Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen 2010. Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten."

Transkript

1 1677 Fig. 1. Kirken i landskabet set fra nordøst. Foto Arnold Mikkelsen Die Kirche in der Landschaft aus Nordosten. trans kirke vandfuld herred Trans Kirke (»transæ«) er o registreret i Ribe Oldemoder, hvor den ansattes til 4 skilling sølv, svarende til det gennemsnitlige beløb for herredets kirker. 1 En tilknytning til sognets hovedgård, Herpinggård, fremgik allerede 1464, da den daværende ejer, Hans Krabbe, modtog et sognevidne af 12 mænd på kirkegården. 2 Også sidenhen havde kirken nær forbindelse til gården og dens skiftende ejere (jf. altertavle, prædikestol, pulpitur og gravminder) blev Trans Kirke sammen med næsten alle herredets øvrige kirker af Kronen overdraget til generalmajor Henrik Ruse (Rüsensteen), idet den året efter indgik i det nyoprettede baroni Rysensteen, tilhørende slægten Juel af Rysensteen (Juul-Rysensteen, jf. s. 813) solgte baroniet kirken til birkedommer Jens Jørgensen Serup til Herpinggård (jf. også Fjaltring, s. 1631). 4 Allerede 1717 overdrog denne dog Herpinggård til lensbaronen som allodialgods, og kirken fulgte utvivlsomt med, om end den først 1740 nævnes under Herpinggård. 5 Under Rysensteens overordnede ejerskab hørte kirken herefter til den førnævnte gård, også efter at lensbaron Ove Henrik Juel af Rysensteen 1798 havde afhændet både gård og kirke med tilhørende kaldsret til Peter Severin Fønss til Løvenholm og Ulrich Christian von Schmidten til Urup. 6 Med forbehold af kaldsretten, der herefter tilhørte kongen, blev begge dele 1802 videresolgt til Peder Høegh. 7 Kirken fulgte Herpinggård helt frem til 1914, da søstrene Ma-

2 1678 Vandfuld herred rie ( 1918) og Petrine Kastberg ( 1914) overdrog den til selveje. 8 Frem til 1971 udgjorde Trans ét pastorat sammen med Fjaltring (s. 1632). Siden forenedes sognene med Dybe og Ramme. Fra 2008 er Trans indgået i et storpastorat, omfattende ud over de førnævnte kirker desuden Ferring, Vandborg, Lomborg og Rom. Sagn. I ældre tid, endnu før Bovbjerg Fyrs etablering, sås lys i kirkens vinduer ved nattetid, selvom der ikke var tændt op derinde. 9 I forbindelse med en begravelse på kirkegården registreredes et nøgent lig af en mand, der var begravet uden kiste. En lokal kvinde, der havde været mandens kæreste, men siden havde svigtet ham, faldt død om ved synet heraf. Før sin død havde manden, der efter bruddet hentæredes, dog ytret ønske om, at hun først fulgte ham, når han selv var bortrådnet i jorden. En avlskarl, der ville pynte liget med æggeskaller, blev holdt fast af den døde, til han havde hørt beretningen. Ved genbegravelsen af liget fandt man æggeskallerne som bevis på historiens rigtighed. 10 Arkæologiske udgravninger. I forbindelse med hovedrestaureringen gennemførte Nationalmuseet en omfattende udgravning i kirkens gulve. Foruden de resultater, som vedrørte stenkirken og dens forgænger af træ (jf. s. 1680), fremdroges et rigt materiale af løsfund, foruden mønter (jf. ndf.) bl.a. fragmenter af vinduesglas og keramik. Dette materiale, der indkom til museet 1965, er delvis registreret 2004 (inv.nr. D15-101/2004). 11 Hertil kom rester af et sidealterbord og murede vægbænke (s og 1714) samt et større antal grave, hidrørende fra en del af kirkegården, der knyttede sig til trækirken (s. 1718). Møntfund. I forbindelse med udgravningen blev fundet et større antal mønter, hvoraf Nationalmuseets fundprotokol 1964 registrerede i alt 80 (83) eksempler. 12 Bortset fra seks eftermiddelalderlige mønter fra tidsrummet omfatter den registrerede samling en række middelalderlige mønter, den ældste fra Sven Estridsens tid ( /76), en usædvanlig runemønt med øsken, der fandtes ved hånden af et skelet, dvs. formentlig med funktion af en dødemønt (jf. ndf.); 13 hertil kommer en smykkebrakteat fra Valdemar I s regering ( ). Ud over det danske materiale registreredes et antal nordtyske hulpenninge fra og 1400-tallet (fra Hamburg, Lübeck og Mecklenburg) samt en penning fra o. 1200, slået i Utrecht. Fig. 2. Matrikelkort 1: Målt 1798, og tegnet 2000 af Anna Brinch Thorsen. Katasterkarte.

3 trans kirke 1679 Fig. 3. Luftfotografi af kirken set fra syd. Foto Hans Stiesdal Luftaufnahme der Kirche aus Süden. Kirken har formentlig oprindelig ligget midt i sognet. Den troner nu højt over Vesterhavet, som gennem århundreders kystnedbrydning har ædt sig tæt ind på kirken (sml. fig. 2, 4), indtil bygningen af høfder i nyere tid har standset denne proces. Svarende til det gængse mønster på egnen ligger kirken ensomt, nu kun med den gamle skole som nabo. Kirkegårdens hegn og indgange. Kirkegården har formentlig bevaret sine gamle grænser. Den hegnes af stensatte jorddiger, som tidligst nævnes 1589 i de ældst bevarede regnskaber. 14 I lighed med andre træløse kirkegårde ved Vestkysten (jf. Ferring og Fjaltring s. 1483, 1632), der er udsat for det barske vejrlig, er gravene omgivet af beskyttende stakitter (jf. fig. 3), som vender den højeste side mod vinden. 15 Den tidligere hovedindgang, bestående af køreport og fodgængerlåge, ligger i øst ved den gamle skole (fig. 5), mens en fodgængerlåge i vest ved parkeringspladsen i dag er den hyppigst benyttede, især af de mange turister, der navnlig i sommermånederne besøger kirken. Åbningerne lukkes af hvidmalede tremmefløje af træ, ophængt i murede piller, som afsluttes af trinpyramider med topkugle i form af rundagtige marksten. De kan stamme fra 1836, da kirkestetterne skulle have nye piller og låger. 16 Indgange. Intet tyder på, at der har været andre indgange end de eksisterende, men formen har ændret sig. Det er sandsynligt, at indgangene har været murede portaler i lighed med forholdene ved flertallet af egnens andre kirker, jf. eksempelvis Bøvling og Dybe (s. 815 med fig. 3, 1535). De ældste bevarede regnskabsoplysninger taler i hvert fald ikke herimod. Således arbejdede murermesteren 1590 fem dage på stetten (dvs. fodgængerlågen), og 1608 blev den østre port og stette muret og forbedret. 14 To år senere indkøbtes seks brædder i Lemvig til den østre port og egestolper til porten og stetten. Endelig reparere-

