Kvalitetsrapport Bakkeskolen

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Bakkeskolen ved Povl Erik Wolff

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Afgangsprøver i 9. Årg. viser generelt et solidt fagligt niveau, der passer fint med det forventelige i forhold til populationen. Fagområderne matematik er stigende, engelsk mundtlig er markant stigende. Dansk mundtlig er der markant fremgang på 9. årg. Dansk læsning faldt dog noget - som de landsgennemsnitlige tendenser. Der er tillige udsving i skriftlig fremstilling på 9. årg. i forhold til sidste år. På 10. årg. er der forventelige udsving i prøveresultaterne, men alt i alt et positivt niveau - og en markant stigning i Fysik-resultatet. Alt i alt er dette års samlede karaktergennemsnit på 9. årg. og 10. årg. på et meget solidt gennemsnitsniveau. Vedr. læsning er der på 4. årg. en meget positiv tendens, mens læsning på 8.årg. i år viser udsving i nedadgående retning, hvilket der fremadrettet sættes fokus på i planlægningen - selvom der i 3-årsperioden er en positiv stigning. KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE De beskrevne målsætninger har vi nået langt hen ad vejen, hvilket fremgår via spindet. De det kan bemærkes, at f. eks. vedr. gennemførelsesprocenten af undervisningen, er der er igen sket en fremgang, hvilket betyder, at vi har en gennemførselsprocent på 97 % mod tidligere 95 %! Vedr. linjefagsdækningen er procentsatsen steget for lærere, der varetager undervisningen med linjefagskompetence fra 72 til 86 procent. Vedr. elevtrivsel viser vores ELEV-APV, at eleverne generelt er glade for at gå på Bakkeskolen - de føler sig trygge i deres klasser. 90 % af eleverne føler sig ikke mobbet. På baggrund af den øgede økonomiske decentralisering arbejder ledelsen arbejder funktionsopdelt efter en nøjere beskreven kompetencefordelingsplan med en skoleleder, pædagogisk afdelingsleder (souschef) og en administrativ afdelingsleder. Vi har oprettet tre afdelingskoordinatorer for hver fase. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG SUNDE UGER HELE VEJEN IGENNEM. Bakkeskolen har udarbejdet en sundhedsplan for temaerne sundhed, mad & måltider, bevægelse & trivsel. Der arbejdes med megen fokus på sundhed, mad & måltider, bevægelse og trivsel. Der afvikles emneuge. PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN. Vi har arbejdet systematisk med indsatsområde LEDELSE, og har gennemført de relevante målinger med stor positiv effekt. ledelsens arbejde er synliggjort via det på Bakkeskolen udviklede WALK-THROUGH-KONCEPT. DESIGN. Der er udpeget to designlærere, der skal forestå implementeringen. KVALITETSRAPPORTEN. Kvalitetsrapporten bruges i de relevante sammenhænge som udgangspunkt for evaluering og ny udvikling af de forskellige indsats- og udviklingsområder. EKSTERN KOMMUNIKATION. Brugen af INTRA er ligeledes nedsivet i skolens grundlæggende antagelser. LOKALE MÅL OG TILTAG INTERNATIONALISERING. Samarbejdet med USA (North Carolina) videreføres i kommende skoleår med klasseudvekling for 10. klasse. Der foregår endvidere et transatlantisk samarbejde på flere klassetrin. Bakkeskolen er aktiv såvel i UNESCOsamarbejdet som i COMENIUS-samarbejdet! LÆSNING FOR HELE SKOLEN. Området er et generelt indsatsområde - men betones kontinuerligt pga. vigtigheden af dette område. Der er et postivit flow i dette arbejde samt en stor bevidsthed! TEAMETS ARBEJDE MED ÅRSPLANEN. Et område, der er i fokus hvert år. Der er nedskrevet helt klare forventninger til teamets arbejde med den samlede planlægning. Der er endvidere fokus på årgangs-fagteamsamarbejde. UDVIKLING AF INDSKOLINGEN Der er iværksat et udviklingsarbejde i den samlede indskoling for SFO og bhkl. -3.

3 KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN TALFAKTA a. KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE I 9. KLASSE - Dansk, læsning 8,4 6,7 5,4 - Dansk, retskrivning 8,4 6,0 6,0 tosprogede Dansk, skriftlig fremstilling 8,5 6,7 5,0 - Dansk, orden 8,5 6,7 5,0 - Dansk, mundtligt 8,7 6,1 7,6 - Matematik, færdigheder 8,3 6,9 7,0 - Matematik, problemløsning 7,8 5,6 5,9 - Engelsk, mundtligt 8,1 5,8 7,8 - Fysik-kemi, praktisk/mundtligt 7,1 5,4 4,9 5b. KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE I 10. KLASSE - Dansk, skriftlig fremstilling 7,4 6,1 6,0 - Dansk, orden 7,6 6,6 7,4 - Dansk, mundtligt 7,6 6,2 6,2 - Matematik, skriftligt - 6,8 5,1 - Matematik, mundtligt - 5,2 6,1 - Engelsk, mundtligt 7,5 5,9 5,8 - Engelsk, skriftligt - 6,3 5,9 - Fysik-kemi, praktisk/mundtligt 7,8 3,7 5,3 6. KOMMUNALE LÆSETEST 100% 75% 50% 25% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 0% klasse klasse

4 SPIND Kvalitetssikring af elevernes udbytte af undervisningen Undervisning og fritidspædagogik Læring 2 1 Elevplaner og elevsamtaler 0 Skolestart og det videre skoleforløb Den løbende evaluering og undervisningen Ønsket Opnået VURDERING OG UDDYBNING Afgangsprøver 9. og 10. årg. Afgangsprøver i 9. Årg. viser generelt et solidt fagligt niveau, der passer fint med det forventelige i forhold til populationen. Fagområderne matematik er stigende, engelsk mundtlig er markant stigende. Dansk mundtlig er der markant fremgang på 9. årg. Dansk læsning faldt dog noget - hvilket stemmer overens med landsgennemsnitlige tendenser. Der er tillige udsving i skriftlig fremstilling på 9. årg. i forhold til sidste år. Dette aspekt inddrages i fagteamsamarbejdet som et fokusområde. På 10. årg. er der forventelige udsving i prøveresultaterne, men alt i alt et positivt niveau - og en markant stigning i Fysikresultatet. Alt i er dette års samlede karaktergennemsnit på 9. årg. og 10. årg. - med de nævnte udsving - på et meget solidt gennemsnitsniveau, hvilket må betegnes som værende meget tilfredsstillende. Læsning På 4. årg. er der en positiv tendens i læseresultaterne. Der en stigning i antallet af hurtige sikre læsere, samtidig med et fald i antallet af usikre læsere. Sammenholdes årgangs læseresultater, såvel i 2008 som i 2009, er det tydeligt, at det er vigtigt at fastholde og bygge videre på de gode resultater på 1. årg. 8. årg. viser udsving, men i måleperioden over tre år er antallet af sikre læsere steget - selvom den sidste måling viser en betænkelig nedgang af de sikre læsere - en tendens, der er i kommunen! Antallet af usikre læsere er dog i perioden steget! Der er fastsat et samlet læringsmøde om læsning, hvor der er fokus på området! Der udarbejdes en handleplan for dette område, hvor der sætte fokus på læsning i overbygningen samt faglig læsning. Der er indkaldt ekstern bistand. Den videre indsats i læsning sker fortsat ved tidlig indsats på 0. og 1. årg., - fortsat tilbud til primært 1. årgang om En ekstra Chance, effektivisering af kompenserende IT til elever med læse-, stave- og skrivevanskeligheder, implementering af det fælles ansvar for undervisning i alle fag og på alle klassetrin, stimulering af elevernes læselyst og læseglæde, En ekstra Indsats valghold for elever på 7. og 8. årgang skal støtte de usikre elever i deres læse- og staveudvikling, vidensdeling i forhold til læseundervisning, der virker med fokus på:læseforståelsesstrategier, viden om verden, viden om sprog, viden om tekster/genre og udvikling af ordforråd! Arbejdet i de fagudvalgene skal der endvidere være fokus på vidensdeling.

5 KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN TALFAKTA Antal elever pr. klasse 19,4 20,43 19,24 Antal elever pr. lærer-pe 12,23 12,3 12,3 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse - 77% 97% Gennemsnitligt elevfravær i dage 9,8 8,1 10,1 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført, i alt 93% 95% 97% - i indskolingen 100% - på mellemtrinnet 98% - i udskolingen 95% Gennemsnitligt elevfravær i dage 9,8 8,1 10,1 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev 985 kr kr kr Antal elever pr. nyere computer (< 5 år) med internetopkobling 3,9 6 8,5 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller 68% 72% 86% tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog % - særskilt for undervisningen i natur og teknik - 33% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi - 100% - særskilt for undervisningen i matematik - 85% - særskilt for undervisningen i biologi - 100% - særskilt for undervisningen i geografi - 82% Udgift til efteruddannelse af lærere SPIND Kvalitetssikring af rammen for elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Lærerkompetencer Skole-hjem samarbejdet Trivsel Ledelse Organisering VURDERING OG UDDYBNING Gennemførselsprocent M.h.t gennemførelsesprocenten af undervisningen er der er igen sket en fremgang, hvilket betyder, at vi har en gennemførselsprocent på 97 % mod tidligere 95 %! Gennemførselsprocenten skal vurderes i lyset af de kommunalt afsatte midler til vikarområdet samt de centralt fastsatte arbejdsmarkedsaftaler, der er for medarbejderne mht. barselsorlov for kvinder/mænd, barns 1. og 2. sygedag, omsorgsdage, kursusvirksomhed/konferencer der gennemføres af efteruddannelsesinstitutionerne i samme tidsrum, hvor der foregår undervisning i folkeskolen - og sidst men ikke mindst - almindeligt forekommende sygdom. Linjefagsdækning Ligeledes er procentsatsen steget for lærere der varetager undervisningen med linjefagskompetence fra 72 til 86 procent, da dette har været et særligt fokusområde ved

6 linjefagskompetence fra 72 til 86 procent, da dette har været et særligt fokusområde ved den årlige fagfordeling. Computere Antallet af computere til den enkelte elev er ligeledes steget, hvilket bl.a. er et resultat af de centrale indslusningsprogrammer for hardware i folkeskolen kombineret med skolens indsats! IKT-områdefunktionen varetages af en lærer med særlige kvalifikationer. Elevtrivsel Vedr. elevtrivsel viser vores ELEV-APV, at eleverne generelt er glade for at gå på Bakkeskolen - de føler sig trygge i deres klasser. 90 % af eleverne føler sig ikke mobbet på skolen Eleverne tilkendegiver, at konflikter bliver løst på en ordentlig måde - samt, at lærerne er gode til at gribe ind. Skolen deltager i projekt 50 skoler knækker mobbekurven. Der er behov for yderligere synliggørelse af skolens ANTI-MOBBEPLAN samt skolens AKTarbejde. Skolen gennemfører i efteråret trivsels-dage for hele skolen (Sunde Unger Hele Vejen Igennem) Ledelse Ledelsstrukturen blev for to år siden reorganiseret på baggrunden af det stadigt voksende krav om kvalitetssikring, og det øgede pres på folkeskolen via den nationale styringsinteresse, hvor man kan tale om, at der er sket en re-centralisering af styringen af bl.a. undervisningens indhold med et stærkere fokus på output (elevernes udbytte af undervisningen) indenfor de grundlæggende færdigheder og kundskaber. Desuden er skolerne i Kolding kommune i en vis udstrækning blevet økonomisk decentraliserede, hvilket også stiller øgede krav til stor kvalitet i økonomistyring -herunder budgetlægning og budgetopfølgning (kontrol). Som en del af reorganiseringen - og for at tænke mere ledelse ud i organisationen- har vi indført tre afdelingskoordinatorer (lærere), der forestår kontakten/koordineringen fra de tre afdelinger til ledelsen. Disse koordinatorer er blevet betydningsfulde medspillere i skolens organisation. Ledelsen arbejder funktionsopdelt efter en nøjere beskreven kompetencefordelingsplan med en skoleleder, pædagogisk afdelingsleder (souschef) og en administrativ afdelingsleder. Reorganiseringen giver forbedrede muligheder for skolelederen og den pæd. afdelingsleders deltagelse i skolens undervisning via Walk Through, teamsamtaler, medarbejdersamtaler mv. Målingen i partnerskabsundersøgelsen viser en klar effekt af ledelsens arbejde med øget synlighed og nærvær i skolens pædagogiske miljø. Området vurderes til at fungere nær det optimale! Skole-hjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet skal sikre, at barnet får en tryg skolegang, hjemmet en sikkerhed for at deres barns tarv varetages på bedste måde, lærerne sikres en støtte for arbejdet med barnet. Skolens samarbejde med forældrene bygger på en tæt løbende kontakt og dialog omkring det enkelte barn og den enkelte klasse. I denne sammenhæng er lærerteamet nøglepersoner. Klassens lærerteam og kontaktforældre tilrettelægger i fælleskab udmøntningen af det konkrete samarbejde omkring den enkelte klasse.

7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG SPIND Ønsket Opnået Kommunale mål og tiltag Servicemål 2008, Sunde unger hele vejen Kvalitetsrapporten Servicemål 2008, Ekstern kommunikation Design Partnerskab om folkeskolen VURDERING OG UDDYBNING SERVICEMÅL 2008, SUNDE UGER HELE VEJEN IGENNEM Bakkeskolen har udarbejdet en sundhedsplan for temaerne sundhed, mad & måltider, bevægelse & trivsel. Der arbejdes med megen fokus på flg. områder sundhed, mad & måltider, bevægelse ogttrivsel. Vi har opsat flg. kriterier: ad 1) Have fælles holdning på hele skolen til sundhed - Børnene oplever en rød tråd i skolens og sfo s indsats. ad 2) Når skolens kostpolitik følges med god adfærd i forhold til sund mad, gode spisevaner under vores slogan "Læring kræver næring" til hverdag er vi sunde til fest får vi det der er bedst!-det er en succes, når- Eleverne selv er opmærksomme! ad 3) Alle børn skal bevæge sig hver dag - bevidstheden om vigtigheden af bevægelse. - at de finder glæde ved at bevæge sig- øger bevidstheden om, hvor vigtig bevægelse er. ad 4) Eleverne er glade for at gå i skole- når ingen elever mobbes! PARTNERSKAB OM FOLKESKOLEN Vi har arbejdet systematisk med indsatsområde LEDELSE, og har gennemført de relevante målinger med stor positiv effekt. ledelsens arbejde er blevet synliggjort - bl. a. gennem Bakkeskolens udviklede WALK-THROUGH-KONCEPT. De andre indsatsområder - evalueringskultur, faglighed og inklusion arbejdes der kontinuerligt med, som en del af det enkelte teams indsatsområde. DESIGN Der er udpeget to designlærere, der skal forestå implementering af skolens designpolitik jf. de centrale beslutninger, som forventes løbende implementeret til nedsivning i organisationens grundlæggende antagelser. KVALITETSRAPPORTEN Kvalitetsrapporten brugen i de relevante sammenhænge som udgangspunkt for evaluering og ny udvikling af de forskellige indsats- og udviklingsområder. Talfaktadelen giver et udmærket overblik over årenes resultater og udsving. EKSTERN KOMMUNIKATION Skoleintra er et centralt omdrejningspunkt for den organisatoriske kommunikation med såvel elever, forældre som medarbejdere. Brugen af dette koncept er en af organisationens antagelser.

8 LOKALE MÅL OG TILTAG SPIND Lokale mål og tiltag Ønsket Opnået Skolens arbejde med egne mål Teamets arbejde med årsplanen Sundhedspolitik Læsning for hele skolen Internationalisering Lokale mål og tiltag Skolens arbejde med egne mål Skolen har formuleret konkrete og evaluerbare mål Skolen har formuleret målene i samarbejde med skolebestyrelsen og/eller medarbejderne og/eller eleverne Skolens mål er forankret både hos ledelsen og hos de der arbejder mod at nå målene Skolen har evalueret de opstillede mål og vurderet resultaterne De opnåede resultater indgår som grundlag i skolens videre udvikling Sundhedspolitik Fokus på bevægelse fokus på trivsel fokus på kost Afvikling af Trivselsuge Fokus på mobning Internationalisering Projektsamrbejde med udenlandske skoler samarbejde med skoler i North Carolina Klasseudveklsing med skole i North Carolina (10. Årg.) International erhvervpraktik (10. Årg.) Klasseudveksling med skole ilitauen Læsning for hele skolen Nedbringe antallet af svage læsere faglig læsning udvikles Læsebånd indfases forskellige årgang Temamøde for alle medarbejdere om læsning Oprette et læseudvalg på skolen Teamets arbejde med årsplanen Sikre kvalitet i teamets årsplan synliggøre teamets planlægning Fagårgangssamarbejdet udvikles Involvering af alle faglærere Holddannelsen planlægges ved udarbejdelsen af årsplanen

9 VURDERING ad. SUNDHEDSPOLITIK På Bakkeskolen har vi sat fokus på sundhed generelt - nedsat et sundhedsråd, der via en sundhedskoordinator koordinerer indsatsen med 1) mad & måltider, 2) Bevægelse og 3) trivsel. Vi har opsat flg. kriterier: 1) Have fælles holdning til på hele skolen til sundhed 2) Når skolens kostpolitik følges med god adfærd i forhold til sund mad, gode spisevaner under vores slogan "Læring kræver næring" 3) Alle børn skal bevæge sig hver dag - bevidstheden om vigtigheden af bevægelse. Der er planlagt en temauge i uge 41 med emnet "SUNDE UNGER HELE VEJEN IGENNEM" ad. INTERNATIONALISERING Skolens lokale målsætning og de centralt fastsatte mål opnås gennem Bakkeskolens internationale arbejde, Samarbejdet med USA (North Carolina) er i sin første fase - og viderføre i kommende skoleår med klasseudvekling for Bakkeskolens 10. klasse. Der foregår endvidere et transatlantisk samarbejde på flere klassetrin. Bakkeskolen er stadigvæk aktiv såvel i UNESCO-samarbejdet som i COMENIUS-samarbejdet! ad. LÆSNING FOR HELE SKOLEN Området er et generelt indsatsområde - men betones kontinuerligt pga. vigtigheden af dette område. Der er et positivt flow i dette arbejde og en stor bevidsthed om dette arbejde. F. eks. temaet faglig læsning tages op på en pædagogisk dag i efteråret 2009 med eksterne undervisere fra CVU-syd. Der arbejdes med læsebånd på udvalgte årgange. Der sættes endvidere fokus på læsning for 8. kl. for at forbedre resultaterne for dette område. Resultaterne er i perioden over de sidste tre år - dog alligevel stigende! Ad. TEAMETS ARBEJDE MED ÅRSPLANEN Et område, der er i fokus hvert år. Der er nedskrevet helt klare forventninger til teamets arbejde med den samlede planlægning. Der er endvidere fokus på årgangsfagteamsamarbejde. Ad. KOMMISSORIUM OM BAKKESKOLENS INDSKOLINGSCONCEPT! Som led i den ændrede lovgivning har vi iværksat et udviklingsprojekt i indskolingen, for at skabe en sammenhængende skolestart, der skal sikre: Sammenhæng mellem de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet, undervisningen i børnehaveklassen, de pædagogiske læreplaner i SFO, og undervisningen i den efterfølgende fagopdelte undervisning, hvor der forudsættes et samarbejde mellem børnehaveklasseledere, lærere, kommende dansklærere og profylakse-lærere, børnehaveklasseassistenter, SFOpædagoger og forældrene! Der indgå plan for: o Aldersintegrerede grupper. o Fleksibel ekstra holddannelse i organiserede læringsmiljøer, der understøtter undervisningsdifferentieringen. o Forsinket klassedannelse. o Sammenhæng mellem skole- og fritidsdel. o Faseovergange afleveringsinitiativer. o Fælles årsplanudarbejdelse, hvor en beskrivelse af såvel det organisatoriske som de didaktiske overvejelser fremgår.