Energirigtig renovering - et projekt om implementering af ventilationsanlæg med varmegenvinding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energirigtig renovering - et projekt om implementering af ventilationsanlæg med varmegenvinding"

Transkript

1 Energirigtig renovering - et projekt om implementering af ventilationsanlæg med varmegenvinding Udarbejdet af: Peter Westergaard Bentzen, Jacob Ipsen Hansen & Christian Rahbek Vejledere: Bo Elling & Bent Søndergaard Roskilde Universitetscenter, TekSam, 1. Dobbeltmodul 2006/2007

2 Resume Projektet undersøger mulighederne for et øget fokus på energirigtig renovering af parcelhuse fra perioden Der tages specifikt udgangspunkt i brugen af ventilationssystemer med varmegenvinding og de eventuelle forudsætninger der er for brugen af denne teknologi. Der foretages en analyse med henblik på at undersøge rentabiliteten af en fuld implementering af teknologien i den afgrænsede boligmasse. Med udgangspunkt i ovenstående, vil der i projektet yderligere blive fokuseret på en identifikation af barrierer, med henblik på renovering af parcelhuse. Abstract This project explores the possibilities of energy efficient renovation, concerning privately owned housing from the period of The specific focus in this project is on the use of ventilation system with heat recycling abilities and the prerequisites that might be for the use of these systems. An analysis concerning the cost effectiveness of a full implementation of the technology, in the defined housing stock will be conducted. Furthermore the project focuses on an identification of barriers that might hamper the renovation of private owned houses. Description Kilde, forside billede: Nilan 2005:19

3 1. INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMSTILLING 8 2. DEN EKSISTERENDE BOLIGMASSE INDLEDNING PARCELHUSENE I DANMARK PARCELHUSET ANNO ENERGIFORBRUG OG EMISSIONER I BOLIGMASSEN BESPARELSESPOTENTIALE UDVIKLING OG TENDENSER I ENERGIRIGTIGT BYGGERI OG RENOVERING METODE FORSTÅELSESRAMME AFGRÆNSNING ANALYSESTRATEGI DEN POTENTIELLE ENERGIBESPARELSE VALG OG FRAVALG AF METODE OPERATIONALISERING AF FEASIBILITY METODEN OG DENS BEGREBER KVANTITATIV EMPIRIINDSAMLING ANALYSE AF BARRIERER ANALYSEMETODE VALG OG FRAVALG AF METODE SEKTORIELT INNOVATIONS SYSTEM (SIS) OPERATIONALISERING AF SIS ANALYSE METODE KVALITATIV EMPIRIINDSAMLING AKTØRVALG KILDEKRITIK VENTILATIONSANLÆG MED VARMEGENVINDING INDLEDNING VENTILATIONSANLÆG MED VARMEGENVINDING VALG AF ANLÆGSTYPE TIL VIDERE ENERGIANALYSE ØKONOMI, DRIFT OG EFFEKT BEHOV FOR HELHEDSTÆNKNING INDEKLIMA ALTERNATIVE LØSNINGER OPSUMMERING DEN POTENTIELLE ENERGIBESPARELSE INDLEDNING DE PRAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER 70 1

4 5.3 ENERGI- OG MILJØEFFEKT ØKONOMI OPSUMMERING AF GENNEMGANG AF DEN POTENTIELLE ENERGIBESPARELSE ANALYSE AF BARRIERE IDENTIFIKATION AF AKTØRERNES FUNKTION SYSTEMET SYSTEMETS FUNKTIONALITET OG BARRIERER OPSUMMERING KONKLUSION METODEREFLEKSIONER PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE 126 2

5 1. Indledning 1.1 Problemfelt Danmark har sammen med den Europæiske Union, forpligtiget sig til at nedsætte CO 2 udslippet med 8 % inden 2012, igennem Kyoto-aftalen fra 1997 (Kyoto 1998:20). Ud fra byrdefordelingen inden for EU, har Danmark forpligtet sig til at reducere CO 2 udledningen med 21 % i perioden 1990 til 2012 (Finansministeriet 2003:10). Kyoto protokollens formål er at beskytte jordens klima, ved at begrænse og senere reducere mængden af udledte drivhusgasser, herunder CO 2. Kyoto-aftalen opfordrer herigennem de ratificerede lande 1 til at tænke mere energieffektivt. En af tilgangene til dette, er at udfase brugen af bl.a. fossile brændstoffer på længere sigt. På trods af de veltilsigtede hensigter med Kyoto-protokollen, har den ønskede reduktionen af CO2 udledningen ikke fundet sted, da få medlemslande lever op til målsætningerne på nuværende tidspunkt. Dermed er den globale opvarmning til stadighed et verserende problem. Der har de sidste mange år været stor diskussion og uenighed om miljøets tilstand, og dermed også hvorvidt, der skal arbejdes mod en større grad af bæredygtighed på en lang række områder, herunder brugen af energi. Der kommer dagligt rapporter der omhandler den globale opvarmning. Siden dette projekt blev påbegyndt, er der kommet en del rapporter af afgørende betydning for den fremtidige energi og klimapolitik. De mest markante og kritiske rapporter, har været Stern rapporten der blev offentliggjort i oktober 2006, efterfulgt af en rapport fra FN s klimapanel offentliggjort i februar måned. Stern rapporten var udarbejdet på bestilling af den britiske regering, og omhandlede de potentielle økonomiske konsekvenser, den globale opvarmning kan få, hvis ikke der handles øjeblikkeligt. Konklusionen i rapporten var, at jo længere der ventes med at gribe ind, desto sværere og dyrere bliver det at gøre noget. Rapporten opererer med, at der på et globalt plan før eller siden ville komme et tidspunkt, hvor det vil være umuligt at vende den negative udvikling. Stern rapporten udleder endda, at medlemslande i oktober 2006 (http://unfccc.int/files/essential_background/kyoto_protocol/application/pdf/kpstats.pdf). 3

6 ændringer i klimaet som følge af den globale opvarmning, kan få alvorlige konsekvenser for vækst og udvikling (Stern 2006:1ff). Rapporten fra FN's Klimapanel er af forholdsvis samme opfattelse som Stern rapporten. I denne rapport konkluderes det med 90 % sikkerhed, at mennesket selv er i gang med at ændre jordens klima radikalt, og at der nu uomtvisteligt er tale om en global opvarmning eftersom der er målt både stigende hav- og lufttemperaturer. De anerkendte forskere fra 130 lande, der er medlemmer af FN s klimapanel, vurderes at være det nærmeste man kommer en officiel udtalelse (Adger et al. 2007). Hvis det derfor forudsættes, at verdenssamfundet er på vej ind i en energikrise og det globale klima forværres af de brændstoffer der benyttes i dag, virker det umiddelbart som en rationel beslutning at finde alternative energiformer, samt øge implementeringen og funktionaliteten af nuværende alternative energiformer. Dog siger det sig selv, at en udskiftning af den primære energiform, dvs. fossile brændstoffer, kan tage meget lang tid, grundet brændstoffets udbredelse og herigennem vores samfunds dybe afhængighed af det. Vi mener derfor, at det vil være utopi at kunne foretage et skift af energiform over en kort periode. Dette skyldes blandt andet den nuværende infrastruktur af energinettet og det store forbrug af fossilt brændstof til transport. I forbindelse med dette, er blandt andet regeringens afgifter på f.eks. biobrændsel med til at hindre dette skift. Men hvis ikke det fossile brændstof kan udfases over en kort periode, hvorledes kan der så gøres en indsats for at mindske brugen og herved blandt andet mindske CO 2 emissionerne? Der kan foretages markante reduktioner i mængden af energi brugt på hverdagsbasis, da der i forvejen eksisterer mange energibesparende teknologier inden for f.eks. bygge- og transport branchen, som ville kunne implementeres med forholdsvis små omkostninger. Dette kan være med til at forlænge overgangsperioden til alternative energikilder, og derved gøre denne mindre problematisk og omkostningsfuld, da mange af løsningerne ikke vil kræve en total udskiftning af teknologi. Et andet incitament til at tænke alternativt er, at de markedsøkonomiske forhold af den forestående fossile energiknaphed, øjensynligt vil medføre en højere pris på energi, 4

7 hvorfor der blot er en endnu større bevæggrund for at rationalisere. Set fra et nationalt perspektiv, vil det derfor være økonomisk men også politisk hensigtsmæssigt, at lave tiltag der nedsætter energiforbruget. Denne fremtidige knaphed og den eventuelle medførende prisstigning, vil yderligere betyde en langsigtet økonomisk fordel for den enkelte forbruger ved at tænke energieffektivt og derfor ikke i lige så stor grad, være afhængig af de traditionelle energikilder. Dette taget i betragtning, hvor kan der så spares og hvor vil der for alvor kunne opnås resultater? I Danmark er det en kendsgerning at ca. 30 % (192,5 PJ) af den mængde energi der årligt forbruges, bruges i husholdningerne. Ud af de 192,5 PJ gik 159,3 PJ konkret til rumopvarmning hos husholdninger (Energistyrelsen 2006:30). Der skal således tages højde for, at det individuelle forbrug, varierer afhængigt af hustype og opførelsesår. På landsbasis er ca. 75 % af bygningsmassen opført før 1979, hvilket er et skelsættende år, idet energibesparende initiativer for alvor først indfandt sig i det skærpede Bygningsreglement af 1979 (Svendsen 2006:3 & Jensen 2001). Det kan derfor forventes, at et hus opført før 1979 har et markant større energiforbrug, end huse opført herefter. Eftersom dette er en meget stor del af den nuværende bygningsmasse, bør der derfor eksistere en potentiel mulighed for energibesparelse. Ifølge diverse rapporter forventes besparelsespotentialet at være størst i parcelhuse opført i perioden Med dette in mente, finder vi det relevant at undersøge eventuelle metoder til energibesparelse på denne energipost. Der er stort politisk, markeds og forskningsmæssigt fokus på energieffektivitet i byggebranchen, specielt ved nybyggeri, der dog årligt kun udgør 1 % af den samlede byggemasse. Dette synliggøres via mange entreprenører, ingeniører og bygherrers hjemmesider og foldere. Her vægtes og markedsføres energieffektive nybyggerier der både er gode for miljøet og indeklimaet, men som også er billige i drift for ejerne. Der er altså blevet etableret en fælles forståelse og anerkendelse af fordelene ved energieffektivt nybyggeri, både hos forbrugeren og i branchen. 2 Dette vil blive underbygget i afsnit 2, om den eksisterende boligmasse. 5

8 Med et så koncentreret fokus på nybyggeri, frygter vi dog imidlertid at branchen delvist overser allerede eksisterende byggeri, hvor det er vores antagelse, at der er endnu større potentielle energibesparelser. Private husejere der vil foretage energibesparende renoveringer står uden finansiel støtte 3 og uden et, efter vores mening, umiddelbart lige så standardiseret netværk som eksempelvis folk der vil i gang med energirigtigt nybyggeri gør. Med standardiseret netværk menes her, at der ikke på samme måde, er mulighed for at gå til professionelle rådgivere inden for dette område, ud over de lokale håndværkere, som ikke kan forventes at have speciel viden indenfor området. Eller at disse muligheder i hvert fald, efter vores opfattelse, ikke er synlige for den enkelte bruger, på samme måde som f.eks. termoruder har været det for den typiske husejer, der har stået over for en renovering. Dette er endnu et argument for at et fokus på privatejede huse er interessant. Når der bygges et nyt hus, er mulighederne næsten ubegrænsede for hvad den nuværende teknologi kan gøre for energiregnskabet. Der er således mulighed for en reduktion af det normale energiforbrug med % hvis der bygges inden for bygningsreglementets paragraffer om lavenergihuse af type 1 og 2 (Erhvervs- og Byggestyrelse 2006:7). Dette opnås blandt andet ved, bedre isolering, termo- eller energiruder, ventilationsanlæg med varmegenvinding etc. Men kan disse metoder også bruges ved renovering af parcelhuse og hvor stor en besparelse kan eventuelt opnås? Opstår der eventuelt problemer ved brugen af nyere teknologi under renoveringen af et ældre parcelhus? Et problem der til stadighed er et stort fokus på, er om indeklimaet i den eksisterende bebyggelse forringes når husets klimaskærm bliver renoveret. Formålet med at renovere husets klimaskærm er, at gøre denne så tæt som muligt for derigennem at mindske energiforbruget i form af ventilationstab. Huset kan som resultat af dette i mange tilfælde ikke ånde, med dertil følgende problemer såsom høj luftfugtighed og generelt dårligt indeklima etc.. Der har således tidligere og nu, været stor fokus på indeklimaets konsekvens for beboernes helbred, blandt andet i forbindelse med astma og allergi. Her melder spørgsmålet sig, om der ikke eksisterer teknologi der 3 Tidligere har der været mulighed for støtte til forskellige former for renoveringer, herunder installation af ventilationsanlæg. (www.varmepumpeinfo.dk/8403) Dette berøres nærmere i afsnit 2. 6

9 kan afhjælpe disse problemer samtidig med at der forekommer en nedsættelse af energiforbruget? Vi har i forbindelse med dette undersøgt, hvilke nuværende teknologier der kan nedsætte energiforbruget og samtidig sørge for den nødvendige ventilation der skal til, for at opnå et bedre indeklima. I denne forbindelse virker ventilationsanlæg med varmegenvinding som en mulig løsning. Vi har en hypotese om, at der ved installation af et varmegenindvindende ventilationsanlæg, og de dertil eventuelle nødvendige foranstaltninger 4, er energi at spare på længere sigt. Derigennem er der på sigt en økonomisk gevinst for forbrugeren, samt at installationen af et sådant anlæg kan afhjælpe eventuelle indeklimatiske problemer. Der kan på denne baggrund stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor installationen af et sådan anlæg ikke er fast kutyme, eller mere udbredt? Dette skyldes muligvis forskellige barrierer. Statens Byggeforsknings Institut konkluderer i en rapport fra 2004, Barriere for realisering af energibesparelser i bygninger, der har fokus på barrierer hos forbrugeren, at der hos den ejeren af parcelhuset, er en del barrierer der ikke er af økonomiske eller rationel karakter. I rapporten fokuseres der primært på barrierer som manglende viden, usynliggørelse af energiforbruget og generel træghed hos forbrugeren. (Jensen 2004:5ff) Som løsningsforslag hos forbrugeren beskrives bl.a. øget oplysning fra leverandører af byggekomponenter, administrative økonomiske tiltag og øget synliggørelse af energiforbrug på flere punkter, som mulige tiltag. Som tidligere nævnt, er det vores opfattelse, at der i markedet for nybyggeri i de senere år er kommet langt mere fokus på lavenergibyggeri og at det er sket gennem løbende interaktion mellem forskningsinstitutter, byggebranchen, politikere og forbrugerforeninger/interesseorganisationer, således at mange af de ovennævnte barrierer er overkommet i forbindelse med nybyggeri. Ved nybyggeri er brugen af lavenergiteknologi ved at blive standardiseret og det betragtes nu som legitime alternativer til traditionelle materialer og bygningsmetoder men hvornår forplantes dette til den eksisterende boligmasse, og hvilke barriere er der for en fremskyndelse af denne proces. 4 Dvs. en eventuel efterisolering, udskiftning af vinduer m.m.. Dette vil blive uddybet yderligere i afsnit

10 1.2 Problemstilling Med afsæt i problemfeltet, finder vi det interessant at undersøge muligheden for et øget fokus på energirigtig renovering af parcelhuse i perioden Her tænkes specifikt på brugen af ventilationssystemer med varmegenvinding og de eventuelle forudsætninger for brugen af et sådant system. Med udgangspunkt i ovenstående, ønsker vi at fokusere på en identifikation af barrierer, med henblik på renovering af parcelhuse. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Hvilke fordele er der ved energirigtig renovering, med henblik på installation af ventilationsanlæg med varmegenvinding, i parcelhuse fra og hvilke barrierer er der for en eventuel udvikling og implementering af denne energirigtige renovering? For at kunne besvare vores problemformulering, har vi fundet det nødvendigt at opstille følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvilken potentiel energibesparelse og de deraf afledte effekter, er der ved installationen af et ventilationsanlæg med varmgenvinding i parcelhuse fra perioden ? 1a. Hvilke karakteristika gælder for parcelhuse fra , herunder konstruktion, masse, energi og varmeforbrug etc.? 1b. Hvordan virker et ventilations anlæg med varmegenvinding, herunder hvor effektivt et givent anlæg er, og hvilke alternativer findes der til denne løsning? 1c. Hvad er rentabiliteten af en yderligere implementering for forbrugeren og samfundet i forhold til miljø og økonomi? 2. Hvilke barrierer findes der for en yderligere implementering af ventilationsanlæg med varmegenvinding? 8

11 2a. Hvilke aktører findes der med henblik på øget implementering og hvorledes indgår disse i systemet? 2b. Hvilke rammer fungerer systemet under? 2c. Hvilke barrierer kan vi identificere inden for systemet? 9

12 2. Den eksisterende boligmasse 2.1 Indledning Dette afsnit har til formål at gøre det klart, hvorfor en energireduktion i parcelhuse 5 vil være hensigtsmæssig og hvilken periode før 1979 der vil være mest hensigtsmæssig at behandle. Den potentielle energibesparelse kan, af byggetekniske grunde, samt antallet af opførte huse taget i betragtning, ikke være lige stor i alle perioder! Vi vil i afsnittet starte med at fastlægge hvilke periode dette potentiale er størst i. I denne sammenhæng redegøres der for den typiske konstruktionsmåde, for den valgte periode, samt hvor der kan forventes at være energitab i bygningerne fra denne periode. Herefter beskrives det typiske energiforbrug til rum opvarmning, opvarmning af brugsvand, samt emissionsmængden af CO2. Disse tal sammenlignes med gennemsnittet på landsplan. Vi vil derudover behandle udvikling og tendenser i energirigtigt byggeri og renovering. Yderligere vil afsnittet danne grundlag for vores valg af metodisk tilgang til genstandsfeltet, da det beskriver, indenfor hvilke rammer udviklingen i energirigtigt byggeri og renovering er sket. 2.2 Parcelhusene i Danmark Parcelhuset er ubestridt danskernes foretrukne boligform og mere end halvdelen af alle danskere bor i et parcelhus (Lind & Møller 1996). På trods af at parcelhuset er blevet udbredt i Danmark gennem de sidste ca. 150 år, er det først siden 1960 erne at der for alvor skete en markant vækst i mængden af parcelhuse. Der blev i perioden opført ca parcelhuse med et gennemsnitsareal på 146 m 2. Som det fremgår af nedenstående tabel 1, tegner parcelhusene sig for ca. 55 % af det samlede beboelsesareal i Danmark. Af alt beboeligt bebyggelse der blev opført i perioden , udgjorde parcelhuse hele 72,8 %. 5 Her forstås et fritliggende (en)familiehus med have, beliggende på egen parcel. Parcelhus i vores optik, består primært af typehuse, da der blev opført mange af disse i perioden Med typehus forstås hovedsageligt et hus af præfabrikerede elementer i modsætning til f. eks. en muremestervilla. 10

13 I alt Stuehuse Rækkehuse Etageboliger Parcelhuse I alt Tabel 1: Samlede beboelsesareal af bygningsmassen, fordelt på tidsperioder og bygningstype. Angivet i 1000m 2 stuehus forstås i denne tabel som en del af en gård. (Wittchen 2004:29ff) Parcelhuse fra de forskellige perioder, er bygget ud fra forskellige byggetekniske forudsætninger og således er størrelsen på husene også varierende. Betragtes tallene i tabel 1, fremgår det, at mængden af opførte antal m 2 er størst for perioden , der er således i denne periode m 2 ud af et samlet antal på m 2 parcelhuse. Når den potentielle energibesparelse skal opgøres, er det essentielt at observere antallet af m 2 der skal opvarmes og ikke antallet af opførte boliger, da dette kan resultere i et mindre antal kvadratmeter og derigennem en mindre potentiel besparelsen på varmeregningen. Parcelhusene fra perioden tegner sig for ikke mindre end ca. 18,5 % af det samlede beboelsesareal fordelt på alle bygningstyper og år. Hvis vi betragter parcelhuse alene, udgør perioden omtrent 33 % af samtlige parcelhuse i Danmark. Der kan selvfølgelig argumenteres for, at der ikke kan spares specielt meget energi i et enkeltstående hus fra i forhold til et parcelhus fra før 1930, pga. den oftest sparsomme, eller ikke eksisterende isolering i disse huse (Wittchen 2004:30). Argumentet for at der skal satses på perioden , afgøres af mængden af huse og mængden af kvadratmeter, og ikke indsatsen på det enkelte hus (Wittchen 2004:12). Selv om den individuelle besparelse således vil kunne være større i et hus fra 1930 i forhold til et hus fra 60 erne, vil der på grund af bygget areal være en større samlet potentielbesparelse i huse fra 60 erne og start 70 erne. 11

14 2.2.1 Parcelhuset anno Årene var en del af parcelhusets storhedsperiode, som varede indtil 1980, hvorefter mængden af opførte huse faldt markant. Det danske nationalprodukt blev i løbet af denne periode næsten fordoblet og følgevirkningerne medførte et byggeboom 6. (Lind & Møller 1996:136) Dette konjunkturopsving berøres dog ikke nærmere her. Foruden den forøgede købekraft som bredte sig i Danmark under konjunkturopsvinget, var de daværende skatteregler, en af de faktorer som i særdeleshed var med til at udbrede mængden af huse. Disse forhold gjorde det til en meget god forretning at opføre et parcelhus. (Lind og Møller 1996:138ff) Der skal dog gøres opmærksom på at der var langt flere aspekter i skattereglerne end der fremlægges her, men et yderligere kendskab til disse, vil ikke være af relevans for vores problemstilling 7, hvorfor dette ikke behandles yderligere. Derudover var den generelle inflation på daværende tidspunkt med til at gøre det muligt for langt flere mennesker at købe eget hus. Efterspørgslen på byggeri blev med tiden så stor, at de stigende priser på nybyggeri, også fik de brugte parcelhuse til at stige meget i pris. Byggeriet af parcelhuse kulminerede op til 1973, i forbindelse med udsigten til, at de mange tilskudssystemer stod for fald. I den følgende tid blev tilskudsordningerne gradvist udfaset af staten ækvivalenten var regulativer, som skulle styre tempoet, for den hastigt voksende bygningsmasse. (Lind & Møller 1996:141) Huse opført i den valgte periode er hovedsageligt etplans huse, med en funktionel indretning. Størstedelen af parcelhusene er af samme hustype, og er derfor meget lig hinanden i udførelse og indretning, uden at være egentlige typehuse. (Lind & Møller 1996:173) Opførelsen af typehuse udbredtes ellers voldsomt i denne periode, 6 Der blev i perioden opført ikke mindre end parcelhuse, mod i og i (Lind & Møller:29,76,136). 7 Hvis nærmere kendskab til skattereglerne ønskes, anbefales det at læse i Lind & Møller, 1996, side

15 som følge af en øget industrialisering i byggeriet (Lind & Møller 1996:147,174). Husene skulle leve op til bygningsreglementet af 1961 (BR61) samt bygningsreglementet af 1966 (BR66). En normalt forekommende kuldebro 8 i disse boliger, er den sparsomme isolering i hulmuren i ydervæggene. Denne foreskrives i BR61 samt BR66, at skulle have en tykkelse på 7 cm (Erhvervs- og Byggestyrelsen 1960:65, Erhvervs- og Byggestyrelsen 1966:79). Der forekommer endvidere skydedøre mellem stue og have, i mange af disse huse, hvilket afhængig af materialevalg, kan være med til at forringe evnen til at holde på energien. Blandt andet af denne grund, er glaspartierne en af de store kuldebroer. Vinduerne i et typisk hus fra 1960 erne består oftest af dobbeltglasruder med mellemrum på 7-12 mm, i karme af træ (Erhvervs- og Byggestyrelsen 1960:67, Erhvervs- og Byggestyrelsen 1966:82). Det tidstypiske parcelhus fra 1960 erne har udpræget to forskellige typer af tag om end andre forekommer. Den ene type tag, og samtidig den mest almindelige, er saddeltag med graders hældning. Taget er oftest udført i tegl eller fibercement 9, og loftet er hovedsageligt uudnyttet. Den anden type tag er et såkaldt built-up tag, dvs. et fladt tag med mindre hældning og stort udhæng, oftest udført i tagpap. (Stark 2007). Built-up taget er i og for sig det samme som et fladt tag. Vi ønsker dog at gøre opmærksom på at de fleste built-up tage har rejsning, og derfor ikke er helt flade. Huse med fladt tag fra denne periode, udgør kun 3 % (Lind & Møller 1996:174). Der er som ved ydervæggene, også sparsom isolering ved etageadskillelsen i de tidstypiske parcelhuse (Stark 2007). BR61 foreskriver her en isoleringstykkelse mellem 4-8 cm, afhængigt af etageadskillelsens materiale (Erhvervs- og Byggestyrelsen 1960:66ff). Den typiske fyringsform i disse huse var oliefyr eller elvarme (Stark 2007). Der vil dog være dele af disse hus der er konverteret til fjernvarme. Hvor mange huse der er omfattet af dette, er 8 Kuldebro er den del af konstruktionen, som er dårligere isoleret end de øvrige dele. Et eksempel på en kuldebro kunne være en træstolpe i en isoleret væg. Ifølge Rockwool isolerer denne træstolpe ca. 3 gange dårligere end den stenuld, der findes ved siden af i samme tykkelse. Kuldebroer kan dog også være manglende isolering eller huller i isoleringslaget. (http://www.rockwool.dk/sw36243.asp) 9 Fiberarmerede, cementbundne tagplader. Almindeligvis betegnes dette materiale som eternit, som blot er et handelsnavn for plader fremstillet på Eternits fabrikker (http://www.teknologisk.dk/byggeri/6444). 13

16 dog svært at komme med et realistisk bud på. Man må dog antage at det som resultat af tilslutningspligten jævnfør Varmeforsyningsloven (Energiministeriet 1983: 18 & 19), kan være en væsentlig del af parcelhuse fra perioden der nu opvarmes af fjernvarme. Bygningsreglementet af 1972 og den efterfølgende oliekrise i 1973, medførte øgede krav til isolering og bygningstæthed. Disse faktorer er medbestemmende til, at huse i perioden er relevante at fokusere på i forbindelse med en energirenovering, da huse opført efter 1973 som regel er tættere og bedre isoleret. Denne udvikling fortsætter op gennem tiderne og illustreres ved nedenstående illustrationer over varmetab fordelt på hustyper og bygnings år: 14

17 15

18 Figur 1: varmetab for huse, efter opførelses periode, type af hus og lokation for varmetab, angivet ved p faktor (Wittchen 2004:9ff) Jævnfør ovenstående figur ses det tydeligt hvorledes varmetab reduceres med årene. Således er tabet ved ventilation i perioderne cirka: = 0, = 0, = = 0,38 I ovenstående figur 1 illustrerer varmetabet fordelt på forskellige områder, angivet ved den såkaldte P-faktor. P-faktoren udtrykker varmetabet gennem bygningsdelen i W pr. m² boligareal pr. grad temperaturforskel mellem inde- og udetemperaturen. (Wittchen 2004:9) P-faktoren, er en udregningsmetode, som er velegnet til at lave gennemsnits modeller som er repræsentative for store mængder boliger. 2.3 Energiforbrug og emissioner i boligmassen I og med at vi ønsker at undersøge muligheden for og rentabiliteten i at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, for at minimere energiforbruget, er det essentielt at kortlægge energiforbruget i de undersøgte boliger. I 2005 registrerede 16

19 energistyrelsen et samlet energiforbrug til husholdninger på 192,5 PJ 10 (Energistyrelsen 2006:30). Ud af den samlede mængde energi der blev brugt i 2005, 653 PJ, forbruger husholdningerne derfor næsten 29 %. Et energiforbrug der kun overgås af transportbranchen, der tegner sig for ca. 33 %. (Energistyrelsen 2006 Danmarks Energistrømme). Af de 192,5 PJ der blev brugt i husholdningerne, blev 159,3 PJ brugt til rumopvarmning, dvs. knapt 83 %. På baggrund af at 18,5 % af den samlede bygningsmasse er parcelhuse fra , vil vi kunne estimere at disse huse tilsammen, har brugt ca. 29,5 PJ til rumopvarmning. Vi skal dog med det samme gøre det klart, at der er en stor usikkerhed forbundet med dette resultat idet der i estimatet er forudsat, at alle huse, uanset opførelses år, har samme energiforbrug. Da energiforbruget i huse fra generelt ligger i den højere ende i forhold til den samlede bygningsmasse, må vi derfor antage at forbruget for netop denne del af bygningsmassen, reelt set vil være højere end de 29,5 PJ. Endvidere er en anden usikkerhedsfaktor forbrugsmønstret, da der er stor forskel på om temperaturen i et hus er 21 grader eller 22 grader. Dette forhold kan også virke skævvridende, da energiforbruget på denne måde sagtens kan være større i et nyere hus. Det har desværre vist sig langt sværere at udregne et estimat for den gennemsnitlige brug af energi til opvarmning i husene, end først antaget. Vi har dog kunnet konstatere at et gennemsnitligt parcelhus i Danmark, årligt bruger kwh (netto) til opvarmning alene (Energistyrelsen, Dorthe Liander). Med udgangspunkt i energistatistikken fra 2005, der også udgives af energistyrelsen, har vi dog gennem egne udregninger, kunnet konstatere, at gennemsnittet for dette år har været på kwh 11 (Energistyrelsen 2006:30). Som vi vil komme ind på senere, er en vigtig faktor i energiregnskabet, energien brugt til opvarmning af brugsvand, da der ofte går meget energi tabt i denne proces. Et typisk parcelhus i Danmark bruger årligt ca kwh til opvarmning af brugsvand. Afhængigt af fyringsform, kan dette tal variere. Således bruger huse der opvarmes vha. 10 Dette tal er klimakorrigeret, dvs. at forbruget er korrigeret efter hvor varmt året har været, da vejrlig påvirker hvor stor en mængde energi der bruges til opvarmning (Energistyrelsen 2006:30). 11 I Energistatistikken angives det, at der i 2005 blev brugt ca. 64 GJ til opvarmning i en gennemsnitlig dansk husholdning. Vi har derfor valgt at omregne dette tal til kwh, hvorved de kWh fremkommer. 17

20 fjernvarme ca. 10 % mindre energi, hvorimod oliefyr bruger ca. 10 % mere. (Energistyrelsen, Dorthe Liander). 2.4 Besparelsespotentiale Som det fremgår af de to ovenstående afsnit, bruges der store mængder energi på opvarmning af husholdninger og varmetab, og som følgevirkning udledes der også anseelige mængder CO 2. Derfor er det relevant at give et overblik over hvilket besparelsespotentiale der ligger i den eksisterende boligmasse. Generelt estimeres det, at energiforbruget til varme og ventilation udgør cirka 50 % af det samlede danske energiforbrug og at dette koster omkring 50 milliarder om året. Samtidig er det muligt på nuværende tidspunkt at opnå besparelser på op mod 50 % på disse poster. (Sørensen 2004) Men hvordan ser besparelsespotentialet ud for parcelhuse fra ? Figur 2: varmetab for huse fra perioden , efter type af hus og location for varmetab (Wittchen 2004:9) Ud fra ovenstående figur 2, fremgår det, at posterne ydervægge, gulv og fundament samt ventilation og er årsager til det største varmetab i parcelhuse fra denne periode. 18

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Østvænget 97A 7490 Avlum BBR-nr.: 657-902875 Energikonsulent: Mogens Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 376-004533 Energimærkning nr.: 100064773 Gyldigt 5 år fra: 04-02-2008 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Firma: RL Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevej 2 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-004533 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nykøbingvej 160 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-022663 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

By og Byg Dokumentation 057 Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger

By og Byg Dokumentation 057 Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger By og Byg Dokumentation 57 Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger Vurdering af potentialet for varmebesparelser i eksisterende boliger Kim B. Wittchen By og Byg Dokumentation

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang

Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering af daginstitutioner er i fuld gang Danmarks mest ambitiøse energirenovering Høje-Taastrup Kommune energirenoverer 27 daginstitutioner til superlavenergi-niveau.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49.

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Udvendig isolering af built-up tag. 3.3 MWh Fjernvarme 1500 kr. 74900 kr. 49. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lokesvej 12 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-029360 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stillekrogen 62-80 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-573186 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS

BBR-nr.: 190-002079 Energimærkning nr.: 100074514 Gyldigt 5 år fra: 10-04-2008 Energikonsulent: Henrik Fried Firma: A1 Byggerådgivning ApS SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mosegård Park 66 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-002079 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse

Energirenovering. En befolkningsundersøgelse Energirenovering En befolkningsundersøgelse Januar 2015 Energirenovering Indledning Siden den første store oliekrise i begyndelsen af 70 erne har der været stigende bevidsthed om fordelene ved at isolere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-005931 Energimærkning nr.: 200012202 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Thøgersens Gård 5 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-005931 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien.

Information. Byggeri og energi. til bygherrer i Egedal Kommune. Stigende energipriser. betyder at der er gode. grunde til, at spare på. energien. Information til bygherrer i Egedal Kommune Stigende energipriser betyder at der er gode grunde til, at spare på energien. Der er bl.a. mulighed for en kontant besparelse på energiregningen i hele husets

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallssti 37 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8000 Århus C BBR-nr.: 751-155514 Energikonsulent: Jens Kierstein Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen

BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkning nr.: 0 Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Peter Petersen Firma: Standardbygnings-gruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Enfamilie 1970 elvarme - Eksempel 3 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 100-1222222 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv Bæredygtighed i udbud Set fra den almene bygherrers perspektiv KAB vores forretning KAB er en kunde ejet, non-profit driftsorganisation for almene boligorganisationer Vi ejer ingen boliger, bebyggelser

Læs mere

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet

Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger. Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Barrierer og muligheder for fremme af energibesparelser i eksisterende bygninger Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet 16. marts 2011 Hvad kan der spares? Hvordan kan der spares? Hvilke

Læs mere

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing.

BBR-nr.: 561-015007 Energimærkning nr.: 100080702 Gyldigt 5 år fra: 20-05-2008 Energikonsulent: Martin Jessen Firma: Martin Jessen Rådg. ing. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bryndumdamvej 36 Postnr./by: 6715 Esbjerg N BBR-nr.: 561-015007 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 101-262502 Energimærkning nr.: 200000943 Gyldigt 5 år fra: 27-04-2007 Energikonsulent: Carl Ove Hansen Firma: Wormslev BygningsDrift A/S

BBR-nr.: 101-262502 Energimærkning nr.: 200000943 Gyldigt 5 år fra: 27-04-2007 Energikonsulent: Carl Ove Hansen Firma: Wormslev BygningsDrift A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingerslevsgade 108 Postnr./by: 1705 København V BBR-nr.: 101-262502 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Møllebankevej 2 Postnr./by: 4840 Nørre Alslev BBR-nr.: 376-014415 Energikonsulent: Søren Surrow Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS

BBR-nr.: 159-108325 Energimærkning nr.: 100085881 Gyldigt 5 år fra: 18-06-2008 Energikonsulent: Michael Lium Firma: Rådg. Ingeniør Michael Lium ApS SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Porsevænget 32 Postnr./by: 2800 Lyngby BBR-nr.: 159-108325 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Gl. Evetoftevej 1 Postnr./by: 3300 Frederiksværk BBR-nr.: 260-013502-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Tårnvej 2 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-055010 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr. 2400 kr. 0. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Idrætsvej 6 Postnr./by: 8950 Ørsted BBR-nr.: 707-112010 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dansgade 7 Postnr./by: 8260 Viby J BBR-nr.: 751-072929 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aarhus/Ebeltoft

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hallundbækvej 7 Postnr./by: 7361 Ejstrupholm BBR-nr.: 756-000756 Energikonsulent: J. Ulrik Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Tjen penge på energirenovering

Tjen penge på energirenovering Tjen penge på energirenovering Videncenter for energibesparelser i bygninger er til for dig Vil du gerne slå to fluer med ét smæk? Vil du gerne ha mere at lave og samtidig sænke CO 2 -udslippet? Hvis du

Læs mere

BBR-nr.: 430-023832 Energimærkning nr.: 200010250 Gyldigt 5 år fra: 28-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 430-023832 Energimærkning nr.: 200010250 Gyldigt 5 år fra: 28-01-2009 Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hemmegårdsvej 2 Postnr./by: 5863 Ferritslev Fyn BBR-nr.: 430-023832 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at

Læs mere

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling

In-therm Klimavæg. Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg Termisk strålevarme og køling In-therm Klimavæg til renoveringsopgaver Dansk Miljøentreprise har udviklet en klimavæg med ilagte varmeslanger, som i renoveringsregi kan bruges til efterisolering

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 8 Adresse: Laenvej 12 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-103581-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-097473 Energimærkning nr.: 200002556 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gustav Thostrups Vej 1-38 Postnr./by: 9210 Aalborg SØ BBR-nr.: 851-097473 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Thorsager 12A 2640 Hedehusene BBR-nr.: 169-166129 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Jagtvej 141 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2200 København N BBR-nr.: 101-271455 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-570616 Energimærkning nr.: 200003919 Gyldigt 5 år fra: 10-12-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Omegavej 2 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-570616 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Svinget 4 Postnr./by: 6261 Bredebo BBR-nr.: 550-001075 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-005853 Energimærkning nr.: 100088999 Gyldigt 5 år fra: 09-07-2008 Energikonsulent: Finn Kjeld Jensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dalvejen 36 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-005853 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Modul 1: Barrierer for energibesparelser

Modul 1: Barrierer for energibesparelser Modul 1: Nyt køkken?? Har du tænkt på dit CO2-regnskab? Hvor meget kan der spares?...2 Barrierer...3 Overvindelse af barrierer...5 I betragtning af hvor store energibesparelser, der kan opnås ved at renovere

Læs mere