Otterup Kirke. Pastor Lose og andre kilder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Otterup Kirke. Pastor Lose og andre kilder"

Transkript

1 Pastor Lose og andre kilder Den mest detaljerede kilde til Otterup kirkes ældre historie er Pastor E.V. Loses Historiske fortællinger, Skeby og Otterup Sogne og til dels deres nærmeste omegn især i ældre tid. Den udkom i år 1900, hvor Lose var sognepræst i Skeby og Otterup. Ud af hans oplysninger kan man se, at han havde adgang til regnskaber tilbage i tiden. De er desværre ikke tilgængelige længere. Derudover er det især Protokol over Otterup kirke fra 1862, der stadig er i brug. Endelig er der Biskop Jacob Madsens visitatsbog, der beskriver et besøg i Otterup den 7. marts 1590 kl. 7 om morgenen, og igen i den 4. juli 1602 igen kl. 7. Artiklen om klokkerne er skrevet af cand. mag. i historie Lars Raae Olesen. Overskuddet fra indtægten af denne folder går ubeskåret til Otterup Sogns Menighedspleje. Suzanne Johansen Sognepræst i Otterup Otterup Kirke 20 1

2 Hvem ejede Otterup kirke Kirkerne i Danmark hørte før i tiden til de omkringliggende herregårde, der samtidig havde forpligtelsen til at vedligeholde dem. Lykkeligvis var der så mange penge tilbage, at menighedsrådet kunne bede væver Jette Nevers om at skabe en ny hvid /gylden messehagel til kirken. Messehagelen blev taget i brug Palmesøndag Ejerforholdet over Otterup kirke er ikke helt gennemskueligt, men Morthen Mogenszøn fra Ørritslevgård og Hans Mule fra Nislev nævnes som ejere af herregårdene i området. Morthen Mogenszøn var med i kirken ved visitatsen med biskob Jacob Madsen i 1590, og det kunne tyde på, at han havde tienderetten over kirken. Til gengæld nævner Biskoppen af alterkalken er givet af Hans Mule. Johan Friis erhverver Ørritslevgård, og han får åbenbart Otterup kirke med i købet i 1615, for han skænker en ny prædikestol i Han ejer Ørritslevgård indtil Derefter ser det ud som om, kirken går til Nislevgårds indbyggere. Christopher Sehestedt ejede Nislevgård fra 1658, og han flyttede ind på Nislevgård i 1694, da han blev pensioneret. Han fik patronatet i 1670, altså den juridiske myndighed over kirken. I 1685 fik han kirketienderne fra kirken foræret af kongen, og i den forbindelse udstyrer han og hans efterkommere kirken. I 1686 får kirken dåbsfadet. I 1687 bliver alterkalken lavet om. I 1710 får kirken de to sølvalterstager. I 1718 kommer en ny altertavle, disk, æske til oblater og sølvkande kommer den kostbare messehagel med sølvgaloner og et bredt kors i sølvknipling, hvor der var påsat et forgyldt sølvkrucifiks (som senere blev stjålet). I 1735 fik kirken en lysekrone af messing. Christopher Sehestedt beslutter, efter han er flyttet til Nislevgård, at lave et gravkammer i tårnet i Otterup kirke, og det står færdigt I 1699 dør han. Slægten udvikles og afvikles og Otterup kirkes tiende tilfalder slægten Sehestedt Juul, der beholder Nislevgård indtil 1925, hvor ejendommen overgår til statens jordlovsudvalg. I 1903 blev loven om menighedsråd indført. Den gav mulighed for, at kirker kunne overgå til selveje, og den proces gennemføres i Otterup i perioden , så Otterup kirke derefter var sognets kirke. De praktiske og økonomiske spørgsmål afgøres, og kun Sehestedt slægtens gravmæle og sarkofager i kirken giver egentlige problemer. Derved har familien Warbergs omsorg for deres sognekirke medført, at menigheden fremover kan glæde sig over, at prædikestolen fra 1616 har fået sin tidligere glans tilbage, at det gamle dåbsfad nu er udskiftet med et smukt sølvfad og kande, og at vi kan tage en ny messehagel i brug, der er skabt til Otterup kirke, som den ser ud i dag. 2 19

3 Prædikestolen fra 1616 var tillempet farvevalget, da kirken blev renoveret i 1974, og da det daværende Menighedsråd ønskede et andet farvevalg med respekt for inventarets historie, var det en stor glæde at kunne anvende en del af arven til at renovere prædikestolen og alteret, således at man lod prædikestolens farver være vejledende for farvevalget i resten af kirken. Der blev desuden anskaffet to lysekroner til koret med tilhørende lampetter i skibet. Kirkens gamle dåbsfad var slidt helt ned. Det var lappet flere gange, og nu så tyndslidt, at det ikke kunne repareres længere. Derfor var det oplagt at lade et nyt fad og kande være en del af korets udsmykning, som vi kan glæde os over hver søndag. Guldsmed Anette Kræn blev udvalgt til at formgive fad og kande, og hun arbejdede sammen med sølvsmed Peter Vedel Taaning, der udførte arbejdet. Kirkeministeriet giver tilladelse til, at der bygges et kapel på kirkens nordside med indgang fra kirken, og i 1914 er kapellet færdigt, og sarkofagerne flyttes derud. Kapellet tilhører stadig Ravnholt Gods, og det står for dets vedligeholdelse. I forbindelse med overdragelsen sættes kirken i stand. Derefter er det blot almindelig vedligeholdelse. Kirken kalkes og males, når den trænger, men uden at der nævnes noget om farver. I 1952 planlægges en gennemgribende istandsættelse af kirken i blålige og grå farver, som mange stadig husker, og i igen i 1974 bliver kirken farvesat, denne gang med okker, brun og orange som hovedfarver. Tanken var, at kirken skulle være nutidig og imødekommende for alle i sognet. Før denne renovering kunne påbegyndes, måtte man udskifte kirkens tagkonstruktion, der på det tidspunkt var slidt op. I 2009 stod kirken igen nyrestaureret, denne gang med dæmpet blå, dæmpet rød og grå som hovedfarver. Der er lagt vægt på kirkens historie og ikke mindst på prædikestolens smukke renæssanceudsmykning. Kirkebygningens historie: Vi ved ikke, hvornår der første gang blev bygget en kirke på toppen af bakken i Otterup. Otterup er, som navnet siger en rydning, og stammer dermed ligesom andre byer, hvis navn ender på rup, strup og trup fra vikingetiden. Jeg har set optegnelser, der siger, at den første stenkirke er bygget 1030, men andre steder står der 1070, men i betragtning af, at det den gang tog mellem 15 og 20 år at bygge en kirke, er den datering rimelig. Pastor Lose, der var sognepræst i Skeby Otterup , mener dog, at den først blev bygget i 1200 tallet. Derved blev fad og kande enestående kunstværker - skabt med omtanke til både kirke og den ældgamle døbefont. Den første stenkirke var mindre end den, vi kender. Den har sikkert været som andre tidlige romanske kirker, uden tårn og uden egentligt kor. Højst sandsynligt har der været en bænk i kirkerummet langs ydervæggen bygget af granitkvadre, ligesom selve kirken var det. En kvadre er en sten, der er tilhugget, så man kan bygge med den. Kvadrene på Otterup kirke er tydeligst på østgavlen udvendig, hvor de aftegnes på trods af kalkningen. Man regnede den gang mellem 1000 og 2000 kvadre til en landsbykirke, alt efter størrelsen. 18 3

4 Den oprindelige kirke skred sammen, eller blev revet ned. Her er dateringen også tvivlsom, men det må have været efter 1170 for granitkvadrene blev suppleret med mursten, og de første mursten i landet stammer fra den periode. Vi kan ikke sige det mere præcist end at Otterup kirke blev genopbygget i løbet af middelalderen. I 1590 har vi til gengæld en præcis beskrivelse af kirken. Det er Biskop Jacob Madsen, der ved sin visitats den 7. marts kl tegner kirken og fortæller, at kirkens tårn har tegltag, og at redskabshuset er bygget sammen med våbenhuset. Altertavlen er trefløjet med Christi korsfæstelse i midten, og apostlene er afbilledet på fløjbillederne. Døbefonten står i tårnet. Der er en forgyldt alterkalk og en forgyldt disk (tallerken til nadverbrødet), givet af Hans Mule, der bor på Nislevgård. God prædikestol i sydsiden med himmel over. To jernpiber er sat fast på alteret til lys. Endelig er der fire hvælvinger i kirken, seks dobbelte trævinduer og tre jernvinduer med blyindfatning i tårnet. Det passer med kirken i dag, når man husker på at et vindue i tårnet forsvandt, den gang kapellet blev bygget. Den viste tegning i genoptrykket af Jacob Madsens visitatsbog må være spejlvendt, og går man ud fra det, passer billedet af kirken med kor, skib, tårn og våbenhus med to indgange. Uden på våbenhuset står der 1650, men det årstal må have forbindelse til en senere renovering. Omkring år 1600 bygges der på kirken igen, og pastor Lose mener, det må være de udvendige støttepiller, der er tale om. Kor, alter og døbefont I dag står alteret enkelt og nymalet med en altertavle, der forestiller Jesu genkomst, malet af Ellen Hofman-Bang. Der var en del diskussion omkring denne altertavle, og Otterup kirkes protokol er ikke fyldestgørende i denne sag. Det nærmeste, man kan komme det faktiske forløb, er følgende: 26. maj 1932 lover doktor Holm at skænke en altertavle til Otterup kirke. 27. marts 1933 beder Ellen Hofman-Bang menighedsrådet om igen at fremsende hendes skitser til ministeriet, hun er øjen- 4 Så gik tømrerne i gang. Der skulle lægges nyt trægulv, hvor kirkebænkene senere skulle være. Der skulle nyt loft i våbenhuset og dåbsværelset. Der skulle udføres reparationer ved alterskranken. Det tidligere knæfald gav problemer for personer med svage knæ, så det skulle også ændres. I en arbejdspladsvurdering var det tidligere blevet påtalt, at der ikke var et gelænder ved trappen op til prædikestolen, så det fik vi også bragt i orden. Derefter skulle murerne ændre gulvet i våbenhuset og ved opgangen til koret, så vi helt kunne undgå trapper. I slutningen af oktober kom prædikestolen og kirkebænkene tilbage til kirken, og så kunne konservatoren og malerne komme i gang. Menighedsrådsmedlemmerne var på to ekskursioner for at forberede os på den vigtige opgave, det er at vælge farverne til inventaret. Der herskede stor travlhed for at få kirken færdig til genåbningen. Der skulle etableres et helt nyt lydanlæg. Lysekronerne kom tilbage til kirken og de nye lysekroner og de nye lampetter samt den nye belysning under orgelet og i våbenhuset skulle etableres. Menighedsrådet var særdeles tilfredse med de valgte håndværkere. Samarbejdet med arkitekt og myndigheder fungerede på allerbedste måde. Der var i særdeleshed stor tilfredshed med konservatorens arbejde. Den 13. december kl var alt klar til festgudstjenesten, som biskop Drejergaard forestod. Arven efter Familien Warberg Petersen Efter Martha Warberg Petersens død 29. december 2000, fik Otterup Sogn at vide, at der var testamenteret kr. til kirken. Familiens ønske var, at midlerne fortrinsvis skulle anvendes til udsmykning i koret. Man tog imod den store sum med tak, og der var enighed om, at man skulle anvende pengene bedst muligt. Derfor besluttede man, at der først skulle planlægges en renovering af kirken, før man tog stilling til arvens anvendelse. 17

5 I august 2006 fik vi provstiets godkendelse til at indsende de skitserede planer til videre behandling i Fyens Stift. I september 2006 blev kirken så besigtiget af provsten, stiftsfuldmægtigen, en museumsinspektør fra Nationalmuseet og den kongelige bygningsinspektør. Vores planer blev i det store hele godkendt, men der var visse undersøgelser, man ønskede udført. Blandt andet ønskede man, at farverne på prædikestolen blev afdækket, så man kunne se, om de oprindelige farver kunne komme frem. Efter at have indsendt resultaterne af de ønskede prøver fik vi tilladelsen til at lade en arkitekt udarbejde en projektskitse. Igangsættelsesgodkendelsen kom i marts Så kom licitationsrunden. I april fik vi biskoppens tilladelse til at holde kirken lukket indtil 13. december Den 2. juni 2009 mødtes menighedsrådsmedlemmerne i kirken for at tømme den for alt inventar, hvorefter håndværkerne kunne gå i gang. Allerede dagen efter var håndværkerne i gang. Arkitekten havde udarbejdet et skema, der uge for uge redegjorde for, hvad der skulle gøres. Tømrerne tog kirkebænkene ud og bragte dem til opbevaring i en hal, hvor småskader kunne udbedres, og hvor malerne senere kunne grunde bænkene og andet inventar. Prædikestolen og lydhimmelen blev afhentet af konservatoren, og tømrerne foretog afdækning af gulve, pulpitur, orgel m.m. Murerne gik også i gang med det samme. De skulle lave hul i taget over koret for at specialhåndværkere kunne stabilisere østmuren, der gennem måske århundreder havde bevæget sig udad med en revnedannelse til følge. Efter at kirkestabiliseringsfirmaet havde færdiggjort deres arbejde, skulle murerne rense loftet for rester fra tidligere understrygninger m.m. Det blev til adskillige tons, og alt skulle sigtes først for at finde bevaringsværdige ting. I de følgende uger havde murerne travlt med at fjerne gammel kalk, idet der var kalket så mange gange, at der ikke kunne påføres yderligere kalklag uden risiko for, at flager af kalk ville falde ned. Efter at al gammel kalk var fjernet, blev kirken kalket visse steder måtte der kalkes syv gange, før resultatet var perfekt. Dette arbejde varede til langt ind i september, idet det varede det meste af en uge før det ene kalklag var tørt, så det næste kunne påføres. 16 synligt ikke tilfreds med, at de har forkastet hendes forslag. 26. maj 1933 modtager Menighedsrådet 1200 kr. fra doktor Holm til en ny altertavle. 14. december 1933 forkastes forslag fra kunstmaler Elmfeldt, fordi hans forslag er for dyrt (3000kr.). Sagen henlægges indtil videre. 18. august 1936 E. Carth (eller Corth) afleverer skitser til altertavlen. Menighedsrådet beslutter at skitserne sendes til bedømmelse i kirkeministeriet. 28. juli 1941 fremsender Ellen Hofman-Bang tre skitser til en ny altertavle, som doktor Holm selv havde udvalgt blandt flere småskitser. 11. juni 1948 har Ellen Hofman-Bang fremsendt skitser til et kalkmaleri bag alteret, og hun opfordres til at arbejde videre på sagen kommer den nye overbygning til alteret, som vi kender med det nye alterbillede, og på bagsiden kan man læse, at det er skænket af bagermester Holm. Lokale kilder har fortalt, at bagermester Holm er faderen til den doktor Holm, som i 1933 donerer 1200 kr. til en ny altertavle. Det billede, man ønskede udskiftet, var et billede af Jesus i Getsemane have, malet af Schrøder. Det befinder sig i dag i dåbsværelset. Til dette billede blev alterets overbygning i nygotik anskaffet. Det var i 1863 igen anskaffet i stedet for et alterbillede malet af Coffre fra Før den tid var der en trefløjet altertavle med korsfæstelsen i midten og apostlene ved hver side. Selve alteret kan man læse var beklædt med rødt fløjl i hvert fald fra kirkeprotokollens begyndelse i På den tid havde næsten alle kirker rødt fløjl ved alteret, på knæfaldet og ofte også på prædikestolens overkant. Desuden var messehagelen også af rødt fløjl. I Otterup var messehagelen desuden dekoreret med sølvkniplinger og på ryggen var der en forsølvet kristusfigur, der var sat på et stort kors af sølvkniplinger. I 1882 forsynes alterklædet med et guldbrokadekors ca. en alen (63 cm.) højt. I 1934 fjernes alterets fløjl, og maleren bestilles til at male alteret som stolegavlene i kirken, og sådan har det været siden. På den baggrund går jeg ud fra, at alterbordets udformning er oprindelig, muligvis samtidig med kirkebænkene. Der har været tradition for, at dygtige kvinder i sognet har broderet alterduge til kirken. I 1999 afleverede en kreds af sognets kvinder fra Omsorgshusets kniplehold en meget smuk todelt alterdug; en bred knipling langs alterbordets kant og to alterduge broderet med motiver fra kirkens stolebænke. Efter renoveringen i 2009 er alterdugen taget ud af brug indtil videre. 5

6 Døbefonten Otterup kirkes døbefont nævnes i det store værk Danmarks middelalderlige døbefonte af M. Mackeprang. Her kan man se, at den roses for sin smukke udformning, men beklages samtidig, fordi den slyngede akantusranke, der er hugget ind i døbefonten er indhugget så vagt, at det er vanskeligt at se den i almindeligt lys. Akantus er kaktuslignende plante, der har været anvendt til udsmykning helt tilbage på græske og romerske templer. Det er også akantusplanten, der er afbilledet på den planke, der er dateret 1070, og som stammer fra en trækirke, der blev fundet under Hørning kirke. I San Clemente kirken i Rom kan man se en glasmosaik, der dækker hele området bag alteret. Her er det den slyngede akantus, der får næring af Jesus blod, der er hovedmotivet. Ind imellem slyngningerne er der billeder af det almindelige liv med mennesker og dyr, og derved bliver akantusplanten symbolet på Helligånden. Både denne mosaik og døbefonten i Otterup menes at stamme fra det 12. århundrede. Vikingetiden ebbede ud i det 11. århundrede, så vi døber stadig i den samme døbefont, som generationerne umiddelbart efter vikingetiden gjorde det. Vi har ingen præcis datering af døbefonten, for tings historie og alder fik først betydning efter Chr. Jürgensen Thomsen ( ) i 1817 blev leder af det Oldnordiske Museum. Det var ham, der opdelte den oldnordiske historie i stenbronze- og jernalder. I 1800 tallet begyndte man at interessere sig for arkæologi.ikke mindst blev kong Frederik den Syvendes udgravninger i den periode samtaleemne herhjemme. Desværre gravede man oftest i blinde, for videnskaben omkring bevaring og sansen 6 samme dag som han to år derefter, blef begravet og her nedsat. Så reyste disse bort fra disse onde dage i en usminket dyd og hafde fra stedse elskte Gud Gud derfor elskte dem og tog dem til sig i det ny Jerusalem. Varme Opvarmningen af Otterup kirke har været et lige så tilbagevendende spørgsmål som kalkning, når man læser i kirkens protokol. Kirken er bygget direkte på sand, den havde store problemer med fugt, sod og kulde på trods af de forskellige forsøg på at opvarme kirken. Det fik dog en ende, da kirken fik indlagt fjernvarme, og i dag er der konstant 20 grader og en lav luftfugtighed, så inventar og menighed kan trives i kirkerummet. Kirkens seneste istandsættelse. I perioden 2. juni 12. december 2009 var kirken lukket på grund af en gennemgribende restaurering. Planlægningen begyndte allerede i 2003, hvor vi havde et møde med en konservator fra Nationalmuseet. Han hørte om vore planer og gav udtryk for begrænsninger i udfoldelsesmulighederne. Anledningen til, at det netop var i 2003, vi begyndte at planlægge, var, at vi netop havde modtaget en arv på kr. fra afdøde slagtermester Varberg og hustru til: kirkens udsmykning, i særdeleshed ved altertavlen. Menighedsrådet foretog i de følgende år flere ekskursioner til forskellige nyrestaurerede kirker for at få et bedre beslutningsgrundlag. Ønskerne til den kommende restaurering var bl.a.: At føre prædikestolen tilbage til den udsmykning, den oprindeligt havde. At forskønne alterpartiet og få en bedre belysning i koret. At få stolerækker og partiet ved orglet malet, så hele kirken kunne fremstå som en helhed. At gøre kirken lettere tilgængelig for brugere af kørestole og rollatorer. At få udført en tiltrængt indvendig kalkning. I de følgende år foretog vi en stor opsparing, da vi ikke kunne komme videre, før det økonomiske grundlag var til stede. 15

7 Dertil prydes klokkerne af ovennævnte mottoer, som er forfattet af fru Gitter Götke-Hansen. Jan Bjerregaard oplyser videre i artiklen, at mange små bidrag blev indbetalt umiddelbart efter Götke Hansens død og efter organist Tove Rasmussens død i Derudover har Tage Lund-Larsens og Hustrus Fond samt Otterup Borgerog Håndværkerforening indbetalt bidrag. Våbenhus Helt tilbage til biskop Jacob Madsens notater kan man læse, at våbenhuset var sammenbygget med et redskabsskur, og hans tegning viser da også to indgange. Redskabsskuret blev senere kapel, som vi i dag er meget glade for at have som dåbsværelse. Den 1. juni 1970 bemærkes det i kirkens protokol, at kapellet er utidssvarende. Man ønsker at der skal bygges et andet kapel, og derefter kan kapellet anvendes til dåbsværelse. I maj 1974 bemærkes det, at opførelse af redskabsbygning og kapel nærmer sig sin afslutning. Det må betyde, at man på det tidspunkt gennembrød muren, så der blev adgang direkte fra våbenhuset. Bortset fra almindelig vedligehold er der ikke særlige notater om våbenhuset. Teksten på Gravstenen til højre i våbenhuset Herunder hviler dend ihøyagtbare og velfornemme nu hos Gud salige Sr Andrejs Schjøtte forrige forpagter på Nislefgaard, som døde den 15. jan 1725 Udi sit 52.de alders aar Gud Gif hannem med alle tro kristne een glædelig opstandelse på dommens dag Hvo som troer paa dette lam Nød og død ey schader ham Gravstenen er dekoreret med fire evangelister og lammet med alterkalk over sætningen Hvo som Teksten på Gravstenen til venstre i våbenhuset Herunder hviler sal: Jørgen Bentzen Øgler Fordum forpagter på Nislevgaard som var født 1694, indlod sig i ægteskab 1725 og døde år Tillige med kiere hustrue sal: Kjeristen Chrjisten datter Udejt Som var født 1677 indlod sig i ægteskab 1707 først med sal: Andreas Schöte som her ved siden er needsat, der døde 1725, da hun indlod sig dernæst i ægteskab med hendes 2. salige mand Jørgen Øgler, hvilken hun hviler med. Levede i et kierligt ægteskab indtil år 1753 den 4 de november, da hun døde 14 for, hvad der var værd at bevare, var kun under udvikling. På dette tidspunkt gjaldt det udelukkende om at finde tilbage til det oprindelige. Den 13. juni 1883 var der syn i Otterup kirke, og her bemærkes det, at døbefonten skal renses for den oversmurte oliemaling, så stenen står med sin oprindelige farve. Derved ødelagde man uvidende det udsmykningen var skabt til. Den smukke udsmykning er hugget så lavt ud, så man nemt kan male den op. Det har aldrig været meningen, at døbefonten skal stå som ren sten. Derfor betød det ikke noget den gang, at soklen og kummen er af to forskellige farver granit. Afrensningen var grundig, og da der i dag ikke er spor af de oprindelige farver, skal den forblive umalet i al fremtid. Biskop Jacob Madsen skrev i sin visitatsbog i forbindelse med sit besøg i Otterup kirke, at døbefonten stod i tårnet. Det var almindeligt den gang, at døbefonten stod ved indgangen eller i selve kirkeskibet, så dåben kunne foregå umiddelbart efter, man var trådt ind i kirken. Tårnrummet har formodentlig indbudt til at være dåbsafdeling, da tårnet blev bygget. Døbefonten blev flyttet til koret i 1686, da Christoffer Sehestedt lavede sin gravhvælving i tårnet. På menighedsrådsmødet den 21. maj 1931 blev det besluttet at forespørge, om døbefonten kunne flyttes hen foran midtergangen, men det er aldrig blevet gennemført. Dåbsfadet på billedet, der nu er taget ud af brug (se afsnittet om arven efter familien Varberg) er fra omkring 1575, og det er af sydtysk herkomst. Motivet er Maria bebudelse, og dette fad er i sig selv hverken særligt eller sjældent. Disse dåbsfade blev produceret i stort antal. Til gengæld er der,en i sig selv ikke særlig smuk reparation på forsiden af fadet, og den er helt enestående, fordi den viser hvorledes man reparerede messingfade før i tiden. Den tidligere dåbskande er af tin. Vi kender hverken dens historie eller oprindelse. I korets nordvæg lige ved det nordøstlige hjørne var der i gammel tid en dør i kirken, til adelen, så de ikke kom i kontakt med sognets øvrige beboere. Skib og prædikestol I katolsk tid var der ikke stolerækker i en kirke. I den evangelisk lutherske kirke lavede man stolestader, altså bokse, hvor man kunne stå. Der var en låge for hver boks, og i kirken var man placeret efter rang. De fornemste var forrest i kirken, og den gang gik man meget op i, hvem der sad foran, og hvem der sad bagved en. Det er ikke det mindste kristent, men meget 7

8 menneskeligt. Vi kender ikke kirkebænkenes præcise alder, men nogle af bænkene har dateringer. 1636, 1637, 1700 desuden er der en med Sandt Michaelsdag. Vi ved ikke, hvornår der kom bænke ind i stolestaderne, men i 1904 blev det foreslået at lågerne tages af. I 1906 er det endnu ikke sket, her afvejes muligheden for at reparere låger og lukketøj eller at fjerne lågerne, derefter tales der ikke mere om lågerne i kirken. Lysekronerne: Den ældste lysekrone i kirkens kor blev givet af familien Sehestedt i Proprietær Davidsen og rentier Christensen tilbyder i 1930 hver at skænke en lysekrone til Otterup kirke, og tilbuddet modtages med tak. Davidsens lysekrone hænger som nummer to, og Christensens lysekrone hænger som nummer fire. Julie Birkedal Speyer skænker en lysekrone til minde om hendes mand og søn i 1927, den er nummer tre i rækken. Prædikestolen: Biskop Jacob Madsen fortæller, at der er en prædikestol med himmel i kirkens sydside. Alligevel giver Johan Friis ( ) kirken en ny prædikestol i I Danmark har vi stadig renæssance, og det ses tydeligt på prædikestolen med dens søjler. Prædikestolen er enestående, også i dag, fordi der ikke er et eneste kristent symbol på selve stolen. På lydhimlen over prædikestolen er der en hellligåndsdue. Til gengæld er prædikestolen prydet med fire våbenskjold, nemlig Johan Friises forældre og svigerforældre. Johan Friis kommer til Ørritslevgård i 1615, som nygift med Karen Krabbe. Fra trappen op til prædikestolen er det først slægtsvåbenskjoldet fra Vibeke Gyldenstjerne og Niels Friis til Hesselager, Johan Friis forældre. Dernæst Tage Krabbe af Østergård og Sofie Friis af Haraldskærs slægtsvåben - Karen Krabbes forældre. Johan Friis har sit navn efter den store Friis, som er hans fars onkel. Den gamle 8 Bøssens formål var at indsamle midler til yderligere en klokke, som supplement til klokken fra Sidstnævnte var i øvrigt fremstillet på odenseanske virksomhed M.A. Allerups Maskinfabrik. Forfatteren bag artiklen var tidligere sognepræst Povl Götke-Hansen. Efter dennes død i 1989 oprettedes en Klokkefond, som blev bestyret af menighedsrådet. Til fonden kunne indbetales et beløb til præstens minde. Meningen med fonden var, at de indbetalte beløb siden skulle bruges til en ny klokke. Der var i januar 1991, således indbetalt omtrent kr. I december 1992 konstaterede kirkens arkitektfirma, at tårnet var for skrøbeligt til at ophænge den nye klokke. En større reparation og forstærkning var nødvendig, hvilket de indsamlede midler ikke rakte til. I 1993 måtte klokkeudvalget sande, at det ikke var muligt at finde støtte til projektet fra hverken fonde eller firmaer. I alt manglede i maj kr. til at dække udgifterne til reparation af tårnet samt opbygning af en ny klokkestol. Beløbet var efter nøjere udarbejdelse af arkitekt Lehn Petersen steget til kr., hvorfor menighedsrådet i foråret 1995 ansøgte Stiftsøvrigheden om lån på beløbet. Daværende sognepræst Jan Bjerregaard kunne i Kirkebladet marts 1996 således meddele, at klokkerne 19. december 1995 blev hejst op i tårnet. Ser den nysgerrige betragter nøje efter kan hullet herefter endnu anes. Præsten oplyser i øvrigt, at klokkerne er støbt i en legering af 80% kobber og 20% tin. Den store vejer ca kg og har en diameter på mm og dens tone er dis1. Den lille klokke vejer ca. 900 kg dens diameter er ca mm og dens tone er f1. Endvidere afslører præstens beretning flere interessante detaljer om klokkernes herkomst. På den store klokke er følgende at læse: JEG ER STØBT AF PIERRE PICARD - I FRANKRIG TIL OTTERUP KIRKE I 1995 JEG ER SKÆNKET AF A.P. MØLLER - OG HUSTRUS FOND På den lille findes denne inskription: JEG ER STØBT AF PIERRE PICARD I FRANKRIG TIL OTTERUP KIRKE I 1995 JEG ER SKÆNKET AF OTTERUP SOGNS KLOKKEFOND OPRETTET AF SOGNEPRÆST POVL GÖTKE HANSEN 13

9 Det dejlige orgel i Otterup Kirke er det første Bruno Christensen & Sønner leverede i Danmark, og kan dermed kaldes opus 1 i Danmark. På verdensplan er det opus 4, da opus 1-3 alle er orgler som er opstillet i enten kirker eller private hjem i Sverige. Det første tilbud blev givet den 24. marts 1966, altså inden firmaets reelle begyndelse. Den 30. april 1966 blev instrumentet bestilt pr. telefon, og slutopgørelsen samt godkendelsen fandt sted den 14. oktober Umiddelbart herefter blev instrumentet sat op i Otterup Kirke. Orglet består af 2 manualer, pedal og 12 stemmer. Dispositionen er følgende: 1: Mixtur 4K 6: Quint 1 1/3 10: Nathorn 4 Desuden koblinger 2: Gemshorn 2 7: Principal 2 11: Oktav 8 I + P 3: Oktav 4 8: Rørfløjte 4 12: Subbas 16 II + P 4: Rørfløjte 8 9: Gedakt 8 I + II 5: Principal 8 Kirkeklokkerne Jeg ringer lys af mørke dag af nat Jeg ringer glæde af sorg lovsang af klage Den nysgerrige, som bevæger sig op i Otterup Kirkes tårn, nøje betragtende de to klokker, vil kunne læse ovennævnte inskription på henholdsvis den store og lille klokke. Historierne om klokkerne, som blev indviet 19. december 1995, findes i stort set lige så mange udgaver som fortællere. I tidsskriftet Otterup Sogn omtales i april 1987, at snedker Carl Nielsen, Otterup kort forinden havde foræret kirken en kirkebøsse i egetræ og tøjret den forsvarligt med en kæde i våbenhuset. 12 Johan Friis var kansler under Christian den 3. og den person der var tættest på Luther, Melancthon og Bugenhagen. Det var Bugenhagen, der stod for det praktiske, da reformationen blev gennemført i Danmark. Den gamle Johan Friis ejede Hesselagergård, men døde barnløs. Hans nevø Niels Friis, arvede Hesselagergård. Denne gård gik i arv til sønnen Tønne, og en anden af sønnerne ved navn Johan Friis kom til Ørritslevgård, og fik dermed også Otterup kirke. Det er lidt usikkert, hvordan prædikestolen har været malet gennem tiden, men i mange år havde den rødt fløjl på overkanten. Efter bygningsinspektørens henstilling vedtages det i 1931 at fløjlen erstattes af egetræ. Derefter blev prædikestolens bemaling indpasset i det øvrige inventars farvevalg. Tårn og Ravnholt kapel Kirkens tårn har samme bredde som kirken, og i dag har orglet plads på pulpituret. Indgangen til Ravnholt kapellet ligger til højre. To af de oprindelige tre blyindfattede jernvinduer er intakte. Fra kirkerummet kan man kun se det ene, fordi orglet skygger for vinduet i vestmuren. Loftet i tårnrummet er der nogen tvivl om. Biskop Jacob Madsen skriver i 1590, at der er fire hvælvinger i kirken, og det betyder enten, at der ikke har været tag i tårnet på det tidspunkt, eller at der har været et fladt tag. Pastor Lose fortæller i sin bog fra 1900, at der er et loft, men at det i både højde og bredde overgik de øvrige hvælvinger. I protokollen tales der jævnligt om kulden i kirken, og til advent 1898 hænges et tykt tæppe op. Dette afskærmede tårnrummet fra resten af kirken. På mødet den 20. juni 1910 tales der om, at der skal laves et loft i tårnet, men det er usikkert, hvad der menes. Christoffer Sehestedt påbegynder et gravkammer i 1694 i tårnet mod vest, og det er færdigt i Han dør i I den mellemliggende tid står gravkammeret åbent og venter. Det var forsænket som en kælder med et kombineret kryds og tøndehvælv som tag. Der var en mur ud mod kirken, hvori døren med portalen, som i dag er indgang til kapellet, var placeret i midten. Ovenpå, der hvor orglet er i dag, stod blandt andet sønnen Christian og hans hustrus marmorkister. Kapellet stod færdigt i Derefter blev balustraden istandsat, og gulvet blev retableret. 9

10 På portalen over døren til kapellet står følgende: Gud være lovet Christopher Sehestedt, ridder af Dannebrog, tilhørende tre regenter, Christian den 4., Frederik den 3. og Christian den femtes herlige tidsalder. Hofmarskal og Gehejmeråd, fordum Krigs og Marinekollegiets højt ansete præsident, har for sig selv og sin højt elskelige, ved fornem byrd og personlige dyder udmærkede hustru Merte Urne, og som fader til fire sønner og lige så mange døtre beredt dette sted til salig hvile i Christus i det utvivlsomme håb om en herlig opstandelse ved verdens Frelsers hjælp, idet han således i levende live ihukommende døden. I det år han døde, 1699 efter verdens frelse, var han 71 år gammel. Portalen er skåret af Michael Tvisch Bildt, teksten er forfattet af Christoffer Sehestedt selv. Oversigt over sarkofagerne i Ravnholt kapellet udarbejdet af Linda Holm Nielsen: Pastor Lose nævner desuden Frederik, der døde i 1680 som barn, og Sofie Amalie Det passer med de to sarkofager (nummer 1 og 10), der er uden inskription. På tårnets vestvæg står der en gravsten. Den lå tidligere på kirkegården, men kom ved renoveringen i 1974 ind i kirken. Stenen er præget af årene i det fri, men en del kan tydes, og der står: Herunder hviler den i livet dydige, i lidelser taalmodige og efter døden salige Madame Mad: Anna Catharina Hellesen(?). Hun var föd på Hindsgavl 2. november 1739 og døde på Nislevgaard den 8. august Jeg ligger læsere og glemt er sjælens bolig Af den som elskede sin Gud og næste tro(lig). Lad hende hvile her i ro, mens jeg er til Men når jeg borte er Gør siden hvad du vil Gravstenen er dekoreret med bladlignende ornamentering og et timeglas nederst. (Det kursiverede ord er usikkert.) Orgler i Otterup kirke I 1924 beslutter menighedsrådet at købe et orgel, og man vælger et tilbud fra Orgelbygger Froberg i Odense. For 8836 kr. får man et orgel og får tilpasset balustraden i forhold til orglet. Det nuværende orgel er bygget af Bruno Christensen & Sønner i Firmaet blev registreret 1/8 1966, og har siden leveret flere end 500 orgler til kirker samt private hjem rundt omkring i verden

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Palmesøndag Kirkerummet Palmegrene til at vifte med/lægge foran Jesus Et æsel, palmer, en kappe til Jesus Fortæl

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Gravminderegistrering

Gravminderegistrering Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af Pilgrimsløbet i Rom Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede.

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede. RUTS KIRKE KALKMALERIERNE Smukke og sjældne, - men plettede og truede. Projekt for restaurering RUTS KIRKES MENIGHEDSRÅD RUTSKER BORNHOLM 2003 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8 INTRODUKTION KALKMALERIERNE

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. December, Januar, Februar 2010-2011

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. December, Januar, Februar 2010-2011 KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE Nr. 4 December, Januar, Februar 2010-2011 47. årg. Nyt fra sognene Nye urnegravsteder på Øster Velling kirkegård På Øster Velling Kirkegård er der anlagt

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015

RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015 RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015 UDFØRT AF: V I L S B Ø L L O G P O U L S E N A / S A R K I T E K T F I R M A M A A P A R VESTERGADE 27 7620 LEMVIG TLF. 9781 0777 DRAGSBÆKVEJ

Læs mere

Kisteplader - og hvad de kan fortælle

Kisteplader - og hvad de kan fortælle Kisteplader - og hvad de kan fortælle På menighedsrådets foranledning blev der i 2011 opsat en "ny" gammel dekoration i våbenhuset. Forhistorien var, at konservartor Kurt Nedergård, Aalborg, i forsommeren

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer.

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer. Licitation den 07 oktober og budget vedtaget på møde den 13 oktober. E- mail: ans-arkitektfirma@post.tele.dk www.ansarkitektfirma.dk

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

H E L D U M K I R K E G U I D E I T I D & R U M

H E L D U M K I R K E G U I D E I T I D & R U M H E L D U M K I R K E G U I D E I T I D & R U M Bondekirke, lav og lille, rejst af sten fra sognets jord, her blir travle tanker stille under troens stærke ord, her har slægtens lange kæde sunget deres

Læs mere

Generelt. Kirkens byggeri

Generelt. Kirkens byggeri Antvorskov Kirke November 2009 Generelt Antvorskov Kirke ligger på en bakke 66 m over havet og ca. 400 m i luftlinje fra resterne af det tidligere Antvorskov Kloster. Vandrekirken August 2011 Antvorskov

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid Aggersborg Kirke Her mødes fortid og nutid INTRO: Når du besøger Aggersborg Kirke, bør du give dig god tid. Gå hen til vestsiden af det flotte dobbeltsidige dige af kampesten og nyd den vidunderlige udsigt.

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Dover Sogn. Kalender med kommende arrangementer. Carl Nielsen Sangaften Torsdag d. 24. september kl. 19:30

Dover Sogn. Kalender med kommende arrangementer. Carl Nielsen Sangaften Torsdag d. 24. september kl. 19:30 Kalender med kommende arrangementer Carl Nielsen Sangaften Torsdag d. 24. september kl. 19:30 Dover Sogn Historiegruppe Torsdag d. 8. oktober kl. 19:30 Foredrag Mari Dahl Torsdag den 29. 0ktober kl. 19:30

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD

BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD REFERAT FOR BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRÅD Menighedsrådsmøde tirsdag 27. maj 2014 kl. 19.00 i Annexgården, Brøndbyøstervej 117 B, 2605 Brøndby Til stede: Leif Andersen,

Læs mere

Classens gravmonument

Classens gravmonument Vinderød Kirke Indviet Alle Helgens søndag 2. november 1884 Tekst ved sognepræst Ivan L. Jakobsen for Frederiksværk-Vinderød Menighedsråd. 27. september 2007 Vinderød Kirke - et mødested mellem himmel

Læs mere

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 1. oktober 2012. Kl. 14.00 Mødested: Fladbjerg Kapel

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 1. oktober 2012. Kl. 14.00 Mødested: Fladbjerg Kapel Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 1. oktober 2012. Kl. 14.00 Mødested: Fladbjerg Kapel Mødepunkt 1 Orientering om ungdomspræstens arbejde. V/ungdomspræst Kristian Brogaard 2 Referat Sag:

Læs mere

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015

RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 RESTAURERING AF EBELTOFT KIRKE 2015 HISTORIE Ebeltoft kirkes historie DE INVOLVEREDE Rådgiver, konservatorer og håndværkere RESTAURERING Hvordan gør man Indhold Forord... 3 Ebeltoft kirkes historie...

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Fra kirkedepot til standsmæssig plads

Fra kirkedepot til standsmæssig plads Fra kirkedepot til standsmæssig plads Da kirkekonsulent Lis Sejr Eriksen i 2013 blev bedt om at se på et maleri i Helligåndskirken, blev hun noget overrasket over at finde det sammenrullet omkring noget

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Menighedsrådsmødet onsdag d. 12.oktober, 2016 kl i Sognehuset.

Menighedsrådsmødet onsdag d. 12.oktober, 2016 kl i Sognehuset. Side 265 Menighedsrådsmødet onsdag d. 12.oktober, 2016 kl. 19 00 i Sognehuset. Referat: Susanne Afbud: Kirsten Schmidt Nielsen, Keld Schmidt-Møller. Suppl: Torben Pedersen 1. Godkendelse af dagsorden.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for kirke - fælles for kirkerne i Holbæk Provsti TKSTREGULTIV for KIRKEN I For benyttelse af kirken. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en anden af ham dertil

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008

SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 SKITSEPROJEKTER, SELSKABET FOR KIRKELIG KUNST 2008 Keramiker Karen Bennicke Altersølv i aluminium i de fem liturgiske farver. Projektet består af følgende elementer: Fem forskellige kalke i anodiseret

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Kirke Hvalsø Kirke. FDF K 17 Kaj Rostvad

Kirke Hvalsø Kirke. FDF K 17 Kaj Rostvad Kirke Hvalsø Kirke 3,5 km fra Bødkerhuset ligger Kirke Hvalsø Kirke - højt hævet over den gamle landsby, Hvalsø. Den ligger, som de fleste danske landsbykirker med kor og alter mod øst, dér hvor Paradiset

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Kirkerummet en temadag for 1.-3. klasse er udarbejdet af HASK (Haderslev Stifts Skole/Kirketjeneste) i 2010

Kirkerummet en temadag for 1.-3. klasse er udarbejdet af HASK (Haderslev Stifts Skole/Kirketjeneste) i 2010 Kirkerummet Kirkerummet en temadag for 1.-3. klasse er udarbejdet af HASK (Haderslev Stifts Skole/Kirketjeneste) i 2010 HASK, Haderslev Stift, Ribe Landevej 37, 6100 Haderslev 2 Kirkerummet En temadag

Læs mere

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt Prædiken holdt i Haderslev Domkirke søndag 15. februar 2015 af sognepræst Henning Wehner 402-441 - 450-192 / 142-208 29 Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl.10.00 Matt 3.13-17 Ved gudstjenesten i dag handler

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere