F I N A N S U G E N. Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut Direkte:

Transkript

1 F I N A N S U G E N 20. maj 2016, uge 20 Redaktion Børsområdet Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-1,2% Nikkei + 0,5% C20cap + 1,5% S30 + 2,0% FTSE + 0,4% DAX + 0,3% Euro ,6% BRIC -3,2% 214 VIX + 11,7% 16 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,4% 1,1221 EUR/DKK - 0,0% 7,4370 USD/DKK +1,4% 6,6280 SEK/DKK - 0,4% 0,7955 NOK/DKK - 0,9% 0,7962 GBP/DKK +2,2% 9,6587 CHF/DKK - 0,8% 6,6901 JPY/DKK +0,2% 6,0101 Amerikansk pengepolitik er tilbage på radarskærmen I denne uge kom muligheden for en amerikansk renteforhøjelse allerede i juni måned tilbage på finansmarkedets radarskærm. Det betød stigende obligationsrenter på begge sider af Atlanten samt svingende aktiekurser. Samtidig steg sandsynligheden for et britisk JA til EU, da ja-sidens forspring blev forøget til seks procentpoint ifølge de seneste meningsmålinger (kilde Financial Times poll of polls). Olieprisen er fortsat opad, hvilket vil give stigende inflation senere i år. Næste uge: Aktivitetsbarometre for maj Fra eurozonen kommer PMI-erhvervsbarometre for maj (på mandag). De ventes at signalere, at fremgangen i eurozones økonomi fortsætter. Tirsdag afholder eurogroup (bestående af eurozonelandenes finansministre) månedsmøde med blandt andet Grækenland og Spanien på dagsordenen. Eurogroup skal vurdere, om den græske regering har opfyldt långivernes betingelser i en sådan grad, at en tranche på op til 5 mia. euro kan udbetales af kriselånet, der blev besluttet sidste sommer. Det bliver formentlig tilfældet. Spanien kommer også på dagsordenen på grund af landets vedholdende overtrædelse af EU s budgetregler (noget de deler med Frankrig). Sandsynligvis slipper Spanien dog med en løftet pegefinger, blandt andet for ikke at forstyrre den igangværende valgkamp forud for parlaments(-om)valget den 26. juni. Udover de økonomiske nyheder vil finansmarkedet holde et vågent øje med meningsmålingerne fra Storbritannien, hvor JA-sidens forspring er steget på det seneste. Også fra USA kommer PMI-erhvervsbarometre for maj, der ventes at vise fremgang ligesom dem fra eurozonen. Desuden kommer der tal for industriens ordreindgang (durable goods orders), der forventes at vise en moderat stigning og dermed falde i tråd med det overordnede billede af amerikansk økonomi, som er, at aktiviteten er tiltaget i andet kvartal efter en sløv start på året. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,13 0,89% US 10Y +0,10 1,85% Tysk 10Y +0,01 0,17% Dansk 10Y +0,04 0,43% Råvarer 7 dage Niveau Guld - 0,7% Olie (WTI) +4,2% 48 Metaller - 0,6% Opdateret per: 20. maj Side 1 af 6

2 Indhold Guld og græske statsobligationer... 2 Eurozonens BNP-tal blev justeret lidt ned, men ligger stadig højt... 3 Amerikansk renteforhøjelse i juni måned?... 4 De har begge præsteret godt år-til-dato Guld og græske statsobligationer Hvad er fælles for de to aktivtyper? Svaret er, at de har leveret de højeste afkast til investor år-til-dato. I figuren nedenfor er udviklingen vist på en stribe aktiver, alt sammen målt i DKK. Kilde: Bloomberg/Effas og Macrobond Udover guld og græske statsobligationer har året indtil nu generelt givet positive afkast på europæiske statsobligationer, mens aktier har givet tab. Frygt for inflation på meget langt sigt Rentefald først på året Guld som inflationsværn Man kan grave et spadestik dybere og lede efter årsagerne til udviklingen. Den store stigning i guldprisen kan skyldes, at flere investorer begynder at frygte for, at inflationen på meget langt sigt om nogle år vil tage mærkbart til som følge af centralbankernes pengeregn over finanssystemet. Derfor køber de guld nu som et værn mod eventuel inflation i fremtiden. Rentefald giver kursgevinst på obligationer Statsobligationer har givet positive afkast i alle de betragtede lande på nær Portugal. Det skal understreges, at udviklingen er målt på såkaldte markedsindeks, som afspejler hele det pågældende obligationsmarkeds sammensætning på løbetider, volumen osv. Kun de færreste investorer har en værdipapirbeholdning, der afspejler hele markedets sammensætning. Side 2 af 6

3 De positive obligationsafkast skyldes, at renterne i de fleste lande ligger lavere i dag end ved årets begyndelse på grund af en lempelig pengepolitik overalt i verden og på grund af usikkerhed om eksempelvis udfaldet af den britiske folkeafstemning den 23. juni. Det har også smittet af på de danske statsobligationer. To obligationsmarkeder adskiller sig fra resten: Det græske topper med et afkast på 9%, hvilket skyldes et stort rentefald, efter at Grækenland og landets kreditorer er kommet tæt på en aftale om en lettelse af landets enorme statsgæld. I den anden ende af skalaen ligger Portugal med negativt afkast år-til-dato. Renterne er steget på grund af tvivl, om hvorvidt den nye venstreorienterede regering vil fortsætte den gamle regerings reformpolitik. To trusler: Brexit og/eller strammere pengepolitik i USA Aktier trykket af usikkerhed Aktier har generelt givet tab år-til-dato, målt med de toneangivende aktieindeks. Det er svært at komme med en anden forklaring, end at aktier er trykket af usikkerheden omkring den britiske folkeafstemning. Et NEJ vil få alvorlige og langvarige konsekvenser for de globale finansmarkeder, som beskrevet i Finansugen uge 19. Derfor har mange investorer formentlig valgt at tage gevinst hjem efter flere års vedvarende kursstigninger. Også udsigten til strammere pengepolitik i USA trykker aktierne. Et bud på de kommende måneder Frem mod den britiske folkeafstemning vil markedssituationen formentlig ikke ændre sig væsentligt i forhold til de seneste uger, dvs. med fortsat meget lave obligationsrenter og usikre aktiemarkeder. Mere af det samme frem til efter den 23. juni Efter folkeafstemningen den 23. juni (som vi forudsætter ender med et JA) vil en usikkerhedsfaktor være fjernet fra finansmarkedet. Det burde betyde øget interesse for risikoaktiver som eksempelvis aktier på bekostning af sikre statsobligationer med positive aktiemarkeder og stigende obligationsrenter til følge. Tendensen til rentestigning kan desuden få næring af de stigende oliepriser, der især mod årets slutning vil begynde at trække pænt op i inflationen. Udsigterne for aktiekurserne forplumres dog af, at et britisk JA formentlig vil få den amerikanske centralbank tilbage på stramningssporet. Risikoen er, at aktiemarkedet kan reagere negativt på en strammere amerikansk pengepolitik (dvs. stigende pengepolitisk rente), selv om det jo egentlig er udtryk for, at det går bedre med samfundsøkonomien. 0,5% mod det langsigtede gennemsnit på 0,3% Eurozonens BNP-tal blev justeret lidt ned, men ligger stadig højt BNP-væksten blev på 0,5% kvt/kvt. i eurozonen i første kvartal ifølge reviderede tal fra Eurostat. Det tidlige estimat lød på 0,6%, og nedjusteringen skyldes mest af alt afrunding. Under alle omstændigheder er der fortsat tale om et højt væksttempo, idet økonomien i snit er vokset med 0,3% pr. kvartal, siden recessionen sluttede i starten af Det ændrer heller ikke ved, at det først er fra og med første kvartal 2016, at eurozonens BNP er tilbage på niveauet fra starten af 2008, før finanskrisen brød ud. Desuden er de 0,5% også højere end væksten i både amerikansk og japansk økonomi, der blev på hhv. 0,1% og 0,4% i første kvartal, opgjort på den europæiske måde. Side 3 af 6

4 Eurozonen overhalede både USA og Japan På landeniveau voksede økonomien i 12 ud af de 15 eurozonelande, som der foreligger data for. Slovakiet topper listen med en BNP-vækst på1,7% kvt/kvt, og i det hele taget er landets økonomi vokset stærkt det seneste års tid. Også lande som Tyskland og Spanien præsterer godt med en BNP-vækst på hhv. 0,7% og 0,8%. I den anden ende af skalaen havde ét land, Estland, 0-vækst, mens økonomien krympede i Letland og Grækenland. Letland er som det eneste land i teknisk recesson, idet BNP-væksten også var negativ i fjerde kvartal. Fortsat fremgang, men i knap så højt tempo Stemningen er vendt Forventninger til andet kvartal Vi har ikke mange konkrete indikationer på BNP-væksten i eurozonen i andet kvartal udover erhvervsbarometre for april, som lå marginalt lavere end gennemsnittet for januar til marts. Det peger i retning af, at BNP vokser i et lidt mindre rask tempo i andet kvartal end i første. Vores forsigtige bud lyder på en fremgang for eurozonens økonomi på 0,3% i andet kvartal. Amerikansk renteforhøjelse i juni måned? I denne uge kom muligheden for en amerikansk renteforhøjelse allerede i juni måned tilbage på finansmarkedets radarskærm. Det skete på baggrund af udtaleler fra diverse centralbank-bosser samt referatet fra den amerikanske centralbanks møde sidst i Side 4 af 6

5 april. Markedsreaktionen blev en pæn stigning i de amerikanske obligationsrenter, der også forplantede sig til de europæiske obligationer. Reaktionen skyldes, at markedsforventningerne ellers var, at renteforhøjelsen tidligst ville komme til september måned. Har presset obligationsrenterne op Den vigtigste sætning i mødereferatet var: Betingelserne er opfyldt Most participants judged that if incoming data were consistent with economic growth picking up in the second quarter, labor market conditions continuing to strengthen, and inflation making progress toward the Committee s 2 percent objective, then it likely would be appropriate for the Committee to increase the target range for the federal funds rate in June. Den seneste tids tal fra amerikansk økonomi opfylder faktisk de kriterier, som Fed lister op. Dét taler for en renteforhøjelse på rentemødet den 15. juni. Usikkerheden om Brexit får Fed til at vente Imod taler, at rentemødet afholdes godt en uge inden EU-folkeafstemningen i Storbritannien. Hvis det ender med et nej, vil det sandsynligvis udløse globalt finanskaos, og Fed risikerer i den situation at skulle sætte renten ned igen. Derfor hælder vi fortsat mest til, at Fed ser tiden an frem til september. Rentepilen peger op i USA, og egentlig også i Europa, hvor økonomien også er i fremgang, og hvor inflationen vil tage til senere i år grundet de stigende oliepriser. I Europa vil rentestigningerne dog blive holdt i ave af ECB s månedlige obligationsopkøb for 80 mia. euro. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag JPY handelsbalance (01.50) april mia.jpy , JPY import (01.50) april % år/år ,9 JPY eksport (01.50) april % år/år -10-6,8 DKK forbrugertillid (09.00) maj indeks 5,5 FRA PM I-industri (flash estimate, 09.00) maj indeks 49,5 48,0 FRA PM I-service (flash estimate, 09.00) maj indeks 50,5 50,6 DEU PM I-industri (flash estimate, 09.30) maj indeks 52,0 51,8 DEU PM I-service (flash estimate, 09.30) maj indeks 54,6 54,5 EUR PM I-industri (flash estimate, 10.00) maj indeks 51,9 51,7 EUR PM I-service (flash estimate, 10.00) maj indeks 53,3 53,1 EUR PM I-composite (flash estimate, 10.00) maj indeks 53,2 53,0 USD M arkit PM I-industri (15.45) maj indeks 51,0 50,8 EUR forbrugertillid (16.00) maj indeks -9,1-9,3 5,33 Tirsdag JPY industri-pm I (03.35) maj indeks 48, CHF handelsbalance (08.00) april mia.chf 2,16 CHF import (08.00) april % m/m 9,3 CHF eksport (08.00) april % m/m -1,1 DEU BNP-tal (detaljerede, 08.00) 1. kvt % kvt/kvt og år/år 0,7 / 1,6 prelim: 0,7 / 1,6 DEU importpriser (08.00) april % m/m og år/år 0,3 / -6,2 0,7 / -5,9 FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) maj indeks UK offentlige finanser (10.30) april mia. GBP -4,2 DEU ZEW-indekset (11.00) maj indeks 12 11,2 EUR møde i Eurogroup (15.00) USD new home sales (16.00) april % m/m 1,8-1,5 Onsdag DEU GfK forbrugertillid (08.00) juni indeks 9,7 9, EUR møde i Ecofin (09.00) SPA producentpriser (09.00) april % m/m og år/år 0,7 / -5,4 DEU IFO-indikator (10.00) maj indeks 106,8 106,6 USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) 1. kvt % kvt/kvt 1,4 USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) marts % m/m 0,5 0,4 USD M arkit service PM I (15.45) maj indeks 53,2 52,8 USD M arkit Composite PM I (15.45) maj indeks 52,4 Torsdag SPA BNP-tal (endelige, 09.00) 1.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år prelim: 0,8 / 3, UK BNP-tal (reviderede, 10.30) 1.kvt.2016 % kvt/kvt og år/år 0,4 / 2,1 prelim: 0,4 / 2,1 ITA sælger statsobligationer (11.00) USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 278k USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) april % m/m 0,3 / 0,2 0,8 / -0,2 USD pending home sales (16.00) april % m/m 0,6 / 1,4 / 2,9 Fredag UK GfK forbrugertillid (01.01) maj indeks JPY inflation (i alt / kerne, 00.50) april % år/år -0,4 / 0,7-0,1/ 0,7 FRA Forbrugertillid (08.45) maj indeks SPA detailomsætning (09.00) april % år/år 4,4 ITA forbrugertillid (10.00) maj indeks 114,2 ITA ISAE-erhvervsbarometret (10.00) maj indeks 102,7 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD GDP (revideret, 14.30) 1.kvt.2016 % kvt/kvt ann. 0,8 0,5 USD forbrugertillid (M ichigan, 15.55) maj indeks 95,8 95,8 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6