Resultatrevision 2009

Transkript

1 1

2 Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Bornholm, Frederikshavn/Læsø, Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse, Sv.borg/Langel./Ærø, Vordingborg Resultatrevision Med strukturreformen på beskæftigelsesområdet styrkes fokus på resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen er et styringsredskab, der overblik over beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Den aktive beskæftigelsesindsats er en nødvendig forudsætning for at opfylde de beskæftigelsespolitiske mål, og dermed nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse. Resultatrevisionen viser derfor om jobcenteret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater. Indsatsen og resultaterne sammenholdes med sammenlignelige jobcentre og dermed anvises områder, hvor jobcenteret med fordel kan sætte ind for at opnå en mere effektiv indsats. Man kan således se, hvor der er behov for at forbedre indsatsen og hvad det betyder økonomisk, hvis jobcentret på forskellige områder lægger sig på linje med andre jobcentre. Resultatrevisionen er et redskab, der giver et godt udgangspunkt for at sætte politisk fokus på årets indsats og resultater. Resultatrevisionen kan styrke planlægningen og budgetteringen af jobcentrets beskæftigelsesindsats. Den kan således anvendes, når der skal lægges budgetter og planer for det næste års beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen viser, hvor udgifterne er steget og faldet, hvilket giver et fingerpeg om områder, hvor der kan opnås en økonomisk gevinst ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats. Resultatrevisionen giver arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen mulighed for at følge med i og følge op på beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Endelig giver resultatrevisionen alle parter et fælles udgangspunkt for en dialog: Arbejdsmarkedets parter, lokale politikere og forvaltningen kan bruge rapporten som fælles referenceramme i forhold til beskæftigelsesindsatsen. For at understøtte udarbejdelsen af resultatrevisionen sikre Arbejdsmarkedsstyrelsen, at jobcentrene fremover vil kunne trække tal til udarbejdelse af resultatrevisionen i hele 1. kvartal af året. Tabeller i resultatrevisionen er således defineret på forhånd og er dermed de samme for alle landets jobcentre. Resultatrevisionen bliver dannet automatisk via portalen hvor Arbejdsmarkedsstyrelsen har samlet en række oplysninger om, hvordan det går i landets jobcentre. 2

3 Resultatrevision for Jobcenter Haderslev 1. Rettidighed Kommentarer til rettidighed Scorecard, ministermål Kommentarer til scorecard - ministermål Besparelsespotentiale Kommentarer til besparelsespotentiale Resultatoversigt Kommentarer til resultatoversigt...16 Høringssvar Beskæftigelsesregion Syddanmark...17 Høringssvar LBR

4 1. Rettidighed Formål En aktiv indsats indgår som et væsentligt element i beskæftigelsesindsatsen for så hurtigt og effektivt som muligt at få borgeren tilbage i beskæftigelse. Forsøg som Hurtigt i gang har vist, at en tidlig og hyppig kontakt afkorter ledighedsperioden. Scorecard rettidighed har til formål at give et overblik over, hvor ofte indsatsen i et jobcenter gives til tiden og hvilke dele af indsatsen, der i en tilfredsstillende grad er udført til tiden. Scorecardet indeholder alle jobcentre (eller kommuner) på én gang og dækker en periode på et kvartal. Jobcentrene sammenlignes ikke direkte med hinanden, men rangordnes efter deres evne til at leve op til minimumskravene til indsatsen. Scorecardet sorteres, således de jobcentre, der har opnået eller er nærmest en rettidig indsats ligger øverst. Indhold og udregning af placering Scorecard - rettidighed indeholder kvartalsvis opgørelse af, hvor stor en andel af beskæftigelsesindsatsen der gives til tiden i alle landets jobcentre. Målingerne viser jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for henholdsvis a- dagpenge og kontant- og starthjælp. Første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for kontant- og starthjælp er opdelt på arbejdsmarkedsparate og ikkearbejdsmarkedsparate, fordi målsætningerne er forskellige for disse grupper. Målsætningerne for hver af målingerne fremgår af scorecardet. Målsætningen er, at minimum 90 % af alle a-dagpengemodtagere skal have deres jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud til tiden. For kontant- og starthjælpsmodtagere er målsætningen, at minimum 90 % af jobsamtalerne, 80 % af første- og gentagne aktiveringstilbud til arbejdsmarkedsparate og 75 % af første- og gentagne aktiveringstilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate gives til tiden. Kolonnen Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning viser, hvor mange samtaler og aktiveringstilbud de enkelte jobcentre mangler for at opnå alle rettidighedsmålsætningerne. Denne beregning giver jobcentrene mulighed for at vurdere, om lav rettidighed skal tilskrives indsatsen i jobcentret, eller om en lav rettidighed kan skyldes, at rettidigheden omhandler så få personer, at andelene kan give et misvisende billede af indsatsen. Scorecardet opdateres hvert kvartal for at sikre nok observationer til mere retvisende andele og for at tage højde for månedlige udsving i antallet af personer. For overskuelighedens skyld viser målingen summen af de manglende samtaler og aktiveringstilbud for alle opdelingerne. 4

5 Rettidighed A-dagpenge Jobsamtaler Kontant- og starthjælp Første Gentagne aktiveringstilbud aktiveringstilbud Arbejds- Arbejdsmarkeds- markedsparate parate 4. kvt 2009 Job- Første Gentagne Ikkearbejds- samtaler aktiverings- aktiveringstilbud tilbud markeds- parate Målsætning Ikkearbejdsmarkedsparate Manglende Placering antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning Jobcenter Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Andel Middelfart Haderslev Nyborg Kerteminde Nordfyns Sønderborg Varde Assens Esbjerg/Fanø Sv.borg/Langel./Ærø Vejen Aabenraa Faaborg-Midtfyn Odense Tønder Vejle Fredericia Billund Kolding Syddanmark Hele landet Kilde: Jobindsats.dk Anm.: En grøn farve i tabellen angiver, at den givne rettidighedsmålsætning er nået. Placeringen er givet på baggrund af antallet af opnåede rettidighedsmålsætninger. Rettidighedsopgørelserne er ikke korrigeret for personer, der er fritaget for aktivering som følge af barsel mv. 5

6 1.1. Kommentarer til rettidighed Jobcenter Haderslev har som intension at holde en tæt og hyppig kontakt til borgerne for derved at sikre en så hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet som muligt. Erfaringerne fra Hurtigt i gang viser, at den tidlige, intensive kontakt forkorter ledigheden med 2 3 uger, og disse erfaringer vil Jobcenter Haderslev bringe i spil ved en tidlig og aktiv indsats. Overordnet set er Jobcentret placeret på en delt fjerdeplads, hvilket viser, at det stort set er lykkedes at tilrettelægge indsatsen, så rettidigheden sikres specielt for jobsamtaler for henholdsvis a-dagpenge på 95 % og kontant- og starthjælp på 93 %, der opfylder målet på 90 %. For første aktiveringstilbud er rettidigheden 90 % for a-dagpenge, der opfylder målet på 90 %. For de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er rettidigheden for første aktiveringstilbud på 86 %. Det opfylder klart målet, som er 80 %. For de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er målet for første aktiveringstilbud 75 %. Jobcentret har en rettidighed på 57. Målet for gentagne aktiveringstilbud er for arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere 80 %. Jobcentret har en rettidighed på 79 %. For de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er målet 75 %. Rettidigheden er på 62 %. Ved gennemgang af resultaterne for rettidigheden kan vi konstatere, at i mere end halvdelen af tilfældene opfylder Jobcentret målene for rettidighed. For den anden halvdel, hvor målet ikke blev nået, drejer det sig om i alt 38 personer, som ikke fik tilbud til tiden. Med det fokus Jobcenter Haderslev har med erfaringerne fra Hurtigt i gang, følges udviklingen nøje, og der arbejdes kontinuerligt på at opfylde målene for rettidighed. 6

7 2. Scorecard, ministermål Formål Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et begrænset antal beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, hvor der i det kommende år er behov for et særligt fokus. Der er udmeldt tre landsdækkende indsatsområder og mål. Scorecard - ministermål viser det seneste års udvikling inden for de tre ministermål for det valgte jobcenter. Desuden vises de tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling indenfor de tre ministermål, ligger øverst. Formålet med scorecardet er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder og sammenholde udviklingen med den tilsvarende udvikling i de sammenlignelige jobcentre. Scorecardet giver således jobcentrene en idé om hvilke dele af indsatsen, der kan forbedres. Indhold og udregning af placering Scorecardet giver en månedlig status og viser det seneste års udvikling for hvert af beskæftigelsesministerens tre mål for 2009 for det valgte jobcenter og jobcentrene i klyngen. Målene er: 1) Arbejdskraftreserven Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Af tabellen fremgår antal personer i arbejdskraftreserven i jobcentret den senest tilgængelige måned samt den procentvise udvikling i antal personer i forhold til samme måned året før. 2) Sygedagpengeforløb over 26 uger Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Af tabellen fremgår antal sygedagpengeforløb over 26 uger i jobcentret den senest tilgængelige måned og den procentvise udvikling i antal forløb i forhold til samme måned året før. 3) Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Af tabellen fremgår antal fuldtidspersoner under 30 år på a-dagpenge, kontant-hjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i jobcentret den senest tilgængelige måned samt den procentvise udvikling i antal fuldtidspersoner i forhold til samme måned året før. Placeringen af jobcentrene i klyngen viser, hvilken fremgang jobcentrene har haft i forhold til hinanden på indsatsområderne for de beskæftigelsespolitiske mål i det seneste år. Placeringen fremgår af kolonnen længst til højre i tabellen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den placering, der vises i tabellen, kan siges at være en gennemsnitlig placering, da den udregnes ved at sammenlægge placeringer for hvert ministermål. 7

8 Da udviklingen vises for det seneste år, tages der ikke højde for resultaterne af tidligere års indsats på områderne. Hvis jobcentret har et godt udgangspunkt f.eks. i form af en relativt lille arbejdskraftreserve, kan jobcentret have svært ved at nedbringe arbejdskraftreserven yderligere for at opnå en god udvikling. Scorecard - Haderslev Ministerens mål Arbejdskraftreserven Sygedagpengeforløb over 26 uger Unge på offentlig forsørgelse Dec 2009 Nov 2009 Dec 2009 Jobcenter Antal personer Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal forløb Udvikling ift. samme måned året før, pct. Antal fuldtidspersoner Udvikling ift. samme måned året før, pct. Placering Norddjurs , , ,7 1 Lolland , , ,6 2 Bornholm , , ,2 3 Vordingborg , , ,6 3 Guldborgsund , , ,5 4 Frederikshavn/Læsø , , ,2 5 Slagelse , , ,7 6 Sv.borg/Langel./Ærø , , ,8 7 Nyborg , , ,8 8 Randers , , ,6 9 Kalundborg , , ,1 10 Haderslev , , ,1 11 Hele klyngen , , ,5. Kilde: jobindsats.dk Anm.: Jobcenteret s/komm unens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministerm ål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/komm uner i klyngen. 8

9 2.1. Kommentarer til scorecard - ministermål Arbejdskraftreserven ministermål 1 I forhold til året før er der en stigning på 143,5 procent. Det placerer Jobcentret i bunden af klyngen. Jobcenter Haderslev havde i 2008 en relativ lille andel af ledige i arbejdskraftreserven, hvilket giver en forholdsvis højere stigning i procent. Udfordringen for Jobcenter Haderslev vil være at begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven mest muligt i en periode med et arbejdsmarked, hvor beskæftigelsesmulighederne er faldende. Sygedagpengeforløb over 26 uger ministermål 2 Ved indgangen til 2008 havde Jobcenter Haderslev et historisk lavt antal sygedagpengemodtagere både totalt, men også for forløb over 26 uger. Denne tendens er fortsat ind i 2009, men umiddelbart kan der være et fald i de seneste tal for december og januar, hvor der i november 2009 var en stigning på 31,1 % og dette er reduceret til en stigning i december 2009 på 20,3 % og i januar 2010 reduceret yderligere til en stigning på 14,0 %. Jobcentret følger løbende udviklingen, og der er i løbet af året iværksat flere initiativer til at nedbringe tilgangen af sygemeldte. Jobcenter Haderslev har oplevet en stor udskift af medarbejdere og ledere i sygedagpengeafdelingen. Det har været en væsentlig årsag til stigningen i længden af sygedagpengesagerne. Unge på offentlig forsørgelse ministermål 3 I forhold til året før er der sket en stigning på 53,1 procent. Der vil i indsatsen fortsat være fokus på, at alle unge kommer enten i job eller uddannelse. Der bliver iværksat initiativer for unge for at sigte mod, at 95 % af ungdomsårgangene får en uddannelse. Dette gøres med i udgangspunkt i mentorordninger og i samarbejde med UU, erhvervsskolerne og skoleområdet. Generelt er det gældende for Jobcenter Haderslev, at man har bevæget sig fra et relativt lavt niveau af ledige og sygemeldte i 2008, hvorfor jobcentret har en relativ større stigning i Ministermålene Ministerens beskæftigelsespolitiske mål er indarbejdet i beskæftigelsesplanen Jobcentret fastholder fokus på målene i 2010, og ministermål 1 og 3 fortsætter og indarbejdes i beskæftigelsesplan

10 3. Besparelsespotentiale Formål Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Det antages, at kommunen (eller jobcenteret) har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet indikerer, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Kommunerne får med besparelsespotentialet mulighed for og anledning til at vurdere for hvilke grupper af forsørgelsesmodtagere, de med størst fordel kan nedbringe antallet af fuldtidspersoner. Indhold og udregning af besparelsespotentialet Besparelsespotentialet viser hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. I tabellen vises besparelsespotentialet i mio. kr. for den valgte kommune opdelt i ydelsesgrupperne a-dagpenge, kontant- og starthjælp (arbejdsmarkedsparate og ikkearbejdsmarkedsparate), introduktionsydelse, revalidering inkl. forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension. Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som et enten positivt eller negativt beløb afhængig af, om kommunen ligger bedre eller dårlige end gennemsnittet for klyngen. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale (I alt). En kommune, som klarer sig bedre end gennemsnittet i klyngen på alle forsørgelsesydelser, vil derfor have et besparelsespotentiale på 0 kr. De kommunale udgifter, der benyttes i beregningen af besparelsespotentialet er fratrukket statslige refusioner. Besparelsespotentialet er således opgjort som kommunens potentielle nettobesparelser. A-dagpenge er endnu statsligt finansieret, og her er der derfor tale om en statslig besparelse. Dette bliver justeret i forbindelse med kommunaliseringen af den statslige del af jobcentrene. Udregning af besparelsespotentialet for en enkelt ydelsesgruppe sker ved at trække kommunens andel af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelsen af befolkningen mellem år i kommunen fra det tilsvarende gennemsnit for de øvrige kommuner i klyngen. Forskellen i disse andele kan være både positiv og negativ. Differencen mellem andele af fuldtidspersoner i kommunen og klyngen ganges med antallet af personer i befolkningen (16-66 år) i kommunen for at omregne andelen til antal fuldtidspersoner. Antallet af fuldtidspersoner multipliceres med den årlige udgift til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i kommunen, hvorved besparelses- 10

11 potentialet fremkommer. Det samlede besparelsespotentiale i kommunen findes ved at lægge alle positive resultater for besparelsespotentiale for ydelsesgrupperne sammen. Negative resultater for besparelsespotentiale er et udtryk for, at kommunen allerede sparer penge i forhold til de sammenlignelige kommuner, og beløbet skal derfor ikke medregnes i det samlede besparelsespotentiale. De fire kolonner i tabellen for besparelsespotentiale viser følgende: Første kolonne i tabellen viser andel fuldtidspersoner i procent af befolkningen mellem år i kommunen for forsørgelsesydelser enkeltvist og i alt. Anden kolonne i tabellen viser andel fuldtidspersoner i procent af befolkningen mellem år i klyngen for forsørgelsesydelser enkeltvist og i alt. Tredje kolonne i tabellen viser hvor mange fuldtidspersoner kommunen kunne nedbringe antal fuldtidspersoner med, hvis andelen i kommunen blev nedbragt til samme niveau som i klyngen. Hvis kommunen har en lavere andel fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse end gennemsnittet i klyngen, vil antallet af fuldtidspersoner være negativt. Et negativt antal medregnes ikke i beregningen af den samlede potentielle reduktion af fuldtidspersoner. Fjerde kolonne i tabellen viser besparelsespotentialet i mio. kroner. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner fra den tredje kolonne er her omregnet til potentiel besparelse af forsørgelsesudgifter. Den potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ganges med den gennemsnitlige årlige udgift til én fuldtidsperson i kommunen på den pågældende ydelse. Negative beløb medregnes ikke i beregningen af det samlede besparelsespotentiale. Udgifterne til forsørgelse i beregningerne er opgjort i faste priser. Tal fra sidste år, som bruges til udregninger i indeværende år, bliver opskrevet med satsreguleringen på omkring 2 pct. Besparelsespotentialet for sygedagpenge er i udgangspunktet udregnet som de øvrige forsørgelsesydelser, men det skal bemærkes, at, forsørgelsesudgifter til sygedagpenge kun opgøres én gang årligt modsat udgifter til de andre forsørgelsesydelser, som opgøres løbende på rullende år. Det betyder, at udregninger af besparelsespotentialet for sygedagpenge, der foretages sent på året, er baseret på relativt gamle tal for forsørgelsesudgifterne. Tallene er dog opgjort i faste priser og er dermed det bedst mulige estimat af indeværende års udgifter til forsørgelse. 11

12 Besparelsespotentiale - Haderslev Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 2009 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,47 3, ,5 Kontant- og starthjælp, arbejdsmarkedsparate Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate 0,83 0, ,3 1,77 2, ,9 Introduktionsydelse 0,08 0,07 3 0,1 Revalidering, inkl. forrevalidering 0,62 0, ,2 Sygedagpenge 2,76 2, ,9 Ledighedsydelse 0,71 0, ,9 Førtidspension 7,14 9, ,7 I alt 16,38 18, ,1 Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. Det samlede besparelsespotentiale vil således være 0 kroner, hvis andelen af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser af befolkningen i jobcentret er mindre end den gennemsnitlige andel i klyngen for alle forsørgelsesgrupper. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentrets. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. 12

13 3.1. Kommentarer til besparelsespotentiale På revalideringsområdet var der i 2008 et besparelsespotentiale på 9,3 mio. kr. Der er ændret praksis på revalideringsområdet, hvilket medfører, at besparelsespotentialet nu er reduceret til 3,2 mio. kr. Denne udvikling forventes at fortsætte. Haderslev har oplevet en stigning i sygedagpengeforløb og der er nu et besparelsespotentiale på 3,9 mio kr. For at imødekomme denne udvikling er der iværksat initiativer, hvor det forventes, at Haderslev opnår de samme udviklingstendenser som de sammenlignelige jobcentre i klyngen. Herunder et øget brug af delvis raskmelding og aktive tilbud til sygemeldte. Haderslev har igennem de seneste år visiteret et højt antal personer til fleksjob. Det har ikke være muligt at skabe beskæftigelse til alle personer og dermed har Haderslev en stor andel af personer på ledighedsydelse. Det giver et besparelsespotentiale på 11,9 mio. kr. Områder med størst besparelsespotentiale har jobcentret opprioriteret, idet det er områder med tæt tilknytning til arbejdsmarkedet. 13

14 4. Resultatoversigt Formål Resultatoversigten samler de nyeste data for de vigtigste målinger af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet. I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige jobcentre (klyngen). Resultatoversigten kan trækkes for jobcentre, kommuner, beskæftigelsesregioner og for hele landet. Formålet med resultatoversigten er at understøtte og styrke dialogen i det beskæftigelsespolitiske system, primært mellem beskæftigelsesregioner og jobcentre, og sætte fokus på, hvordan indsats og resultater kan forbedres på beskæftigelsesområdet. Herudover kan resultatoversigten indgå som en del af grundlaget for dialogen mellem jobcenterets ledelse og medarbejdere, og mellem jobcentret og de politiske udvalg i kommunen. Ved at lade resultatoversigten indgå som en del af resultatrevisionen sikres overensstemmelse mellem det talmateriale der benyttes til den løbende opfølgning over året og den årlige resultatrevision. I udarbejdelsen af resultatrevisionen tages dermed udgangspunkt i velkendte målinger. I resultatoversigten er det muligt at følge udviklingen i antallet af personer, der er på offentlige forsørgelsesydelser og se hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i klyngen. Denne sammenligning danner grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der fremover med fordel bør kunne sættes ind overfor med henblik på at reducere antallet af personer. Indhold I resultatoversigten indgår de nyest tilgængelige målinger for et jobcenters resultater og indsats. Det er muligt at følge udviklingen for ministermålene og antallet af personer på de forskellige forsørgelsesydelser herunder i nogle tilfælde antal forløb, antal påbegyndte forløb og antal berørte personer. Herudover vises status og udvikling i den aktive indsats for a-dagpengemodtagere og kontant- og start-hjælpsmodtagere i form af aktiveringsgrad og andel af jobsamtaler og aktiverings-tilbud der gives til tiden. Udviklingen i målingerne vises i forhold til måneden før og i forhold til året før. Den årlige udvikling sammenlignes med den bedste årlige udvikling i klyngen og den gennemsnitlige årlige udvikling i klyngen. 14

15 Resultatoversigt - Haderslev Resultater Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Arbejdskraftreserve i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpengeforløb over 26 uger Nov Unge under 30 år i alt Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Antal Ift. måneden før, pct. Ift. samme måned året før, pct. Bedste udvikling i klyngen ift. året før, pct. Gnsn. udvikling i klyngen ift. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner A-dagpenge - antal berørte personer Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Ikke-arbejdsmarkedsparate - fuldtidspersoner Dec Kontant- og starthjælp - antal berørte personer Dec Sygedagpenge - fuldtidspersoner Nov Antal forløb (26-52 uger) Nov Antal forløb (over 52 uger) Nov Revalidering - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Påbegyndte forløb Dec Antal berørte personer Dec Ledighedsydelse - fuldtidspersoner Dec Antal berørte personer Dec Antal forløb (over 13 uger) Nov Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Påbegyndte forløb Dec

16 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Procent Ift. måneden før, pct. point Ift. samme måned året før, pct. point Højeste niveau i klyngen i samme måned, pct. Gnsn. niveau i klyngen i samme måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, Dec arbejdsmarkedsparate Kontant- og starthjælp, ikkearbejdsmarkedsparate Dec Rettidighed Jobsamtaler a-dagpenge Nov Jobsamtaler kontant- og starthjælp Dec Første tilbud - a-dagpenge Nov Første tilbud - kontant- og starthjælp Nov arbejdsmarkedsparate Nov ikke-arbejdsmarkedsparate Nov Gentagne tilbud - a-dagpenge Nov Gentagne tilbud - kontant- og starthjælp Nov arbejdsmarkedsparate Nov ikke-arbejdsmarkedsparate Nov Kilde: Jobindsats.dk Anm.: Antallet af personer og forløb for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent, og antal forløb med omkring 7-10 procent Kommentarer til resultatoversigt Resultatoversigten viser udviklingen i antallet af personer, der er på offentlige forsørgelsesydelser, og man kan se, at udviklingen i Jobcenter Haderslev ikke følger samme tendens som udviklingen i klyngen. Sammenligningen danner grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der fremover med fordel bør kunne sættes ind overfor med henblik på at reducere antallet af personer. Denne udvikling følges nøje, og der iværksættes løbende initiativer, der imødekommer udfordringerne i de enkelte ydelsesgrupper. 16

17 Høringssvar Beskæftigelsesregion Syddanmark 17

18 18

19 Høringssvar LBR Kommentarer til Resultatrevisionen for 2009 Jobcenter Haderslev LO konstaterer med tilfredshed, at jobcentret har valgt at beskrive de enkelte elementer i resultatrevisionen meget grundigt, hvilket gør den mere brugervenlig og nemmere at forstå. Desværre er de skemaer, der er meget vigtige for at kunne vurdere jobcentrets indsats, indsat i et format, hvor de er meget svært læselige, når de kommer ud af en kopimaskine, hvorfor det anbefales at finde et større format til skemaerne. Vedr: rettidighed. Kommentarerne til de opnåede resultater på rettidighed giver ikke noget indtryk af, hvad jobcentret vil gøre for at rette op på især området ikke-arbejdsmarkedsparate hvor resul-tatet er 57% i forhold til minimumsmålet på 75% for første aktiveringstilbud, hvilket må siges at være klart utilfredsstillende Samme gruppe halter også væsentlig bagefter vedr. gentagne aktiveringstilbud. Vedr: Scorecard. Ministermål 1: Her kan det konstateres, at jobcentret ligger i bunden af klyngen, hvilket må afføde en eller anden form for proaktiv handlingsplan, men i revisionen står blot, at udfordringen er at begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven i en periode, hvor beskæftigelsesmulighederne er faldende. Her må der forventes en beskrivelse af de overvejelser, der ligger bag udfordringen Ministermål 2 Her skriver jobcentret at der er iværksat flere initiativer til at nedbringe tilgangen af sygemeldte hvilke? Endvidere skal en væsentlig årsag til stigningen i længden af sygedagpengesager være stor udskiftning af medarbejdere og ledere i afdelingen. Hvad er årsagen til denne udvikling, og hvad har jobcentret påtænkt og iværksat for at vende denne helt utilfredsstillende udvikling, som på ingen måde kan anvendes som en forklaring på centrets indsats. Vedr: Besparelsespotentiale. LO finder det fint, at jobcentret har valgt så grundigt at beskrive, hvordan dette afsnit i resultatrevisionen skal forstås, men det betyder ikke, at jobcentret kan skrive sig ud af, at der er reelle potentialer til besparelser. På revalideringsområdet ønsker LO at få beskrevet om den reduktion, der er beskrevet i forhold til besparelsespotentialet, blot betyder, at man strategisk nedprioriterer anvendelsen af revalidering, som på mange måder er et yderst anvendeligt og godt redskab På fleksjobområdet kan LO ikke vurdere, hvorvidt det store besparelsespotentiale på 11,9 mio. kr. er en konsekvens af at tildelingen af ledighedsydelse anvendes som en slags pseudopensionering, når det viser sig så vanskeligt at få personerne ud i fleksjob. 19

20 Vedr: Resultatoversigten. Her skriver jobcentret, at man ikke følger samme tendens som udviklingen i klyngen. Hvad betyder det, hvorfor og hvad skal der konkret sættes ind med for at ændre på det. Generelt finder LO, at resultatrevisionen beskriver problemer og udfordringer, men i for ringe grad handlinger til at rette op på billedet. Sluttelig finder LO det umuligt at vurdere om de handlinger og intentioner der trods alt er i kommentarerne fra jobcentret, er realistiske og mulige at gennemføre, når de økonomiske rammer ikke er kendte. Samtidig ønsker LO siden at se beskæftigelsesregionens kommentarer til revisionen. Med venlig hilsen. John Lauridsen LO Haderslev 20