VOLD I NÆRE RELATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VOLD I NÆRE RELATIONER"

Transkript

1 VOLD I NÆRE RELATIONER Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke

2 1 VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke 2012

3 2 VOLD I NÆRE RELATIONER Karin Helweg-Larsen i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, juni Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater er tilladt med tydelig henvisning. Tryk: Syddansk Universitet, Print & Sign Omslag og layout: Maria Lyng, SIF-kommunikation Forsideillustration: Colourbox Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Rapporten kan rekvireres ved henvendelse til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Tlf.: og downloades fra

4 3 Forord Rapporten er en direkte opfølgning på Statens Institut for Folkesundheds to tidligere rapporter om partnervold i Danmark fra 2004 og 2007 og har som formål at præsentere en status for bekæmpelsen af vold i nære relationer. I lighed med de tidligere rapporter præsenteres status i forhold til de 7 indikatorer, der blev vedtaget under det danske EU-formandskab i Indikatorerne beskriver samlet den aktuelle forekomst af partnervold blandt mænd og kvinder i Danmark, udviklingen i de seneste ti år og den lange række af forebyggelsesinitiativer, der er gennemført og/eller igangsat gennem de nationale handleplaner og og den nuværende strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer. Der indgår i beskrivelsen af voldens forekomst og karakter resultater af befolkningsundersøgelser og registerdata, der tillige er sammenkoblet med Danmarks Statistiks registre. Databearbejdning og de følgende analyser er foretaget af sociolog Rikke Plauborg og cand.scient. Mia Sadowa Vedtofte. Speciallæge Karin Helweg-Larsen er som projektleder ansvarlig for sammenskrivningen af resultaterne og redigering af rapporten. Ministeriet for Ligestilling og Kirke og den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af vold i nære relationer har bidraget til rapportens beskrivelse af støtten til voldsofre, tilbuddene til voldsudøvere, træning af professionelle og de statslige initiativer. Ministeriet for Ligestilling og Kirke takkes for at have bevilliget midler fra National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer til udarbejdelsen af nærværende rapport og undersøgelserne, som ligger til grund for rapporten. Knud Juel Forskningsleder København Oktober 2012 Karin Helweg-Larsen Projektleder

5 4 Indhold Forord... 3 Indledning... 8 Afgrænsning af vold i nære relationer... 9 Datakilderne Skøn over forekomsten af vold i nære relationer Sammenfatning Indikator nr. 1. Voldsofrene Spørgeskemaundersøgelserne Registerdata om vold i nære relationer Socio-demografiske faktorer Psykosociale faktorer og udsættelse for vold i nære relationer Børn som vidner til vold i nære relationer Mørketallet og offentligt kendte tilfælde af partnervold Indikator nr. 2. Voldsudøverne Kvindelige voldsudøvere Mandlige voldsudøvere Indikator nr. 3. Støtte til ofre udsat for vold Indikator nr. 4. Behandling af voldsudøvere Indikator nr. 5. Træning af professionelle Indikator nr. 6. Statslige initiativer Indikator nr. 7. Evaluering Voldsofferundersøgelser Befolkningsundersøgelser om partnervold Danske offerundersøgelser Forekomsten af partnervold og udviklingen i andre europæiske lande Finland Sverige Spanien England Sammenfattende Datakilderne... 31

6 5 Registerdata Rigspolitichefens Anmeldelsesregister og Offerstatistikken Databasen; DANCOS Landspatientregisteret Ulykkesregisteret Dødsårsagsregisteret Befolkningsundersøgelser; den selvrapporterede voldsudsættelse Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) Kærestevoldsundersøgelsen Indikator 1: Voldsofrene Politianmeldt vold Politianmeldt vold i nære relationer Kvinder der har politianmeldt vold Mænd der har politianmeldt vold Socio-demografiske faktorer Skadestuekontakter for vold Kønsforskelle i skadestuekontakter pga. vold i bolig Udviklingen i skadestuekontakter for partnervold Politianmeldt vold og samtidig skadestuekontakt Politianmeldt vold, skadestuekontakt og selvrapporteret voldsudsættelse Dødsfald betinget af vold Selvrapporteret vold, voldsofre belyst ud fra SUSY undersøgelserne Undersøgelsespopulationerne i 2005 og Svarpersoner og svarprocent i SUSY Kønsforskelle i fysisk vold Udsat for trusler om vold Kønsforskelle i voldsudsattes relation til voldsudøver Partnervold Kønsforskelle Skøn for antal mænd og kvinder udsat for partnervold Udviklingen i partnervold Voldens alvorsgrad Gentagen udsættelse for partnervold Børn som vidne til vold i familien... 80

7 6 Seksuelle overgreb Seksuelle overgreb fra partner Socio-demografiske faktorer Psykosociale faktorer og udsættelse for vold Kærestevoldsundersøgelserne Voldsudsættelse og relationen til voldsudøver Omfanget af kærestevold Afrapportering af kærestevoldsundersøgelsen i Indikator 2: Voldsudøverne Voldsudøvernes aldersfordeling Erhvervstilknytning Civilstand Etnicitet Indikator 3: Støtte til voldsofre Kvindekrisecentre Krisecentre med rådgivning for mænd Psykologhjælp Kommunerne Tilbud i sundhedsvæsenet Statslige initiativer til støtte for personer udsat for partnervold Indikator 4. Behandling af voldsudøvere Dialog Mod Vold Alternativ til Vold (ATV) - Roskilde Krisecenter Odense Manderådgivningen Herning Indikator 5: Træning af professionelle National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien Øvrige initiativer til opkvalificering af kompetencer hos relevante fagfolk Indikator 6: Statslige initiativer National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Initiativer i forhold til børn og unge: Aktiviteter rettet mod voldsudøvere (behandlingstilbud): Støtte til ofrene (støtte her og nu):

8 7 Støtte til ofrene (støtte på længere sigt): Aktiviteter rettet mod fagfolk (forankring af tværfagligt samarbejde): Viden og information: Øvrige statslige initiativer til bekæmpelse af partnervold Ministeriet for Ligestilling og Kirke: Social- og Integrationsministeriet: Det Kriminalpræventive Råd: Indikator 7: Evaluering Evaluering af National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer Øvrige statslige evalueringsinitiativer Bilag 1: Oversigt over opkvalificeringsprojekter rettet mod fagpersoner Referencer

9 8 Indledning Siden 2004 har Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde med den daværende Ligestillingsafdeling kortlagt omfanget og karakteren af vold og partnervold i Danmark. Instituttets arbejde har været finansieret af midler fra handlingsplanerne til bekæmpelse af partnervold (hhv. handlingsplanerne for og ). Instituttets kortlægning af vold og partnervold er sket med afsæt i de 7 indikatorer, der er udviklet under det danske EU-formandskab i 2002 og dermed af EU er anbefalet som redskaber til at beskrive partnervold i de enkelte medlemslande. Indikatorerne er tillige velegnede til at overvåge og evaluere medlemslandenes initiativer til at bekæmpe volden. Indikatorerne er: 1. Voldsofrenes profil 2. Voldsudøvernes profil 3. Støtten til ofrene 4. Aktiviteter rettet mod voldsudøveren for at få denne til at bryde voldscirklen 5. Træning af professionelle 6. Statslige initiativer til bekæmpelse af vold mod kvinder 7. Evaluering af indsatsen Under handlingsplanerne frem til 2008 har Statens Institut for Folkesundhed offentliggjort flere rapporter om vold mod kvinder og mænd samt en rapport om kærestevold blandt årige. De tidligere rapporter (2004 og 2007) beskrev vold mod kvinder generelt, men afdækkede også specielt den vold, der udøves af en nuværende eller tidligere partner, dvs. volden i nære relationer (1;2). I 2008 udgav Statens Institut for Folkesundhed en rapport om vold mod mænd i Danmark, også med særlig omtale af den vold, der begås i nære relationer (3). Instituttets undersøgelse om kærestevold blev gennemført i 2007 og resultaterne blev offentliggjort i en rapport i 2008 (4). I denne rapport afrapporteres der på ny i forhold til de syv EU-indikatorer. Beskrivelserne i forhold til indikator 1 og 2 sker med afsæt i nye undersøgelser om partnervold og kærestevold, som Statens Institut for Folkesundhed har gennemført i henholdsvis 2010 og 2011 for Ministeriet for Ligestilling og Kirke, samt analyser baseret på registerdata omfattende Kriminal- og Offerregistre, Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret.

10 9 Undersøgelserne, indhentning og analyser af registerdata og instituttets udarbejdelse af denne rapport er finansieret af midler fra National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer. Rapporten er dermed en opfølgning på de tidligere afrapporteringer om vold mod mænd og kvinder i Danmark i henholdsvis 2004 og Den beskriver fysisk vold mod kvinder og mænd, uafhængigt af voldsudøverens relation til den voldsudsatte, men den fokuserer i særlig grad på vold i nære relationer, dvs. vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner. Afrapporteringen af indikator 3 7 er sket i et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed og den tværministerielle arbejdsgruppe om vold i nære relationer 1. Afgrænsning af vold i nære relationer Partnervold var tidligere ofte synonymt med hustruvold (domestic violence), dvs. vold mod kvinder i hjemmet. Vold i nære relationer er mere omfattende og inkluderer den vold, som mænd og kvinder bliver udsat for af en nuværende eller tidligere partner i og uden for hjemmet, og også den vold, som børn kan være vidne til i deres hjem. Nærværende kortlægning af vold i nære relationer er baseret på forskellige datakilder og forskellig afgrænsning af volden, enten som partnervold, forstået som fysisk vold udøvet af en nuværende eller tidligere partner, vold i hjemmet eller som vold fra en samboende person. Afgrænsningen beskrives i forhold til de enkelte datakilder. Det er først og fremmest fysisk vold og seksuelle overgreb, der kan belyses gennem registerdata og spørgeskemaundersøgelser så som Statens Institut for Folkesundheds Sundheds- og sygelighedsundersøgelse og de tilbagevendende danske offerundersøgelser. Men vold, og især volden i nære relationer, omfatter også psykiske overgreb, frihedsindskrænkning og materiel vold. Disse aspekter af volden er ikke belyst i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen eller i registerdata. Statens Institut for Folkesundheds kærestevoldsundersøgelser i henholdsvis 2007 og i 2011 afdækker dog i større grad end de øvrige datakilder psykisk vold og tvang blandt unge i Danmark. 1 Den tværministerielle arbejdsgruppe består af: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Justitsministeriet, Socialog Integrationsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indledning

11 10 Afgrænsningen af psykisk vold synes i endnu højere grad at være farvet af en individuel tolkning, end hvad der gør sig gældende for afgrænsningen eller tolkningen af fysisk vold og seksuelle overgreb. En kvantitativ beskrivelse af andre former for vold end den fysiske og seksuelle vold vil derfor være behæftet med betydelig usikkerhed og vil være vanskelig at analysere i et tidsperspektiv. Datakilderne Oplysninger om voldsforekomsten og voldens karakter er indhentet fra en række meget forskellige datakilder. Det omfatter registerdata om politianmeldelser af vold , om skadestuekontakter pga. voldsudsættelse , om drab samt besvarelser i de nationale sundheds- og sygelighedsundersøgelser i 2005 og 2010 og i to spørgeskemaundersøgelser om kærestevold blandt årige i henholdsvis 2007 (4) og i De samlede resultater af kærestevoldsundersøgelsen i 2011 afrapporteres herudover i en selvstændig rapport om kærestevold, der udgives senere i Voldsudsatte kvinders kontakt med og ophold på krisecentre beskrives ud fra Landsorganisationen af Kvindekrisecenters (LOKK s) krisecenterstatistik og behandlingstilbud til voldsudøvere på grundlag af oplysninger fra Dialog mod Vold og Alternativ til Vold. De forskellige datakilder præsenterer forskellige aspekter af vold mod kvinder og mænd. Der er således betydelig forskel i omfanget og karakteren af den vold, som kvinder og mænd selv rapporterer i spørgeskemaundersøgelser, og den vold, der anmeldes til politiet eller medfører skadestuekontakt, og der er sociale forskelle mellem voldsofre, hvad enten de beskrives ud fra kontakter til et krisecenter, politianmeldelser eller spørgeskemaundersøgelser (2;5;6). Skøn over forekomsten af vold i nære relationer Det angivne omfang af partnervold i Danmark er bl.a. baseret på registerdata, hvor afgrænsningen af partnervold er usikker, idet der ikke i Kriminalstatistikken registreres data om relationen mellem voldsudsat og voldsudøver. Der indgår heller ikke oplysninger om skadevolderen i Landspatientregisterets data om voldsbetingede skadestuekontakter. Der er også væsentlige begrænsninger forbundet med estimater baseret på svar i spørgeskemaundersøgelser, som her Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i 2005 og 2010 og Kærestevoldsundersøgelserne i 2007 og Det betyder, at der ikke kan præsenteres et eksakt tal på det antal kvinder og mænd, der årligt er udsat for partnervold, men kun angives et groft estimat. Indledning

12 11 Usikkerheden i angivelserne er bl.a. betinget af: Stikprøvens repræsentativitet, svarprocent, spørgsmålsdesign og formulering, og endvidere svarpersonernes tolkning af, hvad der er vold. Ofte vil særligt sårbare grupper i samfundet, såsom hjemløse, personer med skiftende bopæl, manglende sprogkundskaber, psykisk syge, misbrugere og frihedsberøvede ikke deltage i spørgeskemaundersøgelserne. Der kan til en vis grad tages højde for bortfaldet ved en vægtning af svarprocenterne i forhold til, hvad en mulig medtagelse af svarpersoner med en anderledes social profil end de aktuelle svarpersoner ville betyde for resultaterne. Det indgår i præsentationen af resultaterne i nærværende rapport og betyder, at der i forhold til tidligere angivelser om antal voldsofre af partnervold i 2005 er mindre justeringer. Derudover baseres estimater for et samlet antal voldsofre i hele befolkningen på de relativt få kvinder og mænd, der ud fra spørgeskemaundersøgelserne kan identificeres som ofre for partnervold. I nærværende undersøgelse i alt 101 kvinder og 27 mænd, der har svaret Ja på spørgsmål om udsættelse for fysisk vold fra en nuværende eller tidligere partner inden for det seneste år, blandt i alt mænd og kvinder, der besvarede spørgsmålet. Indledning

13 12 Sammenfatning I det følgende præsenteres hovedpointerne i denne rapport i forhold til indikatorerne 1 7, dvs. om voldsofre, voldsudøvere, støtten til voldsofre, behandlingstilbud til voldsudøvere, kompetenceudvikling blandt professionelle, indsatser inden for den nationale strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer og evalueringen af indsatsen. Indikator nr. 1. Voldsofrene Hovedresultaterne er: Mænd er generelt mere udsat for fysisk vold end kvinder, men kvinder er hyppigere end mænd udsat for fysisk vold i nære relationer, dvs. partnervold. Hyppigheden af voldsudsættelse er større blandt årige end i de øvrige aldersgrupper. Det gælder både for fysisk vold, generelt, og for fysisk partnervold. Inden for de seneste 5-10 år er omfanget af partnervold faldet blandt kvinder, men er steget lidt blandt mænd Spørgeskemaundersøgelserne Beskrivelsen af selvrapporteret voldsudsættelse er baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) i 2005 og 2010 og Kærestevoldsundersøgelserne i 2007 og Der er følgende hovedresultater om mænds og kvinders udsættelse for fysisk partnervold: I SUSY 2010 rapporterede 1,5 % af årige kvinder og 0,5 % af årige mænd at have været udsat for fysisk partnervold det seneste år. Blandt kvinder med dansk statsborgerskab var 1,4 % og blandt mænd med dansk statsborgerskab rapporterede 0,4 % fysisk partnervold i SUSY 2010 mod henholdsvis 1,7 % af kvinderne og 0,3 % af mændene i SUSY I Kærestevoldsundersøgelsen 2011 angav 3,2 % af årige kvinder og 1,7 % af mændene at have været udsat for fysisk vold fra en kæreste inden for det seneste år mod henholdsvis 4,7 % og 1,6 % i ,5 % af de unge kvinder og 3,7 % af de unge mænd var udsat for en eller flere typer af kærestevold inden for det seneste år, dvs. fysisk, psykisk og/eller seksuel vold. Sammenfatning

14 13 Forekomsten af kærestevold kan også angives i forhold til, om de unge har eller nogensinde har haft en kæreste. Andelen, der har været udsat for kærestevold er naturligvis højere med denne angivelse, end når den angives blandt alle unge i kærestevoldsundersøgelsen: Blandt årige kvinder med kæresteerfaringer rapporterede 5,5 % i 2007 mod 3,9 % i 2011 at have været udsat for fysisk kærestevold. Blandt årige mænd med kæresteerfaringer er andelen udsat for fysisk kærestevold steget fra 2,0 % i 2007 til 2,2 % i Fysisk vold i nære relationer omfatter mildere former for vold såsom rusk, riv, slag med flad hånd. Grovere former for vold er spark, knytnæveslag, kast mod genstande, angreb med våben og forsøg på kværkning. Ved partnervold er de mildere former for fysisk vold hyppigere end de grovere former: Godt halvdelen af de voldsudsatte kvinder og 4/5 af mændene har udelukkende været udsat for mildere former for fysisk partnervold. Ca. halvdelen af både kvinderne og mændene har kun været udsat for fysisk partnervold en enkelt gang det seneste år. Et fåtal har været udsat for fysisk partnervold mere end fem gange i løbet af et år. Estimater for antal voldsudsatte Antallet af mænd og kvinder i den danske befolkning, der har været udsat for fysisk partnervold, kan groft estimeres ud fra besvarelserne i SUSY undersøgelserne. I alt 27 mænd blandt svarpersoner og 101 kvinder blandt svarpersoner med dansk statsborgerskab svarede i 2010 Ja til spørgsmål om udsættelse for fysisk vold fra nuværende eller tidligere partner 2. Blandt alle svarpersoner var der 34 mænd og 109 kvinder, som havde været udsat for fysisk partnervold. Herudfra kan groft estimeres: Godt kvinder og ca mænd med dansk statsborgerskab i alderen år skønnes udsat for fysisk partnervold i I SUSY 2005 indgik der kun svar fra personer med dansk statsborgerskab. Der angives derfor estimater for 2010 beregnet for hele befolkningen og danske statsborgere, som kan sammenlignes med estimaterne for Sammenfatning

15 14 Ca kvinder og mænd i hele befolkningen skønnes årligt udsat for fysisk partnervold. Det skønnes at ca kvinder årligt er udsat for gentagen og grovere fysisk vold. I 2005 var skønnet, at ca kvinder med dansk statsborgerskab årligt var udsat for partnervold mod i 2010, dvs. der er et fald i antal voldsudsatte kvinder fra 2005 til I 2005 var skønnet, at ca mænd med dansk statsborgerskab var udsat for partnervold mod ca i 2010, dvs. en stigning i perioden. En angivelse af det samlede antal af unge i Danmark, der har været udsat for fysisk kærestevold, er behæftet med stor usikkerhed, men det skønnes groft, at: Antallet af årige kvinder, der årligt er udsat for fysisk kærestevold er faldet fra ca i 2007 til ca i 2011 blandt årige mænd er antallet steget fra ca i 2007 til ca i Registerdata om vold i nære relationer Politianmeldt vold kan beskrives ud fra data i Offerregisteret, men der er i registeret ikke oplysninger om relationen mellem voldsudsat og voldsudøver, dvs. partnervold kan ikke direkte afgrænses. Politianmeldt vold i nære relationer er derfor her defineret som politianmeldt vold, hvor der kan identificeres et bofællesskab mellem voldsudsatte og voldsudøver inden for en toårig periode: Der anmeldes årligt knap tilfælde af fysisk vold mod kvinder og godt tilfælde mod mænd, hvor der kan indhentes oplysninger om relationen mellem den voldsudsatte og voldsudøveren. I 11 % af anmeldelserne, hvor offeret er en kvinde, er volden udøvet af person, der havde eller havde haft bofællesskab med kvinden, dvs. ca. 450 anmeldelser pr. år. I kun 1 % af anmeldelser, hvor den voldsudsatte er en mand, er der registreret bofællesskab mellem manden og voldsudøveren, dvs. ca. 70 politianmeldelser pr. år. Skadestuekontakter pga. vold kan beskrives ud fra data i Landspatientregisteret, der oplyser om sted for voldsudøvelsen, men ikke om relationen til voldsudøver. Ulykkesregisteret rummer mere detaljerede oplysninger fra fire udvalgte skadestuer om voldsepisoderne. Ud fra de to registre kan partnervolden i en vis grad afgrænses fra anden vold: Sammenfatning

16 15 Der er årligt ca skadestuekontakter blandt kvinder pga. voldsudsættelse, heraf er volden i ca. halvdelen af tilfældene sket i boligområde, dvs. ca tilfælde årligt. Ud af ca skadestuekontakter blandt mænd pga. voldsudsættelse er hvert fjerde tilfælde foregået i boligområde, dvs. ca tilfælde årligt. Detaljerede oplysninger i Ulykkesregisteret om skadevolderen viser, at kun 60 % af den vold mod kvinder, der er sket i et boligområde, er udøvet af en nuværende eller tidligere partner og kun 7 % af volden mod mænd i boligområde, dvs. at: Knap kvinder og godt og vel 200 mænd skønnes årligt udsat for partnervold, der medfører en skadestuekontakt. Kontakt til krisecentre pga. voldsudsættelse belyses i Landsorganisationen af Kvindekrisecentres (LOKK) årlige statistik: Godt og vel kvinder havde i 2010 ophold på et af 37 krisecenter kun et fåtal af mænd har pga. vold haft ophold på mande- eller krisecenter. I ca. 90 % af tilfældene var fysisk vold årsagen til ophold på et kvindekrisecenter. Socio-demografiske faktorer Antallet af mænd, der i befolkningsundersøgelsen kan identificeres som udsatte for fysisk partnervold, er for lavt til at vurdere deres socioøkonomiske status i forhold til øvrige mænd i Danmark. Blandt mænd udsat for fysisk vold, generelt er der ikke markante forskelle i uddannelse, men der er en overvægt af mænd uden for erhverv og af enlige. Kvinder, der ud fra befolkningsundersøgelsen og registerdata er identificeret som udsat for partnervold, har følgende karakteristika: Kortere uddannede og uden for arbejdsstyrken i forhold til den samlede kvindelige befolkning, mest markant for kvinder, der har politianmeldt partnervold kun en tendens til forskelle ud fra befolkningsundersøgelsen. Kvinder på krisecentre er ofte/oftest socialt udsatte: 40 % er arbejdsløse eller førtidspensionister Kun 5 % er funktionær, selvstændig eller medarbejdende familiemedlem mod ca. 30 % i den kvindelige befolkning. Sammenfatning

17 16 Psykosociale faktorer og udsættelse for vold i nære relationer For kvinder er der markant sammenhæng mellem at rapportere udsættelse for vold fra partner og: at opleve manglende indflydelse på jobbet at være uønsket alene ofte at føle sig stresset eller nervøs ofte at føle sig deprimeret, nedtrykt eller ulykkelig. På grund af det relative lave antal mænd, der rapporterede udsættelse for partnervold, kan der ikke vurderes statistiske sammenhænge mellem psykosociale faktorer og voldsudsættelse. Børn som vidner til vold i nære relationer Baseret på oplysninger i SUSY 2010 om hjemmeboende børn og data om samme svarpersoners angivelse af udsættelse for fysisk partnervold skønnes det, at: Ca børn under 15 år årligt kan have været vidne til fysisk vold mod en forælder i hjemmet i Sammenfatning

18 17 Mørketallet og offentligt kendte tilfælde af partnervold Vurderingerne af det årlige omfang af vold i nære relationer afhænger, som ovenfor beskrevet, i meget høj grad af hvilke datakilder eller informanter, som angivelserne er baseret på. Det illustreres af de følgende figurer med skøn for antallet af kvinder henholdsvis mænd i Danmark, der kan have været udsat for fysisk partnervold inden for en etårig periode. Der indgår heri besvarelserne blandt personer med dansk statsborgerskab i Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Tal politianmeldelser og skadestuekontakter er beregnet ud fra registerdata om politianmeldt vold i og skadestuekontakter i Kvindekrisecenterstatistik 2010 har oplyst antal ophold på krisecentre pga. voldsudsættelse fra en partner. Skønnet antal kvinder årligt udsat for vold i nære relationer, ud fra forskellige datakilder SUSY 2010: Ca kvinder med dansk statsborgerskab og i alderen år rapporterer sig udsat for fysisk partnervold ca er udsat for gentagen, grovere partnervold Ca. 450 politianm Ca eldelser sygehuskontak årligt ter årligt Ca ophold i krisecentre Skønnet antal mænd årligt udsat for vold i nære relationer, ud fra forskellige datakilder SUSY 2010: Ca mænd med dansk statsborgerskab i alderen år rapporterer sig udsat for fysisk partnervold Ca. 70 politianm eldelser årligt Få ophold i krisece ntre Knap 300 sygehuskontakt er årligt Sammenfatning

19 18 En oversigt over estimater for antal personer årligt udsat for fysisk vold Der vil aldrig ud fra spørgeskemaundersøgelser kunne angives et eksakt tal på det antal kvinder og mænd, der årligt er udsat for partnervold. Nedenstående tabeller sammenfatter de skøn, dvs. estimater om det årlige antal personer, som kan have været udsat for hhv. fysisk vold og fysisk partnervold, der kan angives ud fra svar på spørgsmål om voldsudsættelse i Statens Institut for Folkesundheds spørgeskemaundersøgelser, SUSY 2005 og 2010 og kærestevoldundersøgelserne i 2007 og Estimater for årligt antal kvinder udsat for fysisk partnervold Årstal Population Vold, generelt Partnervold Datagrundlag Publikationens offentliggørelse årige Ca Danske statsborgere ca SUSY 2005* Mænds vold mod kvinder (2007) årige Ca Danske statsborgere ca Hele befolkningen ca SUSY 2010 Vold i nære relationer (2012) årige - Ca Kærestevold 2007 Unge og kærestevold i Danmark (2008) årige - Ca Kærestevold 2011 Vold i nære relationer (2012) og i selvstændig publikation; Kærestevold (2012) * Svarpersoner i SUSY 2005 var udelukkende personer med dansk statsborgerskab. For at vurdere udviklingen i partnervold, angives der derfor i 2010 tilsvarende det skønnede antal voldsudsatte blandt danske statsborgere. Sammenfatning

20 19 Estimater for årligt antal mænd udsat for fysisk partnervold Årstal Population Vold, generelt Partnervold Datagrundlag Publikationens offentliggørelse årige Ca Danske statsborgere ca Hele befolkningen ca årige Ca Danske statsborgere ca Hele befolkningen ca SUSY 2005* SUSY 2010 Vold mod mænd i Danmark (2008) Vold i nære relationer (2012) årige - Ca Kærestevold 2007 Unge og kærestevold i Danmark (2008) årige - Ca Kærestevold 2011 Vold i nære relationer (2012) og i selvstændig publikation: Kærestevold (2012) * Svarpersoner i SUSY 2005 var udelukkende personer med dansk statsborgerskab. For at vurdere udviklingen i partnervold, angives der derfor i 2010 tilsvarende det skønnede antal voldsudsatte blandt danske statsborgere. Sammenfatning

21 20 Indikator nr. 2. Voldsudøverne Ud fra data i Offer- og Anmeldelsesregisteret koblet til Danmarks Statistiks befolkningsregistre præsenteres der oplysninger om mænd og kvinder anmeldt for vold i en toårig periode, , hvor der foreligger data om både den voldsudsatte og voldsudøveren: I 90 % af alle anmeldelser om vold var voldsudøveren en mand. Blandt mandlige voldsudøvere var 8 % anmeldt for vold mod person med samme bopæl som ham selv. Blandt kvindelige voldsudøvere var 6 % anmeldt for vold mod en person med samme bopæl som hende selv. Kvindelige voldsudøvere I 490 tilfælde var voldsudøveren en kvinde, svarende til ca. 5 % af i alt ca anmeldelser med mandligt voldsoffer. I 72 af disse tilfælde (15 %) havde kvinden haft bofællesskab med den voldsudsatte mand. I 890 ud af i alt ca tilfælde af politianmeldt vold mod kvinder var voldsudøveren en kvinde (17 %). I 15 sager, ca. 2 % af disse anmeldelser af vold mod kvinder var den kvindelige voldsudøver registreret med bofællesskab med det kvindelige voldsoffer. Mandlige voldsudøvere I 95 % af anmeldelser med mandligt voldsoffer var den anmeldte voldsudøver en mand. 1 % af disse mandlige voldsudøvere var registreret med bofællesskab med det mandlige voldsoffer. Blandt de ca tilfælde af vold mod kvinder var voldsudøveren i knap tilfælde en mand (83 %). I 912 af disse anmeldelser af mænds vold mod kvinder var der bofællesskab med det kvindelige voldsoffer, svarende til ca. 450 tilfælde årligt. Blandt både mandlige og kvindelige voldsudøvere er der i forhold til den samlede befolkning gennemsnitligt flere i aldersgruppen år, flere der uden for arbejdsstyrken og en større andel fra etniske minoritetsgrupper. Sammenfatning

22 21 Indikator nr. 3. Støtte til ofre udsat for vold Der er ca. 45 krisecentre, drevet i medfør af lov om social service, 109, i Danmark, hvor kvinder udsat for partnervold kan søge ophold, støtte og rådgivning. Ca kvinder tog i 2011 ophold på et krisecenter. Der er ikke krisecentre for mænd udsat for partnervold, men mænd, som er i krise herunder også udsat for partnervold, kan søge støtte og vejledning på landets mandecentre, der drives af private med støtte af bl.a. midler fra satspuljen. Mænd, der ikke kan opholde sig i egen bolig på grund af vold fra nærtstående eller samboende, vil have mulighed for at søge optagelse i midlertidigt botilbud efter 110 i lov om social service. Det er en kommunal forpligtigelse at sikre de nødvendige pladser i midlertidige botilbud efter 109 og 110 i lov om social service. Herudover har kommunerne en forpligtigelse til efter lov om social service at tilbyde rådgivning med det formål at forebygge sociale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter den sociale eller anden lovgivning. I sundhedsvæsenet tilbydes sundhedsfaglig, psykologisk og retslig rådgivning til personer udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Indikator nr. 4. Behandling af voldsudøvere Der er i Danmark fire behandlingstilbud til mænd, som udøver vold: Dialog Mod Vold, Alternativ til Vold (ATV) Roskilde, Krisecenter Odense og Manderådgivningen Herning. Dialog mod vold har eksisteret siden Indikator nr. 5. Træning af professionelle I National strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer indgår der en række initiativer mhp opkvalificering af fagpersoners viden og handlingskompetence i forhold til partnervold. Nogle initiativer har fokus på at forbedre fagfolks støtte og hjælp til børn, som er vidner til partnervold, og unge som oplever kærestevold. Andre initiativer sigter på at opkvalificere kompetencerne hos relevant fagpersonale i kommuner, statsforvaltninger, sundhedsvæsenet og retsvæsenet, således at disse medarbejdere i deres daglige arbejde bliver bedre til at støtte personer, som er udsat for partnervold. Der er desuden offentliggjort et web-baseret undervisningsmateriale om vold i familien målrettet studerende på relevante uddannelser. Undervisningsmaterialet er Sammenfatning

VOLD I NÆRE RELATIONER

VOLD I NÆRE RELATIONER VOLD I NÆRE RELATIONER OMFANG, KARAKTER, UDVIKLING OG INDSATS I DANMARK Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2012 VOLD I NÆRE

Læs mere

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 og et skøn over udviklingen, sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner blandt mænd og kvinder 1

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen, 1995-2011 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder, 2006-2012, første halvår Karin Helweg-Larsen

Læs mere

Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008

Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise. Publication date: 2008 Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Helweg-Larsen, Karin; Frederiksen, Marie Louise Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet. Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed; Syddansk Universitet Vold mod mænd i Danmark Omfang og karakter 2008 Karin Helweg-Larsen Marie Louise Frederiksen i samarbejde med Ligestillingsafdelingen

Læs mere

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb

Kapitel 13. Vold og seksuelle overgreb Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.

Læs mere

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007

De usynlige følger af kærestevold. En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning på kærestevoldsundersøgelsen i 2007 Karin Helweg-Larsen Rikke Plauborg 2014 De usynlige følger af kærestevold En registerbaseret opfølgning

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod

Læs mere

Partnervold mod mænd i Danmark

Partnervold mod mænd i Danmark Partnervold mod mænd i Danmark... det er ikke noget, man skilter med, at man som mand får bank hjemme. Det er noget, man holder for sig selv, men det er i hvert fald godt, at jeg har fået et langt bedre

Læs mere

Mænds vold mod kvinder

Mænds vold mod kvinder Minister for Ligestilling Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod kvinder Omfang, karakter og indsats mod vold Minister for Ligestilling Det Nationale

Læs mere

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner

Vold i Danmark. Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet. Udviklingen 1995-2010. Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet Udviklingen 1995-21 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner i perioden 26-21 1 Indhold Vold i Danmark... 3 Datakilder...

Læs mere

Partnervold mod mænd i Danmark

Partnervold mod mænd i Danmark Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 49 Offentligt Partnervold mod mænd i Danmark... det er ikke noget, man skilter med, at man som mand får bank hjemme. Det er noget, man holder for sig selv,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen

Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Voldens pris Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder Karin Helweg-Larsen Marie Kruse Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet & Rockwool Fonden

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER

KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER Til Ligestillingsministeriet og Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 KORTLÆGNING AF ERFARINGER MED EFTER- VÆRN OG BEHOV FOR NYE STØTTEMULIGHEDER ERFARINGER MED EFTERVÆRN

Læs mere

Vold mod kvinder. Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder

Vold mod kvinder. Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder Vold mod kvinder Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder Status og forslag til national handlingsplan fra den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og handel med mennesker

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther

Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt. Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 29 Offentligt 1 Socialministeriet 10. september 2007 Ligestillingsafdelingen Søren Feldbæk Winther Anledning: Samråd i Folketingets Retsudvalg J.nr. 2007-4736

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Bjarne Laursen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Vold i Danmark. Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Bjarne Laursen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Vold i Danmark. Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Bjarne Laursen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse FORORD Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har på foranledning

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK

KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK KØNSFORSKELLE I VOLD BLANDT UNGE I DANMARK FOREKOMSTEN OG KARAKTEREN AF DEN VOLD, SOM UNGE UDSÆTTES FOR OG SOM DE OPLEVER I DERES FAMILIE NOTAT UDARBEJDET FOR MINISTER FOR LIGESTILLING AF KARIN HELWEG-LARSEN

Læs mere

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010

Danskernes mentale sundhed. Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Danskernes mentale sundhed Knud Juel Temamøde om mental sundhed Middelfart, 18. november 2010 Mental sundhed handler om At trives At udfolde sine evner At håndtere dagligdags udfordringer og stress At

Læs mere

Unge og kærestevold i Danmark

Unge og kærestevold i Danmark Unge og kærestevold i Danmark En landsdækkende undersøgelse af omfang, karakter og følger af vold blandt 16-24-årige med fokus på vold i kæresteforhold Fx kunne jeg godt synes, at det var rigtig irriterende,

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter.

Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Vold mod Kvinder I Etniske Minoritetsfamilier i Danmark Fakta og myter. Er der forskelle i forekomsten og karakteren af volden i familier af anden etnisk herkomst end dansk? Karin Helweg-Larsen Hvad ved

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Udgiftspres på voksenhandicapområdet

Udgiftspres på voksenhandicapområdet Udgiftspres på voksenhandicapområdet Hovedpointer: Kommunerne melder om stigende udgiftspres på området for voksne handicappede. 56 pct. forventer, at den demografiske udvikling på området vil give øgede

Læs mere

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse

Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Vold i Danmark Belyst ud fra voldsofres kontakt til sygehuse Udviklingen 1995-2012, samt 1. halvår 2013 Sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og voldsskader blandt mænd og kvinder Bjarne Laursen, Knud

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter

Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter Tværsektorielt samarbejde omkring voldsudsatte patienter En undersøgelse af mulighederne for tidlig opsporing, støtte og rådgivning til voldsudsatte patienter gennem kontakt til almenpraktiserende læge

Læs mere

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 46 Offentligt Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

Evaluering af Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005-2008

Evaluering af Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005-2008 Ligestillingsafdelingen Evaluering af Handlingsplan til bekæmpelse af mænds vold mod kvinder og børn i familien 2005-2008 Rapport August 2008 Ligestillingsafdelingen Evaluering af Handlingsplan til bekæmpelse

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn

Vold mod børn. Typer, grader og distinktioner af vold mod børn. Skadevirkninger ved vold mod børn Vold mod børn PROGRAM Typer, grader og distinktioner af vold mod børn Omfang af vold mod børn Skadevirkninger ved vold mod børn Hvem udøver vold? Anbefalinger fra handlingsplaner m.v. - kan de omsættes

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag

Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt Interventionscenter ved partnervold Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere