God Løsladelse "Good Release"

Transkript

1 God Løsladelse "Good Release" Foto: Bachelorprojekt Udarbejdet af: Natasja Rasmussen, hold 1912 Klaus Leander Heeddegård, hold 1912 Henrik Bækkelund, hold 1912 Vejleder: Anne-Sofie Hedengran Vedel University College Lillebaelt Socialrådgiveruddannelsen Afleveres fredag den 18. december 2015 Antal benyttede tegn: Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27. februar 2010

2 Indhold Indledning (Fælles udarbejdet)...5 Begrebsafklaring...6 Projekt God Løsladelse...6 Køreplan for God Løsladelse...6 Koordinator på God Løsladelse...7 God Løsladelse...7 Indsat...7 Referenceliste...7 Problemformulering - Argumentation...7 Problemformulering...8 Underspørgsmål...8 Metodeafsnit (Fælles udarbejdet)...8 Afgrænsning...8 Retningen på projektet...9 Menneskesyn...9 Forforståelse til God løsladelse Videnskabsteori Hermeneutikken Informanter Kontekst Målgruppe Empirivalg og refleksion Begrundelse for valg af Kriminalforsorgen Begrundelse for valg af kommunerne Begrundelse for valg af rapport om Projekt God Løsladelse Begrundelse for valg af informanter Begrundelse for valg af informanter Refleksion over valg af informant 1, 2, 3 og Begrundelse for valg af informant Refleksion for valg af informant Begrundelse for valg af informanter Refleksion over valg af informanter

3 Baggrund for Projekt God Løsladelse (Udarbejdet af Henrik) Projekt God løsladelse God Løsladelse i dag Handleplan krav til den gode handleplan Hvordan kommer man i fængsel? Modtagelsesafdeling (Udarbejdet af Natasja) Historik med antisocial adfærd Antisocial personlighed Antisocial kognition (tænkning) Antisocial omgangskreds Forhold til familie/partner Forhold til skole/arbejde Fritidsaktiviteter Stoffer og alkohol Hvordan fører den gode indsættelse til God Løsladelse? (Udarbejdet af Natasja) Trin 1. Modtagelsessamtalen Trin 2. Foreløbig afdækning af visse psykiatriske forhold Trin 3. Afdækning af behovsområder Trin 4. Vurdering, feedback og konkretisering Trin 5. Behovsprioritering og afsoningsplan Trin 6. Udarbejdelse af afsoningsplan: Behov- og indsatsområder Kriminalforsorgens recidivstatistikkker (Udarbejdet af Natasja) Analysestrategi: (Udarbejdet af Klaus) Etiske overvejelser i forbindelse med interview Informeret samtykke Fortrolighed Konsekvenser Forskerens rolle Overordnet undersøgelsesdesign Semistrukturerede interviews Transskriberingsetik Metodeafsnit til behandling af kvalitative data (Udarbejdet af Henrik) Autencitetsreglen... 42

4 Inklusionsreglen Transparensreglen Etik og værdighed (Udarbejdet af Klaus) Ændringer i samfundet Bolig og forsørgelse Kontanthjælpsreform Jura og etik Etik og moral Honneth (Udarbejdet af Klaus) Honneth's anerkendelsesteori Den private sfære Den retslige sfære Den Solidariske sfære Krænkelsesformer Krænkelse af den retslige sfære Krænkelse af den solidariske sfære Krænkelse af den private sfære Luhmann (Udarbejdet af Natasja) Interaktionssystem Organisationssystem Analyse af kvalitative data (Udarbejdet af Natasja) Spørgsmål 1: - Hvordan synes i at GL fungerer? Spørgsmål 2: - Hvor stort et engagement har fængslerne/kommunerne i GL? Besvarelse af underspørgsmål A (Udarbejdet af Henrik) Spørgsmål 3: - Er det nemt at få koordineret løsladelsesmøder? Spørgsmål 4: - Føler i at GL er godt implementeret i jeres arbejdsgange? Spørgsmål 5: - Fungerer det i praksis at "ingen myndighed slipper før en anden har fat"? Spørgsmål 6: - Følger i de handleplaner som der blevet lavet i fængslerne? (Kommunerne) Følgerne kommunerne de handleplaner, som er blevet lavet i fængslet? (Søby) Besvarelse af underspørgsmål B (Udarbejdet af Klaus) Spørgsmål 7: - Hvad kunne i tænke jer blev forbedret ved GL? Spørgsmål 8: - Hvor høj prioritet har GL hos jer? Besvarelse af underspørgsmål C: Analyse af interviews med indsatte fra Søbysøgård (Udarbejdet af Natasja)... 68

5 Spørgsmål 9: - Havde du en god indsættelse? Spørgsmål 10: - Har du fået lavet en handleplan? Spørgsmål 11: - Er der blevet afholdt løsladelsesmøde? Spørgsmål 12: - Er der styr på det praktiske i forbindelse med din løsladelse? (Bolig og forsørgelse) Konklusion (Fælles udarbejdet) Perspektivering (Fælles udarbejdet) Referenceliste Bilagsliste... 78

6 Indledning (Fælles udarbejdet) Vi har fundet inspiration til dette bachelorprojekt i Servicestyrelsens rapport "Projekt God Løsladelse" fra 2009 (bilag 1). Et bilag til Servicestyrelsens rapport er "Køreplan for God Løsladelse" (bilag 2). Den beskriver arbejdsgangen for fængsler, kommuner og Kriminalforsorgen I Friheden (KIF) fra indsættelse i et fængsel til løsladelse og koordinering med kommunal sagsbehandler. Ligeledes har vi haft en interesse for området, som bl.a. udspringer i vores praktikophold, hvor vi havde berøring med arbejdet med indsatte og deres udfordringer i forbindelse med løsladelse. En god løsladelse skal forebygge, at den indsatte bliver recidiv samt sikre, at borgerens rettigheder bliver overholdt. Dette skal ske ved at følge arbejdsgangen i "Køreplan for God løsladelse". Her bliver der lagt stor vægt på, at de to største aktører i Projekt God Løsladelse, kommuner og fængsler, skal koordinere og samarbejde om løsladelsen af indsatte. Baggrunden for at udarbejde "Projekt God Løsladelse" var, at der i slutningen af 1990'erne og starten af 00'erne var et stigende fokus på samarbejdet mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgens institutioner. Der var flere eksempler på, hvordan den indsatte var blevet løsladt til gaden, hvor hverken bolig- eller forsørgelsessituationen var på plads for den enkelte borger. Ligeledes blev det fremført, at det var vanskeligt for fængsler og kommuner at etablere dialog og dermed samarbejde forud for løsladelse. Det manglende samarbejde medførte en øget risiko for tilbagefald til kriminalitet. Det har for det første, store menneskelige omkostninger for det enkelte individ at skulle afsone en frihedsstraf, idet de dermed ikke kan have en normal hverdag, og den indsatte i mange tilfælde mister arbejde og tilknytning til sin familie, herunder børn. For det andet har det store økonomiske omkostninger for samfundet, når en person fængsles. Udgiften pr. indsat pr. dag var i 2014 kr ,- i lukkede fængsler og kr ,- i åbne fængsler (Kriminalforsorgen.dk - A). Derfor er der store menneskelige og økonomiske gevinster ved at forebygge recidiv, som det er formålet med "Køreplan for God Løsladelse" (bilag 2). Vi har derfor fundet det interessant, at undersøge samarbejdet mellem socialrådgivere i et fængsel og koordinatorer på God Løsladelse i kommuner i forbindelse med planlægning af løsladelser for indsatte. Vi har ligeledes fokus på, hvordan den indsatte oplever brugen af "Køreplan for God 5

7 Løsladelse" (bilag 2), og hvordan handleplaner bliver udarbejdet, koordineret og brugt i forbindelse med løsladelse. Begrebsafklaring Vi vil her definere de begreber og forkortelser, som vil blive brugt i bachelorprojektet. Dette gøres for at øge forståelsen af denne. Vi angiver nedenfor den fulde ordlyd og forkortelsen: Fulde ordlyd Forkortelse - Projekt God Løsladelse PGL - God Løsladelse GL - Statsfængslet på Søbysøgård Søby - Vejle Kommune VK - Odense Kommune OK - Faaborg-Midtfyn Kommune FMK - Kriminalforsorgen I Friheden KIF I vores reference omkring "Kommunalreformen - kort fortalt" bruger vi "Social- og indenrigsministeriet.dk" som reference. Da reformen i sin tid blev udarbejdet og vedtaget, hed ministeriet "Indenrigs- og sundhedsministeriet". Projekt God Løsladelse Projektet var et samarbejde mellem Kriminalforsorgen og landets kommuner i slutningen af 1990'erne. Projektet havde til formål at forbedre samarbejdet kommuner og fængsler imellem. Med den endelige rapport om projektet fulgte også "Køreplan for God Løsladelse". Projekt God Løsladelse bliver i dette bachelorprojekt forkortet til PGL og er nærmere beskrevet på side 20 i dette bachelorprojekt. Køreplan for God Løsladelse "Køreplan for God Løsladelse" er et arbejdsredskab, som fængsler og kommuner skal bruge i arbejdet med at give indsatte en god løsladelse. Den beskrevne arbejdsgang består af 12 punkter, som 6

8 socialrådgivere i fængslerne og koordinatorerne på "Køreplan for God Løsladelse" i kommunerne skal samarbejde om (bilag 2). Koordinator på God Løsladelse I dette bachelorprojekt bruges betegnelsen "koordinator på God Løsladelse i kommunerne". Med den betegnelse forstås at det er dem som er første kontaktled for fængslerne, når de skal i kontakt med kommunen omkring en løsladelse. Koordinatorernes primære opgave er at koordinere internt i kommunen, så den indsatte kommer i kontakt med de rette forvaltninger. God Løsladelse I bachelorprojektet vil der mange gange blive brugt betegnelsen "God Løsladelse", med det menes, at den indsatte har fået tilrettelagt og udført en løsladelse, som har fulgt arbejdsgangen fra de 12 punkter i "Køreplan for God Løsladelse". Reelt set er betegnelsen "God Løsladelse" en forkortelse af "Køreplan for God Løsladelse". "God Løsladelse" bliver brugt både i fængsler og kommuner. Ved at den indsatte får tilrettelagt et løsladelsesforløb iht. "God Løsladelse", så får den indsatte en god løsladelse. Indsat Indsatsen defineres således "varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf i en af kriminalforsorgens institutioner" (kriminalforsorgen.dk - B). I forhold til dette bachelorprojekt har vi valgt kun at fokusere på indsatte, der afsoner i et fængsel. Referenceliste Igennem hele bachelorprojektet har vi i stor udstrækning brugt Derfor har vi valgt at kategorisere henvisningerne fra kriminalforsorgen.dk til referencelisten med bogstaver. I referencelisten vil henvisningerne til kriminalforsorgen.dk have sit eget afsnit. Problemformulering - Argumentation Ifølge PGL er "Køreplan for God Løsladelse" et gennemarbejdet arbejdsredskab (bilag 1). Det burde "på papiret" være i alles interesse at bruge "Køreplan for God Løsladelse" (bilag 2). Samfundet vil spare mange penge og betydelige ressourcer ved at arbejdsgangene i "Køreplan for God Løsladelse" 7

9 bliver fulgt, og hvis indsatte i fængsler får et veltilrettelagt løsladelsesforløb og dermed kommer ud til ordnede forhold. Formålet med en God Løsladelse, er at gøre recidivrisikoen mindre og dermed mindske antallet af personer, der begår ny kriminalitet og indsættes i et fængsel igen. Det kunne være interessant at undersøge anvendelsen af "Køreplan for God Løsladelse" og gennem vores forundersøgelser har vi konstateret, at den ikke altid bliver anvendt optimalt. Specielt i samarbejdet mellem kommuner og fængsler er der plads til, at begge parter får en bedre, forståelse for hinandens arbejdsopgaver. Dette emne vil vi derfor undersøge nærmere for at kortlægge, hvad der er årsag til, at den indsatte ikke altid oplever at få en God Løsladelse. Ud fra ovenstående er vi nået frem til følgende problemformulering: Problemformulering Har brugen af "Køreplan for God Løsladelse" formået at skabe sammenhæng i samarbejdet mellem kommuner og fængsler? Derudover har vi udarbejdet følgende underspørgsmål: Underspørgsmål A: Fungerer samarbejdet mellem kommuner og fængsler i forhold til at give den indsatte en God Løsladelse? B: Udarbejder fængslerne handleplaner og følger kommunerne dem? C: Hvordan bliver GL prioriteret i fængsler og kommuner? Metodeafsnit (Fælles udarbejdet) Afgrænsning Vi har lagt vægt på at beskrive vores tilvalg og ikke fokuseret så meget på de fravalg, vi har truffet i forhold til valg af metoder. 8

10 Retningen på projektet Vi startede bachelorprojektet med at have fokus på den indsatte og hvordan vedkommende oplevede sin løsladelse. Efter et stykke tid fandt vi ud af, at vi ville have mere fokus på om samarbejdet mellem kommuner og fængsler fungerer. Vi har fået meget empiri ved at studere PGL (bilag 1) indgående. Vi har læst en del statistikker og har talt med vores netværk, der kender Kriminalforsorgen indefra. Vi har udarbejdet en statistik, hvoraf det fremgår, hvor koordinatorer på GL er placeret i kommunerne (bilag 3). Derudover har vi interviewet 4 indsatte fra Søby (bilag 4-7), der stod til at blive løsladt i efteråret 2015, socialrådgivere på Søby (bilag 8) og koordinatorer på GL i kommunerne (bilag 9-11). Alle interviews er blevet samlet i to matricer (bilag 12-13). Vi fandt undervejs ud af, at det kunne være mere interessant at undersøge samarbejdet mellem kommuner og fængsler, fordi forundersøgelser har vist, at hvis dette samarbejde ikke fungerer, så kan begge parter have nok så gode intentioner, men det giver ikke en GL. Menneskesyn Indgangsvinkel til dette bachelorprojekt er et humanistisk menneskesyn, ud fra Axel Honneth's menneskesyn (Vi har beskrevet Axel Honneth nærmere på side 48),: "Ser på mennesker som subjekter. Der bliver påvirket og former sig efter deres omgivelser" (Hammerlin, Y. & Larsen, E (1999), s. 43). Relaterer vi det til bachelorprojektet, så er det de indsatte i fængsler, som er subjekter og omgivelserne er fængslerne og kommunerne. Fungerer omgivelserne ikke, så bliver subjektet påvirket negativt. Ved at blive indsat i et fængsel, så bliver den indsatte stigmatiseret fra samfundet, idet de nu har en betegnelse som "indsat". Vi har den holdning, at både koordinatorer i kommunerne og socialrådgiverne i fængslerne arbejder ud fra et teknokratisk menneskesyn, også kaldet "nytteteori", der betyder, at man styrer folk vha. incitamenter. "Mennesket er et objekt, der kan og bør formes og forandres ud fra gennemtænkte, videnskabelige oplæg samt behandlings- og socialiseringsmetoder" (Hammerlin, Y. & Larsen, E (1999), s. 44). Ved at mennesket ses som et objekt, så kan det blive svært at se det som et individ - i bachelorrapportet som en indsat. I fængslerne bliver indsatte behandlet for eventuelle misbrug. De er indsatte, fordi de har overtrådt loven, og de skal hermed resocialiseres gennem en afsoning af en fængselsdom. I forhold til kommunerne kan det f.eks. være at løsladte uden forsørgelsesgrundlag skal oprette CV og søge jobs for at få kontanthjælp. Dette skal gøres, fordi sandsynligheden for at 9

11 komme i arbejde øges, når man aktivt søger job, og det er et fælles mål for den enkelte og jobcenteret, at den løsladte bliver selvforsørgende. Forforståelse til God løsladelse Det var i forbindelse med praktikken, at vi for første gang fik kendskab til GL. Inden da vidste ingen af os i gruppen at GL fandtes og hvordan den fungerede. Vi havde hver især vores egen forforståelse for, hvordan det var at sidde i fængsel og blive løsladt. En mente, at der var mange, som blev løsladt til gaden, idet han havde oplevet eksempler på dette gennem frivilligt arbejde. En anden af os havde den opfattelse, at det forhåbentlig bare kørte på skinner, fordi han ikke havde oplevet, at der var fokus på emnet. Den tredje var af den opfattelse, at mange blev løsladt til det miljø, de kendte, og dermed var recidivrisikoen stor, fordi de ikke fik hjælp fra det offentlige til at starte en ny tilværelse. Igennem vores praktik var der to af os, som arbejdede med GL. Den ene arbejdede med GL via socialpædagogisk støtte fra en myndighedsafdeling. Den anden var i praktik på Søby og arbejdede dermed dagligt med GL. Gennem vores praktik blev vores forforståelse ændret i forhold til GL. Ved at arbejde med GL oplevede vi i vores praktik, at der både i kommuner og fængsler blev lagt et stort stykke arbejde i at få GL til at fungere. Vi mødte engagerede medarbejdere på GL, der forsøgte at gøre en forskel, men samtidig var der også medarbejdere i kommunerne og fængslerne, som ikke helt levede op til retningslinjerne i "Køreplan for God Løsladelse" (bilag 2). I kraft af vores øgede kendskab til brugen af GL, synes vi alle i gruppen, at GL var interessant at arbejde med, idet der er forskellige perspektiver og indgangsvinkler til GL. Indgangsvinklen har været, at GL er et arbejdsredskab som ved korrekt anvendelse, kan være med til at forhindre, at indsatte bliver recidiv ved løsladelse, og de dermed kan komme videre med deres liv (hvis de selv er deltagende i processen). Gennem vores oplevelser i praktikken vidste vi godt, at der bliver gjort et stort stykke arbejde med GL, men at det flere steder i processen halter med prioriteringen af at få GL til at fungere. Det kunne være spændende at finde årsager til dette. Videnskabsteori Vi vil her forklare vores videnskabsteoretiske perspektiv, men vi vil starte med at beskrive hvorfor videnskabsteori er vigtigt. Vi vil anvende Hviid Jakobsens definition på, hvorfor videnskabsteori er vigtigt for at kunne udføre videnskab: 10

12 Fordi det giver os en forståelse af det grundlag hvorpå vi udfører vores forskning, og uden videnskabsteori mister vi også det videnskabelige grundlag og dermed muligheden for at forholde os bevidst og aktivt til antagelser som er grundlæggende for praksis (Hviid Jakobsen, 2010, s ). Relaterer vi dette udsagn til bachelorprojektet, så har både koordinatorerne i kommunerne og socialrådgiverne i fængslet nogle grundlæggende antagelser for praksis. Er de to parter (fængsler og kommuner) ikke bevidst om det videnskabsteoretiske grundlag, vil de ikke stille spørgsmålstegn ved de grundlæggende antagelser. Dermed er der risiko for, at de ikke forholder sig spørgende og analyserende til de grundlæggende antagelser i deres praksis. En grundlæggende antagelse, som vi er stødt på i vores interview med fra koordinatorerne i kommunerne er (bilag 9-12). De mener, at der altid skal koordineres handleplaner med fængslerne, uanset hvor lang en dom, den indsatte har. Fra vores interviews med socialrådgiverne på Søby (bilag 8 og 12), har de den grundlæggende antagelse, at kommunerne ikke altid anvender de koordinerede handleplaner, der er blevet udarbejdet i fængslerne. Er hermeneutikken det videnskabsteoretiske udgangspunkt, så ville socialrådgiverne i fængslet f.eks. lægge vægt på at fortolke, hvordan den indsatte fortolker sin situation, samt være bevidste om, hvorfor koordinatorerne i kommunerne gør, som de gør i den bestemte situation med den indsatte. Ifølge Hviid Jakobsen går videnskabsteorien meget op i at viden om noget, hvorimod udøvere af videnskaben, er optaget af at vide noget i form af at kunne noget (Hviid Jakobsen, 2010, s. 12). Videnskabsteori er ikke entydig og der kan skelnes flere forskellige videnskabsteoretiske retninger og der kan ligeledes skelnes mellem måden man bedriver videnskabsteori på (Hviid Jakobsen, 2010, s ). Ifølge Hviid Jakobsen findes der 3 sondringer for den videnskabsteoretiske tilgang: - Normativ/deskriptiv - Empirisk/filosofisk - Epistemologisk/ontologisk (Hviid Jakobsen, 2010, s ) 11

13 Nedenfor beskrives de 3 videnskabsteoretiske sondringer nærmere: Den normative/deskriptive videnskabsteori har fokus på at skelne mellem, hvordan tingene bør være (normative udsagn) og undersøgelse af hvilke fakta, der ligger til grund for en forskers givne teori, uden at tage stilling til om disse fakta er tilstrækkelige til at påvise eller afvise teorien (deskriptive udsagn). (Hviid Jakobsen, 2010). Den empiriske/filosofiske videnskabsteori stiller henholdsvis empiriske og filosofiske spørgsmål. Ved empirisk stillede spørgsmål tages der udgangspunkt i den empiriske virkelighed ved at observere virkeligheden og undersøge allerede dokumenterede forhold og statistikker. Filosofisk stillede spørgsmål beskæftiger siger med forholdet mellem regler og regelmæssigheder. Det sker gennem filosofisk refleksion og ikke gennem empiri (Hviid Jakobsen, 2010). Den epistemologiske/ontologiske videnskabsteori har to elementer i sig. I epistemologien betyder det meget, hvordan vi opnår viden eller erkendelse om sandheden i samfundet. Her reflekteres over den selvsamme proces og hvilke regler der karakteriserer videnskabelig teori. Det er her vigtigt at erkende om en given teori kan afvises eller påvises. I ontologien er man ikke optaget af erkendelsen, men derimod genstanden i den videnskabelige erkendelse. Her udforskes de grundlæggende vilkår for et givent forskningsmæssigt genstandsfelt (Hviid Jakobsen, 2010). I vores tilgang anvender vi sondringerne ontologi og epistemologi og dette vil vi lægge vægt på, når vi i det følgende gennemgår vores videnskabsteoretiske tilgang. Hermeneutikken Under udarbejdelsen af bachelorprojektet ændrede vi vores videnskabsteoretiske tilgang fra den fænomenologiske til den hermeneutiske tilgang. Vi vil først beskrive, hvad hermeneutik er, og derefter begrunde ændringen. Hermeneutikken er ikke meget anderledes end fænomenologien. Grundtanken i hermeneutikken er, at mennesket skal forstås i de sammenhænge de indgår i. Mennesket er ikke en neutral iagttager af verden, men er tilstede i verden og ser alting ud fra et perspektiv, der er formet af fortiden og rettet mod fremtiden. I relation til bachelorprojektet kan vi bruge hermeneutikken til at se på den indsattes situation. Vi har lagt vægt på at finde ud af, hvorfor og hvordan den indsatte fortolker sin situation. 12

14 Ontologisk set i forhold til hermeneutikken, så går det ud på at mennesker altid lever indenfor en forståelseshorisont. Disse horisonter kan være forskellige alt efter historisk tid og konkret placering. I relation til bachelorprojektet, så har både de indsatte i fængsler, socialrådgiverne på Søby og koordinatorerne på GL i kommunerne deres egen forståelseshorisont, som vi som forskere har en fordom overfor. Vi skal undersøge denne forståelseshorisont nærmere gennem interviews. Epistemologisk set i forhold til hermeneutikken, så kommer forståelse og mening hele tiden i stand på en bestemt måde, der kan beskrives ved hjælp af den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel bruges til at forstå vanskeligt forståelige tekster. Den går ud på, at så snart man begynder at læse, så er man i gang med at fortolke og svinger mellem helheden af teksten og dele af teksten. Fortolkning er en dynamisk proces, der aldrig når et entydigt og sikkert slutpunkt. Ser vi på bachelorprojektet, så betyder det, at vi igennem interviews har fået ny viden, som vi fortolker løbende ud fra vores problemformulering og samtidig forholder os til det igangværende interview. Ved begyndelsen af bachelorprojektet ændres vores videnskabsteoretiske tilgang fra fænomenologisk til hermeneutisk. Baggrunden for denne ændring var, at vi i undersøgelsesprocessen fik megen viden omkring PGL, og vi dermed fik en forforståelse, som vi synes var vigtig og have med ind til de interviews, vi lavede. Vi brugte vores hermeneutiske tilgang i forbindelse med udarbejdelse af spørgeguide (bilag 14-16) til brug ved interviews, idet vi udarbejdede spørgsmålene på baggrund af vores forforståelse. Vi bruger hermeneutikken til at forstå, hvordan og hvorfor de interviewede indsatte på Søby fortolker deres situation. Informanter I kraft af vores helhedssyn har vi valgt at interviewe de 3 - efter vores opfattelse - vigtigste parter i GL. Vi har valgt ikke at fokusere på Kriminalforsorgen i Friheden (KIF), idet de beskæftiger sig med tilsyn af løsladte indsatte og det har været vigtigere at fokusere på om f.eks. bolig og forsørgelse var på plads ved løsladelse. Vi har tredelt gruppen af informanter. Det var vigtigt for os at interviewe indsatte, der skulle løslades fra et fængsel, for at få deres oplevelse af GL (bilag 4-7 og 13). Vi begrænsede os til kun at bruge indsatte fra Søby, der skulle løslades i efteråret 2015 for at vi havde muligheden for at følge op på deres løsladelse i løbet af vores bachelorprojekt. Grunden til denne prioritering er, at vi i forvejen har en rigtig god kontakt til en socialrådgiver på Søby, samt at de var villige til hjælpe os. Vi har set på samarbejdet mellem fængsler og kommuner, derfor har vi 13

15 interviewet socialrådgivere på Søby (bilag 8 og 12) samt koordinatorer på GL i 3 forskellige kommuner (Odense, Faaborg-Midtfyn og Vejle) (bilag 9-12). Kontekst I løbet af det sidste årti har kommunerne været igennem store forandringer. Startende med at regeringen i oktober 2002 nedsatte en strukturkommision på baggrund af en større og større debat om, hvordan den offentlige sektor var indrettet. I januar 2004 kom strukturkommisionen med sine anbefalinger. De gik bl.a. på at den offentlige sektor havde brug for en reform, fordi den daværende struktur i den offentlige sektor havde svagheder, der "knyttede sig til dels størrelsen af kommuner og amter, dels til opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner" (Social.- og indenrigministeriet.dk (2005), s. 6). I juni 2004 vedtog regeringen og Dansk Folkeparti kommunalreformen. Der trådte i kraft 1. januar Med kommunalreformen blev danmarkskortet for den offentlige sektor totalt forandret. Før 2007 var der 275 kommuner og 14 amter, det blev ændret til 98 kommuner og 5 regioner (Social- og Indenrigsministeriet.dk, (2005) - s. 7 og 12). Formålet med kommunalreformen var bl.a. at større kommuner skulle give "bedre opgaveløsning, hvor flere velfærdsopgaver løses i kommunerne. Med flere opgaver placeret lokalt skal demokratiet styrkes, idet flere politiske beslutninger træffes lokalt" (Social- og Indenrigsministeriet.dk, (2005), s. 6). Med kommunalreformen blev der i den grad ændret på størrelsen af kommuner i Danmark. Før kommunalreformen trådte i kraft lå den største andel af kommuner i gruppen indbygger (42 %), efterfulgt af gruppen med indbyggere (28 %). Efter kommunalreformen blev dette billede ændret kraftigt. Nu var der flest kommuner i gruppen indbyggere (40 %), efterfulgt af gruppen indbyggere (29 %) (Social- og Indenrigsministeriet.dk, (2005), s. 16). Kommunalreformen betød ingen ændring for, hvordan Kriminalforsorgen var organiseret. Ansvaret for fængslerne lå både før og efter kommunalreformen hos kriminalforsorgen, som igen er organiseret under Justitsministeriet, som henhører under staten (Social- og Indenrigsministeriet.dk, (2005), s. 31). 14

16 I forbindelse med kommunalreformen var der mange opgaver, som overgik fra både amterne og staten til at kommunen, som fremdadrettet fik ansvaret for udførelsen af opgaverne (Social- og Indenrigsministeriet.dk, (2005, s. 42). Samtidig var kommunalreformen den største organisatoriske ændring i den offentlige sektor siden den forrige kommunalreform i Det betød, at der var mange nye arbejdsopgaver, ny organisation, samt for mange, en ny placering af arbejdsplads, som medarbejderne i det kommunale regi skulle vænne sig til. Der har derfor været et stort arbejdspres på de kommunale medarbejdere, og de har i den forbindelse formentlig prioriteret arbejdsopgaverne. Derudover var de sammenlagte kommuner præget af forskellige arbejdsmiljøer og kulturer, som skulle tilpasses hinanden, før samarbejdet kunne munde ud i en samlet kultur for den enkelte kommune. Ved implementeringen af GL i 2009 var det kun Kriminalforsorgen, som blev økonomisk kompenseret i forhold til implementeringen (bilag 1). Kommunerne fik ingen ekstra penge. Dermed har arbejdet med GL i kommunerne haft svære vilkår fra starten, idet det var en ekstra arbejdsbyrde, der blev pålagt uden at få ekstrabevilling eller satspuljemidler fra staten til at udføre opgaven. Det kan have haft en stor betydning for, hvordan arbejdet med GL i kommunerne er blevet prioriteret, både i forbindelse med implementering og arbejde med GL. Det handlemæssige råderum for koordinatorerne i kommunerne er begrænset i forhold til de arbejdsopgaver der er med GL. De har ingen eller meget få timer om ugen sat af til at arbejde med GL (bilag 9-12). Dog skal det pointeres, at der altid er mulighed for at påvirke rammer og handlemuligheder. Det er de arbejdsvilkår, som koordinatorer på GL i kommunerne arbejder under. Det er vigtigt, at koordinatorerne på GL i kommunerne får et tilstrækkeligt råderum, når der skal arbejdes med GL, ellers risikerer de, at fagligheden i deres arbejde med GL svækkes. Målgruppe Målgruppen i bachelorprojektet, er personer, som er idømt en ubetinget fængselsdom på 4 måneder eller derover og som skal afsone sin straf i et fængsel. Det har været underordnet, om afsoningen af dommen skulle finde sted i et åbent eller lukket fængsel. Målgruppen er bred, og fokus har været på at høre gode og dårlige eksempler på GL. Vi har ikke prioriteret at se på, hvilke typer forbrydelser, som de indsatte er dømt for eller hvor lang tid de har afsonet, udover minimum 4 måneders fængsel. 15

17 Empirivalg og refleksion Valg af empiri og efterfølgende refleksion er begrundet nedenfor. Begrundelse for valg af Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen varetager driften af samtlige fængsler og arresthuse i Danmark, samt er ansvarlig for fuldbyrdelse af straf. (Kriminalforsorgen.dk - I). Kriminalforsorgen har også et medansvar for, at den indsatte oplever en GL jf. "Køreplan for God Løsladelse". (bilag 2). Kriminalforsorgen har været behjælpelige og bedraget med empiri til forståelsen af, hvad GL er. De er en vigtig part i GL, derudover har vi haft mulighed for at interviewe socialrådgivere, der er ansat i Kriminalforsorgen (bilag 8 og 12). Vi har interviewet indsatte på Søby (bilag 4-7 og 13), som er et af Kriminalforsorgens fængsler. En har været i praktik på Søby og derfra fået en stor viden om, hvordan fængsler fungerer internt og eksternt. Kort sagt, så har Kriminalforsorgen været en vigtig informationskilde i udarbejdelsen af dette bachelorprojekt. Begrundelse for valg af kommunerne For at GL skal fungere, er koordinatorerne på GL i kommunerne en vigtig samarbejdspartner for fængslerne. Derfor har det været vigtigt for os at forstå koordinatorerne på GL funktion i kommunernes, samt hvordan de udfører den. Vi har set på, hvordan koordinatorerne på GL i kommunerne agerer i forbindelse med GL. Begrundelse for valg af rapport om Projekt God Løsladelse En var i praktik på Søby og fik her et godt kendskab til Kriminalforsorgen, og hvordan GL fungerer. Praktikken vakte en interesse i at se nærmere på GL, da der i selve Projekt God Løsladelse er rigtig mange gode betragtninger og syn på, hvordan den indsatte får en God Løsladelse. Der er lavet "Køreplan for God Løsladelse" (bilag 2), hvor der er lagt op til, at der skal være et tæt samarbejde mellem fængsler og kommuner. Under praktikken på Søby blev det imidlertid også klart for den studerende, at det ikke er alle ting i GL, som fungerer efter hensigten. Vi har brugt "Køreplan for God Løsladelse" til at udarbejde en spørgeguide til koordinatorer på GL i kommunerne (bilag 14), socialrådgivere på Søby (bilag 15) og indsatte på Søby(bilag 16), for at finde ud af hvordan GL fungerer i praksis. 16

18 Begrundelse for valg af informanter Begrundelse for valg af informanter 1-4 Informant 2 og 3 meldte sig selv til at blive interviewet via opslag, som der var sat op på Søby. Informant 1 og 4 blev udvalgt af socialrådgivere på Søby ud fra følgende kriterier: - Løslades inden for overskuelig fremtid - To indsatte, som har haft hver sin oplevelse af GL Hovedformålet med interviewene var at få de 4 indsattes syn på hvordan de tolker og forstår deres situation. Det skulle gerne give os forfattere et grundlag til at kunne analysere og fortolke de indsattes syn på GL. Ligeledes var formålet med interviewene at få de 4 indsattes syn på, hvordan de har oplevet deres afsoning, indsættelse og forberedelse til løsladelse. Ligeledes var formålet at få faktuel viden vedrørende GL, som vi formentlig vil kunne bruge til besvarelsen af vores problemformulering. Interviewene er derfor eksplorativt funderet. Det var vores hensigt at lave et opfølgende interview med hver af informanterne 1-4 et par uger efter deres løsladelse, for at høre om deres løsladelse var forløbet, som den bliver beskrevet i "Køreplan for God Løsladelse". Desværre har det ikke været muligt at få lavet opfølgende interviews med nogen af informanterne. Den ene er endnu ikke blevet løsladt. Den anden havde givet et udgået telefonnummer. Den tredje er blevet løsladt til hjemløseenheden, og vi har ikke lykkedes med at få kontakt til ham. Den fjerde har ikke svaret på vores henvendelser. Refleksion over valg af informant 1, 2, 3 og 4 I kraft af, at vi har udført kvalitative interviews, vil det være meget svært at overgeneralisere svarene, idet det vil kræve, at vi burde have udført kvantitative interviews for at kunne generalisere data fra interviewene. Et andet kritikpunkt kunne være, at vi kun har interviewet indsatte fra Søby. Baggrunden for det var at vi havde en god kontakt til en socialrådgiver, samt at vores interviewpersoner også har haft berøring med andre fængsler og vi dermed ville få viden om afsoning, der ikke kun berørte afsoning på Søby. En positiv ting er, at vi med de 4 interviews har fået brugbar viden om, hvordan indsatte oplever GL fungerer, og hvordan de hver især tolker deres situation. (Analyse af interviews med de indsatte fra Søby starter på side 68). 17

19 Begrundelse for valg af informant 5 Vi har udført interview med 2 socialrådgivere fra Søby (bilag 8 og 12). Før interviewet fandt sted modtog socialrådgiverne spørgsmål pr. mail, så de kunne forberede sig. Under interviewet blev spørgsmålene ikke gennemgået slavisk, men det var mere på samtaleniveau. De 2 socialrådgivere har i mange år arbejdet på Søby og de er fortrolige med GL. Den ene af socialrådgiverne er case manager (se nærmere definition på side 26) og arbejder dermed dagligt med indsættelsessamtaler. Derfor var det relevant at høre om deres syn på GL, og hvad de synes, der fungerer godt og knap så godt ved GL. Refleksion for valg af informant 5 Det har været vigtigt at få viden om, hvilke erfaringer socialrådgiverne i fængslerne har med GL. Derfor var det yderst relevant at interviewe nogle, som har arbejdet med GL i mange år. Et kritikpunkt kunne være, at der kun har været mulighed for at interviewe socialrådgivere fra et fængsel, men i kraft af at de to har så stor erfaring med GL, var det stadig relevant at interviewe dem. Begrundelse for valg af informanter 6-8 Alle landets kommuner har koordinatorer ansat, som er ansvarlig for implementeringen og udførelsen af GL. Det er derfor vigtigt at få deres syn på, hvordan GL fungerer. Det ville belyse, hvordan koordinatorer af GL i kommunerne ser på samarbejdet mellem fængsler og kommuner. Vi fik derfor kontakt til 3 koordinatorer i 3 forskellige kommuner (Faaborg-Midtfyn, Vejle og Odense), som har accepteret at deltage i undersøgelsen (bilag 9-12). Alle 3 koordinatorer modtog de samme spørgsmål. Koordinatoren i Faaborg-Midtfyn Kommune svarede på spørgsmålene pr. mail. De to andre foretrak, at vi lavede telefoninterview ud fra de fremsendte spørgsmål. Refleksion over valg af informanter 6-8 Ved at interviewe 3 forskellige kommuners koordinatorer har vi indsamlet information om GL, set ud fra kommunernes perspektiv. Disse interviews har været vigtige, da kommunerne er en stor medspiller i GL. Der er stor forskel på hvor mange indsatte, der løslades til de valgte kommuner. Dermed er der også stor forskel på, hvordan kommunerne arbejder med GL. 18

20 Baggrund for Projekt God Løsladelse (Udarbejdet af Henrik) I løbet af 1990'erne kom der større fokus på, hvordan samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne fungerede i forbindelse med løsladelse af lovovertrædere (det var det, som indsatte i fængslerne blev kaldt dengang). Det førte til, at Direktoratet for Kriminalforsorgen og Socialministeriet i april 1996 nedsatte to arbejdsgrupper, som skulle kigge på, hvordan man bedre kunne koordineres strafafsoneres indsættelser og løsladelser, samt hvordan samarbejdet for udsatte grupper kunne forbedres og finde alternativer til frihedsstraf (Vejl. nr. 68 af 21/04/1998). Arbejdsgruppernes samlede rapport var færdig i 1998 og fik navnet: "De Vejledende Retningslinjer for samarbejdet mellem de sociale myndigheder og Kriminalforsorgens institutioner og afdelinger". Rapporten udstak retningslinjer for, hvordan Kriminalforsorgen og de centrale myndigheder (kommuner og amter) kunne forbedre deres samarbejde. Denne forbedring i samarbejdet skulle gerne føre til, at den enkelte kriminelles løbebane blev stoppet og lovovertræderne blev bedre integreret i samfundet (Vejl. nr. 68 af 21/04/1998). Vejledningen blev i 2001 ophævet, og ny vejledning trådte i kraft(vejledning nr. 142 af 26/07/2001). Der var fortsat fokus på, hvordan samarbejdet mellem Kriminalforsorgen på den ene side og kommunerne/amterne på den anden side fungerede. I 2003 udgav Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte (det hedder Servicestyrelsen i dag) en rapport: "Kriminalforsorgen og de sociale myndigheders samarbejde, Formidlingscenret for socialt arbejde, 2003", hvor man havde kortlagt udviklingen og oplevelsen af samarbejdet mellem de to sektorer, med udgangspunkt i retningslinjerne fra 1998 (Ryberg, 2009, s. 74). Resultatet af rapporten var ikke særligt opløftende. Samarbejdet fungerede stadig ikke. Der var gensidige beskyldninger om, at den modsatte part ikke levede op til de udstukne retningslinjer, og det gjorde samarbejdet meget vanskeligt. Der var dog sager, hvor samarbejdet lykkedes, og der var en god koordinering og sammenhængende indsats overfor klienten. Desværre skyldtes det dog i de fleste tilfælde en personlig kontakt imellem de involverede fagpersoner. Dette betød, at samarbejdet blev sårbart og kom til at afhænge af tilfældigheder, hvis f.eks. en af de implicerede kontaktpersoner skiftede arbejdsplads (Ryberg, 2009, s ). Rådet for Socialt Udsatte beskrev i deres årsrapport fra 2005, at borgernes rettigheder blev krænket og der var mange, som oplevede meget lidt respekt fra deres sagsbehandlere i kommunerne og 19

21 fængslerne. Der var mangel på overblik og meget stor forskel i de tilbud, som borgerne fik. Det betød, at borgerne oplevede stor forskelsbehandling (Ryberg, 2009, s ). Projekt God løsladelse Som følge af at samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne/amterne ikke fungerede, indgik Direktoratet for Kriminalforsorgen, Beskæftigelsesministeriet og Velfærdsministeriet et samarbejde, som Servicestyrelsen skulle være projektleder på. Samarbejdet skulle løbe i 3 år fra januar 2006 til udgangen af Hver projektdeltager deltog til finansieringen. I projektet deltog 2 statsfængsler, 5 kommuner og 5 afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed (KIF), (bilag 1). Projektets overordnede formål var: At støtte implementeringen af de lovgivningsmæssige forpligtelser for fængsler og kommuner til at samarbejde om og koordinere handleplaner, med henblik på At skabe sammenhæng i indsatsen ved overgangen fra fængsel til frihed. Derudover blev der lavet resultatmål for Projekt God Løsladelse: - At forebygge recidiv - At den løsladte opnår sine rettigheder ( bilag 1) Selve Projektet God Løsladelse varede som nævnt i 3 år og mundede ud i rapporten Projekt God Løsladelse (bilag 1). Udover selve rapporten om, hvordan projektet var blevet til, hvilke udfordringer der havde været undervejs, og hvad man havde gjort, blev der også udarbejdet en definition af hvad en God Løsladelse er. Ifølge Projekt God Løsladelse er en God Løsladelse: - Begynder ved den gode indsættelse - Problemer/ressourcer hos den indsatte er udredt - Opgaver er identificeret og placeret hos den rette myndighed - Kompetent og ansvarlig sagsbehandler er identificeret og involveret - Indsatsen er planlagt og aftalt og udmøntet i en handleplan - Ingen myndighed slipper, før en anden har fat 20

22 Servicestyrelsens rapport stod ikke alene for at få den konkrete koordinering mellem kommunerne og Kriminalforsorgen sat i system. Der blev udviklet et metodisk værktøj. Dette redskab hedder Køreplan for God Løsladelse (bilag 2). Køreplanen kan bruges om en samlet manual i sagsbehandlingen fra et individ bliver indsat i fængsel til at individet skal løslades igen. Manualen kan bruges på tværs af de involverede instanser, og den beskriver 12 opgaver eller aktiviteter, der trin for trin skal udføres. Trinene starter ved indsættelsen i fængslet og slutter ved Kriminalforsorgen i Friheds opfølgning på klientens handleplan i dennes eventuelle tilsynsperiode. (bilag 2). Hvert trin er beskrevet meget udførligt og den røde tråd i de enkelte trin er handleplanen, som skal udarbejdes ved indsættelse i et fængsel. Følges køreplanen slavisk, bør forudsætningerne for en god og velplanlagt løsladelse grundlæggende være sikret. For at samarbejdet kan forbedres mellem Kriminalforsorgen og landets kommuner lægges der i forlængelse af Projekt God Løsladelse op til, at der bliver indgået samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og landets kommuner. Det er planen, at "Køreplanen for God Løsladelse" skal være den røde tråd, mens en samarbejdsaftale er et redskab, der sikrer, at metoden bliver brugt lokalt i kommunerne. Den kræver bl.a. at der er konkrete lokale kontaktpersoner i kommunerne (Kriminalforsorgen.dk - C). God Løsladelse i dag I 2011 udkom God Løsladelse - Infopakke - september - 3. udgave fra Kriminalforsorgen (Kriminalforsorgen.dk - C). Her forklarer de om Projekt God Løsladelse, Køreplanen for God Løsladelse og samarbejdsaftalen mellem Kriminalforsorgen og landets kommuner. På det tidspunkt var det kun 10 kommuner, som havde indgået samarbejdsaftaler med Kriminalforsorgen om at implementere "Køreplanen for God Løsladelse". Siden den spæde start har et tjek på kriminalforsorgen.dk vist at samtlige af landets kommuner har underskrevet samarbejdsaftalen om at implementere "Køreplan for God Løsladelse". Implementeringen af "God Løsladelse" startede officielt i efteråret 2010 (Kriminalforsorgen.dk - bilag 1). I foråret 2014 startede Kriminalforsorgen med at oprette modtagelsesafdelinger i fængslerne, hvor der var fokus på, at den gode indsættelse gerne skal føre til "God Løsladelse". Det skal ske ved at den 21

23 indsatte allerede ved starten af sin afsoning i Kriminalforsorgens institutioner begynder at tænke på, hvordan afsoningen kan planlægges, således at den indsatte efter endt afsoning får de bedste muligheder for at etablere sig i samfundet igen (Kriminalforsorgen.dk - bilag 1). Senere i denne rapport vil vi gå dybere ind i beskrivelsen af hvordan modtagelsesafdelingerne i fængslerne er bygget op (side 26-27). Handleplan I henhold til straffuldbyrdelseslovens 31, stk. 2, 82, stk. 2 og 95, stk. 2 skal der ved indsættelse i Kriminalforsorgens institutioner udarbejdes en handleplan. Siden 2006 har Kriminalforsorgen og kommunerne været forpligtet til at koordinere handleplanerne. Bekendtgørelse nr. 727 af 26. juni 2006 fastslår, at det ikke er for alle indsatte, der skal udarbejdes handleplaner. Det er kun for indsatte, som har fået en fængselsstraf på 4 måneder eller mere, der skal udarbejdes handleplaner for. Dvs. indsatte med en fængselsstraf på under 4 måneder, prøveløsladte og betingede dømte har ikke et lovmæssigt krav på at få udarbejdet en handleplan. Der er visse undtagelser til undtagelsen. Det betyder, at der skal udarbejdes handleplaner for dem, som har fået en dom på under 4 måneder, hvis de ikke har passende ophold, underhold, er under 18 år eller er under 26 år med anden etnisk baggrund end dansk. (BEK. nr. 727 af 26/06/2006.) 8 krav til den gode handleplan I kraft af at handleplanerne er så vigtigt et arbejdsredskab, bliver der lagt stor vægt på, at de bliver udarbejdet. De enkelte områdekontorer i Kriminalforsorgen følger hver især op på, om fængslerne i deres område får udarbejdet handleplaner indenfor den lovbestemte tidsramme. Handleplanen er en slags rød tråd for den indsatte i et fængsel, idet den bliver udarbejdet og fulgt op på i fængslerne og senere koordineret med løsladelseskommunen og brugt ved løsladelsen. Derfor har vi valgt at uddybe de 8 punkter, som kriminalforsorgen lægger vægt på, når der udarbejdes handleplaner: 1. At inddrage klienten fra start til slut. (Betyder, at der skal lægges vægt på, at klienten føler sig inddraget i udarbejdelsen af handleplanen og oplever, at det også er klientens plan. Bruges til at få klienten til at tage ejerskab på handleplanen og de ting, der skal sættes i gang jf. handleplanen). 22

24 2. At have fokus på årsagerne til kriminalitet og recidiv. (Her er det vigtigt ikke at lave lange faktuelle beskrivelser, men have fokus på årsager til kriminaliteten, samt sørge for at der er en sammenhæng mellem årsager til kriminaliteten og indsatserne, der bliver foreslået). 3. At planen skal skabe overbliver over mål og retning. (Betyder, at handleplan skal skabe overblik og bruges ved samtaler med klienten). 4. At redegøre for dine faglige overvejelser og vurderinger. (Betyder, socialrådgiveren skal bruge sin faglighed og beskrive sine overvejelser kort og præcist. Tænke på hvad der vil være vigtigt at vide for en kollega, hvis sagen skulle overdrages til denne). 5. At skrive kort og præcist - relevant og (f)aktuelt (Betyder, at omfanget af handleplanen skal afspejle omfanget af klientens behov, det er kun den relevante information, som skal med i handleplanen). 6. At sikre sammenhæng mellem beskrivelse, vurdering og indsats. (Betyder, at alle væsentlige informationer fra beskrivelsen skal inddrages i vurderingen og socialrådgiveren skal være opmærksom på at pege på mål og retning på indsatsområder. Der skal kun vurderes på noget, som er beskrevet først). 7. At revidere planen, når der sker væsentlige ændringer. (Betyder, at en oplysning kan ændre sig fra at være et indsatsområde til i senere udgaver af handleplanen, at blive et element i beskrivelsen). 8. At udfylde punktet om koordinering med kommunen. (Betyder, at der skal skrives, hvis klienten ikke har ønsket at give samtykke. (Kriminalforsorgen.dk - Q). Hvordan kommer man i fængsel? Den mest frihedsberøvende straf man kan blive tildelt i Danmark er indespærring i et fængsel. Før det kommer så langt har personen været igennem flere processer. For det første, vil personen blive kaldt til afhøring hos politiet eller blive anholdt. Bliver en person anholdt har det en grundlovssikret ret, der siger, at man skal fremstilles for en dommer indenfor 24 23

25 timer, medmindre man er blevet løsladt igen. Næste skridt er at personen bliver stillet for en dommer, som skal afgøre om anholdelsen skal opretholdes i op til 3 x 24 timer. Derefter skal personen enten løslades eller varetægtsfængsles. (Kriminalforsorgen.dk - D). I forbindelse med grundlovsforhøret har den anholdte krav på at få kontakt med en advokat. Det skal politiet vejlede en om. Bliver den anholdte varetægtsfængslet, skal dommeren sætte en frist for, hvornår vedkommende skal have sin sag behandlet i retten igen. Der må højst gå 4 uger. Der er ikke krav om, at den fængslede skal være tilstede i retten, men dommeren kan kræve det (Kriminalforsorgen.dk - D). Derefter skal der være en retssag. Bliver den anklagede dømt skyldig i anklagepunkterne, er det dommeren der beslutter, hvordan afsoningen skal foregå. Der er flere forskellige muligheder. Den anklagede kan blive idømt samfundstjeneste. Samfundstjeneste gives enten som en betinget dom eller som vilkår for prøveløsladelse. Bliver den anklagede dømt til samfundstjeneste vil samfundstjeneste udgøre timer. Samfundstjeneste skal udføres inden for en vis periode på et antal måneder bestemt af dommeren. I 1982 blev det muligt at idømme folk samfundstjeneste som et forsøg. I 1992 blev det vedtaget ved lov. Samfundstjeneste er et alternativ til fængsel. Der medfører at den dømte skal udfører skal ulønnet arbejde i en offentlig eller almennyttig institution i nogle timer om ugen. Hvert år bliver ca danskere idømt samfundstjeneste (Kriminalforsorgen.dk - E) En dommer har bl.a. mulighed for at idømme den anklagede en betinget eller ubetinget dom. En betinget dom betyder, at den dømte ikke skal i fængsel, medmindre vedkommende laver kriminalitet i den periode dommen lyder på. Bliver den anklagede idømt ubetinget fængsel, skal den dømte afsone sin straf. Har den dømte fået en dom på op til 6 måneders ubetinget fængsel, kan der i visse tilfælde søges om afsoning på ens bopæl i elektronisk fodlænke. Der er forskellige krav, der skal opfyldes, før det er muligt at afsone med fodlænke, f.eks. skal den dømte have fast bopæl, have et fast arbejde eller være i gang med en uddannelse. (Kriminalforsorgen.dk - F). 24

26 Vælger retten at idømme den dømte en ubetinget dom, betyder det, at vedkommende skal frihedsberøves i det tidsrum, som dommen lyder på. Retten bestemmer, om den dømte skal varetægtsfængsles eller løslades, indtil afsoningen kan begynde. Kriminalforsorgen, bestemmer i hvilket af landets 13 fængsler, den dømte skal afsone sin dom. Der findes både lukkede og åbne fængsler i Danmark. I lukkede fængsler er frihedsberøvelsen ekstrem, idet den indsatte er indespærret. Det er for at sikre, at den indsatte ikke kan flygte fra fængslet. I et lukket fængsel er der mere personale og kontrol end i et åbent fængsel. I åbne fængsler er den indsatte stadig låst inde om natten, men ellers er der ingen indespærring, medmindre fængslets regler bliver overtrådt (Kriminalforsorgen.dk - G). Efter den anklagede har fået sin dom, eller når vedkommende ankommer til afsoning i fængslet, modtager den dømte en strafberegning. Den består af de vigtigste tidspunkter for klientens afsoning. Det er f.eks. dato for endt straf, dato for 1/2 eller 2/3 afsonet straf (Kriminalforsorgen.dk - H). Det er normal procedure, at den indsatte bliver løsladt på prøve, når der er afsonet 2/3 af ens straf. Dog skal den indsatte have afsonet minimum 2 måneder af straffen, inden der kan tildeles prøveløsladelse (Kriminalforsorgen.dk - H). Har den indsatte forbedret sig eller gjort en særlig indsats under sin afsoning, f.eks. ved at deltage i behandling for et narko- eller alkoholmisbrug, kan der i visse tilfælde blive tale om prøveløsladelse når mellem 1/2 og 2/3 af straffen er afsonet. Dog kan livstidsdømte først prøveløslades, når 12 år af straffen er udstået (Kriminalforsorgen.dk - H). Det er normalt Kriminalforsorgen, der afgør om den indsatte kan blive prøveløsladt. I de tilfælde hvor det skønnes, at den indsatte med stor sandsynlighed vil begå ny kriminalitet, kan der nægtes at give prøveløsladelse (Kriminalforsorgen.dk - H). Når den indsatte bliver prøveløsladt, fastsættes der en prøvetid. Begår vedkommende kriminalitet inden for den tildelte prøvetid, ligges den manglende afsoningstid oveni en ny straf. Et krav til prøveløsladelse er bl.a. at den indsatte skal i tilsyn hos Kriminalforsorgen. Overtrædes vilkårene i tilsynet, risikerer vedkommende at blive genindsat i fængslet. (Kriminalforsorgen.dk - H). Når 25

27 prøveløsladelsen nærmer sig, skal der ligeledes koordineres handleplaner med den indsattes bopælskommune, således at den indsatte oplever at få en God Løsladelse (bilag 2). Modtagelsesafdeling (Udarbejdet af Natasja) LS/RNR startede op 1. oktober 2010 i de fængsler, der har modtagelsesafdeling. LS/RNR er et led i kriminalforsorgens flerårsaftale , hvor der skal ske en implementering i brugen af LS/RNR (bilag 17). LS/RNR betyder Level of service/ Risk Need Responsitivity og er en kriminalpræventiv model, som er udviklet af de canadiske forskere Don Andrew og James Bonta. Målgruppen for LS/RNR er indsatte, der kan prøveløslades og dem der har mindst 28 dages afsoning tilbage udover de 7 hverdage, hvor afsoningsplanen færdiggøres. (bilag 17). Formålet med at implementere LS/RNR er at lave en mere effektiv tilsynsindsats, både i forhold til ressourceanvendelse og nedbringelse af recidiv. Recidiv vil sige at falde tilbage til ny kriminalitet, eller begå kriminalitet igen og igen. Kriminalforsorgen har valgt at bruge LS/RNR, da det er et af de forskningsmæssigt efterprøvede og tidssvarende redskaber, der giver en overordnet og god vurdering af den indsattes risiko for at blive recidiv. LS/RNR er en 4 dage lang uddannelse for case managerne i Kriminalforsorgen (bilag 17). Den indsatte bliver vurderet ud fra en skala fra 0-9 hvor 0 er lav risiko og 9 er høj risiko Disse tal bliver til sidst i screeningen lagt sammen. Har den indsatte en samlet score på over 30 er der meget høj risiko for at blive recidiv, er scoren er den indsatte høj recidiv, er scoren11-19 er den indsatte mellem recidiv, er scoren 5-10 er den indsatte i lav risiko for at blive recidiv, er scoren 0-1 er den indsattes risiko for at blive recidiv meget lav. Dette sker ud fra et skema, hvor der spørges ind til den indsattes: Historik med antisocial adfærd Her undersøges den indsattes tidligere kriminalitet og hvilken form for kriminalitet, der er begået. Det er ofte, at klienter med en høj risiko for at blive recidiv har haft en tidlig kriminel debut. Antisocial personlighed Her undersøges forskellige karakter og personlighedstræk, da det er vigtigt at få vurderet, om der skulle være nogle af de alvorlige personlighedsforstyrrelser som psykopati, samt personlighedstræk som impulsivitet, hyperaktivitet eller spændingssøgende adfærd. 26

28 Antisocial kognition (tænkning) Her undersøges der på prokriminelle attituder og værdier. Hvilket vil sige, at der tænkes på en bestemt måde og på en måde, som støtter op omkring at acceptere kriminel adfærd, eller bortforklarer eller minimere betydningen af kriminel adfærd. Antisocial omgangskreds Her undersøges den indsattes omgangskreds, som har stor betydning for vedkommendes adfærd. Forhold til familie/partner Her undersøges der på, om den indsatte har nære relationer til sin familie samt evt. partner, hvis dette ikke er tilfældet, kan give en høj risiko for recidiv. Forhold til skole/arbejde Her undersøges om den indsatte har uddannelse eller arbejde og om hvor længe vedkommende har været i beskæftigelse, samt om der har været problemer med at fastholde uddannelse/job i længere tid. Fritidsaktiviteter Her undersøges det om den indsatte har en fritidsinteresse, hvilket ofte er med til at give noget meningsfyldt i tilværelsen. Da det er der, man kan møde nye mennesker, have social omgang og være en del af et fællesskab, hvilket er med til at nedsætte recidiv risikoen. Stoffer og alkohol Her undersøges det om den indsatte har misbrug af stoffer eller alkohol, da især personer med stofmisbrug er mere kriminelle end normalbefolkningen. Ud af disse 8 risikofaktorer er det kun den første der er statisk, da den omhandler tidligere kriminalitet. De syv andre er dynamiske risikofaktorer og kan forandres. Så ud fra disse punkter kan case manageren vurdere, hvor der skal være størst fokus. (bilag 17). Hvordan fører den gode indsættelse til God Løsladelse? (Udarbejdet af Natasja) For at komme fra den gode indsættelse til God Løsladelse, er der en række trin som fængslerne følger. Kriminalforsorgen har udarbejdet en manual til, hvordan den gode indsættelse skal foregå. Manualen hedder "Indstilling Modtagelsesafsnit" og er fra november 2014 (bilag 18). 27

29 Det første, der sker når man bliver fængslet er, at den indsatte bliver mødt af vagten og identificeret, hvorefter den indsatte kommer over i modtagelsesafdelingen. Der er i alt 6 trin, som Kriminalforsorgen følger ved indsættelsen: Trin 1. Modtagelsessamtalen Her er det fængselsbetjenten der udfører jobbet. Når en klient skal indsættes til afsoning, skal den indsatte have en modtagelsessamtale. Modtagelsessamtalen er standardiseret, så alle fængsler følger den samme procedurer, og de indsatte bliver spurgt om de samme ting. Denne samtale bruges til at få afdækket en række grundlæggende oplysninger, som f.eks. ydelser fra hjemkommunen og Nem-ID. Derudover undersøges der på aktuelle problemstillinger, samt helbredsforhold og sundhedstilstand, da dette kan være noget, der skal tages fat på med det samme. (Kriminalforsorgen - bilag 18). Det er vigtigt at få styr på den indsattes baggrund fra start, så der kan sættes ind med det samme. Dette kan f.eks. være: medicin, børn, familie, bolig, arbejde/ uddannelse og evt. andre, der skal have besked eller kontaktes. Disse punkter er vigtige, så man kan kontakte de involverede parter. Derud over skal det afklares, om den indsatte har helbredsforhold, hvor der skal handles akut eller løbende. Har den indsatte dårlig personlig hygiejne, skal der tilbydes et bad, rent tøj mv. Derudover er der fokus på, om den indsatte har brug for lægeordineret medicin, viser tegn stof-/alkoholpåvirkning, tegn på abstinenser, særlig dårlig hygiejne eller påfaldende adfærd. Trin 2. Foreløbig afdækning af visse psykiatriske forhold Der er nogle helt klare regler, for hvad der sker indenfor de første to dage. Der skal ske en helt overordnet afdækning af den indsattes psykiatriske forhold, denne afdækning foretages af fængselsbetjentene. Dette er vigtigt, da det fra tidligere er erfaret at selvmordsforsøg sker hyppigere i indsættelsesfasen end senere i afsoningsforløbet (bilag 18). Der stilles i den forbindelse en række spørgsmål til den indsatte, der spørges ind til selvmordstanker, -adfærd og -forsøg samt bliver der spurgt ind til, om den indsatte har diagnoser eller har haft kontakt til psykiatrien (bilag 18). 28

30 Trin 3. Afdækning af behovsområder Her er det case manager/socialrådgiver, der har ansvaret. En case manager er en socialrådgiver, der har ansvaret for LS/RNR screeningen. Dette trin i modtagelsesproceduren går ud på at udarbejde og samle en overordnet beskrivelse og afdækning af klientens behov og personlige forhold. LS/RNR metoden bruges til at afdække den indsattes behov. LS/RNR metoden går ud på, at socialrådgiveren i modtagelsesafdelingen stiller den indsatte nogle fastlagte spørgsmål. Svarene bliver ført ind i et skema, som viser, hvor det er vigtigt at sætte ind med en indsats overfor den indsatte. Ved brug af LS/RNR kigges der på både de kriminogene og ikke kriminogene behov, for at sikre et totalt helhedsbillede. Kriminogene behov er, når en persons behov vurderes på grundlag af risikofaktorerne. En person med positiv indstilling til kriminalitet har - for at blive lovlydig - brug for en adfærdsmæssig ændring (de kognitive strukturer) således, at han begynder at se de negative sider af sin adfærd og dens konsekvenser for ham selv, hans ofre, familie, børn etc. Han har brug for at lære ikke-voldelig kommunikation og måder at nærme sig andre grupper end de gamle kriminelle kammerater. Han har brug for værktøjer til at modstå fristelsen til let (kriminelt) tjente penge og færdigheder til at tjene dem på lovlig vis. Han har brug for at få 'aflært' sine asociale vaner og indlært en ny positiv adfærd. Case manageren der udfører dette trin skal være certificeret til at arbejde med LS/RNR (bilag 17). Trin 4. Vurdering, feedback og konkretisering Her er det socialrådgiver/case manager som er ansvarlig. Når trin 3 er afsluttet, skal den indsatte umiddelbart og senest dagen efter have tilbagemelding og en konkret feedback på vurderingen. Det er også her, at afsoningsplansamtalen afholdes med udgangspunkt i resultatet fra LS/RNR screeningen. Det er vigtigt at LS/RNR screeningen ikke står alene, da der kan være forhold i som f.eks. økonomi og bolig der ikke er beskrevet nok, disse forhold er ikke kriminogene behov, som LS/RNR derfor ikke afdækker på grund af spørgeteknikken. Så det er vigtigt at spørge dybere ind til punkterne i LS/RNR. Samtidig er det også vigtigt at sikre, at de modtagende oplysninger man harer helt korrekte, så der ikke er noget, der er overset eller misforstået. Den indsatte kan også komme med sin egen vurdering på baggrund af feedbacken, og samtidig er det oplagt at snakke med den indsatte om hvor motivationen til at arbejde med de udredte områder er størst. (bilag 17) 29

31 Trin 5. Behovsprioritering og afsoningsplan Her det socialrådgiveren som er ansvarlig. Dette trin vil være forskelligt fra indsat til indsat. Det afhænger af den første vurdering på behovsområderne. Der er to muligheder i trin 5 for indsatte som er blevet screenet gennem LS/RNR. Den første er for indsatte, der er blevet screenet til at være lav risiko- klient og som ikke har andre ikke- kriminogene behov, der skal håndteres af specialister, kan den indsattes sag med det samme blive fremlagt for personalet på modtagelsesafdelingen. Der bliver lavet en endelig behovsprioritering til afsoningsplanen og der bestemmes indsats områder. (bilag 17). De indsatte, der er vurderet som høj risiko vil blive visiteret til en grundigere udredning eller vurdering af behov. (bilag 17) Trin 6. Udarbejdelse af afsoningsplan: Behov- og indsatsområder Her er case manageren ansvarlig. I dette trin kigges der på de behov den indsatte har, disse behov sættes i prioriteret rækkefølge, til hvert behov skrives der hvilke handlinger, der skal gøres. Der tages stilling til hvornår indsatsen opstartes (bilag 17). Kriminalforsorgens recidivstatistikkker (Udarbejdet af Natasja) Ifølge Kriminalforsorgen findes der flere definitioner på, hvad recidiv er, afhængigt af om det er til statistisk eller forskningsrelateret arbejde. Vi har valgt at gøre brug af Kriminalforsorgens egen definition af recidiv: Ny dom i op til 2 år fra dato for løsladelse eller dato for tilsynsetablering, som skal fuldbyrdes i Kriminalforsorgen, dvs. ved ny indsættelse i fængsel eller i eget hjem med fodlænke eller ved etablering af nyt tilsyn. (Kriminalforsorgen.dk - J - s. 4) Derudover har talrige undersøgelser vist, at risikoen for at recidivere er størst i det første år i opfølgningsperioden. I det følgende indsætter og analyserer vi statistikker fra Kriminalforsorgen. Vi har fokus på recidiv, fordi der i PGL står, at en God Løsladelse gerne skulle forhindre, at de løsladte bliver recidiv, men i stedet kommer videre i et liv uden kriminalitet. 30

32 Antal indsættelser i danske fængsler pr. år I løbet af årene er antallet af indsættelser faldet med 15 %. (Kriminalforsorgen.dk - K - s. 9 - tabel 2.4). Nedenstående tabel viser antallet af fængselsdomme fra årene : År Domme Index (1) (1) - Domme 2005 = index 100 Vi går ud fra, at PGL har spillet en positiv rolle i at antallet af fængselsdomme er faldet i årene , hvor der er blevet arbejdet med PGL i fængsler og kommuner. Vi er af den opfattelse, at det lavere antal domme, kan afspejles i, at flere og flere indsatte har oplevet en God Løsladelse og dermed haft større mulighed for at komme videre med et liv uden kriminalitet. Iværksatte afsoninger med fodlænke Der medtages en statistik med for brugen af afsoninger med fodlænke i periode , idet afsoning i fodlænke, er en alternativ måde at afsone en dom på (Kriminalforsorgen.dk - K - s tabel 2.9) Ud fra ovenstående tabel, fremgår det at antallet af iværksatte afsonere med fodlænke er mere end fordoblet i perioden Sammenholdt med den statistikken på side 30, kan det skyldes at flere får lov til at afsone med fodlænke (dette er dog kun muligt for domme med en straf på max 6 måneders ubetinget fængsel). 31

33 Løsladelser af fængselsdømte med tidsbestemte straffe Det har været vigtigt at undersøge, hvornår indsatte i danske fængsler bliver løsladt. Dvs. hvor mange der bliver løsladt på prøve, og hvor mange der bliver løsladt efter endt straf. Det er interessant at se sammenhængen i tallene, og vi vil nedenfor komme med vores analyse af tallene: 1/2 Løsladt på prøve Mellem 1/2 tid 7/12 2/3 tid og 2/3 tid tid tid Løsladt efter endt straf Mellem 2/3 tid Korttids - Afslag på prøve- Kombinations - I alt og endt straf straffede løsladelse dømte 2014 antal % 7,2 1,5 32,6 2,7 45,6 7,2 3, antal % 6,6 1,8 31,8 2,9 47,5 6,2 3, antal % 4,9 1,2 0,8 29,2 3,5 49,2 7,7 3, antal % 3 1,2 2,3 30,1 3 48,8 9,1 2,5 100 Forklaringer til tabellen: - 1/2 tid = den halve afsoningstid af fuld tid. Har en dømt fået 6 måneders fængsel er den indsatte blevet løsladt efter 3 måneders fængsel, ved løsladelse på prøve. - 7/12 tid = var en løsladelsemåde som blev brugt indtil 2012, hvor den ophørte - Korttidsstraffede = dømte, som har fået en ubetinget dom på op til 4 måneders fængsel - Kombinationsdømte = dømte, som har fået en dom for flere forseelser (Kriminalforsorgen.dk - K - tabel 7.1 side 46). Af statistikken ovenfor kan der udledes mange ting. For det første bliver 44 % af alle løsladte i 2014 (samlet % for alle "løsladt på prøve"), løsladt før endt straf. Dette tal har været svagt stigende siden 2011, hvor det var på 39 %. Det er positivt, at tallet af indsatte, der bliver løsladt før endt straf, er stigende. Et argument for det er, at indsatte ikke kan blive løsladt før tid, hvis de ikke har en bolig at blive løsladt til, idet de ikke må blive løsladt til gaden. Dette må ikke ske iflg. PGL, da den siger "Ingen myndighed må slipper før en anden har fat". En anden myndighed har ikke fat, hvis en indsat bliver løsladt til gaden. Når en indsat bliver løsladt på prøve, er der flere systemer, som har arbejdet sammen. Fængslerne skal sende en ansøgning til Direktoratet i Kriminalforsorgen, hvor de anmoder om løsladelse på prøve. Træffer Direktoratet i Kriminalforsorgen en begunstigende afgørelse i forhold til prøveløsladelse giver de besked til den enkelte socialrådgiver i fængslet. Er den indsatte dømt for personfarlig kriminalitet, skal politiet høres, inden tilladelsen gives. Har politiet indsigelser 32

34 til prøveløsladelsen kan den indsatte klage over afgørelsen, hvorefter sagen bliver genvurderet i direktoratet for Kriminalforsorgen. (Kriminalforsorgen.dk - H). Ligeledes så er det yderst interessant i forhold til vores bachelorprojekt, at se på, hvor mange, der bliver løsladt efter endt straf. I 2014 var det 56 % (samlet tal fra kolonne "Løsladt efter endt straf"), dette tal er faldet fra 61 % i Af det samlede antal løsladelser, er der hele 45,6 % i 2014 korttidsdømte, som er blevet løsladt efter endt straf. Det er et interessant tal, da korttidsdømte - dvs. personer, der har fået en dom på under 4 måneder - ikke har krav på at få udarbejdet en handleplan, dog er der visse undtagelser til denne regel. De er nævnt på side 22. I vores interviews med koordinatorer på GL i kommunerne (bilag 9-12), nævnte de flere gange, at der ikke var blevet koordineret handleplaner fra fængslets side, i forbindelse med løsladelse. Vi har en formodning om, at det skyldtes, at koordinatorerne i kommunerne ikke er opmærksom på, at der som nævnt ikke er noget lovkrav om, at der skal udarbejdes handleplaner til korttidsdømte. En stor del af den frustration, som koordinatorer på GL i kommunerne gav udtryk for, omkring samarbejdet med socialrådgivere i fængslerne, skyldtes manglende koordinering af handleplaner. Har koordinatorerne på GL i kommunerne en forventning om at modtage en handleplan for korttidsdømte, er de ikke bekendt med reglerne. På den anden side kunne socialrådgiverne i fængslerne informere kommunerne om, at der ikke skal koordineres handleplan i den pågældende sag, hvis det er korttidsdømte, der står for at skulle løslades. Vi vil her gerne henvise til Luhmanns systemteori, hvor han siger: at der er en strukturel kobling, der betyder, at systemerne henviser til hinanden, samtidig med at de forbliver omverden for hinanden. Man kan tale om et afhængigheds- og uafhængighedsforhold (Luhmann, 2000) Det kommer tydeligt til udtryk ved, at først fængsler ved, de skal koordinere løsladelse med kommuner, ligesom kommunerne ved, at de skal tildele indsatte, der bliver løsladt, kontanthjælp, hvis de er berettiget til det. Når de to systemer (Kommuner og fængsler) ikke samarbejder jf. "Køreplan for God Løsladelse" (bilag 2), giver det den løsladte en dårlig start på tiden efter afsoning og dermed bliver det svært at leve op til PGL's målsætning om, at den løsladte ikke skal recidivere. Recidivprocent fordelt på retlig status Af nedenstående tabel fremgår, hvor stor en del af de løsladte - primært fra fængslerne, der bliver recidiv og får en ny dom. 33

35 I ovenstående statistik er der mest fokus på tabellen "Afsonet i fængsel", idet bachelorprojektet omhandler indsatte, der har afsonet i et fængsel. Recidivrisikoen efter afsoning i et fængsel er relativ høj, hvilket er en stor økonomisk byrde for samfundet, når mere end 1/3 afsonere vender tilbage for at afsone en ny dom indenfor 2 år efter endt afsoning. Udgiften pr. indsat pr. dag i 2014 var i lukkede fængsler, kr ,- og i åbne fængsler 1.294,- (Kriminalforsorgen.dk - A). Der vil altid være nogen, som falder tilbage i kriminalitet efter endt afsoning, men bliver GL brugt rigtigt og den indsatte får en god løsladelse, vil recidivrisikoen mindskes betragteligt, da en velgennemført GL giver en løsladt bedre muligheder for at komme videre med et liv uden kriminalitet. Ud fra ovenstående tabel kan der konkluderes, at hvis afsoning ikke er foregået i et fængsel giver det en markant mindre risiko for at blive recidiv. Der skal bemærkes at der er forskel på længden af de straffe, som bliver afsonet udenfor fængslet i forhold til de straffe, der bliver afsonet i fængslet. Ligeledes er der lavere omkostninger forbundet med alternativ afsoning til fængsel. Analysestrategi: (Udarbejdet af Klaus) Etiske overvejelser i forbindelse med interview I forbindelse med disse interviews, har vi inden vi gik i gang, vi overvejet om, visse etiske og moralske retningslinjer skulle følges. Der er som tommelfingerregel 4 områder, man skal være 34