det gør foreningen sårbar. Som det fremgår af udkastet til budget, så fremlægger hovedbestyrelsen i år et stramt budgetforslag. Ikke mindst de sidste to års nedsættelse af kontingentet kan mærkes. Derfor foreslår hovedbestyrelsen i år ikke en ny generel nedsættelse af kontingentet. Vi forslår til gengæld en markant nedsættelse af kontingentet for de ledige. Den røde tråd i vores forening er serviceringen af medlemmerne. Uden dem var der ingen forening. De skal have de bedst mulige løn og ansættelsesforhold samt den bedst mulige service. Det arbejder vi bestandigt på i såvel hovedbestyrelsen som på sekretariatet. Vi skal være der, når medlemmerne har brug for os. Det kræver en klarere opdeling af arbejdet i foreningen. Sekretariatet skal gøre, hvad de gør i dag, mens politikerne skal finde deres ben i en verden, hvor det handler om udadvendthed i forhold til medlemmer og beslutningstagere. Vi vil fortsætte med at dyrke og udvikle vores politiske kontakter. Det skal vi gøre for at Frie Skolers Lærerforening både i lokale og nationale debatter på relevante områder vil kunne spille en rolle. Vi vil arbejde for, at der også i fremtidens uddannelsesbillede bliver plads til de frie skoler og de særheder og særlige styrker som hersker på vores område. Vi vil styrke foreningens fællesskab, og vi vil i den forbindelse arbejde på ikke bare at hæve medlemstallet men også organisationsprocenten. Alt i alt er vi stadigt på vej. Vi har sat nye skibe i vandet men holdt fast i foreningens forankring. Vi skal ikke lave revolutioner, men vi skal turde forandre med respekt for foreningens mål og identitet. Vi skal som forening til stadighed turde betragte os selv og evaluere vores virke. Det er ikke nødvendigvis let, men det er nødvendigt, hvis vi skal være en moderne organisation, som er i stand til at agere og reagere på de skiftende politiske vinde som blæser. Og de politiske vinde blæser for tiden op. Vi skal være stærke og stå imod, så vi ikke blæses omkuld. Jeg håber, at I alle er med på det. For storme er lettest at stå imod, hvis man enten har bygget læhegn eller vindmøller. Vi skal nok gøre begge dele, og det kræver, at vi hjælpes ad og er solidariske. Med disse ord overlader jeg beretningen både den skriftlige og mundtlige til repræsentantskabets behandling. 12

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Udkast til Bestyrelsens skriftlige beretning 2013

Udkast til Bestyrelsens skriftlige beretning 2013 Udkast til Bestyrelsens skriftlige beretning 2013 Småt er godt I Danmark dyrker vi det nære, de små mennesker og velfærdsstaten. Dette udsagn har vi i FOA Mariagerfjord gjort end dyd ud af at efterleve

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet Beretning 2012 FOA - lille men stor i skrallet Så er det tid at samle op- se tilbage se på bunkerne af sager - hvad har vi brugt tiden til i det forgangne år? Har vi haft sejre - har vi lidt tab ja det

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Forslag. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 2012/1 LSF 204 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. april 2013 af Christian Juhl (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til Lov

Læs mere

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner

Tale ved Christiansborg 11. april 2013. Kære venner Tale ved Christiansborg 11. april 2013 Kære venner I dag gør vi status. Vi gør status over de 10 dages faglige kamp, som vi er blevet presset ud i. Vi gør status over 10 dage med et væld af fællesaktiviteter

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm.  Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat Thornings 1. maj dagpengeudmelding løser ikke grundproblemerne i dagpengereformen!

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Fællesskab og solidaritet under krydsild. 1. maj 2013

Fællesskab og solidaritet under krydsild. 1. maj 2013 1 Fællesskab og solidaritet under krydsild 1. maj 2013 Det danske velfærdssamfund bygger på fællesskab og solidaritet. Det var danskernes fællesskab, der opbyggede velfærden. Og det var solidariteten,

Læs mere

Når der ikke er arbejde nok til alle

Når der ikke er arbejde nok til alle Når der ikke er arbejde nok til alle Overenskomstansatte Danmarks Lærerforening Telefontavle Danmarks Lærerforening 33 69 63 00 Lokalkreds Der kan være flere grunde til, at der skal skæres ned i antallet

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Kredsbestyrelsens beretning, Frie Skolers Lærerforening kreds 3, april 2016

Kredsbestyrelsens beretning, Frie Skolers Lærerforening kreds 3, april 2016 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Kredsbestyrelsens beretning, Frie Skolers Lærerforening kreds 3, april 2016 Velkommen til dette års generalforsamling

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE

ROSKILDE PRIVATE REALSKOLE Skolelederens beretning: Skoleåret 2009/2010 Indledning: I Danmark har vi en helt speciel ordning, som gør vores skolesystem til noget helt unikt. Man har mulighed for at vælge, hvilken skole ens barn

Læs mere

Problemet er ikke løst

Problemet er ikke løst Problemet er ikke løst Notat om dagpengekommissionens rapport Siden Dorthe Hedegaard faldt ud af dagpenge-systemet for halvandet år siden, har hun kæmpet for én ting: Jeg vil bare gerne have et job. Jeg

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

OK13 Det forhandler vi om

OK13 Det forhandler vi om OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 27. november 2012. Mødetidspunkt: 16:30

Økonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dato: Tirsdag den 27. november 2012. Mødetidspunkt: 16:30 Ekstraordinært møde Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:30 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B105 Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Jesper Kirkegaard (C), Lars Prier (O),

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING

Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Velkommen i GL GYMNASIESKOLERNES LÆRERFORENING Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) er et stærkt og demokratisk fællesskab, der sætter rammen om gymnasielærernes arbejdsfællesskab. 5 GODE GRUNDE TIL AT

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Jordemoderforeningen søger konsulent

Jordemoderforeningen søger konsulent Jordemoderforeningen søger konsulent Job- og ansøgerprofil Inden du søger Tak for din første interesse for stillingen som konsulent i Jordemoderforeningen med opgaver på løn-, ansættelses- og forhandlingsområdet.

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... Langt de fleste social- og sundhedsassistenter og -hjælpere er medlemmer af FOA. FOA har ca. 200.000 medlemmer

Læs mere

Formandens beretning 2015

Formandens beretning 2015 Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT Fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere HK Stat er en del af HK. Vi er fagforeningen for kontorfunktionærer, laboranter

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5.

EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. EUROPAMESTER Flexicurity får arbejdsløse rekordhurtigt i job Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Tirsdag den 5. april 2016, 05:00 Del: Vi kan takke vores fleksible arbejdsmarked for, at vi er så hurtige

Læs mere

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014

Dagpengesystemet. Indhold. December 2014 December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

DLF for alle medlemmer

DLF for alle medlemmer DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer

Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Det nye ledelsesrum - Fra detaljer til rammer Tina Feldt Jessing, Moderniseringsstyrelsen Møder om arbejdstid Danmarks Privatskoleforening, december 2013 1 Dagsorden OK13 baggrund og proces Hvad siger

Læs mere

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.

Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X

Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 146 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til samrådet i AMU om Vestas - samrådsspørgsmål T, V, W og X 26. november 2010 J.nr.

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13

Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter 2012-13 Velkommen Frie Skolers Lærerforening byder alle nyvalgte tillidsrepræsentanter velkommen til en grunduddannelse med mulighed for bl.a. en faglig indsigt

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Baggrund: Jeg har været TR på min skole i ca. 22 år og i de sidste ca. 14 år har jeg været med i kredsbestyrelsen i Midtjylland (tidligere kreds 10)

Baggrund: Jeg har været TR på min skole i ca. 22 år og i de sidste ca. 14 år har jeg været med i kredsbestyrelsen i Midtjylland (tidligere kreds 10) Navn: Lene Ackermann Alder: 58 år Skole: Th. Langs Skole Stilling: Lærer Baggrund: Jeg har været TR på min skole i ca. 22 år og i de sidste ca. 14 år har jeg været med i kredsbestyrelsen i Midtjylland

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 78 Bilag 3 Offentligt N O T A T Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om seniorjob og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m

k r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering

Læs mere

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.

Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn

IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER. Nyt job god løn Nyt job god løn SNYD IKKE DIG SELV DANSKE FYSIOTERAPEUTER Nyt job til den rigtige løn Danske Fysioterapeuter har valgt at sætte fokus på de muligheder og faldgruber der er, når man skal have løn og vilkår

Læs mere

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel

Vejledning til TR på privat apotek. Apotekerskift. - muligheder og udfordringer. Undertitel Vejledning til TR på privat apotek Apotekerskift - muligheder og udfordringer Undertitel Maj 2014 Apotekerskift Privat Apotek 2 Apotekerskift Indhold Forord...4 Ny apoteker...6 En apoteksbevilling slås

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15

Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Resultatet OK2015 Frie Skolers Lærerforenings krav til OK 15 Generelle krav Sikring af TR s tid til arbejdet. Lønstigninger - reallønsforbedringer. Fortsættelse af reguleringsordningen. Medfinansiering

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere