VOLD I NÆRE RELATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOLD I NÆRE RELATIONER"

Transkript

1 VOLD I NÆRE RELATIONER Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke

2 1 VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke 2012

3 2 VOLD I NÆRE RELATIONER Karin Helweg-Larsen i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, juni Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt med tydelig henvisning. Tryk: Syddansk Universitet, Print & Sign Omslag og layout: Maria Lyng, SIF-kommunikation Forsideillustration: Colourbox Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Tlf.: og downloades fra

4 3 Forord Rapporten er en direkte opfølgning på Statens Institut for Folkesundheds to tidligere rapporter om partnervold i Danmark fra 2004 og 2007 og har som formål at præsentere en status for bekæmpelsen af vold i nære relationer. I lighed med de tidligere rapporter præsenteres status i forhold til de 7 indikatorer, der blev vedtaget under det danske EU-formandskab i Indikatorerne beskriver samlet den aktuelle forekomst af partnervold blandt mænd og kvinder i Danmark, udviklingen i de seneste ti år og den lange række af forebyggelsesinitiativer, der er gennemført og/eller igangsat gennem de nationale handleplaner og og den nuværende strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer. Der indgår i beskrivelsen af voldens forekomst og karakter resultater af befolkningsundersøgelser og registerdata, der tillige er sammenkoblet med Danmarks Statistiks registre. Databearbejdning og de følgende analyser er foretaget af sociolog Rikke Plauborg og cand.scient. Mia Sadowa Vedtofte. Speciallæge Karin Helweg-Larsen er som projektleder ansvarlig for sammenskrivningen af resultaterne og redigering af rapporten. Ministeriet for Ligestilling og Kirke og den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af vold i nære relationer har bidraget til rapportens beskrivelse af støtten til voldsofre, tilbuddene til voldsudøvere, træning af professionelle og de statslige initiativer. Ministeriet for Ligestilling og Kirke takkes for at have bevilliget midler fra National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer til udarbejdelsen af nærværende rapport og undersøgelserne, som ligger til grund for rapporten. Knud Juel Forskningsleder København Oktober 2012 Karin Helweg-Larsen Projektleder

5 4 Indhold Forord... 3 Indledning... 8 Afgrænsning af vold i nære relationer... 9 Datakilderne Skøn over forekomsten af vold i nære relationer Sammenfatning Indikator nr. 1. Voldsofrene Spørgeskemaundersøgelserne Registerdata om vold i nære relationer Socio-demografiske faktorer Psykosociale faktorer og udsættelse for vold i nære relationer Børn som vidner til vold i nære relationer Mørketallet og offentligt kendte tilfælde af partnervold Indikator nr. 2. Voldsudøverne Kvindelige voldsudøvere Mandlige voldsudøvere Indikator nr. 3. Støtte til ofre udsat for vold Indikator nr. 4. Behandling af voldsudøvere Indikator nr. 5. Træning af professionelle Indikator nr. 6. Statslige initiativer Indikator nr. 7. Evaluering Voldsofferundersøgelser Befolkningsundersøgelser om partnervold Danske offerundersøgelser Forekomsten af partnervold og udviklingen i andre europæiske lande Finland Sverige Spanien England Sammenfattende Datakilderne... 31

6 5 Registerdata Rigspolitichefens Anmeldelsesregister og Offerstatistikken Databasen; DANCOS Landspatientregisteret Ulykkesregisteret Dødsårsagsregisteret Befolkningsundersøgelser; den selvrapporterede voldsudsættelse Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) Kærestevoldsundersøgelsen Indikator 1: Voldsofrene Politianmeldt vold Politianmeldt vold i nære relationer Kvinder der har politianmeldt vold Mænd der har politianmeldt vold Socio-demografiske faktorer Skadestuekontakter for vold Kønsforskelle i skadestuekontakter pga. vold i bolig Udviklingen i skadestuekontakter for partnervold Politianmeldt vold og samtidig skadestuekontakt Politianmeldt vold, skadestuekontakt og selvrapporteret voldsudsættelse Dødsfald betinget af vold Selvrapporteret vold, voldsofre belyst ud fra SUSY undersøgelserne Undersøgelsespopulationerne i 2005 og Svarpersoner og svarprocent i SUSY Kønsforskelle i fysisk vold Udsat for trusler om vold Kønsforskelle i voldsudsattes relation til voldsudøver Partnervold Kønsforskelle Skøn for antal mænd og kvinder udsat for partnervold Udviklingen i partnervold Voldens alvorsgrad Gentagen udsættelse for partnervold Børn som vidne til vold i familien... 80

7 6 Seksuelle overgreb Seksuelle overgreb fra partner Socio-demografiske faktorer Psykosociale faktorer og udsættelse for vold Kærestevoldsundersøgelserne Voldsudsættelse og relationen til voldsudøver Omfanget af kærestevold Afrapportering af kærestevoldsundersøgelsen i Indikator 2: Voldsudøverne Voldsudøvernes aldersfordeling Erhvervstilknytning Civilstand Etnicitet Indikator 3: Støtte til voldsofre Kvindekrisecentre Krisecentre med rådgivning for mænd Psykologhjælp Kommunerne Tilbud i sundhedsvæsenet Statslige initiativer til støtte for personer udsat for partnervold Indikator 4. Behandling af voldsudøvere Dialog Mod Vold Alternativ til Vold (ATV) - Roskilde Krisecenter Odense Manderådgivningen Herning Indikator 5: Træning af professionelle National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien Øvrige initiativer til opkvalificering af kompetencer hos relevante fagfolk Indikator 6: Statslige initiativer National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Initiativer i forhold til børn og unge: Aktiviteter rettet mod voldsudøvere (behandlingstilbud): Støtte til ofrene (støtte her og nu):

8 7 Støtte til ofrene (støtte på længere sigt): Aktiviteter rettet mod fagfolk (forankring af tværfagligt samarbejde): Viden og information: Øvrige statslige initiativer til bekæmpelse af partnervold Ministeriet for Ligestilling og Kirke: Social- og Integrationsministeriet: Det Kriminalpræventive Råd: Indikator 7: Evaluering Evaluering af National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Øvrige statslige evalueringsinitiativer Bilag 1: Oversigt over opkvalificeringsprojekter rettet mod fagpersoner Referencer

9 8 Indledning Siden 2004 har Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med den daværende Ligestillingsafdeling kortlagt omfanget og karakteren af vold og partnervold i Danmark. Instituttets arbejde har været finansieret af midler fra handlingsplanerne til bekæmpelse af partnervold (hhv. handlingsplanerne for og ). Instituttets kortlægning af vold og partnervold er sket med afsæt i de 7 indikatorer, der er udviklet under det danske EU-formandskab i 2002 og dermed af EU er anbefalet som redskaber til at beskrive partnervold i de enkelte medlemslande. Indikatorerne er tillige velegnede til at overvåge og evaluere medlemslandenes initiativer til at bekæmpe volden. Indikatorerne er: 1. Voldsofrenes profil 2. Voldsudøvernes profil 3. Støtten til ofrene 4. Aktiviteter rettet mod voldsudøveren for at få denne til at bryde voldscirklen 5. Træning af professionelle 6. Statslige initiativer til bekæmpelse af vold mod kvinder 7. Evaluering af indsatsen Under handlingsplanerne frem til 2008 har Statens Institut for Folkesundhed offentliggjort flere rapporter om vold mod kvinder og mænd samt en rapport om kærestevold blandt årige. De tidligere rapporter (2004 og 2007) beskrev vold mod kvinder generelt, men afdækkede også specielt den vold, der udøves af en nuværende eller tidligere partner, dvs. volden i nære relationer (1;2). I 2008 udgav Statens Institut for Folkesundhed en rapport om vold mod mænd i Danmark, også med særlig omtale af den vold, der begås i nære relationer (3). Instituttets undersøgelse om kærestevold blev gennemført i 2007 og resultaterne blev offentliggjort i en rapport i 2008 (4). I denne rapport afrapporteres der på ny i forhold til de syv EU-indikatorer. Beskrivelserne i forhold til indikator 1 og 2 sker med afsæt i nye undersøgelser om partnervold og kærestevold, som Statens Institut for Folkesundhed har gennemført i henholdsvis 2010 og 2011 for Ministeriet for Ligestilling og Kirke, samt analyser baseret på registerdata omfattende Kriminal- og Offerregistre, Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret.

10 9 Undersøgelserne, indhentning og analyser af registerdata og instituttets udarbejdelse af denne rapport er finansieret af midler fra National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer. Rapporten er dermed en opfølgning på de tidligere afrapporteringer om vold mod mænd og kvinder i Danmark i henholdsvis 2004 og Den beskriver fysisk vold mod kvinder og mænd, uafhængigt af voldsudøverens relation til den voldsudsatte, men den fokuserer i særlig grad på vold i nære relationer, dvs. vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner. Afrapporteringen af indikator 3 7 er sket i et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed og den tværministerielle arbejdsgruppe om vold i nære relationer 1. Afgrænsning af vold i nære relationer Partnervold var tidligere ofte synonymt med hustruvold (domestic violence), dvs. vold mod kvinder i hjemmet. Vold i nære relationer er mere omfattende og inkluderer den vold, som mænd og kvinder bliver udsat for af en nuværende eller tidligere partner i og uden for hjemmet, og også den vold, som børn kan være vidne til i deres hjem. Nærværende kortlægning af vold i nære relationer er baseret på forskellige datakilder og forskellig afgrænsning af volden, enten som partnervold, forstået som fysisk vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner, vold i hjemmet eller som vold fra en samboende person. Afgrænsningen beskrives i forhold til de enkelte datakilder. Det er først og fremmest fysisk vold og seksuelle overgreb, der kan belyses gennem registerdata og spørgeskemaundersøgelser så som Statens Institut for Folkesundheds Sundheds- og sygelighedsundersøgelse og de tilbagevendende danske offerundersøgelser. Men vold, og især volden i nære relationer, omfatter også psykiske overgreb, frihedsindskrænkning og materiel vold. Disse aspekter af volden er ikke belyst i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen eller i registerdata. Statens Institut for Folkesundheds kærestevoldsundersøgelser i henholdsvis 2007 og i 2011 afdækker dog i større grad end de øvrige datakilder psykisk vold og tvang blandt unge i Danmark. 1 Den tværministerielle arbejdsgruppe består af: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Justitsministeriet, Socialog Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indledning

11 10 Afgrænsningen af psykisk vold synes i endnu højere grad at være farvet af en individuel tolkning, end hvad der gør sig gældende for afgrænsningen eller tolkningen af fysisk vold og seksuelle overgreb. En kvantitativ beskrivelse af andre former for vold end den fysiske og seksuelle vold vil derfor være behæftet med betydelig usikkerhed og vil være vanskelig at analysere i et tidsperspektiv. Datakilderne Oplysninger om voldsforekomsten og voldens karakter er indhentet fra en række meget forskellige datakilder. Det omfatter registerdata om politianmeldelser af vold , om skadestuekontakter pga. voldsudsættelse , om drab samt besvarelser i de nationale sundheds- og sygelighedsundersøgelser i 2005 og 2010 og i to spørgeskemaundersøgelser om kærestevold blandt årige i henholdsvis 2007 (4) og i De samlede resultater af kærestevoldsundersøgelsen i 2011 afrapporteres herudover i en selvstændig rapport om kærestevold, der udgives senere i Voldsudsatte kvinders kontakt med og ophold på krisecentre beskrives ud fra Landsorganisationen af Kvindekrisecenters (LOKK s) krisecenterstatistik og behandlingstilbud til voldsudøvere på grundlag af oplysninger fra Dialog mod Vold og Alternativ til Vold. De forskellige datakilder præsenterer forskellige aspekter af vold mod kvinder og mænd. Der er således betydelig forskel i omfanget og karakteren af den vold, som kvinder og mænd selv rapporterer i spørgeskemaundersøgelser, og den vold, der anmeldes til politiet eller medfører skadestuekontakt, og der er sociale forskelle mellem voldsofre, hvad enten de beskrives ud fra kontakter til et krisecenter, politianmeldelser eller spørgeskemaundersøgelser (2;5;6). Skøn over forekomsten af vold i nære relationer Det angivne omfang af partnervold i Danmark er bl.a. baseret på registerdata, hvor afgrænsningen af partnervold er usikker, idet der ikke i Kriminalstatistikken registreres data om relationen mellem voldsudsat og voldsudøver. Der indgår heller ikke oplysninger om skadevolderen i Landspatientregisterets data om voldsbetingede skadestuekontakter. Der er også væsentlige begrænsninger forbundet med estimater baseret på svar i spørgeskemaundersøgelser, som her Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i 2005 og 2010 og Kærestevoldsundersøgelserne i 2007 og Det betyder, at der ikke kan præsenteres et eksakt tal på det antal kvinder og mænd, der årligt er udsat for partnervold, men kun angives et groft estimat. Indledning

12 11 Usikkerheden i angivelserne er bl.a. betinget af: Stikprøvens repræsentativitet, svarprocent, spørgsmålsdesign og formulering, og endvidere svarpersonernes tolkning af, hvad der er vold. Ofte vil særligt sårbare grupper i samfundet, såsom hjemløse, personer med skiftende bopæl, manglende sprogkundskaber, psykisk syge, misbrugere og frihedsberøvede ikke deltage i spørgeskemaundersøgelserne. Der kan til en vis grad tages højde for bortfaldet ved en vægtning af svarprocenterne i forhold til, hvad en mulig medtagelse af svarpersoner med en anderledes social profil end de aktuelle svarpersoner ville betyde for resultaterne. Det indgår i præsentationen af resultaterne i nærværende rapport og betyder, at der i forhold til tidligere angivelser om antal voldsofre af partnervold i 2005 er mindre justeringer. Derudover baseres estimater for et samlet antal voldsofre i hele befolkningen på de relativt få kvinder og mænd, der ud fra spørgeskemaundersøgelserne kan identificeres som ofre for partnervold. I nærværende undersøgelse i alt 101 kvinder og 27 mænd, der har svaret Ja på spørgsmål om udsættelse for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner inden for det seneste år, blandt i alt mænd og kvinder, der besvarede spørgsmålet. Indledning

13 12 Sammenfatning I det følgende præsenteres hovedpointerne i denne rapport i forhold til indikatorerne 1 7, dvs. om voldsofre, voldsudøvere, støtten til voldsofre, behandlingstilbud til voldsudøvere, kompetenceudvikling blandt professionelle, indsatser inden for den nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer og evalueringen af indsatsen. Indikator nr. 1. Voldsofrene Hovedresultaterne er: Mænd er generelt mere udsat for fysisk vold end kvinder, men kvinder er hyppigere end mænd udsat for fysisk vold i nære relationer, dvs. partnervold. Hyppigheden af voldsudsættelse er større blandt årige end i de øvrige aldersgrupper. Det gælder både for fysisk vold, generelt, og for fysisk partnervold. Inden for de seneste 5-10 år er omfanget af partnervold faldet blandt kvinder, men er steget lidt blandt mænd Spørgeskemaundersøgelserne Beskrivelsen af selvrapporteret voldsudsættelse er baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) i 2005 og 2010 og Kærestevoldsundersøgelserne i 2007 og Der er følgende hovedresultater om mænds og kvinders udsættelse for fysisk partnervold: I SUSY 2010 rapporterede 1,5 % af årige kvinder og 0,5 % af årige mænd at have været udsat for fysisk partnervold det seneste år. Blandt kvinder med dansk statsborgerskab var 1,4 % og blandt mænd med dansk statsborgerskab rapporterede 0,4 % fysisk partnervold i SUSY 2010 mod henholdsvis 1,7 % af kvinderne og 0,3 % af mændene i SUSY I Kærestevoldsundersøgelsen 2011 angav 3,2 % af årige kvinder og 1,7 % af mændene at have været udsat for fysisk vold fra en kæreste inden for det seneste år mod henholdsvis 4,7 % og 1,6 % i ,5 % af de unge kvinder og 3,7 % af de unge mænd var udsat for en eller flere typer af kærestevold inden for det seneste år, dvs. fysisk, psykisk og/eller seksuel vold. Sammenfatning

14 13 Forekomsten af kærestevold kan også angives i forhold til, om de unge har eller nogensinde har haft en kæreste. Andelen, der har været udsat for kærestevold er naturligvis højere med denne angivelse, end når den angives blandt alle unge i kærestevoldsundersøgelsen: Blandt årige kvinder med kæresteerfaringer rapporterede 5,5 % i 2007 mod 3,9 % i 2011 at have været udsat for fysisk kærestevold. Blandt årige mænd med kæresteerfaringer er andelen udsat for fysisk kærestevold steget fra 2,0 % i 2007 til 2,2 % i Fysisk vold i nære relationer omfatter mildere former for vold såsom rusk, riv, slag med flad hånd. Grovere former for vold er spark, knytnæveslag, kast mod genstande, angreb med våben og forsøg på kværkning. Ved partnervold er de mildere former for fysisk vold hyppigere end de grovere former: Godt halvdelen af de voldsudsatte kvinder og 4/5 af mændene har udelukkende været udsat for mildere former for fysisk partnervold. Ca. halvdelen af både kvinderne og mændene har kun været udsat for fysisk partnervold en enkelt gang det seneste år. Et fåtal har været udsat for fysisk partnervold mere end fem gange i løbet af et år. Estimater for antal voldsudsatte Antallet af mænd og kvinder i den danske befolkning, der har været udsat for fysisk partnervold, kan groft estimeres ud fra besvarelserne i SUSY undersøgelserne. I alt 27 mænd blandt svarpersoner og 101 kvinder blandt svarpersoner med dansk statsborgerskab svarede i 2010 Ja til spørgsmål om udsættelse for fysisk vold fra nuværende eller tidligere partner 2. Blandt alle svarpersoner var der 34 mænd og 109 kvinder, som havde været udsat for fysisk partnervold. Herudfra kan groft estimeres: Godt kvinder og ca mænd med dansk statsborgerskab i alderen år skønnes udsat for fysisk partnervold i I SUSY 2005 indgik der kun svar fra personer med dansk statsborgerskab. Der angives derfor estimater for 2010 beregnet for hele befolkningen og danske statsborgere, som kan sammenlignes med estimaterne for Sammenfatning

15 14 Ca kvinder og mænd i hele befolkningen skønnes årligt udsat for fysisk partnervold. Det skønnes at ca kvinder årligt er udsat for gentagen og grovere fysisk vold. I 2005 var skønnet, at ca kvinder med dansk statsborgerskab årligt var udsat for partnervold mod i 2010, dvs. der er et fald i antal voldsudsatte kvinder fra 2005 til I 2005 var skønnet, at ca mænd med dansk statsborgerskab var udsat for partnervold mod ca i 2010, dvs. en stigning i perioden. En angivelse af det samlede antal af unge i Danmark, der har været udsat for fysisk kærestevold, er behæftet med stor usikkerhed, men det skønnes groft, at: Antallet af årige kvinder, der årligt er udsat for fysisk kærestevold er faldet fra ca i 2007 til ca i 2011 blandt årige mænd er antallet steget fra ca i 2007 til ca i Registerdata om vold i nære relationer Politianmeldt vold kan beskrives ud fra data i Offerregisteret, men der er i registeret ikke oplysninger om relationen mellem voldsudsat og voldsudøver, dvs. partnervold kan ikke direkte afgrænses. Politianmeldt vold i nære relationer er derfor her defineret som politianmeldt vold, hvor der kan identificeres et bofællesskab mellem voldsudsatte og voldsudøver inden for en toårig periode: Der anmeldes årligt knap tilfælde af fysisk vold mod kvinder og godt tilfælde mod mænd, hvor der kan indhentes oplysninger om relationen mellem den voldsudsatte og voldsudøveren. I 11 % af anmeldelserne, hvor offeret er en kvinde, er volden udøvet af person, der havde eller havde haft bofællesskab med kvinden, dvs. ca. 450 anmeldelser pr. år. I kun 1 % af anmeldelser, hvor den voldsudsatte er en mand, er der registreret bofællesskab mellem manden og voldsudøveren, dvs. ca. 70 politianmeldelser pr. år. Skadestuekontakter pga. vold kan beskrives ud fra data i Landspatientregisteret, der oplyser om sted for voldsudøvelsen, men ikke om relationen til voldsudøver. Ulykkesregisteret rummer mere detaljerede oplysninger fra fire udvalgte skadestuer om voldsepisoderne. Ud fra de to registre kan partnervolden i en vis grad afgrænses fra anden vold: Sammenfatning

16 15 Der er årligt ca skadestuekontakter blandt kvinder pga. voldsudsættelse, heraf er volden i ca. halvdelen af tilfældene sket i boligområde, dvs. ca tilfælde årligt. Ud af ca skadestuekontakter blandt mænd pga. voldsudsættelse er hvert fjerde tilfælde foregået i boligområde, dvs. ca tilfælde årligt. Detaljerede oplysninger i Ulykkesregisteret om skadevolderen viser, at kun 60 % af den vold mod kvinder, der er sket i et boligområde, er udøvet af en nuværende eller tidligere partner og kun 7 % af volden mod mænd i boligområde, dvs. at: Knap kvinder og godt og vel 200 mænd skønnes årligt udsat for partnervold, der medfører en skadestuekontakt. Kontakt til krisecentre pga. voldsudsættelse belyses i Landsorganisationen af Kvindekrisecentres (LOKK) årlige statistik: Godt og vel kvinder havde i 2010 ophold på et af 37 krisecenter kun et fåtal af mænd har pga. vold haft ophold på mande- eller krisecenter. I ca. 90 % af tilfældene var fysisk vold årsagen til ophold på et kvindekrisecenter. Socio-demografiske faktorer Antallet af mænd, der i befolkningsundersøgelsen kan identificeres som udsatte for fysisk partnervold, er for lavt til at vurdere deres socioøkonomiske status i forhold til øvrige mænd i Danmark. Blandt mænd udsat for fysisk vold, generelt er der ikke markante forskelle i uddannelse, men der er en overvægt af mænd uden for erhverv og af enlige. Kvinder, der ud fra befolkningsundersøgelsen og registerdata er identificeret som udsat for partnervold, har følgende karakteristika: Kortere uddannede og uden for arbejdsstyrken i forhold til den samlede kvindelige befolkning, mest markant for kvinder, der har politianmeldt partnervold kun en tendens til forskelle ud fra befolkningsundersøgelsen. Kvinder på krisecentre er ofte/oftest socialt udsatte: 40 % er arbejdsløse eller førtidspensionister Kun 5 % er funktionær, selvstændig eller medarbejdende familiemedlem mod ca. 30 % i den kvindelige befolkning. Sammenfatning

17 16 Psykosociale faktorer og udsættelse for vold i nære relationer For kvinder er der markant sammenhæng mellem at rapportere udsættelse for vold fra partner og: at opleve manglende indflydelse på jobbet at være uønsket alene ofte at føle sig stresset eller nervøs ofte at føle sig deprimeret, nedtrykt eller ulykkelig. På grund af det relative lave antal mænd, der rapporterede udsættelse for partnervold, kan der ikke vurderes statistiske sammenhænge mellem psykosociale faktorer og voldsudsættelse. Børn som vidner til vold i nære relationer Baseret på oplysninger i SUSY 2010 om hjemmeboende børn og data om samme svarpersoners angivelse af udsættelse for fysisk partnervold skønnes det, at: Ca børn under 15 år årligt kan have været vidne til fysisk vold mod en forælder i hjemmet i Sammenfatning

18 17 Mørketallet og offentligt kendte tilfælde af partnervold Vurderingerne af det årlige omfang af vold i nære relationer afhænger, som ovenfor beskrevet, i meget høj grad af hvilke datakilder eller informanter, som angivelserne er baseret på. Det illustreres af de følgende figurer med skøn for antallet af kvinder henholdsvis mænd i Danmark, der kan have været udsat for fysisk partnervold inden for en etårig periode. Der indgår heri besvarelserne blandt personer med dansk statsborgerskab i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Tal politianmeldelser og skadestuekontakter er beregnet ud fra registerdata om politianmeldt vold i og skadestuekontakter i Kvindekrisecenterstatistik 2010 har oplyst antal ophold på krisecentre pga. voldsudsættelse fra en partner. Skønnet antal kvinder årligt udsat for vold i nære relationer, ud fra forskellige datakilder SUSY 2010: Ca kvinder med dansk statsborgerskab og i alderen år rapporterer sig udsat for fysisk partnervold ca er udsat for gentagen, grovere partnervold Ca. 450 politianm Ca eldelser sygehuskontak årligt ter årligt Ca ophold i krisecentre Skønnet antal mænd årligt udsat for vold i nære relationer, ud fra forskellige datakilder SUSY 2010: Ca mænd med dansk statsborgerskab i alderen år rapporterer sig udsat for fysisk partnervold Ca. 70 politianm eldelser årligt Få ophold i krisece ntre Knap 300 sygehuskontakt er årligt Sammenfatning

19 18 En oversigt over estimater for antal personer årligt udsat for fysisk vold Der vil aldrig ud fra spørgeskemaundersøgelser kunne angives et eksakt tal på det antal kvinder og mænd, der årligt er udsat for partnervold. Nedenstående tabeller sammenfatter de skøn, dvs. estimater om det årlige antal personer, som kan have været udsat for hhv. fysisk vold og fysisk partnervold, der kan angives ud fra svar på spørgsmål om voldsudsættelse i Statens Institut for Folkesundheds spørgeskemaundersøgelser, SUSY 2005 og 2010 og kærestevoldundersøgelserne i 2007 og Estimater for årligt antal kvinder udsat for fysisk partnervold Årstal Population Vold, generelt Partnervold Datagrundlag Publikationens offentliggørelse årige Ca Danske statsborgere ca SUSY 2005* Mænds vold mod kvinder (2007) årige Ca Danske statsborgere ca Hele befolkningen ca SUSY 2010 Vold i nære relationer (2012) årige - Ca Kærestevold 2007 Unge og kærestevold i Danmark (2008) årige - Ca Kærestevold 2011 Vold i nære relationer (2012) og i selvstændig publikation; Kærestevold (2012) * Svarpersoner i SUSY 2005 var udelukkende personer med dansk statsborgerskab. For at vurdere udviklingen i partnervold, angives der derfor i 2010 tilsvarende det skønnede antal voldsudsatte blandt danske statsborgere. Sammenfatning

20 19 Estimater for årligt antal mænd udsat for fysisk partnervold Årstal Population Vold, generelt Partnervold Datagrundlag Publikationens offentliggørelse årige Ca Danske statsborgere ca Hele befolkningen ca årige Ca Danske statsborgere ca Hele befolkningen ca SUSY 2005* SUSY 2010 Vold mod mænd i Danmark (2008) Vold i nære relationer (2012) årige - Ca Kærestevold 2007 Unge og kærestevold i Danmark (2008) årige - Ca Kærestevold 2011 Vold i nære relationer (2012) og i selvstændig publikation: Kærestevold (2012) * Svarpersoner i SUSY 2005 var udelukkende personer med dansk statsborgerskab. For at vurdere udviklingen i partnervold, angives der derfor i 2010 tilsvarende det skønnede antal voldsudsatte blandt danske statsborgere. Sammenfatning

21 20 Indikator nr. 2. Voldsudøverne Ud fra data i Offer- og Anmeldelsesregisteret koblet til Danmarks Statistiks befolkningsregistre præsenteres der oplysninger om mænd og kvinder anmeldt for vold i en toårig periode, , hvor der foreligger data om både den voldsudsatte og voldsudøveren: I 90 % af alle anmeldelser om vold var voldsudøveren en mand. Blandt mandlige voldsudøvere var 8 % anmeldt for vold mod person med samme bopæl som ham selv. Blandt kvindelige voldsudøvere var 6 % anmeldt for vold mod en person med samme bopæl som hende selv. Kvindelige voldsudøvere I 490 tilfælde var voldsudøveren en kvinde, svarende til ca. 5 % af i alt ca anmeldelser med mandligt voldsoffer. I 72 af disse tilfælde (15 %) havde kvinden haft bofællesskab med den voldsudsatte mand. I 890 ud af i alt ca tilfælde af politianmeldt vold mod kvinder var voldsudøveren en kvinde (17 %). I 15 sager, ca. 2 % af disse anmeldelser af vold mod kvinder var den kvindelige voldsudøver registreret med bofællesskab med det kvindelige voldsoffer. Mandlige voldsudøvere I 95 % af anmeldelser med mandligt voldsoffer var den anmeldte voldsudøver en mand. 1 % af disse mandlige voldsudøvere var registreret med bofællesskab med det mandlige voldsoffer. Blandt de ca tilfælde af vold mod kvinder var voldsudøveren i knap tilfælde en mand (83 %). I 912 af disse anmeldelser af mænds vold mod kvinder var der bofællesskab med det kvindelige voldsoffer, svarende til ca. 450 tilfælde årligt. Blandt både mandlige og kvindelige voldsudøvere er der i forhold til den samlede befolkning gennemsnitligt flere i aldersgruppen år, flere der uden for arbejdsstyrken og en større andel fra etniske minoritetsgrupper. Sammenfatning

22 21 Indikator nr. 3. Støtte til ofre udsat for vold Der er ca. 45 krisecentre, drevet i medfør af lov om social service, 109, i Danmark, hvor kvinder udsat for partnervold kan søge ophold, støtte og rådgivning. Ca kvinder tog i 2011 ophold på et krisecenter. Der er ikke krisecentre for mænd udsat for partnervold, men mænd, som er i krise herunder også udsat for partnervold, kan søge støtte og vejledning på landets mandecentre, der drives af private med støtte af bl.a. midler fra satspuljen. Mænd, der ikke kan opholde sig i egen bolig på grund af vold fra nærtstående eller samboende, vil have mulighed for at søge optagelse i midlertidigt botilbud efter 110 i lov om social service. Det er en kommunal forpligtigelse at sikre de nødvendige pladser i midlertidige botilbud efter 109 og 110 i lov om social service. Herudover har kommunerne en forpligtigelse til efter lov om social service at tilbyde rådgivning med det formål at forebygge sociale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter den sociale eller anden lovgivning. I sundhedsvæsenet tilbydes sundhedsfaglig, psykologisk og retslig rådgivning til personer udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Indikator nr. 4. Behandling af voldsudøvere Der er i Danmark fire behandlingstilbud til mænd, som udøver vold: Dialog Mod Vold, Alternativ til Vold (ATV) Roskilde, Krisecenter Odense og Manderådgivningen Herning. Dialog mod vold har eksisteret siden Indikator nr. 5. Træning af professionelle I National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer indgår der en række initiativer mhp opkvalificering af fagpersoners viden og handlingskompetence i forhold til partnervold. Nogle initiativer har fokus på at forbedre fagfolks støtte og hjælp til børn, som er vidner til partnervold, og unge som oplever kærestevold. Andre initiativer sigter på at opkvalificere kompetencerne hos relevant fagpersonale i kommuner, statsforvaltninger, sundhedsvæsenet og retsvæsenet, således at disse medarbejdere i deres daglige arbejde bliver bedre til at støtte personer, som er udsat for partnervold. Der er desuden offentliggjort et web-baseret undervisningsmateriale om vold i familien målrettet studerende på relevante uddannelser. Undervisningsmaterialet er Sammenfatning

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012 VOLD I NÆRE

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

Partnervold mod mænd i Danmark

Partnervold mod mænd i Danmark Partnervold mod mænd i Danmark... det er ikke noget, man skilter med, at man som mand får bank hjemme. Det er noget, man holder for sig selv, men det er i hvert fald godt, at jeg har fået et langt bedre

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod

Læs mere

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet Udviklingen 1995-21 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner i perioden 26-21 1 Indhold Vold i Danmark... 3 Datakilder...

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet & Rockwool Fonden

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Vold mod kvinder. Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder

Vold mod kvinder. Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder Vold mod kvinder Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder Status og forslag til national handlingsplan fra den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og handel med mennesker

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere

Unge og kærestevold i Danmark

Unge og kærestevold i Danmark Unge og kærestevold i Danmark En landsdækkende undersøgelse af omfang, karakter og følger af vold blandt 16-24-årige med fokus på vold i kæresteforhold Fx kunne jeg godt synes, at det var rigtig irriterende,

Læs mere

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN

Læs mere

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen 1995-2012, samt 1. halvår 2013 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder Bjarne Laursen, Knud

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter

Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter En undersøgelse af mulighederne for tidlig opsporing, støtte og rådgivning til voldsudsatte patienter gennem kontakt til almenpraktiserende læge

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk

Læs mere

Fakta om samvær Reflection Juni 2009

Fakta om samvær Reflection Juni 2009 Fakta om samvær Samvær Udviklingen i antallet af ægteskabssager ved domstolene, samværsafgørelser i statsamterne, afgørelser i separationssager i statsamterne samt antallet af skilsmisser og vielser. År

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Vold og overgreb mod kvinder

Vold og overgreb mod kvinder Vold og overgreb mod kvinder Dansk rapport vedrørende deltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS) Af Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard Københavns Universitet/Justitsministeriets

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer National handlingsplan Juni 2014 3 INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER National handlingsplan INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen

Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder. En analyse af udviklingen Kasper Bisp Hansen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Vold begået af kvinder En analyse af udviklingen Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup 45 15 36 50 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder

DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Pia Rovsing Clemmensen DEN RETTE HJÆLP til voldsramte kvinder Frydenlund Den rette hjælp til voldsramte kvinder Frydenlund og forfatteren, 2005 ISBN: 87-7887-410-6

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2010 Af Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard November 2011 Københavns Universitet * Justitsministeriet Det Kriminalpræventive

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Karin Sten Madsen. Kvindekrisecentre

Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Karin Sten Madsen. Kvindekrisecentre Vold gør sårbar Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder Mette Volsing Lene Johannesson Landsorganisation for Kvindekrisecentre Susan Andersen Karin Helweg-Larsen Karin Sten Madsen Statens Institut for

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov

Bond & Salskov. En tabubelagt udfordring. Bond & Salskov Bond & Salskov En tabubelagt udfordring Dagens program Kort præsentation Partnervold Min historie Dialog i grupper Tak for i dag v. Mariann Salskov v. Marianne Baagø v. Mette Bond v. Mariann Salskov Hvem

Læs mere

Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008

Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 April 2005 Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005 2008 Indhold Forord... 5

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Unges trivsel År 2008

Unges trivsel År 2008 Unges trivsel År 8 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen

Politik. for. forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen Regionshospitalet Hammel Neurocenter Politik for forebyggelse af fysisk og psykisk vold i rehabiliteringen 2. reviderede udgave Februar 2009. Personaleperspektiv Indhold FORMÅL... 3 BAGGRUND... 4 DEFINITION...

Læs mere

Maria Bislev. Knivsager i Danmark. Bag om statistikken. lørdag. søndag. fredag. tirsdag. mandag. torsdag. onssdag

Maria Bislev. Knivsager i Danmark. Bag om statistikken. lørdag. søndag. fredag. tirsdag. mandag. torsdag. onssdag Maria Bislev Knivsager i Danmark Bag om statistikken lørdag søndag fredag mandag tirsdag onssdag torsdag Knivsager i Danmark Bag om statistikken Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Unges trivsel År 2008

Unges trivsel År 2008 Unges trivsel År 8 En undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb og vold i barndom og tidlig ungdom Karin Helweg-Larsen Nina Maria Schütt Helmer Bøving Larsen Statens Institut for Folkesundhed Syddansk

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Temaanalyse: Kvinderne og børnenes sundhed og trivsel Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere