Specifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specifikation af serviceinterface for organisation. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13."

Transkript

1 Specifikation af serviceinterface for organisation Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009

2 Specifikation af forretningsservice for Organisation Denne standard kan frit anvendes af alle. Citeres der fra standarden i andre publikationer til offentligheden, skal der angives korrekt kildehenvisning. Standarden er udarbejdet af en arbejdsgruppe under OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet. Kontaktperson for OIO-udvalget: Projektleder Rita Lützhøft Direkte telefon: Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Telefon: Fax: Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside:

3 Specifikation af forretningsservice for ORGANISATION Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009 OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet 12. oktober 2009

4 Indhold > Indledning 5 Forord 5 Formålet med forretningsservice for Organisation 5 Rationale 6 Begrebsliste 7 Serviceinterface Organisation 9 Ændringer som følge af nærværende standardiseringsarbejde 9 Organisation 11 Tilstand 12 Relation 13 Operationer 19 OrganisationsEnhed 20 Tilstand 22 Relation 23 Operationer 28 Organisatorisk funktion 29 Tilstand 30 Relation 32 Operationer 35 Interessefællesskab 36 Tilstand 37 Relation 38 Operationer 41 It-system 42 Tilstand 43 Relation 44 Operationer 47 Bruger 48 Tilstand 49 Relation 50 Operationer 53 Operationer for alle aktører 54 Eksempler på anvendelse 56 Bilag 1: Kobling til Referencearkitektur for sagsog dokumentområdet 65 Overordnede krav til forretningsservicen 65 Indplacering i forhold til Referencearkitektur for sag og dokument 66

5 Indledning > Forord Der henvises til dokumentet Standard for generelle egenskaber for serviceinterfaces på Sags- og Dokumentområdet for en beskrivelse af: Baggrund for standardiseringsarbejdet under OIO-udvalget for sagsog dokumentområdet Tilblivelsesproces omkring standarderne Målgruppe Referencer Kontekst og afgrænsning Dette dokument indeholder endvidere en beskrivelse af de generelle egenskaber, som denne og de øvrige standarder under OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet bygger på. Formålet med forretningsservice for Organisation Nærværende dokument er en specifikation af en forretningsservice for Organisation. Der findes typisk flere organisationssystemer i en organisation. Det betyder, at oplysninger om organisations- og personaledata skal vedligeholdes i en lang række systemer, det være sig lønsystemer, økonomisystemer, fagsystemer og ESDH-systemer. I praksis giver det anledning til stort vedligeholdelsesarbejde, usikkerhed omkring hvilke oplysninger der er de rigtige samt x antal ikke-standardiserede integrationer. Det er baggrunden for ønsket om en fælles standard for udveksling af informationer om organisations- og personaledata. Forskellige organisationssystemer vil typisk beskrive forskellige aspekter af organisationen: en formel organisation, funktionel organisation, sikkerhedsmæssig organisation, projektorganisation, matrixorganisation, teams, grupper og systemer. Det er vores ambition at kunne rumme flere organisationstyper samtidig. Det specificerede interface vil kunne monteres på et eksisterende system, eller der kan udvikles en ny komponent til understøttelse af interfacet. Organisation vedrører organisatoriske aktører med forskellige typebetegnelser eller mere præcist aktørtyper : Organisation er den formelle organisation Organisatoriske enheder er de enheder der udgør struktureringen af organisationen Organisatoriske funktioner beskriver hvad der udføres It-system kan udføre funktioner og kan have brugere Bruger dækker en identitet, som kan repræsentere en person, en medarbejder, en virksomhed svarende til et OCES-certifikat. Interessefællesskaber er de fællesskaber, der ikke er en formel organisation 5

6 Aktører kan have relationer til hinanden og til fremmede objekter som f.eks. Myndigheder, Personer og Virksomheder. Relationen kan navngives og repræsenterer ofte den rolle, som de to objekter indtager i forhold til hinanden. Organisatoriske enheder (afdelinger, kontorer, centre, team, projekter osv.) har tilknyttede personer (ansatte, konsulenter, tilknyttede) og itsystemer. Enhederne optræder ikke nødvendigvis hierarkisk og kan gå på tværs af formelle organisationer. Det er også den udførende organisation, vi skal beskrive. At udføre en aktivitet forudsætter kompetence i form af opgavekendskab eller andre færdigheder. Begrebet organisatorisk funktion anvendes om en funktion eller rolle, som en aktør har i forhold til de øvrige aktører. Organisatorisk funktion vil derfor typisk have et funktionelt navn og en relation til den eller de opgaver, som udføres. Bruger dækker således både personer og it-systemer som er en del af den formelle organisation (ansatte, tilknyttede), fra andre organisationer, fra virksomheder, borgere osv. Ordet organisering eller organisationsview anvendes om et udsnit af aktører, som har et fælles formål. Organisationsview kan være: den formelle (hierarkiske) organisering, projekt-organisering, opgaveorganisering osv. Vi anvender Organisatorisk enhed til at rumme dette view. Ordet den samlede organisering kan bruges om alle de organisatoriske enheder og de organisatoriske funktioner som et hele. Modellen kan rumme organisationer, som er myndigheder eller virksomheder. Vi begrænser os altså ikke til at beskrive en offentlig organisation. Organisation kan også relatere til en anden organisation f.eks. organisationer man samarbejder med, eller organisationer man har kontrakt med. Aktørerne med relation til én organisation kan godt have en anden relation til en anden organisation. Organisation med relationer kan holde sammen på organisatoriske enheder med organisatoriske funktioner men aktører forudsættes ikke at være relateret til en organisation. Rationale Det er med forskellige slags aktører, der kan skelnes mellem forskellige organiseringer: teams, projekter, grupper, afdelinger, koordinator osv. og navngivning af relationer: konsulent for, tilknyttet, projektdeltager, repræsentant, politiker osv. 6

7 Den måde, organisation relaterer sig til dens aktører via forretningsrelationen, giver mulighed for at betragte oplysningerne over tid. Det betyder, at der kan arbejdes med de fremtidige relationer på samme måde som med de aktuelle relationer, og det betyder, at man også kan beskrive en fremtidig organisering, som kan indgå i en simulering. Det betyder videre, at man kan sammenligne den fremtidige organisering med den aktuelle organisering ved at udsøge oplysninger vedrørende to forskellige virkningstidspunkter. Forretningsservicen organisation vil kunne rumme en eller flere organiseringer, men også flere organisationer - f.eks. alle myndigheder også selvom disse oplysninger bliver vedligeholdt i andre organisationsservices. De vil kunne importeres og vedligeholdes efter behov. Den tilknyttede tilstandsmodel og relationerne beskriver den enkelte organisations væsentlige begivenheder. Det vil være naturligt at abonnere på forretningshændelsesbeskeder vedrørende organisation fra den forretningsservice, hvor den bliver vedligeholdt. Begrebsliste Begreb Organisation Organisations Enhed (OrgEnhed) It- system Organisatorisk funktion (OrgFunktion) Forklaring Organisation er alene den formelle organisation (den formelle præsentation i forhold til omverdenen). Der er tale om en juridisk enhed, der kan være en myndighed (ministerium, styrelse, kommune, ) eller en virksomhed (med cvr-nummer). En organisationsenhed kan være tilknyttet en organisation direkte, indirekte eller slet ikke. En sådan enhed kan være en afdeling, sektion, kontor, udvalg, projektgruppe, styregruppe, klasse, hold og lignende. En organisatorisk enhed kan bruges som samlebegreb for et organisatorisk view ind på organiseringen. It-system er en applikation, som det er relevant at registrere noget om i organisationen. Den har en særlig betydning, når den selvstændigt udfører noget på vegne af en bruger eller i et automatiseret forløb. Det kan også være en web-service. Begrebet organisatorisk funktion anvendes om en funktion eller rolle, 7

8 Bruger som aktør har i forhold til de øvrige aktører. Bruger er en aktørtype, som repræsenterer en brugeridentitet herunder et certifikat. Tabel 1 Begrebsliste 8

9 Serviceinterface Organisation > Ændringer som følge af nærværende standardiseringsarbejde Som følge af nærværende standardiseringsarbejde er der sket ændringer i forhold til referencearkitekturens begrebsmodeller. Begrebet Rolle, som var et selvstændigt forretningsobjekt, er erstattet at en relation mellem forretningsobjekter, som kan nuanceres med Organisatorisk funktion. Desuden optræder objekterne Organisation, OrgEnhed og It-system som specialiseringer af Aktør, og objektet Medarbejder er erstattet af aktørtyperne Organisatorisk funktion og Bruger. Figuren nedenfor viser forskellige aktørtyper i forskellige farver som vi vil bruge i de følgende organisationsdiagrammer som en slags byggeklodser. Figur 1 Forskellige aktørtyper Aktør kan specialiseres i følgende aktørtyper: organisation, organisatorisk enhed, organisatorisk funktion, it-system, bruger og interessefællesskab. 9

10 Aktør er en abstrakt klasse, der rummer organisationens aktører. At Aktør er abstrakt, betyder blot, at vi skal angive, hvilken type aktør vi arbejder med. Aktør vil derfor heller ikke blive beskrevet selvstændigt. Serviceinterface Organisation formidler objekter af følgende typer: Beskrivelse Organisation er alene den formelle organisation (den formelle præsentation i forhold til omverdenen). Der er tale om en juridisk enhed, der kan være en myndighed (ministerium, styrelse, kommune, ) eller en virksomhed (med cvr-nummer). En organisationsenhed kan være tilknyttet en organisation direkte, indirekte eller slet ikke. En sådan enhed kan være en afdeling, sektion, kontor, udvalg, projektgruppe, styregruppe, klasse, hold og lignende. En organisatorisk enhed kan bruges som samlebegreb for et organisatorisk view ind på organiseringen. It-system er en applikation, som det er relevant at registrere noget om i organisationen. Den har en særlig betydning, når den selvstændigt udfører noget på vegne af en bruger eller i et automatiseret forløb. Det kan også være en web-service. Begrebet organisatorisk funktion anvendes om en funktion eller rolle, som aktør har i forhold til de øvrige aktører. Bruger er en aktørtype, som repræsenterer en brugeridentitet herunder et certifikat. Interessefællesskab er at opfatte som en navngivet samling af personer, som ikke er en juridisk enhed. Dermed reserveres begrebet organisation til en formel organisation. Men ellers vil et interessefællesskab kunne have samme egenskaber som en organisation. Tabel 2 Betegnelse Organisation Organisations Enhed (OrgEnhed) It-system Organisatorisk funktion (OrgFunktion) Bruger Interessefællesskab Man skal arbejde med én aktørtype ad gangen. Hvis man skal tilknytte to aktører til hinanden, skal man sikre sig, at de begge findes. Derfor kan det ofte betale sig at oprette aktørerne først for derefter at knytte dem sammen. Hver af aktørtyperne uddybes i efterfølgende afsnit. Derefter beskrives, hvordan man med søg og list operationer kan danne oplysninger til forskellige formål. 10

11 Organisation > Figur 2 Klassediagram for Organisation Organisation er den formelle aktør, der er stabil udadtil. Den bruges samtidig til at holde sammen på en række andre aktører. Organisation er at opfatte som den samlede paraply eller kontekst, der favner forskellige andre aktører og relationer, fx også selvejende institutioner inden for en myndighed og eksterne samarbejdsparter. Der er tale om en juridisk enhed, der kan være en myndighed (f.eks. ministerium, styrelse, kommune) eller en virksomhed (med cvr-nummer). Er der flere formelle organisationer indenfor en traditionel organisation, skal disse også oprettes med aktøren Organisation. Organisation er den eneste af aktørerne der kan relatere sig udadtil som juridisk enhed - virksomhed eller som myndighed. 11

12 Organisation har følgende attributter 1 : Beskrivelse Værdisæt Betingelse Betegnelse Brugervendt identifikation af objektet Tekst Obligatorisk ObjektNavn Officielt navn på organisationen Tekst - OrganisationsNavn Myndighedstype Tekst - MyndighedsType Virksomhedstype Tekst - Virksomhedstype Tabel 3 MyndighedsType Organisationer, der er myndigheder, angiver her cpr-registrets myndighedstype. Myndighedskoden angives som relation se nedenfor. VirksomhedsType Organisationer, der er virksomheder, angiver her cvr-registrets virksomhedstype. Virksomhedens cvr-nummer angives som relation se nedenfor. Tilstand Tilstand indeholder information om Organisationens gyldighed. Organisation har følgende tilstande 2 : Beskrivelse Værdisæt Betingelse Betegnelse Skal angive om organisation er aktivt gældende eller inaktiv (ophørt). aktiv inaktiv Tabel 4 * Gyldighed Gyldighed Gældende fra for starten på organisationen. Starttidspunktet afhænger af den juridiske enheds virksomhedsform. For organisationer, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er starttidspunktet som udgangspunkt stiftelsestidspunktet. Offentlige enheder har andre starttidspunkter (kommuner fx ved kommunalreformen ). 1 Attributters generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 2 Tilstands generelle egenskaber bevirker at tilstande har gældende fra tidspunkt 12

13 Relation Organisation kan have følgende relationer 3 : Beskrivelse Objekttype Betingelse Betegnelse Organisationen tilhører en relateret organisation Organisation 0..1 Tilhører Organisationen er tilknyttet en anden organisation Organisation 0..n Tilknyttet Organisationen har en overordnet OrgEnhed OrgEnhed 0..1 Overordnet Organisationen har tilknyttet en OrgEnhed OrgEnhed 0..n Tilknyttet Organisationen har tilknyttet en OrgFunktion Org.Funktion 0..n Tilknyttet Organisationen har tilknyttet et it-system It-system 0..n Tilknyttet Organisationen har tilknyttet en Bruger Bruger 0..n Tilknyttet Organisationen har tilknyttet Interessefællesskab Interessefællesskab 0..n Tilknyttet Organisationen er en skatteenhed Virksomhed 0..1 Skatteenhed Organisationen er en virksomhed Virksomhed 0..1 Virksomhed Organisationen er en produktionsenhed Virksomhed 0..1 Produktionsenhed Organisationen er myndighed Myndighed 0..n Myndighed Organisationen har en person relateret som ansat Person 0..n Ansat Organisationen har en person tilknyttet Person 0..n Tilknyttet Organisationen relaterer til den pågældende Branche Organisationen har relation til en opgave Klasse (Klassifikation) Klasse (Klassifikation) 0..1 Branche 0..n Opgave Organisationen har relation til en adresse Adresse 0..n Adresse (alle typer) Tabel 5 Etablering af relationerne forudsætter, at de relaterede forekomster er tilgængelige for organisationsservice. For Organisation, OrgEnhed, OrgFunktion, It-system, Bruger og Interessefællesskab skal de være importeret eller oprettet i organisationsservice. For de øvrige relaterede forekomster skal de være tilgængelige under én eller anden form, så man kan registrere fremmednøglen. Oplysningerne i et tidsmæssigt perspektiv Egenskaben virkning, der gælder for attributter og relationer, kan sammen med egenskaben gældende fra på en tilstand, sætte os i stand til at se oplysningerne over tid. Det betyder, at man kan lave fremadvirkende ændringer og bevare oplysningerne, som de så ud på tidligere tidspunkter. 3 Relationers generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 13

14 Bemærkninger til de enkelte relationer (Læsevejledning: Eksemplerne læses fra venstre mod højre. Det venstre er det objekt, vi tager udgangspunkt i eller laver relation fra). Relationsbeskrivelse Tilhører Organisation En organisation kan tilhøre en anden organisation. Organisationen kan kun tilhøre én anden organisation. Man kan kun etablere relationen fra den organisation, som tilhører en anden. Eksempel Tilknyttet Organisation En Organisation kan være tilknyttet en anden organisation løsere end tilhører. Det er f.eks. en anden organisation, som man samarbejder med. Overordnet OrgEnhed En OrgEnhed kan relateres som overordnet altså den OrgEnhed, som man refererer til hierarkisk. Denne relation anvendes i en traditionel linjeorganisation altså indenfor samme organisation. Man kan kun angive én overordnet til en organisation. Tilknyttet OrgEnhed En OrgEnhed kan relateres som tilknyttet altså en løsere sammenhæng end overordnet. Denne relation bruges når OrgEnhed samarbejder eller koordinerer. Den tilknyttede OrgEnhed kan tilhøre samme eller anden organisation. Der kan tilknyttes flere OrgEnheder. Tilknyttet OrgEnhed fra anden organisation Man kan tilknytte OrgEnheder fra en anden organisation direkte til sin organisation. Den samme OrgFunktion skal relateres til begge organisationer. 14

15 Tilknyttet OrgFunktion Man kan tilknytte en eller flere OrgFunktion til Organisation. En OrgFunktion kan beskrive direkte, hvilke funktioner Organisation arbejder med - og indirekte, hvilke Aktører eller personer, der er tilknyttet fra den anden side. Tilknyttet Organisation via OrgFunktion an kan indskyde OrgFunktion mellem to organisationer, der samarbejder. Dermed bliver det muligt at beskrive nærmere hvad de samarbejder om forudsat at det fremgår af OrgFunktion. Tilknyttet It- system Til en Organisation kan der tilknyttes et eller flere it-systemer. Det kan være egne eller fremmede organisationers it-systemer. Tilknyttet Bruger Man kan tilknytte en eller flere brugere til en Organisation, f.eks. i form af et OCES medarbejdercertifikat. Der vil typisk være en person relateret til brugeren fra den anden side. Tilknyttet Interessefællesskab Man kan relatere et eller flere interessefællesskaber til Organisation. Ansat person Man kan relatere personer som ansat til Organisation. Med denne relation menes en mere fast tilknytning til Organisation end tilknyttet. 15

16 Ansat Person med tilknyttet OrgFunktion Man kan supplere med oplysninger om personens funktion med OrgFunktion. Tilknytning mellem OrgFunktion og Person skal foretages fra OrgFunktion (se senere). Navngivning af OrgFunktion i forhold til personer bør styres af den funktion, som personen har. Eksempler: Konsulent, Leverandør, Vikar, Medlem af, Tegningsberettiget, Deltager. Se senere, hvordan man kan klassificere OrgFunktion vha opgave. Tilknyttet Person Man kan relatere personer som tilknyttet til en Organisation. Med denne relation menes en mere løs tilknytning til Organisation end ansat. Tilknyttet OrgFunktion med tilknyttet Person Man kan lade relationen mellem Organisation og Person gå via OrgFunktion. Tilknytning mellem Organisation og Person skal foretages fra OrgFunktion (se senere). Opgave Klassifikation Henvisning til en klassifikation af den opgave, som Organisationen arbejder med f.eks. FORM. Det kan både være i form af ansvar, udfører eller medvirker. 16

17 Branche Klassifikation Branchebetegnelserne er harmoniseret i EU, og gengivet i "Dansk Branchekode 1993, 2. udg." (DB93). Enhederne tildeles en branche ud fra de 810 brancher i DB93, efter en konkret analyse eller efter bedste skøn. Branchekode anvendes også til at vise foreningstyper. Virksomhed Virksomhed CVR-nummer er organisationens identifikationsnummer. Det er således CVR-nummeret, der skal bruges, når en organisation ønsker at identificere sig over for myndigheder og private, f.eks. i forbindelse med udstedelse af fakturaer mv. Virksomhedsformen er den juridiske form, under hvilken den juridiske enhed drives. Hyppigst forekommende eksempler: - Enkeltmandsvirksomhed - Interessentskab - Kommanditselskab - Aktieselskab - Anpartsselskab Disse oplysninger fremgår efter opslag i cvr. Produktionsenhed Virksomhed Enhver fast arbejdsadresse i Danmark har et produktionsenhedsnummer (Penhedsnummer) med et entydigt identifikationsnummer på 10 karakterer (tal). Når CVR opretter en ny virksomhed, oprettes samtidig en P-enhed på samme adresse, hvilket sker automatisk. Virksomhederne har pligt til løbende at indberette data om nye P-enheder til Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og ajourføre oplysningerne. Produktionsenhed er altså indirekte en adresse. 17

18 Skatteenhed Virksomhed Til et CVR-nummer kan der være tilknyttet et eller flere SE-numre. Ved kontakt med andre myndigheder og private er det CVR-nummeret og ikke SE-nummeret, der skal anvendes til identifikation af organisationen. X Adresserelation Adresse I og med at der endnu ikke findes en fælles adresse service, der opererer med forskellige kanaler, er man nødt til på kort sigt at navngive alle relationer og rumme de relevante attributter inden for organisationsservicen. Postadresse, Telefon (type), , URL-adresse, EAN-adresse, FOAadresse I diagrammet til højre er vist eksempel med FOA-adresse. Myndighed Myndighed Organisationer, der er myndigheder, skal anvende cpr registrets myndighedskode i denne relation. 18

19 Operationer Organisation anvender nedenstående standardoperationer som er beskrevet i det generelle afsnit. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Opretter en ny Organisation OrganisationOpret Organisation Opret Importerer en Organisation OrganisationImport Organisation Import Finder og returnerer én Organisation (altid seneste registrering) OrganisationID Organisation VirkTid Læs Retter én Organisation (altid seneste registrering) OrganisationRet Organisation Ret Sletter (logisk) én Organisation (altid seneste registrering) OrganisationID Organisation Slet Passiverer én Organisation (altid seneste registrering) OrganisationID Organisation Passiv Finder og returnerer flere Organisationer der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Søgekriterie IDListe VirkTid RegTid Søg Finder og returnerer flere Organisationer der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. IDListe OrganisationListe VirkTid RegTid List Tabel 6 Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. 19

20 OrganisationsEnhed > Figur 3 Klassediagram for OrganisationsEnhed Organisatoriske enheder giver struktur på en organisation. En organisationsenhed kan tilhøre en organisation eller være tilknyttet en organisation indirekte eller slet ikke. En organisationsenhed kan være en afdeling, sektion, kontor, udvalg, projektgruppe, styregruppe, klasse, hold og lignende. Organisationsenheden er således både en formel hierarkisk enhed (struktur) og et view ind på organiseringen. En organisationsenhed kan eksistere selvstændigt uden at tilhøre, eller uden tilknytning til, en organisation. 20

21 OrganisationsEnhed har følgende attributter 4 : Beskrivelse Værdisæt Betingelse Betegnelse Brugervendt identifikation af objektet Tekst Obligatorisk ObjektNavn Officielt navn på organisationsenheden Tekst - EnhedsNavn EnhedsType Tekst - EnhedsType Tabel 7 EnhedsType Enhedstype bruges til at skelne mellem det formål enheden har. Enhedstype skal bruges beskrivende og til at udsøge OrgEnheder af en bestemt Enhedstype. Vi anbefaler at benytte følgende Enhedstyper (værdimængde): Projekt: Enheden er en del af projektorganisationen f.eks. projektgruppe, styregruppe, projektkontor o.l. Ledelse: Valgt eller udpeget bestyrelse eller direktion, som går på tværs af linjeorganisationen, men som ofte fremgår af organisationsdiagrammer Koordinator: En OrgEnhed som har til formål at koordinere andre OrgEnheder Stab: Sekretariat, støttefunktioner og lignende som ikke er en del af linjen Udvalg: f.eks. samarbejdsudvalg, sikkerhedsudvalg, arbejdsgruppe med valgte eller udpegede medlemmer Institution: Som ikke er en selvstændig organisation Ikke-angivet: Kontor, klasse, hold, sektion, afdeling, team, center eller anden gruppering Rationalet for at have en Enhedstype er at kunne filtrere OrgEnheder, så man i udsøgningen får den mængde man har brug for. Eksempel 1: Man ønsker en liste over alle OrgEnheder, der er en del af projektorganisationen dvs. OrgEnheder hvor EnhedsType = Projekt. Eksempel 2: Man ønsker en liste over alle udvalg i organisationen, dvs. hvor EnhedsType = Udvalg. Det vil være muligt at supplere eller erstatte Enhedstype med endnu en klassifikation af OrgEnheder ud over opgave og branche. Vi kan ikke regne med, at alt er klassificeret og slet ikke i samme klassifikationssystem; derfor er der behov for en Enhedstype. 4 Attributters generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 21

22 Tilstand Tilstand indeholder information om OrganisationsEnhedens gyldighed. OrganisationsEnhed har følgende tilstande 5 : Beskrivelse Værdisæt Betingelse Betegnelse Skal angive om organisationsenheden er aktivt gældende eller inaktiv (ophørt). aktiv inaktiv Tabel 8 Gyldighed Gældende fra er Tidspunkt for starten på enheden. * Gyldighed Oplysningerne i et tidsmæssigt perspektiv Egenskaben virkning der gælder for attributter og relationer, kan sammen med egenskaben gældende fra på en tilstand, sætte os i stand til at se oplysningerne over tid. Det betyder, at man kan lave fremadvirkende ændringer og bevare oplysningerne, som de så ud på tidligere tidspunkter. 5 Tilstands generelle egenskaber bevirker at tilstande har gældende fra tidspunkt 22

23 Relation OrgEnhed kan have følgende relationer: Beskrivelse Objekttype Betingels e Betegnel se OrgEnhed tilhører en organisation Organisation 0..1 Tilhører OrgEnhed har overordnet OrgEnhed Org.Enhed 0..n Overordn et OrgEnhed har tilknyttet en OrgEnhed Org.Enhed 0..n Tilknyttet OrgEnhed har tilknyttet en OrgFunktion Org.Funktion 0..n Tilknyttet OrgEnhed har tilknyttet et It-system It-system 0..n Tilknyttet OrgEnhed har tilknyttet et Interessefællesskab Interessefællesskab 0..n Tilknyttet OrgEnhed har tilknyttet en Bruger Bruger 0..n Tilknyttet OrgEnhed er en produktionsenhed Virksomhed 0..1 Produktio nsenhed OrgEnhed er en skatteenhed SE-nummer fremmednøglen er et Virksomhed 0..1 Skatteen hed OrgEnhed har ansat en person med fast tilknytning Person 0..n Ansat OrgEnhed har tilknyttet en person med løs tilknytning OrgEnhed en relaterer til den pågældende branche som beskrives i klassen af brancher med en branchekode. OrgEnhedens primære branche. OrgEnhed har relation til opgave En OrgEnhed kan have en eller flere adresser forstået som både geografiske (beliggenhedsadresse, postboks, adressepunkt) og elektroniske adresser (telefon, , EAN-adresse, URL-adresse, FOA-adresse) mv. Person 0..n Tilknyttet Klasse (OrgEnhed) Klasse (OrgEnhed) Tabel 9 Relationer til en Organisatorisk enhed 0..1 Branche 0..n Opgave Adresse 0..n Adresse (alle typer) 23

24 Bemærkninger til de enkelte relationer (Læsevejledning: Eksemplerne læses fra venstre mod højre. Det venstre er det objekt, vi tager udgangspunkt i eller laver relation fra). Relationsbeskrivelse Tilhører Organisation En OrgEnhed vil normalt tilhøre en organisation direkte eller indirekte via en anden OrgEnhed. Men det er ingen betingelse, fordi der skal kunne etableres OrgEnheder der er fælles for flere organisationer. Tilknyttet Organisation En OrgEnhed kan være tilknyttet en organisation løsere end tilhører. Det er f.eks. en OrgEnhed fra en anden organisation, som man samarbejder med. Overordnet OrgEnhed En OrgEnhed kan relateres som overordnet altså den OrgEnhed som man referer til hierarkisk. Denne relation anvendes i en traditionel linjeorganisation altså indenfor samme organisation. Man kan kun angive én overordnet til en OrgEnhed Tilknyttet OrgEnhed En OrgEnhed kan relateres som tilknyttet altså en løsere sammenhæng end overordnet. Denne relation bruges når OrgEnhed samarbejder eller koordinerer. Den tilknyttede OrgEnhed kan tilhøre samme eller anden organisation. Der kan tilknyttes flere OrgEnheder. Tilknyttet OrgFunktion Man kan tilknytte en eller flere OrgFunktion til OrgEnhed. En OrgFunktion kan beskrive direkte hvilke funktioner OrgEnhed arbejder med - og indirekte hvilke Aktører eller personer, der er tilknyttet fra den anden side. Eksempel 24

25 Tilknyttet OrgEnhed via OrgFunktion Man kan indskyde OrgFunktion mellem to OrgEnheder, der samarbejder. Dermed bliver det muligt at beskrive nærmere hvad de samarbejder om forudsat at det fremgår af OrgFunktion. Tilknyttet It- system Til en OrgEnhed kan der tilknyttes itsystemer. Det kan være egne eller fremmede organisationers itsystemer. Tilknyttet Bruger Man kan tilknytte en eller flere brugere til en OrgEnhed. Tilknyttet interessefællesskab Man kan relatere et eller flere interessefællesskaber til enheden. Ansat Person Man kan relatere personer som ansat til en OrgEnhed. Med denne relation menes en mere fast tilknytning til OrgEnhed end tilknyttet. 25

26 Ansat Person med tilknyttet OrgFunktion Man kan supplere med oplysninger om personens funktion med OrgFunktion. Tilknytning mellem OrgFunktion og Person skal foretages fra OrgFunktion (se senere). Navngivning af OrgFunktion i forhold til personer bør styres den rolle som personen har. Eksempler: Konsulent, Leverandør, Vikar, Medlem af, Tegningsberettiget, Deltager Se senere hvordan vi kan klassificere OrgFunktion. Tilknyttet Person Man kan relatere personer som tilknyttet til en OrgEnhed. Med denne relation menes en mere løs tilknytning til OrgEnhed end ansat. Tilknyttet OrgFunktion med tilknyttet Person Man kan lade relationen mellem OrgEnhed og Person gå via OrgFunktion. Tilknytning mellem OrgFunktion og Person skal foretages fra OrgFunktion (se senere). Personen kan være ansat i en anden OrgEnhed, men tilknyttet Kontor 1 som konsulent. Opgave Klassifikation Henvisning til en klassifikation af den opgave, som OrgEnhed arbejder med f.eks. FORM. Branche Klassifikation Banchebetegnelserne er harmoniseret i EU, og gengivet i "Dansk Branchekode 1993, 2. udg." (DB93). Enhederne tildeles en branche ud fra de 810 brancher i DB93, efter en konkret analyse eller efter bedste skøn. Branchekode anvendes også til at vise foreningstyper. 26

27 Produktionsenhed Virksomhed Ehver fast arbejdsadresse i Danmark har et P-enhedsnummer med et entydigt identifikationsnummer på 10 karakterer (tal). Nummeret erstatter en eventuel tidligere arbejdsstedskode og kan ses på CVRs website Når CVR opretter en ny virksomhed, oprettes samtidig en P-enhed på samme adresse. Det sker automatisk. Virksomhederne har pligt til løbende at indberette data om nye P-enheder til Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og ajourføre oplysningerne. Skatteenhed Virksomhed Til et CVR-nummer kan der være tilknyttet et eller flere SE-numre. SEnumre bruges af SKAT til regnskabsmæssig opdeling af organisationen. Ved kontakt med andre myndigheder og private er det CVR-nummeret og ikke SE-nummeret, der skal anvendes til identifikation af organisationen. X Adresserelation Adresse I og med at der endnu ikke findes en fælles adresse service, der opererer med forskellige kanaler, er man nødt til på kort sigt at navngive alle relationer og rumme de relevante attributter inden for organisationsservicen. Postadresse, Telefon (type), , URL-adresse, EAN-adresse, FOAadresse 27

28 Operationer OrgEnhed anvender nedenstående standardoperationer, som er beskrevet i det generelle afsnit. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Opretter en ny OrgEnhed OrgEnhedOpret OrgEnhed Importerer en OrgEnhed OrgEnhedImport OrgEnhed Opret Import Finder og returnerer én OrgEnhed (altid seneste registrering) OrgEnhedID OrgEnhed VirkTid Læs Retter én OrgEnhed (altid seneste registrering) OrgEnhedRet OrgEnhed Ret Sletter (logisk) én OrgEnhed (altid seneste registrering) OrgEnhedID OrgEnhed Slet Passiverer én OrgEnhed (altid seneste registrering) OrgEnhedID OrgEnhed Passiv Finder og returnerer flere OrgEnheder der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Søgekriterie IDListe VirkTid RegTid Søg Finder og returnerer flere OrgEnheder der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. IDListe OrgEnhedListe VirkTid RegTid List Tabel 10 Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. 28

29 Organisatorisk funktion > Figur 4 Klassediagram for Organisatorisk funktion Begrebet organisatorisk funktion anvendes om en funktion, der kan udføres eller varetages af organisationen. Det er valgfrit, om man vil anvende organisatorisk funktion eller ej. Man kan relatere organisatoriske funktioner til både organisationer, OrgEnheder, it-systemer, brugere og interessefællesskaber. Man kan også relatere personer direkte til OrgFunktion. Organisatorisk funktion kan eksistere selvstændigt uden tilknytning til organisatorisk enhed eller organisation. Man kan bruge organisatorisk funktion til at beskrive en funktion med relation til (opgave)organisation og hvis der også er en relation til en person vil det være en besat funktion eller en besat stilling. Afgrænsning og Rationale Der anvendes ikke entiteterne normering eller lønoplysninger (disse må løses i fagsystem). Det betyder, at man ikke kan se normering (kapacitet, ressourcer) eksplicit, men man vil med den beskrevne funktionalitet kunne fortælle, om en funktion er besat eller ikke besat. 29

30 Hvis en organisation har brug for en høj detaljeringsgrad, kan man vælge at skyde organisatorisk funktion ind imellem aktørerne. Ulempen vil være, at funktionerne ikke er standardiseret. Denne ulempe kan gøres mindre, hvis en OrgFunktion relateres til en opgaveklassifikation. Dette er illustreret i nedenstående eksempel. Det er muligt at kombinere flere beskrivende relationer således at funktionen bliver meget specifik i dette tilfælde en bestemt person 29 i kontor 1, der arbejder med en bestemt opgave. OrgFunktion har følgende attributter 6 : Beskrivelse Værdisæt Betingelse Betegnelse Brugervendt identifikation af OrgFunktion Tekst Obligatorisk ObjektNavn Officielt navn på OrgFunktion Tekst - OrgFunktionNavn OrgFunktionType Tekst - OrgFunktionType Tabel 11 OrgFunktionType Kan bruges som alternativ til relation til klassifikation. Tilstand Tilstand indeholder information om organisationsfunktionens gyldighed. OrgFunktion har følgende tilstande 7 : Beskrivelse Værdisæt Betingelse Betegnelse Skal angive om OrgFunnktion er aktivt gældende eller inaktiv (ophørt). aktiv inaktiv Tabel 12 * Gyldighed 6 Attributters generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 7 Tilstands generelle egenskaber bevirker at tilstande har gældende fra tidspunkt 30

31 Gyldighed Gældende fra er Tidspunkt for starten på den organisatoriske funktion. Oplysningerne i et tidsmæssigt perspektiv Egenskaben virkning der gælder for attributter og relationer kan sammen med egenskaben gældende fra på en tilstand, sætter os i stand til at se oplysningerne over tid. Det betyder at man kan lave fremadvirkende ændringer og bevare oplysningerne, som de så ud på tidligere tidspunkter. 31

32 Relation OrgFunktion kan have følgende relationer: Beskrivelse Objekttype Betingelse Betegnelse OrgFunktion har relation til en Organisation Organisation 0..n Tilknyttet OrgFunktion har relation til en Org.Enhed Org.Enhed 0..n Tilknyttet OrgFunktion har relation til et It-system It-system 0..n Tilknyttet OrgFunktion har relation til et Interessefællesskab Interessefællesskab 0..n Tilknyttet OrgFunktion har relation til en Bruger Bruger 0..n Tilknyttet OrgFunktion har relation til en person Person 0..n Tilknyttet OrgFunktion har relation til en opgave Klasse (Klassifikation) 0..n Opgave En OrgFunktion kan have en eller flere adresser forstået som både geografiske (beliggenhedsadresse, postboks, adressepunkt) og elektroniske adresser (telefon, , EANadresse, URL-adresse, FOA-adresse) mv. Adresse 0..n Adresse (alle typer) Tabel 13 Relationer til en OrgFunktion Man bør tilknytte funktion til den aktør, hvor der er behov for at nuancere personer og andre aktørers relation til aktøren. Bemærkninger til de enkelte relationer (Læsevejledning: Eksemplerne læses fra venstre mod højre. Det venstre er det objekt, vi tager udgangspunkt i eller laver relation fra). Relationsbeskrivelse Tilknyttet Organisation En OrgFunktion kan være tilknyttet en organisation. F.eks. kan funktionen være tegningsberettiget, revisor eller direktør hvorefter man kan relatere personer dertil. Eksempel Tilknyttet OrgEnhed Man kan tilknytte en eller flere OrgEnheder til en OrgFunktion. En OrgFunktion kan beskrive direkte hvilke funktioner enheden arbejder med. F.eks. kan funktionen være bestyrelsesmedlem og bestyrelsesformand og disse funktioner kan relateres til en Org.Enhed som repræsenterer bestyrelsen. Dermed kan man skelne mellem de to funktioner. 32

33 Tilknyttet It- system Til en OrgFunktion kan der tilknyttes it-systemer. Det kan være egne eller fremmede organisationers it-systemer. Tilknyttet bruger Man kan tilknytte en eller flere brugere til en OrgFunktion. Tilknyttet interessefællesskab Man kan relatere et eller flere interessefællesskaber til enheden. Tilknyttet Person Man kan relatere personer som tilknyttet til en OrgFunktion. OrgFunktion med tilknyttet Person og OrgEnhed ansat Denne kombination kan bruges til at knytte funktionsbetegnelser på én eller flere ansatte i en OrgEnhed. Det skal betragtes som et supplement til relationen ansat. OrgFunktion med tilknyttet Person og OrgEnhed Denne konstruktion (uden ansat relation mellem OrgEnhed og Person) kan bruges til at beskrive hvilken OrgFunktion en person er tilknyttet til en OrgEnhed. Kan bruges hvis relationen ansat anvendes på et andet sted i organisationen. Opgave Klassifikation Henvisning til en klassifikation af den opgave som aktøren arbejder med f.eks. FORM. 33

34 OrgFunktion mere specifik er muligt at kombinere flere beskrivende relationer således at funktionen bliver meget specifik i dette tilfælde en bestemt person 29 i kontor 1, der arbejder med en bestemt opgave. Adresserelationer I og med at der endnu ikke findes en fælles adresse service, der opererer med forskellige kanaler, er man nødt til på kort sigt at navngive alle relationer og rumme de relevante attributter inden for organisationsservicen. Eksempel: Postadresse, Telefon (type), E- mail, URL-adresse, EAN-adresse, FOA-adresse 34

35 Operationer Funktion anvender nedenstående standardoperationer som er beskrevet i det generelle afsnit. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Opretter en ny funktion OrgFunktionOpret OrgFunktion Importerer en funktion OrgFunktionImport OrgFunktion Opret Import Finder og returnerer en funktion (altid seneste registrering) OrgFunktionID OrgFunktion VirkTid Læs Retter en funktion (altid seneste registrering) OrgFunktionRet OrgFunktion Ret Sletter (logisk) én funktion (altid seneste registrering) OrgFunktionID OrgFunktion Slet Passiverer en funktion (altid seneste registrering) OrgFunktionID OrgFunktion Passiv Finder og returnerer flere funktion der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Søgekriterie IDListe VirkTid RegTid Søg Finder og returnerer flere funktioner der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. IDListe OrgFunktionListe VirkTid RegTid List Tabel 14 Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. 35

36 Interessefællesskab > Figur 5 Klassediagram for Interessefællesskab Et interessefællesskab er en navngivet samling af personer, som ikke er en juridisk enhed. Dermed reserveres begrebet organisation til en formel organisation. Men ellers vil et interessefællesskab kunne have samme egenskaber som en anden organisation. Et vejlaug er et eksempel på et interessefællesskab. Det kan have en bestyrelse, generalforsamling, formand, kasserer, udvalg på linje med organisation. Generalforsamlingen kan beskrives som en OrgEnhed. Vejlauget kan være repræsenteret i en arbejdsgruppe i kommunen. Arbejdsgruppen kan beskrives med en OrgEnhed, hvor deltagerne kommer fra forskellige organisationer, men man kan også beskrive forholdet mellem organisationerne direkte. Rationale For at kunne arbejde med mere uformelle organiseringer, som ikke er juridiske enheder, medtager vi interessefællesskaber. 36

37 Interessefællesskab har følgende attributter 8 : Beskrivelse Værdisæt Betingelse Betegnelse Brugervendt identifikation af objektet Tekst Obligatorisk ObjektNavn Officielt navn på Interessefællesskabet Tekst - Interessefællesskabs Navn Interessefællesskabets Type Tekst - Interessefællesskabs Type Tabel 15 InteressefællesskabsType Der er ingen fast værdimængde for denne type. Tilstand Tilstand indeholder information om Interessefællesskabets gyldighed. Interessefællesskab har følgende tilstande 9 : Beskrivelse Værdisæt Betingelse Betegnelse Skal angive om Interessefællesskab er aktivt gældende eller inaktiv (ophørt). aktiv inaktiv Tabel 16 * Gyldighed Gyldighed Gældende fra er Tidspunkt for starten på Interessefællesskabet. Oplysningerne i et tidsmæssigt perspektiv Egenskaben virkning der gælder for attributter og relationer kan sammen med egenskaben gældende fra på en tilstand, sætter os i stand til at se oplysningerne over tid. Det betyder at man kan lave fremadvirkende ændringer og bevare oplysningerne, som de så ud på tidligere tidspunkter. 8 Attributters generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 9 Tilstands generelle egenskaber bevirker at tilstande har gældende fra tidspunkt 37

38 Relation Interessefællesskab kan have følgende relationer: Beskrivelse Objekttype Betingelse Betegnelse Interessefællesskabet tilhører en Organisation Organisation 0..1 Tilhører Interessefællesskabet har tilknyttet en Organisation Organisation 0..n Tilknyttet Interessefællesskabet har tilknyttet en Org.Enhed Org.Enhed 0..n Tilknyttet Interessefællesskabet har tilknyttet en Org.Funktion Org.Funktion 0..n Tilknyttet Interessefællesskabet har tilknyttet It-system It-system 0..n Tilknyttet Interessefællesskabet har tilknyttet et andet Interessefællesskab Interessefællesskab 0..n Tilknyttet Interessefællesskabet har tilknyttet en Bruger Bruger 0..n Tilknyttet Interessefællesskabet har tilknyttet en persons Person 0..n Tilknyttet Interessefællesskabet relaterer til den pågældende branche Interessefællesskabet har relation til en opgave f.eks. FORM Klasse (Klassifikation) Klasse (Klassifikation) 0..1 Branche 0..n Opgave Interessefællesskabet har tilknyttet en adresse Adresse 0..n Adresse Tabel 17 Bemærkninger til de enkelte relationer (Læsevejledning: Eksemplerne læses fra venstre mod højre. Det venstre er det objekt, vi tager udgangspunkt i eller laver relation fra). Relationsbeskrivelse Tilhører Organisation Et interessefællesskab kan tilhøre én og kun én organisation. Eksempel Tilknyttet Organisation Et interessefællesskab kan være tilknyttet en organisation løsere end tilhører. Overordnet OrgEnhed En OrgEnhed kan relateres som overordnet altså den OrgEnhed som man referer til hierarkisk. 38

39 Relationsbeskrivelse Tilknyttet OrgEnhed En OrgEnhed kan relateres som tilknyttet altså en løsere sammenhæng end overordnet. Denne relation bruges når OrgEnhed samarbejder eller koordinerer. Den tilknyttede OrgEnhed kan tilhøre samme eller anden organisation. Der kan tilknyttes flere OrgEnheder. Tilknyttet OrgEnhed fra anden organisation Man kan tilknytte OrgEnheder fra en anden organisation direkte til interessefællesskabet. Eksempel Tilknyttet OrgFunktion Man kan tilknytte en eller flere OrgFunktion til interessefællesskabet. En OrgFunktion kan beskrive direkte, hvilke funktioner interessefællesskabet arbejder med - og indirekte, hvilke Aktører eller personer, der er tilknyttet fra den anden side. Tilknyttet It- system Til et interessefællesskab kan der tilknyttes et eller flere it-systemer. Det kan være egne eller fremmede organisationers it-systemer. Tilknyttet bruger Man kan tilknytte en eller flere brugere til et interessefællesskab. Der vil typisk være en person relateret til brugeren fra den anden side. Tilknyttet interessefællesskab Man kan relatere et eller flere interessefællesskaber til andre interessefællesskaber. 39

40 Relationsbeskrivelse Tilknyttet Person Man kan relatere personer som tilknyttet til et interessefællesskab. Eksempel Tilknyttet OrgFunktion med tilknyttet Person Man kan lade relationen mellem interessefællesskabet og Person gå via OrgFunktion. Tilknytning mellem OrgFunktion og Person skal foretages fra OrgFunktion (se senere). Opgave Klassifikation Henvisning til en klassifikation af den opgave som interessefællesskabet arbejder med f.eks. FORM. Det kan både være i form af ansvar, udfører eller medvirker. Adresserelationer I og med at der endnu ikke findes en fælles adresse service, der opererer med forskellige kanaler, er man nødt til på kort sigt at navngive alle relationer og rumme de relevante attributter inden for organisationsservicen. Postadresse, Telefon (type), , URL-adresse, EAN-adresse 40

41 Operationer Interessefællesskab anvender nedenstående standardoperationer som er beskrevet i det generelle afsnit. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Opretter et nyt Interessefællesskab Interessefællesskab Opret Interessefællesskab Opret Importerer et interessefællesskab InteressefællesskabI mport Interessefællesskab Import Finder og returnerer én Interessefællesskab (altid seneste registrering) InteressefællesskabI D Interessefællesskab VirkTid Læs Retter én Interessefællesskab (altid seneste registrering) Interessefællesskab Ret Interessefællesskab Ret Sletter (logisk) én Interessefællesskab (altid seneste registrering) InteressefællesskabI D Interessefællesskab Slet Passiverer én Interessefællesskab (altid seneste registrering) InteressefællesskabI D Interessefællesskab Passiv Finder og returnerer flere Interessefællesskaber der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Søgekriterie IDListe VirkTid RegTid Søg Finder og returnerer flere Interessefællesskaber der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. IDListe InteressefællesskabListe VirkTid RegTid List Tabel 18 Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. 41

42 It-system > Figur 6 Klassediagram for It- system I nogle tilfælde udfører et It-system konkrete opgaver i forhold til et forretningsobjekt f.eks. en sag. It-system er derfor i denne sammenhæng en aktør i forhold til en sag. It-system kan også være en applikation med brugerinterface, som indgår sammen med en udfører af en organisatorisk funktion ved udførelse af en aktivitet. Det kan også være en web-service, som indgår i et mere automatiseret forløb. Rationale Der skal bruges oplysninger om, hvilken bruger eller it-system der har udført en forretningshændelse på et objekt det er nødvendigt af hensyn til sporbarheden. Men man kan bruge oplysninger om it-systemer til mange andre ting. F.eks. at holde styr på licenser og hvilke programmer, der anvendes af de enkelte andre aktører. Man kan også få overblik over hvilke OrgEnheder der anvender de forskellige it-systemer eller hvem der er superbrugere. 42

43 Det er ikke meningen, at organisationsservicen skal rumme oplysninger, som bedre administreres i andre systemer. Men begrundelsen for at medtage it-systemer som aktør er endvidere, at der er behov for overblik over it-systemer som anvendes i en organisation. It-system har følgende attributter 10 : Beskrivelse Værdisæt Betingelse Betegnelse Brugervendt identifikation af itsystemet Tekst Obligatorisk ObjektNavn Officielt navn på it-systemet Tekst - EnhedsNavn It-systemtype Tekst - It-systemType Tabel 19 It-systemtype Kan udfyldes med valgfri type vil på sigt kunne erstattes af relation til STORM (Service- og teknologireferencemodellen). Tilstand Tilstand indeholder information om it-systemets gyldighed. It-systemet har følgende tilstande 11 : Beskrivelse Værdisæt Betingelse Betegnelse Skal angive om it-systemet er aktivt gældende eller inaktiv (ophørt). aktiv inaktiv Tabel 20 Gyldighed Gældende fra er Tidspunkt for starten på systemet. * Gyldighed Oplysningerne i et tidsmæssigt perspektiv Egenskaben virkning der gælder for attributter og relationer, kan sammen med egenskaben gældende fra på en tilstand, sætte os i stand til at se oplysningerne over tid. Det betyder, at man kan lave fremadvirkende ændringer og bevare oplysningerne, som de så ud på tidligere tidspunkter. 10 Attributters generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 11 Tilstands generelle egenskaber bevirker at tilstande har gældende fra tidspunkt 43

44 Relation It-system kan have følgende relationer: Beskrivelse Objekttype Betingelse Betegnelse It-systemet tilhører den relaterede organisation Organisation 0..n Tilhører It-systemet har tilknyttet en Organisation Organisation 0..n Tilknyttet It-systemet har tilknyttet en OrgEnhed Org.Enhed 0..n Tilknyttet It-systemet har tilknyttet en OrgFunktion Org.Funktion 0..n Tilknyttet It-systemet har tilknyttet et Interessefællesskab Interessefællesskab 0..n Tilknyttet It-systemet har tilknyttet en Bruger Bruger 0..n Tilknyttet It-systemet har tilknyttet en person Person 0..n Tilknyttet It-systemet har relation til en opgave relation til FORM It-systemet har relation til en systemtype f.eks. relation til STORM It-systemet har tilknyttet en adresse URL-adresse f.eks. f.eks. Klasse (Klassifikation) Klasse (Klassifikation) Tabel 21 Relationer til et it- system 0..n 0..n Opgave Systemtype Adresse 0..n Adresse (alle typer) Etablering af relationerne forudsætter at de relaterede forekomster er tilgængelige for organisationsservice. For Organisation, OrgEnhed, OrgFunktion, It-system, Bruger og Interessefællesskab skal de være importeret eller oprettet i organisationsservice. For de øvrige relaterede forekomster skal de være tilgængelige under én eller anden form, så man kan registrere fremmednøglen. Bemærkninger til de enkelte relationer (Læsevejledning: Eksemplerne læses fra venstre mod højre. Det venstre er det objekt, vi tager udgangspunkt i eller laver relation fra). Relationsbeskrivelse Tilhører Organisation Et it-system kan tilhøre en organisation. Men det er ingen betingelse. Det behøver ikke at være end egen organisation. Eksempel Tilknyttet Organisation Et it-system kan være tilknyttet en organisation løsere end tilhører. Tilknyttet OrgEnhed Et it-system kan være tilknyttet en OrgEnhed. 44

45 Relationsbeskrivelse Tilknyttet OrgFunktion Et it-system kan tilknyttes en eller flere OrgFunktion. En OrgFunktion kan beskrive direkte, hvilke funktioner itsystemet arbejder med - og indirekte, hvilke Aktører eller personer, der er tilknyttet fra den anden side. Tilknyttet organisation via OrgFunktion Man kan indskyde OrgFunktion mellem itsystem og OrgEnhed. Dermed bliver det muligt at beskrive nærmere, hvilken funktion it-systemet leverer til OrgEnheden. Eksempel Tilknyttet It- system Til et it-system kan der tilknyttes andre it-systemer. Tilknyttet bruger Et it-system kan tilknyttes en eller flere brugere. Tilknyttet interessefællesskab Man kan relatere et eller flere interessefællesskaber til it-systemet. Tilknyttet Person Et it-system kan tilknyttes en eller flere personer direkte. 45

46 Relationsbeskrivelse Tilknyttet OrgFunktion med tilknyttet Person Det vil være mere oplysende at anvende OrgFunktion mellem it-systemet og personen. F.eks. som superbruger. Eksempel Opgave Klassifikation Henvisning til en klassifikation af den opgave som it-systemet arbejder med f.eks. FORM. SystemType Henvisning til en klassifikation af den systemtype som it-systemet tilhører f.eks. STORM. Adresserelationer It-systemet kan selv have en relation til en URL-adresse. 46

47 Operationer It-system anvender nedenstående standardoperationer som er beskrevet i det generelle afsnit. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Opretter et nyt it-system ItSystemOpret ItSystem Importerer et it-system ItSystemImport ItSystem Opret Import Finder og returnerer et itsystem (altid seneste registrering) ItSystemID ItSystem VirkTid Læs Retter et it-system (altid seneste registrering) ItSystemRet ItSystem Ret Sletter (logisk) én it-system (altid seneste registrering) ItSystemID ItSystem Slet Passiverer et it-system (altid seneste registrering) ItSystemID ItSystem Passiv Finder og returnerer flere itsystemer der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Søgekriterie IDListe VirkTid RegTid Søg Finder og returnerer flere itsystemer der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. IDListe ItSystemListe VirkTid RegTid List Tabel 22 Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. 47

48 Bruger > Figur 7 Klassediagram for Bruger Bruger er en aktør, som repræsenterer en persons identitet i forhold til et eller flere it-systemer. Det vil ofte være en bruger, der udfører en registrering i en service men det kan også være et it-system. En person kan have flere brugere forstået som flere brugeridentifikationer. Man kan sammenligne en bruger med et certifikat eller et logon (brugernavn). Relation vil, ud over til it-system, være til person. Hvis man vil beskrive relationen mellem it-system og brugeren, kan man indsætte funktion og navngive den med administrator, superbruger eller andet. Det er ikke meningen, at organisationsservicen skal rumme oplysninger, som bedre administreres i andre systemer. Men begrundelsen for at medtage brugere som aktør er endvidere, at der er behov for overblik over brugere som anvendes i en organisation. 48

49 Bruger har følgende attributter 12 : Beskrivelse Værdisæt Betingelse Betegnelse Brugervendt identifikation af brugeren Tekst Obligatorisk ObjektNavn Officielt navn på brugeren Tekst - BrugerNavn Brugertype Tekst - Brugertype Tabel 23 Brugertype Kan udfyldes med valgfri type vil på sigt kunne erstattes af relation til STORM (Service- og teknologireferencemodellen). Tilstand Tilstand indeholder information om it-systemets gyldighed. Brugeren har følgende tilstande 13 : Beskrivelse Værdisæt Betingelse Betegnelse Skal angive om brugeren er aktivt gældende eller inaktiv (ophørt). aktiv inaktiv Tabel 24 Gyldighed Gældende fra er Tidspunkt for starten på brugeren. * Gyldighed Oplysningerne i et tidsmæssigt perspektiv Egenskaben virkning der gælder for attributter og relationer, kan sammen med egenskaben gældende fra på en tilstand, sætte os i stand til at se oplysningerne over tid. Det betyder, at man kan lave fremadvirkende ændringer og bevare oplysningerne, som de så ud på tidligere tidspunkter. 12 Attributters generelle egenskaber bevirker at de har virkning og dermed kan skifte over tid 13 Tilstands generelle egenskaber bevirker at tilstande har gældende fra tidspunkt 49

50 Relation Bruger kan have følgende relationer: Beskrivelse Objekttype Betingelse Betegnelse Bruger tilhører den relaterede organisation Organisation 0..n Tilhører Bruger har tilknyttet en Organisation Organisation 0..n Tilknyttet Bruger har tilknyttet en OrgEnhed Org.Enhed 0..n Tilknyttet Bruger har tilknyttet en OrgFunktion Org.Funktion 0..n Tilknyttet Bruger har tilknyttet et Interessefællesskab Interessefællesskab 0..n Tilknyttet Bruger har tilknyttet et it-system It-system 0..n Tilknyttet Bruger har tilknyttet en person Person 0..n Tilknyttet Bruger har relation til en opgave til FORM Bruger har relation til en brugertype relation til STORM f.eks. - Bruger har tilknyttet en adresse adresse f.eks. relation f.eks. Klasse (Klassifikation) Klasse (Klassifikation) Tabel 25 Relationer til et it- system 0..n 0..n Opgave Brugertype Adresse 0..n adresse Etablering af relationerne forudsætter at de relaterede forekomster er tilgængelige for organisationsservice. For Organisation, OrgEnhed, OrgFunktion, It-system, Bruger og Interessefællesskab skal de være importeret eller oprettet i organisationsservice. For de øvrige relaterede forekomster skal de være tilgængelige under én eller anden form, så man kan registrere fremmednøglen. 50

51 Bemærkninger til de enkelte relationer (Læsevejledning: Eksemplerne læses fra venstre mod højre. Det venstre er det objekt, vi tager udgangspunkt i eller laver relation fra). Relationsbeskrivelse Tilhører Organisation En bruger kan tilhøre en organisation. Men det er ingen betingelse. Det behøver ikke at være brugerens egen organisation. Eksempel Tilknyttet Organisation En bruger kan være tilknyttet en organisation løsere end tilhører. Tilknyttet OrgEnhed En bruger kan være tilknyttet en OrgEnhed. Tilknyttet OrgFunktion En bruger kan tilknyttes en eller flere OrgFunktion. En OrgFunktion kan beskrive direkte, hvilke funktioner en bruger arbejder med - og indirekte, hvilke Aktører eller personer, der er tilknyttet fra den anden side. Tilknyttet It- system Til en bruger kan der tilknyttes itsystemer. Tilknyttet interessefællesskab Man kan relatere et eller flere interessefællesskaber til en bruger. Tilknyttet Person En bruger kan tilknyttes en eller flere personer direkte. Dette vil være normalt. 51

52 Tilknyttet OrgFunktion med tilknyttet Person Det vil være mere oplysende at anvende OrgFunktion mellem it-systemet, brugeren og personen. F.eks. som superbruger. Opgave Klassifikation Henvisning til en klassifikation af den opgave som en bruger arbejder med f.eks. FORM. SystemType Henvisning til en klassifikation af den brugertype som en bruger tilhører f.eks. STORM. Adresserelationer En bruger kan have en relation til en -adresse. 52

53 Operationer Bruger anvender nedenstående standardoperationer, som er beskrevet i det generelle afsnit. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Opretter en nyt Bruger BrugerOpret Bruger Importerer en Bruger BrugerImport Bruger Opret Import Finder og returnerer en Bruger (altid seneste registrering) BrugerID Bruger VirkTid Læs Retter en Bruger (altid seneste registrering) BrugerRet Bruger Ret Sletter (logisk) én Bruger (altid seneste registrering) BrugerID Bruger Slet Passiverer en Bruger (altid seneste registrering) BrugerID Bruger Passiv Finder og returnerer flere Brugere der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Søgekriterie IDListe VirkTid RegTid Søg Finder og returnerer flere Brugere der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. IDListe BrugerListe VirkTid RegTid List Tabel 26 Senere beskrives operationer, der arbejder med flere aktørtyper samtidig. 53

54 Operationer for alle aktører > Standardoperationerne anvendes til at vedligeholde oplysningerne om aktørerne. Nedenfor er beskrevet eksempler på søg-list operationer, der arbejder på alle aktørerne og relationerne samtidig. Det er eksempler der er mange flere muligheder. Beskrivelse Input Output parametre Betegnelse Finder og returnerer flere aktører der modsvarer søgekriterier. Parametre til filtrering Finder og returnerer flere Aktører der modsvarer IDListe. Parametre til filtrering. Søgekriterie 1, 2, 3, 4, IDListe Tabel 27 IDListe AktørListe VirkTid RegTid VirkTid RegTid Søg og list LinieNiveau Man ønsker en liste med alle OrgEnheder der indgår i linjen. Input øverste OrgEnhed (niveau 1). OrgEnheder der har denne OrgEnhed som overordnet findes (niveau 2). Denne rutine gentages for hver af de fundne. Resultatet heraf er IDListe. Med IDListe som input listes de personer der er tilknyttet til de respektive OrgEnheder med navn, afdeling, adresse, , telefon osv. Søg og list Projekter Man ønsker en liste med alle personer, der indgår i projektorganisationen med oplysninger om hvilke OrgEnheder, de kommer fra (og evt. fremmede organisationer). Alle OrgEnheder af EnhedType = projekt findes. Alle personer tilknyttet disse enheder findes og man finder de OrgEnheder fra linjen, som de også er relateret til. Hvis OrgEnheden ikke indgår i egen linje, findes frem til en evt. fremmed organisation. De fundne personer listes med oplysning om de OrgEnheder de er relateret til som ansat eller tilknyttet. Opgaveliste Man ønsker en liste over de opgaver, der bliver varetaget af egen organisation. Med organisation som input findes alle direkte eller indirekte aktører, der relaterer til denne organisation. Aktører med relation til opgave listes. Eksisterende og ny organisation Man ønsker en liste med organisationens aktører og deres relationer før og efter en organisationsændring. Forudsætning er, at man har brugt virkningstidspunkt på relationer og aktørernes tilstand (aktiv og inaktiv) på det tidspunkt, hvor organisationsændringen træder i kraft. Udsøgningen laves to gange med et virkningstidspunkt før og en virkningstidspunkt efter ændringen. Listerne samsorteres og præsenteres. Søg List 54

55 Samarbejdsliste Man ønsker en liste med de OrgEnheder og Organisationer man samarbejder med uden for ens egen organisation. Man lister de enheder man er direkte eller indirekte relateret til og frasorterer OrgEnheder fra egen organisation. Postfordeling Man ønsker at vide, hvilken afdeling eller hvilke personer, der arbejder med en bestemt opgave. Med opgave som input (som er fundet via klassifikation) finder man den eller de OrgEnheder, OrgFunktioner eller personer, der arbejder med den givne opgave. Opsigelse En person siger op og man ønsker at vide, hvilke opgaver og funktioner, der skal overdrages til andre personer og hvilke adgangskoder (brugere), der skal inddrages. Man søger efter de steder i systemet, hvor personen optræder og sætter virkningstidspunktet for fratrædelsen på relationerne. 55

56 Eksempler på anvendelse I det følgende opremses eksempler på anvendelsen af organisations service. Eksemplerne er udtryk for ønsket om at kunne have forskellige synsvinkler ind på en organisation, som fx den politiske organisation, den administrative organisation, projektorganisation osv. Eksempel 1 Vi ønsker at registrere følgende: Den politiske organisation i en kommune med de valgte kommunalbestyrelsesmedlemmer og de partier, de kommer fra, samt hvilke udvalg de deltager i. Vi opretter kommunalbestyrelsen og de politiske udvalg som organisatoriske enheder tilknyttet til kommunen som formel (politisk) organisation. Vi opretter kommunalbestyrelsespladserne som organisatoriske funktioner. Denne organisering bevares, selvom personerne kan udskiftes ved hvert valg. (Dvs. at organisationsdiagrammet vil kunne overleve forskellige valg, i og med at det er uafhængigt af konkrete navngivne personer). Vi tilknytter nu personerne til de organisatoriske enheder og organisatoriske funktioner. Disse personer være medlemmer af politiske partier, og hvis vi ønsker at holde styr på det, gør vi følgende: Vi opretter/importerer en organisation for hvert politisk parti, som er repræsenteret i kommunalbestyrelsen. Vi tilknytter de samme personer direkte til disse partier. Når vi udsøger oplysningerne dags dato, vil vi kunne se om organisatoriske funktioner (i betydningen pladser) er besat og med hvem, samt i hvilke andre sammenhænge disse personer optræder. Hvis vi spørger med virkning tilbage i tiden, vil man kunne se, om pladser har skiftet personer og parti. 56

57 Figur 8 Eksempel på politisk organisation i en kommune Eksempel 2 Vi ønsker at registrere den administrative organisation i samme kommune med direktion, sekretariat, forvaltninger, koordinationsgrupper og deres ansatte. Vi vil også registrere de opgaver, de skal udføre. Den administrative organisation antages at være en selvstændig juridisk enhed, og den oprettes derfor som en selvstændig organisation med tilknytning til den politiske organisation og opretter en organisatorisk enhed for direktion, sekretariat, forvaltninger (med underafdelinger) og koordinationsgruppe. De relaterer til hinanden som linje dog hvor sekretariatet opfattes som en stabsfunktion og koordinationsgruppen som koordinator. Koordinationsgrupperne får relation til de afdelinger, de skal koordinere for. Med relation til Klassifikation (FORM) beskrives de opgaver, de enkelte organisatoriske enheder forventes at udføre. Vi vælger at registrere de ansatte som personer med relationen ansat med direkte relation til den organisatoriske enhed de er tilknyttet. 57

58 Figur 9 Eksempel på administrativ organisation uden anvendelse af 'funktion' Hvis vi i samme eksempel ønsker at beskrive mere detaljeret, hvilke opgaver de enkelte medarbejdere skal udføre, kan vi anvende organisatorisk funktion. 58

59 Figur 10 Eksempel på administrativ organisation med brug af organisatorisk funktion Forskellen til forrige figur er, at der er tilføjet organisatorisk funktion. Herved er det muligt at angive hvilken funktion, herunder hvilke opgaver eller hvilke specielle kompetencer, en given sagsbehandler udfører eller har. 59

60 Organisatorisk funktion kan bruges både generelt som en funktionsbetegnelse, hvor den tilknyttes personer (f.eks. Match4-6 eller leder), eller mere konkret funktion hvor den også knyttes til en organisatorisk enhed med en person tilknyttet (Jobcenter direktør). Den enkelte organisation kan vælge at benytte organisatorisk funktion eller lade være, afhængig af hvilke forretningsbehov man ønsker afspejlet. Kompleksiteten øges ved at modellen udvides, men til gengæld skabes der også øget fleksibilitet i forhold til at modellen kan anvendes i forskellige sammenhænge. Når vi udsøger oplysningerne, vil vi kunne se, hvor mange funktioner der er tilknyttet med personer. I den konkrete anvendelse vil man kunne se om en enheds funktion er besat. Da relationerne har virkningstidspunkter, vil vi også kunne se, hvor længe hver person har udført den pågældende organisatoriske funktion. Vi vil også kunne udsøge, hvilke opgaver der bliver varetaget af de enkelte organisatoriske funktioner eller og hvilke opgaver der varetages af de organisatoriske enheder. Man vil kunne søge frem til opgaver, der ikke bliver varetaget. Dette vil også kunne gøres over tid for at udsøge hvilke opgaver, der varetages af hvilke enheder eller organisatoriske funktioner. Eksempel 3 Vi ønsker at registrere projektorganiseringen i samme kommune med projektgrupper, følgegrupper, styregrupper, porteføljegrupper, projektledere og deltagere. Nogle af projekterne har deltagere fra andre organisationer. Nogle af projekterne er forankret udenfor kommunen, men har deltagere fra kommunen. 60

61 Figur 11 Eksempel på projektorganisation Vi vælger at oprette projektorganisationen som en organisatorisk enhed med relation til den administrative organisation, fordi der ikke er tale om en selvstændig organisation og dermed ikke en juridisk enhed. Hver projektgruppe oprettes med relation hertil. Hver styregruppe oprettes som organisatorisk enhed med relation til den projektgruppe, den styrer. Projektgrupperne tilknyttes organisatoriske funktioner i form af projektleder og de konkrete kompetencer, som de behøver. Projekterne bemandes med personer med de rette kompetencer. Styregrupperne er typisk sammensat, så de repræsenterer ledelsen fra de organisatoriske enheder, der bemander projekterne. Bemanding udefra foregår ved at relatere til en person uden for den administrative organisation og evt. oprette eller importere og knytte en fremmed organisation hertil. 61

62 Et projekt uden for kommunen kan oprettes eller importeres, og kommunens deltager kan registreres i relation hertil. Projektets øvrige medlemmer kan oprettes som organisatoriske funktioner og personer herunder hvilke organisationer eller interessegrupper, de kommer fra eller repræsenterer. Porteføljegruppen har til opgave at koordinere projekterne i forhold til hinanden og sikre, at der ikke sættes to projekter i gang, der løser samme opgave, og at der ikke sættes flere projekter i gang, end der er kompetencer til. Gruppen oprettes som organisatorisk enhed med tilknytning til hele projektorganisationen, fordi alle afsluttede, igangværende og kommende projekter bør koordineres heraf. Hvis vi udsøger oplysningerne, kan vi få oplysning om, hvilke projekter vi har sat i gang, og hvilke der kommer herunder hvilke personer og organisatoriske funktioner, der deltager inden for og uden for organisationen samt hvilke kompetencer de skal bruge. Eksempel 4 Vi ønsker at registrere den udførende organisation i samme kommune, hvor en del af opgaverne er uddelegeret til selvejende institutioner, konsulenter og private virksomheder. Den del af den udførende organisation, som er inden for kommunen, forudsættes registreret. Også de dele af forvaltningen, der har ansvaret for udførelse eksempelvis daginstitutionskontoret, der både har relation til egne institutioner og selvejende institutioner. En institution kan i øvrigt beskrives med deltagerrepræsentation (skolebestyrelse, daginstitutionsbestyrelse) relateret til den udførende enhed men ingen hierarkisk relation opad. Selvejende institutioner kan oprettes med relation til den organisation, der bestyrer den. Men der vil også være en relation til den organisatoriske enhed i den kommunale administrative organisation, der har ansvaret for udførelsen. På samme måde vil de organisationer og virksomheder, der udfører opgaver for kommunerne, kunne oprettes/importeres med de aktører, der er vigtige for at man kan bruge oplysningerne. Mellem disse organisationer vil der typisk både være kontraktforhold eller aftaleforhold, kontaktpersoner mv., som vil kunne registreres. En udsøgning vil kunne vise, hvem der har ansvar for hvilke opgaver, og hvem der udfører dem. Eksempel 5 Personaleforeningen i samme kommune med bestyrelse og medlemmer kan beskrives på samme måde. 62

63 Eksempel 6 Et fagligt netværk kan beskrives som relationer mellem en organisatorisk enhed (selve netværket) med relation til personer, som indgår i netværket. Disse personer vil også have deres øvrige relationer. Alternativt kan man oprette netværket som et interessefællesskab, som personerne er relateret til. Eksempel 7 En matrixorganisation vil kunne beskrives som en kombination af en normal hierarkisk organisation suppleret med en projektorganisering som beskrevet ovenfor. Eksempel 8 Vi ønsker at kunne registrere, hvordan koordination (koordinationsfunktion) foregår i organisationen. F.eks. Videnskabsministeriets direktørkollegium, som har en koordinerende funktion mellem organisationsenheder (OrgEnheder), dog uden at være autoritativ og uden at optræde på organisationsdiagrammer (det er således ikke en stabsenhed). Figur 12 Eksempel på tværgående koordinationsfunktion Vi vil kunne registrere det som en OrgEnhed, der har koordinationsrelationer til de enheder, der skal koordineres. Hvis det er en person med den funktion, vil man kunne registrere den som en organisatorisk funktion, der besættes af en person. Funktionen har koordinationsrelationer til de aktører, den koordinerer for. Eksempel 9 Vi ønsker at registrere de borgergrupper, der medvirker, når forvaltningen løser sine opgaver. De indgår altså i den uformelle organisation. Grupperne oprettes som OrgEnheder med uformel relation til den eller de formelle OrgEnheder, de samarbejder med. Grupperne besættes med personer. 63

64 Eksempel 10 Vi ønsker at afspejle, hvilken rolle et it-system har i organisationen, fx hvem der er brugere af systemet og hvem der har særlige kompetencer i forhold til systemet, eller fordi vi har brug for at fortælle, hvilket it-system et objekt er født i (fx en sag i arbejdsmarkedssystemet, hvor man har brug for at finde en superbruger inden for dette). I eksemplet neden anvendes OrgFunktion superbruger for en person og OrgFunktion administrator for en bruger (han har et særligt logon). Eksemplet illustrerer samtidig, at It-system fungerer som aktør på linje med andre aktører. Figur 13 Eksempel på anvendelse af it-system med brugere. 64

65 Bilag 1: Kobling til Referencearkitektur for sags- og dokumentområdet > Overordnede krav til forretningsservicen Referencearkitekturen (side 48) beskriver forretningsservicen Organisation således: Organisationsforretningstjenesten rummer typisk selve organisationens udformning og dens ansatte. Vi forestiller os, at eksisterende HR- eller ERP-systemer tilbyder denne funktionalitet. Vi har valgt at gøre både organisation, aktør og rolle til centrale forretningsobjekter. Begrundelsen er, at man skal kunne referere entydigt til alle tre forretningsobjekters forekomster fra andre forretningstjenester. Interfacet organisation kan vedligeholde forretningsobjektet organisation og dets hjælpeobjekter og relationer til andre forretningstjenester (fremmednøgler). Interfacet er bl.a. i stand til at finde ud af hvilken afdeling, der er ansvarlig for en bestemt opgave, og hvilken aktør der har en bestemt rolle. I ESDH-sammenhæng er det vigtigt, at man kan bruge forretningstjenestens interface til at finde frem til, hvem der kan løse en bestemt opgave, eller hvem der skal have ansvaret for en konkret henvendelse. Objektet rolle har en særlig funktion, fordi det beskriver værdimængden for aktørrolle og partsrolle. Derfor har vi lavet et eget interface for rolle, så man kan oprette og rette rollerne, uafhængig af organisationen. Derfor er det også markeret som et centralt forretningsobjekt. I princippet kan det være sin egen forretningstjeneste, når rollebegrebet er standardiseret. Når andre forretningstjenester skal referere til hjælpeobjektet aktør, skal de egentlig referere til organisationens-aktør-i-en-bestemt-rolle. Dvs. at fremmednøglen fra aktøren må suppleres med nogle yderligere identifikationer. Organisationsforretningstjenesten kan selvfølgelig også løse mange andre funktioner, der ikke er direkte relateret til ESDH f.eks. give input til organisationsdiagrammer, organisationens telefonbog, overblik over itsystemer og udstyr. Den selvrefererende relation på aktør giver mulighed for hierarkier af aktører og sammenhæng mellem aktører f.eks. en medarbejders tilknytning til en afdeling. Forudsætningen for at anvende denne relation er, at aktørrollen specificeres. ESDH-applikationer kan ikke fungere uden adgang til Organisation. ESDH referencearkitekturen anbefaler at det sker gennem interfacet som skitseret ovenfor. Om organisationens forretningsobjekter vedligeholdes i en ESDH-applikation eller i en anden applikation eller komponent er underordnet i denne sammenhæng. 65

66 Indplacering i forhold til Referencearkitektur for sag og dokument I det følgende beskrives diagrammatisk hvordan referencearkitekturen indplacerer Organisation. Begrebsmodel, kilde: Referencearkitektur side 26 66

67 «interface» Organisation +Opret,ret,slet +Søg,Læs,List +Import,Eksport «interface» Rolle +Opret,ret,slet +Søg,Læs,List +Import,Eksport 1 Organisation 1 * * Aktør Organisation 1 Rolle AktørRolle * Virksom hed Part * 1 PartRolle 1 Myndighed OrgEnhed Medarbejder 1 * Person Opgave 1 * Opgaveansvar * It-system Forretningsservicen Organisation, kilde: Referencearkitektur side 48 Ovenstående diagram indeholder forretningsservicen Organisation, med en skitsering af de nødvendige operationer. Bemærk, at diagrammet adskiller sig fra det tilsvarende i dette udkast, som beskrevet ovenfor. 67

Specifikation af serviceinterface for organisation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Specifikation af serviceinterface for organisation. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for organisation Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for Organisation Denne standard kan frit anvendes af alle.

Læs mere

Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor

Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor > Sag og dokument standarderne Hvad og hvorfor Dette dokument kan frit anvendes af alle. Citeres der fra dokumentet i andre publikationer til offentligheden,

Læs mere

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks 1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for dokument. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13.

Specifikation af serviceinterface for dokument. Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. Specifikation af serviceinterface for dokument Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009 Specifikation af serviceinterface for dokument Denne standard

Læs mere

Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part)

Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part) IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedrørende Specifikation af serviceinterface for person (part) Dette er KLs høringssvar på den offentlige høring om specifikation af serviceinterface

Læs mere

Sag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber

Sag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber Sag og Dokument: Eksempel på brug af generelle egenskaber Der er knyttet en række generelle egenskaber til de enkelte objekter som beskrevet i dokumentet Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags-

Læs mere

Specifikation af serviceinterface for dokument. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009

Specifikation af serviceinterface for dokument. Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 Specifikation af serviceinterface for dokument Denne standard er godkendt af OIO-komiteen december 2009 > Specifikation af serviceinterface for dokument. Version 1.1.1 Denne standard kan frit anvendes

Læs mere

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet.

Overordnet set vurderer Odense Kommune, at både det foreliggende udkast og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. Høringssvar på Specifikation af Serviceinterface for Sag standard for Specifikation af Serviceinterface for Sag og har flg. bemærkninger. og det bagvedliggende arbejde er af høj kvalitet. MFD, MIB Der

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation 1. Begreber Baggrundsinformation Sags- og Dokumentindekset skal indeholde sags- og dokumentmetadata, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres

Læs mere

1 KY-dokument

1 KY-dokument 1 KY-dokument... 2 1.1 Dokument... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Part... 4 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Person... 4 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Aktør... 6 1.4.1 Attributter... 6 1.5 Organisation... 6 1.6 OrgFunktion...

Læs mere

Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 2.0

Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 2.0 Underbilag 2M Begrebs- og informationsmodel for Ydelsesindeks Version 20 Begrebsmodellen for Ydelsesindeks Begrebsmodellen med de centrale forretningsobjekter er illustreret i Figur Begrebsmodel og definition

Læs mere

DKAL Snitflader REST Register

DKAL Snitflader REST Register DKAL Snitflader REST Register 1 Indholdsfortegnelse A2.1 INTRODUKTION 3 A2.1.1 HENVISNINGER 3 A2.1.2 LÆSEVEJLEDNING 4 A2.1.2.1 SÅDAN LÆSES EN REST GRAF 4 A2.1.2.2 SÅDAN LÆSES EN RESSOURCE OG EN TYPE 4

Læs mere

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks

1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks 1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Kontakt UBL 2.0 Contact G34 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OUOUBL Kontakt Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2

Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 N OTAT Høringsnotat - specifikation af serviceinterface for SAG version 1 2 Specifikation af serviceinterface for SAG Version 1.2 (Sag-standard) Den fællesoffentlige styregruppe for Sag og Dokument sendte

Læs mere

Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0

Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Underbilag 2O Beskedkuvert Version 2.0 Indhold Indledning... 34 2 Beskedkuvertens struktur... 34 3 Indhold af Beskedkuverten... 34 3. Overordnet indhold... 45 3.2 Detaljeret indhold af Beskedkuverten...

Læs mere

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen

Den nye fælles offentlige kravspecifikation. v/ projektleder Anna Schou Johansen Den nye fælles offentlige kravspecifikation v/ projektleder Anna Schou Johansen Mål og visioner for kravspecifikationen Øget intern og ekstern sammenhæng Effektivisere indkøb og systemopbygning Optimering/effektivisering

Læs mere

Introduktion til Støttesystem Organisation

Introduktion til Støttesystem Organisation Introduktion til Støttesystem Organisation 1. Om dokumentet Dette dokument formidler et overblik over Støttesystemet Organisation i den fælleskommunale infrastruktur. Formålet er at give læseren en forståelse

Læs mere

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat.

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat. Specifikation 19. september 2012 DAVAR J.nr. 2012-6211-281 Sagdokumentformat Versionshistorik Version Dato Initialer Noter 0.7 15-06-2012 DAVAR Høringsversion. Indsat MeddelelseAttention. 0.9 19-09-2012

Læs mere

Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation

Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation Underbilag 2Q Vilkår for integration til støttesystemet Klassifikation 1. Indledning og vejledning Nærværende vejledning beskriver, hvordan Anvendersystemer afsender og/eller modtager objekter til/fra

Læs mere

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 9. SUP-Styregruppen. Sikkerhed og samtykke. Udkast af 12. juni Udarbejdet for

SUP-specifikation, version 2.0. Bilag 9. SUP-Styregruppen. Sikkerhed og samtykke. Udkast af 12. juni Udarbejdet for SUP-specifikation, version 2.0 Bilag 9 Sikkerhed og samtykke Udkast af 12. juni 2003 Udarbejdet for SUP-Styregruppen Uddrag af indholdet kan gengives med tydelig kildeangivelse Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

Vejledning til anvendelse af fuldmagt på virk.dk

Vejledning til anvendelse af fuldmagt på virk.dk Vejledning til anvendelse af fuldmagt på virk.dk Ønsker du vejledning til en specifik område, kan du gå direkte til det ved at klikke på det i listen nedenfor. Generelt om fuldmagter... 2 Fuldmagt på virk.dk...

Læs mere

KITOS objektmodel. 2014-08-20, version 0.9, ehl

KITOS objektmodel. 2014-08-20, version 0.9, ehl KITOS objektmodel 2014-08-20, version 0.9, ehl KITOS rummer en række objekter som forholder sig til hinanden. Dette dokument beskriver disse objekter og deres relationer ved hjælp af rammearkitekturens

Læs mere

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System

Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.

Læs mere

Vejledning i kravspecificering af Sag og Dokument standarder (Revideret udgave; januar 2011)

Vejledning i kravspecificering af Sag og Dokument standarder (Revideret udgave; januar 2011) Notat Vejledning i kravspecificering af Sag og Dokument standarder (Revideret udgave; januar 2011) Denne version af vejledningen er identisk med første udgave fra august 2010 bortset fra redaktionelle

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Hyppige brugsscenarier

Hyppige brugsscenarier Hyppige brugsscenarier Indhold 1. Virksomhed som ønsker at henvende sig til nye potentielle kunder 2. Bruger som ønsker at abonnere på hele CVR databasen og modtage opdateringer 3. Bruger som kun er interesseret

Læs mere

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0

Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Side: 1 Fællesoffentlig beskedmodel version 1.0 Dokumentet indeholder dels en informationsmodel for hændelsesbeskeden og dens miljø, dels en generisk datamodel for hændelsesbeskeden, som kan danne en fælles

Læs mere

GD6: Effektivt genbrug og deling af grunddata om virksomhederne. v/ Henning Steensig, Chief Data Officer, Erhvervsstyrelsen

GD6: Effektivt genbrug og deling af grunddata om virksomhederne. v/ Henning Steensig, Chief Data Officer, Erhvervsstyrelsen GD6: Effektivt genbrug og deling af grunddata om virksomhederne v/ Henning Steensig, Chief Data Officer, Erhvervsstyrelsen Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) en entydig og generelt anvendelig fælles

Læs mere

1 KY-kontering 26.11.2013

1 KY-kontering 26.11.2013 1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5

Læs mere

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1.

OIO standardservice til Journalnotat. Generel servicevejledning. KMD Sag Version 1.0 01-09-2013. KMD A/S Side 1 af 15. September 2013 Version 1. OIO standardservice til Journalnotat Generel servicevejledning KMD Sag Version 1.0 01-09-2013 KMD A/S Side 1 af 15 Generel servicevejledning til OIO Journalnotat Ekstern standardservice Opdateret 01.09.2013

Læs mere

KY-sag status...19

KY-sag status...19 1 KY-sag... 3 1.1 Klassifikation... 4 1.1.1 Aktør... 4 1.1.2 Attributter... 5 1.2 Sag... 5 1.2.1 Attributter... 5 1.3 Sagstilstand... 6 1.3.1 Attributter... 7 1.4 Dokument... 7 1.4.1 Attributter... 7 1.5

Læs mere

OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt

OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt OIOXML dokumentationsguide Adressepunkt . Ejerskab Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen i medfør af lov om bygnings- og boligregistrering

Læs mere

KIGO-instruks til projektledere og programledere i kommunerne

KIGO-instruks til projektledere og programledere i kommunerne KIGO Ansvarlig KIGO-instruks til projektledere og programledere i kommunerne Indhold Læsevejledning... 1 1. Gennemgang af skærmbilleder... 2 Startbillede... 2 Ved klik på projekt... 2 Ved klik på et interval

Læs mere

Release Notes - KITOS 2.0

Release Notes - KITOS 2.0 Rettigheder Der indføres administratorroller for hver modul, f.eks. Lokal Administration Administration, Lokal Systemadministration, Lokal Projektadministration osv. Lettere administration af roller og

Læs mere

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet

Om projektet afprøvning af MOX-konceptet NOTAT Om projektet afprøvning af MOX-konceptet MOX konceptet skal afprøves i flere forskellige kommuner med flere forskellige leverandører. Afprøvningen skal gennemføres i løbet af efteråret 2012. Der

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Udvidelse UBL 2.0 Extension G33 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Udvidelse Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

Nets Rettighedsstyring

Nets Rettighedsstyring Lautrupbjerg 10 DK-2750 Ballerup T +45 87 42 45 00 F +45 70 20 66 29 www.nets-danid.dk CVR-nr. 30808460 Dokumentation: Nets Rettighedsstyring (Attributtjeneste) P. 1-10 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade 63 2100 København Ø Høringssvar vedr. FESD GIS-integrationsmodel version 2.0 Geodata Danmark har

Læs mere

Scope dokument for Advisservice

Scope dokument for Advisservice 18. marts 2013 AHI Scope dokument for Advisservice Indhold 1. Advisservice... 2 2. Advis håndtering i KMD Sag... 2 3. Hændelse og Advis... 3 4. Advis løsningsmodel... 4 5. Abonnementsopsætning... 5 6.

Læs mere

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration

Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Guide til integration med NemLog-in / Brugeradministration Side 1 af 9 21. januar 2013 TG Denne guide indeholder en kort beskrivelse af, hvorledes man som itsystemudbyder (myndighed eller it-leverandør)

Læs mere

CCS Identifikation R5, juni 2015

CCS Identifikation R5, juni 2015 CCS Identifikation R5, juni 2015 Kolofon 2015-06-10 < Forrige side CCS Identifikation Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37 bips@bips.dk bips.dk

Læs mere

Use cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5

Use cases... 3. IT Systemer... 3. Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3. Generelt Oprette IT System... 5 USE CASES INDHOLDSFORTEGNELSE Use cases... 3 IT Systemer... 3 Generelt Om IT Systemer og snitflader... 3 Generelt Oprette IT System... 5 Generelt Oprette IT System Synlighed, applikationstyper og forretningstype...

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK

Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Kommunikationsstrategi for Brugerklubben SBSYS WWW.SBSYS.DK SBSYS@RM.DK Indholdsfortegnelse Ekstern Kommunikation... 3 Eksempler på kommunikation med eksterne interessenter... 4 Intern Kommunikation...

Læs mere

Digital post Snitflader Bilag A2 - REST Register Version 6.3

Digital post Snitflader Bilag A2 - REST Register Version 6.3 Digital post Snitflader Bilag A2 - REST Register Version 6.3 1 Indholdsfortegnelse A2.1 INTRODUKTION 4 A2.1.1 HENVISNINGER 4 A2.2 OVERSIGT OVER FUNKTIONSOMRÅDE 5 A2.2.1 OPRET / HENT OPLYSNINGER OM SLUTBRUGER

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 452 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 452 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 452 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K

Læs mere

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen

STEDBEVIDST UDVIKLING. Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen STEDBEVIDST UDVIKLING Jes Ryttersgaard Kort og Matrikeldtyrelsen - bevidst om at bruge stedet som indgang til digital forvaltning - bevidst om hvordan vi sikrer, at det giver mening at bruge stedet - bevidst

Læs mere

Forord. Versioner. APOS2 Bulk data import / export. APOS2 Security. APOS2 Installation, Operation and Monitoring. APOS2 Service Catalogue

Forord. Versioner. APOS2 Bulk data import / export. APOS2 Security. APOS2 Installation, Operation and Monitoring. APOS2 Service Catalogue APOS2 Datamodel Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person

Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person Høringssvar vedr. Serviceinterface for Person 1. Indledning... 3 1.1 Arkitekturmæssige overvejelser... 3 2. Konkrete ændringsforslag... 5 2.1 Variable attributnavne... 5 2.2 Registeroplysninger fra akkreditiv...

Læs mere

Begrebsmodel til brugerstyring

Begrebsmodel til brugerstyring Begrebsmodel til brugerstyring Dette udkast til standard er i offentlig høring i perioden 12. oktober til 13. november 2009 IT- & Telestyrelsen 12. oktober 2009 Begrebsmodel til brugerstyring Denne standard

Læs mere

Forord. Versioner. Version Date Description 1.0.0 09/05/2012 Initial version

Forord. Versioner. Version Date Description 1.0.0 09/05/2012 Initial version APOS2 DWH Services Forord Dette dokument er en del af APOS version 2 manualerne. APOS version 2 (APOS2 herefter) er et organisation, klassifikation og personale system baseret på Sag & Dokument standarderne.

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL UUID UBL 2.0 UUID G32 Version 1.1 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL UUID Version 1.1 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen E-mail:

Læs mere

Vejledning i opdatering af vandindvindingsanlægsoplysninger

Vejledning i opdatering af vandindvindingsanlægsoplysninger Vejledning i opdatering af vandindvindingsanlægsoplysninger Denne vejledning beskriver hvordan data trækkes ud af Jupiter når der skal sendes data til SKAT i forbindelse med indkrævningen af afgiften for

Læs mere

Støttesystemerne. Det er tid til

Støttesystemerne. Det er tid til 1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare

Læs mere

Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den

Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den Start virksomhed / Momsregistrering - sådan udfyldes den http://webregforum.pro.dir.dk/log/eogs/library/startblanket-revideret2-prod-maj06.pdf I denne artikel gennemgår vi - rubrik for rubrik - blanketten

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Valutakurser og -koder UBL 2.0 Currency Exchange Rates G18 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Valutakurser og -koder Version

Læs mere

7.0 Velkommen til manualen for kanalen Gæsteliste Introduktion til kanalen Gæsteliste kanalside Hvad er et spot?

7.0 Velkommen til manualen for kanalen Gæsteliste Introduktion til kanalen Gæsteliste kanalside Hvad er et spot? 7.0 Velkommen til manualen for kanalen Gæsteliste 1 7.1 Introduktion til kanalen 1 7.2 Gæsteliste kanalside 1 7.2.1 Hvad er et spot? 2 7.2.2 Opret et nyt spot 2 7.2.3 Aktivt og inaktivt spot 3 7.2.4 Rediger

Læs mere

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om.

Begrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om. November 2015 Nyhedsbrev Corporate / M&A Nyt register for reelle ejere Som led i det øgede fokus på gennemsigtighed i ejerforhold har Erhvervsstyrelsen sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende

Læs mere

Specifikationsdokument for LDAP API

Specifikationsdokument for LDAP API Nets DanID A/S Lautrupbjerg 10 DK 2750 Ballerup T +45 87 42 45 00 F +45 70 20 66 29 info@danid.dk www.nets-danid.dk CVR-nr. 30808460 Specifikationsdokument for LDAP API DanID A/S 5. juni 2014 Side 1-15

Læs mere

Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet

Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet Teknisk uddybning af generelle egenskaber for sags- og dokumentområdet Denne vejledning kan frit anvendes af alle. Citeres der fra

Læs mere

STS ORGANISATION. STS Netværksmøde, april 2016

STS ORGANISATION. STS Netværksmøde, april 2016 STS ORGANISATION STS Netværksmøde, april 2016 Formål Overblik over STS Organisation. Viden om kommunernes forberedelse, overvejelser og opgaver. Erfaringsudveksling med andre kommuner. Overblik over støttesystemerne

Læs mere

Bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk

Bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk Bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk I medfør af 4 a, stk. 1 og 2, 11, stk. 4, 5 og 7, 16, stk. 2, 16 a, 18, stk. 3, 20, stk. 2, og 22, stk. 3, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister,

Læs mere

Vejledning til SLS webservice Statistik

Vejledning til SLS webservice Statistik Side 1 af 12 Vejledning til SLS webservice Statistik Indholdsfortegnelse Ændringslog... 1 Formålet med webservicen... 2 Forretningsmæssig beskrivelse... 2 Wsdl-dokumenter... 2 OIOXML-skemaer... 3 Inputstruktur

Læs mere

HØRINGSNOTAT. OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet

HØRINGSNOTAT. OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet HØRINGSNOTAT 8. december 2009 Indstilling til OIO-Komitéen vedrørende Sags- og dokumentstandarder på baggrund af høring oktober/november 2009 Holsteinsgade 63

Læs mere

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015

Ejerfortegnelse Løsningsarkitektur Bilag C Processer Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2012 2015 Grunddataprogrammets delaftale 1 om effektiv ejendomsforvaltningg og genbrug af ejendomsdataa under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Ejendomsdataprogrammet Ejerfortegnelsen Løsningsarkitektur

Læs mere

Aktør-adresse. Konceptuel model. Fællesoffentligt modeludkast. 7. december 2005. Version 1.1

Aktør-adresse. Konceptuel model. Fællesoffentligt modeludkast. 7. december 2005. Version 1.1 Aktør-adresse Konceptuel model Fællesoffentligt modeludkast 7. december 2005 Version 1.1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 ARBEJDSMETODE... 3 1.2 FORUDSÆTNINGER... 3 1.3 AFGRÆNSNINGER... 4 1.4

Læs mere

ER-modellen. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002

ER-modellen. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002 Databaser, efterår 2002 ER-modellen Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk

Læs mere

STS Designdokument. STS Designdokument

STS Designdokument. STS Designdokument STS Designdokument i STS Designdokument STS Designdokument ii REVISION HISTORY NUMBER DATE DESCRIPTION NAME 0.3 2013-01 N STS Designdokument iii Indhold 1 Introduktion 1 2 Arkitekturoverblik 1 2.1 Eksterne

Læs mere

Vejledning til indberetning af oplysninger om handicappede og udsatte voksne til Danmarks Statistik via Webløsning

Vejledning til indberetning af oplysninger om handicappede og udsatte voksne til Danmarks Statistik via Webløsning Vejledning til indberetning af oplysninger om handicappede og udsatte voksne til Danmarks Statistik via Webløsning Version 6 side 1 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Start indberetninger... 4 Kontaktoplysninger...

Læs mere

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person Organisation Side Kapitel Afsnit/figur/tabel /note Type af kommentar (generel (G), redaktionel (R), teknisk (T)) Kommentar KMS-1 G Godt

Læs mere

Vejledning til CVRselvbetjeningsløsning

Vejledning til CVRselvbetjeningsløsning Vejledning til CVRselvbetjeningsløsning 1. Indledning 2. Abonnement og enkeltudtræk 2.1 Valg af udtrækstype 2.2 Indhold af dit udtræk 2.3 Filtre - Filtrering af dit udtræk 2.3.1 Anvend filtrene på 2.3.2

Læs mere

BBR OIOXML. Vejledning til OIOXML-snitflade. InputBox.wsdl

BBR OIOXML. Vejledning til OIOXML-snitflade. InputBox.wsdl OIOXML Vejledning til OIOXML-snitflade En vejledning rettet mod 3. part. Ændringer i forhold til forrige versioner Første version, 19.11.2010 Snitfladebeskrivelser Side 2 af 10 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion...

Læs mere

DPSD2 Guide: Sådan sikrer du at du kan logge ind i DPSD2.

DPSD2 Guide: Sådan sikrer du at du kan logge ind i DPSD2. DPSD2 Guide: Sådan sikrer du at du kan logge ind i DPSD2. Denne guide henvender sig til brugere af DPSD2 og de brugeradministratorer der har ansvaret for at administrere brugere og rettigheder til DPSD2,

Læs mere

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning

Læs mere

Bemærkninger til rapport om CVR-numre til andet end juridiske enheder

Bemærkninger til rapport om CVR-numre til andet end juridiske enheder Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Att. Chefkonsulent Søren Nue Clausen Bemærkninger til rapport om CVR-numre til andet end juridiske enheder Finansrådet har modtaget

Læs mere

Version 1.0. Vilkår for brug af Støttesystemet Adgangsstyring

Version 1.0. Vilkår for brug af Støttesystemet Adgangsstyring Version 1.0 Vilkår for brug af Støttesystemet Adgangsstyring kombit@kombit.dk CVR 19 43 50 75 Side 1/10 1. Indledning og vejledning I forbindelse med det forestående monopolbrud konkurrenceudsætter KOMBIT

Læs mere

Typografidefinition: Typografi1: Skrifttype: 10 pkt, (intet) DKAL Snitflader REST Afhentningssystem

Typografidefinition: Typografi1: Skrifttype: 10 pkt, (intet) DKAL Snitflader REST Afhentningssystem Typografidefinition: Typografi1: Skrifttype: 10 pkt, (intet) DKAL Snitflader REST Afhentningssystem 1 Indholdsfortegnelse A3.1 INTRODUKTION 3 A3.1.1 HENVISNINGER 3 A3.1.2 LÆSEVEJLEDNING 4 A3.1.2.1 SÅDAN

Læs mere

Import-vejledning Fra regneark til UNI Login

Import-vejledning Fra regneark til UNI Login Import-vejledning Fra regneark til UNI Login - For UNI Login brugeradministratorer 4. udgave, januar 2007 UNI C 2007 Vermundsgade 5 2100 København Ø Tlf: 35 87 88 89 1 Oprettelse af regneark med persondata...

Læs mere

Vejledning til indberetning af salg eller køb af fisk og skaldyr. Blanketten som bruges til indberetningen ligger i Virk.dk.

Vejledning til indberetning af salg eller køb af fisk og skaldyr. Blanketten som bruges til indberetningen ligger i Virk.dk. Vejledning til indberetning af salg eller køb af fisk og skaldyr Blanketten som bruges til indberetningen ligger i Virk.dk. Man kan logge ind i Virk.dk via www.virk.dk eller via Fødevareministeriets indberetningsportal.

Læs mere

Artikler. Formidlingsversion: Et offentligt tilbud er en organisation, der leverer ydelser, og som er oprettet på offentligretsligt grundlag.

Artikler. Formidlingsversion: Et offentligt tilbud er en organisation, der leverer ydelser, og som er oprettet på offentligretsligt grundlag. 1 af 13 15-01-2015 13:30 Artikler 66 artikler. tilbud Foretrukken term leverandør organisation, der leverer ydelser Relaterede søgeord: organisation Formidlingsversion: Et tilbud er en organisation, der

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

DKAL Snitflader Masseforsendelse

DKAL Snitflader Masseforsendelse DKAL Snitflader Masseforsendelse 1 C.1 Indholdsfortegnelse C.1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 C.2 LÆSEVEJLEDNING... 3 C.3 TILMELDINGSLISTE... 4 C.3.1 RECORD-STRUKTUR... 4 C.3.2 OIOXML-STRUKTUR... 5 C.4 MATERIALE-INDLÆSNING...6

Læs mere

(Af forside skal det fremgå, om standarden er i høring, har været i høring eller er godkendt) Begrebsmodel til brugerstyring

(Af forside skal det fremgå, om standarden er i høring, har været i høring eller er godkendt) Begrebsmodel til brugerstyring (Af forside skal det fremgå, om standarden er i høring, har været i høring eller er godkendt) Begrebsmodel til brugerstyring Version 1.1 Godkendt 21. januar 2010 1 2 > Begrebsmodel til brugerstyring Denne

Læs mere

IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø. Fremsendt til: Høringssvar Specifikation af serviceinterface for Person

IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø. Fremsendt til: Høringssvar Specifikation af serviceinterface for Person IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Fremsendt til: sagogdokument@itst.dk 19. august 2011 Ref. LFH J.nr. Domæne Valg Person Høringssvar Specifikation af serviceinterface for Person KMD

Læs mere

STS Designdokument. STS Designdokument

STS Designdokument. STS Designdokument STS Designdokument i STS Designdokument REVISION HISTORY NUMBER DATE DESCRIPTION NAME 0.3 2013-01 N STS Designdokument iii Contents 1 Introduktion 1 2 Arkitekturoverblik 3 2.1 Eksterne snitflader..................................................

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Håndbog Til CPR services

Håndbog Til CPR services Håndbog Til CPR services CPR-kontoret Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg E-post: cpr@cpr.dk. Tlf.: 72269735 - Fax: 72269742. Hjemmeside: www.cpr.dk Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2.

Læs mere

SNITFLADER TIL INDEKSER. Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser

SNITFLADER TIL INDEKSER. Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser SNITFLADER TIL INDEKSER Præsentation af de fælleskommunale støttesystemernes snitflader til indekser Introduktion Fokus At give et overblik over: Integration til indekserne Forudsætninger for integration

Læs mere

Begreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt.

Begreber til Grafen. til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Begreber til Grafen til brug for ønske om modellering af grafobjekt. Dette dokument vil give en kort introduktion til de begreb der skal anvendes når der skal laves en graf til præsentation af talresultater

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

AU Webshop brugeradministration

AU Webshop brugeradministration AU Webshop brugeradministration 15.07.2010 / pch Indhold Formål... 1 Adgang... 1 Roller og rettigheder... 2 Brugeroversigt... 3 Oprettelse af en ny AU Webshop bruger... 5 Ændring af stamoplysninger for

Læs mere

Brugermanual SIF (33069-04) Side 1/28. Godkendt af: Dato: Dokumentnr.: 077.024.214 Projekt: SIF (33069-04)

Brugermanual SIF (33069-04) Side 1/28. Godkendt af: Dato: Dokumentnr.: 077.024.214 Projekt: SIF (33069-04) Side 1/28 Brugermanual SIF (33069-04) Godkendt af: Dato: Side 3/28 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 4 1.1 Fangster, sporbare enheder og salg... 4 2 GENEREL NAVIGERING... 4 2.1 Login... 4 2.2 Log ud...

Læs mere

Vejledning i tildeling af rettigheder til VandData. Vejledningen henvender sig til Vandselskabers Nem Log-in Administratorer og beskriver, hvordan

Vejledning i tildeling af rettigheder til VandData. Vejledningen henvender sig til Vandselskabers Nem Log-in Administratorer og beskriver, hvordan Vejledning i tildeling af rettigheder til VandData. Vejledningen henvender sig til Vandselskabers Nem Log-in Administratorer og beskriver, hvordan brugere af VandData tildeles rettigheder til systemet

Læs mere

P-numre. Orientering Kommuner og regioner Juni -november 2013. Danmarks Statistik: Karin Holst Duer Steen Eiberg-Jørgensen

P-numre. Orientering Kommuner og regioner Juni -november 2013. Danmarks Statistik: Karin Holst Duer Steen Eiberg-Jørgensen P-numre Orientering Kommuner og regioner Juni -november 2013 Danmarks Statistik: Karin Holst Duer Steen Eiberg-Jørgensen Dagsorden 1. Lovgivning 2. Hvad bruges P-nr. til? 3. Danmarks Statistik s relationer

Læs mere

Administration...2 Organisation...2 Brugere...5 Grupper...11

Administration...2 Organisation...2 Brugere...5 Grupper...11 Administration...2 Organisation...2 Brugere...5 Grupper...11 Administration Organisation Opret ny organisation I organisationsvælgeren vælges det rette niveau hvorpå den nye organisationen skal placeres.

Læs mere

3.0 Velkommen til manualen for kanalen Shift 1. 3.1 Introduktion til kanalen 1. 3.2.1 Hvad er et spot? 2. 3.2.2 Opret et nyt spot 2

3.0 Velkommen til manualen for kanalen Shift 1. 3.1 Introduktion til kanalen 1. 3.2.1 Hvad er et spot? 2. 3.2.2 Opret et nyt spot 2 3.0 Velkommen til manualen for kanalen Shift 1 3.1 Introduktion til kanalen 1 3.2 Shift kanalside 1 3.2.1 Hvad er et spot? 2 3.2.2 Opret et nyt spot 2 3.2.3 Aktivt og inaktivt spot 3 3.2.4 Rediger et spot

Læs mere

ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION

ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION ADK 1.0 KRAVSPECIFIKATION Dokumentets versioner (revisionshistorie) Version Dato Ansvarlig Beskrivelse 0.1 23-06-2014 MST Oprettelse af integrationskrav 0.2 25-06-2014 HAH Review for forståelighed og stringens.

Læs mere

Vejledning til kommuners brug af Serviceplatformen

Vejledning til kommuners brug af Serviceplatformen Vejledning til kommuners brug af Serviceplatformen Udarbejdet for: KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Ordforklaringer... 3 3 Oprettelse... 4 4 Arbejdsgange på Serviceplatformen...

Læs mere

Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer

Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder kommunerne i det

Læs mere

Vejledning til leverandørers brug af Serviceplatformen

Vejledning til leverandørers brug af Serviceplatformen Vejledning til leverandørers brug af Serviceplatformen Udarbejdet for: KOMBIT A/S Halfdansgade 8 2300 København S 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Ordforklaringer... 3 3 Oprettelse... 4 4 Arbejdsgange...

Læs mere