Otterup Kirke. Pastor Lose og andre kilder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Otterup Kirke. Pastor Lose og andre kilder"

Transkript

1 Pastor Lose og andre kilder Den mest detaljerede kilde til Otterup kirkes ældre historie er Pastor E.V. Loses Historiske fortællinger, Skeby og Otterup Sogne og til dels deres nærmeste omegn især i ældre tid. Den udkom i år 1900, hvor Lose var sognepræst i Skeby og Otterup. Ud af hans oplysninger kan man se, at han havde adgang til regnskaber tilbage i tiden. De er desværre ikke tilgængelige længere. Derudover er det især Protokol over Otterup kirke fra 1862, der stadig er i brug. Endelig er der Biskop Jacob Madsens visitatsbog, der beskriver et besøg i Otterup den 7. marts 1590 kl. 7 om morgenen, og igen i den 4. juli 1602 igen kl. 7. Artiklen om klokkerne er skrevet af cand. mag. i historie Lars Raae Olesen. Overskuddet fra indtægten af denne folder går ubeskåret til Otterup Sogns Menighedspleje. Suzanne Johansen Sognepræst i Otterup Otterup Kirke 20 1

2 Hvem ejede Otterup kirke Kirkerne i Danmark hørte før i tiden til de omkringliggende herregårde, der samtidig havde forpligtelsen til at vedligeholde dem. Lykkeligvis var der så mange penge tilbage, at menighedsrådet kunne bede væver Jette Nevers om at skabe en ny hvid /gylden messehagel til kirken. Messehagelen blev taget i brug Palmesøndag Ejerforholdet over Otterup kirke er ikke helt gennemskueligt, men Morthen Mogenszøn fra Ørritslevgård og Hans Mule fra Nislev nævnes som ejere af herregårdene i området. Morthen Mogenszøn var med i kirken ved visitatsen med biskob Jacob Madsen i 1590, og det kunne tyde på, at han havde tienderetten over kirken. Til gengæld nævner Biskoppen af alterkalken er givet af Hans Mule. Johan Friis erhverver Ørritslevgård, og han får åbenbart Otterup kirke med i købet i 1615, for han skænker en ny prædikestol i Han ejer Ørritslevgård indtil Derefter ser det ud som om, kirken går til Nislevgårds indbyggere. Christopher Sehestedt ejede Nislevgård fra 1658, og han flyttede ind på Nislevgård i 1694, da han blev pensioneret. Han fik patronatet i 1670, altså den juridiske myndighed over kirken. I 1685 fik han kirketienderne fra kirken foræret af kongen, og i den forbindelse udstyrer han og hans efterkommere kirken. I 1686 får kirken dåbsfadet. I 1687 bliver alterkalken lavet om. I 1710 får kirken de to sølvalterstager. I 1718 kommer en ny altertavle, disk, æske til oblater og sølvkande kommer den kostbare messehagel med sølvgaloner og et bredt kors i sølvknipling, hvor der var påsat et forgyldt sølvkrucifiks (som senere blev stjålet). I 1735 fik kirken en lysekrone af messing. Christopher Sehestedt beslutter, efter han er flyttet til Nislevgård, at lave et gravkammer i tårnet i Otterup kirke, og det står færdigt I 1699 dør han. Slægten udvikles og afvikles og Otterup kirkes tiende tilfalder slægten Sehestedt Juul, der beholder Nislevgård indtil 1925, hvor ejendommen overgår til statens jordlovsudvalg. I 1903 blev loven om menighedsråd indført. Den gav mulighed for, at kirker kunne overgå til selveje, og den proces gennemføres i Otterup i perioden , så Otterup kirke derefter var sognets kirke. De praktiske og økonomiske spørgsmål afgøres, og kun Sehestedt slægtens gravmæle og sarkofager i kirken giver egentlige problemer. Derved har familien Warbergs omsorg for deres sognekirke medført, at menigheden fremover kan glæde sig over, at prædikestolen fra 1616 har fået sin tidligere glans tilbage, at det gamle dåbsfad nu er udskiftet med et smukt sølvfad og kande, og at vi kan tage en ny messehagel i brug, der er skabt til Otterup kirke, som den ser ud i dag. 2 19

3 Prædikestolen fra 1616 var tillempet farvevalget, da kirken blev renoveret i 1974, og da det daværende Menighedsråd ønskede et andet farvevalg med respekt for inventarets historie, var det en stor glæde at kunne anvende en del af arven til at renovere prædikestolen og alteret, således at man lod prædikestolens farver være vejledende for farvevalget i resten af kirken. Der blev desuden anskaffet to lysekroner til koret med tilhørende lampetter i skibet. Kirkens gamle dåbsfad var slidt helt ned. Det var lappet flere gange, og nu så tyndslidt, at det ikke kunne repareres længere. Derfor var det oplagt at lade et nyt fad og kande være en del af korets udsmykning, som vi kan glæde os over hver søndag. Guldsmed Anette Kræn blev udvalgt til at formgive fad og kande, og hun arbejdede sammen med sølvsmed Peter Vedel Taaning, der udførte arbejdet. Kirkeministeriet giver tilladelse til, at der bygges et kapel på kirkens nordside med indgang fra kirken, og i 1914 er kapellet færdigt, og sarkofagerne flyttes derud. Kapellet tilhører stadig Ravnholt Gods, og det står for dets vedligeholdelse. I forbindelse med overdragelsen sættes kirken i stand. Derefter er det blot almindelig vedligeholdelse. Kirken kalkes og males, når den trænger, men uden at der nævnes noget om farver. I 1952 planlægges en gennemgribende istandsættelse af kirken i blålige og grå farver, som mange stadig husker, og i igen i 1974 bliver kirken farvesat, denne gang med okker, brun og orange som hovedfarver. Tanken var, at kirken skulle være nutidig og imødekommende for alle i sognet. Før denne renovering kunne påbegyndes, måtte man udskifte kirkens tagkonstruktion, der på det tidspunkt var slidt op. I 2009 stod kirken igen nyrestaureret, denne gang med dæmpet blå, dæmpet rød og grå som hovedfarver. Der er lagt vægt på kirkens historie og ikke mindst på prædikestolens smukke renæssanceudsmykning. Kirkebygningens historie: Vi ved ikke, hvornår der første gang blev bygget en kirke på toppen af bakken i Otterup. Otterup er, som navnet siger en rydning, og stammer dermed ligesom andre byer, hvis navn ender på rup, strup og trup fra vikingetiden. Jeg har set optegnelser, der siger, at den første stenkirke er bygget 1030, men andre steder står der 1070, men i betragtning af, at det den gang tog mellem 15 og 20 år at bygge en kirke, er den datering rimelig. Pastor Lose, der var sognepræst i Skeby Otterup , mener dog, at den først blev bygget i 1200 tallet. Derved blev fad og kande enestående kunstværker - skabt med omtanke til både kirke og den ældgamle døbefont. Den første stenkirke var mindre end den, vi kender. Den har sikkert været som andre tidlige romanske kirker, uden tårn og uden egentligt kor. Højst sandsynligt har der været en bænk i kirkerummet langs ydervæggen bygget af granitkvadre, ligesom selve kirken var det. En kvadre er en sten, der er tilhugget, så man kan bygge med den. Kvadrene på Otterup kirke er tydeligst på østgavlen udvendig, hvor de aftegnes på trods af kalkningen. Man regnede den gang mellem 1000 og 2000 kvadre til en landsbykirke, alt efter størrelsen. 18 3

4 Den oprindelige kirke skred sammen, eller blev revet ned. Her er dateringen også tvivlsom, men det må have været efter 1170 for granitkvadrene blev suppleret med mursten, og de første mursten i landet stammer fra den periode. Vi kan ikke sige det mere præcist end at Otterup kirke blev genopbygget i løbet af middelalderen. I 1590 har vi til gengæld en præcis beskrivelse af kirken. Det er Biskop Jacob Madsen, der ved sin visitats den 7. marts kl tegner kirken og fortæller, at kirkens tårn har tegltag, og at redskabshuset er bygget sammen med våbenhuset. Altertavlen er trefløjet med Christi korsfæstelse i midten, og apostlene er afbilledet på fløjbillederne. Døbefonten står i tårnet. Der er en forgyldt alterkalk og en forgyldt disk (tallerken til nadverbrødet), givet af Hans Mule, der bor på Nislevgård. God prædikestol i sydsiden med himmel over. To jernpiber er sat fast på alteret til lys. Endelig er der fire hvælvinger i kirken, seks dobbelte trævinduer og tre jernvinduer med blyindfatning i tårnet. Det passer med kirken i dag, når man husker på at et vindue i tårnet forsvandt, den gang kapellet blev bygget. Den viste tegning i genoptrykket af Jacob Madsens visitatsbog må være spejlvendt, og går man ud fra det, passer billedet af kirken med kor, skib, tårn og våbenhus med to indgange. Uden på våbenhuset står der 1650, men det årstal må have forbindelse til en senere renovering. Omkring år 1600 bygges der på kirken igen, og pastor Lose mener, det må være de udvendige støttepiller, der er tale om. Kor, alter og døbefont I dag står alteret enkelt og nymalet med en altertavle, der forestiller Jesu genkomst, malet af Ellen Hofman-Bang. Der var en del diskussion omkring denne altertavle, og Otterup kirkes protokol er ikke fyldestgørende i denne sag. Det nærmeste, man kan komme det faktiske forløb, er følgende: 26. maj 1932 lover doktor Holm at skænke en altertavle til Otterup kirke. 27. marts 1933 beder Ellen Hofman-Bang menighedsrådet om igen at fremsende hendes skitser til ministeriet, hun er øjen- 4 Så gik tømrerne i gang. Der skulle lægges nyt trægulv, hvor kirkebænkene senere skulle være. Der skulle nyt loft i våbenhuset og dåbsværelset. Der skulle udføres reparationer ved alterskranken. Det tidligere knæfald gav problemer for personer med svage knæ, så det skulle også ændres. I en arbejdspladsvurdering var det tidligere blevet påtalt, at der ikke var et gelænder ved trappen op til prædikestolen, så det fik vi også bragt i orden. Derefter skulle murerne ændre gulvet i våbenhuset og ved opgangen til koret, så vi helt kunne undgå trapper. I slutningen af oktober kom prædikestolen og kirkebænkene tilbage til kirken, og så kunne konservatoren og malerne komme i gang. Menighedsrådsmedlemmerne var på to ekskursioner for at forberede os på den vigtige opgave, det er at vælge farverne til inventaret. Der herskede stor travlhed for at få kirken færdig til genåbningen. Der skulle etableres et helt nyt lydanlæg. Lysekronerne kom tilbage til kirken og de nye lysekroner og de nye lampetter samt den nye belysning under orgelet og i våbenhuset skulle etableres. Menighedsrådet var særdeles tilfredse med de valgte håndværkere. Samarbejdet med arkitekt og myndigheder fungerede på allerbedste måde. Der var i særdeleshed stor tilfredshed med konservatorens arbejde. Den 13. december kl var alt klar til festgudstjenesten, som biskop Drejergaard forestod. Arven efter Familien Warberg Petersen Efter Martha Warberg Petersens død 29. december 2000, fik Otterup Sogn at vide, at der var testamenteret kr. til kirken. Familiens ønske var, at midlerne fortrinsvis skulle anvendes til udsmykning i koret. Man tog imod den store sum med tak, og der var enighed om, at man skulle anvende pengene bedst muligt. Derfor besluttede man, at der først skulle planlægges en renovering af kirken, før man tog stilling til arvens anvendelse. 17

5 I august 2006 fik vi provstiets godkendelse til at indsende de skitserede planer til videre behandling i Fyens Stift. I september 2006 blev kirken så besigtiget af provsten, stiftsfuldmægtigen, en museumsinspektør fra Nationalmuseet og den kongelige bygningsinspektør. Vores planer blev i det store hele godkendt, men der var visse undersøgelser, man ønskede udført. Blandt andet ønskede man, at farverne på prædikestolen blev afdækket, så man kunne se, om de oprindelige farver kunne komme frem. Efter at have indsendt resultaterne af de ønskede prøver fik vi tilladelsen til at lade en arkitekt udarbejde en projektskitse. Igangsættelsesgodkendelsen kom i marts Så kom licitationsrunden. I april fik vi biskoppens tilladelse til at holde kirken lukket indtil 13. december Den 2. juni 2009 mødtes menighedsrådsmedlemmerne i kirken for at tømme den for alt inventar, hvorefter håndværkerne kunne gå i gang. Allerede dagen efter var håndværkerne i gang. Arkitekten havde udarbejdet et skema, der uge for uge redegjorde for, hvad der skulle gøres. Tømrerne tog kirkebænkene ud og bragte dem til opbevaring i en hal, hvor småskader kunne udbedres, og hvor malerne senere kunne grunde bænkene og andet inventar. Prædikestolen og lydhimmelen blev afhentet af konservatoren, og tømrerne foretog afdækning af gulve, pulpitur, orgel m.m. Murerne gik også i gang med det samme. De skulle lave hul i taget over koret for at specialhåndværkere kunne stabilisere østmuren, der gennem måske århundreder havde bevæget sig udad med en revnedannelse til følge. Efter at kirkestabiliseringsfirmaet havde færdiggjort deres arbejde, skulle murerne rense loftet for rester fra tidligere understrygninger m.m. Det blev til adskillige tons, og alt skulle sigtes først for at finde bevaringsværdige ting. I de følgende uger havde murerne travlt med at fjerne gammel kalk, idet der var kalket så mange gange, at der ikke kunne påføres yderligere kalklag uden risiko for, at flager af kalk ville falde ned. Efter at al gammel kalk var fjernet, blev kirken kalket visse steder måtte der kalkes syv gange, før resultatet var perfekt. Dette arbejde varede til langt ind i september, idet det varede det meste af en uge før det ene kalklag var tørt, så det næste kunne påføres. 16 synligt ikke tilfreds med, at de har forkastet hendes forslag. 26. maj 1933 modtager Menighedsrådet 1200 kr. fra doktor Holm til en ny altertavle. 14. december 1933 forkastes forslag fra kunstmaler Elmfeldt, fordi hans forslag er for dyrt (3000kr.). Sagen henlægges indtil videre. 18. august 1936 E. Carth (eller Corth) afleverer skitser til altertavlen. Menighedsrådet beslutter at skitserne sendes til bedømmelse i kirkeministeriet. 28. juli 1941 fremsender Ellen Hofman-Bang tre skitser til en ny altertavle, som doktor Holm selv havde udvalgt blandt flere småskitser. 11. juni 1948 har Ellen Hofman-Bang fremsendt skitser til et kalkmaleri bag alteret, og hun opfordres til at arbejde videre på sagen kommer den nye overbygning til alteret, som vi kender med det nye alterbillede, og på bagsiden kan man læse, at det er skænket af bagermester Holm. Lokale kilder har fortalt, at bagermester Holm er faderen til den doktor Holm, som i 1933 donerer 1200 kr. til en ny altertavle. Det billede, man ønskede udskiftet, var et billede af Jesus i Getsemane have, malet af Schrøder. Det befinder sig i dag i dåbsværelset. Til dette billede blev alterets overbygning i nygotik anskaffet. Det var i 1863 igen anskaffet i stedet for et alterbillede malet af Coffre fra Før den tid var der en trefløjet altertavle med korsfæstelsen i midten og apostlene ved hver side. Selve alteret kan man læse var beklædt med rødt fløjl i hvert fald fra kirkeprotokollens begyndelse i På den tid havde næsten alle kirker rødt fløjl ved alteret, på knæfaldet og ofte også på prædikestolens overkant. Desuden var messehagelen også af rødt fløjl. I Otterup var messehagelen desuden dekoreret med sølvkniplinger og på ryggen var der en forsølvet kristusfigur, der var sat på et stort kors af sølvkniplinger. I 1882 forsynes alterklædet med et guldbrokadekors ca. en alen (63 cm.) højt. I 1934 fjernes alterets fløjl, og maleren bestilles til at male alteret som stolegavlene i kirken, og sådan har det været siden. På den baggrund går jeg ud fra, at alterbordets udformning er oprindelig, muligvis samtidig med kirkebænkene. Der har været tradition for, at dygtige kvinder i sognet har broderet alterduge til kirken. I 1999 afleverede en kreds af sognets kvinder fra Omsorgshusets kniplehold en meget smuk todelt alterdug; en bred knipling langs alterbordets kant og to alterduge broderet med motiver fra kirkens stolebænke. Efter renoveringen i 2009 er alterdugen taget ud af brug indtil videre. 5

6 Døbefonten Otterup kirkes døbefont nævnes i det store værk Danmarks middelalderlige døbefonte af M. Mackeprang. Her kan man se, at den roses for sin smukke udformning, men beklages samtidig, fordi den slyngede akantusranke, der er hugget ind i døbefonten er indhugget så vagt, at det er vanskeligt at se den i almindeligt lys. Akantus er kaktuslignende plante, der har været anvendt til udsmykning helt tilbage på græske og romerske templer. Det er også akantusplanten, der er afbilledet på den planke, der er dateret 1070, og som stammer fra en trækirke, der blev fundet under Hørning kirke. I San Clemente kirken i Rom kan man se en glasmosaik, der dækker hele området bag alteret. Her er det den slyngede akantus, der får næring af Jesus blod, der er hovedmotivet. Ind imellem slyngningerne er der billeder af det almindelige liv med mennesker og dyr, og derved bliver akantusplanten symbolet på Helligånden. Både denne mosaik og døbefonten i Otterup menes at stamme fra det 12. århundrede. Vikingetiden ebbede ud i det 11. århundrede, så vi døber stadig i den samme døbefont, som generationerne umiddelbart efter vikingetiden gjorde det. Vi har ingen præcis datering af døbefonten, for tings historie og alder fik først betydning efter Chr. Jürgensen Thomsen ( ) i 1817 blev leder af det Oldnordiske Museum. Det var ham, der opdelte den oldnordiske historie i stenbronze- og jernalder. I 1800 tallet begyndte man at interessere sig for arkæologi.ikke mindst blev kong Frederik den Syvendes udgravninger i den periode samtaleemne herhjemme. Desværre gravede man oftest i blinde, for videnskaben omkring bevaring og sansen 6 samme dag som han to år derefter, blef begravet og her nedsat. Så reyste disse bort fra disse onde dage i en usminket dyd og hafde fra stedse elskte Gud Gud derfor elskte dem og tog dem til sig i det ny Jerusalem. Varme Opvarmningen af Otterup kirke har været et lige så tilbagevendende spørgsmål som kalkning, når man læser i kirkens protokol. Kirken er bygget direkte på sand, den havde store problemer med fugt, sod og kulde på trods af de forskellige forsøg på at opvarme kirken. Det fik dog en ende, da kirken fik indlagt fjernvarme, og i dag er der konstant 20 grader og en lav luftfugtighed, så inventar og menighed kan trives i kirkerummet. Kirkens seneste istandsættelse. I perioden 2. juni 12. december 2009 var kirken lukket på grund af en gennemgribende restaurering. Planlægningen begyndte allerede i 2003, hvor vi havde et møde med en konservator fra Nationalmuseet. Han hørte om vore planer og gav udtryk for begrænsninger i udfoldelsesmulighederne. Anledningen til, at det netop var i 2003, vi begyndte at planlægge, var, at vi netop havde modtaget en arv på kr. fra afdøde slagtermester Varberg og hustru til: kirkens udsmykning, i særdeleshed ved altertavlen. Menighedsrådet foretog i de følgende år flere ekskursioner til forskellige nyrestaurerede kirker for at få et bedre beslutningsgrundlag. Ønskerne til den kommende restaurering var bl.a.: At føre prædikestolen tilbage til den udsmykning, den oprindeligt havde. At forskønne alterpartiet og få en bedre belysning i koret. At få stolerækker og partiet ved orglet malet, så hele kirken kunne fremstå som en helhed. At gøre kirken lettere tilgængelig for brugere af kørestole og rollatorer. At få udført en tiltrængt indvendig kalkning. I de følgende år foretog vi en stor opsparing, da vi ikke kunne komme videre, før det økonomiske grundlag var til stede. 15

7 Dertil prydes klokkerne af ovennævnte mottoer, som er forfattet af fru Gitter Götke-Hansen. Jan Bjerregaard oplyser videre i artiklen, at mange små bidrag blev indbetalt umiddelbart efter Götke Hansens død og efter organist Tove Rasmussens død i Derudover har Tage Lund-Larsens og Hustrus Fond samt Otterup Borgerog Håndværkerforening indbetalt bidrag. Våbenhus Helt tilbage til biskop Jacob Madsens notater kan man læse, at våbenhuset var sammenbygget med et redskabsskur, og hans tegning viser da også to indgange. Redskabsskuret blev senere kapel, som vi i dag er meget glade for at have som dåbsværelse. Den 1. juni 1970 bemærkes det i kirkens protokol, at kapellet er utidssvarende. Man ønsker at der skal bygges et andet kapel, og derefter kan kapellet anvendes til dåbsværelse. I maj 1974 bemærkes det, at opførelse af redskabsbygning og kapel nærmer sig sin afslutning. Det må betyde, at man på det tidspunkt gennembrød muren, så der blev adgang direkte fra våbenhuset. Bortset fra almindelig vedligehold er der ikke særlige notater om våbenhuset. Teksten på Gravstenen til højre i våbenhuset Herunder hviler dend ihøyagtbare og velfornemme nu hos Gud salige Sr Andrejs Schjøtte forrige forpagter på Nislefgaard, som døde den 15. jan 1725 Udi sit 52.de alders aar Gud Gif hannem med alle tro kristne een glædelig opstandelse på dommens dag Hvo som troer paa dette lam Nød og død ey schader ham Gravstenen er dekoreret med fire evangelister og lammet med alterkalk over sætningen Hvo som Teksten på Gravstenen til venstre i våbenhuset Herunder hviler sal: Jørgen Bentzen Øgler Fordum forpagter på Nislevgaard som var født 1694, indlod sig i ægteskab 1725 og døde år Tillige med kiere hustrue sal: Kjeristen Chrjisten datter Udejt Som var født 1677 indlod sig i ægteskab 1707 først med sal: Andreas Schöte som her ved siden er needsat, der døde 1725, da hun indlod sig dernæst i ægteskab med hendes 2. salige mand Jørgen Øgler, hvilken hun hviler med. Levede i et kierligt ægteskab indtil år 1753 den 4 de november, da hun døde 14 for, hvad der var værd at bevare, var kun under udvikling. På dette tidspunkt gjaldt det udelukkende om at finde tilbage til det oprindelige. Den 13. juni 1883 var der syn i Otterup kirke, og her bemærkes det, at døbefonten skal renses for den oversmurte oliemaling, så stenen står med sin oprindelige farve. Derved ødelagde man uvidende det udsmykningen var skabt til. Den smukke udsmykning er hugget så lavt ud, så man nemt kan male den op. Det har aldrig været meningen, at døbefonten skal stå som ren sten. Derfor betød det ikke noget den gang, at soklen og kummen er af to forskellige farver granit. Afrensningen var grundig, og da der i dag ikke er spor af de oprindelige farver, skal den forblive umalet i al fremtid. Biskop Jacob Madsen skrev i sin visitatsbog i forbindelse med sit besøg i Otterup kirke, at døbefonten stod i tårnet. Det var almindeligt den gang, at døbefonten stod ved indgangen eller i selve kirkeskibet, så dåben kunne foregå umiddelbart efter, man var trådt ind i kirken. Tårnrummet har formodentlig indbudt til at være dåbsafdeling, da tårnet blev bygget. Døbefonten blev flyttet til koret i 1686, da Christoffer Sehestedt lavede sin gravhvælving i tårnet. På menighedsrådsmødet den 21. maj 1931 blev det besluttet at forespørge, om døbefonten kunne flyttes hen foran midtergangen, men det er aldrig blevet gennemført. Dåbsfadet på billedet, der nu er taget ud af brug (se afsnittet om arven efter familien Varberg) er fra omkring 1575, og det er af sydtysk herkomst. Motivet er Maria bebudelse, og dette fad er i sig selv hverken særligt eller sjældent. Disse dåbsfade blev produceret i stort antal. Til gengæld er der,en i sig selv ikke særlig smuk reparation på forsiden af fadet, og den er helt enestående, fordi den viser hvorledes man reparerede messingfade før i tiden. Den tidligere dåbskande er af tin. Vi kender hverken dens historie eller oprindelse. I korets nordvæg lige ved det nordøstlige hjørne var der i gammel tid en dør i kirken, til adelen, så de ikke kom i kontakt med sognets øvrige beboere. Skib og prædikestol I katolsk tid var der ikke stolerækker i en kirke. I den evangelisk lutherske kirke lavede man stolestader, altså bokse, hvor man kunne stå. Der var en låge for hver boks, og i kirken var man placeret efter rang. De fornemste var forrest i kirken, og den gang gik man meget op i, hvem der sad foran, og hvem der sad bagved en. Det er ikke det mindste kristent, men meget 7

8 menneskeligt. Vi kender ikke kirkebænkenes præcise alder, men nogle af bænkene har dateringer. 1636, 1637, 1700 desuden er der en med Sandt Michaelsdag. Vi ved ikke, hvornår der kom bænke ind i stolestaderne, men i 1904 blev det foreslået at lågerne tages af. I 1906 er det endnu ikke sket, her afvejes muligheden for at reparere låger og lukketøj eller at fjerne lågerne, derefter tales der ikke mere om lågerne i kirken. Lysekronerne: Den ældste lysekrone i kirkens kor blev givet af familien Sehestedt i Proprietær Davidsen og rentier Christensen tilbyder i 1930 hver at skænke en lysekrone til Otterup kirke, og tilbuddet modtages med tak. Davidsens lysekrone hænger som nummer to, og Christensens lysekrone hænger som nummer fire. Julie Birkedal Speyer skænker en lysekrone til minde om hendes mand og søn i 1927, den er nummer tre i rækken. Prædikestolen: Biskop Jacob Madsen fortæller, at der er en prædikestol med himmel i kirkens sydside. Alligevel giver Johan Friis ( ) kirken en ny prædikestol i I Danmark har vi stadig renæssance, og det ses tydeligt på prædikestolen med dens søjler. Prædikestolen er enestående, også i dag, fordi der ikke er et eneste kristent symbol på selve stolen. På lydhimlen over prædikestolen er der en hellligåndsdue. Til gengæld er prædikestolen prydet med fire våbenskjold, nemlig Johan Friises forældre og svigerforældre. Johan Friis kommer til Ørritslevgård i 1615, som nygift med Karen Krabbe. Fra trappen op til prædikestolen er det først slægtsvåbenskjoldet fra Vibeke Gyldenstjerne og Niels Friis til Hesselager, Johan Friis forældre. Dernæst Tage Krabbe af Østergård og Sofie Friis af Haraldskærs slægtsvåben - Karen Krabbes forældre. Johan Friis har sit navn efter den store Friis, som er hans fars onkel. Den gamle 8 Bøssens formål var at indsamle midler til yderligere en klokke, som supplement til klokken fra Sidstnævnte var i øvrigt fremstillet på odenseanske virksomhed M.A. Allerups Maskinfabrik. Forfatteren bag artiklen var tidligere sognepræst Povl Götke-Hansen. Efter dennes død i 1989 oprettedes en Klokkefond, som blev bestyret af menighedsrådet. Til fonden kunne indbetales et beløb til præstens minde. Meningen med fonden var, at de indbetalte beløb siden skulle bruges til en ny klokke. Der var i januar 1991, således indbetalt omtrent kr. I december 1992 konstaterede kirkens arkitektfirma, at tårnet var for skrøbeligt til at ophænge den nye klokke. En større reparation og forstærkning var nødvendig, hvilket de indsamlede midler ikke rakte til. I 1993 måtte klokkeudvalget sande, at det ikke var muligt at finde støtte til projektet fra hverken fonde eller firmaer. I alt manglede i maj kr. til at dække udgifterne til reparation af tårnet samt opbygning af en ny klokkestol. Beløbet var efter nøjere udarbejdelse af arkitekt Lehn Petersen steget til kr., hvorfor menighedsrådet i foråret 1995 ansøgte Stiftsøvrigheden om lån på beløbet. Daværende sognepræst Jan Bjerregaard kunne i Kirkebladet marts 1996 således meddele, at klokkerne 19. december 1995 blev hejst op i tårnet. Ser den nysgerrige betragter nøje efter kan hullet herefter endnu anes. Præsten oplyser i øvrigt, at klokkerne er støbt i en legering af 80% kobber og 20% tin. Den store vejer ca kg og har en diameter på mm og dens tone er dis1. Den lille klokke vejer ca. 900 kg dens diameter er ca mm og dens tone er f1. Endvidere afslører præstens beretning flere interessante detaljer om klokkernes herkomst. På den store klokke er følgende at læse: JEG ER STØBT AF PIERRE PICARD - I FRANKRIG TIL OTTERUP KIRKE I 1995 JEG ER SKÆNKET AF A.P. MØLLER - OG HUSTRUS FOND På den lille findes denne inskription: JEG ER STØBT AF PIERRE PICARD I FRANKRIG TIL OTTERUP KIRKE I 1995 JEG ER SKÆNKET AF OTTERUP SOGNS KLOKKEFOND OPRETTET AF SOGNEPRÆST POVL GÖTKE HANSEN 13

9 Det dejlige orgel i Otterup Kirke er det første Bruno Christensen & Sønner leverede i Danmark, og kan dermed kaldes opus 1 i Danmark. På verdensplan er det opus 4, da opus 1-3 alle er orgler som er opstillet i enten kirker eller private hjem i Sverige. Det første tilbud blev givet den 24. marts 1966, altså inden firmaets reelle begyndelse. Den 30. april 1966 blev instrumentet bestilt pr. telefon, og slutopgørelsen samt godkendelsen fandt sted den 14. oktober Umiddelbart herefter blev instrumentet sat op i Otterup Kirke. Orglet består af 2 manualer, pedal og 12 stemmer. Dispositionen er følgende: 1: Mixtur 4K 6: Quint 1 1/3 10: Nathorn 4 Desuden koblinger 2: Gemshorn 2 7: Principal 2 11: Oktav 8 I + P 3: Oktav 4 8: Rørfløjte 4 12: Subbas 16 II + P 4: Rørfløjte 8 9: Gedakt 8 I + II 5: Principal 8 Kirkeklokkerne Jeg ringer lys af mørke dag af nat Jeg ringer glæde af sorg lovsang af klage Den nysgerrige, som bevæger sig op i Otterup Kirkes tårn, nøje betragtende de to klokker, vil kunne læse ovennævnte inskription på henholdsvis den store og lille klokke. Historierne om klokkerne, som blev indviet 19. december 1995, findes i stort set lige så mange udgaver som fortællere. I tidsskriftet Otterup Sogn omtales i april 1987, at snedker Carl Nielsen, Otterup kort forinden havde foræret kirken en kirkebøsse i egetræ og tøjret den forsvarligt med en kæde i våbenhuset. 12 Johan Friis var kansler under Christian den 3. og den person der var tættest på Luther, Melancthon og Bugenhagen. Det var Bugenhagen, der stod for det praktiske, da reformationen blev gennemført i Danmark. Den gamle Johan Friis ejede Hesselagergård, men døde barnløs. Hans nevø Niels Friis, arvede Hesselagergård. Denne gård gik i arv til sønnen Tønne, og en anden af sønnerne ved navn Johan Friis kom til Ørritslevgård, og fik dermed også Otterup kirke. Det er lidt usikkert, hvordan prædikestolen har været malet gennem tiden, men i mange år havde den rødt fløjl på overkanten. Efter bygningsinspektørens henstilling vedtages det i 1931 at fløjlen erstattes af egetræ. Derefter blev prædikestolens bemaling indpasset i det øvrige inventars farvevalg. Tårn og Ravnholt kapel Kirkens tårn har samme bredde som kirken, og i dag har orglet plads på pulpituret. Indgangen til Ravnholt kapellet ligger til højre. To af de oprindelige tre blyindfattede jernvinduer er intakte. Fra kirkerummet kan man kun se det ene, fordi orglet skygger for vinduet i vestmuren. Loftet i tårnrummet er der nogen tvivl om. Biskop Jacob Madsen skriver i 1590, at der er fire hvælvinger i kirken, og det betyder enten, at der ikke har været tag i tårnet på det tidspunkt, eller at der har været et fladt tag. Pastor Lose fortæller i sin bog fra 1900, at der er et loft, men at det i både højde og bredde overgik de øvrige hvælvinger. I protokollen tales der jævnligt om kulden i kirken, og til advent 1898 hænges et tykt tæppe op. Dette afskærmede tårnrummet fra resten af kirken. På mødet den 20. juni 1910 tales der om, at der skal laves et loft i tårnet, men det er usikkert, hvad der menes. Christoffer Sehestedt påbegynder et gravkammer i 1694 i tårnet mod vest, og det er færdigt i Han dør i I den mellemliggende tid står gravkammeret åbent og venter. Det var forsænket som en kælder med et kombineret kryds og tøndehvælv som tag. Der var en mur ud mod kirken, hvori døren med portalen, som i dag er indgang til kapellet, var placeret i midten. Ovenpå, der hvor orglet er i dag, stod blandt andet sønnen Christian og hans hustrus marmorkister. Kapellet stod færdigt i Derefter blev balustraden istandsat, og gulvet blev retableret. 9

10 På portalen over døren til kapellet står følgende: Gud være lovet Christopher Sehestedt, ridder af Dannebrog, tilhørende tre regenter, Christian den 4., Frederik den 3. og Christian den femtes herlige tidsalder. Hofmarskal og Gehejmeråd, fordum Krigs og Marinekollegiets højt ansete præsident, har for sig selv og sin højt elskelige, ved fornem byrd og personlige dyder udmærkede hustru Merte Urne, og som fader til fire sønner og lige så mange døtre beredt dette sted til salig hvile i Christus i det utvivlsomme håb om en herlig opstandelse ved verdens Frelsers hjælp, idet han således i levende live ihukommende døden. I det år han døde, 1699 efter verdens frelse, var han 71 år gammel. Portalen er skåret af Michael Tvisch Bildt, teksten er forfattet af Christoffer Sehestedt selv. Oversigt over sarkofagerne i Ravnholt kapellet udarbejdet af Linda Holm Nielsen: Pastor Lose nævner desuden Frederik, der døde i 1680 som barn, og Sofie Amalie Det passer med de to sarkofager (nummer 1 og 10), der er uden inskription. På tårnets vestvæg står der en gravsten. Den lå tidligere på kirkegården, men kom ved renoveringen i 1974 ind i kirken. Stenen er præget af årene i det fri, men en del kan tydes, og der står: Herunder hviler den i livet dydige, i lidelser taalmodige og efter døden salige Madame Mad: Anna Catharina Hellesen(?). Hun var föd på Hindsgavl 2. november 1739 og døde på Nislevgaard den 8. august Jeg ligger læsere og glemt er sjælens bolig Af den som elskede sin Gud og næste tro(lig). Lad hende hvile her i ro, mens jeg er til Men når jeg borte er Gør siden hvad du vil Gravstenen er dekoreret med bladlignende ornamentering og et timeglas nederst. (Det kursiverede ord er usikkert.) Orgler i Otterup kirke I 1924 beslutter menighedsrådet at købe et orgel, og man vælger et tilbud fra Orgelbygger Froberg i Odense. For 8836 kr. får man et orgel og får tilpasset balustraden i forhold til orglet. Det nuværende orgel er bygget af Bruno Christensen & Sønner i Firmaet blev registreret 1/8 1966, og har siden leveret flere end 500 orgler til kirker samt private hjem rundt omkring i verden

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm

Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller hofjægermester A. W. Dinesen og frue, Wiffertsholm Fra menighedsrådets forhandlingsprotokoller Ved et større restaurering arbejde i 1930 anskaffede kirken nye bænke. Måske var det kirkens første træbænke, der blev udskiftet? I et gammelt dokument fra 1769

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for kirke - fælles for kirkerne i Holbæk Provsti TKSTREGULTIV for KIRKEN I For benyttelse af kirken. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en anden af ham dertil

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

orris kirkeblad December 2012

orris kirkeblad December 2012 orris kirkeblad December 2012 2 December 2012 1.søndag i advent 2.december kl. 10.30 Simon Møller Olesen 2.søndag i advent 9.december kl. 9.00 Simon Møller Olesen 3.søndag i advent 16.december kl. 10.30

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke

Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke HELNÆS KIRKE Fra Helnis Kapel til Helnæs Kirke Indvielsen Den 1. maj 1618 indviede biskoppen over Fyn, der tillige var hofpræst hos Chr. IV, dr. Hans Mikkelsen, Helnis Kapel. Hermed havde de ca. 250 beboere

Læs mere

Orglet brænder. - en fortælling om branden i orglet i Herstedøster Kirke en februardag i 2009 og de mange timers efterfølgende restaurering

Orglet brænder. - en fortælling om branden i orglet i Herstedøster Kirke en februardag i 2009 og de mange timers efterfølgende restaurering Orglet brænder - en fortælling om branden i orglet i Herstedøster Kirke en februardag i 2009 og de mange timers efterfølgende restaurering af sognepræst Lars Kruse Det var fredag morgen lidt før ni, hvor

Læs mere

BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD

BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRAD REFERAT FOR BRØNDBYØSTER SOGNS MENIGHEDSRÅD Menighedsrådsmøde tirsdag 27. maj 2014 kl. 19.00 i Annexgården, Brøndbyøstervej 117 B, 2605 Brøndby Til stede: Leif Andersen,

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift Ketting kirke Sønderborg provsti Haderslev Stift 2 Velkommen i Ketting kirke Vi byder alle besøgende velkommen i Ketting kirke. Kirken er normalt åben på hverdage (mandag til lørdag) fra 8 til 16. Vi beder

Læs mere

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde

Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde Bekendtgørelse om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde I medfør af 2, stk. 2, 3, stk. 2, 7, 9, stk. 2, 21, stk. 4, 27 og 47 a i lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

1 Godkendelse af dagsorden. Dagsorden er godkendt.tidligere indkommet ansøgningen fra Bigum vedr. P-pladsen, tilføjes under punkt 11 C.

1 Godkendelse af dagsorden. Dagsorden er godkendt.tidligere indkommet ansøgningen fra Bigum vedr. P-pladsen, tilføjes under punkt 11 C. Referat for: Viborg Østre Provstiudvalg PU møde 19. juni 2014. Kl. 16.30 Mødested: Vognmagervej 14, 8800 Viborg Provstiudvalgsformand Svend Aage Pedersen Provstiudvalgsnæstformand Anders Jensen Provstiudvalgsmedlem

Læs mere

Skåde Menighedsråd 11. marts 2015 Blad nr. 315 Formandens initialer: Godkendt

Skåde Menighedsråd 11. marts 2015 Blad nr. 315 Formandens initialer: Godkendt Skåde Menighedsråd 11. marts 2015 Blad nr. 315 Ordinært møde Tilstede: Bent Ole Bærenholdt, Jens Holger Geil, Ellen Goting, Andrea Gynther-Sørensen, Søren Gynther-Sørensen, Gillian Godette, Liv Krogh,

Læs mere

LINDEHØJ KIRKE OG SOGN

LINDEHØJ KIRKE OG SOGN LINDEHØJ KIRKE OG SOGN Noget om Lindehøj kirkes og sogns tilblivelse 1957: Birkholm kapel (senere kapel og kirkesal) blev bygget 1962: I december påbegynder man at afholde gudstjenester i filmlokalet i

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Frederikskirken. Skåde sogn. Artiklen er skrevet af Børge Møller-Madsen til et lille skrift udgivet af Frederikskirkens menighedsråd i 1991.

Frederikskirken. Skåde sogn. Artiklen er skrevet af Børge Møller-Madsen til et lille skrift udgivet af Frederikskirkens menighedsråd i 1991. Frederikskirken Skåde sogn Artiklen er skrevet af Børge Møller-Madsen til et lille skrift udgivet af Frederikskirkens menighedsråd i 1991. Alle billeder er fotograferet af Thomas Pedersen og Poul Pedersen.

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 18. marts 2009. Kl. 15.00 Mødested: Benløse gl. Skole

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 18. marts 2009. Kl. 15.00 Mødested: Benløse gl. Skole Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 18. marts 2009. Kl. 15.00 Mødested: Benløse gl. Skole Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Godkendt 2 Referat fra sidste møde til godkendelse

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 11. september 2012. Kl. 16.00 Mødested: Provstikontoret Mødet startede med besigtigelse på Lomborg kirkegård Fraværende: ingen Mødepunkt 1 Godkendelse af protokol

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Referat for: Frederiksværk Provstiudvalg. PU møde 20. januar 2015. Kl. 18.30 Mødested: Søborg præstegård - Konfirmandstuen. Fraværende med afbud:

Referat for: Frederiksværk Provstiudvalg. PU møde 20. januar 2015. Kl. 18.30 Mødested: Søborg præstegård - Konfirmandstuen. Fraværende med afbud: Referat for: Frederiksværk Provstiudvalg PU møde 20. januar 2015. Kl. 18.30 Mødested: Søborg præstegård - Konfirmandstuen Fraværende med afbud: Mødepunkt 1 Revisors udtalelse til Lovgrundlag vedr. frie

Læs mere

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg. PU møde 29. april 2014. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg. PU møde 29. april 2014. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 29. april 2014. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel Mødepunkt 1 Referat Sag: 2014.03.25 (781) Til godkendelse og underskrift. Referatet godkendt og underskrevet.

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 20. februar 2012. Kl. 17,00 Mødested: Næstmark 19

Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 20. februar 2012. Kl. 17,00 Mødested: Næstmark 19 Referat for: Aabenraa Provstiudvalg PU møde 20. februar 2012. Kl. 17,00 Mødested: Næstmark 19 Afbud fra Birgit Hougaard Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden 2 Referat fra sidste møde 3 Genner

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 5. februar 2013. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret

Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 5. februar 2013. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 5. februar 2013. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret Offentlig referat Fraværende: Carlo Hald Mødepunkt 1 Godkendelse af protokol Godkendt 2 Invitation fra Gudum

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Referat for: Middelfart Provstiudvalg. PU møde 28. oktober 2014. Kl. 16.00 Mødested: Industrivænget 9, 5580 Nørre Aaby. Afbud fra Jørgen Hansen.

Referat for: Middelfart Provstiudvalg. PU møde 28. oktober 2014. Kl. 16.00 Mødested: Industrivænget 9, 5580 Nørre Aaby. Afbud fra Jørgen Hansen. Referat for: Middelfart Provstiudvalg PU møde 28. oktober 2014. Kl. 16.00 Mødested: Industrivænget 9, 5580 Nørre Aaby Afbud fra Jørgen Hansen. Mødepunkt 1 Godkendelse af dagsorden PU medlemmerne ser gerne

Læs mere

3 Forberedelse til budgetsamråd Provsten præsenterede et forslag til aftenens forløb og gennemgik vedtægten for omfordelingspulje.

3 Forberedelse til budgetsamråd Provsten præsenterede et forslag til aftenens forløb og gennemgik vedtægten for omfordelingspulje. Dagsorden for: Horsens Provstiudvalg PU møde 21. august 2014. Kl. 11.00-14.00 Mødested: Torsted Sognehus Version: 2 Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra sidste møde Godkendt og underskrevet Godkendelse

Læs mere

Byggevejledning. udarbejdet i samarbejde mellem alle stifter. (printvenlig version okt. 2013)

Byggevejledning. udarbejdet i samarbejde mellem alle stifter. (printvenlig version okt. 2013) Byggevejledning udarbejdet i samarbejde mellem alle stifter (printvenlig version okt. 2013) Indhold Bygge- og anlægsopgaver... 3 Kirke... 4 Kirkebygning - udvidelse, ombygning og ændring... 5 Kirkebygning

Læs mere

Meddelelser fra Stiftet

Meddelelser fra Stiftet Meddelelser fra Stiftet Nogle tal om Stiftets økonomi i året der gik. Der er i årets løb godkendt adskillige større og mindre arbejder ved mange af stiftets kirker, hvoraf de nedenfor nævnte kirker og

Læs mere

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Rødovre Kirke Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Fotos (undtagen arkivfotos): Ida Magdalene Hotvedt Tryk: Litotryk Forsidebillede:

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Budgetsamråd i Tryggevælde provsti. Dagsorden

Budgetsamråd i Tryggevælde provsti. Dagsorden 1. Velkomst og sang 2. Præsentationsrunde Budgetsamråd i Tryggevælde provsti Dagsorden 3. Udskrivningsgrundlag og budgetgrundlag for 2014 4. Økonomi 5. Vikarer 6. Ny ansættelser 7. GIAS kurser 8. Fælles

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 27. april 2009. Kl. Kl. 15.30 Mødested: Kirketjenerboligen

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 27. april 2009. Kl. Kl. 15.30 Mødested: Kirketjenerboligen Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 27. april 2009. Kl. Kl. 15.30 Mødested: Kirketjenerboligen Mødet afsluttedes kl. 18.15. Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra mødet 19. marts 2009 Godkendt af

Læs mere

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE

100 ÅRS FØDSELSDAG DEN 28. AUGUST 2011. for K9 - FDF FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00. er vi alle inviteret til I ANNA KIRKE MAJ - AUGUST 2011 ANNA SOGNS KIRKEBLAD 100 ÅRS FØDSELSDAG for K9 - FDF DEN 28. AUGUST 2011 er vi alle inviteret til FESTGUDSTJENESTE KL. 10.00 I ANNA KIRKE Efter gudstjenesten tager vi sammen ud i hytten

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 17. marts 2015. Kl. 15.00-18.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Mødepunkt 1 Sag: Provstiudvalgskassen (789) Ribe Stift afholder seminar for stiftets provster

Læs mere

Forløbigt budget 2015

Forløbigt budget 2015 t budget drift Bakkendrup 334.625 Kalkning af kirken Ligning i alt: 334.625 334.625 Bregninge-Bjergsted-Alleshave. 2.297.355 Bregninge: Kalkning af kirken Kirken - autostyring af ur (også Alleshave) 50.000

Læs mere

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 20) Plan, Stueetage 11.11.2014 Jægersborg Allé 150T Plan, Stueetage Jægersborg Allé 150T Tværsnit, Princip Jægersborg Allé 150T Facade mod nord Jægersborg Allé 150T Facade mod syd Jægersborg Allé 150 Facade mod øst Jægersborg Allé 150T

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet kl. 15:00 Punkt 5: Ole Dybro inhabil. Hjørring Nordre Provsti, behandlingspunkter:

Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet kl. 15:00 Punkt 5: Ole Dybro inhabil. Hjørring Nordre Provsti, behandlingspunkter: Referat for: Hjørring Nordre og Søndre Provstiudvalg Provstiudvalgsmøde tirsdag den 10. marts 2015 kl. 13.00 Mødested: Hjørring Nordre Provsti, Nørregade 52, Sindal Mødet startet kl. 13:00 Mødet sluttet

Læs mere

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 23. januar 2015. Kl. 8.00-12.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde

Referat for: Varde Provstiudvalg. PU møde 23. januar 2015. Kl. 8.00-12.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Referat for: Varde Provstiudvalg PU møde 23. januar 2015. Kl. 8.00-12.00 Mødested: Lundvej 12, 1. sal, Varde Mødepunkt 1 Sag: Forpagtningskontrakter (944) - Ho Sogn Tillæg til forpagtningskontrakt af 06.11.2014

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

Ren minimalisme for ordensmennesker

Ren minimalisme for ordensmennesker Vibeke og Steffen von Monrath Bruun gik grundigt til værks, da de overtog et af de karakteri stiske Friis og Moltke-vinkelhuse på Tingstedet i Brabrand. Huset blev gennemrenoveret og fremstår i dag som

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Formandsmødet den 10. Marts 2011

Formandsmødet den 10. Marts 2011 Kalundborg Provsti og Provstiudvalg Finderupvej 18, 4270 Høng Tlf. 58 85 22 50 / 58 85 22 09, E-mail Kalundborg.Provsti@km.dk Den 14. Marts 2011 Følgende deltog i formandsmødet, der blev afholdt i Finderup

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Referat for: Lemvig Provstiudvalg. PU møde 18. november 2014. Kl. 16.30 Mødested: Provstikontoret. Fraværende: Bettina Reese Tonnesen

Referat for: Lemvig Provstiudvalg. PU møde 18. november 2014. Kl. 16.30 Mødested: Provstikontoret. Fraværende: Bettina Reese Tonnesen Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 18. november 2014. Kl. 16.30 Mødested: Provstikontoret Fraværende: Bettina Reese Tonnesen Mødepunkt 1 Godkendelse af protokol Godkendt 2 Godkendelsesproces i forbindelse

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

Faster Kirke - restaurering og nye alterbilleder 2012

Faster Kirke - restaurering og nye alterbilleder 2012 Faster Kirke - restaurering og nye alterbilleder 2012 Kære besøgende i Faster Kirke! Faster Menighedsråd har et stort ønske om, at vi alle kommer til at føle os hjemme her i kirkerummet. Vi har som menighedsråd

Læs mere

Referat for: Frederikssund Provstiudvalg. PU møde 22. oktober 2014. Kl. 15.00 Mødested: Frederikssund provstikontor

Referat for: Frederikssund Provstiudvalg. PU møde 22. oktober 2014. Kl. 15.00 Mødested: Frederikssund provstikontor Referat for: Frederikssund Provstiudvalg PU møde 22. oktober 2014. Kl. 15.00 Mødested: Frederikssund provstikontor Mødedeltagere: Inge Bastkær Rasmussen, Birthe Larsen, Frode Skjold, Jens Larsen, Paw Jønsson,

Læs mere

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg. PU møde 2. februar 2015. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel. Referatet fra mødet den 25.11.2014 godkendt.

Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg. PU møde 2. februar 2015. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel. Referatet fra mødet den 25.11.2014 godkendt. Referat for: Frederikshavn Provstiudvalg PU møde 2. februar 2015. Kl. 15.00 Mødested: Fladbjerg Kapel Mødepunkt 1 Referat Sag: 2014.11.25 (869) Referatet fra mødet den 25.11.2014 godkendt. Referat 2 2014

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Referat af menighedsrådsmøde i Luther Kirken torsdag den 22. november 2012 kl. 19.30

Referat af menighedsrådsmøde i Luther Kirken torsdag den 22. november 2012 kl. 19.30 Referat af menighedsrådsmøde i Luther Kirken torsdag den 22. november 2012 kl. 19.30 Møde nr. 6 Allan Olsen Anders Aarup Anders Gustav Svendsen Camilla Kjærbo Berg (fravær med afbud) Christian Seidelin

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Referat for: Lemvig Provstiudvalg. PU møde 9. september 2015. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret. Fraværende: ingen

Referat for: Lemvig Provstiudvalg. PU møde 9. september 2015. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret. Fraværende: ingen Referat for: Lemvig Provstiudvalg PU møde 9. september 2015. Kl. 10.00 Mødested: Provstikontoret Fraværende: ingen Mødepunkt 1 Godkendelse af protokol Godkendt 2 ProEnergi kommer til mødet d. 9. september

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg. PU møde 13. januar 2015. Kl. 15.00 Mødested: Backhaus. Mødet flyttet til kl. 15.00 på Backhaus.

Referat for: Ribe Domprovstiudvalg. PU møde 13. januar 2015. Kl. 15.00 Mødested: Backhaus. Mødet flyttet til kl. 15.00 på Backhaus. Referat for: Ribe Domprovstiudvalg PU møde 13. januar 2015. Kl. 15.00 Mødested: Backhaus Mødet flyttet til kl. 15.00 på Backhaus. Mødepunkt 1 Godkendelse af referat fra mødet 9. december 2014 Beslutning

Læs mere

NOGET NYT HAR VIST SIG stærkt og smukt!

NOGET NYT HAR VIST SIG stærkt og smukt! NOGET NYT HAR VIST SIG stærkt og smukt! festskrift til Grejsdal Kirkes 50 års jubilæum 1. søndag i advent 2011 1 50 år med Grejsdal Kirke I 50 år har den ligget og lyst op i alt det grønne på vestsiden

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 19. maj 2010. Kl. 14.00 Mødested: Den gl. Skole i Benløse

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 19. maj 2010. Kl. 14.00 Mødested: Den gl. Skole i Benløse Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 19. maj 2010. Kl. 14.00 Mødested: Den gl. Skole i Benløse Fraværende: Holger Rasmussen Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden Sorø Kommune - mellemregning

Læs mere

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.

Min sidste vilje. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Sidste farvel. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr. Dette dokument er mine ønsker til mine efterladte, når jeg dør. Undertegnet: Navn: Adresse: Post-nr.: By: Cpr-nr.: - 1)Testamente Jeg har oprettet testamente JA / NEJ Hos: Jeg har ikke skrevet testamente,

Læs mere

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted

Sæby Kirkegård. Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Nyttige oplysninger ved valg af gravsted Sæby Kirkegård Har et areal på 30.000 m2, og rummer 2850 kistegravsteder og 800 urnegravsteder. Den ældste del af den nuværende kirkegård blev indviet

Læs mere

Dato: 23. april 2015 Vålse Menighedshus kl.: 19.00

Dato: 23. april 2015 Vålse Menighedshus kl.: 19.00 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt 2. Fraværende Ole Olsen, Henning Rasmussen og Karin Langballe Orienteringer: 3. Formand redegjorde for korrespondance med Danske handicaporganisationer, Guldborgsund

Læs mere

Referat for: Frederiksværk Provstiudvalg PU møde 11. februar 2014. Kl. 18.30 Mødested: Søborg præstegård - Konfirmandstuen

Referat for: Frederiksværk Provstiudvalg PU møde 11. februar 2014. Kl. 18.30 Mødested: Søborg præstegård - Konfirmandstuen Referat for: Frederiksværk Provstiudvalg PU møde 11. februar 2014. Kl. 18.30 Mødested: Søborg præstegård - Konfirmandstuen Fraværende med afbud: Mødepunkt 1 Propil ERFA-gruppen Beslutning Godkendt. Provsts

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 11. november 2009. Kl. 14.00 Mødested: Den gl. Skole i Benløse

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 11. november 2009. Kl. 14.00 Mødested: Den gl. Skole i Benløse Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 11. november 2009. Kl. 14.00 Mødested: Den gl. Skole i Benløse Afbud med anmeldt forfald: Hanne Jørgensen Mødepunkt Beslutning 1 Godkendelse af dagsorden

Læs mere

REFERAT PU-Møde 8.4.2011 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4

REFERAT PU-Møde 8.4.2011 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4 REFERAT PU-Møde 8.4.2011 kl. 08.15 Domkirkepladsen 4 Afbud fra Karen Groth kl. 08.15 besøg fra Himmelev vedr. kirke Trekroner: repræsentant fra MHR redegjorde for nødvendig planlægning frem til byggefase.

Læs mere

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 8. september 2010. Kl. 14.00 kl. 16.00 rammeudmelding Mødested: Den gl.

Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 8. september 2010. Kl. 14.00 kl. 16.00 rammeudmelding Mødested: Den gl. Referat for: Ringsted-Sorø Provstiudvalg PU møde 8. september 2010. Kl. 14.00 kl. 16.00 rammeudmelding Mødested: Den gl. Skole i Benløse Fraværende med anmeldt forfald: Gerda Holm Mødepunkt Beslutning

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30

8680 RY Torsdag den 7. maj 2015 klokken 19,30 Dagsorden Fraværende Referat Mette Obel og Tove Bendixen med anmeldt forfald. 69. Godkendelse af dagsorden Godkendt 70. Godkendelse af referat fra mødet den 9. april 2015 71 Meddelelser 1. Provstiet 2.

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Referat for: Kongens Lyngby Provstiudvalg. PU møde 20. august 2014. Kl. 18.00 Mødested: Chr. X's Alle 118

Referat for: Kongens Lyngby Provstiudvalg. PU møde 20. august 2014. Kl. 18.00 Mødested: Chr. X's Alle 118 Referat for: Kongens Lyngby Provstiudvalg PU møde 20. august 2014. Kl. 18.00 Mødested: Chr. X's Alle 118 Deltagere: John Bagger-Pedersen, Julie Rebel, Vibeke Lentz, Hans-Christian Jørgensen, praktikant

Læs mere