Energirigtig renovering - et projekt om implementering af ventilationsanlæg med varmegenvinding
|
|
- Oscar Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Energirigtig renovering - et projekt om implementering af ventilationsanlæg med varmegenvinding Udarbejdet af: Peter Westergaard Bentzen, Jacob Ipsen Hansen & Christian Rahbek Vejledere: Bo Elling & Bent Søndergaard Roskilde Universitetscenter, TekSam, 1. Dobbeltmodul 2006/2007
2 Resume Projektet undersøger mulighederne for et øget fokus på energirigtig renovering af parcelhuse fra perioden Der tages specifikt udgangspunkt i brugen af ventilationssystemer med varmegenvinding og de eventuelle forudsætninger der er for brugen af denne teknologi. Der foretages en analyse med henblik på at undersøge rentabiliteten af en fuld implementering af teknologien i den afgrænsede boligmasse. Med udgangspunkt i ovenstående, vil der i projektet yderligere blive fokuseret på en identifikation af barrierer, med henblik på renovering af parcelhuse. Abstract This project explores the possibilities of energy efficient renovation, concerning privately owned housing from the period of The specific focus in this project is on the use of ventilation system with heat recycling abilities and the prerequisites that might be for the use of these systems. An analysis concerning the cost effectiveness of a full implementation of the technology, in the defined housing stock will be conducted. Furthermore the project focuses on an identification of barriers that might hamper the renovation of private owned houses. Description Kilde, forside billede: Nilan 2005:19
3 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMSTILLING 8 2. DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE INDLEDNING PARCELHUSENE I DANMARK PARCELHUSET ANNO ENERGIFORBRUG OG EMISSIONER I BOLIGMASSEN BESPARELSESPOTENTIALE UDVIKLING OG TENDENSER I ENERGIRIGTIGT BYGGERI OG RENOVERING METODE FORSTÅELSESRAMME AFGRÆNSNING ANALYSESTRATEGI DEN POTENTIELLE ENERGIBESPARELSE VALG OG FRAVALG AF METODE OPERATIONALISERING AF FEASIBILITY METODEN OG DENS BEGREBER KVANTITATIV EMPIRIINDSAMLING ANALYSE AF BARRIERER ANALYSEMETODE VALG OG FRAVALG AF METODE SEKTORIELT INNOVATIONS SYSTEM (SIS) OPERATIONALISERING AF SIS ANALYSE METODE KVALITATIV EMPIRIINDSAMLING AKTØRVALG KILDEKRITIK VENTILATIONSANLÆG MED VARMEGENVINDING INDLEDNING VENTILATIONSANLÆG MED VARMEGENVINDING VALG AF ANLÆGSTYPE TIL VIDERE ENERGIANALYSE ØKONOMI, DRIFT OG EFFEKT BEHOV FOR HELHEDSTÆNKNING INDEKLIMA ALTERNATIVE LØSNINGER OPSUMMERING DEN POTENTIELLE ENERGIBESPARELSE INDLEDNING DE PRAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER 70 1
4 5.3 ENERGI- OG MILJØEFFEKT ØKONOMI OPSUMMERING AF GENNEMGANG AF DEN POTENTIELLE ENERGIBESPARELSE ANALYSE AF BARRIERE IDENTIFIKATION AF AKTØRERNES FUNKTION SYSTEMET SYSTEMETS FUNKTIONALITET OG BARRIERER OPSUMMERING KONKLUSION METODEREFLEKSIONER PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE 126 2
5 1. Indledning 1.1 Problemfelt Danmark har sammen med den Europæiske Union, forpligtiget sig til at nedsætte CO 2 udslippet med 8 % inden 2012, igennem Kyoto-aftalen fra 1997 (Kyoto 1998:20). Ud fra byrdefordelingen inden for EU, har Danmark forpligtet sig til at reducere CO 2 udledningen med 21 % i perioden 1990 til 2012 (Finansministeriet 2003:10). Kyoto protokollens formål er at beskytte jordens klima, ved at begrænse og senere reducere mængden af udledte drivhusgasser, herunder CO 2. Kyoto-aftalen opfordrer herigennem de ratificerede lande 1 til at tænke mere energieffektivt. En af tilgangene til dette, er at udfase brugen af bl.a. fossile brændstoffer på længere sigt. På trods af de veltilsigtede hensigter med Kyoto-protokollen, har den ønskede reduktionen af CO2 udledningen ikke fundet sted, da få medlemslande lever op til målsætningerne på nuværende tidspunkt. Dermed er den globale opvarmning til stadighed et verserende problem. Der har de sidste mange år været stor diskussion og uenighed om miljøets tilstand, og dermed også hvorvidt, der skal arbejdes mod en større grad af bæredygtighed på en lang række områder, herunder brugen af energi. Der kommer dagligt rapporter der omhandler den globale opvarmning. Siden dette projekt blev påbegyndt, er der kommet en del rapporter af afgørende betydning for den fremtidige energi og klimapolitik. De mest markante og kritiske rapporter, har været Stern rapporten der blev offentliggjort i oktober 2006, efterfulgt af en rapport fra FN s klimapanel offentliggjort i februar måned. Stern rapporten var udarbejdet på bestilling af den britiske regering, og omhandlede de potentielle økonomiske konsekvenser, den globale opvarmning kan få, hvis ikke der handles øjeblikkeligt. Konklusionen i rapporten var, at jo længere der ventes med at gribe ind, desto sværere og dyrere bliver det at gøre noget. Rapporten opererer med, at der på et globalt plan før eller siden ville komme et tidspunkt, hvor det vil være umuligt at vende den negative udvikling. Stern rapporten udleder endda, at medlemslande i oktober 2006 ( 3
6 ændringer i klimaet som følge af den globale opvarmning, kan få alvorlige konsekvenser for vækst og udvikling (Stern 2006:1ff). Rapporten fra FN's Klimapanel er af forholdsvis samme opfattelse som Stern rapporten. I denne rapport konkluderes det med 90 % sikkerhed, at mennesket selv er i gang med at ændre jordens klima radikalt, og at der nu uomtvisteligt er tale om en global opvarmning eftersom der er målt både stigende hav- og lufttemperaturer. De anerkendte forskere fra 130 lande, der er medlemmer af FN s klimapanel, vurderes at være det nærmeste man kommer en officiel udtalelse (Adger et al. 2007). Hvis det derfor forudsættes, at verdenssamfundet er på vej ind i en energikrise og det globale klima forværres af de brændstoffer der benyttes i dag, virker det umiddelbart som en rationel beslutning at finde alternative energiformer, samt øge implementeringen og funktionaliteten af nuværende alternative energiformer. Dog siger det sig selv, at en udskiftning af den primære energiform, dvs. fossile brændstoffer, kan tage meget lang tid, grundet brændstoffets udbredelse og herigennem vores samfunds dybe afhængighed af det. Vi mener derfor, at det vil være utopi at kunne foretage et skift af energiform over en kort periode. Dette skyldes blandt andet den nuværende infrastruktur af energinettet og det store forbrug af fossilt brændstof til transport. I forbindelse med dette, er blandt andet regeringens afgifter på f.eks. biobrændsel med til at hindre dette skift. Men hvis ikke det fossile brændstof kan udfases over en kort periode, hvorledes kan der så gøres en indsats for at mindske brugen og herved blandt andet mindske CO 2 emissionerne? Der kan foretages markante reduktioner i mængden af energi brugt på hverdagsbasis, da der i forvejen eksisterer mange energibesparende teknologier inden for f.eks. bygge- og transport branchen, som ville kunne implementeres med forholdsvis små omkostninger. Dette kan være med til at forlænge overgangsperioden til alternative energikilder, og derved gøre denne mindre problematisk og omkostningsfuld, da mange af løsningerne ikke vil kræve en total udskiftning af teknologi. Et andet incitament til at tænke alternativt er, at de markedsøkonomiske forhold af den forestående fossile energiknaphed, øjensynligt vil medføre en højere pris på energi, 4
7 hvorfor der blot er en endnu større bevæggrund for at rationalisere. Set fra et nationalt perspektiv, vil det derfor være økonomisk men også politisk hensigtsmæssigt, at lave tiltag der nedsætter energiforbruget. Denne fremtidige knaphed og den eventuelle medførende prisstigning, vil yderligere betyde en langsigtet økonomisk fordel for den enkelte forbruger ved at tænke energieffektivt og derfor ikke i lige så stor grad, være afhængig af de traditionelle energikilder. Dette taget i betragtning, hvor kan der så spares og hvor vil der for alvor kunne opnås resultater? I Danmark er det en kendsgerning at ca. 30 % (192,5 PJ) af den mængde energi der årligt forbruges, bruges i husholdningerne. Ud af de 192,5 PJ gik 159,3 PJ konkret til rumopvarmning hos husholdninger (Energistyrelsen 2006:30). Der skal således tages højde for, at det individuelle forbrug, varierer afhængigt af hustype og opførelsesår. På landsbasis er ca. 75 % af bygningsmassen opført før 1979, hvilket er et skelsættende år, idet energibesparende initiativer for alvor først indfandt sig i det skærpede Bygningsreglement af 1979 (Svendsen 2006:3 & Jensen 2001). Det kan derfor forventes, at et hus opført før 1979 har et markant større energiforbrug, end huse opført herefter. Eftersom dette er en meget stor del af den nuværende bygningsmasse, bør der derfor eksistere en potentiel mulighed for energibesparelse. Ifølge diverse rapporter forventes besparelsespotentialet at være størst i parcelhuse opført i perioden Med dette in mente, finder vi det relevant at undersøge eventuelle metoder til energibesparelse på denne energipost. Der er stort politisk, markeds og forskningsmæssigt fokus på energieffektivitet i byggebranchen, specielt ved nybyggeri, der dog årligt kun udgør 1 % af den samlede byggemasse. Dette synliggøres via mange entreprenører, ingeniører og bygherrers hjemmesider og foldere. Her vægtes og markedsføres energieffektive nybyggerier der både er gode for miljøet og indeklimaet, men som også er billige i drift for ejerne. Der er altså blevet etableret en fælles forståelse og anerkendelse af fordelene ved energieffektivt nybyggeri, både hos forbrugeren og i branchen. 2 Dette vil blive underbygget i afsnit 2, om den eksisterende boligmasse. 5
8 Med et så koncentreret fokus på nybyggeri, frygter vi dog imidlertid at branchen delvist overser allerede eksisterende byggeri, hvor det er vores antagelse, at der er endnu større potentielle energibesparelser. Private husejere der vil foretage energibesparende renoveringer står uden finansiel støtte 3 og uden et, efter vores mening, umiddelbart lige så standardiseret netværk som eksempelvis folk der vil i gang med energirigtigt nybyggeri gør. Med standardiseret netværk menes her, at der ikke på samme måde, er mulighed for at gå til professionelle rådgivere inden for dette område, ud over de lokale håndværkere, som ikke kan forventes at have speciel viden indenfor området. Eller at disse muligheder i hvert fald, efter vores opfattelse, ikke er synlige for den enkelte bruger, på samme måde som f.eks. termoruder har været det for den typiske husejer, der har stået over for en renovering. Dette er endnu et argument for at et fokus på privatejede huse er interessant. Når der bygges et nyt hus, er mulighederne næsten ubegrænsede for hvad den nuværende teknologi kan gøre for energiregnskabet. Der er således mulighed for en reduktion af det normale energiforbrug med % hvis der bygges inden for bygningsreglementets paragraffer om lavenergihuse af type 1 og 2 (Erhvervs- og Byggestyrelse 2006:7). Dette opnås blandt andet ved, bedre isolering, termo- eller energiruder, ventilationsanlæg med varmegenvinding etc. Men kan disse metoder også bruges ved renovering af parcelhuse og hvor stor en besparelse kan eventuelt opnås? Opstår der eventuelt problemer ved brugen af nyere teknologi under renoveringen af et ældre parcelhus? Et problem der til stadighed er et stort fokus på, er om indeklimaet i den eksisterende bebyggelse forringes når husets klimaskærm bliver renoveret. Formålet med at renovere husets klimaskærm er, at gøre denne så tæt som muligt for derigennem at mindske energiforbruget i form af ventilationstab. Huset kan som resultat af dette i mange tilfælde ikke ånde, med dertil følgende problemer såsom høj luftfugtighed og generelt dårligt indeklima etc.. Der har således tidligere og nu, været stor fokus på indeklimaets konsekvens for beboernes helbred, blandt andet i forbindelse med astma og allergi. Her melder spørgsmålet sig, om der ikke eksisterer teknologi der 3 Tidligere har der været mulighed for støtte til forskellige former for renoveringer, herunder installation af ventilationsanlæg. ( Dette berøres nærmere i afsnit 2. 6
9 kan afhjælpe disse problemer samtidig med at der forekommer en nedsættelse af energiforbruget? Vi har i forbindelse med dette undersøgt, hvilke nuværende teknologier der kan nedsætte energiforbruget og samtidig sørge for den nødvendige ventilation der skal til, for at opnå et bedre indeklima. I denne forbindelse virker ventilationsanlæg med varmegenvinding som en mulig løsning. Vi har en hypotese om, at der ved installation af et varmegenindvindende ventilationsanlæg, og de dertil eventuelle nødvendige foranstaltninger 4, er energi at spare på længere sigt. Derigennem er der på sigt en økonomisk gevinst for forbrugeren, samt at installationen af et sådant anlæg kan afhjælpe eventuelle indeklimatiske problemer. Der kan på denne baggrund stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor installationen af et sådan anlæg ikke er fast kutyme, eller mere udbredt? Dette skyldes muligvis forskellige barrierer. Statens Byggeforsknings Institut konkluderer i en rapport fra 2004, Barriere for realisering af energibesparelser i bygninger, der har fokus på barrierer hos forbrugeren, at der hos den ejeren af parcelhuset, er en del barrierer der ikke er af økonomiske eller rationel karakter. I rapporten fokuseres der primært på barrierer som manglende viden, usynliggørelse af energiforbruget og generel træghed hos forbrugeren. (Jensen 2004:5ff) Som løsningsforslag hos forbrugeren beskrives bl.a. øget oplysning fra leverandører af byggekomponenter, administrative økonomiske tiltag og øget synliggørelse af energiforbrug på flere punkter, som mulige tiltag. Som tidligere nævnt, er det vores opfattelse, at der i markedet for nybyggeri i de senere år er kommet langt mere fokus på lavenergibyggeri og at det er sket gennem løbende interaktion mellem forskningsinstitutter, byggebranchen, politikere og forbrugerforeninger/interesseorganisationer, således at mange af de ovennævnte barrierer er overkommet i forbindelse med nybyggeri. Ved nybyggeri er brugen af lavenergiteknologi ved at blive standardiseret og det betragtes nu som legitime alternativer til traditionelle materialer og bygningsmetoder men hvornår forplantes dette til den eksisterende boligmasse, og hvilke barriere er der for en fremskyndelse af denne proces. 4 Dvs. en eventuel efterisolering, udskiftning af vinduer m.m.. Dette vil blive uddybet yderligere i afsnit
10 1.2 Problemstilling Med afsæt i problemfeltet, finder vi det interessant at undersøge muligheden for et øget fokus på energirigtig renovering af parcelhuse i perioden Her tænkes specifikt på brugen af ventilationssystemer med varmegenvinding og de eventuelle forudsætninger for brugen af et sådant system. Med udgangspunkt i ovenstående, ønsker vi at fokusere på en identifikation af barrierer, med henblik på renovering af parcelhuse. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvilke fordele er der ved energirigtig renovering, med henblik på installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding, i parcelhuse fra og hvilke barrierer er der for en eventuel udvikling og implementering af denne energirigtige renovering? For at kunne besvare vores problemformulering, har vi fundet det nødvendigt at opstille følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvilken potentiel energibesparelse og de deraf afledte effekter, er der ved installationen af et ventilationsanlæg med varmgenvinding i parcelhuse fra perioden ? 1a. Hvilke karakteristika gælder for parcelhuse fra , herunder konstruktion, masse, energi og varmeforbrug etc.? 1b. Hvordan virker et ventilations anlæg med varmegenvinding, herunder hvor effektivt et givent anlæg er, og hvilke alternativer findes der til denne løsning? 1c. Hvad er rentabiliteten af en yderligere implementering for forbrugeren og samfundet i forhold til miljø og økonomi? 2. Hvilke barrierer findes der for en yderligere implementering af ventilationsanlæg med varmegenvinding? 8
11 2a. Hvilke aktører findes der med henblik på øget implementering og hvorledes indgår disse i systemet? 2b. Hvilke rammer fungerer systemet under? 2c. Hvilke barrierer kan vi identificere inden for systemet? 9
12 2. Den eksisterende boligmasse 2.1 Indledning Dette afsnit har til formål at gøre det klart, hvorfor en energireduktion i parcelhuse 5 vil være hensigtsmæssig og hvilken periode før 1979 der vil være mest hensigtsmæssig at behandle. Den potentielle energibesparelse kan, af byggetekniske grunde, samt antallet af opførte huse taget i betragtning, ikke være lige stor i alle perioder! Vi vil i afsnittet starte med at fastlægge hvilke periode dette potentiale er størst i. I denne sammenhæng redegøres der for den typiske konstruktionsmåde, for den valgte periode, samt hvor der kan forventes at være energitab i bygningerne fra denne periode. Herefter beskrives det typiske energiforbrug til rum opvarmning, opvarmning af brugsvand, samt emissionsmængden af CO2. Disse tal sammenlignes med gennemsnittet på landsplan. Vi vil derudover behandle udvikling og tendenser i energirigtigt byggeri og renovering. Yderligere vil afsnittet danne grundlag for vores valg af metodisk tilgang til genstandsfeltet, da det beskriver, indenfor hvilke rammer udviklingen i energirigtigt byggeri og renovering er sket. 2.2 Parcelhusene i Danmark Parcelhuset er ubestridt danskernes foretrukne boligform og mere end halvdelen af alle danskere bor i et parcelhus (Lind & Møller 1996). På trods af at parcelhuset er blevet udbredt i Danmark gennem de sidste ca. 150 år, er det først siden 1960 erne at der for alvor skete en markant vækst i mængden af parcelhuse. Der blev i perioden opført ca parcelhuse med et gennemsnitsareal på 146 m 2. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, tegner parcelhusene sig for ca. 55 % af det samlede beboelsesareal i Danmark. Af alt beboeligt bebyggelse der blev opført i perioden , udgjorde parcelhuse hele 72,8 %. 5 Her forstås et fritliggende (en)familiehus med have, beliggende på egen parcel. Parcelhus i vores optik, består primært af typehuse, da der blev opført mange af disse i perioden Med typehus forstås hovedsageligt et hus af præfabrikerede elementer i modsætning til f. eks. en muremestervilla. 10
13 I alt Stuehuse Rækkehuse Etageboliger Parcelhuse I alt Tabel 1: Samlede beboelsesareal af bygningsmassen, fordelt på tidsperioder og bygningstype. Angivet i 1000m 2 stuehus forstås i denne tabel som en del af en gård. (Wittchen 2004:29ff) Parcelhuse fra de forskellige perioder, er bygget ud fra forskellige byggetekniske forudsætninger og således er størrelsen på husene også varierende. Betragtes tallene i tabel 1, fremgår det, at mængden af opførte antal m 2 er størst for perioden , der er således i denne periode m 2 ud af et samlet antal på m 2 parcelhuse. Når den potentielle energibesparelse skal opgøres, er det essentielt at observere antallet af m 2 der skal opvarmes og ikke antallet af opførte boliger, da dette kan resultere i et mindre antal kvadratmeter og derigennem en mindre potentiel besparelsen på varmeregningen. Parcelhusene fra perioden tegner sig for ikke mindre end ca. 18,5 % af det samlede beboelsesareal fordelt på alle bygningstyper og år. Hvis vi betragter parcelhuse alene, udgør perioden omtrent 33 % af samtlige parcelhuse i Danmark. Der kan selvfølgelig argumenteres for, at der ikke kan spares specielt meget energi i et enkeltstående hus fra i forhold til et parcelhus fra før 1930, pga. den oftest sparsomme, eller ikke eksisterende isolering i disse huse (Wittchen 2004:30). Argumentet for at der skal satses på perioden , afgøres af mængden af huse og mængden af kvadratmeter, og ikke indsatsen på det enkelte hus (Wittchen 2004:12). Selv om den individuelle besparelse således vil kunne være større i et hus fra 1930 i forhold til et hus fra 60 erne, vil der på grund af bygget areal være en større samlet potentielbesparelse i huse fra 60 erne og start 70 erne. 11
14 2.2.1 Parcelhuset anno Årene var en del af parcelhusets storhedsperiode, som varede indtil 1980, hvorefter mængden af opførte huse faldt markant. Det danske nationalprodukt blev i løbet af denne periode næsten fordoblet og følgevirkningerne medførte et byggeboom 6. (Lind & Møller 1996:136) Dette konjunkturopsving berøres dog ikke nærmere her. Foruden den forøgede købekraft som bredte sig i Danmark under konjunkturopsvinget, var de daværende skatteregler, en af de faktorer som i særdeleshed var med til at udbrede mængden af huse. Disse forhold gjorde det til en meget god forretning at opføre et parcelhus. (Lind og Møller 1996:138ff) Der skal dog gøres opmærksom på at der var langt flere aspekter i skattereglerne end der fremlægges her, men et yderligere kendskab til disse, vil ikke være af relevans for vores problemstilling 7, hvorfor dette ikke behandles yderligere. Derudover var den generelle inflation på daværende tidspunkt med til at gøre det muligt for langt flere mennesker at købe eget hus. Efterspørgslen på byggeri blev med tiden så stor, at de stigende priser på nybyggeri, også fik de brugte parcelhuse til at stige meget i pris. Byggeriet af parcelhuse kulminerede op til 1973, i forbindelse med udsigten til, at de mange tilskudssystemer stod for fald. I den følgende tid blev tilskudsordningerne gradvist udfaset af staten ækvivalenten var regulativer, som skulle styre tempoet, for den hastigt voksende bygningsmasse. (Lind & Møller 1996:141) Huse opført i den valgte periode er hovedsageligt etplans huse, med en funktionel indretning. Størstedelen af parcelhusene er af samme hustype, og er derfor meget lig hinanden i udførelse og indretning, uden at være egentlige typehuse. (Lind & Møller 1996:173) Opførelsen af typehuse udbredtes ellers voldsomt i denne periode, 6 Der blev i perioden opført ikke mindre end parcelhuse, mod i og i (Lind & Møller:29,76,136). 7 Hvis nærmere kendskab til skattereglerne ønskes, anbefales det at læse i Lind & Møller, 1996, side
15 som følge af en øget industrialisering i byggeriet (Lind & Møller 1996:147,174). Husene skulle leve op til bygningsreglementet af 1961 (BR61) samt bygningsreglementet af 1966 (BR66). En normalt forekommende kuldebro 8 i disse boliger, er den sparsomme isolering i hulmuren i ydervæggene. Denne foreskrives i BR61 samt BR66, at skulle have en tykkelse på 7 cm (Erhvervs- og Byggestyrelsen 1960:65, Erhvervs- og Byggestyrelsen 1966:79). Der forekommer endvidere skydedøre mellem stue og have, i mange af disse huse, hvilket afhængig af materialevalg, kan være med til at forringe evnen til at holde på energien. Blandt andet af denne grund, er glaspartierne en af de store kuldebroer. Vinduerne i et typisk hus fra 1960 erne består oftest af dobbeltglasruder med mellemrum på 7-12 mm, i karme af træ (Erhvervs- og Byggestyrelsen 1960:67, Erhvervs- og Byggestyrelsen 1966:82). Det tidstypiske parcelhus fra 1960 erne har udpræget to forskellige typer af tag om end andre forekommer. Den ene type tag, og samtidig den mest almindelige, er saddeltag med graders hældning. Taget er oftest udført i tegl eller fibercement 9, og loftet er hovedsageligt uudnyttet. Den anden type tag er et såkaldt built-up tag, dvs. et fladt tag med mindre hældning og stort udhæng, oftest udført i tagpap. (Stark 2007). Built-up taget er i og for sig det samme som et fladt tag. Vi ønsker dog at gøre opmærksom på at de fleste built-up tage har rejsning, og derfor ikke er helt flade. Huse med fladt tag fra denne periode, udgør kun 3 % (Lind & Møller 1996:174). Der er som ved ydervæggene, også sparsom isolering ved etageadskillelsen i de tidstypiske parcelhuse (Stark 2007). BR61 foreskriver her en isoleringstykkelse mellem 4-8 cm, afhængigt af etageadskillelsens materiale (Erhvervs- og Byggestyrelsen 1960:66ff). Den typiske fyringsform i disse huse var oliefyr eller elvarme (Stark 2007). Der vil dog være dele af disse hus der er konverteret til fjernvarme. Hvor mange huse der er omfattet af dette, er 8 Kuldebro er den del af konstruktionen, som er dårligere isoleret end de øvrige dele. Et eksempel på en kuldebro kunne være en træstolpe i en isoleret væg. Ifølge Rockwool isolerer denne træstolpe ca. 3 gange dårligere end den stenuld, der findes ved siden af i samme tykkelse. Kuldebroer kan dog også være manglende isolering eller huller i isoleringslaget. ( 9 Fiberarmerede, cementbundne tagplader. Almindeligvis betegnes dette materiale som eternit, som blot er et handelsnavn for plader fremstillet på Eternits fabrikker ( 13
16 dog svært at komme med et realistisk bud på. Man må dog antage at det som resultat af tilslutningspligten jævnfør Varmeforsyningsloven (Energiministeriet 1983: 18 & 19), kan være en væsentlig del af parcelhuse fra perioden der nu opvarmes af fjernvarme. Bygningsreglementet af 1972 og den efterfølgende oliekrise i 1973, medførte øgede krav til isolering og bygningstæthed. Disse faktorer er medbestemmende til, at huse i perioden er relevante at fokusere på i forbindelse med en energirenovering, da huse opført efter 1973 som regel er tættere og bedre isoleret. Denne udvikling fortsætter op gennem tiderne og illustreres ved nedenstående illustrationer over varmetab fordelt på hustyper og bygnings år: 14
17 15
18 Figur 1: varmetab for huse, efter opførelses periode, type af hus og lokation for varmetab, angivet ved p faktor (Wittchen 2004:9ff) Jævnfør ovenstående figur ses det tydeligt hvorledes varmetab reduceres med årene. Således er tabet ved ventilation i perioderne cirka: = 0, = 0, = = 0,38 I ovenstående figur 1 illustrerer varmetabet fordelt på forskellige områder, angivet ved den såkaldte P-faktor. P-faktoren udtrykker varmetabet gennem bygningsdelen i W pr. m² boligareal pr. grad temperaturforskel mellem inde- og udetemperaturen. (Wittchen 2004:9) P-faktoren, er en udregningsmetode, som er velegnet til at lave gennemsnits modeller som er repræsentative for store mængder boliger. 2.3 Energiforbrug og emissioner i boligmassen I og med at vi ønsker at undersøge muligheden for og rentabiliteten i at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, for at minimere energiforbruget, er det essentielt at kortlægge energiforbruget i de undersøgte boliger. I 2005 registrerede 16
19 energistyrelsen et samlet energiforbrug til husholdninger på 192,5 PJ 10 (Energistyrelsen 2006:30). Ud af den samlede mængde energi der blev brugt i 2005, 653 PJ, forbruger husholdningerne derfor næsten 29 %. Et energiforbrug der kun overgås af transportbranchen, der tegner sig for ca. 33 %. (Energistyrelsen 2006 Danmarks Energistrømme). Af de 192,5 PJ der blev brugt i husholdningerne, blev 159,3 PJ brugt til rumopvarmning, dvs. knapt 83 %. På baggrund af at 18,5 % af den samlede bygningsmasse er parcelhuse fra , vil vi kunne estimere at disse huse tilsammen, har brugt ca. 29,5 PJ til rumopvarmning. Vi skal dog med det samme gøre det klart, at der er en stor usikkerhed forbundet med dette resultat idet der i estimatet er forudsat, at alle huse, uanset opførelses år, har samme energiforbrug. Da energiforbruget i huse fra generelt ligger i den højere ende i forhold til den samlede bygningsmasse, må vi derfor antage at forbruget for netop denne del af bygningsmassen, reelt set vil være højere end de 29,5 PJ. Endvidere er en anden usikkerhedsfaktor forbrugsmønstret, da der er stor forskel på om temperaturen i et hus er 21 grader eller 22 grader. Dette forhold kan også virke skævvridende, da energiforbruget på denne måde sagtens kan være større i et nyere hus. Det har desværre vist sig langt sværere at udregne et estimat for den gennemsnitlige brug af energi til opvarmning i husene, end først antaget. Vi har dog kunnet konstatere at et gennemsnitligt parcelhus i Danmark, årligt bruger kwh (netto) til opvarmning alene (Energistyrelsen, Dorthe Liander). Med udgangspunkt i energistatistikken fra 2005, der også udgives af energistyrelsen, har vi dog gennem egne udregninger, kunnet konstatere, at gennemsnittet for dette år har været på kwh 11 (Energistyrelsen 2006:30). Som vi vil komme ind på senere, er en vigtig faktor i energiregnskabet, energien brugt til opvarmning af brugsvand, da der ofte går meget energi tabt i denne proces. Et typisk parcelhus i Danmark bruger årligt ca kwh til opvarmning af brugsvand. Afhængigt af fyringsform, kan dette tal variere. Således bruger huse der opvarmes vha. 10 Dette tal er klimakorrigeret, dvs. at forbruget er korrigeret efter hvor varmt året har været, da vejrlig påvirker hvor stor en mængde energi der bruges til opvarmning (Energistyrelsen 2006:30). 11 I Energistatistikken angives det, at der i 2005 blev brugt ca. 64 GJ til opvarmning i en gennemsnitlig dansk husholdning. Vi har derfor valgt at omregne dette tal til kwh, hvorved de kWh fremkommer. 17
20 fjernvarme ca. 10 % mindre energi, hvorimod oliefyr bruger ca. 10 % mere. (Energistyrelsen, Dorthe Liander). 2.4 Besparelsespotentiale Som det fremgår af de to ovenstående afsnit, bruges der store mængder energi på opvarmning af husholdninger og varmetab, og som følgevirkning udledes der også anseelige mængder CO 2. Derfor er det relevant at give et overblik over hvilket besparelsespotentiale der ligger i den eksisterende boligmasse. Generelt estimeres det, at energiforbruget til varme og ventilation udgør cirka 50 % af det samlede danske energiforbrug og at dette koster omkring 50 milliarder om året. Samtidig er det muligt på nuværende tidspunkt at opnå besparelser på op mod 50 % på disse poster. (Sørensen 2004) Men hvordan ser besparelsespotentialet ud for parcelhuse fra ? Figur 2: varmetab for huse fra perioden , efter type af hus og location for varmetab (Wittchen 2004:9) Ud fra ovenstående figur 2, fremgår det, at posterne ydervægge, gulv og fundament samt ventilation og er årsager til det største varmetab i parcelhuse fra denne periode. 18
Klimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs mere29-03-2011 COAT HOUSE
29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter
Læs mereBilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser
Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger
Læs mereCOATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering
COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereMarkedet for energieffektivisering
Markedet for energieffektivisering Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet Fokusgruppemøde: Energieffektivisering 28.09.2010 TEKNIQ, Paul Bergsøesvej 6, 2600 Glostrup Varmebesparelsepotentiale
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereBeregning af energibesparelser
Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt
Læs mereEnergirenovering. En befolkningsundersøgelse
Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere
Læs mereEnergimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:
SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne
Læs mereJensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om
Læs mereBedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge
Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien
Læs mereDanmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation
Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL
Læs mereAnalyse af energimærker for parcelhuse
Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan
Læs mereDer har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard
Læs mereBBR-nr.: 376-003097 Energimærkning nr.: 100119871 Gyldigt 5 år fra: 07-05-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Læsøvej 9 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-003097 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergirenovering af etagebyggeriet
Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.
Læs mereDybvad- Den energioptimerede landsby. Dybvad. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE
Dybvad- Den energioptimerede landsby Dybvad Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dybvad - Den energioptimerede landsby INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Elmevang 2 Postnr./by: 4970 Rødby BBR-nr.: 360-026892-001 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereBliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen
12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereFremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.
Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 11 Montering af 20 m² solceller på tag 1.625 kwh el 3.300 kr. 60.000 kr.
SIDE 1 AF 61 Adresse: Bjæverskovhusene 2 Postnr./by: 4632 Bjæverskov BBR-nr.: 259-158061-001 Energikonsulent: Kim Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereEnergioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering
Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål
Læs mereNotat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri
Notat om omfattende energirenovering som alternativ til nedrivning og eventuelt nybyggeri Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 2016 J nr. 2016-787 /mra, hlm Som en del
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mereVarmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver
LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Bremavej 003A 4793 Bogø By BBR-nr.: 390-004794 Energikonsulent: Steffen Albrektsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kongeskovvej 9 Postnr./by: 4660 Store Heddinge BBR-nr.: 336-007710 Energikonsulent: Hans Clement Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereEnergy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi
Læs mere15.964 kr./år Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Adresse: Lyngbyvej 49 Postnr./by: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 6 for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Toftevej 037 A 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-688241 nr.: 200025254 Energikonsulent: Per Krag Programversion: EK-Pro, Be06 version
Læs mereIsover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm
Isover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm Rørisolering - en overset guldgrube Det er en udbredt opfattelse af det ikke kan betale sig isolere varmerør og varmtvandsrør. Varmetabet kommer jo bygningen
Læs mereByggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge
Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,
Læs mereIn-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling
In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skjoldsgade 94 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-140618 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06
Læs mereBBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rosenlyparken 13 Postnr./by: 2670 Greve BBR-nr.: 253-125799 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.
SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereJerup - Den energioptimerede landsby. Jerup. Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE
Jerup Den energioptimerede landsby FREDERIKSHAVN KOMMUNE INDHOLD Klimavenlige og miljørigtige huse er moderne 3 Husejere prioriterer økonomi og indeklima 3 Energiforbrug, varme og boligtype 3 FUNKTIONÆRBOLIG
Læs mereTraneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke
Traneparken Gennemgribende energirenovering af 3 boligblokke Artikel bragt i: HVAC Magasinet, Magasin for Klima & Energiteknik, Miljø, Bygningsinstallationer & Netværk. Nr. 11, november 2015, Årgang 51.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nyvej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-006979 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL Byggerådgivning
Læs mereBBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jacob Hansens Vej 51 Postnr./by: 5260 Odense S BBR-nr.: 461-293271 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Ingemanns Alle 175 A 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-154716 nr.: 200037829 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro,
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereBBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dronning Sofies Vej 111 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-015751 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløverbakken 15 Postnr./by: 5672 Broby BBR-nr.: 430-000852 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereEr Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015
Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: energivej 2 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-026904 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereBR15 og kommende krav til varmepumpe
BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND
Læs mereBarrierer for energirenovering af danske parcelhuse
Barrierer for energirenovering af danske parcelhuse Andrea Mortensen Cand.polyt.arch am@civil.aau.dk AAU + Isover www.zeb.aau.dk Conference, August 25, 2010 1/13 Parcelhuse opført indtil 2010: 1.036.568
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Greve Alle 7 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-023231-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereEnergiforbrug og -besparelser
Notat Energiforbrug og -besparelser Energiforbrug og -besparelser... 2 Besparelsespotentialet... 2 Varmetab gennem klimaskærmen... 3 Energibalance for boliger... 6 Potentielle energibesparelser... 8 Data
Læs mereLavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Spjellerupvej 7 Postnr./by: 4653 Karise BBR-nr.: 320-008663 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 for følgende ejendom: Adresse: Møllevej 25 Postnr./by: 4990 Sakskøbing BBR-nr.: 376-019222 nr.: 100205091 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereBondehuset. Energirigtig
Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet
Læs mereBBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEnergimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereBBR-nr.: 376-001355 Energimærkning nr.: 100126271 Gyldigt 5 år fra: 03-07-2009 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vestensborg Alle 23 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001355 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lynghøjen 031 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-162436 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereBBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereBBR-nr.: 851-033602 Energimærkning nr.: 200004243 Gyldigt 5 år fra: 04-01-2008 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Beatesmindevej 6 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-033602 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereDFM Gå-hjem møde 7. november 2007
DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Liljevej 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj BBR-nr.: 306-012220-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereNyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kløvervænget 001 Postnr./by: 4863 Eskilstrup BBR-nr.: 376-013843 Energikonsulent: Preben Funch Hallberg Programversion: EK-Pro, Be06 version 4
Læs mereBehov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi
Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Oversigt Status energibesparelser 2006 Behov for bredere tilgang til energibesparelser i bygninger Status påp VE-krav
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ravnsbjerg 28 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-107658 Energikonsulent: Henning Heiner Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:
Læs mereBBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Henri Birch Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Virum Vandvej 18A Postnr./by: 2830 Virum BBR-nr.: 173-196261 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereDe angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.
SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Brannersvej 1A 2920 Charlottenlund BBR-nr.: 157-016962-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEnergirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012
Energirenovering af bygninger Borups højskole 23. april 2012 Videncenter for energibesparelser i bygninger v/vagn Holk Lauridsen De næste 30 min. Kort introduktion til Videncentret Hvor langt er vi? Hvad
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tværvej 4 Postnr./by: 4891 Toreby L BBR-nr.: 376-007204 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Frederik
Læs mereEnergimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:
SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mere