Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen

Transkript

1 N O T A T 12. marts 2009 Vejledning til udarbejdelsen af resultatrevisionen J.nr kontor / CHN Indhold I dette notat gives en vejledning til brugen af resultatrevisionen 2009 for indsatsåret Først gives en beskrivelse af de ændringer, der er foretaget i indholdet af resultatrevisionen. Dernæst beskrives hvordan udarbejdelsen af resultatrevisionen gribes an. Sidst beskrives de enkelte dele af resultatrevisionen i detaljer. Ændringer i resultatrevisionen Resultatrevisionen er blevet justeret og forbedret i forhold til sidste år, men formål og koncept er grundlæggende stadig det samme. Resultatrevisionen opgøres fortsat én gang om året og har til formål, at give et årligt overblik over resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene. Ideen med resultatrevisionen er, at jobcentret får adgang til et nemt og enkelt styringsinstrument. Resultatrevisionen udgør en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i beskæftigelsesplanen. Jobcentrenes forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data til rådighed for udarbejdelsen af resultatrevisionen på jobindsats.dk, som der skal kommenteres og reflekteres på. Heraf fremgår status for indsats og resultater i jobcentret nu og i det forgangne år, og jobcentrene har mulighed for at sammenligne deres resultater med sammenlignelige jobcentre (klyngen). På baggrund af en brugerevaluering af resultatrevisionen for indsatsåret 2007 udarbejdet af Rambøll Management, har Arbejdsmarkedsstyrelsen ønsket at simplificere og forbedre indholdet af resultatrevisionen. Resultatet heraf er, at der i forhold til den tidligere udgave af resultatrevisionen nu er færre tabeller at kommentere på, og udviklingen vises nu konsekvent over maksimalt ét år. Resultatrevisionen på jobindsats.dk består nu af fire dele: Den velkendte resultatoversigt, hvor der vises indsats og resultater i jobcentret, samt udviklingen i disse den seneste måned og det seneste år. Desuden sammenlignes med udviklingen i de andre jobcentre i klyngen. Resultatoversigten er blevet ændret en smule ift. tidligere. Det nye ministermål - Sygedagpengeforløb over 26 uger - er blevet indføjet i stedet for det gamle Ny chance til allemål, og sammenligningen med de andre jobcentre i klyngen er nu ift. samme måned året før.

2 Et besparelsespotentiale, som baserer sig på andelen af befolkningen i jobcente rområdet på offentlige forsørgelsesydelser i forhold til de andre jobcentre i klyngen. Et scorecard, med resultater for ministerens mål, hvor jobcentrets resultater bliver sammenlignet med andre jobcentre i klyngen på baggrund af det seneste års udvikling. Et scorecard for indsatsen, hvor jobcentrenes resultater ift. at gennemføre en aktiv indsats i form af jobsamtaler og aktive tilbud til tiden sammenlignes med de øvrige jobcentre i landet. Forbedringerne af resultatrevisionen har krævet en bekendtgørelsesændring af bekendtgørelse nr af 4. oktober 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Via følgende link kan ændringsbekendtgørelsen ses på retsinformation.dk: Processen for arbejdet med resultatrevisionen er grundlæggende uændret. Det vil dog fremover være muligt at trække materialet til brug for udarbejdelsen af resultatrevisionen i løbet af hele 1. kvartal af året. Skulle et jobcenter ønske at starte udarbejdelsen af resultatrevisionen primo januar, vil det således fremover være muligt. Tekstboks 1: Processen for arbejdet med resultatrevisionen. Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller data til rådighed for udarbejdelsen af resultatrevisionen. De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret trækker data i løbet af og inden udgangen af 1. kvartal af året. Senest den 1. maj anmoder de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret LBR om bemærkninger til resultatrevisionen. Senest den 21. maj modtager jobcenteret LBR s bemærkninger til resultatrevisionen. Senest den 30. juni godkender kommunalbestyrelsen og den statslige jobcenterchef resultatrevisionen inkl. LBR s bemærkninger. Senest den 1. juli sendes resultatrevisionen til RBR med LBR s bemærkninger og samtidig offentliggøres resultatrevisionen. Udarbejdelse af resultatrevisionen Arbejdsmarkedsstyrelsen stiller fortsat talmateriale til rådighed til udarbejdelsen af resultatrevisionen, som kan findes på hjemmesiden jobindsats.dk. Fremgangsmåden herfor er den sædvanlige: 1. På forsiden i vælges øverste bjælke til venstre: Resultatrevision. Ved at klikke her, kommer man ind på resultatrevisionens menu. 2. Under tilgang i resultatrevisionens menu vælges den ønskede del af resultatrevision. Kun en enkelt del kan udtrækkes ad gangen. 3. Dernæst vælges jobcenter eller kommune i rullemenuerne under Nøgleenhed. 4. Herefter vælges den aktuelle periode i rullemenuen under periode. 5. Nu kan tabellen åbnes ved at trykke på knappen Åbn i Word og derefter trykke på Åbn i dialogboksen, som kommer frem. Alternativt kan tabellen åbnes i HTML-format ved at trykke på Vis resultat. 2

3 6. Det er nu muligt at gemme tabellen i word-format på det lokale drev og arbejde videre med den derfra. Tekstboks 2: Problemer med at trække tabellerne ud. På nogle computere skal sikkerhedsindstillingerne på computeren justeres, før at dokumenterne kan åbnes. Der findes en vejledning til, hvordan sikkerhedsindstillingerne tilpasses. Vejledningen findes ved at trykke på Hjælp i øverste højre hjørne af resultatrevisionens menu. Nederst i hjælpeteksten, som kommer frem, er der er link til vejledningen. Der kan også forekomme problemer, hvis computeren benytter et ældre styresystem end Windows Det er intentionen, at alle fire dele af resultatrevisionen udtrækkes for den senest tilgængelige periode. Disse fire udtræk udgør således resultatrevisionen. Modsat tidligere stiller Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke præcise formkrav til udformningen af resultatrevisionen. Det forventes dog, at jobcentrene i et særskilt notat som minimum kommenterer på alle dele af resultatrevisionen, der kan trækkes på jobindsats.dk, og forholder sig til både jobcentrets positive resultater og hvor udfordringerne for jobcentrets indsats ligger. Jobcentrene anbefales at forholde sig til de væsentligste problemstillinger, hvor a) resultaterne i indsatsåret er blevet forringet i forhold til året før i jobcentret b) resultaterne i jobcentret er mindre gode end sammenligningsgrundlagets c) resultaterne i jobcentret kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet Desuden kan jobcentret efter eget valg inddrage områder, hvor jobcentret gerne vil forbedre indsatsen, og kan i overordnede vendinger komme med bud på, hvordan jobcentret kan følge op på indsatsen og forbedre resultaterne. Hvis behovet opstår, kan der inddrages mere detaljerede oplysninger eller supplerende målinger, fra jobindsats.dk eller jobcentrets egne analyser. Resultatrevisionen på jobindsats.dk I det følgende beskrives de enkelte dele til udarbejdelsen af resultatrevision som Arbejdsmarkedsstyrelsen har stillet til rådighed på jobindsats.dk: Tekstboks 3: Oversigt over resultatrevisionen på jobindsats.dk Resultatoversigt - optateres månedligt og viser seneste måned og udvikling ift. måneden før og året før. Besparelsespotentiale - opdateres kvartalsvist og viser seneste rullende år. Scorecard, ministermål - opdateres månedligt og viser seneste måned og udvikling ift. året før. Scorecard, indsats - opdateres kvartalsvist og viser seneste kvartal. Om resultatoversigten Formål Resultatoversigten samler de nyeste data for de vigtigste målinger af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet på én enkelt A4 side. I resultatoversigten sam- 3

4 menholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige jobcentre (klyngen). Resultatoversigten kan trækkes for jobcentre, kommuner, beskæftigelsesregioner og for hele landet. Formålet med resultatoversigten er at understøtte og styrke dialogen i det beskæftigelsespolitiske system, primært mellem beskæftigelsesregioner og jobcentre, og sætte fokus på, hvordan indsats og resultater kan forbedres på beskæftigelsesområdet. Herudover kan resultatoversigten indgå som en del af grundlaget for dialogen mellem jobcenterets ledelse og medarbejdere, og mellem jobcentret og de politiske udvalg i kommunen. Ved at lade resultatoversigten indgå som en del af resultatrevisionen sikres overensstemmelse mellem det talmateriale der benyttes til den løbende opfølgning over året og den årlige resultatrevision. I udarbejdelsen af resultatrevisionen tages dermed udgangspunkt i velkendte målinger. I resultatoversigten er det muligt at følge udviklingen i antallet af personer, der er på offentlige forsørgelsesydelser og se hvorvidt udviklingen adskiller sig fra udviklingen i klyngen. Denne sammenligning danner grundlag for at vurdere, om der er særlige ydelsesgrupper, der fremover med fordel bør kunne sættes ind overfor med henblik på at reducere antallet af personer. Indhold I resultatoversigten indgår de nyest tilgængelige målinger for et jobcenters resultater og indsats. Det er muligt at følge udviklingen for ministermålene og antallet af personer på de forskellige forsørgelsesydelser herunder i nogle tilfælde antal forløb, antal påbegyndte forløb og antal berørte personer. Herudover vises status og udvikling i den aktive indsats for a-dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere i form af aktiveringsgrad og andel af jobsamtaler og aktiveringstilbud der gives til tiden. Udviklingen i målingerne vises i forhold til måneden før og i forhold til året før. Den årlige udvikling sammenlignes med den bedste årlige udvikling i klyngen og den gennemsnitlige årlige udvikling i klyngen. Det skal bemærkes, at tallene i resultatoversigten bygger på helt eksakte tal med mange decimaler, mens tallene, som findes på Jobindsats, er afrundede. Derfor kan der forekomme små forskelle i de beregnede udviklinger, når tallene i resultatoversigten sammenlignes med de samme beregninger, som er foretaget ud fra tallene på Jobindsats.dk. Om Besparelsespotentialet Formål Beskæftigelsesindsatsen skal understøtte, at modtagere af offentlige forsørgelsesydelser hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse eller bliver selvforsørgende på anden vis. Mange personer på forsørgelsesydelse medfører høje udgifter til forsørgelse og aktivering samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. 4

5 Desuden bliver kommunen klar over hvilke forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Det antages, at kommunen (eller jobcenteret) har mulighed for at opnå samme niveau for antallet af fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse som det gennemsnitlige niveau i de sammenlignelige kommuner (klyngen). Hvis antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i en kommune er forholdsmæssigt større end gennemsnittet i klyngen vil det fremgå, at kommunen potentielt kan opnå besparelser. Besparelsespotentialet indikerer, at indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse nedbringes, og der opnås en besparelse. Kommunerne får med besparelsespotentialet mulighed for og anledning til at vurdere for hvilke grupper af forsørgelsesmodtagere, de med størst fordel kan nedbringe antallet af fuldtidspersoner. Indhold og udregning af besparelsespotentialet Besparelsespotentialet viser hvor mange penge kommunen potentielt kan spare på forsørgelsesydelser i løbet af et år, hvis kommunen nedbringer andelen af fuldtidspersoner af befolkningen mellem år på offentlige forsørgelsesydelser til samme niveau som gennemsnittet i klyngen. I tabellen vises besparelsespotentialet i mio. kr. for den valgte kommune opdelt i ydelsesgrupperne a-dagpenge, kontant- og starthjælp (arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate), introduktionsydelse, revalidering inkl. forrevalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspension. Besparelsespotentialet for de enkelte ydelsesgrupper kan fremkomme som et enten positivt eller negativt beløb afhængig af, om kommunen ligger bedre eller dårlige end gennemsnittet for klyngen. Negative beløb medregnes ikke i udregningen af det samlede besparelsespotentiale (I alt). En kommune, som klarer sig bedre end gennemsnittet i klyngen på alle forsørgelsesydelser, vil derfor have et besparelsespotentiale på 0 kr. De kommunale udgifter, der benyttes i beregningen af besparelsespotentialet er fratrukket statslige refusioner. Besparelsespotentialet er således opgjort som kommunens potentielle nettobesparelser. A-dagpenge er endnu statsligt finansieret, og her er der derfor tale om en statslig besparelse. Dette bliver justeret i forbindelse med kommunaliseringen af den statslige del af jobcentrene. Udregning af besparelsespotentialet for en enkelt ydelsesgruppe sker ved at trække kommunens andel af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelsen af befolkningen mellem år i kommunen fra det tilsvarende gennemsnit for de øvrige kommuner i klyngen. Forskellen i disse andele kan være både positiv og negativ. Differencen mellem andele af fuldtidspersoner i kommunen og klyngen ganges med antallet af personer i befolkningen (16-66 år) i kommunen for at omregne andelen til antal fuldtidspersoner. Antallet af fuldtidspersoner multipliceres med den årlige udgift til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i kommunen, hvorved besparelsespotentialet fremkommer. Det samlede besparelsespotentiale i kommunen findes ved at lægge alle positive resultater for besparelsespotentiale for ydelsesgrupperne sammen. Negative resultater for besparelsespotentiale er et udtryk for, at kommunen allerede sparer penge i forhold til de sammenlignelige 5

6 kommuner, og beløbet skal derfor ikke medregnes i det samlede besparelsespotentiale. Eksempel: En kommune har 2 fuldtidspersoner på en given ydelse og der bor 100 personer mellem år i kommunen. Der i alt 10 fuldtidspersoner på samme ydelse og en befolkning på personer mellem år i kommunens klynge. De årlige udgifter i kommunen til den givne ydelse er kr. Den gennemsnitlige udgift pr. fuldtidsperson er således / 2 = kr. Besparelsespotentialet er dermed: (2 / / 1000) x 100 x = kr. De fire kolonner i tabellen for besparelsespotentiale viser følgende: Første kolonne i tabellen viser andel fuldtidspersoner i procent af befolkningen mellem år i kommunen for forsørgelsesydelser enkeltvist og i alt. Anden kolonne i tabellen viser andel fuldtidspersoner i procent af befolkningen mellem år i klyngen for forsørgelsesydelser enkeltvist og i alt. Tredje kolonne i tabellen viser hvor mange fuldtidspersoner kommunen kunne nedbringe antal fuldtidspersoner med, hvis andelen i kommunen blev nedbragt til samme niveau som i klyngen. Hvis kommunen har en lavere andel fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse end gennemsnittet i klyngen, vil antallet af fuldtidspersoner være negativt. Et negativt antal medregnes ikke i beregningen af den samlede potentielle reduktion af fuldtidspersoner. Fjerde kolonne i tabellen viser besparelsespotentialet i mio. kroner. Den potentielle reduktion af fuldtidspersoner fra den tredje kolonne er her omregnet til potentiel besparelse af forsørgelsesudgifter. Den potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ganges med den gennemsnitlige årlige udgift til én fuldtidsperson i kommunen på den pågældende ydelse. Negative beløb medregnes ikke i beregningen af det samlede besparelsespotentiale. Udgifterne til forsørgelse i beregningerne er opgjort i faste priser. Tal fra sidste år, som bruges til udregninger i indeværende år, bliver opskrevet med satsreguleringen på omkring 2 pct. Besparelsespotentialet for sygedagpenge er i udgangspunktet udregnet som de øvrige forsørgelsesydelser, men det skal bemærkes, at, forsørgelsesudgifter til sygedagpenge kun opgøres én gang årligt modsat udgifter til de andre forsørgelsesydelser, som opgøres løbende på rullende år. Det betyder, at udregninger af besparelsespotentialet for sygedagpenge, der foretages sent på året, er baseret på relativt gamle tal for forsørgelsesudgifterne. Tallene er dog opgjort i faste priser og er dermed det bedst mulige estimat af indeværende års udgifter til forsørgelse. 6

7 Om Scorecard ministermål Formål Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år et begrænset antal beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, hvor der i det kommende år er behov for et særligt fokus. Der er udmeldt tre landsdækkende indsatsområder og mål. Scorecard - ministermål viser det seneste års udvikling inden for de tre ministermål for det valgte jobcenter (eller den valgte kommune). Desuden vises de tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling indenfor de tre ministermål, ligger øverst. Formålet med scorecardet er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder og sammenholde udviklingen med den tilsvarende udvikling i de sammenlignelige jobcentre. Scorecardet giver således jobcentrene en idé om hvilke dele af indsatsen, der kan forbedres. Indhold og udregning af placering Scorecardet giver en månedlig status og viser det seneste års udvikling for hvert af beskæftigelsesministerens tre mål for 2009 for det valgte jobcenter og jobcentrene i klyngen. Målene er: 1) Arbejdskraftreserven Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed bliver nedbragt. Af tabellen fremgår antal personer i arbejdskraftreserven i jobcentret den senest tilgængelige måned samt den procentvise udvikling i antal personer i forhold til samme måned året før. 2) Sygedagpengeforløb over 26 uger Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Af tabellen fremgår antal sygedagpengeforløb over 26 uger i jobcentret den senest tilgængelige måned og den procentvise udvikling i antal forløb i forhold til samme måned året før. Sygedagpengemålet erstatter Ny chance til alle-målet, som udløb den 30. juni 2008 og siden er blevet evalueret. Derfor har arbejdsmarkedsstyrelsen i resultatrevisionen for 2008 valgt at erstatte Ny chance til alle-målet med sygedagpengemålet, som fra 2009 er det ene af de tre mål, som jobcentrene skal indrette indsatsen efter fremover. 3) Unge på offentlig forsørgelse Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før. Af tabellen fremgår antal fuldtidspersoner under 30 år på a-dagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i jobcentret den senest tilgængelige måned samt den procentvise udvikling i antal fuldtidspersoner i forhold til samme måned året før. Placeringen af jobcentrene i klyngen viser, hvilken fremgang jobcentrene har haft i forhold til hinanden på indsatsområderne for de beskæftigelsespolitiske mål i det 7

8 seneste år. Placeringen fremgår af kolonnen længst til højre i tabellen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den placering, der vises i tabellen, kan siges at være en gennemsnitlig placering, da den udregnes ved at sammenlægge placeringer for hvert ministermål. Eksempelvis vil et jobcenter der har den bedste årlige udvikling i klyngen for to ministermål og den næstbedste udvikling for ét ministermål (i alt 1+1+2=4 point ) blive placeret bedre end et jobcenter, der har den bedste udvikling for ét ministermål og den næstebedste udvikling for to ministermål (i alt 1+2+2=5 point ). Sidstnævnte jobcenter vil igen blive placeret bedre end et jobcenter, der f.eks. har den tredje bedste udvikling for alle ministermål (i alt 3+3+3=9 point ). Da udviklingen vises for det seneste år, tages der ikke højde for resultaterne af tidligere års indsats på områderne. Hvis jobcentret har et godt udgangspunkt f.eks. i form af en relativt lille arbejdskraftreserve, kan jobcentret have svært ved at nedbringe arbejdskraftreserven yderligere for at opnå en god udvikling. Hvis det er tilfældet, kan jobcentret bemærke det i kommentarerne til tabellen. Om Scorecard rettidighed Formål En aktiv indsats indgår som et væsentligt element i beskæftigelsesindsatsen for så hurtigt og effektivt som muligt at få borgeren tilbage i beskæftigelse. Forsøg som Hurtigt i gang har vist, at en tidlig og hyppig kontakt afkorter ledighedsperioden. Scorecard rettidighed har til formål at give et overblik over, hvor ofte indsatsen i et jobcenter gives til tiden og hvilke dele af indsatsen, der i en tilfredsstillende grad er udført til tiden. Scorecardet indeholder alle jobcentre (eller kommuner) på én gang og dækker en periode på et kvartal. Jobcentrene sammenlignes ikke direkte med hinanden, men rangordnes efter deres evne til at leve op til minimumskravene til indsatsen. Scorecardet sorteres, således de jobcentre, der har opnået eller er nærmest en rettidig indsats ligger øverst. Indhold og udregning af placering Scorecard - rettidighed indeholder kvartalsvise opgørelser af, hvor store andele af beskæftigelsesindsatsen der gives til tiden i alle landets jobcentre (eller kommuner). Målingerne viser jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for henholdsvis a-dagpenge og kontant- og starthjælp. Første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud for kontant- og starthjælp er opdelt på arbejdsmarkedsparate og ikke-arbejdsmarkedsparate, fordi målsætningerne er forskellige for disse grupper. Målsætningerne for hver af målingerne fremgår af scorecardet. Målsætningen er, at minimum 90 % af alle a-dagpengemodtagere skal have deres jobsamtaler, første aktiveringstilbud og gentagne aktiveringstilbud til tiden. For kontant- og starthjælpsmodtagere er målsætningen, at minimum 90 % af jobsamtalerne, 80 % af første- og gentagne aktiveringstilbud til arbejdsmarkedsparate og 75 % af første- og gentagne aktiveringstilbud til ikke-arbejdsmarkedsparate gives til tiden. 8

9 Det angives med en grøn farve i tabellen, når et jobcenter har opnået en målsætning. Der gives et halvt point for opfyldte mål, der er opdelt på arbejdsmarkeds- eller ikke arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere, og ét point til de øvrige opfyldte mål. Placeringerne tildeles efter det samlede antal points, som jobcentrene individuelt har opnået. Jobcentre med pointlighed tildeles samme placering. Om målsætningen er nået eller ej afhænger af de afrundede tal for rettidighedsandelen i tabellen. Det afrundede tal skal være større end eller lig med målsætningen, før målsætningen anses for at være nået, og der gives point til udregning af jobcenterets placering. Kolonnen Manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden for opnået målsætning viser, hvor mange samtaler og aktiveringstilbud de enkelte jobcentre mangler for at opnå alle rettidighedsmålsætningerne. Denne beregning giver jobcentrene mulighed for at vurdere, om lav rettidighed skal tilskrives indsatsen i jobcentret, eller om en lav rettidighed kan skyldes, at rettidigheden omhandler så få personer, at andelene kan give et misvisende billede af indsatsen. Scorecardet opdateres hvert kvartal for at sikre nok observationer til mere retvisende andele og for at tage højde for månedlige udsving i antallet af personer. For overskuelighedens skyld viser målingen summen af de manglende samtaler og aktiveringstilbud for alle opdelingerne. Skulle man ønske at udregne det manglende antal for de enkelte opdelinger kan tallene findes på jobindsats.dk. Nedenfor gives et eksempel på, hvordan det manglende antal jobsamtaler og aktiveringstilbud til tiden udregnes: Eksempel: Et jobcenter mangler for kontant- og starthjælpsmodtagere at opfylde målsætningerne for jobsamtaler til tiden og gentagne aktiveringstilbud til tiden (arbejdsmarkedsparate) personer i jobcentret skulle have haft en jobsamtale i kvartalet (jobsamtaler til tiden + jobsamtaler ikke til tiden). 87,8 % af disse har fået en jobsamtale til tiden. Minimumsmålsætningen er 90 %. Altså mangler: (1252*0,9-1252*0,878) = 27,544 personer at få en samtale til tiden for at målsætningen er nået. For første aktiveringstilbud arbejdsmarkedsparate, hvor minimumsmålsætningen er 80 %, har 56,3 % af 16 personer fået deres tilbud til tiden, og det tilsvarende tal er dermed (16*0,8-16*0,563) = 3,792 personer. Lagt sammen og afrundet mangler der således 31 samtaler og aktiveringstilbud til tiden i jobcentret for, at alle målsætninger er nået. Antallene er udregnet på baggrund af tal med flere decimaler, og det vil således ikke altid være muligt at genskabe det eksakte antal ud fra informationerne i tabellen og/eller jobindsats.dk. 9