4 1680 Vandfuld herred de to murermestre 1618 den østre stette, hvortil medgik 24 tagsten. I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af det følgende århundrede klagedes gentagne gange over porten og stetterne, som var i ubrugelig stand. 17 Kirkeriste indkøbtes seks brædder til en rist, og betalte man for tømmer til en rist i den østre stette. 14 Bygninger ved kirkegården. Umiddelbart øst for kirkegården ved hovedindgangen ligger den tidligere skole (jf. fig. 4), en hvidkalket vinkelbygning, hvis kerne er opført Siden 1964 i privateje. O lå dens forgænger på samme sted (jf. fig. 2). O er et udhus med toiletter og fyrrum opført uden for vestdiget. Den lave, hvidkalkede bygning, som har fladt tag med tagpap, er delvis nedgravet i terrænet for ikke at genere kirkens arkitektur unødigt. Den afløste et udhus på samme sted, hvidkalket og med fladt tag, men ikke nedgravet. bygning Kirkens kerne er en romansk kvaderstensbygning bestående af kor og skib. Hertil er i senmiddelalderen føjet et tårn i vest. I forbindelse med en hovedrestaurering gennemførte Nationalmuseet arkæologiske undersøgelser, som bl.a. påviste spor efter en ældre trækirke og den hertil knyttede kirkegård (s. 1680, 1718). Undersøgelsen, der var ledet af Knud J. Krogh, gav endvidere vigtige oplysninger om stenkirkens opførelse, gulve, oprindelige indretning og begravelser (s.1681, 1692, 1718); endvidere fremdroges et omfattende genstandsmateriale, heriblandt en række mønter (s. 1678). Orienteringen er omtrent solret. Trækirke. Ved undersøgelserne påvistes langs sydvæggen i kor og skib spor efter forudgående bygninger af træ. På et indledende stadie af udgravningerne viste der sig tilsyneladende spor af tre selvstændige bygningskonstruktioner af træ. 11 Imidlertid røbede de fortsatte undersøgelser, at de tre enheder udgjordes af et formodet, fritliggende klokkehus, en interimistisk skærmvæg samt en kirke, bestående af kor og et Fig. 4. Luftfotografi af kirken set fra nordøst med den tidligere skole øst for kirkegården (s. 1680). Foto Lis Helles Olesen Luftaufnahme der Kirche aus Nordosten mit der früheren Schule östlich des Friedhofes.

5 trans kirke 1681 Fig. 5. Kirkegårdens østre indgang, set fra den gamle skole (s. 1679). Foto Hugo Johannsen Der östliche Eingang des Friedhofs, von der alten Schule aus gesehen. bredere skib (jf. fig. 11). Det ovennævnte, formodede klokkehus knytter sig til kirkebygningen, hvis spor følger umiddelbart øst derfor, således som de arkæologiske detailundersøgelser godtgjorde. 18 Skærmvæggen viste sig at være rejst, efter at trækirken og det formodede klokkehus var revet ned og antagelig efter fuldførelsen af stenkirkens kor. Den synes således at have været en etape i arbejdet med opførelsen af stenkirkens skib. Detailundersøgelserne af skærmvæggens spor i terrænet viste klart, at der var tale om en væg af interimistisk karakter. Som det fremgår, placeredes stenkirken nordligere end dens forgænger og kom således til at hvile på en del af dennes kirkegård en situation, som ikke er ukendt. 19 Stenkirkens kor og skib står med granitkvaderklædte facader, som hyppigt er omsatte. Bagmurene, der blev afrensede under hovedrestaurerin- gen (jf. fig ), er murede af flade kalk- og flintesten ( bleger ) og lagt i nogenlunde regelmæssige skifter. Endvidere indgår enkelte granitkvadre i murværket, bl.a. i korets indre hjørner og i triumfvæggen (jf. fig. 20). Tilsvarende forhold iagttages i taggavlen mellem kor og skib (jf. fig. 14). Facadernes kvadre udgår fra en to skifter høj skråkantsokkel (s. 1246, fig. 10) og hæver sig herover med 14 (kor) og 13 skifter (skib). To af korets sokkelkvadre er bemærkelsesværdig lange og måler 158 og 187 cm. Byggeriets etaper og teknik. Ved undersøgelsen sås, at murene hvilede på ca. 2 m brede fundamenter af marksten (fig. 9) i en muldblandet, sandet fyld, pakket sammen i grøfter, hvis bund lå cm under terræn. Den arkæologiske undersøgelse afslørede, at fundamentet under skibets søndre langvæg var etableret på et senere tidspunkt

6 1682 Vandfuld herred Fig. 6. Tværsnit 1:150 gennem skibet set mod øst. Målt og tegnet af Peter Duun Querschnitt durch Schiff gegen Osten. end de øvrige fundamenter, idet fyldjorden mellem stenene indeholdt affald fra kirkebyggeriet i form af kalkmørtel. Det skal i denne forbindelse nævnes, at den ovennævnte skærmvæg af træ har tjent som en midlertidig beskyttelse af skibets sydside mod vejr og vind. Det er bemærkelsesværdigt, at væggen er rejst så langt mod nord, at man uhindret kunne lægge fundamentet til skibets sydmur og foretage opmuringen af kvadervæggen. Taggavlen mellem kor og skib (fig. 14) viser i øvrigt tydeligt, at koret i første omgang har stået alene med en selvstændig vestgavl. Den er således blevet øget i højden som led i færdiggørelsen af skibet. Den byggetekniske forbindelse mellem kor og skib er bemærkelsesværdig, idet der ikke spores de fortandinger, der ellers ofte anes, hvor der har været et tidsinterval mellem opførelsen af kor og skib. 20 Til gengæld fremstår de udvendige hjørner mellem kor og skib begge inderst i form af en lodfuge (jf. fig. 17). Under restaureringen 1963 sås, at der tilsvarende optræder en lodfuge indvendig i skibets nordvesthjørne (jf. fig. 20). 21 Meget tyder således på, at skibets mure er opført, så de fatter om korbygningen. En form for fortanding kan være etableret inde i murlivet. Placeringen af den udgravede trækirke viser, at denne må være blevet fjernet forud for påbegyndelsen af stenkirken, der således ikke er opført i tilknytning til forgængeren, således som det ofte synes at have været tilfældet, jf. eksempelvis Dybe (s. 1537). Fig. 7. Plan 1:300. Målt af Poul Hansen og Ib Lydholm 1964, suppleret af Anders C. Christensen 2012 og tegnet af Merete Rude Grundriss.

7 trans kirke 1683 Fig. 8. Plan og snit 1:300. Målt og tegnet af Poul Hansen Poulsen og Partnere, Thisted. Grundriss und Schnitt. I korets østende fremdrog man under det ældste gulvlag spor efter et smedeværksted (jf. fig. 9), beregnet til fremstilling og vedligehold af de redskaber (hamre og mejsler), som stenhuggerne anvendte ved bearbejdning af marksten til kvadre. 22 Hen over gruben til amboltstokken, som understøttede hovedambolten samt over sporene efter to flytbare, mindre ambolte, fandtes et lag af hammerskel, slagger og mindre stykker jern. Døre og vinduer. De oprindelige døre er ikke i brug, men ses udvendig blændede i murflugten, mens den indvendige anslagsniche er åbnet ved hovedrestaureringen Det bemærkes, at dørene sidder forskudt i forhold til hinanden, idet den søndre dør er anbragt en anelse østligere end den nordre. I det ydre svarer dørene med de monolitte overliggere til normalformen i Vestjylland i lighed med soklens funktion som tærskelsten (jf.

8 1684 Vandfuld herred Fig 9. Plan med angivelse af stenkirkens syld og levn af smedeværksted i korets østlige del (s. 1681, 1683). 1: 150. Tegnet af Knud J. Krogh 2012 på baggrund af sammes undersøgelser og opmålinger fra udgravningerne Grundriss mit Angabe von Fundament der Steinkirche und Überresten einer Schmiedewerkstatt im östlichen Teil des Chores. Fig. 10. Plan med angivelse af stenkirkens ældste gulv, sidealter og vægbænke (s. 1692, 1697, 1714). 1:150. Tegnet af Knud J. Krogh 2012 på baggrund af sammes undersøgelser og opmålinger fra udgravningerne Grundriss mit Angabe des ältesten Bodens der Steinkirche, Seitenaltar und Wandbänken. f.eks. Dybe s. 1538). En karmsten i norddørens østside prydes af tovsnoning, formentlig en lagervare, som bygmesteren og hans værksted har haft rådighed over. 23 De smigede vanger i norddørens anslagsniche er til dels kvadersatte, mens det trykkede, rundbuede stik er af små flade bleger (jf. fig.

9 trans kirke 1685 Fig. 11. Plan med angivelse af trækirke (rød), grave på kirkegård og skærmvæg (blå) inden for sydvæggen af stenkirkens skib (s. 1680, 1718, 1681). 1:150. Tegnet af Knud J. Krogh 2012 på baggrund af sammes undersøgelser og opmålinger fra udgravningerne Grundriss mit Angabe von Holzkirche (rot), Gräbern auf dem ( )Friedhof und Schirmwand (blau) innerhalb der Südwand des Schiffes der Steinkirche. Fig. 12. Plan med angivelse af blysmeltegruber i skibet (s. 1694). 1: 150. Tegnet af Knud J. Krogh på baggrund af sammes undersøgelser og opmålinger fra udgravningerne Grundriss mit Angabe von Bleischmelzgruben im Schiff. 21). Også i syddørens anslagsniche er vangerne sat af kvadre, som i seks tilfælde har en profil, som genfindes lignende på en række kvadre i triumfmurens sokkel (jf. fig ). Nichens fladbuede stik er sekundært rykket mod vest i forbindelse med indsættelsen af et eftermiddelalderligt vindue. Danmarks Kirker, Ringkøbing 107

10 1686 Vandfuld herred Ingen oprindelige vinduer er nu i brug, men fire heraf ét i koret og tre i skibet ses endnu i tilmuret stand. De har overliggere, som er hugget i to sten, bortset fra skibets østlige vindue i syd, der er monolit, i lighed med sålbænkene (jf. fig ). Indvendig er vangerne kvadersatte, mens buerne, bortset fra korets, er sat af flade bleger (jf. fig. 21). Korets østvindue måler i ydre murflugt cm, mens de tilsvarende mål for skibets vedkommende svinger mellem cm. Koret har haft tre vinduer, af hvilke sidemurenes er opslugt af senere åbninger; skibet har haft to i hver langside, af hvilke de vestlige sidder umiddelbart vest for dørene. De er relativt højtsiddende med issepunkt ca cm under murkronen. Indre. Korbuen er ommuret og udvidet i tegl til en bredde på 290 cm. Udvidelsen er udført af tegl i munkestensformat, formentlig endnu i middelalderen. Ved undersøgelserne påvistes den oprindelige åbnings fodpunkter (jf. fig. 10), som viste, at buen havde været usædvanligt snæver, kun 180 cm bred. Det rå murværk, som korbuen hviler på (jf. fig. 6), er antagelig fremdraget ved en gulvsænkning I denne sokkel indgår et antal kvadre, hvis profil er beslægtet med de ovennævnte i syddørens anslagsniche (jf. fig ). Ved ændringen har man genbenyttet de oprindelige, karnisprofilerede kragbånd (s fig. 5). Anledningen til korbuens udvidelse kan være etableringen af den højtragende alterbaldakin (s. 1697), der herved blev synlig i fuldt omfang for kirkegængerne. I så fald udvidedes korbuen allerede i 1200-tallets anden halvdel. En gemmeniche i korets sydvæg er formentlig oprindelig, jf. Ferring og Fjaltring (s. 1487, 1638). Den firkantede åbning måler cm i facaden, er 45 cm dyb og har sin bund ca. 58 cm over nuværende gulv. Taggavle. Korets og triumfmurens taggavle er bevaret, mens skibets vestgavl er ombygget i forbindelse med tårnets opførelse. Korgavlen, som udvendig står kvaderklædt, er omsat; bagmuren af marksten ses endvidere iblandet teglstumper. Triumfmurens taggavl (fig. 14) af smalle bleger er bygget i to omgange, først som en lavere taggavl, Fig. 13. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen Äußeres aus Südosten.

11 trans kirke 1687 Fig. 14. Skibets loft set mod østre taggavl, bygget i to etaper (s. 1686). Foto Hugo Johannsen Dachboden des Schiffes gegen den östlichen Dachgiebel, in zwei Etappen gebaut. Fig Detalje af skibets sydside med blændet oprindelig dør og vindue samt nyere vindue (s. 1683,1686 og 1693). 16. Detalje af skibets nordside med blændet oprindelig dør og vindue samt blændet sekundær dør til pulpitur (s. 1684, 1686 og 1693). Foto Hugo Johannsen Detail von Südseite des Schiffes mit verblendeter ursprünglicher Tür und Fenster sowie neuerem Fenster. 16. Detail an der Nordseite des Schiffes mit verblendeter ursprünglicher Tür und Fenster sowie verblendeter sekundärer Tür zur Empore. 107*

12 1688 Vandfuld herred mod vest, svarende til forholdene ved nabokirken i Fjaltring (s. 1640). Til gengæld er kvaderstensmaterialet, der står blankt i højde med skibets murkrone, men strækker sig længere op, muligvis suppleret med yderligere sten, muligvis i forbindelse med en eftermiddelalderlig istandsættelse. 25 En teglmuret taggavl, som står synlig i det øvre mellemstokværk, er opført som en midlertidig vestgavl efter nedbrydningen af skibets oprindelige kvaderstensklædte gavl, men inden færdiggørelsen af tårnets øvrige mure, jf. bl.a. Vandborg (s. 1457); den udmærker sig ved et savskifte som markering af gavlfoden og har stået med musetrapper på gavlkammene (jf. fig. 18). Tårnrummet, som o (se ndf.) er indrettet til våbenhus, var tidligere dækket af et ( )hvælv, som nu kun delvis er bevaret og i hovedsagen afløst af et bjælkeloft, jf. Fjaltring (s.1640). De bevarede rester viser, at hvælvet hvilede på vægpilder kunne lukke koret før tilføjelsen af skibet, og herefter suppleret og forhøjet. I sin første skikkelse har skifterne fald mod midten, og fugerne er udvaskede. Udvaskningen kan meget vel røbe, at murpartiet har stået ubeskyttet mod vejrliget en tid, før skibet kom under tag. En sekundær åbning, som forbinder de to loftsrum, er råt brudt igennem murværket. Senmiddelalderlige tilføjelser og ændringer. Det markante tårn er formentlig tilføjet i slutningen af 1400-tallet. Murene hviler på en svær syld af marksten (jf. fig. 7), som nu også træder frem i tårnrummet. Materialet er i hovedsagen marksten, heriblandt bleger, suppleret med tegl. Endvidere er granitkvadrene fra skibets gennembrudte vestgavl i lighed med vanlig praksis udflyttet tilligemed skråkantsoklen, jf. eksempelvis Dybe (s. 1539). 24 Kvadrene ses kun benyttet mod syd og Fig. 18. Detalje af østvæggen i tårnets øvre mellemstokværk med dør til skibets loft, sekundært indmuret i midlertidig taggavl (s. 1688, 1689). Foto Hugo Johannsen Detail von Ostmauer im oberen Zwischenstockwerk der Turmes mit Tür zur Schiffsdecke, sekundär eingemauert in zeitweiligen Dachgiebel. Fig. 17. Detalje af sammenføjningen mellem kor og skib set fra sydøst (s. 1682). Foto Hugo Johannsen Detail von Zusammenfügung zwischen Chor und Schiff aus Südosten.

13 trans kirke 1689 ler med hulkantede kragbånd og spidse, halvstens dybe skjoldbuer; ribberne mellem de bevarede svikler er halvstens. Tårnarkaden er rundbuet med overgribende stik, og i sydvæggen over den sekundære indgangsdør anes det spidsbuede stik af et oprindeligt vindue, mens det nuværende, fladbuede, udvendigt falsede vestvindue er sekundært. Opgangen til de øvre stokværk sker vel siden fjernelsen af hvælvets top via en stige i tårnrummet. Den oprindelige adgang kan enten være etableret via en lem i hvælvet, jf. Dybe (s. 1540), eller gennem døren mellem skibets loft og det øvre mellemstokværk. Det nedre mellemstokværk har i sydvæggen haft en rundbuet glug med smigede vanger mod den nu tilmurede åbning i facaden. Lignende lysåbninger kendes fra flertallet af egnens senmiddelalderlige tårne, men savnes dog her i det øvre mellemstokværk. En fladbuet dør, som forbinder skibets loftsrum med øvre mellemstokværk, er sekundært indmuret i den midlertidige taggavl (jf. fig. 18); døren er falset mod tårnet, hvor dørfløjen er bevaret. Klokkestokværkets slanke glamhuller er rundbuede mod det indre, men fladbuede og falsede udvendig. De er delvis udmuret forneden og for det vestres vedkommende helt blændet som afskærmning mod vestenvinden. Murkronerne markeres af savskifter, hvorover de stejle taggavle rejser sig mod nord og syd. Gavlenes blændingsudsmykning omfatter kun fire højblændinger mod de normale seks for denne egnstypiske komposition. Men også her er gavlkammene og eventuelle tinder skåret ned, hvorved blændingernes afdækninger tilsvarende er forsvundet. Det er dog endnu tydeligt, at de to midterste blændinger, som åbner sig i fladbuede falsede glugger, har været samlet under et fælles stik, jf. sydkapellet i Holstebro fra o samt tårnet i Lomborg (s. 194, 732 med fig. 12); i modsætning til disse eksempler har de to midterblændinger delvis bevarede spærstik under den forsvundne fælles afdækning, jf. Fabjerg og Dybe (s. 1098, 1541). Eftermiddelalderlige ændringer og vedligeholdelse. De ældst bevarede regnskaber dokumenterer, at tårnet med dets udsatte beliggenhed har været kirkeværgernes smertensbarn og en særdeles udgiftskrævende post. Reparationer af murværk og blytag nævnes således 1586, 1590, 1600, 1601, Fig. 19. Detalje af tårnets vestside med udflyttede kvadre fra skibets vestgavl (s. 1688). Foto Hugo Johannsen Detail von Westseite des Turmes mit versetzten Quadern vom Westgiebel des Schiffes.

14 1690 Vandfuld herred Svarende til forholdene ved andre af baroniets kirker klagedes i slutningen af 1700-tallet over tiltagende brøstfældighed. Således ved synet 1791, da man konstaterede, at kun kirkens nordside var forsvarlig, mens de tre andre sider behøvede reparation. Tårnet var helt brøstfældigt overalt, og loftet undtagen over alteret fuldt af huller, nogle af bjælkerne endda bortrådnede i enderne. Norddøren og døren til tårnet var ganske øde. 26 Det noteredes endvidere, at hvælvingen i tårnrummet for nogle år siden var nedbrudt. Dette forhold og omtalen af tårndøren viser, at indretningen af tårnrummet til anvendelse som våbenhus med opgang til de øvre stokværk er etableret allerede i slutningen af 1700-tallet (jf. fig. 2), mens den tilsvarende ændring i nabokirken Fjaltring er noget yngre (s. 1644). Blændingen af tårnarkaden omkring en fløjdør til skibet, således Fig. 20. Skibets nordøstre hjørne under kirkens restaurering 1963 (s. 1681). Nordöstliche Ecke des Schiffes während der Restaurierung der Kirche. 1620, 1634, 1638, 1648 og Hvorvidt nedskæringen af taggavlenes kamme indgik i nogen af disse istandsættelser, fremgår ikke. Dog nævnes, at man 1634 fortingede med to murermestre om at ommure den søndre gavl aldeles af ny, ligesom man betalte for et nyt glamvindue. Materialerne var dog kun 200 mursten, som købtes i Holstebro reparerede to murermestre tårnets sydside fra glamhullerne til det øverste samt vestsiden fra øverst til nederst. Man indkøbte da 300 hamborgmursten, og håndværkerne fragtedes efterfølgende til Bøvling Kirke. De mange murankre og blændingen af det vestre glamhul vidner fortsat om sådanne reparationsarbejder. Den fladbuede opgang i triumfmurens søndre del fik murermesteren 1605 betaling for at udhugge i forbindelse med prædikestolens opsætning (s. 1713). Fig. 21. Oprindelig dørniche og blændet vindue i skibets nordvæg under kirkens restaurering (s. 1684, 1686). Foto Egmont Lind Ursprüngliche Türnische und verblendetes Fenster in Nordwand des Schiffes während der Restaurierung der Kirche.

15 trans kirke 1691 Fig. 22. Indre set mod øst under kirkens restaurering Inneres gegen Osten während der Restaurierung der Kirche. som det kendes fra flertallet af egnens kirker, 27 må derfor være samtidig hermed. Endnu ved besigtigelserne var forholdene kritisable: En del kvadersten var skredet ud på kor og tårn, de indvendige vægge stod sorte og behøvede kalkning, loftet var ringe næsten overalt og vinduerne gamle og brøstfældige var både Trans og Fjaltring under reparation og betegnedes året efter begge som meget gode. De nødvendige istandsættelser er dog næppe sket på én gang, for først 1804 kaldes vinduerne for nye og gode, og 1810 behøvede loftet stadig reparation. I 1830 erne underkastedes kirken en række nye istandsættelser. Således blev skibets tagværk omsat 1834, og samtidig forhøjedes korets og skibets taggavle med murede kamme, afsluttet med musetrapper (jf. fig. 24) omsattes en del af tårnets granitkvadre, og atter 1838 ønskedes kvadrene på tårnets sydside omsat og fastholdt med ankre tillige med hjørnekvadrene på kor og skib, ligeledes mod syd. 16 De istandsættelser, som gennemførtes i anden halvdel af 1800-tallet, kan ikke dokumenteres arkivalsk. Den brand, som 1912 opstod i koret og bl.a. ødelagde altertavlen, synes dog ikke at have affødt større bygningsmæssige tiltag ud over de nødvendige istandsættelser af rummet med nykalkning etc. I årene gennemførtes en hovedrestaurering (arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, Thisted), som gav mulighed for en omfattende arkæologisk undersøgelse af kulturlagene under kirken. Gulvene sænkedes og fik ny belægning. De fugtplagede vægges gamle puds blev hugget ned (jf. fig ), 30 og blændingen af oprindelige døre og vinduer fjernedes delvis for at lade åbningerne fremstå som indvendige nicher. Fugtproblernerne var imidlertid ikke overvundet og foranledigede en ny istandsættelse 1977-

16 1692 Vandfuld herred 78 (Poul Hansen og Ib Lydholm), som ud over reparation af væggen også indebar udskiftning af varmeanlægget og tagbeklædningen. Det seneste istandsættelsesprojekt 2006 omfattede fornyet istandsættelse af såvel tårnets kalkede murflader som de indvendige vægge samt en fornyelse af varmeanlægget. Gulve. Ved restaureringen blev samtlige gulve fornyet med håndstrøgne, gulligbrune klinker, lagt med mørtelfuge. Gulvets markante fald fra våbenhuset mod korbuen er en bevidst arkitektonisk disposition, bl.a. for at undgå trin. Gulve. Ved udgravningerne påvistes store dele af stenkirkens oprindelige markstensgulv (jf. fig. 10, 23). Stenene var udlagt på et 3-6 cm tykt mørtellag, hvorved overfladen af de forskellige stenstørrelser kunne etableres i samme niveau; et af- rettende kalkmørtellag over disse sten har udgjort selve gulvfladen. Gulvet var delt i tre afdelinger. I korets østre halvdel dannede gulvet således et 30 cm højt podium for højalteret. Herfra strakte det sig frem til og med skibets døre og hævedes endelig i den vestligste del ca. 15 cm over den tilgrænsende gulvflade. Forestiller man sig døbefonten placeret på denne forhøjning, er der tale om en arkitektonisk fremhævelse af dåbshandlingen. Endnu i eftermiddelalderlig tid har kirken haft markstensgulve, bl.a. indkøbtes 1642 to læs kampesten til kirkens gulv. 14 Dog kan man have benyttet tegl 1634, da to murermestre fik betaling for at lægge nyt altergulv. Under alle omstændigheder vandt teglen senere frem, og 1803 var alle gulve belagt med mursten undtagen ved dørene, hvor der fortsat lå kampesten. 28 Fig. 23. Detalje af den arkæologiske udgravning i skibets sydside set mod øst. Personen står på et parti af kirkens ældste gulv, jf. fig. 10 (s. 1692). Foto Knud J. Krogh Detail der archäologischen Ausgrabung in der Südseite des Schiffes gegen Osten. Die Person steht auf einem Teil des ursprünglichen Bodens.

17 trans kirke 1693 Fig. 24. Ydre set fra sydøst. Foto Chr. Axel Jensen Äußeres aus Südosten ønskedes gulvene i stolestaderne fornyet, enten med brædder eller mursten på kant. 31 Senere har man lagt et bræddegulv inden for alterskranken. Dette var dog 1917 så angrebet af svamp, at man ønskede det erstattet med et betongulv. 32 Skibets midtergang er formentlig allerede før 1900 blevet omlagt med sorte og hvide kunstfliser (jf. fig. 23), svarende til forholdene i Fjaltring (s. 1645). Døre. Indgangsdøren i tårnets sydside er først etableret ved omdannelsen af tårnrummet til funktionen som våbenhus i slutningen af tallet. Selve åbningen er firkantet og indsat i en muret gennembrydning, som er fladbuet og falset mod det ydre. Døren fra våbenhuset til skibet er udformet som en firkantet fløjdør indsat i en blændmur vestligst i den middelalderlige tårnarkade. Dette mønster svarer til forholdene i en lang række af egnens kirker med tilsvarende indretning af tårnrummet til våbenhus, f.eks. nabokirkerne i Ferring og Fjaltring (s.1487, 1645). Døre. De oprindelige døre står blændede, men synlige både ude og inde. Opgangen til skibets vestpulpitur fra 1700-tallet (s. 1716) skete fra en udvendig dør, som var indsat i skibets nordside, umiddelbart vest for den middelalderlige dør (jf. fig. 16). Det er formentlig denne, der nævnes 1791 som forfalden i lighed med døren til tårnet; 26 endnu kaldes den gammel og forfalden. 28 Døren er senest blændet kort tid efter nedtagningen af pulpituret 1911, men åbnet som en indvendig niche Vinduer. I korets og skibets sidemure er brudt nye vindueshuller. De fremstår med murede indfatninger, der er fladbuede og falsede mod det ydre, smigede mod det indre. De murede åbninger er tydeligvis regulerede ved en nyere istandsættelse, ligesom trækarmene er udskiftet. De er ikke indsat samtidig og fremtrådte således også tidligere mere forskellige med hhv. rund-, flad- og kurvehanksbuede afdækninger (jf. fig. 24). Ved synet var vinduerne,

18 1694 Vandfuld herred formentlig kun rammerne, gamle og brøstfældige, men kaldtes 1804 nye og gode. 28 Korets søndre vindue stammer antagelig fra 1841, da kvadrene omsattes, og et vindue af passende størrelse blev indsat. 16 Skibets østligste vindue på nordsiden blev indsat 1851 og opslugte herved det oprindelige vindue. Vinduer. Korets oprindelige østvindue og skibets østligste mod syd blev begge blændede 1851, 16 mens skibets vestligste endnu fungerede 1890 (Uldall 1890) og formentlig først blændedes ved pulpiturets nedtagning 1911 (jf. fig. 24). Korets nordre vindue blændedes Tagværker. Kor og skib har egetræstagværker fra 1400-årene (se ndf.), som dog præges af senere reparationer og rummer adskillige nyere led af fyrretræ. Korets tagværk er på otte fag med et enkelt lag hanebånd, som er tappet i spærene og fastholdt med trænagler. Spærstiverne, der er sømmet til spærene, er fornyede dels i eg og dels i fyr. Spær og hanebånd er nummereret med øksehugne streger fra vest mod øst. Skibets 15 fag har to lag hanebånd (bladet på østsiden), af hvilke det nedre er udskiftet med led af fyrretræ. Spærstivernes højde varierer, og enkelte er af krumvokset træ. Enkelte spær er udskiftet med fyrretræ, og i sydsiden ses, at mange spær har udbladninger og sømrester på siden som følge af en ændret opstilling. Også nummereringen afspejler reparationerne, 33 bl.a. 1834, da man nedtog højkirkens overdel. De gamle spær genbenyttedes, men blev afkortet en kvart alen (dvs. 15 cm). 31 Tårnet har nyere tagværk af fyrretræ. Dendrokronologiske undersøgelser er der udtaget boreprøver fra spær og spærstivere i kor og skib. 34 Prøverne fra koret skønnedes at stamme fra træ, fældet i tidsrummet , mens de for skibets vedkommende var nogenlunde samtidige, dvs. fra tidsrummet Tagbeklædning. Alle tagflader er blytækkede, og dette har formentlig været tilfældet fra opførelsestidspunktet. Således påvistes blysmeltegruber, anlagt over en længere periode i området mellem skibets døre, og en af disse var etableret i forbindelse med kirkens opførelse (jf. fig. 12). Her mellem dørene var forholdene ideelle, idet blymesteren kunne arbejde under tag, sam- tidig med at der kunne etableres gennemtræk. 35 Gruberne var runde, grydeformede fordybninger foret med ler, bortset fra en enkelt, der var bygget af røde munkesten ( ,5 8 cm), jf. Fjaltring (s. 1647). En af gruberne blev overført til Nationalmuseet. De ældst bevarede regnskaber omtaler ofte vedligeholdelsesarbejder på tagene arbejdede to blymestre ti dage på kirken og tårnet, og 1601 oplagde to blymestre, som hentedes i Aulum, bly på tårnet. 14 Tagbeklædning. Endnu 1904 (jf. fig. 24) var samtlige tage blyklædte; men 1920 fik kor og skib tage af vingetegl (jf. fig. 3), 32 som atter afløstes af bly. Varme og elektricitet. Kirken opvarmes med elektricitet siden (rørovne under stolestaderne og pladeovne langs væggene); anlægget er fornyet installeredes elektrisk lys. Opvarmning. O opstilledes en kakkelovn i skibets nordøstre hjørne med tilslutning til en samtidig opmuret skorsten. Kakkelovnen fjernedes 1963 og afløstes af en oliefyret kalorifere, som kasseredes glas- og kalkmalerier Glasmalerier. I forbindelse med de arkæologiske udgravninger fandtes fragmenter af grønligt vinduesglas med dekorativ bemaling i form af linjer eller bånd med indskrevne cirkler er 31 *eksempler registreret i Nationalmuseets samlinger (inv.nr. D 16-44/2004, D 90/2004 og D 93/2004). Kalkmalerier registreredes et (halvt) middelalderligt indvielseskors på skibets nordvæg samt en rest af en, formentlig eftermiddelalderlig, baldakinudsmykning eller rødfarvning på korets østvæg. Begge dele fjernedes dog i forbindelse med væggenes nyoppudsning. 36 Det samme synes at have været tilfældet med ikke nærmere beskrevne fragmenter af kalkmalerier på triumfvæggen. 37 I forbindelse med kirkens istandsættelse 2006 registreredes rester af en senmiddelalderlig dekorativ udmaling i tårnhvælvet, hhv. på ribber og buer; på ribberne sås smalle sparrer i gråt med rød konturering og langs buerne bånd med rektangulære felter med kryds, malet i skiftevis rødt og gråt.

19 trans kirke 1695 Fig. 25. Indre, set mod øst. Foto Arnold Mikkelsen Inneres gegen Osten. inventar Oversigt. To begivenheder i nyere tid har i høj grad præget kirkens indre, dels en ødelæggende brand 1912 i koret, der nødvendiggjorde en fornyelse af alterpartiet (alterbord, altertavle og alterskranke) og altersølvet, dels en gennemgribende hovedrestaurering i forbindelse med en arkæologisk udgravning i tidsrummet , som ud over forskellige løsfund kastede vigtigt lys over den middelalderlige indretning. Fra kirkens ældste tid hidrører den romanske døbefont af egnens vanlige bægerbladstype; endvidere påvistes ved udgravningen fragmenter af det søndre sidealter og spor af murede vægbænke, både i kor og skib. En *( ) alterbaldakin, udformet som en bygning med saddeltag, hvoraf to stolper med tilhørende planker 1903 erhvervedes af Nationalmuset, blev i anden halvdel af 1200-tallet rejst over højalterbordet. Opbygningen, der både var ramme om og led i alterudsmykningen, synes først nedtaget 1655 (jf. ndf.). En *bæreplanke fra sydsidens ( ) stoleværk er dendrokronologisk dateret til et tidspunkt efter Fra senmiddelalderen stammer endelig kirkens *alterstager, der må dateres o , mens klokken, udført af Rasmus Lausen, bærer årstallet Som anført på nu forsvundne indskrifter blev prædikestolen ligesom en ældre altertavle fornyet 1655 med bidrag fra kirkeværgen, Henrik Krabbe til Damsgård, sognepræsten, Claus Olufsen Borch, og de menige sognemænd. 38 Dette skete kun 50 år efter anskaffelsen af den forrige prædikestol. De følgende århundreder frem til o har ikke efterladt sig væsentligere spor i kirkens indretning. Efter korets brand 1912 fornyedes *( )alterpartiet med nyt maleri af Kristen Bjerre. Samtidig erstattedes eller renoveredes kirkens altersølv og det øvrige altertilbehør (alterkalk, disk, alterstager, alterkande). Som led i hovedrestaureringen blev inventaret radikalt fornyet efter forslag af Poul Hansen og Ib Lydholm, således at det for stoleværkets vedkommende enkelt og djærvt faldt ind i det stærke rum, placeret i et vestjysk landskab med store, enkle linjer. 39 I harmoni hermed udformedes tillige et nyt alterparti. Både alterbord og stolestader blev i udformningen inspireret af den middelalderlige *bæreplanke. Farvesætning og istandsættelser. Kirkens inventar fremtræder i en begrænset farveskala, præget af de fornyede genstande, der er udført i umalet lamineret fyrretræ. Prædikestolen står i gråt, hvidt og blåt.

20 1696 Vandfuld herred Fig. 26. Indre, set mod øst, før kirkens nymøblering. Foto Inneres gegen Osten, vor der Neumöblierung der Kirche. Som nævnt ovenfor fik kirken 1655 ny altertavle og prædikestol. En statusrapport fra 1770 nævner, at kirkens ornamenter på daværende tidspunkt befandtes i skikkelig god stand efter nogen brøstfældighed i de umiddelbart foregående år var manglerne dog atter iøjnefaldende; det gjaldt bl.a. stolestadernes ynkelige tilstand, skriftestolens manglende sæde, det løse knæfald og det forslidte altertøj. 26 Trods gentagne klager fra sognepræsten påbegyndtes en istandsættelse imidlertid først og atter 1811 meldtes kirken omsider i tilfredsstillende stand ligesom nabokirken, Fjaltring. 28 Ved en brand i koret 29. sept ødelagdes en række af kirkens ældre inventargenstande. Ifølge kirkens daværende sognepræst gjaldt dette altertavlen og alterbordet, knæleskamlen (vel også alterskranken), alterbøgerne, alterkalken og disken samt alterkanden med tilhørende skål, begge af porcelæn og alterstagerne, der hævdedes at være vistnok uden nogen interesse. 41 Sidstnævnte er dog bevaret, ligesom ældre dele af kalken kunne tyde på, at denne ikke blev totalt ødelagt. Savnet af kirkens ældste synsprotokol fra tidsrummet vanskeliggør imidlertid en præcis redegørelse for inventaranskaffelser eller istandsættelser fra denne periode. 42 Alterbord (jf. fig. 25), 1965, af lamineret fyrretræ, omfattende en kraftig bordplade, hvilende på en tværbjælke og sammenbygget med alterskranken (s.d.) cm, 97,5 cm højt. Bordet og skranken er placeret på et fælles, hævet podium. *( )Alterbord (jf. fig. 37, 56), 1913, i nyromansk stil, af rødbrunt, bejset fyrretræ med tilhørende alterramme og panelbeklædning langs korets østmur, jf. fig. 26. Selve bordet, der målte cm og 103 cm i højden, fjernedes i forbindelse med hovedistandsættelsen Nu i privateje i sognet. Alterbord. Middelalderligt, formentlig oprindeligt, opmuret af granitkvadre, idet bordpladen dog bestod af jernal (myremalm) cm, 110 cm højt, 30 cm fra østvæggen. I bordpladen, der havde skråkantprofil, var udhugget relikviegemme eller helgengrav, cm; dækplade og relikvie manglede. Bordet var dækket af kalkpuds; forsiden havde en kvaderfugning, angivet med røde streger. Ødelagt ved branden 1912

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund.

Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. 1089 Fig. 1. Kirken set fra øst med oldtidshøj i forgrunden. Foto Hugo Johannsen 2008. Kirche aus Osten mit vorhistorischem Grabhügel im Vordergrund. fabjerg kirke skodborg herred Kirken er o. 1350 omtalt

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK

KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK KIRKEREFERENCER P+P ARKITEKTER, THISTED APS MAJ 2015 JERNBANEGADE 11 7700 THISTED TLF: 97 91 19 90 WWW.PPLUSP.DK 2015 Solbjerg Kirke Klient Morsø Provsti - Aalborg Stift Projekt Nyt tag på tårn 2015 Karby

Læs mere

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING

DET GAMLE HOSPITAL - AUNING DET GAMLE HOSPITAL - AUNING Bygningsarkæologisk rapport Stephanie Christensen 20114077 Århus Universitet Middelalder- og Renæssancearkæologi Indhold Indledning...2 Baggrundshistorie...2 Analyse... 3 Fundament

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren.

Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. 1333 Fig. 1. Ydre set fra sydøst. Foto Hugo Johannsen 2010. Südostansicht des Äußeren. engbjerg kirke vandfuld herred Sognet (»Engæbyærgh«) er tidligst nævnt 1231 i Kong Valdemars Jordebog. 1 O. 1350 blev

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 80-86 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 80-86,

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens

Læs mere

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east.

VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. Fig. 1. Ydre, set fra sydøst. NE fot. 1989. - Exterior seen from the south-east. VÆRSLEV KIRKE SKIPPINGE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 12 øre. 1 En sognepræst er nævnt 1444, 1484

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Holmegårdsskolen. Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Holmegårdsskolen Adresse Placering Plovheldvej 8, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Holmegårdsskolen er opført i 1940 og 1950, og er senere tilbygget i 1961. Bygningerne

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland.

Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Sommerudflugten 2011 - en heldagstur med kultur- og naturoplevelser i Himmerland. Udflugten, der var kommet i stand efter Birgit Wantings grundige planlægningsarbejde, havde sit første stop var Frejlev

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig

Læs mere

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde:

Monteringsanvisning. Santex E-line. Skydepartier. Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: Tolerance højde: Monteringsanvisning Santex E-line Skydepartier Udv. karmbredde/-højde = mål på rammeudskæring Tolerance bredde: +5 5 mm Tolerance højde: +7 7 mm Tjek altid at du har modtaget det rigtige antal komponenter,

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. 1655 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto AM 2012. The church seen from the north east. stenderup kirke hatting herred Historisk indledning. Efter reformationen var kirken i Kronens besiddelse, indtil

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11

KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 KÆRE BEBOER I AB BELLMANSGADE 7-11 Arbejder i jeres lejligheder. Byggeriet skrider hastigt frem, og håndværkerne skal snart i gang med arbejderne indvendigt i din lejlighed og ude på altanen. Du bliver

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8014 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Der mangler aftræk fra toiletrum på 1 sal 2. Der mangler aftræk fra fyrrum 3. Der mangler radiatorer på hele 1 sal 4. Der mangler redningsåbning fra

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

HJEMSTAVNSGÅRDEN. Rapport vedr. konstruktive og vedligeholdelsesmæssige forhold. April 2008

HJEMSTAVNSGÅRDEN. Rapport vedr. konstruktive og vedligeholdelsesmæssige forhold. April 2008 HJEMSTAVNSGÅRDEN April 2008 Karsten Rønnows Tegnestue A/S Jørgen Nielsen - Rådgivende Ingeniører A/S April 2008 s. 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund s. 2 2. Historik s. 2 3. Tilstandsregistrering s. 2

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13037

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13037 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13037 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget torsdag d. 8. august 2013 i tidsrummet mellem kl. 10.00 og 12.00. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.)

Læs mere

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende

Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Santex Udestue 81 med Santex Fast tag og med Synlig tagrende Læs hele monteringsvejledningen igennem, inden du begynder at montere. Dette er en generel monteringsvejledning for Santex Udestue 81, med Synlig

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED

RØSNÆS KIRKE ARS HERRED Fig. 1. Landsbyen Ulstrup med Røsnæs kirke, set fra bakkerne i nordvest. Farvelagt tegning af Hans Brasen 1873. Privateje. - The village of Ulstrup and Røsnæs church seen from the hills to the north-west.

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen.

Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. Byggemødereferat eksempel Sag: (adresse), magasinbygningen (dato) Referat af byggemøde nr. (nr), afholdt den (dato) på byggepladsen. 11.1. Mødedeltagere: Murer, tømrer, bygherre, arkitekt (referent) Ikke

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14042

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14042 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14042 Besigtigelsesdato: Onsdag, den 17. september 2014, kl. 14:00 Ejendommen: Klager: Beskikket bygningskyndig: Ansvarsforsikringsselskab: Tilstede ved skønsmødet: Bilag (herunder

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED

KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Fig. 1. Kirken, set fra nordøst. NE fot. 1981. - The church seen from the north-east. KUNDBY KIRKE TUSE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til to mk. 1 Præster ved kaldet er gentagne gange

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår

GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger på en lille højning vestligt i landsbyen, tæt ved sognets østre grænse. Kirkegår Fig. 1. Ydre, set fra vest. HJ fot. 1984. - Exterior seen from the west. GIERSLEV KIRKE LØVE HERRED Tienden (bispetienden) af Gierslev med tilhørende kapel i Løve blev af Absalon og Peder Sunesen henlagt

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt

Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt Mulig køber Tlf.: mail nr. Mail BYGKON Højbjerg, den 1. november 2010 Vedrørende Gxxxxvej, 8660 Skanderborg bygningsrapport Bygningsrapport omfattende

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning.

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning. Beskikket bygningssagkyndig Mogens Christensen, Røjkumvej 6, 6971 Spjald. Tlf.nr. 97 38 14 84. Mobilnr. 20 43 14 79. Mail: mogenschristensen@familie.tele.dk Byggeteknisk gennemgang af Væggerskildevej 16,

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Tage Lyneborg Tegnestue

Tage Lyneborg Tegnestue Tage Lyneborg Tegnestue St. Annæ Plads 7 1250 København K tlf. 33 15 29 18 fax. 33 15 29 08 e-mail: lyneborg@pc.dk SE: 76 865 213 bank: Nordea 2102 8420107898 Fremtidens Foreningshus 1 Facade mod syd 1:200

Læs mere

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds:

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Linear S / 600 5 kw 4,2-6,5 kw 80 kg Linear M / 700 7 kw 4,9-9,1 kw 95 kg Linear L / 800 10 kw 7-13 kw 110 kg Linear

Læs mere

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east.

Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. 1297 Fig. 1. Kirken set fra nordøst. Foto Mogens Vedsø 2011. The church seen from the north east. vrigsted kirke bjerre herred Historisk indledning. Kronen afhændede 1687 patronatsretten til kancellisekretær

Læs mere

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED

Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED

Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED Fig. 1. Broager. Ydre med klokkehus, set fra nordøst. Efter tuschtegning af J. Kornerup 1862, i Nationalmuseet. BROAGER KIRKE NYBØL HERRED K irken var viet jomfru Maria 1. 1209 afstod Slesvigbispen tienden

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24.

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24. 1 1 Forslag til ny sakristibygning Bygningen placeres hvor den eksisterende sakristibygning ligger på korets nordside. Det nye sakristi forlænges dog to meter i forhold til det eksisterende. En muret facade

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

Overordnet opgavebeskrivelse

Overordnet opgavebeskrivelse Overordnet opgavebeskrivelse Opgaven er, overordnet set, at afslutte vores påbegyndte malearbejde af alt udendørs træværk på bygningerne på adressen Hyrdedamsvej 53. Det der skal males over er de brune

Læs mere

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB.

KAPERSTALDEN. Projektforslag. Kaperstalden TH/NFT. Projektforslag FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB. KAPERSTALDEN FASE: SAG: SAGSNR: 13-09 SIDE: 1/15 UDGIVET: 04.06.2013 UDARB./GODKENDT: TH/NFT KONTROLPERSON: KONTROLGRUNDLAG: KONTROLDATO: Bertelsen & Scheving Arkitekter APS Store Kongensgade 59A, 2.sal

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13035 Besigtigelsesdato: 2013-06-14, fredag kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

SENHJERNESKADECENTER NORD, FREDERIKSHAVN

SENHJERNESKADECENTER NORD, FREDERIKSHAVN NYHEDSBREV NR. 6 DEN 10. maj 2011. Facader begynder at tage for med færdige overflader, Facadepuds er udført på boligerne og facadeplader på servicebygning er så småt opstartet. Facadeplader på servicebygning.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere