landbruget Inge September 2012
|
|
- Bertha Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BAGGRUNDSNOTAT: Forudsætninger for og beregning af biomassescenarier for landbruget Inge T. Kristensen og Uffe Jørgensen Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet September
2 Indholdsfortegnelse Forudsætninger... 3 Udviklingen i landbrugsareal, afgrødeudbytte og fodereffektivitet frem til Udbytter... 5 Beregninger... 8 Bedriftstyper... 8 Områdetyper... 9 Omlægning til afgrøder med større biomasseproduktion Reduceret halmfjernelse fra arealer med lavt kulstofindhold i jorden Permanent græs på lavbundsarealer Vandløb og Veje Scenarier Raps Halm Biomasseafgrøder Efterafgrøder Veje og vandløb Husdyrgødning Scenarieresultater Effekter for fødevareproduktion Ændringer i arealanvendelsen som følge af scenarierne Referencer: Datakilder
3 Introduktion Data til beregning af konsekvenserne af +10 millioner tons planens scenarier for dansk landbrugs arealanvendelse, udbytter, husdyrgødningsproduktion m.m. er indhentet fra en række databaser: Statistikbanken, DJF geodata, oplysninger fra gødningsregnskab, ansøgning om enkeltbetaling fra Fødevareministeriet; (EBS). GIS kort over veje, vandløb, by og skovområder, markblokkort, kort over forskellige lokaliteters evne til at tilbageholde kvælstof (retention), samt kort over forholdet mellem ler og kulstofindhold i jord (Dexterindeks). Disse data er samlet i en regnearksmodel og danner udgangspunktet for fremskrivning af potentiel biomasseudnyttelse i 2020 i tre scenarier. Dette sammenlignes med biomasseudnyttelsen i 2009, som er det sidste år, hvorfra vi har et fuldt opdateret datasæt. Dette notat beskriver beregningen af, hvorledes planens scenarier vil påvirke arealanvendelsen af de godt 2,7 millioner ha, der var i landbruget i 2009, og som i 2020 forventes at være reduceret til knapt 2,6 millioner ha landbrugsjord, idet der løbende overgår jord til veje, byggeri og skovrejsning (Dalgaard, 2012). Desuden beskrives, hvorledes beregningen af mængden af biomasse til rådighed for bioraffinering i 2020 er gennemført i de forskellige scenarier. Forudsætninger Udviklingen i landbrugsareal, afgrødeudbytte og fodereffektivitet frem til 2020 Som baggrund til Klimakommissionens arbejde blev udvikling i arealanvendelsen i Danmark estimeret for et Frozen Policy Scenario, uden nye politiske tiltag (Figur 1). 4,5 Areal (mio. ha) 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov Ledigt areal til øvrig biomasseproduktion Figur 1. Estimeret udvikling i arealanvendelsen i Danmark ved et Frozen Policy Scenario, uden nye politiske tiltag (Dalgaard, 2012). 3
4 Udviklingen i det gennemsnitlige udbytte på landbrugsarealet er estimeret til en samlet udbyttefremgang på ca. 3,5% i perioden (Tabel 1), hvis der tages højde for den øgede andel med økologisk produktion, der har et generelt lavere udbytteniveau. Det antages, at den samlede afgrødeproduktion (målt i foderenheder) og den samlede husdyrproduktion (målt i mælk og kød), og import/eksport balancer af fødevarer og foder forbliver uændret i perioden. Sammenholdt med udbyttefremgangen betyder det, at det samlede areal anvendt til økologisk og konventionel fødevareproduktion forventes at falde med ca. 8% fra , mens det totale landbrugsareal (inkl. det areal der bliver ledigt til øvrig biomasseproduktion) falder med ca. 5% (Tabel 2). Husdyrgødningsproduktionen forventes at falde 9% som konsekvens af effektivitetsstigningen i udnyttelsen af foder (Dalgaard, 2012). Tabel 1. Estimeret udvikling i udbytteniveau og produktion af husdyrgødning Indeks 2020 Udbytte indeks (målt som FE/ha) 1 1,035 Husdyrgødnings indeks (målt som kg N) 1 0,91 Beregningerne i Tabel 2 viser, at der i fremskrivningen til Klimakommissionen årligt forventes en reduktion i det samlede landbrugsareal på ca ha, men at den nuværende fødevareproduktion forventes at kunne opretholdes ved en nedgang i fødevarearealet på ca ha årligt. Det medfører, at der årligt vil frigøres ca ha fra fødevareproduktion, som kan anvendes til biomasseproduktion. I 2020 vil der være frigjort et areal fra fødevareproduktion svarende til 2,5% af det samlede landbrugsareal. Tabel 2. Estimeret udvikling i arealbehov til opretholdelse af uændret fødevareproduktion og samlet jordbrugsareal Angivet henholdsvis baseret på Frozen Policy Scenario fra baggrundsarbejde til Klimakommissionen (Dalgaard, 2012), dels baseret på data fra enkeltbetalingsordningen (EBS). Frozen Policy Scenario Enkeltbetalingsordning fremskrevet med indeks I alt fra 2009 til 2020 Pr. år EBS 2009 EBS 2020 I alt fra 2009 til 2020 Pr. år 1000 hektar Indeks 1000 hektar Areal til fødevareproduktion , Skovrejsning 39,6 60,5 20, ,1 40,0 20,9 1.9 Energi inkl. rapsolie* 1 0,949 43,5 41,3 Øvrige arealer i EBS 1 0,949 82,5 78,4 Ledigt til øvrig biomasseproduktion 65,9 65, ,0 63,8 63,8 5.8 I alt , *Se nærmere i afsnittet om rapsolie 4
5 Arealerne i 2009 i enkeltbetalingsordningen svarer ikke helt til arealopgørelser, der er anvendt i rapporten til Klimakommissionen. I Tabel 2 er arealer til energiproduktion og øvrige arealer i EBS skilt ud. Øvrige arealer er f.eks. juletræer, planteskoleplanter, udyrket mark og naturarealer. Arealet til fødevareproduktion i 2009 er derfor som udgangspunkt ca ha mindre i scenarierne. Nedgangen i behovet for areal til fødevareproduktion bliver tilsvarende mindre ha. Det samme gælder for størrelsen af det frigjorte areal i Ved den direkte fremskrivning er energiarealer og øvrige arealer, der ikke er fødevarearealer, reduceret med indekset for udvikling i landbrugsareal. I 2009 udgjorde udyrket mark (brak) ha af disse. De udyrkede marker er en potentiel ressource, der kan inddrages til fødevare eller energiproduktion. Det er dog i scenarierne valgt blot at fremskrive arealet af disse. Forud for beregningerne af scenarierne i 2020 er alle afgrødearealer reduceret med faktoren for udviklingen i landbrugsarealet. Udbytter I beregningerne er som udgangspunkt anvendt gennemsnitsudbytter for almindelige landbrugsafgrøder for perioden udtrukket fra Danmarks Statistik (DST HST77). I Tabel 4 er vist gennemsnitsudbyttet for de afgrøder, der indgår i beregningerne i udgangsåret, samt det udbytte, der er anvendt i beregningerne for scenarierne i Halmudbyttet er i Tabel 3 beregnet for de enkelte kornarter med de faktorer, som Danmarks Statistik anvender: For beregning af den mængde halm som bjærges, anvendes en faktor for hver enkelt afgrøde ud fra kerneudbyttet. For vinterhvede, vinterbyg, vårbyg og majs til modenhed regnes fra 2003 med 55 kg halm pr. 100 kg kerne. For rug og triticale regnes med 80 kg, for havre med 60 kg, for vårhvede og markært med 50 kg, mens der for raps regnes med 90 kg pr. 100 kg kerne. Faktorerne forventes at give en retvisende beregning i år som er vejrmæssigt normale. I andre år kan der være betydelige udsving i forhold til de nævnte faktorer. (Statistikbanken) 5
6 Tabel 3. Halmudbytte gennemsnit Afgrøde Faktor halmudbytte DST Kerne gennemsnitsudbytte hkg pr hektar Tørstof procent Halm ton tørstof pr. hektar Havre og blandsæd 0,6 45,3 0,85 2,3 Rug 0,8 50,4 0,85 3,4 Triticale 0,8 50,3 0,85 3,4 Vinterbyg 0,55 56,6 0,85 2,6 Vinterhvede 0,55 71,4 0,85 3,3 Vårbyg 0,55 50,2 0,85 2,3 Vårhvede 0,5 44,4 0,85 1,9 Korn arealvægtet gennemsnit 60,6 0,85 2,91 Vinterraps 0,9 35,5 0,91 2,9 Vårraps 0,9 25,2 0,91 2,1 Raps arealvægtet gennemsnit 35,4 0,91 2,90 Udbyttet af efterafgrøder høstes ikke i dag, og udbyttet er også ofte lavt og formentlig ikke rentabelt at høste. Udbytterne kan være meget variable afhængigt af såtid for efterafgrøden, høsttid af hovedafgrøden, nedbør efter høst og tilbageværende kvælstof i jorden. Almindeligt rajgræs udlagt som efterafgrøde om foråret i vårsæd har i efteråret givet udbytter på mellem 0,3 og 2,5 tons tørstof/ha (Hansen et al., 2000). Hvis der tilføres gødning til efterafgrøder (det er ikke tilladt i lovpligtige efterafgrøder i dag) vil det oftest øge udbyttet af efterafgrøden (Hansen et al., 2000). Der findes dog kun få undersøgelser af, hvad gødskning vil betyde for nitratudvaskning, og af, hvad høst og fjernelse af biomassen betyder i den sammenhæng. Ved tidlig høst af hovedafgrøden, som grønsæd eller helsæd, kan efterafgrøden sikres en længere vækstsæson, og der er registreret udbytter på 4 6 tons tørstof/ha i italiensk rajgræs (Hansen et al., 2007). På baggrund heraf har vi antaget følgende efterafgrødeudbytter i scenarierne: I BAU scenariet forventes lave udbytter af efterafgrøder, som ikke høstes. I biomassescenariet forventes efterafgrødeudbytterne øget ved at fremskynde høsttidspunktet i nogle af kornafgrøderne (høst af helsæd eller tidlig høst af kerner og lagring i gastætte siloer). Desuden antages efterafgrøderne i nogle tilfælde (på bedrifter med begrænset N overskud) at blive gødet, eller der anlægges N fikserende efterafgrøder. Herved antages opnået gennemsnitlige udbytter på 2,5 tons tørstof/ha. I miljøscenariet forventes efterafgrødeudbytterne øget ved at fremskynde høsttidspunktet i nogle af hovedafgrøderne. Men der antages ikke tilladelse til gødskning af efterafgrøderne, da det endnu er usikkert, hvad det vil betyde for miljøet. Herved antages opnået gennemsnitlige udbytter på 1,5 tons tørstof/ha. 6
7 Der er dog et stort behov for yderligere forskning og udvikling af optimerede dyrkningssystemer med efterafgrøder for at opnå maksimalt udbytte, minimal nitratudvaskning og acceptable høstomkostninger. Udbyttet af frøgræs er baseret på Gislum & Boelt (2012), udbyttet af roer på Kristensen & Jørgensen (2012) og udbytterne på permanent græs på lavbundsarealer er baseret på Nielsen (2012). Udbytter på lavbund er dog særdeles variable, og det vil være vigtigt at forstå denne variation bedre og optimere og validere udbytteniveauet før en større satsning på udnyttelse iværksættes. I forsøg med rajsvingel er målt udbytter på ca. 15 tons tørstof/ha ved to slæt og ca. 17 tons/ha ved tre slæt (Larsen et al., 2010). Rajsvingel og andre græsser, som nemt kan sås vil forholdsvis enkelt kunne implementeres til produktion af biomasse til bioraffinering over en kort tidshorisont frem mod Vi har således antaget, at der kan opnås udbytter på i gennemsnit 15 tons tørstof/ha fra flerårige biomasseafgrøder i Elefantgræs er tidligere undersøgt med henblik på høst tør i foråret, hvor bladene er faldet af. Ved høst om efteråret af grøn biomasse er i forsøg høstet op til 20 tons tørstof/ha i elefantgræs (Jørgensen, 1997). Etablering af store arealer med elefantgræs er dog næppe realistisk inden Udbyttet i energiskov er estimeret på baggrund af undersøgelser af erhvervs PhD Lisbeth Sevel, der har fundet et gennemsnitligt udbytte i danske pilemarker på 6,5 tons tørstof/ha årligt i første rotation og 8.2 tons/ha i 2. rotation (Sevel, 2012). 26% af prøvefelterne viste et udbytte over 10 tons tørstof/ha med 25 tons tørstof/ha som den højeste måling (Lisbeth Sevel, 2011). Der er således et betydeligt potentiale for at øge udbyttet i praksis ved forbedret etablering, valg af dyrkningsareal og management af afgrøden (Sevel 2012). Udbyttet af græs og urter fra vejrabatter er estimeret på baggrund af oplysninger fra Vordingborg Kommune, der kører projektet rabatpillen ( Forsøgshøst har givet udbytter på 2,5 3,5 tons tørstof/ha, men på længere sigt antages udbyttet at reduceres til ca. 2 tons/ha, idet næringsstofpuljen vil reduceres ved fjernelsen af biomasse (Kurt Schierup, personlig meddelelse). Udbyttet af vandløbsgrøde er estimeret på basis af oplysninger fra Viborg Kommune om typiske værdier for grødeskæring fra større vandløb. 7
8 Tabel 4. Anvendte udbytter i år 2009 og 2020 (tons tørstof/ha). Type Oliefrø Halm Afgrøde Gennemsnit Raps 3,2 3,3 Raps 2,9 3.0 Sorter med mere halm 3,5 Do med øget halmopsamling 4.0 Korn 2,9 3.0 Sorter med mere halm 3,5 Do med øget halmopsamling 4.0 Frøgræs 7,3 7,3 Efterafgrøder Uden gødskning 1,5 1 Biomasseafgrøder Med gødskning 2,5 2 Roer til biomasse 19,0 2 Flerårige biomasseafgrøder 15,0 1 Permanent græs på lavbundsarealer Energiskov Ej landbrug 1 Miljøscenario 2 Biomassescenario Med gødningsbegrænsning i dag 2,5 3,0 1 Uden gødningsbegrænsning i dag 4,5 3,0 1 Med ekstra gødskning i ,0 2 Energiskov m.v. 8,0 12,0 Vejrabatter 2,0 Grøde pr km vandløb 1,2 Beregninger Bedriftstyper En del af tiltagene er begrænset til bestemte bedriftstyper. Det gælder f.eks. raps på planteavlsbedrifter og halm på fuldtidskvægbedrifter. Arealet tilhørende de enkelte bedriftstyper er beregnet på baggrund af data fra enkeltbetalingsordningen i Opdelingen af bedrifter på typer er foretaget på baggrund af en kombination af oplysninger fra gødningsregnskaber og ansøgninger om enkeltbetaling. Metoden er nærmere beskrevet i Kristensen og Kristensen (2004). 8
9 Områdetyper I scenarierne er visse tiltag begrænset til bestemte områdetyper. I miljøscenariet koncentreres omlægningen af korn til vedvarende biomasseafgrøder i nitratfølsomme områder (retention under 35%). Samtidig friholdes områder med kritisk lavt kulstofindhold i jorden for halmfjernelse (ved Dexterindeks over 10). Oplysning om marker, bedrifter og afgrøder fra ansøgning om enkeltbetalingsstøtte (EBS) danner baggrund for opgørelsen af arealet med udvalgte afgrødetyper og bedriftstyper i disse områdetyper. Beregningen af, hvor stor en del af arealet med hver afgrøde, der ligger i disse områder er foretaget i GIS på baggrund af markblokkort og kort over områdetyperne. (Figur 2) Figur 2. Mark, markblok og lavbundsområde. Oplysning om bedriftstype er overført til marken. Arealet med hver bedriftstype i området er dernæst beregnet på tilsvarende vis. Processen er illustreret i Figur 3. Figur 3. Metode anvendt ved arealopgørelser i GIS. 9
10 For hvert område er arealet således opgjort for en kombination af afgrødetype, bedriftstype og områdetype. Resultatet er vist i Tabel 5. Tabel 5. Kornareal opdelt på områdetype og bedriftstype (EBS 2009). I alt Retention under 35% Dexter over ha Begge Kun Dexter over 10 Korn i alt Heraf fuldtids kvægbedrifter Heraf øvrige bedrifter Omlægning til afgrøder med større biomasseproduktion I scenarierne erstattes dele af dagens korn og rapsproduktion til afgrøder med en større produktivitet, således at den totale biomasseproduktion i jordbruget kan øges. Korn og rapsdyrkning er desuden ganske inputkrævende og giver betydelige emissioner af bl.a. nitrat til miljøet (Jørgensen, 2012). Omlægningen kan derfor bidrage til at opnå miljøgevinster, og i miljøscenariet antages al kornproduktion (eksklusiv korn på fuldtids kvægbedrifter, hvor der er behov for halm til foder og strøelse) omlagt til flerårige biomasseafgrøder i nitratfølsomme områder (retention under 35%). Et tilsvarende kornareal omlægges til roer i biomassescenariet, hvor omlægningen ikke målrettes nitratfølsomme områder. Beregningen af kornarealet i områder med lav nitratretention er foretaget på baggrund af retentionskort (Fig. 4) fra Aarhus Universitet, Institut for Bioscience (Blicher Mathiesen & Windolf, 2012), markblokkort og afgrødedata m.v. fra ansøgning om enkeltbetalingsstøtte. I beregningerne for Bornholm er kun taget hensyn til områder med lav retention, hvor også Dexterindekset er over 10, da størstedelen af øen ellers vil blive omfattet af markante omlægninger. 10
11 Figur 4. Kort over N reduktion for oplande i Danmark (fra Blicher Mathiesen & Windolf, 2012). Reduceret halmfjernelse fra arealer med lavt kulstofindhold i jorden Opretholdelse af jordens kulstofindhold er vigtigt ikke blot i relation til fjernelse af CO 2 fra atmosfæren, men også fordi organisk kulstof i jord er det der udgør mulden i jorden og giver gode dyrkningsegenskaber (Schjønning et al., 2009). Der findes ikke nogen eksakt skala for betydningen af kulstof for jordens dyrkningskvalitet, da det også afhænger af en række andre faktorer i samspil med kulstofindholdet. Det såkaldte Dexter indeks, som er forholdet mellem jordens indhold af ler og kulstof, opfattes som et af de bedste simple udtryk for kulstofs betydning for jordens dyrkningskvalitet. Der findes således god korrelation mellem Dexter indekset og lerdispersivitet (Schjønning et al., 2012), der har betydning for jordens struktur og risikoen for tilslemnning og køreskader. Opgørelserne er foretaget på baggrund af kort over Dexter indeks fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi (Schjønning et al., 2009), markblokkort, data fra enkeltbetalingsordningen samt en klassificering af bedrifter på type (se ovenfor). I scenarierne er områder med et Dexterindeks på over 10 friholdt for halmfjernelse bortset fra halm til foder og strøelse. Da halmanvendelsen på enkeltmarker ikke kendes ses i stedet bort fra kornarealer på fuldtidskvægbedrifter. 11
12 Figur 5. Dexter indekset er beregnet som forholdet mellem topjordens (0 20cm) indhold af ler og organisk kulstof. Ud arbejdet på baggrund af Den Danske Jorddatabase af Mogens H. Greve Aarhus Universitet, se også Schjønning et al. (2009). Figur 6. Områder med Dexterindeks over 10 og/eller N reduktion under 35%. 12
13 Permanent græs på lavbundsarealer Opgørelserne er foretaget på baggrund af kort over lavbundsområder, markblokkort samt oplysninger fra enkeltbetalingsordningen. I 2009 var der i alt hektar med permanent græs, heraf var hektar svarende til 46% procent på lavbundsjord. Af disse havde hektar (38%) begrænsning på gødningstildelingen. I Tabel 6 er vist arealet af de afgrøder, som er medtaget i opgørelsen af permanent græs på lavbundsarealer. Tabel 6. Ekstensivt græs opdelt på områdetype og afgrødetype 2009 Anvendelse kode Afgrøde I alt Lavbund Hektar Foderareal 250 Perm. græs med meget lavt udbytte Perm. græs med lavt udbytte Perm. græs med normalt udbytte Lavbund med gødningsbegrænsning 253 Miljøgræs MVJ ordning 1 (80 N) Miljøgræs MVJ ordning 2 (0 N) Perm. græs under 50% kløver omlagt mindst hvert 5. år Perm. græs over 50% kløver omlagt mindst hvert 5. år Perm. græs uden kløver omlagt mindst hvert 5. år Perm. græs, ø støtte Perm. græs og kløvergræs uden kvote Miljøgræs brugt som udtagning Foderareal i alt Vildtagre Øvrige arealer (ikke årig udtagning indregnet i fødevareareal) 317 Vådområder brugt som udtagning Braklagte randzoner Øvrige arealer i alt Permanent græs i alt Vandløb og Veje I vandplanerne er vandløbene klassificeret efter størrelse. Længden af de større vandløb er beregnet i GIS på baggrund af specialkort fra KMS. I beregningen af arealet af vejrabatter er anvendt vejtemaet fra Kort10 (KMS). Da rabatter i byområder, sommerhusområder og skove har meget lidt eller ingen vegetation, er disse ikke medregnet. Veje indenfor skov og byområder i navnetemaet fra kort 10 og broer over åbent vand fx Storebælt indgår således ikke i beregningen. 13
14 Figur 7. Veje uden for by og skovområder (Kort 10, KMS). Den gennemsnitlige rabatbredde er skønnet til 1,5 meter for motorveje og motortrafikveje og 1 meter for øvrige veje. For motorvejene indeholder vejtemaet en linje for hvert spor, samt fra og tilkørselsramper. Længden i temaet er derfor mere end det dobbelte af længden af motorvej som sådan (Figur 7). Scenarier Til sammenligningen med referencen, biomasseanvendelsen i 2009, er opsat tre scenarier for, hvorledes biomasseproduktionen og udnyttelsen kan ændres frem til I Business As Usual scenariet antages de eksisterende biomasseressourcer udnyttet i et øget omfang, men der antages ikke at ske nogen ændringer i afgrødesammensætning eller teknologiske ændringer i halmopsamling o.l. I det biomasseoptimerede scenario gennemføres en række ændringer af afgrødemæssig og teknisk karakter og yderligere biomasseressourcer, end de der i dag er afprøvet, inddrages. Endelig er der i det miljøoptimerede scenario indlagt en række restriktioner på typen af biomasseproduktion, og på hvilke arealer produktionen kan foregå på, for at undgå øget miljøpåvirkning fra landbruget eller for nogle miljøparametres vedkommende for at opnå en reduceret miljøpåvirkning. Herunder er angivet elementerne i de enkelte scenarier på landbrugsarealet. Business As Usual (BAU) Ingen ændringer i arts og sortsvalg eller høstteknologi, men restbiomasse (halm, gylle og enggræs) udnyttes. Det antages, at den eksisterende produktion af rapsolie udnyttes 100% til biodieselproduktion for at opfylde iblandingskravet for biobrændstof. Historisk stigning i udbytte, fodereffektivitet, arealudtag og økologisk jordbrug indregnes (svarende til Klimakommissionens forudsætninger). Fremtidig ændring i EUs landbrugspolitik indregnes ikke. Eksport og import af korn, soja o.a. indregnes ikke i biomassegrundlaget. 14
15 Eksisterende tilplantning med flerårige energiafgrøder fremskrives ha årlig skovrejsning. Biomasseoptimeret Omlægning til kornsorter med 15% mere halm (Kristensen og Jørgensen, 2012). Øget halmopsamling (15%) ved ændret høstteknologi (Kristensen, 2012). Raps på planteavlsbedrifter (ca ha) lægges om til roer. Lavbundsarealer uden gødningsaftaler gødskes til maksimering af græsudbytte. Kornareal på ca ha (svarende til arealet omlagt i Miljøscenariet) omlægges til roer. Vejrabatter og grødeskæring fra vandløb udnyttes Efterafgrøder gødskes og såtid fremrykkes for at sikre et høstbart udbytte. Efterafgrødeareal fremskrevet som følge af Grøn Vækst og krav i forbindelse med husdyrgodkendelser ha årlig skovrejsning. Miljøoptimeret Som biomasseoptimeret, men: Ingen halmfjernelse i områder med kritisk lavt kulstofindhold i jorden. 10% af den udnyttede husdyrgødning udnyttes med konventionel biogasteknologi, således at der returneres en tungtomsættelig kulstofmængde til jorden. Efterafgrødearealet øges yderligere med ha. Såtid fremrykkes, men der tillades ikke gødskning. Flerårige biomasseafgrøder i stedet for roer på ca ha tidligere rapsareal Ingen korn i områder med nitratretention under 35% i stedet flerårige biomasseafgrøder (ca ha). Lavbundsarealer gødskes ikke (dog evt. med K) ha årlig skovrejsning. Herunder gennemgås beregninger af enkeltposter i scenarierne. Raps Tørstofindholdet i raps antages at fordele sig på 40% olie og 60% rapskage (Jørgensen et al., 2008). Det vurderes, at i 2009 anvendtes 40% af olieproduktionen til fødevarer, mens 60% gik til energi (Jørgensen et al., 2008; Larsen, 2010). Andelen til rapskage og olie til fødevarer er omregnet til areal og medregnet i fødevarearealet. I Tabel 7 og Figur 8 er vist ændringer i rapsarealet i de tre scenarier, idet ca ha omlægges til mere højtydende biomasseafgrøder i biomasse og miljøscenarierne. I BAU og biomassescenariet 15
16 antages al rapsolie udnyttet til bioenergi, mens den nuværende produktion af rapsolie til fødevarer antages bibeholdt i miljøscenariet. Tabel 7. Areal med raps Anvendelse i 2009 og scenarier Scenarie 2020 BAU Biomasse Miljø Hektar Olie til fødevarer * Rapskager * Olie til energi * Erstattet med roer til biomasse Erstattet med flerårige afgrøder til biomasse Total Rapsareal i alt * Omregnet til areal i forhold til olieandelen og rapskageandelen af tørstofindholdet Figur 8. Anvendelse af rapsarealet I 2009 og i scenarierne. Halm I 2009 blev halmen bjerget fra 64% af korn og rapsarealerne. Halmen fra 29% af arealerne blev anvendt til energi og halmen fra 36% af arealerne blev anvendt til foder og strøelse (DST HALM1; Tabel 8). I scenarierne er det antaget, at 87% af halmen bjerges i Mængden til foder og strøelse er fastholdt og resten anvendt til bioraffinering. I de scenarier, hvor korn og rapsarealet reduceres, er det således udelukkende arealet til biomasseproduktion, der påvirkes. Tilsvarende gælder, hvor halmopsamlingen reduceres af hensyn til kulstofpuljen. 16
17 Tabel 8. Halmudnyttelse i år Procent af arealet 2009 procent af arealet Afgrøde Foder og strøelse Energi Ikke bjerget Havre og blandsæd 20,3 11,8 67,7 Rug 29,3 35,7 35,0 Triticale 32,8 34,6 32,6 Vinterbyg 56,1 24,0 20,0 Vinterhvede 25,5 39,7 34,8 Vårbyg 59,7 18,0 22,2 Vårhvede 37,4 16,2 47,5 Korn i alt 39,0 30,0 31,1 Vinterraps 5,7 20,0 74,4 Vårraps 0,0 12,5 75,0 Raps i alt 5,6 19,9 74,4 I alt 35,5 28,9 35,6 I biomasse og miljøscenariet antages ændret sortsvalg i korn og raps, således at halmudbyttet kan øges uden at reducere kerneudbyttet (Kristensen & Jørgensen, 2012). Der er antaget en stigning på 15% i halmudbyttet herved. Ved at ændre udformningen af mejetærskerne eller ved anvendelse af totalhøst eller ribbehøst af korn forventes høsten af halm at kunne øges pga. et mindre spild på marken (Kristensen, 2012). Det antages, at halmopsamlingen kan øges med 15%. I Tabel 9 er vist, hvordan halmberegningen er gennemført stepvist for at beregne resultater for de forskellige scenarier. 17
18 Tabel 9. Beregning af halmressource til bioraffinering. Areal 1000 ha. Produktion 1000 hkg Afgrøde Korn Raps I alt Halm i alt ,5 162, Ikke bjerget ,7 121,2 585 Energi ,7 32,5 477 Foder og strøelse ,1 9,2 587 Hkg tørstof pr hektar gennemsnit* 29,0 29,00 Energi Foder og strøelse Halm i alt Max bjerget, procent 87,0 87,0 Max bjerget udgangspunkt Max bjerget reduceret dyrkningsareal Generel udbyttestigning, procent 3,5 3,5 Max bjerget generel ved udbyttestigning Rest til biomasse scenarie BAU Øget halmopsamling på hver mark, procent Ekstra ved øget halmopsamling Kornsorter med mere halm, procent Ekstra ved kornsorter med mere halm Ekstra ved begge Total max Fradrag for biomasseafgrøder på korn og rapsarealer I alt med fradrag for biomasseafgrøder på korn og rapsarealer = Biomasse scenarie Ingen halmfjernelse fra korn til bioraffinering i områder med Dexterindeks over 10 yderligere. I alt med yderligere fradrag for reduceret halmopsamling i områder med Dexter over 10 = Miljø scenarie * Ved afgrødesammensætning, som gennemsnit for Der er således ikke taget hensyn til evt. højere eller lavere udbytte i områder med lav retention eller Dexterindeks på over 10. Biomasseafgrøder Arealet med træagtige energiafgrøder (primært pil og poppel) er fremskrevet med den tilvækst i arealet på gennemsnitligt 665 ha årligt, der har været fra (Tabel 10). Det er muligt at denne tilplantningstakt vil øges, hvis noget af træflis og træpilleanvendelsen i større kraftværker skal dækkes af nationalt produceret træ. Omvendt forventes træ ikke at være optimal råvare til bioraffinering, og vi har derfor antaget, at biomasseproduktionen på de omlagte korn og rapsarealer i biomasse og miljøscenarier primært sker i form af roer og græsagtige afgrøder, som forventes at være letomsættelige ved bioraffinering. Den præcise sammensætning af biomasseafgrøder vil i sidste ende afhænge af mange tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold. 18
19 Tabel 10. Biomasseafgrøder, areal i de forskellige scenarier. Areal i hektar 2009 BAU Biomasse Miljø Hektar Særlige kulturer til energi Energiskov (pil + poppel) Høst af permanent græs på lavbundsarealer Nye biomasseafgrøder på rapsarealer Nye biomasseafgrøder på kornarealer Biomasseafgrøder i alt Efterafgrøder Arealet med efterafgrøder antages i 2020 at udgøre ha som følge af tiltag i Grøn Vækst og krav ved husdyrgodkendelser (Andersen et al., 2011). I Miljøscenariet er dette øget med ha potentielt efterafgrødeareal placeret nedstrøms på arealer med reduktionsbehov (Andersen et al., 2011) til i alt ha. I 2009 udgjorde efterafgrødearealet (inkl. efterafgrøder som følge af den daværende frivillige 1 årige randzoneordning) ca ha (den frivillige ordning gav mulighed for at øge kvælstofkvoten med 2 10% samtidig med at der blev stillet krav om ekstra efterafgrøder på 4 20%.). Kravet til pligtige efterafgrøder var på ha efter fratrækning af reduktion på grund af grønne marker (Gødningsregnskab 2009). Det antages i biomasse og miljøscenarierne, at efterafgrøderne fra 75% af arealet udnyttes til biomasseproduktion i 2020 (Tabel 11). Tabel 11. Areal med efterafgrøder i 2009 og i scenarier. Afgrødetype Udgangspunkt 2009 Scenarie 2020 Andel af areal, der udnyttes til biomasse i 2020, procent Scenarie 2020 udnyttet Efterafgrøder biomassescenarie Efterafgrøder miljøscenarie Veje og vandløb Det er skønnet at 70 90% af vejrabatterne til veje over 3 meter udenfor byer og skove består af græs og urter, der kan udnyttes til bioraffinering. For de øvrige veje er antaget, at kun 5% af rabatterne kan udnyttes, da der ofte vil være tale om for smalle eller svært slåbare rabatter (Tabel 12). 19
20 Tabel 12. Beregning af tørstof fra vejrabatter. Vejrabatter Rabat bredde i meter Andel med slået græs til asfalt, procent Motorveje enkelt spor 1, Km Ha Hkg tørstof pr ha ton tørstof i alt Motortrafik enkelt spor 1, Veje over 6 meter Veje 3 6 meter Andre veje Vejrabatter i alt På baggrund af informationer fra Viborg Kommune (Morten Fischer Jørgensen, personlig meddelelse) er det skønnet, at der i gennemsnit kan indsamles hkg pr. km vandløb med et tørstofindhold på 15% (Tabel 13). Tabel 13. Beregning af tørstof fra vandløb. Vandløb grøde Km Hkg pr km Hkg i alt Meget store vandløb Tørstof procent 1000 ton tørstof i alt Mellemstore vandløb Større vandløb i alt Husdyrgødning I 2009 udgjorde husdyrgødningsproduktionen ton N ( baseret på gødningsregnskab). Heraf blev knap 7% udnyttet til energi (Tafdrup, 2010). Produktionen af husdyrgødning antages, som tidligere beskrevet, i 2020 at udgøre 91% af produktionen i I scenarieberegningerne er antaget en fordeling på gødningstyper, svarende til fordelingen i Det antages i scenarierne, at 90% af gyllen og 50% af den øvrige gødning udnyttes til energi eller anden bioraffinering. I modsætning til i dag antages en total udnyttelse af det organiske stof i gyllen. I Tabel 14 er vist produktionen af N opdelt på gødningstyper og en omregning til tørstofindhold baseret på normtal for husdyrgødning (Poulsen et al., 2001). I miljøscenariet fastholdes dagens biogasteknologi for 10% af den udnyttede husdyrgødning, således at kun halvdelen af gødningens tørstofindhold omsættes til biogas, mens resten returneres til jorden. Dette antages målrettet egne af landet med kritisk lavt kulstofindhold i jorden. 20
21 Tabel 14. Husdyrgødning i 2009 og Produceret og udnyttet til biogas eller bioraffinering. Gødningstype 2009 Scenarier 91% af produktionen i 2009 Produceret Produceret Udnyttet Produceret Udnyttet Andel udnyttet i Ton N Ton N 1000 ton tørstof scenarier Svinegylle Kvæggylle Blandet gylle Mink og fjerkrægylle Dybstrøelse Fast gødning Anden husdyrgødning Forarbejdet husdyrgødning eksklusiv afgasset biomasse I alt i scenarier % Udnyttelse i % 90% 50% Scenarieresultater De samlede scenarieberegninger viser, at der i BAU scenariet vil kunne leveres 4,2 mio. tons tørstof yderligere biomasse til bioraffinering fra dansk landbrug i forhold til leverancen på 2,0 mio. tons tørstof i dag til bioenergi (Tabel 15). Ved en række yderligere optimeringerne og ændret afgrødevalg kan der leveres yderligere 5,3 mio. tons tørstof til bioraffinering, i alt 11,5 mio. tons tørstof fra landbruget. I miljøscenariet gennemføres tiltag, som markant reducerer nitratudvaskningen (Jørgensen, 2012), øger jordens kulstofindhold (reduceret halmfjernelse, flere efterafgrøder og flerårige biomasseafgrøder) og bidrager til øget biodiversitet (ingen kvælstofgødskning på vedvarende græsarealer på lavbund og øget skovrejsning). I miljøscenariet kan derfor kun leveres yderligere 7,9 mio. tons tørstof fra landbruget til bioraffinering i forhold til leverancen i
22 Tabel 15. Tørstof til bioraffinering fra landbruget. Biomassekilde Halm fra korn og raps Frøgræshalm Energiskov (pil og poppel) Rapsolie til energi eller materialer Raps erstattet med biomasseafgrøder Korn erstattet med biomasseafgrøde Høst af permanent græs på lavbundsarealer Efterafgrøderr Husdyrgødning Millioner tons tørstof i alt Forøgelse i forhold til 2009 Forøgelse i forhold til BAU Total til bioraffinering millioner tons tørstof 2009 BAU 1,47 2,50 0,15 0,47 0,04 0,14 Biomasse Miljø 3,05 0,47 0,14 0,13 0,21 0,11 0,00 0,00 1,41 0,00 0,00 2,83 0,00 0,28 0,39 0,00 0,00 0,49 0,18 2,57 2,57 1,97 6,15 4,19 11,461 9,49 5,30 2,85 0,47 0,14 0,02 1,11 2,24 0,21 0,39 2,44 9,86 7,89 3,71 Figur 9. Tørstof til bioraffinering fra landbruget Effekter for fødevareproduktion Ændringerr i arealanvendelsen som følge aff scenarierne I BAU antages en øget udnyttelse aff rapsolie til energi, og i biomasse ogg miljøscenarierne omlægges area i ler, der i dag primært producerer foder, til biomasseproduktion. Sammen med de forventede ændringer totalt landbrugsareal og produktivitet i planteavl og husdyrbrug medfører det ændringer i den samlede foder og fødevareproduktion. 222
23 Vi har beregnet konsekvenserne i form af ændring i nødvendigt areal til at producere samme mængde foder og fødevarer som i 2009 (Tabel 16), idet også ændringerne i anvendelse af rapsolie til fødevarer er indregnet relativt i forhold til den samtidige produktion af rapskage til foder (se Tabel 7). I BAU scenariet beregnes en marginal reduktion i fødevarearealet, men i biomasse og miljøscenarierne udgør reduktionen i det nødvendige areal for at opretholde foder og fødevareproduktionen fra 2009 ca. 9% af det samlede landbrugsareal i At der på trods af en opretholdt produktion af rapsolie til fødevarer i miljøscenariet alligevel sker den største reduktion i fødevarearealet her skyldes, at der antages en øget skovrejsning på i alt ca ha mere end i BAU og biomassescenarierne. Et af de forventede produkter fra bioraffinering er foder. Ved bioraffinering af halm med den proces, som benyttes på Inbicons pilotanlæg, produceres ethanol, lignin og C5 melasse. Sidstnævnte kan enten anvendes til biogasproduktion eller foder, men der mangler endnu grundige undersøgelser af potentialet for foderanvendelse. Ved anvendelse af grøn biomasse til bioraffinering forventes et af produkterne at blive et proteinfoder, da fx græs er langt mere proteinholdigt end halm. De arealer med korn, raps og vedvarende græs på lavbund, som er udtaget af foderproduktionen i biomasse og miljøscenarierne har produceret mellem 4 og 5 tons tørstof/ha, og i alt kan forventes en nedgang i foderproduktionen på knap 1 mio. ton tørstof i de to scenarier. Hvis 10 15% af den mængde halm og grøn biomasse, der er beregnet i scenarierne, omsættes til foder, vil der blive produceret en fodermængde svarende til nedgangen i foderproduktion ved ændret anvendelse af korn, raps og vedvarende græsarealer. Tabel 16. Areal anvendt til fødevarer, biomasseproduktion og øvrige landbrugsarealer i 2009 og scenarier for BAU Biomasse Miljø 1000 hektar Biomasse fra landbrug 43,5 143,6 337,4 311,7 Ny skovrejsning på landbrugsjord 20,9 20,9 49,5 Øvrige landbrugsarealer 82,5 78,4 78,4 78,4 I alt ikke fødevarer 126,0 242,9 436,7 439,7 Landbrugsareal fremskrevet med indeks 2 712, , , ,1 Tilbage til fødevareproduktion 2 586, , , ,4 Arealbehov til oprettelse af fødevareproduktion på 2009 niveau 2 579, , , ,9 Påvirkning af fødevareareal 38,8 232,5 235,5 23
24 Referencer: Andersen HE, Grant R, Blicher Mathiesen G, Jensen PN, Vinther FP, Sørensen P, Hansen EM, Thomsen IK, Jørgensen U & Jacobsen B, Virkemidler til N reduktion potentialer og effekter. Notat fra Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Blicher Mathiesen G & Windolf J, Sårbarhed for N udledning til vandmiljøet Notat til Videncenter for Landbrug: Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi. Dalgaard, T Notat vedr. udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug, og arealudtag ved fremskrivning af dansk landbrug til Baggrundsnotat for +10 mio. tons planen, Institut for Agroøkologi, AU. Gislum R & Boelt B, Notat om mængden og anvendelsen af frøgræshalm. Baggrundsnotat for +10 mio. tons planen, Institut for Agroøkologi, AU. Hansen EM, Eriksen J & Vinther FP, Catch crop strategy and nitrate leaching following grazed grassclover. Soil Use and Management 23, Hansen EM, Kyllingsbæk A, Thomsen IK, Djurhuus J, Thorup Kristensen K & Jørgensen V, Efterafgrøder dyrkning, kvælstofoptagelse, kvælstofudvaskning og eftervirkning. DJF Rapport 37 Markbrug, 50 pp. Jørgensen U, Genotypic variation in dry matter accumulation and content of N, K and Cl in Miscanthus in Denmark. Biomass and Bioenergy 12, Jørgensen, U, Beregning af effekter på nitratudvasking. Baggrundsnotat for +10 mio. tons planen, Institut for Agroøkologi, AU. Jørgensen U, Sørensen P, Adamsen AP, Kristensen IT Energi fra biomasse ressourcer og teknologier vurderet i et regionalt perspektiv. DJF Rapport markbrug nr Kristensen EF, Tekniske muligheder for at bjerge en større del af den producerede halmmængde. Baggrundsnotat for +10 mio. tons planen, Institut for Ingeniørvidenskab, AU. Kristensen IS & Jørgensen JR, Udbytter af korn, halm og roer samt efterladte planterester efter korn i dansk landbrug. Baggrundsnotat for +10 mio. tons planen, Institut for Agroøkologi, AU. 24
25 Kristensen IS, Kristensen IT, Halberg N, Kristensen T, Estimering af N balancer og tab fra landbrugsbedrifter i et sammenhængende område ved anvendelse af registerdata og typebedrifter : Illustration af metoden anvendt i Mariager Fjord opland. Vandmiljøplan III, Rapport fra teknisk undergruppe, 33 s. Kristensen, IT & Kristensen, IS, 2004.Farm types as an alternative to detailed models in evaluation of agricultural practise in a certain area. I: Management Information Systems 2004: Incorporating GIS and Remote Sensing, WIT Press, Larsen SU, Arealer med energiafgrøder i Danmark. Artikel nr. 243, Landbrugsinfo 13/ Larsen SU, Stefanek K & Møller HB, Udbytter, gaspotentialer og omkostninger ved dyrkning af forskellige afgrøder til biogas. Plantekongres 2010 Sammendrag af indlæg, Nielsen L, Udbytteniveauer ved forskellig drift af lavbundsjord. Baggrundsnotat for +10 mio. tons planen, Institut for Agroøkologi, AU. Poulsen HD, Børsting CF, Rom HB & Sommer SG, Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal DJF rapport 36, Husdyrbrug. Schjønning P, Heckrath G, Christensen BT, Threats to soil quality in Denmark: A review of existing knowledge in the context of the EU soil thematic strategy. DJF report Plant Science 143, Aarhus Universitet, 121 s. Schjønning P, de Jonge LW, Munkholm LJ, Moldrup P, Christensen BT & Olesen JE, Clay Dispersibility and Soil Friability Testing the Soil Clay to Carbon Saturation Concept. Vadose Zone Journal, doi: /vzj Sevel, L, Biomasseproduktion i danske pilemarker. Præsentatation ved Plantekongres Sevel L, Short rotation coppice willow. Biomass production and environmental impact. PhD thesis Faculty of Sciences, University of Copenhagen and HedeDanmark. Statistikbanken. Høsten af korn m.v. Varedeklaration 24. april Tafdrup S, Gyllebaseret biogasproduktion i Danmark. Personlig kommunikation. 25
26 Datakilder Danmarks Statistik: HST77: Høstresultat efter område, afgrøde og enhed ( ) HALM1: Halmudbytte og halmanvendelse efter område, afgrøde, enhed og anvendelse ( ) Kort og Matrikelstyrelsen: Vandløbstema med vandløbsklassifikation fra vandplan 2011 Kort 10. o o o Vejtema (Motorvej, Motortrafikvej, Vej over 6 meter, vej 3 til 6 meter samt anden vej) Navnetema. (Skov, by og sommerhusområder). Kommunegrænser Ministeriet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri: Data fra ansøgning omstøtte i henhold til enkeltbetalingsordningen (EBS) Data fra indberetning af gødningsregnskab (GR) Markblokkort 2009 Aarhus Universitet, Institut for Agroecology Kort over lavbundsområder Kort over Dexterindeks Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Kort over N reduktion på oplande 26
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereKan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs mere4,5. Øvrige arealer (byer, veje, skove mv.) Areal til konventionel fødevareproduktion Areal til økologisk fødevareproduktion Areal til ny skov 3,5
BAGGRUNDSNOTAT: Udviklingen i udbytter, fodereffektivitet, gødningsforbrug og arealudtag ved fremskrivning af danskk landbrug til Tommy Dalgaard Institutt for Agroøkologi, Aarhus Universitet 212 1 Som
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mereDansk biomasse til bioenergi og bioraffinering. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Dansk biomasse til bioenergi og bioraffinering Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereTilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereWorkshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen
Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereScenarier for mere produktion og forædling af biomasse i Ringkøbing-Skjern kommune
Scenarier for mere produktion og forædling af biomasse i Ringkøbing-Skjern kommune Potentiale for biogasproduktion i RKSK, Vestjysk 11 december 2018 Udviklingskonsulent, Agronom Søren Sylvest Nilausen,
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereBiogas som økologisk columbusæg
Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mere+ 10 MIO. TONS PLANEN
+ 10 MIO. TONS PLANEN muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier AARHUS AU UNIVERSITET kø b e n h av n s u n i versitet Om 10 millioner tons planen... 3 Sammendrag
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mere»Grundvandsbeskyttelse
»Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereForventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder
Forventninger til prisudviklingen på planteprodukter og indtjeningen i planteavlen Faglige udfordringer og muligheder Direktør Carl Åge Pedersen Videncentret for Landbrug Er der guldkorn i sigte? Høje
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereBiomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU
Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mere+ 10 MIO. TONS PLANEN. muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier
+ 10 MIO. TONS PLANEN muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier 2 3 Indhold Om 10 millioner tons planen Indhold 2 Om 10 millioner tons planen 3 Sammendrag og løsningsforslag
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune
6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereProteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?
Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om
Læs mereAfgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereHvor god økonomi er der i differentieret regulering?
Hvor god økonomi er der i differentieret regulering? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug NiCA seminar 9. oktober 2014 STØTTET AF promilleafgiftsfonden for landbrug Økonomiske effekter af differentieret
Læs mereHvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereIntern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et
Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereEkstensivering af lavbundsarealer
Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune
2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mere