Katalog over læringsmål "Certificeret passivhus håndværker/leverandør" 1 Passivhus Interdisciplinære principper
|
|
- Jan Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Katalog over læringsmål "Certificeret passivhus håndværker/leverandør" Dette katalog af læringsmål er baseret på den antagelse, at de deltagende allerede besidder de relevante færdigheder, der kræves i byggesektoren med baggrund i deres grunduddannelse. Indholdet er derfor begrænset til viden om Passivhuse. Disse læringsmål danner det primære grundlag for eksamen. 1 Passivhus Interdisciplinære principper 1.1 Passivhusdefinition Viden om den klima uafhængige funktionelle definition af et passivhus, og principperne, er baseret på: "Et passivhus er en bygning, hvor termisk komfort (ISO 7730) kan gives alene ved eftervarme eller efterkøling af den friske luftstrøm, der er nødvendig for en god inddørsd luftkvalitet (DIN 1946) uden ekstra brug af recirkuleret luft ". {Definition} 1.2 Passivhus Kriterier Varmebehov p Max, varme p Frisk luft, max {Generelt} Kølebehov p Max, køling p levering, max {Generelt} Årligt rumvarmebehov qmax, varme 15 kwh / (m² a) {Klimaafhængige, denne værdi gælder for Centraleuropa} Årligt kølebehov q Max, cool 15 kwh / (m² a) {Klimaafhængige, denne værdi gælder for Centraleuropa}
2 Lufttæthed n 50 0,6 t 1 {Generelt} Årligt primært energibehov e Max, primært 120 kwh / (m² a) {Generelt} Hyppighed af overophedning t Max > 25 C 10% t Brug {Generelt} 1.3 De 5 grundsten i passivhus principperne Højisolerende klimaskærm Kuldebrosfri konstruktion Lufttæthed Vinduer og solvarme Ventilation med varmegenvinding 1.4 Økologi og komfort Energiforbrug og klima, CO2, Energibesparende potentiale komfort og et sundt indeklima 1.5 PHPP og andre planlægningsprincipper Orientering af bygninger Bygningkompakthed Passivhus som en bygningsstandard og ikke en arkitektonisk stil Passive House Planning Package (PHPP) Samlet energibalance af bygningen Resultater af PHPP beregning 1.6 Økonomisk effektivitet Nuværende udgifter til energi og udvikling af energipriser Bæredygtig økonomisk udvikling Sammenligning af kapitalomkostninger sparede energiomkostninger
3 Levetidsomkostningen ved et passivhus i forhold til en standard bygning, under forudsætning af en gennemsnitlig energipris for den betragtede periode (20 år), restværdi af en bygning for enden af den betragtede periode Omkostninger i alle tilfælde og omkostninger ved energibesparende foranstaltninger efter princippet "hvis det skal gøres, så gør det ordentligt" Økonomisk effektivitet af individuelle foranstaltninger: Varmeisolering, vinduer, lufttæthed, ventilationssystem i nye passivhus konstruktioner og renovering med passivhus komponenter (EnerPHIT) Økonomisk effektivitet af en række foranstaltninger, dokumentation baseret på aktuelle omkostninger (nyt passivhus byggeri og renovering med passivhus komponenterne (EnerPHIT)) 1.7 Byggeprocessen og kvalitetssikring Forskelle i byggeprocessen af passivhuse og konventionelle konstruktioner Faktiske og økonomisk sekvens af trin til passivhusrelevant arbejde Indbyrdes afhængighed af discipliner involveret i form af tid, plads og indhold Kvaliteten af arbejde, der er nødvendigt, og metoder til at opnå denne kvalitet Praktisk kvalitetssikring, på stedet Certifikater og deres fordele 1.8 Brugerinformation og brugersupport Hvilke oplysninger skal gives til passivhus beboerne? Oplukkelige vinduer: Indflydelse vinter og sommer Midlertidig afskærmning: indflydelse vinter og sommer Ventilationsenhed, specielle funktioner, vedligeholdelse Forebyggelse af tør luft om vinteren Informationskilder
4 1.9 Grundprincipper: Varmeisolering i passivhus Princippet om en termisk klimaskærm En grov oversigt over de isolerende materialer der er til rådighed på markedet og deres egenskaber Varmeledningsevne, simpel beregning af U værdi Typiske U værdier i et passivhus i Centraleuropa og de typiske isoleringtykkelser som følge af disse Korrekt installation af isoleringsmaterialer 1.10 Grundlæggende principper: kuldebrosfrie konstruktioner Hvad er en kuldebro? Skader som følge af kuldebroer, overfladetemperaturer Varmeledningsevner af forskellige byggematerialer Dimensionering af varmetab gennem forskellige kuldebro situationer Grundlæggende regler for forebyggelse af kuldebroer Kuldebros optimeret vinduesinstallation 1.11 Grundprincipper: passivhusvinduer Funktion af vinduer i almindelighed, og i forhold til et passivhus: udsigt, termisk beskyttelse, solvarme, ventilation i løbet af dagen og natten Termisk komfort i et passivhus, og de resulterende krav til vinduer, temperaturer på vinduet Krav til vinduer i almindelighed, og for passivhuse i særdeleshed: lufttæt, varmeisolerende (U værdi), transparent, mulighed for åbning og giver skygge når det er nødvendigt, installeret i en kuldebro minimeret/ fri installation, monteret lufttæt Ruder og rudekant, oversigt over krav, g værdi 1.12 Lufttæthed Nødvendigheden af lufttæthed i en bygning Princippet om et lufttæt lag (rød blyant metode og enkelt lufttæt lag)
5 Forskel mellem lufttæthed og vindmodstand Typiske svage punkter i tilfælde af dårlig lufttæthed Prøvningsprocedurer for lufttæthedsmåling (udarbejdelse, gennemførelse og størrelser af fejl), typiske måleresultater, metoder til afsløring af svage punkter Vurdering af forskellige lækager Egnede og uegnede materialer til lufttætte overflader og forbindelser (for forskellige byggemetoder såsom fast, let og blandede konstruktioner), egnede lufttæthedsforanstaltninger for gennemføringer, særlige produkter Procedure for arbejdet i forhold til lufttæthed Vedvarende løsninger til lufttæthed 1.13 Grundlæggende principper: Ventilation Forholdet mellem lufttæthed, ventilation, luftfugtighed, luft hygiejne og nødvendigheden af ventilationsanlæg Luftkvalitet Princippet om kryds ventilation rettet luftstrøm Opbygning af et ventilationssystem hovedkomponenter (tværfagligt) Central enhed med varmeveksler Kanaler og isolering af kolde rør, diffusions uigennemtrængelige materialer Friskluftindtag / udtræksluftudtag Overførte luftelementer: forståelse af nødvendigheden og typer Udeluftindtag og udsugning og deres placering Princippet om varmegenvinding Klimaskærm grænseflade: lufttæt og kuldebrosfri tilslutning af gennemføringer til friskluftog udblæsningsluftkanaler Nødvendighed og mulighederne for installation af ventilationsanlæg i eksisterende bygninger 1.14 Grundlæggende principper: Varmeforsyning Varmebehov og varmeeffekt der kræves i passivhuse Introduktion til nødvendig rumopvarmning via frisk luft Placering af varmeapparater i et passivhus Generering af varmt brugsvand
6 Konventionelle varmegeneratorer i et passivhus Anvendelsen af vedvarende energikilder i et passivhus Ukontrolleret bortledning af varme fra varmegeneratorer / rør Lufttætte forbindelser Brændeovne i et passivhus Udnyttelse af gamle varmegeneratorer Rør, varmeapparater i renoveringer af eksisterende bygninger 2 Specialisering Klimaskærm 2.1 Termisk isolering i passivhus Følgende emneindhold er af betydning ud over Afsnit 1.9: Fugttransport gennem diffusion (dampbremse, dampspærrer, fugt adaptiv dampbremse) Dybdegående information om varmeisolerende materialer til rådighed på markedet og deres egenskaber Passivhusegnede vægkonstruktioner og deres opbygning, konstruktionssystemer, kuldebrosfri / minimerede samlinger: Faste konstruktioner med forbindende isoleringssystem Monolitisk byggemetode Letvægtskonstruktioner: lufttæthed, fugtbeskyttelse Ventilerede facader Isolering af bygningsdele i kontakt med jorden Passivhusegnede tagkonstruktioner: Egnede materialer og strukturer Tagsystemer Sadeltage, flade tage i faste konstruktioner, flade tage i letvægtskonstruktioner Isolering mellem spær, på spærene, kombinerede konstruktioner Passivhusegnede konstruktioner af terrændæk / kælderloft: Termisk isolering af kælderloft Termisk isolering af terrændæk Mulige løsninger Brandsikring, bygningsgodkendelse, ansvar i de enkelte tilfælde
7 2.2 Kuldebrosfri konstruktion Følgende emneindhold er af betydning ud over punkt 1.10: Konstruktive og geometriske kuldebroer Punkt og lineære kuldebroer, begreberne χ værdi og ψ værdi Hvilke oplysninger er leveret af ψ værdien, hvad menes der med "kuldebrosfri" i forhold til et passivhus? Vurdering af omfanget af varmeledningsevner af forskellige materialer Indgående vurdering af omfanget af varmetab gennem kuldebroer Virkninger af kuldebroer i passivhus standarden Undgå kuldebroer i faste og tømmerkonstruktioner Viden om løsninger til fundament, sokkel, integrerede lofter, udhæng, kant, rækværk, gennemføringer af isoleringslaget af sammensatte isoleringssystemer og glasfacader og forebyggelse af projektioner 2.3 Vinduer og andre transparente udvendige komponenter Følgende emneindhold er af betydning ud over punkt 1.11: Isolerende egenskaber af vinduer: U værdi, forskellige påvirkninger af den samlede U Værdi af et vindue, bestemmelse af vinduets U værdi Vinduesramme: Ramme U værdi, opbygning af passivhusegnede vinduesrammer, betydning af rammebredden Kuldebrosfri installation: Rammer dækket af isolering, skygge af vinduet ved indbygning, lufttæthed af vinduet, lufttæt installation, ruder, rudekant Samspillet mellem forskellige påvirkninger: optimering af rudens U værdi og g værdi, rammeandel og solvarme Tagvinduer, installationsværktøjer til tagvinduer, skrå ruder (Ændring i U værdi) Klassifikation og certificering af vinduer, passivhus energieffektivitetsklasser for transparente bygningskomponenter, certificering af passivhus vinduer Passivhusdøre 2.4 Sommer komfort
8 Kriterier for termisk komfort Indflydelse på sommerkomfort Hvordan estimeres luftudskiftning, hvad er mulighederne for at øge dette? Solar belastning: betydning, afhængighed af orientering, afhængighed af størrelsen af de transparente overflader, skygger, midlertidig afskærmning, effektivitet af afskærmning på indersiden og ydersiden Indflydelse af de interne varmekilder: hvordan kan disse reduceres? Indflydelse af farven på facaden, varmeisoleringen, og den termiske masse 2.5 Renovering af eksisterende bygninger ved hjælp af passivhuskomponenter Fordele ved renovering af eksisterende bygninger ved hjælp af passivhuskomponenter i forhold til problemer med gamle bygninger: kondensdannelse og skimmelsvamp, utilstrækkelig termisk komfort, dårlig luftkvalitet, høje varmeudgifter, miljømæssige forurening Hvorfor er passivhus standarden ofte ikke mulig at opnå for eksisterende bygninger? EnerPHit certificering, grundlæggende krav og fordele Standard for termisk beskyttelse for alle foranstaltninger Potentiale for energibesparelse Håndtering af specifikke problemer i eksisterende bygninger: Væg, kælderloft / etagedæk, tag, øverste etage loft, kuldebroer, vinduer (vinduesinstallation position, dagslysbestemmelse), lufttæthed, indvendig isolering (risici og ulemper samt besparelsespotentiale, diffusionlukkede og diffusionåbne systemer) Trin for trin renovering 3 Specialisering Bygningsteknik & VVS 3.1 Passivhus ventilation Følgende emneindhold er af betydning udover punkt 1.13: Hvorfor er ventilation vigtig? Indendørs luftforurenende stoffer
9 Forholdet mellem den relative indendørs luftfugtighed og kilder til fugtighed inde i bygningen, raten for frisklufttilførsel og udendørstemperatur Forebyggelse af skimmeldannelse Kontrolleret hjemmeventilation med varmegenvinding Varmegenvinding, princippet om kryds ventilation Forskellige ventilationskoncepter (centrale og decentrale ventilationssystemer) Grundlæggende viden om dimensionering, udvælgelse og opsætning af enheder Individuelle komponenter af ventilationsanlæg Udendørs luftindtag og udblæsningsluftudtag, filtre, varmegenvinding, kondensvandafløb, kanalmaterialer, reduceret tryktab på kanalnetværk, grundlæggende principper for dimensionering af kanaler, lufttæt kanalnetværk, valg af udblæsningsluftudgange og friskluftindtagene, overførte luftelementer, lufttæt og kuldebrosfri indtrængning af udeluft og udblæsningsluftkanaler Opvarmning via frisk luft i passivhuse: Forudsætninger Korrekt installation af friskluft varmeflader Vigtige beskyttelsesforanstaltninger for et ventilationssystem og en korrekt implementering Reduktion af cross talk transmission og strukturbåret støj Forskellige typer af frostbeskyttelse Brandsikring og røgsikring Idriftsættelse Forudsætning for justering Gennemførelse af justeringer Sommerventilation Ventilationssystem i eksisterende bygninger, forudsætninger og fordele, pladssparende udstyr og kanalmontage 3.2 Opvarmning i passivhuse Følgende emneindhold er af betydning udover punkt 1.14: Varmeproduktionen og varmefordeling i et passivhus Forudsætninger, opsætning og funktion af tilført luftopvarmning Vurdering af et konventionelt varmesystem i et passivhus
10 Varmebehov og nødvendig varmeeffekt for levering af varmt brugsvand og opvarmning Varmtvandsopbevaring: koordinering med varmegenerator, isolering af varmtvandslagertanke, foranstaltninger til forebyggelse af legionella Varmeproduktion og varmtvandstilførsel i parcelhuse og fleretagers bygninger Uegnede konventionelle varmegeneratorer for fritliggende passivhuse Egnethed af vedvarende energikilder Varmeopbevaring og regulering for mindre varmegeneratorer Evaluering af forskellige varmegeneratorer til brug i et passivhus Typisk installation af et system i et fritliggende passivhus Opsætning, funktion og evaluering af kompakte varmepumpeanlæg Princippet bag varmepumpesystemer og deres opsætning Opsætning og funktion af en jordkoblet kompakt varmepumpeenhed Sikkerhedsforanstaltninger og afhængighed af forbrændingsprocesser på udendørs luft i et passivhus Gasbaserede kompakte enheder Opsætning og funktion af et træpille fyr som primær varmekilde Typisk installationslayout af et integreret pillefyr Implementeringsrelevante oplysninger Varmeisolering af rør og armaturer, brugbare og ikke brugbare fordelingsvarmetab, installationsplads krævet til isolering Grundlæggende principper for planlægning af kanalsystemer til opvarmning / varmt brugsvand / ventilation Gennembrydning af det lufttætte lag af varmesystem rør Reduktion af energiforbruget i cirkulationspumper Reduktion af tryktab i kanalsystemer Formål og procedurer for hydraulisk afbalancering Renovering af eksisterende bygninger Modernisering af varmesystemet inden for rammerne af en samlet renovering Strøm og modulations intervaller for brugsvandsopvarmning og opvarmning under renoveringen Egnethed af eksisterende varmeapparater efter renovering Eftermontering af udsugningsluft systemer
Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-
Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mere1. Vurder hele boligen
1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt
Læs mereBL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013
BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring
Læs mereEffektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!
Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem! Med alle komponenter til facadeløsninger, der efterfølgende fremtræder med murstensoverflade. For både nybyggeri og renoveringsprojekter. Isolering
Læs mereKlimaskærm konstruktioner og komponenter
Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3
Læs merePRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s
... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN
Læs mereHvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver
Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive
Læs mereHvem er EnergiTjenesten?
Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap
Læs mereDen bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.
INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi
Læs merePassivhuse & renovering
Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene
Læs mereKonstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten
Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?
Læs meremod en 2020-lavenergistrategi
Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk
Læs mere1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...
Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereCLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE
CLIMAWIN DET INTELLIGENTE VENTILATIONSVINDUE Climawin bruger varme, normalt tabt gennem et vindue, til at forvarme den friske luft som konstruktionen tillader at passere gennem vinduet. Dette giver en
Læs mereEnergikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk
Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereHvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver
Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser
Læs mereAppendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks
appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereNyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.
SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereForskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning
Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig
Læs merePrincip beskrivelse. - mere end funktionel
Princip beskrivelse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger til ventilationsbranchen.
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereKrav. Minimum: Energimærke A. Afkast fra emhætte (separat) Primær varmekilde Koldt vand
Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 0 - REVIDERET JUNI 08 Brugsvandsvarmepumpe Det anbefales at installere en brugsvandsvarmepumpe i huse med naturlig ventilation, hvor den primære varmekilde er dyr, fx i
Læs mereEnergirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø
Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,
Læs mereFremtidens opvarmning er baseret på sol og el!
Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent
Læs mereGod luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?
God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet
Læs mereBygningsreglement 10 Energi
Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.
Læs mereSundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø
Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2
Læs mereHvordan bygges et passivhus
Hvordan bygges et passivhus Passivhuse Et passivhus udmærker sig ved at have et utrolig lunt og behageligt indeklima, og ved at have et meget begrænset energiforbrug. Ethvert passivhus er derved et aktivt
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er
Læs mereEnergimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:
SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder
Læs mereNilan bringer det gode klima inden for Deres fire vægge
MARKEDSFØRENDE BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan bringer det gode klima inden for Deres fire vægge indeklima med trivsel teknologi der begejstrer Følgerne af dårligt indeklima kan ikke længere
Læs mereKvaliteten af luft = livskvalitet!
DV-300T Bygningsrenovering og efterisolering af huse nu til dags efterlader ofte huset godt isoleret og tæt. Dette betyder dog også at krav til udluftning stiger markant og derfor er det energirigtig at
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mereVentilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem
Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de
Læs mere4D bæredygtigt byggeri i Ørestad
4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,
Læs mereEnergi i bygningsplanlægning
Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation
Læs mereEnergitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder
Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier
Læs mereDalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.
Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som
Læs mereDanmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation
Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereVentilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares
Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereSikkert byggeri med Parocs nye tætprodukter
Sikkert byggeri med Parocs nye tætprodukter April 2009 Indholdsfortegnelse Energiklogt byggeri Lavere energiomkostninger og mindre risiko for skade... 3 Rette produkt til rette sted......................
Læs mereInstallationer - besparelsesmuligheder
Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe
Læs mere1klik. Det har aldrig været lettere at installere ventilation. www.danfoss.com. Plug and Play
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Det har aldrig været lettere at installere ventilation Tid er penge så derfor vil du sikkert sætte pris på, at indregulering og aflevering aldrig har været nemmere. Selv dimensionering
Læs mereenergirigtig arkitektur
energirigtig arkitektur Det Digitale Byggeri Ca. 80% af alle byggesager overskrider økonomien og deadlines! Kilde: Dansk Byggeri Fejl og mangler i byggeriet koster hvert år 12 mia. kr. eller 10% af de
Læs mereBYGNINGSREGLEMENT 2015 BR
BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at
Læs mereGør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad
Gør din bolig mere klimavenlig Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober 2010 Energivejleder / arkitekt MAA Gennemprøvet Producerer sin eget isolering Bevæger sig kun efter behov Ligeså talrig
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Liljevej 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj BBR-nr.: 306-012220-001 Energikonsulent: Ejvind Endrup Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereDUKA RoomAir System Monteringsvejledning
Version 2011.2 DUKA RoomAir System Monteringsvejledning Indholdsfortegnelse Afsnit Indhold side 1 Generelt 3 2 Dimensionering 3 3 Nødvendigt værktøj 3 4 Generelle anbefalinger for opsætning af rørsystemet
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fælleshus Søagerpark 81 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 6. august 2012 Til den 6. august 2022. Energimærkningsnummer
Læs mereTermografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk
Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences
Læs mereMarkedet for energieffektivisering
Markedet for energieffektivisering Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet Fokusgruppemøde: Energieffektivisering 28.09.2010 TEKNIQ, Paul Bergsøesvej 6, 2600 Glostrup Varmebesparelsepotentiale
Læs mereEnergirigtig boligventilation
Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der
Læs mereBR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten
BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)
Læs mereEnergirenovering af Ryesgade 30
EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt
Læs mereBedreBolig-tjekliste til BedreBolig-plan for store bygninger
BedreBolig-tjekliste til BedreBolig-plan for store bygninger Kunde: Adresse: Øvrige grunddata om boligen er noteret i markskema eller BedreBolig-program: Vejledning i anvendelse af denne tjekliste a) Brug
Læs mereEnergibehov og energiomstillingen frem mod v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger
Energibehov og energiomstillingen frem mod 2050 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger Emner Historik Energiforsyninger og bygninger
Læs mereDagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København
Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen
Læs mereEFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier
EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende
Læs mereEnergimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:
SIDE 1 AF 51 Adresse: Knasten 84 Postnr./by: 9260 Gistrup BBR-nr.: 851-551581-001 Energikonsulent: Jørgen Stengaard-Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereRådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri
Rådgivers vinkel Eksempler på energiberegninger med Be06 for lavenergi erhvervsbyggeri ved Alice Diederichsen Specialist i Energi og Indeklima, COWI 27.05.2010 Energikrav i Danmark Udvikling i energikrav
Læs mereKvik-tjek af husets energitilstand
UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet
Læs mereGod luftkvalitet giver God livskvalitet!
Energi Effektiv Ventilation Nutidens byggerier er godt isoleret og er derfor meget varmeeffektive med en minimal luftlækage. Konsekvensen af dette er, at mekanisk ventilation er særdeles vigtig at få installeret,
Læs mereByg ansvarligt bo komfortabelt. ISOVER Multi-Comfort House
Byg ansvarligt bo komfortabelt ISOVER Multi-Comfort House Forkæl dig selv og familien og ISOVER Multi-Comfort House konceptet Verdens befolkning vokser, og mange lande i den tredje verden har stærk økonomisk
Læs mereBrabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10
Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Bjørn Schmelling Energitiltag Passive tiltag Aktive tiltag Passive tiltag omfatter
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 8 Adresse: Prinses. Maries Allé 1 Postnr./by: 5000 Odense C BBR-nr.: 461-309267-001 Energikonsulent: Olav Grønn Hansen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton
Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i
Læs mereHadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy
Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Elmevang 2 Postnr./by: 4970 Rødby BBR-nr.: 360-026892-001 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereFlemming Hoff Jakobsen
Termopassive Betonelementer af Flemming Hoff Jakobsen HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S Overvejelser i forbindelse med byggeriet 1. Krav til lavenergibyggeri? 2. Akit Arkitektur kt og komfort 3. Energiforbrug 4.
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 7.900 kwh fjernvarme
SIDE 1 AF 9 Adresse: Bangsboparken 5 Postnr./by: 8541 Skødstrup BBR-nr.: 751-966482-001 Energikonsulent: André Enemærke Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereLavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 8 Adresse: Fædresmindevej 28 Postnr./by: 5250 Odense SV BBR-nr.: 461-129072-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig
Læs mereAktivHus evaluering Byg og Bo 2017
Arkitema Architects AktivHus evaluering Byg og Bo 2017 Evalureing af Møddebro Parkvej 8, 8355 Solbjerg Amdi Schjødt Worm 31-01-2017 Contents Introduktion... 2 Beskrivelse... 2 Konklusion... 2 Resultater...
Læs mereBedreBolig-tjekliste til BedreBolig-plan
BedreBolig-tjekliste til BedreBolig-plan Boligejer: Adresse: Øvrige grunddata om boligen er noteret i markskema eller BedreBolig-program: Vejledning i anvendelse af denne tjekliste a) Brug spørgsmålene
Læs mereSPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer
SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Holger Drachmanns Vej 19 9900 Frederikshavn Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. december 2015 Til den 3. december 2025.
Læs mereEnergimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:
SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereCarsten Elleby Engell- Kofoed Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holger Lundgrens Vej 1 Postnr./by: 3700 Rønne BBR-nr.: 400-231443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå
Læs mereKomfort Husene i Skibet
Komfort Husene i Skibet 27. oktober 2008 Susanne Højholt Saint-Gobain Isover a/s Indhold Projektet Byggeriet Passivhus-konceptet Komfort Udfordringer Tre eksempler Renovering Domea Komfort Husene er ét
Læs mereKlimaskærmens kvalitet. Klimaskærmens kvalitet. Teknik. Teknik. Teknik. Teknik. kriminalpræventive tiltag. Kuldebroer. U-værdier
Personsikkerhed Brandsikkerhed Øget brandsikkerhed bidrager positivt til brugernes sikkerhed, og hvis der opstår brand i ejendommen begrænses skaderne. Øget brandsikkerhed vil med stor sandsynlighed øge
Læs mereNy Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri
Ny Bagsværd Skole. Konsekvenser ved udførelse som lavenergibyggeri I forbindelse med planlægningen af Ny Bagsværd Skole er der ønsket en vurdering af, hvilke totaløkonomiske, funktionelle og arkitektoniske
Læs mereTermisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton
Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god
Læs mereNeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE
NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 0,42 MWh fjernvarme
SIDE 1 AF 9 Adresse: Solvænget 6 Postnr./by: 6580 Vamdrup BBR-nr.: 621-254750-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mere