Formandens mundtlige beretning 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formandens mundtlige beretning 2005"

Transkript

1 Formandens mundtlige beretning 2005 Folkeskolen er fuld af værdier! Ved hjælp af elektrolyse kan man spalte vand i hydrogen og oxygen. Hvis man lader hydrogenen gå i kemisk forbindelse med nitrogen får man NH3 eller ammoniak. Ammoniakken kan opsamles i fast form ved at opsuge den i magnesiumklorid. Hydrogenen kan efterfølgende frigøres og dermed bruges som forureningsfrit brændstof. Det er jo som de fleste af jer er klar over historien om den danske opfindelse brintpillen. En opfindelse, som formentlig fremskynder brugen af den miljøvenlige energiform med adskillige år. Vi er vant til, at folkeskolen tillægges en væsentlig betydning for mange af de ting, der sker i vores samfund. Man kan jo spørge sig selv, om det er på trods af eller på grund af folkeskolen og det øvrige danske uddannelsessystem, at det endnu en gang er lykkedes en gruppe danske forskere på kreativ vis at bruge de nye teknologiske muligheder?! På årets Sorø-møde havde jeg fornøjelsen af at opleve tre unges præsentation af en genial opfindelse. Ved hjælp af lysceller, der er følsomme i forhold til lysets frekvens, kan blinde bruge opfindelsen til at omsætte de røde, gule og grønne lys i lyssignalerne til lyd. De blinde kan få en betydelig større tryghed, når de færdes i trafikken, og samfundet kan i øvrigt spare betydelige resurser. Da undervisningsministeren skulle præsentere de unge mennesker, skete det med ordene: Midt i al begrædeligheden er der heldigvis også enkelte solstrålehistorier. Næsten dagligt kan vi læse i aviserne om unge, der udmærker sig. Unge danske iværksætterspirer henter toppriser i internationale konkurrencer i f.eks. Young Enterprise-regi. Det samme gør unge danske ingeniørstuderende. Danske elever og studerende fra folkeskolen til universiteterne har ry for at klare sig bemærkelsesværdigt godt, når de tager en del af uddannelsen i udlandet. Jo minsandten, enkelte solstrålehistorier kan vi jo nok finde! Og hvad så med begrædeligheden ja, den er jo for nogle klart dokumenteret i PISA-undersøgelserne. Den 6. december 2004 rullede dokumentationen ned over fjernsynsskærmene. Først langt nede på listen over rangordningen af landene i de enkelte fag dukkede Danmark op. Dagen efter kunne de samme lister læses i aviserne, og flere avisledere var fyldt med dommedagsprofetier over folkeskolen og det danske samfund. Begrædeligheden var så sandelig til at få øje på. Alverdens konklusioner kunne drages ud af de forskellige talrækker: 3

2 Næsten 20 % af de danske elever er funktionelle analfabeter. Danmark formår ikke at bryde den sociale arv. Der er alt for få dygtige elever i Danmark. Pigerne klarer sig markant dårligere end drengene i matematik, it og naturfag osv., osv. Konklusionerne stod overhovedet ikke til diskussion. Danmarks Lærerforening forsøgte sagligt og redeligt at nuancere billedet for eksempel gjorde vi opmærksom på, at forskellen mellem piger og drenge ved folkeskolens afgangsprøve i matematik faktisk er helt ubetydelig ja det drejer sig om henholdsvis 0,1 og 0,2 i karaktererne i skriftlig og mundtlig matematik. Flere piger end drenge optages i øvrigt på matematisk linje i gymnasiet, og pigernes karakterer her er højere end drengenes. Og ved en forelæsning på Learning Lab Denmark lagde professor Staf Callewaert markant afstand til hele PISA-konceptets metodik. Bifaldet fra de flere hundrede tilhørere gav en klar indkation af, at professoren bestemt ikke var den eneste i den pædagogiske og statistiske sagkundskab, der mener, at PISA-resultaterne bør bruges med omtanke. Men hverken politikere eller lederskribenter fandt grund til at nuancere eller sætte spørgsmålstegn ved de første bombastiske og meget vidtrækkende konklusioner. For en god ordens skyld vil jeg endnu en gang understrege, at 4 Danmarks Lærerforening bestemt ikke er modstander af internationale undersøgelser. Brugt rigtigt kan undersøgelserne være med til at kvalificere debatten om skolen. Det var f.eks. det, vi forsøgte med udsendelsen af Gør en god skole bedre. Og igen da vi sammen med KL viste vejen i foråret med en konferencerække for at inspirere skolerne til selv at tage ansvar for udvikling af en evalueringskultur. Men, desværre kan internationale undersøgelser også bruges til helt at afspore debatten, som vi eksemplarisk ser det med PISA. Dagen inden resultaterne af PISAundersøgelsen blev offentliggjort, forudså den daværende undervisningsminister faktisk resultatet. Hun sagde: Vi må indse, at vi ikke er gået frem i så vigtige discipliner som læsning og matematik, og i naturfag ligger vi i den tunge ende. Den genopretning af skolen, som regeringen gik i gang med for tre år siden, er ikke slået igennem endnu. De initiativer, vi fra politisk hold er blevet enige om, er enten først lige trådt i kraft eller lige ved at træde i kraft, og afspejles derfor ikke i PISA Selv om ministeren ramte plet i sine forudsigelser, var tonen fra regeringen en helt anden dagen efter. PISA blev nu fremstillet som en katastrofe, der her og nu skulle rettes op på gennem en række nationale obligatoriske test gennem hele skoleforløbet. Sådan! Ganske

3 vist konkluderede den selvsamme PISA-rapport, at nationale test ikke har nogen dokumenteret indflydelse på landenes placering. Og ganske vist gjorde det finske undervisningsministerium opmærksom på, at en af årsagerne til Finlands gode placering er, at de ikke har nationale test, men lægger særlig vægt på, at lærerne selv tager ansvar for tilrettelæggelse og evaluering af undervisningen. Virkelighedens erfaringer og forskningsresultater kan stå ubelejligt i vejen, når man har et nøje drejebogsbeskrevet politisk projekt. Og i Danmark var valgkampen op til folketingsvalget nært forestående, og dommedagsprofetier om folkeskolen, kombineret med forslag om en række nationale test, var en alt for fristende og oplagt måde at vise handlekraft på. Der er ingen positiv sammenhæng mellem nationale test, testhyppighed og faglige kompetencer. PISA 2003 leverer selv dokumentationen herfor. Nationale, standardiserede og obligatoriske test, tørre tæsk til tiden, som nogle kalder dem, indsnævrer og forsimpler det faglige felt. Det erkender man nu i det engelske School Effectiveness Program. Men tillader man sig i Danmark at stille spørgsmål ved testenes værdi, får man imidlertid hurtigt prædikat af at være reformpædagog fra 68, der ikke tager folkeskolens problemer alvorligt. Ja, at man ikke har forstået globaliseringens alvor. Nu har der så været afholdt licitation over en serie nationale test. 35 millioner er der afsat til projektet. Gad vide, om vi ikke endnu en gang kommer til at opleve en historisk budgetoverskridelse. Et lignende test-projekt i Norge vurderes at have kostet ¼ milliard indtil videre, samtidig med at projektet mødes med kritik fra alle fronter bortset fra de politikere, der har indført det. Selv OECD har på det seneste anbefalet Norge at droppe projektet. Er det med skoleforliget i sidste uge for sent at lære af fejlene i England, Skotland, Wales og senest Norge? Forhåbentligt ikke. Bertel Haarder har på et tidspunkt udtalt vi lever i et samfund, hvor viden er afgørende. Jeg vil gerne supplere:...og det er aldrig for sent at forbedre sit standpunkt! Forligspartierne har jo selv vist vejen. Klare Mål blev sendt på lossepladsen, inden lærerne nåede at læse dem. Og naturfagsprøven blev i sidste uge skrottet, inden den var afholdt for første gang. Normalt vil vi nu ikke opfordre til den slags hovsaløsninger, men i den aktuelle situation vil vi gøre en undtagelse: Brug den viden, der er om konsekvenserne af nationale test. Drop ideen med, at de skal være obligatoriske, og lad den professionelle lærer vurdere, hvilke test der er relevante i forhold til den enkelte elev. 5

4 For vi er jo ikke imod test. Vi finder at test er et godt arbejdsredskab for læreren i den konkrete undervisningssituation i forhold til den konkrete elev og tolket i forhold til den aktuelle situation. Vi skal bruge test i forhold til vores undervisning og i forhold til den enkelte elevs standpunkt, men vi skal ikke til at tilrettelægge undervisningen i forhold til nationale test. Problemet er, som professor i ledelse Steen Hildebrandt udtrykte det i TV-avisen den 23. september: Man får det, man måler og tester. Hvad vil der ske med udtale og mundtlig kommunikation i engelsk, hvis undervisningen bliver styret af en it-baseret test? Fra udbudsmaterialet ved vi, at problemregning og kommunikation ikke indgår i matematiktesten i 6. klasse. Hvad vil det betyde for undervisningen? To engelske forskere, Reay og William, der har undersøgt konsekvenserne af det engelske testprogram, har udtryk det på følgende måde: Jo mere specifikt regeringen udtrykker sig om, hvad skolen skal nå, jo mere sandsynligt er det, at de får det. Men jo mindre sandsynligt er det, at det, de får, betyder noget. Drop de nationale test, og lad os i stedet tage fat på at løse folkeskolens udfordringer. Lad os lave en aftale om, at vi i løbet af 5 år halverer antallet af dårlige læsere, der forlader folkeskolen. Nogle 6 hævder, at 17 % har så dårlige læsekundskaber, at de har svært ved efterfølgende at tage en uddannelse. Lad os bringe antallet af dårlige læsere ned på under det halve i løbet af fem år. Drop det nationale testprogram, og lad os i stedet bruge millionerne og de menneskelige resurser på at sikre, at der er læsevejledere på alle skoler, at der kommer fokus på læsningen gennem hele skoleforløbet, at alle kommuner har et kvalificeret tilbud til ordblinde elever, at lærere, der underviser i læsning, har den seneste viden om læseundervisning, at skolebibliotekerne har et bredt udbud af spændende bøger til alle læseniveauer. Lad danske eksperter lave en definition af den elevgruppe, vi her taler om. Gennem stikprøver af eleverne på 9. klassetrin kan vi vurdere, om vi er på vej mod målet og løbende korrigere indsatsen. Se det vil for alvor løfte kvaliteten af læseundervisningen i folkeskolen! De statslige test er et af flere forslag, der vil medføre en yderligere central styring og kontrol af folkeskolen. Det er da vist kun i den politiske verden, at man stadig tror, at det er vejen frem til at øge ansvarligheden og engagementet på den enkelte skole og i den konkrete undervisningssituation. Vi skal den stik modsatte vej. Lad lederne i samarbejde med lærerne og skolebestyrelsen tage ansvaret for at formulere forslag til målsætninger,

5 handleplaner og evaluering af målopfyldelsen. Det betyder jo ikke, at kommunalbestyrelserne sættes ud på et sidespor tværtimod. Vi skal ikke bare stille os tilfreds med mål og rammestyring af skolerne. Vi vil have, at politikerne aktivt forholder sig til skolernes forslag. Kommunalbestyrelsen må som den ansvarlige kommunale myndighed forholde sig til, om forslagene fra skolerne er gode nok, og om de er mulige at gennemføre. Vi skal forlange, at kommunalbestyrelserne følger op på deres ansvar og tager deres tilsynsforpligtigelse alvorligt. Kommunalbestyrelsens repræsentanter må ud på skolerne og i direkte dialog med ledelse, lærere og skolebestyrelse vurdere, om målene er nået, og hvordan skolen kommer videre. På den måde kan vi på en gang styrke skoleledelsen, styrke lærernes engagement og styrke det kommunale tilsyn. Alle taler om at styrke skoleledelsen. Det er der bestemt god grund til. Styrkelse af ledelsen består imidlertid ikke i, at lederen i endnu højere grad skal fedte rundt i, hvordan den enkelte lærer og børnehaveklasseleder bruger sin arbejdstid. Det er desværre det, regeringen signalerer, når den i sin anbefaling til Globaliseringsrådet skriver, at lederen skal have større råderet over lærernes arbejdstid. Vi har altså mere brug for, at lederne frigøres for meget af det unødige bureaukrati og dermed får mulighed for aktivt at forholde sig til lærerens forudsætninger for at lave en god undervisning. Lederne skal have mulighed for i højere grad at overvære og deltage i undervisningssituationen og på den måde være med til at sikre, at lærerne når de mål, der er stillet for undervisningen. For 1½ år siden fremlagde Danmarks Lærerforening som tidligere nævnt rapporten Gør en god skole bedre. Rapporten indeholder en lang række konstruktive forslag til at styrke læsning, naturfag, evaluering og til at bryde den negative sociale arv. Peter Mortimore, der ledede OECD s reviewteam, gav udtryk for, at det var et af de mest kvalificerede bud på en samlet udviklingsplan for et skolevæsen, som han var blevet præsenteret for. Udover et høfligt Tak for rapporten, reagerede hverken ministeren eller KL på vores opfordring til samarbejde om at realisere rapportens mange forslag. Vi tror ikke, I ved, hvad I er gået glip af. Så derfor opfordrer hovedstyrelsen igen til, at vi endnu en gang fra denne kongres indbyder til et samarbejde om folkeskolens udfordringer og løsning af helt konkrete problemer. Behovet for at fastholde katastrofebilledet af folkeskolen antog groteske former i forrige uge. I endnu en OECD-rapport blev danske skoleelever rost for deres høje faglige niveau i matematik. Det går natur- 7

6 ligvis ikke, at OECD pludselig laver ridser det ellers blankpolerede katastrofebillede af folkeskolen, der ihærdigt søges bygget op. Undervisningsministeren skyndte sig da også at meddele, at resultaterne i matematik var alt for dårlige og endnu et eksempel på, at vi får alt for lidt for pengene i folkeskolen. Denne vanvittige situation opstod i øvrigt dagen efter, at en lang række eksperter under uddannelsesudvalgets PISA-høring havde slået fast, at den måde politikere og presse havde tolket PISA-rapporten på savnede enhver videnskabelig begrundelse, men det forhindrede ikke ministeren i blot at køre videre i samme skure. Det ville jo være slemt, hvis der blev sat spørgsmålstegn ved de argumenter, der ihærdigt var bygget op for at indføre central styring og kontrol. På den omtalte PISA-høring fik Folketingets uddannelsesudvalg sat tingene på plads og i det rette perspektiv. Men hvor er det ærgerligt, at høringen finder sted ti måneder efter offentliggørelsen af PISA og efter en afsporing af skoledebatten, der har gjort folkeskolen ubodelig skade og skræmt mange potentielle lærere fra at søge ind på seminarierne. Hvis vi nu ikke nøjes med at skrabe lidt ridser i lakken af katastrofebilledet, men i stedet går i gang med knofedt og lakfjerner, hvilket billede står der så tilbage af folkeskolen? Ja, der er naturligvis nogle proble- 8 mer, der skal løses. Vi skal f.eks. vurdere, hvordan elever med en svag forældre-baggrund kan få et bedre udbytte af skolegangen. Skolerne i ghettoområder har brug for hjælp i forhold til deres særlige udfordringer. For få lærere har tilstrækkelige faglige kompetencer i naturfagene, ja, der er bestemt problemer, der skal løses. Disse problemer vil imidlertid ikke kunne overskygge billedet af en skole med store kvaliteter. Folkeskolen er fuld af værdier, og dem skal vi passe på og værne om. Den danske befolkning og arbejdsstyrke bliver i udlandet beskrevet som engageret, selvstændig, fleksibel, veluddannet og demokratisk. Dette hænger uløseligt sammen med, at vi i Danmark allerede fra folkeskolen har fokus på, at viden og kundskaber skal bruges til at sikre den enkelte elev en alsidig personlig udvikling. Vi lægger vægt på, at eleverne skal have baggrund for at tage stilling og handle. Og det hænger sammen med, at vi har opbygget et uddannelsessystem, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Lærernes ansvar for undervisningen i forhold til den enkelte elev er en væsentlig forudsætning for, at vi når disse mål. Derfor ved vi også, hvad der skal til, for at skolen kan blive endnu bedre: Vi skal have fokus på, hvordan vi kan støtte lærerens muligheder for uophørligt at påtage sig det professionelle an-

7 svar i den konkrete undervisningssituation. Inspireret af Grundtvigs og Kolds skoletanker og forpligtet på formålsparagraffen har vi i udviklingen af folkeskolen fokus på oplysning, så vi giver eleverne de bedste forudsætninger for at træffe valg, tage ansvar og handle. Nu skal denne målsætning tilsyneladende laves om. Skolen skal måske ikke længere bygge på åndsfrihed og demokrati. Det er ganske vist ikke mere end et år siden, at Venstres formand og landets statsminister fremhævede netop denne del af formålsparagraffen, da han uddelte Venstres frihedspris. Nej, nu skal vi i stedet have langt større fokus på uddannelse og beskæftigelse. Og hvad betyder det så? Det betyder i al sin enkelthed, at vi skal have større fokus på den faglighed, som PISA måler. Når regeringens mål er verdens bedste folkeskole, er det ensbetydende med, at vi skal være nummer 1 i PISA-undersøgelserne. Er det så det rigtige måleinstrument i forhold til at vurdere elevernes muligheder for uddannelse og beskæftigelse eller for den sags skyld Danmarks muligheder i den globaliserede verden? Overhovedet ikke. Ungdomsarbejdsløsheden er faktisk lavere i Danmark, end den er i Finland ja ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er faktisk den laveste i hele EU, og danske unge klarer sig som sagt rigtigt godt i det internationale uddannelses- og erhvervsliv. Det er nemlig ikke et spørgsmål om faglighed eller ej. Det er meget mere et spørgsmål om faglighed hvordan?. Når vi i folkeskolen tænker faglighed kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder ind i forhold til elevernes mulighed for personlig alsidig udvikling. Og når vi tænker fagligheden ind i forhold til elevens muligheder for at kunne tage et medansvar for det samfund, de er en del af ja så tænker vi fagligheden ind i det, som vi i undervisningsverdenen kalder demokratisk dannelse. Det kan godt ske, at begrebet demokratisk dannelse kan give røde knopper hos dem, der mener, at bare vi lærer eleverne kongerækken, Newtons love og den udvidede pythagoræiske læresætning, ja så kommer dannelsen såmænd nok af sig selv. Men demokratisk dannelse er nu engang ikke udenadslære, og den kommer slet ikke af sig selv som en hævdvunden sidegevinst. Naturligvis skal eleverne lære historie, og naturligvis skal de være dygtige til naturfag og matematik. Men det er netop, fordi vi tænker kundskaberne ind i forhold til den demokratiske dannelse, at unge mennesker får prædikaterne, initiativrige, fleksible, selvstændige, samarbejdsvillige, kritiske osv. Det er netop, når kundskaberne bliver sat ind i den sammenhæng, at vi kan hjælpe den enkelte elev på vej i afklaringen af spørgsmål som: 9

8 Hvem er jeg, hvad er mine muligheder, og hvad vil jeg med mit liv? Og det er vel at mærke også netop denne måde at tænke faglighed på, der er svaret på globaliseringens udfordringer, såvel i forhold til den enkelte elev som i forhold til det danske samfund. De studerende fra Asien er ufattelig dygtige rent fagligt, de har virkelig en imponerende stor viden. Men det nytter mindre, at man er fagligt skarp, hvis man ikke er tilpas nysgerrig og opmærksom og udviser det rette commitment. Jeg opfatter de unge danskere som mere hele mennesker, hvad angår kompetencer, personlighed, energi og drive, som Danmark måske ikke er sig helt bevidst, når kritikken falder på uddannelsessystemet. (Disse ord, citeret fra Børsen, er så rigtige som de er sagt af Heine Askær-Jensen, der er koncerndirektør i Singapore i en virksomhed med 2500 medarbejdere). De, der tror, at vi uden omkostninger kan tænke kundskaberne og fagligheden ind i en anden sammenhæng, hvis vi blot hver gang husker besværgelsen Vi skal i øvrigt huske de sociale kompetencer. De, der argumenterer for, at det bare drejer sig om at hælde kundskaber på, for så kommer resten af sig selv de spiller alvorligt hasard med nogle af de afgørende styrkesider og værdier i folkeskolen og 10 derfor også med grundlaget for og udviklingen i det danske samfund. Debatten om folkeskolen er uhyre vigtig, for det er samtidig en væsentlig del af debatten om, hvordan vi ønsker at indrette vores samfund. Vi må gøre vores til at sikre, at debatten bliver ført på et kvalificeret niveau, at så mange som muligt inddrages i debatten. Og det er nødvendigt, at vi får punkteret de opblæste myter, der fortælles om skolen. Myter, der øjensynligt markedsføres for at gennemføre ændringer, som politikerne ellers ikke kunne få opbakning til. Jeg kunne derfor have brugt meget mere af denne beretning på at tale om folkeskolen og den politiske værdikamp herom, men også andre udfordringer trænger sig på. Kommunalreform og interessevaretagelse Vi står over for store omvæltninger i det danske samfund som følge af kommunalreformen eller statsreformen, som professor Ove Kaj Pedersen konsekvent kalder den. Reformen vil naturligvis komme til at berøre os alle sammen, men en række af vores medlemmer vil også komme til at opleve store direkte konsekvenser i deres aktuelle ansættelsesforhold. Det gælder først og fremmest vores medlemmer i de kommunale forvaltninger og medlemmerne, der er ansat i de nuværende amtskommuner. I forhold til

9 de kommende ændringer i ansættelsesforholdene har vi gennem KTO forsøgt at skabe så gode rammer og med størst mulig tryghed for den enkelte som overhovedet muligt. Det er lykkedes os at komme et skridt på vejen gennem aftaler med KL og Amtsrådsforeningen, blandt andet i forbindelse med overenskomstaftalerne. Men desværre har vi også oplevet, at KL tidligt på sæsonen ikke havde det tilstrækkelige mod, eller er det måske snarere den tilstrækkelige vilje, til for alvor at forpligte kommunerne på at skabe den nødvendige tryghed for de ansatte. Nu er KL s vilje heldigvis modnet, og KL har på det seneste signaleret, at de nyvalgte kommunalbestyrelser hurtigst muligt i det nye år bør forholde sig til tryghedsaftaler og lignende tryghedsskabende foranstaltninger. Vi forholder os naturligvis positivt og forventningsfuldt til disse meldinger, om at kommunerne nu skal til at lave tryghedsaftaler med de ansatte. Som organisation har vi en klar forpligtelse til at hjælpe det enkelte medlem i forhold til de konkrete problemer, der vil opstå i forbindelse med, at medlemmet skifter arbejdsgiver og måske arbejdsplads. Her vil der meget ofte være brug for individuel rådgivning. Mange vil være i en usikker og presset situation. Derfor er det ekstra vigtigt, at alle oplever, at vi er parate med en professionel rådgivning. Den direkte medlemskontakt vil ofte blive rettet til kredsen, men vi skal fra centralt hold være parate med den nødvendige støtte til det lokale arbejde. Vi får i høj grad brug for den gode dialog mellem de forskellige led i foreningen. I mange kommuner vil antallet af elever med særlige handicap være så lavt, at det kan blive mere end vanskeligt at opretholde den nødvendige ekspertise og udvikling i forhold til området. Ligesom mange kommuner vil have endog meget svært ved at leve op til deres ansvar med henvisning til deres økonomi. Problemerne er der allerede. Et konkret og friskt eksempel fra Vestsjælland: 11 elever er af den pædagogisk psykologiske rådgivning henvist til specialklasse. Kommunen afviser med henvisning til økonomien at oprette en specialklasse til eleverne. Eleverne har efter folkeskoleloven krav på et undervisningstilbud i specialklasse. Kommunen siger, at man har ikke råd. Og imens venter eleverne. Og gad i øvrigt vide, hvor eleverne venter? På frustreret standby i den rummelige folkeskole, er mit gæt. Det eneste positive element i denne historie er, at den pædagogisk psykologiske rådgivning ikke har rettet sin undersøgelse og diagnose af eleverne ind efter det kommunale budget. Stilfærdigt sagt må vi i en konstruktiv dialog med kommunerne om, hvordan denne udfordring løses, 11

10 så de enkelte elever får den undervisning, de som børn i det danske samfund har krav på. Og i organisationerne må vi se i øjnene, at vi får en væsentlig opgave i at støtte det faglige miljø omkring specialundervisningen. De af vores medlemmer, der i dag er ansat på de amtskommunale skoler, vil sammen med medlemmerne i de kommunale specialundervisningstilbud og medlemmerne på PPR-kontorerne blive væsentlige garanter for, at der forsat er velfungerende faglige miljøer omkring specialundervisningen. Vi er naturligvis ikke den eneste organisation, der har den form for overvejelser som følge af kommunalreformen. Specifikt omkring specialundervisningen står vores søsterorganisation Speciallærerforeningen af 1981 med helt parallelle udfordringer såvel i forhold til ansættelsesvilkår som i ønsket om at fastholde velfungerende faglige miljøer. Vores to organisationer drøfter, om vi ved at slå organisationerne sammen, kan løse disse udfordringer bedre, end vi kan hver for sig. Vi har haft nogle både konstruktive og hyggelige møder på henholdsvis formandsniveau og FU-niveau. Lakmusprøven på, om en sammenlægning er en god ide, er imidlertid, om også medlemmerne kan se en ide i projektet. Den proces vil vi sætte gang i efter kongressen. Denne kongres skal derfor naturligvis ikke forholde sig 12 til en sammenlægning, men hovedstyrelsen lægger op til en vedtagelse, der støtter op om det videre arbejde. Som faglige organisationer har såvel S81 som DLF taget et medansvar for, at der er kvalitet i specialundervisningen. Denne opgave bliver ikke mindre efter kommunalreformen. Jeg er personligt overbevist om, at vi bedst løser opgaven, hvis vi lægger kræfterne sammen. Skoleledelse Den massive debat om, hvordan vi ønsker, at skolen skal udvikle sig, har endnu en gang understreget, at lærere og ledere i folkeskolen har grundlæggende fælles interesser. Også her gælder det, at vi ved at fastholde vores fællesskab står langt bedre rustet til at arbejde for disse interesser. Lærerne ønsker god ledelse, var overskriften på en artikel i Jyllands Posten, hvor to medarbejdere fra firmaet Mecuri Urval grundigt maste endnu en af myterne i folkeskolen nemlig myten om at lærere er ledelsesresistente. En anden overskrift kunne passende være Skoleledere ønsker gode lærere. Det interessante er, at vi oven i købet er enige om, hvad vi mener med gode ledere og gode lærere. Lærerne har en stor interesse i, at der er gode forhold for skoleledelse, så lederen får mulighed at påtage sig den pædagogiske ledelse, der er fastlagt i fol-

11 keskoleloven. Lederen eller rettere skoleledelsen skal have mulighed for at være i dialog med lærerne og lærerteamene om mulighederne for at lave god undervisning. Ledelsen skal have mulighed for at tage ansvar for skolens udvikling på baggrund af en dialog med lærere og skolebestyrelse, så skolen ikke bare bliver kastebold for de utallige krav, der konstant vælter ned over folkeskolen. Og skolens leder skal være den dygtige personaleleder, der skaber tryghed og rum til, at den enkelte lærer kan udvikle sig. Vi har alle en stor interesse i at skabe mulighed for, at skoleledelsen kan løfte disse væsentlige opgaver ikke blot for ledernes og for lærernes skyld, men først og fremmest for elevernes skyld. Når man hører Bertel Haarder udtale sig om relationen mellem ledere og lærere, og når man læser regeringens anbefalinger til Globaliseringsrådet om, at lederne bør have større råderet over lærernes arbejdstid ja så bliver vi præsenteret for et ledelsessyn, der burde høre fortiden til. Statsministeren har erklæret klassekampen for et overstået kapitel, men det forhindrer åbenbart ikke regeringen i at anbefale et ledelsessyn i folkeskolen, der får en til at tænke tilbage på den tidlige industrialder. Er det virkelig regeringens helt seriøse masterplan, at det er herfra, vi skal hente inspiration til at udvikle ledelsen i vidensinstitutionen folkeskolen? I så fald vil jeg endnu en gang minde om, at der er aldrig for sent at forbedre sit standpunkt. Som ledere, lærere og børnehaveklasseledere har vi et stort fælles ansvar for den kommende generations dannelse og uddannelse. Vi er helt bevidste om, at den opgave kan vi bedst løse i fællesskab. Vi har en fælles opgave, men det betyder naturligvis ikke, at vi har den samme opgave. Netop respekten for, at opgaverne er forskellige, er forudsætningen for, at ledere, lærere og børnehaveklasseledere kan lykkes med hver deres opgave. Og forskellige opgaver kræver forskellige rammer. Det er derfor helt naturligt, at OK05 resulterede i forskellige lønsystemer til lederne og til lærerne og børnehaveklasselederne ja det er ikke blot naturligt det var faktisk LC s klare mål ved OK05, hvor lederne jo selv havde ansvaret for deres del af forhandlingerne gennem LC s ledersøjle. Gennem den styrke, der ligger i fællesskabet, lykkedes det at nå et resultat, der havde meget stor opbakning blandt lederne. Senere på denne kongres skal vi drøfte, hvordan vi kan styrke den pædagogiske ledelse, om Danmarks Lærerforening skal udvikle et kvalitetssystem for folkeskolen, og om vi skal tilbyde en aftale om at halvere antallet af dårlige læsere i løbet af 5 år. Det er alt sammen eksempler på initiativer, som vil 13

12 få betydning for såvel lærere som ledere, og som Danmarks Lærerforening har de bedste muligheder for at løfte, fordi vi i fællesskab kan kvalificere vores udspil. Vi skal sørge for i fællesskab at skabe rammer, der understøtter vores fælles ønsker og idéer om den gode leder og den gode lærer. Løn og arbejdstid Netop ønsket om at skabe de bedst mulige rammer for den gode lærer den gode undervisning var udgangspunktet for Danmarks Lærerforening ved overenskomstforhandlingerne hen over vinteren. Vi er overbeviste om, at vi får den bedste undervisning, hvis vi fokuserer på den enkelte lærers ansvar for undervisningen og lærerens muligheder for med engagement at påtage sig dette vigtige ansvar. Det var derfor, vi i forhandlingerne kæmpede for en arbejdstidsaftale, der ville understøtte dette ansvar og samtidig frigøre ledelsesresurser i forhold til den pædagogiske ledelse. Lederen bør i langt højere grad have mulighed for at gå i dialog med lærerne om kvaliteten i undervisningen i stedet for at være hensat til at administrere en række mere eller mindre ligegyldige detaljer. Vi har ikke opgivet ønsket om en aftale, der understøtter den gode lærer, den gode undervisning og den gode ledelse. Hvis man tror, at man understøtter 14 den enkelte lærers engagement ved at værdisætte de forskellige funktioner gennem et mere og mere uoverskueligt system af løntillæg hvis man tror, at man understøtter engagementet gennem et lønsystem, der lægger op til, at enhver ny funktion bliver fulgt af spørgsmålet: Og hvad får jeg så for det? Ja, så tager man altså alvorligt fejl. Det betyder ikke, at Danmarks Lærerforening påstår, at alle lærere er lige dygtige. Men et lønsystem, der medfører en intern omfordeling af en del af lønstigningen, er ikke det signal, man skal sende, hvis man samtidig forventer, at alle lærere varetager deres funktioner med stort ansvar og engagement. Se, det var baggrunden for, at vi ved overenskomstforhandlingerne gik efter et nyt lønsystem. Arbejdsgiverne var med på at sætte det nuværende lønsystem på standby, og jeg er ikke i tvivl om, at det var en væsentlig medvirkende årsag til, at 97,2 % af krydserne blev sat ud for JA ved urafstemningen. Kære arbejdsgivere. Gå ikke glip af budskabet. For med dette helt entydige JA blev der også sendt et klart signal om, hvilken vej lønsystemet skal udvikles, hvis det skal virke motiverende i forhold til målet om engagerede og ansvarsfulde lærere. Lad mig her også på baggrund af OK05 sende en hilsen til KTO. Sammen stod vi distancen og viste, at vi kunne få enderne til at nå sammen i et bekræftende fæl-

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen

Pædagogmedhjælpere. F O A f a g o g a r b e j d e. Nye muligheder i heldagsskolen Pædagogmedhjælpere F O A f a g o g a r b e j d e Nye muligheder i heldagsskolen Indhold Indledning side 4 Hvad siger overenskomsten side 5 Pædagogmedhjælperen i undervisningstiden side 7 Nye muligheder

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab

Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab Af Jacob Hess, Louise Weinreich Jakobsen og Henriette Holmsgaard, Kontor for Kvalitetssikring og Kvalitetsudvikling, Skolestyrelsen. I artiklen fortælles

Læs mere

Folkeskoler mangler fokus på faglighed

Folkeskoler mangler fokus på faglighed November 2011 Folkeskoler mangler fokus på faglighed Af uddannelsespolitisk konsulent Mads Eriksen, maer@di.dk Mange af landets skoleledere blander sig stort set ikke i, hvordan lærerne opnår tilstrækkelig

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen

HVAD ER EN GOD SKOLE. Østerbyskolen Østerbyskolen HVAD ER EN GOD SKOLE Hvad er en god lærer/god undervisning Hvad er en god kammerat/god klasse Hvad er god opdragelse Hvad er et godt forældresamarbejde HVAD ER EN GOD SKOLE Der er ikke i

Læs mere

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation

Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980 Museumsredegørelsens gennemførelse Kulturstyrelsen har præciseret de hovedproblemstillinger, der følger af museumsredegørelsens gennemførelse. Det drejer sig ud over tidsplanen om modeller for varetagelse

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 18. og 19. august 2005 1 Indledning: Folkeskolen og globaliseringen Folkeskolen har et hovedansvar

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale.

Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter at høre en grundig teknisk gennemgang af lærernes nuværende arbejdstidsaftale. 1. maj tale Mange tak for invitationen til at tale her i dag. Det er jo ikke hvert år, at vi lærere hives ind som ekstranummer ved 1. maj festerne. Jeg er godt klar over, at I ikke sidder og brænder efter

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Notat om kommunikation med forældre.

Notat om kommunikation med forældre. Notat om kommunikation med forældre. På mange skoler arbejdes der i disse år med formen for kommunikation mellem lærere og forældre. Det er vigtigt her at være opmærksom på arbejdsfordelingen. Kredsen

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012

FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 FAKTAARK PROBLEMSTILLINGER OG SVAR FRA KLF december 2012 1. Er det rigtig, at kommunerne i årevis har været utilfredse med lærernes arbejdstidsaftale? Nej. A08 blev rost af KL og kommunerne ved indgåelsen

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN

BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN August 2006 Blad 634 Årsmødet 2006 Sorømøde Velfærdsudspil Udvikling af ny hjemmeside Dagplejens placering i den samlede vifte af dagtilbud Så er programmet for årsmødet 2006, d. 15-17. november på Hotel

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Referat af TR-møde d. 23. februar.

Referat af TR-møde d. 23. februar. Referat af TR-møde d. 23. februar. Dagsordenspunkt Tid Referat 1) Orientering fra bestyrelsen om: a) Temadag med skoleledere og forvaltning d. 24. marts kl. 12-16 v. Ane. Temadag på Mødecenter Frb.d.24.

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole

Ny Nordisk Skole. Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole Ny Nordisk Skole Kontorchef Pernille Halberg Salamon Kontor for børn og folkeskole 26-10-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad: et forandringsprojekt At skabe fremragende

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere