JØRN BLINKENBERG WILLADSEN ARKITEKTTEGNESTUE SØSTRÆDE HELSINGØR

Transkript

1 BESIGTIGELSE AF AZALEAPARKEN FREDERIKSBERG 19 januar/ 17 februar 2006 HISTORIE. Azaleaparken er en ejerforening bestående af 99 lejligheder, opført , beliggende Roskildevej og Azaleavej 34, Frederiksberg. I 1990 blev foretaget en gennemgang af betonkonstruktioner og flade tage. Ingeniørfirmaet Carl Bro forestod gennemgangen som resulterede i renovering af skadede betonelementer og renovering at flade tage med efterisolering og etablering af hældning med kileskåren isolering. Endvidere blev de renoverede betonkonstruktioner malede. Under GF i ejerforeningen, har beboere skabt usikkerhed om, hvorvidt der er behov for endnu en gennemgang og renovering af betonkonstruktionerne. Den tidligere formand Teo Röh var dybt involveret i betonrenoveringen i MODTAGET MATERIALE: Diverse mails fra formand for Azaleaparken Klaus Hougaard Pedersen (KHP). Hovedtegninger omfattende. Situationsplan/afløbsplan ca. 1:400 Kælderplan/afløbsplan ca. 1:200 Normaletage 1:100 Facader mod syd og vest. Der har endvidere været afholdt et kortvarigt møde med KHP. Under dette møde nævnte JBW muligheden af, at foretage en indklædning af bygningens altangangsside, med henblik på at opnå en kombination af beskyttelse af betonkonstruktionerne, lydisolering og en reduktion af ejendommens energiforbrug. Jeg har forstået at ELO-rapportør Carl Bro, har foreslået samme tiltag. Efterfølgende blev afholdt et møde med såvel formanden som med ejendommens varmemester, Keld Hansen (KH). På dette møde blev udleveret ELO-rapport fra Ing.fa. Carl Bro (CB). Sagsmapper fra renoveringen i 1992 blev udleveret til låns. GENERELLE BETRAGTNINGER OM BYGNINGERNES TILSTAND. Bygningerne og deres fællesarealer fremtræder generelt som meget vel vedligeholdte. Det er snart 15 år siden, at der sidst blev foretaget en større gennemgang og renovering af de konstruktivt problematiske elementer i byggeriet. Det er normalt for betonbyggerier af denne art, at der er behov for periodiske gennemgange. For at undgå, at små problemer skaber store, er der en række tiltag som det anbefales at igangsætte snarest. Min generelle opfattelse er, at man med relativt små midler kan udbedre disse problemvoldere, og dermed forebygge alvorlige følgeskader. De større problemer er generelle for betonbyggerier af denne art og alder. Den foreslåede løsning med etablering af en mellemzone uden for den egentlige klimaskærm vil reducere disse problemer markant. Der er en række skader som omgående bør udbedres, for at undgå at armeringen i de angrebne betonelementer beskadiges kritisk. En større renovering på nuværende tidspunkt, vil jeg ikke anbefale. BESIGTIGELSE. Besigtigelsen blev indledt med et møde med KH, efterfulgt af en gennemgang af ejendommen. Herefter blev foretaget en gennemgang med TR, hvorunder han foreviste diverse skader. FUNDAMENTER OG STØTTEMURE.

2 Ved kældernedgang under den lave blok, har der gennem længere tid været problemer med revnedannelse og alkaliske udblomstringer på trappevangerne. Problemerne skyldes manglende dræning af plantebed. SØ hjørne mod Azaleavej. Trappevange ved lav blok. GAVLELEMENTER. Gavlelementer er udførte i mørkegrå cement. Gavlelementerne mod Roskildevej er opfugtede under vinduer grundet manglende sålbænke, forholdet fører til opfugtning af facaden. Der er endnu ikke opstået frostskader, men den ophobede fugt giver øget varmetab og på sigt, risikeres frostskader. (Er nu udført) Gavlvindue mod Roskildevej Ved indgangspartiet har man lokalt malet elementet omkring hovedindgangen. Ved måling kunne det konstateres at det malede ellement havde højere fugtindhold end det ubehandlede. Dette skal ses i lyset af, at netop de malede elementer er beskyttede mod regn. Forholdet bemærkes, fordi næsten al malerbehandling har denne konsekvens. Gentagne bemalinger medfører forhøjede PAM-værdier. (Lukning af overfladen så det naturlige diffusionstryk ikke kan fjerne fugten fra overfladen, men i vinterperioden skaber en ophobning af fugt bag malebehandlingen). ALTANGANGSFACADERNE. ALTANGANG MOD ROSKILDEVEJ. Fugt i tværskillerum/drager. Udkraget tværskillerum på 6 sal ved lejl. 603 har været fugtskadet grundet utæt tagdækning. (Denne del af tagdækningen er forsænket i forhold til den øvrige tagflade, og blev ikke udført med fald i forbindelse med den øvrige renovering af taget). Der kunne stadig måles forhøjet fugt i drageren. Der bør kontrolmåles før malebehandling, ellers er der risiko for at der opstår damplommer. (Udbedring aftalt). Hjørneelementerne mod syd/øst mod Azaleavej har lokal opfugtning med nogen algebelægning, og er lettere misfarvede. Der blev ikke observeret hverken afskalninger eller andre skader.

3 Opfugtet drager v. lejl.603. REVNER I TVÆRSKILLERUM/DRAGER. Udkraget tværskillerum på 2 sal ved lejl. 206 er revnet. Revnen er antageligt opstået, fordi bygningens konstruktion består af gennemgående bærende tværskillevægge. Herved opstår en meget stor forskel på ind og udvendige dækelementers længdevariation ved varme/kulde. De indvendige dækelementer holder stort set samme temperatur året om, (18 til 25 ). De udvendige dækelementernes temperatur svinger derimod meget, ( -20 til +35 ). Da den største del af dækelementerne holder konstant temperatur, fastholdes skillevæggene i denne position. Når dækelementer på altangange og altaner trækker sig sammen, opstår skader som denne. Se endvidere bemærkninger til folie og fugesamlinger mellem dækelementer. Skaderne medfører, at armeringsjernenes omstøbning fjernes eller der skabes revner i betonen, så jernene bliver blottede for fugtnedbrydning. Se beskrivelse af andre tilsvarende skader på altansiden. VEDERLAGSJERN. De samme bevægelser i konstruktionen har nødvendigjort eftermontering af vederlagsjern som ses på foto af opfugtet drager. altangangselementerne samt revner i altangangene ved elementernes samlinger. Revnet/afskallet hjørne. REVNER MELLEM ALTANGANGSELEMENTER. Her er udført en samling med en form for et elastisk bånd, beregnet til at optage de føromtalte bevægelser. Det har de ikke kunnet, eller de er med tiden blevet for stive til at kunne følge med, - og er nu i stor udstrækning revnede. Set fra et konstruktivt synspunkt er det meget beklageligt, at det netop er oversiden som revner. Herved trænger der vand ned i konstruktionen, hvor den skaber problemer med frostskader og opfugtning af betonen. At betonen er malet medfører yderligere, at normal udtørring hæmmes, og der dannes damplommer som løsner malingen fra betonen. Revnet/afskallet hjørne. REVNER MELLEM ELEMENTER OG DRAGER. En anden typisk konsekvens af det omtalte forhold er bevægelser og revnedannelser mellem det udkragede tværskillerum og Træt foliesamling Andre steder er der udført en normal fugesamling. Disse fuger er på oversiden mange steder revnet, eller har sluppet i den

4 ene side. Herved opstår samme problemer som ved det elastiske bånd. damplommer som har fået malingen til at løsnes fra betonen. At fugerne på undersiden holder længere gør, at den indtrængende fugt fra oversiden bliver fastholdt i konstruktionen. Revne i tværskillerum, revne mellem dæk/skillerum og damplommer. Dråber på underside af elementsamling ALTANGANGS DÆKELEMENTER. Enkelte steder er der opstået overfladenedbrydning som bør lukkes for at undgå vandindtrængning. Samme fra altan. For neden dannes ligeledes revner, hvor altanelementer trækkes ud under tværskillerum. Skade i altangangsdæk. ALTANFACADERNE. Der er som nævnt opstået revner og skader af samme art som på altangangssiden. Imidlertid, er skaderne her af en anden karakter, idet altandækelementerne er i bekneb mellem tværskillerummene, hvilket medfører, at der kommer flere revnedannelser her. REVNER I TVÆRSKILLERUM. Her vises eksempler på revnede tværskillerum. Ud over det revnede tværskillerum, er der en vandret revne mellem dækelement og tværskillerum. Det kan endvidere ses, at der trænger vand ind i konstruktionen, idet der er skabt Altan for neden. ALTANS DÆKELEMENTER. Der er også på altansiden opstået skader, som i det viste tilfælde har skabt adgang til begyndende nedbrydning af armeringsjern. Enkelte dækelementer har tværgående revner. Det bør undersøges, om disse revner er så dybtgående, at de skaber risiko for nedbrydning af armeringsjern. I den forbindelse bør også elementoverfladen undersøges.

5 Altanbrystninger mod vest, er lettere misfarvede, begyndende algebegroede. Det anbefales at afvaske facaderne med en opløsning af citronsyre, som har både algedræbende og profylaktisk virkning, samt en vis blegende effekt. Rustent armeringsjern i overside altandæk. Altandæk med tværgående revne. Vestfacade ALTANBRYSTNINGER. FORSLAG TIL KOMMENDE ARBEJDER. BETONSKADER. Der foretages registrering af skadernes placering, med graddelt angivelse af behov for renovering og med beskrivelse af konsekvenser ved udskydning af renovering. Man kan forestille sig en plan med tidsterminer. Endvidere er det vigtigt, at registreringen også omfatter en vurdering af betydningen af en eventuel indkapsling af elementerne bag en beskyttende facade som beskrevet nedenfor. Det er vigtigt, at der ved registreringen skelnes mellem konstruktive og kosmetiske behov. Det er vigtigt, at renoveringsforslagene beskriver konsekvenserne af reparationsmetoden. F.eks. kan en kosmetisk overfladebehandling som det fremgår af nærværende rapport skabe utilsigtede konstruktive problemer. (Uhensigtsmæssig bemaling). DÆKVEDERLAG. Der foretages registrering af dækvederlags størrelse, ved forskydning udføres supplerende vederlagsjern. FUGESKADER. Der foretages registrering af skadernes placering og art. Der udføres forslag til forbedret fuge på altangangssiden. Der udføres plan for hulboring af underfuger. ALTANBRYSTNINGER. Der udføres forslag til afdækning af altanbrystninger på begge sider af bygningen. INDDÆKNING AF FACADE MOD ROSKILDEVEJ. Der bør holdes et orienterende møde mellem Arkitekt/Brandmyndighed/Ejerforening, for drøftelse og belysning af de overordnede muligheder. Inddækning mod Roskildevej har flere positive konsekvenser. Lydisolering mod gadestøjen.

6 Støjbelastningen fra Roskildevej er betragtelig. I forbindelse med en afskærmning, skal der af brandsikringshensyn sikres aftale med de ansvarlige myndigheder for godkendelse. Det skal besluttes, om man i sommerperioden vil acceptere åbning af vinduer for sikring af acceptabel temperatur i varme perioder. Det er her en klar fordel, at facaden primært er nordorienteret. Beskyttelse af betonelementer. En inddækning af altaner og altangang vil reducere fremtidigt vedligehold af betonelementer. Etablering af en mellemzone uden for den egentlige klimaskærm. Denne mellemzone vil reducere ejendommens energiforbrug betragteligt. INDDÆKNING AF ALTANFACADER OG ALTANGANG MOD ØST/SYD/VEST. Samme fordele som mod nord, støjreduktion er ikke så væsentlig. Varmeproblematik. Der skal her tages særlige hensyn til solvarme. VENTILATIONSGENVINDING MED VARMEPUMPE TIL BRUGSVAND/SUPPLERENDE CENTRALVARME. Forslaget kan kombineres med varmeproblematikken mod øst/syd/vestvendte facader. ISOLERING BAG RADIATORER. Der er her en enkel adgang til rentabel energibesparelse. (Ikke opportun ved valg af mellemzone). Med venlig hilsen Jørn Blinkenberg Willadsen 11 maj 2006