Virksomhedsregnskab. April Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsregnskab. April 2002. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet"

Transkript

1 Virksomhedsregnskab April 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

2 Fiskeridirektoratet Virksomhedsregnskab April 2002

3 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratets virksomhedsregnskab Udgivet af Fiskeridirektoratet April årgang ISBN Oplag: 600 Forsidelayout: Schultz Grafisk Trykning: Schultz Grafisk Billede på forside: Kuttere på stranden ved Lild Foto: Lars Gejl/Biofoto Fiskeridirektoratet Stormgade København K Tlf Fax Telex fm dk Hjemmeside: -2-

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BERETNING VIRKSOMHEDEN Samarbejdspartnere BERETNING FOR Fiskerikontrol Øvrige tilsyn, lovforberedende arbejde Skibsmateriel EDB og Statistik Generel ledelse og administration OVERORDNEDE MÅL OG RESULTATER REGNSKAB OG ØKONOMI ORGANISATION OG PERSONALE DE KOMMENDE ÅR Ressourcer Fiskerikontrol IT-udvikling Mission-vision-værdier og information RESULTATANALYSE OVERSIGT OVER HOVEDFORMÅL HOVEDFORMÅL 1 LANDINGSKONTROL Resultatmål Aktivitetsoversigt Analyse Vurdering HOVEDFORMÅL 2 HYGIEJNEKONTROL Resultatmål Aktivitetsoversigt Analyse Vurdering HOVEDFORMÅL 3FERSKVAND-/KYSTNÆR KONTROL Resultatmål Aktivitetsoversigt Analyse Vurdering HOVEDFORMÅL 4 SØVÆRTS KONTROL Resultatmål Aktivitetsoversigt Analyse Vurdering HOVEDFORMÅL 5BUGSERING, REDNING Resultatmål Aktivitetsoversigt Analyse Vurdering HOVEDFORMÅL 6ØVRIGE TILSYN, LOVFORBEREDENDE ARBEJDE Resultatmål Analyse Vurdering HOVEDFORMÅL 8 EDB OG STATISTIK Resultatmål Analyse Vurdering

5 3. DRIFTSREGNSKAB REGNSKABSPRAKSIS DRIFTSREGNSKAB FOR FORKLARING PÅ AFVIGELSER MELLEM BUDGET OG REGNSKAB FOR AKKUMULERET RESULTAT BEVILLINGSAFREGNING AFSTEMNING TIL STATSREGNSKAB RESULTATOPGØRELSE FOR OMKOSTNINGSDÆKKEDE AKTIVITETER HYGIEJNEKONTROL ANLÆGSREGNSKAB PÅTEGNING...37 BILAG 1: RESULTATOPGØRELSE...38 Resultatopgørelse...38 Generel pris og lønstigning...39 BILAG 2: SAGSBEHANDLINGSTIDER...40 Sagsbehandlingstider Landingskontrol:...40 Sagsbehandlingstider Ferskvand-/kystnærkontrol:...40 BILAG 3: DATABLAD FOR FISKERIDIREKTORATET...41 Mål og hovedformål...41 BILAG 4: ORGANISATION OG PERSONALE

6 1. BERETNING 1.1 Virksomheden Fiskeridirektoratet er en driftsbevilget institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet). Fiskeridirektoratet etableredes i Direktoratets kompetence fremgår af bekendtgørelse nr. 225 af 3. april Forvaltningsgrundlaget fremgår i det væsentligste af de overordnede forvaltningsrammer vedtaget i De forenede Nationer (FN), Den Europæiske Union (EU) og den nationale fiskerilovgivning, især lov nr. 281 af 12. maj 1999, fiskeriloven. Sammen med Direktoratet for FødevareErhverv og Danmarks Fiskeriundersøgelser administrerer Fiskeridirekto- ratet fiskepleje, tilskud til udsætning af fiskeyngel i danske åer, søer og salte vande samt opkrævning af fiskeplejebidrag fra lystfiskere og fritidsfiskere (fisketegn). Som en del af Fødevareministeriet er det Fiskeridirektoratets mission at arbejde for: friske, gode fiskeprodukter til forbrugerne bevarelse af fiskebestandene et bæredygtigt fiskeri et sundt og økonomisk stærkt fiskerierhverv at flest muligt kan udøve rekreativt fiskeri Samtidig med udarbejdelsen af Fiskeridirektoratets mission er der beskrevet en række kerneværdier for Fiskeridirektoratet. Hvor missionen er formuleringen af det langsigtede pejlemærke, fortæller værdierne, hvordan direktoratet vil nå derhen: opnå almindelig anerkendelse og forståelse af vores kontrol-, tilsyns- og serviceopgaver udføre vores opgaver bedst muligt med de midler, vi har, så vores brugere er tilfredse arbejde mobilt og fleksibelt, så vi er til stede, hvor aktiviteterne foregår bevare direktoratets position som en af myndighederne i EU med den bedste og mest rationelle fiskerikontrol præge den internationale udvikling på vores område bevare og udvikle vores arbejdsplads som en moderne, serviceorienteret og attraktiv arbejdsplads bevare og udvikle et højt teknologisk niveau i direktoratet For at konkretisere missionen har Fiskeridirektoratet udarbejdet en vision. Visionen fortæller, i hvilken retning direktoratet ønsker at bevæge sig i løbet af de kommende år: Vi er en myndighed (enhedsorganisation), som i fællesskab gennem en effektiv kontrol, god forvaltning, regulering, information og service sikrer beskyttelsen af ressourcerne i havet, søer og vandløb og et godt grundlag for fiskerierhvervet og det rekreative fiskeri. Der henvises i øvrigt til Fiskeridirektoratets datablad (Bilag 3). -5-

7 1.1.2 Samarbejdspartnere Som led i den løbende virksomhed samarbejder Fiskeridirektoratet med kontrolmyndighederne i en række lande, bl.a. Norge, Sverige, Skotland, England, Holland, Belgien og Tyskland. Samarbejdet rækker fra formaliserede samarbejdsaftaler til udveksling af oplysninger. Desuden samarbejdes med Baltikum i forbindelse med de baltiske landes medlemskab af Østersøkonventionen, ligesom Danmark har indgået en formel samarbejdsaftale med Færøerne om fiskerikontrol. Direktoratet deltager desuden i en række nationale og internationale fora, herunder EU's forvaltningskomiteer. Fiskeridirektoratet er ifølge aftale med Danmarks Statistik ansvarlig for udarbejdelse af primærstatistik på fiskeriområdet. Der produceres tillige diverse statistiske oplysninger til brug for fiskeriforvaltning og regulering af erhvervsfiskeriet. Der rapporteres løbende og ad hoc til forskellige nationale og internationale organisationer, ligesom Fiskeridirektoratet i relation til det statistiske arbejde deltager i flere internationale sammenhænge, bl.a. EU's statistiske enhed (EUROSTAT), International Council for the Exploration of the SEA (ICES) samt Food and Agriculture Organization (FAO). 1.2 Beretning for Fiskeridirektoratet indgik i 2000 en 4-årig resultatkontrakt med Fødevareministeriets departement med virkning fra 1. januar Opfyldelsen af kontrakten rapporteres i Virksomhedsregnskabet. Faktaboks 1 i slutningen af Kapitel 1 bliver en oversigt over Fiskeridirektoratets resultatmål og målopfyldelsen for. Samlet vurderer Fiskeridirektoratet målopfyldelsen i som tilfredsstillende under hensyn til de til rådighed værende ressourcer. Som en videre udvikling af mål og resultatstyring blev resultatkontrakten i nedbrudt i interne enhedskontrakter for de fleste enheder (kontorer, inspektorater og skibe). Kontrakterne omfatter en række konkrete initiativer og opgaver, der skal understøtte den overordnede strategi og opfyldelsen af resultatkontrakten samt rette opmærksomheden mod de opgaver, som den aktuelle udvikling i fiskeriet nødvendiggør. Med udgangen af blev der, som forudsat, foretaget en midtvejsevaluering af resultatkontrakten, hvilket medførte en opdatering af kontrakten med enkelte ændringer i målene Fiskerikontrol I udførte Fiskeridirektoratet kontrol og tilsyn med såvel det erhvervsmæssige som det rekreative fiskeri. Fiskerikontrollen blev udført med løbende kontrol, og med en række kampagner og særlige tiltag. Den egentlige fiskerikontrol indgår i 4 af direktoratets hovedformål på finansloven: Landingskontrol, Hygiejnekontrol, Ferskvand-, og kystnærkontrol og Søværts kontrol. Kontrolkampagner Der blev i gennemført 4 større kontrolkampagner inden for hovedformålet Landindingskontrol. I forbindelse med kampagner udføres en særlig intensiv kontrolindsats rettet mod et bestemt fiskeri. Kampagnerne gennemføres ofte på tidspunkter, hvor der normalt eller som følge af særlige reguleringsforhold er en vis risiko for overtrædelser. Der kan også være tale om særlig kontrol, når der er højsæson i et fiskeri. Torskekvoterne i en række farvandsområder har været faldende især siden begyndelsen af, og denne udvikling fortsætter i I begyndelsen af vedtog EU første fase i en genopbygningsplan for torsk i Nordsøen. Hovedelementet var en midlertidig lukning af et større område i Nordsøen (den såkaldte torskekasse ). I lyset af de relevante fiskerimuligheder udtalte dele af erhvervet åbent, at der måtte forventes omfattende overtrædelser, medmindre kontrollen blev styrket betydeligt. I lyset heraf og for at styrke kontrolmulighederne blev der indført auktionspligt for torsk fra Nordsøen og Skagerrak. Der blev i samme periode fulgt op på disse reguleringsinitiativer gennem en kontrolkampagne rettet mod torskefiskeriet. -6-

8 I blev der gennemført en kampagne mod landing af undermålshummere (hummere under de danske mindste mål). Geografisk var problemet koncentreret i det nordlige Jylland. Der blev konstateret ca. 30 ulovlige forhold og kontrol med hummerlandinger. Dette kontrolområde vil derfor også fremover have meget høj prioritet. Det pelagiske fiskeri omfatter først og fremmest konsumarterne sild og makrel og er karakteriseret ved, at der ofte er tale om meget store landinger. Problemerne i fiskeriet vedrører bl.a. underdeklarering, hvor der fejlrapporteres for at strække kvoten.der blev på den baggrund gennemført en kampagne mod dette fiskeri, der ikke afdækkede væsentlige overtrædelser af gældende lovgivning. Brislingefiskeriet udgør en vigtig del af industrifiskeriet. Problemerne i fiskeriet drejer sig om bifangstprocenten i relation til sild, som ikke må landes til industriformål. Kampagnen blev gennemført fra den 15. januar og 3 uger frem. Der blev gennemført 66 kontrolforretninger, hvoraf 2 resulterede i, at der blev optaget rapport. Også i foråret blev der gennemført en landsdækkende kontrol med det rekreative fisker, hvor der blev kontrolleret, om lyst- og fritidsfiskere havde købt fisketegn, og om fritidsfiskernes redskaber, dvs. antal, indretning og placering mv., var lovlige personer blev kontrolleret, heraf havde 259 ikke fisketgn. Samtidig blev 361 redskaber taget i bevaring. skontrol skontrol er en integreret del af landingskontrollen. Alle fiskere, virksomhedsindehavere og andre beskæftigede med omsætning m.v. af fisk og fiskevarer har pligt til efter anmodning at give Fiskeridirektoratet alle relevante oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse. skontrol retter sig især mod opkøbere, importører, samlecentraler, fiskeauktioner, fællessalg, produktionsvirksomheder m.fl., som modtager fersk fisk direkte fra fiskefartøjerne. Formålet med regnskabskontrollen er at afdække kvotesnyd i form af sorte fisk (der ikke indberettes til Fiskeridirektoratet) eller grå fisk (der indberettes som en anden art), urigtige dataindberetninger om køb, og "skuffefisk" (der ikke indberettes straks, men gemmes til et tidspunkt, hvor den kan indberettes inden for rationen). Kontrollen er stikprøvebaseret og kan iværksættes ud fra særlige kontrolindikationer, fx konkrete eller generelle risikovurderinger, eller for at efterprøve anmeldelser eller informationer i øvrigt, der peger på uregelmæssigheder i forbindelse med omsætningen af fisk. Foreligger der mistanke om strafbart forhold, kan Fiskeridirektoratet ikke på egen hånd gennemføre regnskabskontrol, men retter i stedet henvendelse til politiet med henblik på politimæssig efterforskning. Fiskeridirektoratet yder i visse sager politiet bistand i det videre opklaringsarbejde. I har der været særlig fokus på regnskabskontrol som et vigtigt supplement til landingskontrollen. Et par større sagskomplekser, som meget tidligt inkluderede politimæssig ransagning efter retskendelse, blev afdækket i på Bornholm. Sagerne, som nu er under behandling i retssystemet, har været omtalt i forskellige medier. De vedrører omfattende og længerevarende omgåelser af fiskerireguleringen i form af "skuffefisk"- arrangementer mellem fiskere og aftagervirksomheder. Formålet har været at omgå torskekvoterne. På landsplan afdækkede Fiskeridirektoratet 4 større sagskomplekser i af denne karakter Øvrige tilsyn, lovforberedende arbejde Fiskeriaktiviteten er i vidt omfang reguleret via forordninger udstedt i EU. Derudover er der nationale regler. Langt de fleste nationale regler og forskrifter på fiskeriområdet udstedes af Fiskeridirektoratet, normalt efter høring af interesseorganisationer m.fl. I årets løb blev der udstedt en række bekendtgørelser for erhvervsfiskeriet og det rekreative fiskeri. Endvidere blev der udarbejdet udkast til bekendtgørelser, som blev udstedt af ministeren, bl.a. den årlige reguleringsbekendtgørelse, som danner rammen for den løbende fiskeriforvaltning. Fiskeridirektoratet udstedte i desuden bekendtgørelser i relation til den gældende EU-markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter. Der er tale om tilpasning til et ændret EU-regelsæt. Reglerne retter sig til producentorganisationerne, der administrerer en del af markedsordningen. -7-

9 Overdragelige kvoteandele I maj vedtog Folketinget, at der skal indføres en særlig ordning med overdragelige kvoteandele for det pelagiske fiskeri (sildefiskeriet). Ordningen skal være klar til november 2002 med henblik på ikrafttræden den 1. januar Det er første gang, at overdragelige kvoteandele indføres i fiskeriet i Danmark. Der er i Fiskeridirektoratet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra erhvervet, som er i færd med at fastlægge de nærmere regler for ordningen. Ny ordning for kystfiskeriet Ligeledes på baggrund af Folketingets vedtagelse nr. V 117 af 16. maj har Fiskeridirektoratet udarbejdet regler til en særlig ordning for kystfiskeriet. Ordningen tillader at mindre fartøjer får tildelt en ration til disposition over hele året i et nærområde. Reglerne indgår som en del af reguleringsbekendtgørelsen for Regelforenklingsprojekter Ved gennemførelse af bekendtgørelse nr. 670 af 9. juli om særlige regler for fiskeriet i Mariager Fjord blev de lokale regler for fiskeriet tilpasset. Fiskerivedtægten fra 27. oktober 1952 blev ophævet. Den gældende bekendtgørelse om trawlfiskeri (bekendtgørelse nr. 18 af 14. januar 1993 om trawl- og andet vodfiskeri) er blevet taget op til revision Skibsmateriel Rednings- og inspektionsskibet Nordjylland blev taget ud af drift pr. 1. januar og sat til salg, hvorved direktoratets aktive flåde blev reduceret fra 5 til 4 enheder. Fiskeridirektoratet har samtidig påbegyndt projekteringen af en modernisering af flåden ved indkøb og nybygning af henholdsvis et mindre kontrolfartøj og et større kontrol- og redningsskib. Moderniseringen betyder at bemandingen på direktoratets skibe bliver beskåret med 9 mand med virkning fra 2003, hvor det nye rednings- og inspektionsskib er planlagt taget i brug. Fiskeridirektoratet blev i af et skibskonsulentfirma gjort opmærksom på, at det kan blive vanskeligt at bygge et rednings- og inspektionsskib til tjeneste i Nordsøen inden for rammerne af anlægsprogrammet. Dette har medvirket til, at Fiskeridirektoratet nu overvejer den samlede udnyttelse af skibskapaciteten EDB og Statistik Fiskeridirektoratet færdigudviklede i det sidste store delsystem til Fiskerisystemet. Kravspecifikation og projektstyring blev udført af Fiskeridirektoratets egne medarbejdere, medens selve udviklingsopgaven blev udført af eksterne konsulenter. Brugergrænsefladen til det nye Fiskerisystem blev udviklet med almindelige og anerkendte internetværktøjer. Systemet er dermed forberedt til de stigende ønsker om adgang til data og fiskerierhvervets ønsker om at kunne aflevere oplysninger i elektronisk form til direktoratet. Som led i den stigende efterspørgsel efter hurtige og detaljerede oplysninger om fiskeristatistik og øvrige oplysninger om fiskeriet er direktoratets "selvbetjeningsbutik", der er en del af direktoratets hjemmeside, løbende udviklet Generel ledelse og administration I 2. halvår af gennemførte Fiskeridirektoratet i samarbejde med Økonomistyrelsen implementeringen af statens nye økonomistyringssystem Navision Stat. Systemet erstatter Statens Centrale ssystem (SCR), som direktoratet hidtil har brugt. Navision Stat er modsat SCR et decentralt regnskabssystem, og Fiskeridirektoratet overtog dermed selv for ansvaret for driften og vedligeholdelsen af systemet. Implementeringen blev gennemført på baggrund af et omfattende analysearbejde af arbejdsgangene i direktoratets regnskabsfunktion samt udarbejdelse af en ny regnskabsinstruks og sikkerhedsinstruks. Samtidig blev der -8-

10 gennemført efteruddannelse af regnskabspersonalet. Fiskeridirektoratet overgik til Navision Stat pr. 1. januar Overordnede mål og resultater I det følgende afsnit er kort redegjort for ressourceforbruget og for målopfyldelsen på de enkelte hovedformål i forhold til Fiskeridirektoratets resultatkontrakt. For uddybning af oplysningerne for de enkelte hovedformål henvises til kapitel 2, Resultatanalysen. Landingskontrol Der blev i udtaget prøver i industrifiskeriet som led i et særligt moniteringssystem. Dette antal skal sammenholdes med, at der blev landet tons, hvilket giver 1,15 prøve pr tons. Resultatmålet er 1 prøve pr tons, hvilket vil sige, at der var fuld målopfyldelse i. De samlede udgifter til industrikontrollen faldt fra 6.4 mio. kr. i 2000 til 5.2 mio. kr. i (faste priser). Det lavere udgiftsniveau sammenholdt med et uændret antal prøver betyder, at prisen pr. prøve faldt med 18% i forhold til I blev der kontrolleret 13% procent af de landede mængder til konsum, hvor målet jf. resultatmål nr. 4 er 10%. Antallet af konsumkontroller faldt i til mod i Antallet af konsumkontroller var dermed under resultatmålet på minimum kontroller. Udgifterne til den fysiske konsumkontrol af stedfundne landinger faldt fra 11,5 mio. kr. i 2000 til 9,3 mio. kr. i (faste priser). Pga. de færre kontroller steg den gennemsnitlige pris dog pr. kontrol til kr. pr. kontrol. Antallet af registrerede logbogsblade var stk. i, hvilket er en stigning på 2 % i forhold til Den gennemsnitlige behandlingstid lå i alle måneder på under 8 dage pr. logbogsblad og dermed inden for resultatmålet. Udgifter til logbogsadministrationen faldt i til mio. kr. svarende til 29 kr. pr. logbogsblad, hvilket er et fald på 31% i forhold til. Årsagen hertil skal bl.a. findes i effektivisering gennem øget IT anvendelse. Hygiejnekontrol Hovedformålet Hygiejnekontrol blev indført i 2000 som følge af overdragelse af kvalitetskontrollen og importkontrollen til Fødevaredirektoratet. Hygiejnekontrollen omfatter 3 kontroltrin: på fiskerfartøjer, førstehåndsopkøberne og en samlet kontrol. Der blev i foretaget kontroller, hvilket er ca kontroller færre end anslået for Der blev kontrolleret i alt tons konsumfisk, hvilket svarer til 13 % af de samlede landinger. De direkte udgifter til hovedformålet Hygiejnekontrol var i 4,7 mio. kr., hvilket er 0,4 mio. kr. mere end året før. Ferskvand-/kystnær kontrol I blev der gennemført kontroller af lyst- og fritidsfiskere, hvilket er flere end fastsat i resultatmålet, men ca. 900 færre end året før. Der blev i foretaget redskabskontroller, hvorved direktoratet nærmer sig resultatkontraktens mål på Endelig udarbejdede direktoratet en kontrolplan og procedure for afrapportering af aktiviteten i. Under dette hovedformål indgår ligeledes tilsyn med kystnært erhvervs- og bierhvervsfiskeri, hvor der i blev gennemført kontroller, hvor målet var kontroller jf. FL. De samlede udgifter til hovedformålet Ferskvand-/kystnærkontrol steg i til 12,6 mio. kr. mod 12,2 mio. kr. (faste priser) i For alle tre formål 1 var der tale om forbedret produktivitet, og de stigende udgifter i skyldes således, at ressourcerne i højere grad er blevet anvendt til andet end de tre formål. Søværtskontrol Fiskeridirektoratets skibe var i bemandet svarende til driftsdøgn mod i Ifølge resultatkontrakten var målet driftsdøgn. Antallet af bordinger var stort set uændrede i med 968 mod 976 i Her var resultatmålet 900, mens antal observerede skibe steg fra i 2000 til i, hvor målet var Endelig faldt antallet af landingskontroller udført af skibene fra 295 til 267. Her var resultatmålet 450. Skibene anvendes kun til landingskontrol, enten fordi situationen nødvendiggør det, eller fordi skibene alligevel ligger i havn.udgifterne til den søværts kontrol faldt i til 37,8 mio. kr. mod 41,7 mio. kr. i Tilsyn kystnært erhvervs- og bierhvervsfiskeri, Tilsyn fisketegn og fritidsfiskertegn og Tilsyn fritidsredskaber, dambrug, passager, udsætning mv. -9-

11 Bugsering, redning Fiskeridirektoratets skibe havde i driftsdøgn i forhold til resultatkontraktens 1.200, og samtidig blev der opretholdt døgnberedskab for 3 enheder i vinterhalvåret og 2 enheder i sommerhalvåret. Skibene opfyldte målet om afgang senest ½ time efter modtagelse af alarm. Skibene assisterede 60 gange i mod 69 i Udgifterne til hovedformålet Bugsering, redning faldt i med 1,2 mio. kr. fra 3,3 i 2000 til 2,1 mio. kr. i. Indtægterne faldt fra 1,5 mio. kr. i 2000 til 0,6 mio. kr. i. Øvrige tilsyn, lovforberedende arbejde I blev 25 afgørelser truffet af Fiskeridirektoratet påklaget til Fødevareministeriets departement, og heraf blev 1 sag omgjort. Målet er, at under 10% af klagesagerne blev omgjort i departementet, hvilket blev opfyldt i. Udgifterne til hovedformålet Øvrige tilsyn, lovforberedende arbejde var stort set unændrede i forhold til 2000 med 11,6 mio. kr. i. Edb og statistik Tidsfristerne for de statistiske publikationer, Fiskeridirektoratet udgiver, blev alle overholdt i, hvorved resultatmålet for området er opfyldt. Udgifterne på hovedformålet steg i med 6,6 mio. kr. til 25,6 mio. kr. Årsagen til de stigende udgifter er, at direktoratet i færdigudviklede det sidste store delsystem i Fiskerisystemet. 1.4 og økonomi Fiskeridirektoratet havde i et mindreforbrug på 1,3 mio. kr., hvorved de samlede opsparede midler er 5,9 mio. kr. Årsagen til mindreforbruget i er, at direktoratet valgte at udskyde to mindre IT-projekter (4,6 mio. kr.), opsparing til vedligeholdelse af satellitsystemet (1,0 mio. kr.) samt opsparing vedr. fredningsbælter (0,2 mio. kr.). Beløb og projekter er øremærkede, jf. finansloven for. Fratrækkes de øremærkede beløb, har direktoratet videreført et ikke-disponeret beløb på 0,2 mio. kr. fra til I forhold til budgettet var direktoratets økonomiske situation i belastet af manglende indtægter vedr. Hygiejnekontrol på 1,8 mio. kr. og Bugsering på 0,4 mio. kr. Omvendt var der i merindtægter på 3,9 mio. kr. som følge af EU s medfinansiering af omlægningen af Fiskerisystemet. Driftsregnskab for Fiskeridirektoratet : kr. Afvigelse (B-R) Indtægter Nettotal (FL+TB) Driftsindtægter Udgifter Lønninger Øvrige driftsudgifter Årets resultat

12 I anvendte Fiskeridirektoratet 4,2 mio. kr. mere på løn end budgetteret. Merforbruget dækkes af videreførte midler fra 2000 på 4,4 mio. kr. Merforbruget skete på inspektoraterne og skibene som følge af forbedrede overenskomstforhold. Udgifterne til Øvrig drift udviser derimod et mindreforbrug i den centrale del og i inspektoraterne, hvorimod skibene følger budgettet. Mindreforbruget skyldes bl.a. at direktoratet ikke gennemførte et planlagt IT-projekt samt opsparing vedr. satellitovervågningssystemet. Omvendt var der i manglende indtægter fra bugsering og gebyrer vedr. hygiejnekontrol. Direktoratet modtog ekstraordinære indtægter fra EU på 3,9 mio. kr. i forbindelse med omlægningen af Fiskerisystemet. Indtægterne bevirkede at der i samlet set blev opnået balance mellem budget og regnskab. 1.5 Organisation og personale Fiskeridirektoratet anvendte i 281 årsværk, hvilket er 7 færre end i Der normalt et stort personaleskift på direktoratets skibe, hvor der anvendes en del afløsere, der ligesom ubefarne skibsassistenter og aspiranter kun gør tjeneste på skibene i kortere perioder. I den centrale del og på inspektoraterne har personaleomsætningen et mindre omfang. I var den samlede personaleomsætning på 10%, hvilket anses for tilfredsstillende. Udbetalingen af over-/merarbejde har de senere år udgjort mindre end 1% af den samlede lønsum. Der er samtidig en forholdsvis jævn fordeling af over-/merarbejde på de enkelte enheder. Der har i været en stigning i det gennemsnitlige sygefravær til 9,7 dage pr. medarbejder, hvilket kan tilskrives et øget antal langtidssyge. Samlet vurderes udviklingen positivt set i forhold til den generelle medarbejdertilfredshed og til arbejdsklimaet. Der henvises i øvrigt til Bilag 4, Organisation og personale Antal medarbejdere (årsværk) Tilgang (antal personer) Afgang (antal personer) Over-/merarbejde (% af lønsummen) 0,6% 0,8% 0,3% 0,8% Fraværsdage (gns. dage pr. medarbejder) 11,90 10,35 7,35 9,7 Kilde: Økonomistyrelsen 1.6 De kommende år Ressourcer Vedtagelsen af finansloven for 2002 betyder at de økonomiske budgetrammer for Fiskeridirektoratet de kommende år bliver begrænsede. Fiskeridirektoratet forventer i perioden således begrænsede bevillinger til såvel lønsum, som til øvrig drift. Som følge heraf forventer direktoratet at måtte reducere og omlægge aktiviteterne på en række områder. De endelige planer for de kommende år ventes først afklaret medio Fiskerikontrol Torskegenopretningsplanen Anden fase i genopbygningsplanen for torskebestanden i Nordsøen indeholder en række stramninger af de tekniske regler for fiskeriet i Nordsøen med henblik på et mere skånsomt fiskeri, herunder forhøjelser af maskemål. Planen blev vedtaget i oktober/november og gennemføres i begyndelsen af Erhvervet har haft problemer med at gennemføre udskiftningen af de mange redskaber allerede fra årets begyndelse. Ændringerne stil- 2 Årene er reguleret for hovedformålene Kvalitetskontrol og Import/eksportkontrol, der blev overdraget til Fødevaredirektoratet pr. 1. januar

13 ler krav til Fiskeridirektoratet i form af information om EU-regelsæt, som rummer mange fortolkningsmuligheder. Der forberedes nu en 5-årig genopbygningsplan for torsk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Forslag fra Kommissionen til denne tredje og sidste fase af genopbygningsplanen blev fremlagt i december. Planen indeholder en lang række tiltag, som skal sikre en genopbygning af torskebestandene, herunder større maskemål, forbedret kontrol samt begrænsninger i fiskeriindsatsen mv. Forslaget kan forventes at medføre væsentligt forøgede kontroludgifter for Fiskeridirektoratet. Forbrugeroplysning (mærkning med fangstområde mv.) Fra den 1. januar 2002 finder de nye regler for forbrugeroplysning på fiskerivarer anvendelse, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 2065/ af 22. oktober om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter. De fiskerivarer, der er omfattet af ordningen, må kun udbydes til salg til den endelige forbruger, hvis artens handelsbetegnelse, og produktionsmåde samt fangstområdet fremgår af etiketteringen eller mærkningen. Medlemsstaterne skal indføre en kontrolordning med hensyn til sporbarheden af de produkter, der er omfattet af ordningen. Fødevaredirektoratet har udstedt "Vejledning om forbrugeroplysninger ved salg af visse fiskevarer", og Fiskeridirektoratet, der varetager kontrollen, indtil første salg har fundet sted, udsteder en særlig kontrolinstruks i 1. kvartal EU-kommissionen skal orienteres om de danske kontrolforanstaltninger på området senest den 31.marts Satellitkontrol EU-lovgivningen stiller krav om, at alle fiskerfartøjer med en længde på 24 meter og derover skal overvåges via satellit. Fiskeridirektoratet forvalter overvågningssystemet. Erfaringerne med systemet har vist, at et antal fartøjer misbruger systemet ved at slukke for strømforsyningen eller på anden måde forhindre signalet i at nå frem til Fiskeridirektoratets overvågningscenter. Da der er konstateret at være sammenhæng mellem misbruget og gennemførelsen af ulovligt fiskeri, ser der ud til at være behov for at foretage ændringer for at bevare kontrollens effektivitet. Det overvejes, at imødegå omgåelserne med en opstramning af det nationale regelsæt IT-udvikling Arbejdet med Fiskerisystemet vil i 2002 have karakter af videreudvikling og tilpasning. En række mindre delsystemer skal tilpasses den samme platform som det nye Fiskerisystem, og der skal ske en fortsat udbygning af selvbetjeningsbutikken på Intranettet og Internettet. Den løbende udvidelse af behovet for adgang til data, netværk og systemer stiller krav til udvidelse af tilgængeligheden af Fiskeridirektoratets systemer. Fiskeridirektoratet vil i 2002 investere i systemer, der sikrer denne udvikling. Nye EU-initiativer og udveksling af fiskeridata med andre nationer omkring Østersøen, Nordsøen og i hele det Nordatlantiske område stiller fortsat krav til intensivering af arbejdet med fremtidssikring af såvel den tekniske som den systemmæssige platform Mission-vision-værdier og information Fiskeridirektoratet har sammen med de øvrige direktorater og institutioner i Fødevareministeriet deltaget i projektet om Mission, Vision og Værdigrundlag. Der er i perioden september marts 2002 afholdt en række tværgående seminarer over hele landet for medarbejderne i Fødevareministeriet. Samtlige medarbejdere er inviteret til at deltage. Seminarerne indeholder en introduktion til projektet med en forklaring af begreberne. Derudover er de koncentreret omkring gruppearbejde, idet deltagerne giver deres bud på, hvordan ministeriets vision og værdigrundlag bør se ud. -12-

14 Missionen, der er omverdenens krav til ministeriets virksomhed, overvejes sideløbende med projektet i koncernens ledelsesgruppe. Når der i løbet af andet halvår 2002 er fastsat en vision og et værdigrundlag for hele Fødevareministeriets koncern, og missionen evt. er blevet revideret, skal projektet brede sig ud i organisationen, således at de enkelte direktorater og institutioner får tilpasset deres mission, vision og værdigrundlag, så de er i overensstemmelse med koncernens. Et sådant projekt indgår i Fiskeridirektoratets resultatkontrakt, idet det blev tilføjet i forbindelse med midtvejsevalueringen af kontrakten. På informationsområdet deltager Fiskeridirektoratet også i 2002 i forskellige messer, der retter sig mod fiskerierhvervet og de rekreative fiskerier. Det overvejes at udarbejde en ny brochure om behandlingen af fisk om bord i fiskerfartøjer. -13-

15 Faktaboks 1: Oversigt over resultatmål Nr. Resultatmål Opnået resultat Målopfyldelse Hovedformål 1, Landing 1 Indtastning af logbøger inden for 8 dage 4,9 dage efter modtagelse ja efter modtagelse 2 Industriprøver: a. 1 prøve pr tons (Nordsøen, Skagerrak og Kattegat) b. Supplerende kontrolprøver (alle farvande) a. 1,15 prøve pr tons (Nordsøen, Skagerrak og Kattegat) b. 662 supplerende prøver 3 Forskellige kontrolfrekvenser i industrifiskeriet afhængig af fisketype Afsluttes inden Konsumfisk: a. 10% af landede mængder kontrolleres a. 13 % b. mindst kontroller b kontroller 5 Forskellige kontrolfrekvenser i konsumfiskeriet Værktøjer til beregning af kontrolfrekvenser afhængig af fisketype foreligger Hovedformål 2, Hygiejnekontrol 6 10% af de landede mængder kontrolleres Anslået 13% af de landede mængder er kontrolleret i Samarbejdsaftale med Fødevaredirektoratet Aftalen blev indgået i 2000 om udvikling af hygiejnekontrollen, herunder information Hovedformål 3, Ferskvand-/kystnær kontrol 8 a. Årlig plan for kontrol b. Årlig kontrol rapport c fiskere og redskaber kontrolleres a. Er udarbejdet b. Er udarbejdet c fiskere og redskaber ja nej delvis ja ja ja delvis Hovedformål 4, Søværts kontrol driftsdøgn om året driftsdøgn nej 10 a. 900 bordinger a. 968 bordinger delvis b observationer b observationer landingskontroller 267 landingskontroller nej Hovedformål 5, Bugsering, redning 12 Døgnberedskab 3 enheder i vinterhalvåret, 2 enheder i sommerhalvåret er opretholdt ja 13 Ved redningsaktioner afgang senest ½ time er sket ja efter modtagelse af alarm Hovedformål 6, Øvrige tilsynsopgaver lovforberedende arbejde 14 Brugerundersøgelse hos udvalgte interessenter om kvalitet, klarhed og enkelhed i direktoratets regelarbejde Afsluttes inden Årligevalueringogevt.ændringafreguleringen af fiskeriet på grundlag af evt. overfiskeri Hovedformål 7, Edb og statistik 16 Inden for gældende frister: a. Rapportering til EU og andre internationale organisationer b. Div. statistiske materiale c. Fiskeristatistisk Årbog 17 Effektvurdering af samspillet mellem fartøjsregistret og FIUF-systemet i Direktoratet for FødevareErhverv Er gennemført Er opfyldt Er påbegyndt, og forventes afsluttet foråret 2002 ja ja nej -14-

16 Hovedformål 8, Hjælpefunktioner 18 2 undersøgelser af Fiskeridirektoratets telefonservice Afsluttes hhv og ja på udvalgte områder Hovedformål 9, Generel ledelse og administration 19 Evaluering af personalepolitikken Påbegyndt delvis 20 Overordnede mål og resultatkrav indgår i Arbejdsgruppen vedr. Ny løn har endnu ikke delvis personalemæssige spørgsmål 21 1 årlig Medarbejder-Udviklings-Samtale (MUS), hvor forholdet mellem medarbejderens arbejdsliv og øvrige liv inddrages afsluttet sit arbejde Der er afholdt MUS med alle de medarbejdere der har ønsket det (72%) 22 Arbejdsklimaundersøgelse Gentages evt. i Gennemførelse af lederudviklingsprojekt Afsluttes For hver 200 medarbejdere i Fiskeridirektoratet skal ansættes en i flexjob og en med anden etnisk baggrund delvis 25 Gennemførelse af handlingsplan for God økonomistyring Sagsbehandlingstider/klagesager 26 a. Overholdelse af sagsbehandlingstider b. Højst 10% af klagesager omgøres af departementet Hovedsagelig gennemført efter tidsplan a. Hovedsagelig overholdt b. 4% af klagesager er omgjort i departementet ja delvis ja -15-

17 2. RESULTATANALYSE I dette kapitel følger en mere detaljeret gennemgang af Fiskeridirektoratets hovedformål. For hvert hovedformål er der redegjort for aktiviteterne tilknyttet de enkelte hovedformål samt afrapportering af resultatmålene fra hhv. finansloven og resultatkontrakten. For en oversigt over målopfyldelsen på Fiskeridirektoratets resultatkontrakt henvises til Faktaboks 1: Oversigt over resultatmål (Kapitel 1, Beretningen). Endelig vil der for hvert hovedformål være en analyse, hvor elementer, der er omtalt i beretningen, vil være uddybet. Resultatopgørelsen for sammenlignet med de foregående 3 år for hvert enkelt hovedformål er vedlagt i Bilag 1. Der skal gøres opmærksom på, at alle budgetkolonner for i såvel driftsregnskabet som i resultatanalysen har udgangspunktet i finansloven for og tillægsbevillingsloven. kolonnerne for 2002 tager udgangspunkt i finansloven for Oversigt over hovedformål Oversigt over hovedformål: kr. Indtægter Direkte udgifter Resultat I Andel af indirekte udgifter Resultat II 1. Landingskontrol Hygiejnekontrol Ferskvand-/kystnær kontrol Søværts kontrol Redning, bugsering Øvrig tilsyn, lovforberedende arbejde Edb og statistik Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration Ialt Bevilling, nettotal Årets resultat Fordelingen af udgifterne følger samme principper som i de foregående virksomhedsregnskaber (se også regnskabspraksis). Hovedformål 1. Landingskontrol er i lighed med VR 2000 tillagt 5 medarbejdere, der er stationeret i døgnovervågningen fra inspektorater og skibe. Samtidig er der medregnet 3 årsværk i inspektoraterne til servicemedarbejdere. I tilknytning til afrapportering af Hovedformål 2. Hygiejnekontrol er opstillet omkostningsregnskab, da aktiviteterne på dette hovedformål er gebyrfinansieret. Dette afrapporteres særskilt i kapitel 5, Resultatopgørelse for omkostningsdækkede aktiviteter. Opgørelsen af sagsområderne følger de samme principper som i foregående virksomhedsregnskaber. Priserne i dette års virksomhedsregnskab er opgjort i faste priser og ikke som tidligere år i løbende priser. Generel ledelse og administration: kr. (Faste priser) Generel ledelse og administration Generel ledelse og administration i % af bruttoudgifter 10,1% 10,8% 12,5% 13,7% 11,7% -16-

18 Udgifterne til generel ledelse og administration er steget i både som de samlede udgifter og som andel af direktoratets bruttoudgifter. Årsagen til de stigende udgifter i forhold til 2000 til hovedformålet Generel ledelse og administration er et større tidsforbrug på inspektoraterne og i den centrale del. Dette skyldes bl.a., at Fiskeridirektoratet i gennemførte implementering af økonomistyringssystemet Navision Stat. Samtidig er antallet af administrative aktiviteter vokset de senere år, bl.a. som følge af arbejdet med en styrket mål- og tidsregistrering på inspektoraterne. Antal årsværk på hovedformål: Årsværk Landingskontrol Hygiejnekontrol Ferskvand /kystnærkontrol 4. Søværts kontrol Redning og bugsering Øvrig tilsyn og lovforberedende arbejde 7. Edb og statistik Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration I alt Hovedformål 1 Landingskontrol Landingskontrollen betragtes normalt som et af direktoratets vigtigste arbejdsområder og er ressourcemæssigt det område, som kræver den største del af Fiskeridirektoratets samlede personaleressourcer. Landingskontrolarbejdet knytter sig til erhvervsfiskeriet, dog ikke det mindre kystnære erhvervs- og bierhvervsfiskeri, som omtales under Hovedformål 3. Hovedformålet med landingskontrollen er, jf. Fiskeridirektoratets mission, bevarelse af fiskebestandene, hvorigennem der kan sikres et bæredygtigt fiskeri og dermed et sundt og økonomisk stærkt fiskerierhverv. Kontrollen baseres på fysisk kontrol og papir- og regnskabskontrol og omfatter kontrol af industrifiskeriet, konsumfiskeriet og muslingefiskeriet. Vigtigst og mest ressourcekrævende er den fysiske kontrol. Den fysiske tilstedeværelse, hvor fiskeri- og landingsaktiviteterne foregår, har en betydelig præventiv effekt. Kontrollen tilrettelægges ud fra det princip, at den skal være til stede de steder, hvor landingerne foregår og tillige på de relevante tidspunkter. I den forbindelse er fiskernes pligt til at forudanmelde sted og tidspunkt for landinger vigtig. Forudanmeldelse er obligatorisk i tilknytning til en række fiskerier og kan desuden pålægges fiskerne, hvis der er behov for at gennemføre en særlig kontrolindsats i relation til bestemte fiskerier. Fiskeridirektoratets landingskontrolsystem er i øvrigt indrettet på grundlag af edb-samkøring af oplysninger, der fremsendes til den centrale del via to uafhængige kanaler, nemlig fra fiskerfartøjernes logbøger og fra fiskeopkøbernes afregninger. Resultatkontrakten indeholder fem resultatmål under hovedformålet Landingskontrol. Resultatmål 1 vedr. sagsbehandlingstid, resultatmål 2 og 4 er aktivitetsmål, mens resultatmål 3 og 5 er udviklingsmål: Resultatmål 1: Registrering og behandling af fiskeristatistiske og kontrolrelaterede oplysninger (logbøger og afregninger) administreres i henhold til Betænkning 1314 fra Udvalget om fangstindberetnings- og datasystemet i dansk fiskeri (8 dage). Resultatmål 2: Kontrollen med industrifiskeriet gennemføres i et samspil mellem et moniteringssystem baseret på 1 prøve pr tons landet industrifisk fra Nordsøen, Skagerrak samt Kattegat som et EU-krav, og supple- 3 De regnskabsmæssige oplysninger for tager i modsætning til 2000 og ikke højde for døgnvagten. I 2000 og indgår døgnvagten i landingskontrollen med 5 årsværk. Årene er regulerede for hovedformålene Kvalitetskontrol og Import/eksportkontrol der blev overdraget til Fødevaredirektoratet pr. 1. januar

19 rende kontrolprøver, som tages fra industrilandinger ud fra et kontrolhensyn hidrørende fra samtlige farvandsområder. Derudover gennemføres der mindst 1 gang om året en kontrolkampagne rettet mod industrifiskeriet. Resultatmål 3: I løbet af skal prøveudtagningssystemet udvikles, således at udtagningsfrekvenserne differentieres afhængig af behovene inden for de enkelte typer af fiskerier (moniteringsordningen). Resultatmål 4: Kontrollen med konsumfiskeriet udføres stikprøvevis, hvor 10% af de landede mængder kontrolleres. Der udføres samtidig mindst kontroller af dette fiskeri. Resultatmål 5: I løbet af 2000 udvikles kontrollen med konsumfiskeriet, således at der fastsættes differentierede mål for antallet af kontroller inden for de enkelte typer af fiskerier med henblik på, at kontrolindsatsen målrettes efter hvor kontrolbehovene er. Der skal i systemet indbygges tilstrækkelig fleksibilitet, så kontrolindsatsen løbende kan tilpasses udviklingen i fiskeriet Resultatmål Resultatmål Landingskontrol: Res Res Industrikontrol (resultatmål nr. 2) Monitering Antal prøver Målopfyldelse % % Res % 2002 Mål Resultat Diff. Målopfyldelse % Mål 1 pr t % 1 pr tons Suppl. kontrol Antal prøver Konsumkontrol (resultatmål nr. 4) Antal kontroller % stk. Målopfyldelse 124% 105% Logbøger og indberetning (resultatmål nr. 1) Logbøger Antal dage Målopfyldelse 5 137% 5,5 131% 4,8 140% 8 4,9 3,1 139% 8 Afregninger Antal dage Målopfyldelse 5 137% 4, ,8 140% 8 max Antallet af moniteringsprøver gælder såvel danske som EU- og tredjelandes fiskerfartøjer 4 På grund af omlægning af afregningssystemet medio har det ikke været muligt at samkøre data med henblik på en samlet sagsbehandlingstid for. Af de to halvårsopgørelse fremgår, at sagsbehandlingstider i gennemsnit ikke har oversteget 8 dage. -18-

20 2.2.2 Aktivitetsoversigt Aktivitetsoversigt Landingskontrol: kr (-priser) Industrikontrol Antal industriprøver i alt Udgifter Produktivitet (kr./enhed) Ressourceandel 5 Konsumkontrol Antal kontroller konsum Udgifter (1.000 kr.) Produktivitet (kr./enhed) Ressourceandel Logbøger Antal registrerede logbøger Udgifter (1.000 kr.) Produktivitet (kr./enhed) Ressourceandel % % % % % % % % % % % % Afvigelse Ressourceandel i alt 88% 90% 89% 80% 71% -9% 75% I aktivitetsoversigten er ikke medtaget papir- og regnskabskontrol, kontrol af muslinger samt mødeaktiviteter. Ligeledes er ressourceforbrug i tilknytning til døgnvagten i den centrale del ikke medtaget i aktivitetsoversigten, men indgår i resultatopgørelsen med 5 årsværk Analyse Udgifterne til hovedformålet Landingskontrol steg i til 25,1 mio. kr. i forhold til 24,5 mio. kr. i 2000 (faste priser). Årsværksforbruget faldt derimod med 1,7 årsværk. Der blev i landet tons industrifisk under moniteringsordningen, og da der blev foretaget 1090 kontroller i, blev målsætningen for moniteringsordningen på 1 prøve pr tons opfyldt med 115%. Moniteringssystemet udtrækker automatisk de fartøjer, der efterfølgnde skal kontrolleres. Denne metode giver en mindre usikkerhed i målopfyldelsen, da de præcise mængder ikke er kendt ved udtrækningen af fartøjer til kontrol. I forhold til 2000 faldt antallet af supplerende prøver af industrifiskeriet (de såkaldte mistankekontroller). Samtidig var det i perioder af nødvendigt at skærpe kontrollen med udvalgte industrifiskerier. Der blev i gennemført én kampagne i industrifiskeriet. Prisen pr. industrikontrol lå i 501 kr. under det budgetterede. Samtidig faldt prisen i forhold til tidligere år. Tidsforbruget på industrikontrollen faldt i forhold til med ca. 5%. Fiskeridirektoratet kontrollerede i 13% af de landede mængder af konsumfisk. Af resultatmål nr. 4 fremgår at målet for denne kontrol er 10%. Antallet af konsumkontroller var i 3.716, hvilket er kontroller under målet. Samtidig er det kontroller færre end i. Årsagen til faldet i antallet af konsumkontroller er at der i skete en opprioritering af overvågning og administrativ kontrol.. Der har således været anvendt ressourcer på overvågning af landingspladser, modtagelse og vurdering af anmeldelse af fisk fra førstegangskøbere mv. Disse aktiviteter har været prioriteret, da de blev anset for egnede til forebyggelse af uregistrerede landinger i en situation med lavere kvoter på efterspurgte konsumfisk. På baggrund af opdagelse og efterforskning i en række større sagskomplekser er der således anvendt 161% mere tid på regnskabskontrollen i. Det kan således ikke udledes at kontrolindsatsen har været mindre på konsumområdet i. De samlede udgifter til konsumkontrollen faldt fra 11,5 mio. kr. i 2000 til 9,3 mio. kr. i (faste priser). Samtidig faldt tidsforbruget med 8% i forhold til Andel af det samlede resourceforbrug under hovedformålet Landingskontrol. -19-

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om fiskerikontrollen og miljøovervågningen. Januar 2009

Beretning til Statsrevisorerne om fiskerikontrollen og miljøovervågningen. Januar 2009 Beretning til Statsrevisorerne om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen Januar 2009 BERETNING OM FISKERIKONTROLLEN OG MILJØOVERVÅGNINGEN I ØSTERSØEN i Indholdsfortegnelse I. Introduktion

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1)

Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) Bekendtgørelse om tilskud til forberedelse og gennemførelse af producentorganisationers produktions- og afsætningsplaner inden for fiskerisektoren 1) I medfør af 2, stk. 1-3, 4, stk. 2, 6, stk. 1 og 2,

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Fiskerikontrol 2014. Erhverv og rekreativ Kontrol og overtrædelser

Fiskerikontrol 2014. Erhverv og rekreativ Kontrol og overtrædelser Fiskerikontrol 2014 Erhverv og rekreativ Kontrol og overtrædelser Kolofon Fiskerikontrol 2014 Erhverv og rekreativ Denne rapport er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Bidragyder(e): NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

Rapport om revisionen ved Akademiraadet. Juli 2008

Rapport om revisionen ved Akademiraadet. Juli 2008 Rapport om revisionen ved Akademiraadet Juli 2008 RAPPORT OM REVISIONEN VED AKADEMIRAADET 1 Udvidet gennemgang af Akademiraadets årsrapport for 2007 i juni 2008 Kontor: D7 J.nr.: 2008-5648-8 Tilfredsstillende

Læs mere

E-mail: bhb@ringsted.dk Dato: 10-07-2013

E-mail: bhb@ringsted.dk Dato: 10-07-2013 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltn. Rønnedevej 9 4100 Ringsted Center for Projekttilskud J.nr.: 32317-F-13-00183 Ref.: Anne van Gellekom E-mail: bhb@ringsted.dk Dato: 10-07-2013 Tilsagn om tilskud til forundersøgelse

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Få dit fisketegn nemt og hurtigt på nettet Nu bliver det lettere at være lyst- og fritidsfisker Vi er mange, der har fiskeri som fritidsinteresse.

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014

Bilag 3. Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Bilag 3 Jord & Affald J.nr. MST-7551-00038 Ref. fh Den 3. april 2014 Kravspecifikation for revisorbistand til Miljøstyrelsens administration og kontrol efter pantbekendtgørelsen 1. Baggrund Det danske

Læs mere

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet.

Fra den 1. januar 2012 gælder som bekendt en række nye EU sporbarhedsregler på fiskeriområdet. Danmarks Fiskeriforening / Danske Fiskeres PO, Skagen PO, Pelagisk PO, Kystfiskerudvalget, Landsforeningen af Fiskesorteringer og Samlecentraler, Foreningen af offentlige fiskeauktioner i Danmark, Danish

Læs mere

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr.

Tilsagn om tilskud til Natura 2000-projekt om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning, j.nr. Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Brev dato: 12-06-2013 J.nr.: 32308-F-13-00029 Center for Projekttilskud Sagsbehandler.: Jette Matzen Nielsen E-mail: projekttilskud@naturerhverv.dk Tilsagn om tilskud

Læs mere

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1)

Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) (Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 13-8343-000001 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om Hav- og Fiskerifonden 1) VI MARGRETHE

Læs mere

Budgetanalyse af Fiskeridirektoratet. Fødevareministeriet og Finansministeriet

Budgetanalyse af Fiskeridirektoratet. Fødevareministeriet og Finansministeriet Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 379 Offentligt Budgetanalyse af Fiskeridirektoratet. Fødevareministeriet og Finansministeriet 3. juni 2005 Indhold Executive

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Til høringsparterne se bilag 1 17. september 2013 Sag 2013-0034700 /SORHOU Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Vedlagt fremsendes i høring udkast

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Resultataftale 2011 for Århus Stift

Resultataftale 2011 for Århus Stift Resultataftale 2011 for Århus Stift 1. Præsentation 1.1 Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Århus Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal

NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal NOTAT om beregningsgrundlaget mv. ved fastlæggelse af årsnøgletal Marts 2014 2 1. Generelt Siden 2001 har Domstolsstyrelsen i samarbejde med de enkelte retter hvert år udarbejdet et embedsregnskab med

Læs mere

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune

Revisionsregulativ. for. Københavns Kommune Revisionsregulativ for Københavns Kommune I medfør af 5, stk. 3, i Bekendtgørelse nr. 392 af 2. maj 2006 om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. fastsættes: Kapitel 1 Indledning 1. Revisor

Læs mere

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo...

Cirkulære om retningslinjer for Forsvarsministeriets Interne Revisions samarbejde med Fo... Side 1 af 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Organisation og administration Kapitel 2 Rapportering Kapitel 3 Planlægning Kapitel 4 Årsberetning Bilag CIR1H nr 9499 af 04/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato:

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt

Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den demokratiske kontrol v/ Afdelingschef Steen Bernt Rigsrevisionen en del af den parlamentariske kontrol En del af den demokratiske kontrol hvordan? Rigsrevisionens opgaver og

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011

Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Driftsoverenskomst om udbud af ordblindeundervisning 2009-2011 Overenskomsten indgås mellem [DRIFTSOVERENSKOMSTPART] og VUC Storstrøm om ordblindeundervisning for voksne. I denne overenskomst forstås ved:

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen September 2012 KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Gældende fra den 14. februar 2008

Læs mere

Tilskudsordninger til finansiering af vandløbsrestaurering Informationsmøder for kommuner 2015 Mette Klintebjerg Fuglsang og Louise Ilum Sørensen

Tilskudsordninger til finansiering af vandløbsrestaurering Informationsmøder for kommuner 2015 Mette Klintebjerg Fuglsang og Louise Ilum Sørensen Tilskudsordninger til finansiering af vandløbsrestaurering Informationsmøder for kommuner 2015 Mette Klintebjerg Fuglsang og Louise Ilum Sørensen NaturErhvervstyrelsen, Tønder Fiskeriudviklingsprogram

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe

Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN B103/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om satsreguleringspuljen (beretning nr. 3/02) I. Indledning 1. I mit notat i henhold

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporten 2009 Problemstilling Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan Kulturministeriets

Læs mere

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Indledning Miljøministeren fastsætter regler om betaling for Geodatastyrelsens produkter og ydelser, jf. lov om Geodatastyrelsen

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet REFERAT. Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Februar 2009 J.nr.: 2008-00408 Ref.: ESJE REFERAT Vedr.: Møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 28. november 2008 Deltagere: Birgit

Læs mere

L 298/6 Den Europæiske Unions Tidende 16.11.2007

L 298/6 Den Europæiske Unions Tidende 16.11.2007 L 298/6 Den Europæiske Unions Tidende 16.11.27 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1337/27 af 15. november 27 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 992/95 for så vidt angår fællesskabstoldkontingenter

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet 2000 Indledning Denne brochure indeholder oplysninger som enhver lystfisker og fritidsfisker kan have gavn af. Den fortæller om det store

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Selvevaluering. Spørgsmål og svar

Selvevaluering. Spørgsmål og svar Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

1. Organisationens revisor udpeges af organisationens kompetente forsamling. Revisionen udføres af en statsautoriseret eller registreret revisor. Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med [partnerskabsorganisationens] forvaltning af tilskudsfinansierede aktiviteter i udviklingslande Nærværende instruks omfatter de revisionsopgaver,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen. December 2008 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af implementeringen af politireformen December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02

RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 RIGSREVISIONEN København, den 12. februar 2002 RN C504/02 Notat til statsrevisorerne om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds engagement i Sevryba International Shipping Ltd. (SISL) I. Indledning 1. Statsrevisorerne

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne

Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Selvforvaltningsaftale med Tune- og Karlslundehallerne Pkt. Gældende aftale: Forslag fra ny aftale: Bemærkninger til forslagene: Tekst med sort: Bemærkninger til Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3.

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet

Kort og godt. - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet. Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet Produktivitet Kort og godt - om bestyrelsernes muligheder for at arbejde med produktivitet på erhvervsskolerne. Indledning Denne

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Retningslinier for tilskudsforvaltning

Retningslinier for tilskudsforvaltning Bilag 7 Retningslinier for tilskudsforvaltning Instruks vedrørende udførelsen af revisionsopgaver i forbindelse med private organisationers forvaltning af tilskud til enkeltprojekter mv. i udviklingslande

Læs mere

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen).

Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Retningslinjer for tildeling og anvendelse af midler fra puljen til understøttelse af Lokale Udviklingsplaner (LUP-puljen). Udvalget for Økonomi, Planlægning og Udvikling har den 19.11.2014 17.06.2015

Læs mere

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægt for TEKNIKIMIK ILINNIARFIK Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. TEKNIKIMIK ILINNIARFIK er en selvstændig offentlig institution uden for Naalakkersuisuts almindelige instruktionsbeføjelse, jf.

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret revisor R. Den 14. december 2012 blev der i sag nr. 86/2011 Revisortilsynet mod Statsautoriseret revisor R afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelse af 26. august 2011 har Revisortilsynet klaget over statsautoriseret

Læs mere

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole

Forretningsorden. for bestyrelsen på. Waldemarsbo Efterskole Forretningsorden for bestyrelsen på Waldemarsbo Efterskole 1. BESTYRELSENS OPGAVER Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af skolen, herunder: Ansætter og afskediger den daglige ledelse af skolen

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011

Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Borups Allé 177 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 38 18 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Revisionsprotokollat af 27. marts 2011 til årsrapporten

Læs mere

Bank & Finans IP & Technology

Bank & Finans IP & Technology Den 7. november 2013 Nyhedsbrev Bank & Finans IP & Technology Forslag til obligatoriske interne whistleblowerordninger i finansielle virksomheder Finanstilsynet sendte den 15. august 2013 forslag til lov

Læs mere

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012

Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning nr. 17 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1040 København K København, den 21. januar 2014 Sagsnr.: 23266 Dok.nr.: 619560 Fødevareministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedrørende Beretning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift

Resultataftale 2012. for. Fyens Stift Resultataftale 2012 for Fyens Stift 1. Præsentation 1.1. Det formelle grundlag for stiftsadministrationens virke Denne aftale vedrører Fyens Stiftsadministrations opgavevaretagelse. Stiftsadministrationen

Læs mere

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2014

Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2014 Resultatkontrakt mellem Økonomiog Indenrigsministeriets departement og CPR-administrationen 2014 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 1. Strategiske mål... 4 2. Kernefaglige

Læs mere

BEVILLING FRA FONDEN AARHUS 2017

BEVILLING FRA FONDEN AARHUS 2017 Til SYDDJURS KOMMUNE Hovedgaden 77 8410 RØNDE Maria Liv Morin Aarhus d.22-12-2014 Sagsnummer:1667 Kære Maria Liv Morin BEVILLING FRA FONDEN AARHUS 2017 Aarhus 2017 har nu holdt møde med alle de strategiske

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Gebyrreform for tilsyn med civil luftfart

Gebyrreform for tilsyn med civil luftfart Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780061 Fax 7221 8888 dla@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Gebyrreform for tilsyn med civil luftfart 1. Sammenfatning I forbindelse med den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere