Monitering af markfirben, Lacerta agilis, i Hillerød Kommune.

Transkript

1 Monitering af markfirben, Lacerta agilis, i Hillerød Kommune. Hillerød Kommune Naturteamet, sektion for Klima, Natur og Byplan Afdelingen By og Miljø 2013 Udfærdiget af Amphi-Consult v. Peer Ravn

2 (alle fotos i rapporten tilhører Peer Ravn, og må ikke anvendes uden tilladelse) Monitering af markfirben i Hillerød Kommune 2013 Indledning og formål: I forbindelse med Hillerød Kommunes overvågning af truede og sårbare arter af flora og fauna er der i 2013 gennemført en monitering efter markfirben, Lacerta agilis, på 12 lokaliteter. Markfirbenet og dets leve- og ynglesteder er omfattet og beskyttet af EU- Habitatdirektivets bilag IV og Naturbeskyttelseslovens 29a. Hovedformålet med undersøgelsen er at tilvejebringe kendskab til udbredelsen af markfirben i Hillerød Kommune med henblik på administration af lovgivning og prioritering af eventuel plejeindsats. De undersøgte lokaliteter var overdrev, vejskråninger og råstofgrave. Da markfirbenet er en indikator-art for solrige, tørre overdrev, med spændende og sårbar flora og fauna, vil en gennemførsel af de anbefalede plejetiltag, også være til fordel for en lang række andre sårbare arter, som fx sårbar overdrevsvegetation, sommerfugle og andre insekter. Der vil naturligvis stadig kunne dukke enkelte nye bestande af markfirben op i kommunen. Sammenfatning: Der blev fundet markfirben på 6 af de undersøgte lokaliteter, og da markfirbenet leve- og ynglesteder er omfattet og beskyttet af EU Habitatdirektivet og Naturbeskyttelseslovens 29a skal der tages hensyn til artens behov med henblik på at sikre markfirbenet gunstig bevaringsstatus i Hillerød Kommune. Denne hensyntagen gælder f.eks. i forbindelse med pleje af vej- og jernbaneanlæg, ved nye anlægsarbejder, kystsikring samt i forbindelse med reetableringsplaner for råstofgrave og pleje af overdrev, heder, strande og klitter. Den største og sundeste bestand findes ved Langebjerg Ås og på den tilstødende skydebanes volde ved Uvelse. Derudover er der et sammenhængende netværk af markfirben-populationer langs de sydvendte vejskråninger langs hovedvejen nord om Hillerød. Derudover er der markfirben ved Strø Bjerge/Solbjerg Ørredsø! Bestandene langs Isterødvej og ved Strø Bjerge må betegnes som sårbare, og har behov for en plejeindsats. Der blev ikke fundet markfirben ved Isterødvej/Fredensborgvej, Gadevang, Strø Vang, Skansebakke eller på de 2 lokaliteter ved Tulstrup, hvor der tidligere er anmeldt fund af markfirben fra. Det anbefales, at der på disse 6 lokaliteter i august 2013 eftersøges nyklækkede markfirben. Markfirbenet (Lacerta agilis) Markfirbenet er omfattet af EU`s habitatdirektiv bilag IV. Arten findes spredt forekommende i store dele af landet bortset fra Lolland og Falster, samt en del af de

3 mindre øer. Markfirbenet er vidt udbredt langs de danske kyster, hvor der er soleksponerede skrænter, eller klitområder. På Sjælland er der sammenhængende bestande ved Jyderup, nord for Hillerød, ved Næstved, i Odsherred, ved Bårse, samt langs Storebæltskysten, og den nordsjællandske kyst. Derudover er markfirbenet meget spredt forekommende og fåtallig. Generelt er markfirbenet kun udbredt inde i landet i områder med sandet eller gruset jord. Ved anlægsprojekter i kystområderne bør man derfor altid være opmærksom på markfirbenet, mens man ved anlægsprojekter inde i land, bør være opmærksom på arten i forbindelse med overdrev, heder, vej- og baneskråninger samt råstofgrave, samt generelt på grusede og sandede jorde (Ravn, 1998). Almindelig firben/skovfirben fra krydset Isterødvej/Helsingørvej: Læg mærke til den brune grundfarve og de gullige pletter! Man kan opdele de danske bestande af markfirben i 2 kategorier i forhold til deres grad af sårbarhed: -Indlandsbestande af markfirben. Disse er generelt meget sårbare, da de er udsat for en stadig øget grad af bestandsfragmentering og

4 isolering, samt direkte uddøen pga. ødelæggelse af levesteder og spredningskorridorer. Bestande af markfirben i Hillerød Kommune må alle betegnes som indlandsbestande og må rubriceres som særligt sårbare og hensynskrævende. -Kystbestande af markfirben. Disse er generelt mindre sårbare, da deres biotoper generelt er sikrede af lovgivning og kun i ringe grad er udsat for menneskelig påvirkning, samtidig med at kysten virker som spredningskorridor mellem de forskellige bestande. Markfirbenets biotopkrav Markfirbenet er en central- og østeuropæisk art, som har sin nordlige udbredelsesgrænse i Danmark, Sydengland og Sydsverige. Sydgrænsen går ved Alperne og Pyrenæer, mens markfirbenet er vidt udbredt i Rusland til Sibirien. Markfirbenet yngler på en række forskellige typer af levesteder, lige fra menneskeskabte levesteder såsom vejskråninger, jernbaneskråninger, råstofgrave (typisk grusgrave), over til mere naturlige levesteder som overdrev, heder, højmoser og til oprindelig natur som klitter og kystskrænter. Hun af markfirben kan kendes på de grå sider og mørke bånd. Kendetegnende for disse yngleområder er at de indeholder soleksponerede skråninger, bestående af veldrænende, løse jordtyper, og en ringe grad af bevoksning, typisk bestående af lave urter eller et løst dække af græsser. Disse soleksponerede skråninger

5 udgør et terrænelement af altafgørende betydning for markfirbenet, da sådanne skråninger opfylder livskravene for arten på vores nordlige breddegrader. Således er ynglesuccesen betinget af at æglægningen kan finde sted i varm, løs, veldrænet jord, typisk af gruset eller sandet karakter. Overvintringskvartererne skal ligeledes være veldrænede og disse soleksponerede skråninger virker samtidig som hurtigt opvarmede solepladser forår og efterår, hvor solen står lavt på himlen. Markfirbenet benytter også andre terrænelementer typisk I forbindelse med thermoregulation på varme dage, samt i forbindelse med søgning efter føde i løbet af sommeren. I sådanne perioder vil man ofte kunne træffe markfirben i høj, tæt urtevegetation, i buskadser og lign. Derudover benytter markfirben linieformede terrænelementer såsom vejrabatter, skovbryn, jernbanespor, levende hegn, stengærder og lign. som spredningskorridorer. Da markfirbenet kun udviser en forholdsvis ringe grad af mobilitet, dels pga. sin størrelse, dels pga. sine krav til levestedet især i forhold til soleksponering og varme, samt i forhold til prædation, er det af stor betydning at yngle- og rasteområder er tæt forbundet med hinanden. Velegnede lokaliteter for større bestande af markfirben er forholdsvist heterogene og indeholder som nævnt soleksponerede skrænter, med løs jord og partier med ringe eller intet plantedække til æglægning og overvintring. Spredt opvækst af lave buske såsom alm. hedelyng, tjørn, hunderose, brombær, hybenroser og lign. for skjul, fødesøgning og termoregulering. Sten, grene, stammer osv. som skjul og solepladser, samt frodigere partier med kraftigere vegetationsdække, oftest urter, som jagtmark i forbindelse med insekter. Udbredelse og bevaringsstatus Markfirbenet er i tilbagegang i Danmark. Der er flere årsager til denne tilbagegang. Arten har behov for, at der indenfor levestedet er partier med soleksponerede jordflader og løst dække af urter. I Østdanmark er karakterplanter for denne biotoptype: fx Håret Gøgeurt, Slangehoved, Harekløver, Mark krageklo, Bidende Stenurt, Kongelys, Blåhat og Blåmunke (Ravn, 1998). Sådanne levesteder er under tilgroning i Danmark pga manglende afgræsning, gødskning, øget atmosfærisk kvælstofdeponering, og til dels pga. tilkørsel af næringsrig overjord, typisk i råstofgravene. Endvidere er der gennemført en række af ændringer i driften af jernbanestrækninger og - skråninger og vejrabatter og skråninger, som har medført at disse to meget vigtige former for levesteder og spredningskorridorer bliver af stadig mindre værdi for markfirbenet. Vejrabatter og skråninger bliver i øget grad behandlet som var der tale om parkanlæg. Der anvendes flis, for at forhindre opvækst af urtevegetation, der tilplantes med monokulturer bestående af tætte buskadser af importerede træ- og buskarter. Der udbredes fine nylon-net på nyanlagte vejskråninger for at forhindre skred. Alle disse tiltag, og den homogenisering af arealerne, som de medfører, er i modstrid med markfirbenets behov (Bischoff & Glandt, 1988). På banearealerne gør en del af de samme ændringer sig gældende, samtidig med at man har erstattet de åbne grusflader langs skinnelegemet, som anvendes af markfirbenet til æglægningssubstrat, med stenskærver. Dermed har markfirbenet mistet muligheden for at reproducere sig.

6 Da vej- og banearealerne er de vigtigste spredningskorridorer ind i landet for markfirbenet fra de forholdsvis talstærke kystbestande, samt mellem de enkelte indlandsbestande, betyder disse biotopforringelser af ovennævnte vej- og banearealer, at bestandene inde i land bliver mere og mere isolerede og sårbare. Tilgroning af vejskråning langs Isterødvej øst for Strødam! De nødvendige kerneelementer på en velegnet biotop for markfirben er: -soleksponerede skråninger (for at få et optimalt mikroklima, må overfladestrukturen om muligt gerne være varieret, så der opstår læ, og forskellige vinkler for at opfange solens stråler optimalt i løbet af dagen) -partier med løs, veldrænet, soleksponeret jord, oftest af sandet eller gruset karakter (soleplads, æglægning, huler til beskyttelse og overvintring) -spredte småbuske (thermoregulering, skjulesteder, fødesøgning) -artsrig, løstdækkende, lav urtevegetation (levested for artsrigt insektliv, som er markfirbenets fødegrundlag)

7 -sten, stendynger, grene og kvas (soleplads, skjul, overvintringssted) På større skræntarealer bør disse kerneelementer blandes sammen, så der opstår en heterogen biotop med mange forskellige terrænelementer. Ved mindre skræntforløb, oftest lave skræntforløb, er det vigtigt, at der på langs af biotopen er en vekselvirkning af delpartier med sandet/gruset jord og delpartier med mere næringsrig jord, hvor der også lægges sten/kvas og evt. udplantes spredte småbuske. Følgende buske og dværgbuske er velegnede: Hedelyng, korbær, brombær, slåen og vilde roser. På toppen af skrænterne kan der hvis det skønnes nødvendigt fx anvendes eg, hvidtjørn, slåen og vilde roser, men her skal man som anført være opmærksom på evt. skyggepåvirkning. Ungt markfirben på vejsskråning ved Isterødvej ved Helsingevej. Metode: Registreringsmetode Registrering af markfirben er ofte vanskelig og tidskrævende. Dels er bestandene ofte fåtallige, dels forekommer arten ofte kun pletvis indenfor større arealer, der ellers

8 umiddelbart virker velegnede. Generelt kræver monitering, derfor en vis erfaring i forhold til artens behov og præferencer, tålmodighed, samt flere moniteringsrunder. - Eftersøgning af arten bør foretages på solrige, ikke alt for varme dage (15-25 ), særligt fordelagtigt er det, hvis der kun i ringe grad er vind, da man så ofte vil kunne høre markfirbenets puslen i vegetationen, når det forsøger at undslippe. I forbindelse med moniteringen, er det fordelagtigt, hvis der bliver foretaget mindst 3 besøgsrunder fordelt på: - et forårsbesøg ultimo april/maj, hvor man eftersøger markfirbenet på solepladser i nærheden af velegnede overvintringslokaliteter - et besøg i juni/juli, hvor markfirbenet er meget aktivt i forbindelse med fødesøgning, - samt i eftersommeren, hvor velegnede æglægningslokaliteter opsøges med henblik på at finde nyklækkede markfirben. På de forskellige lokaliteter blev markfirbenet eftersøgt op til 3 gange i området, for på den måde at få en højere grad af sikkerhed i konstatering. Vejret var på alle besøgsdatoerne meget fint, solrigt, og forholdsvist vindstille med grader. Det kan være svært at få øje på markfirbenet på dets levesteder som her på en vejskråning langs Isterødvej!

9 Udvælgelse af lokaliteter til monitering: I 2013 blev der fra Hillerød Kommune side af udpeget en række lokaliteter, hvor der tidligere var konstateret markfirben eller, hvor man formodede, at arten kunne forekomme. Hovedparten af disse lokaliteter blev besøgt for at konstatere om de var relevante i forbindelse med gennemførelse af undersøgelsen. I forbindelse med disse besøg viste der sig en række andre muligheder som blev indlemmet i undersøgelsen. På denne baggrund blev de endelige lokaliteter til monitering udvalgt. Voksen han i parringsdragt fra Strø Bjerge, Solbjerg Ørredsø

10 Monitering af markfirben i Hillerød Kommune Rød markering: Moniteringsområder

11 Resultater af monitering af markfirben i Hillerød Kommune 2013: Lok. 1: Isterødvej ved Jespervej. Rød markering: Moniteringsområde. -Fund af juvenile markfirben, voksne markfirben, stålorm, snog. (sårbar bestand) Meget stort, sydvestvendt vejsskråning som støder op til haver, skov og brooverførsel af jernbane. Størstedelen af det langstrakte areal er forholdsvis tæt bevokset med tæt halvhøj og høj urtevegetation med vild gulerod, angelik, stor knopurt, hvid snerre, almindelig røllike, vild løg, katost. Skråningen er forholdsvis lerpræget med mange soleksponerede blottede jordpartier, delvist med lav, løst dækkende vegetation. Ved selve vejbroen er der dog grusede, og delvist soleksponerede jordflader, som markfirbenet formentligt benytter til æglægnings- og solepladser. Derudover er der partier som slås jævnligt i forbindelse med slåning af rabatten samt enkelte partier med løst dækkende lav græsvegetation af tuegræsser og soleksponerede småflader med løsjord Pleje: Tilgroning af de grusede partier ved selve vejbroen bør bekæmpes effektivt for at sikre æglægningslokaliteten. Der bør gennemføres slåning på delpartier af skråningen, for at sikre overdrevsfloraen og forhindre tilgroning. Desuden bør størstedelen af træer og buske på skråningen ryddes. Med henblik på at sikre velegnede æglægningssubstrat for markfirbenet kan der desuden etableres en række grusbunker.

12 Isterødvej ved Jespervej. Isterødvej ved Jespervej.

13 Lok. 2: Isterødvej ved Fredensborgvej. Rød markering moniteringsområde -ingen markfirben. Fund af almindeligt firben, stålorm. Meget bredt og forholdsvist langstrakt vejrabat og forholdsvist svagt skrånende, sydvendt vejsskråning ved brooverførsel og til-og afkørselsramper. Arealet er beliggende i skov.. Størstedelen af den forholdsvist lerdominerede vejskråning er forholdsvis løst bevokset med halvhøj græs- og urtevegetation med vild gulerod, almindelig knopurt, almindelig røllike, rundbælg, rejnfan, harekløver og snerre. Men øverst på selv skråningen er forholdsvis soleksponerede blottede sandede partier, delvist med lav, løst dækkende vegetation. Ved selve vejbroen er der endog grusede, og delvist soleksponerede jordflader med håret høgeurt og bidende stenurt, som vil kunne fungere som æglægnings- og solepladser. Denne del af skråningen holdes åben ved hjælp af intensiv slåning. Pleje: Tilgroning af de grusede partier ved selve vejbroen bør bekæmpes effektivt for at sikre evt. markfirben æglægningsmuligheder fremover. Der bør gennemføres slåning på delpartier af skråningen, for at sikre overdrevsfloraen. Hvis lokaliteten skal kunne komme til at virke som spredningskorridor eller yngle- og levested for markfirben for markfirben fra de nærliggende vejskråninger, er det nødvendigt at skabe 2-3 soleksponerede grusflader som kan fungere som æglægningssubstrat. Derudover kan der være behov for at etablere et par kvasbunker eller udplante f.eks. solitære buske, som kan virke som skjul på den forholdsvis åbne lokalitet.

14 Isterødvej ved Fredensborgvej. Isterødvej ved Fredensborgvej.

15 Lok. 3: Isterødvej ved Helsingevej. Rød markering: Moniteringsområde. -Markfirben, adulte og juvenile, almindeligt firben. (sårbar bestand) Et meget langstrakt, sydvendt, soleksponeret vejskråning som står i forbindelse med vejoverførsel og jernbaneoverførsel af hovedvejen, hvor der også er direkte sydeksponerede skråninger. Der er tale om en forholdsvist leret vejskråning, som dog også indeholder partier med lidt løsere jord og et større meget stejlt parti med forholdsvis sandet og meget tør jord vest for vejbroen. Størstedelen af det lange skråningsparti er bevokset med tætte buskadser, men den nederste halvdel slås hyppigt og her er der partier med barjord og kvasbunker, tætte urtebevoksninger, samt partier med halvhøj forholdsvis løst dækkende vegetation præget af græsser og enkelte soleksponerede småflader. Ved den ene brooverførsel har unge popler spredt sig kraftigt og overskygger et større skråningsparti. Vegetationen er meget forskelligartet pga. den vekslende jordbund fra skovbunds-og kulturarter over til overdrevsagtig vegetation som sandskæg, bidende stenurt, harekløver, sneglebælg, lancet vejbred, almindelig røllike, vild gulerod og rejnfan. Arealet støder op til skov og mark. Pleje: Der bør foretages en kraftig vegetationsrydning af træer og buske således at en større del af skråningen soleksponeres. Poplerne ved den ene brooverførsel fjernes helt. Den nuværende slåning bør udvides således at hele slås årligt og evt. kan der anbringes grusbunker som æglægningssubstrat for markfirben på skråningerne.

16 Isterødvej ved Helsingevej. Isterødvej ved Helsingevej.

17 Lok. 4. Istedrødvej ved Strødam. Rød markering: Moniteringsområde. -Markfirben, juvenile og adulte, stålorm. (Sårbar bestand) Meget langstrakt, forholdsvist lav vejst vejskråning som er soleksponeret mod syd og beliggende op til eng, asfalteret sti og skove. Den forholdvis langstrakte vejskråning er bevokset med spredte småtræer og et par plantede buskadser. Størstedelen af skrænten er forholdvis lerpræget med halvhøj til høj forholdsvis tæt dækkende græs- og urtevegetation. Der er dog også en del partier af overdrevslignende karakter, med løs, soleksponeret sandet jord og lav, løst dækkende urtevegetation med arter som markbynke, håret høgeurt, bidende stenurt, sandskæg, vild gulerod, almindelig knopurt, rejnfan, cikorie og almindelig røllike. I den østlige ende af arealet er der en del tilgroning af vej- og stiskråningerne med brombær. Pleje: På den vestligste del af lokaliteten fjernes enkelte træer og buske for at forhindre tilgroning og skygge. På den midterste ved rastepladsen bør der gennemføres årlig delvis slåning. Der kan evt. være behov for at tilføre et par grusbunker som æglægningssubstrat. Størstedelen af træer og buske rives op med rødder, eller skæres ned for at forhøje graden af solindstråling og skabe soleksponerede jordflader.

18 Isterødvej ved Strødam og rasteplads. Isterødvej ved Strødam og rasteplads.

19 Lok. 5: Strø Bjerge, Solbjerg Ørredsø. Rød markering: Moniteringsområde -Voksne markfirben, juvenile markfirben, almindeligt firben (Sårbar, isoleret bestand) Meget stor råstofudgravning, hvor størstedelen af åsen er bortgravet og omdannet til put and take sø. Der er dog bevaret et lille parti af den oprindelige skrænt i forbindelse med en oplagringsplads i den nordvestlige del. Størstedelen af den terrestriske del af den gamle råstofgrav er beplantet med skov, men de stejle,sydvestvendte skræntprofiler med åbne skredpartier ned mod søen er bevaret. I den sydvestlige del er der kørt en del råjord til men der er stadig bevaret forholdvist gruset skredpartier. Vegetationen på den forholdsvist lerede lokalitet er præget af kulturarter, græsser og buskadser af havtorn, men der er dog også en del småpartier med overdrevsvegetation med arter som blåhat, markkrageklo, gul snerre, markbynke, håret høgeurt, almindelig røllikke, harekløver, alm. knopurt, slangehoved og rundbælg. Pleje: Der bør foretages en gennemgribende vegetationsrydning af træer og buske på den stejle skråning i den sydligste ende af overvågningsarealet. På den bevarede skråning i det nordvestlige hjørne bør der foretages vegetationsrydning og årlig slåning med bortfjernelse af det høstede materiale med henblik på at få begunstiget overdrevsvegetationen.

20 Strø Bjerge, Solbjerg Ørredsø: Oplagringsplads i den nordvestlige ende arealet Strø Bjerge, Solbjerg Ørredsø: Sydvesteksponerede skredpartier, delvist bevokset med havtorn.

21 Lok. 6 & 7: Langebjerg Ås og Uvelse Skydebane lige nord for. -Fund af markfirben, juvenile og adulte (stabil) Restspartier af en større ås, hvor råstofindvindingen er ophørt for en del år siden. Åsen har været under tilgroning men et større kommunalt naturplejeprojekt har fjernet en stor del af tilgroning. Der er 3 bevarede graveprofiler som henligger som soleksponerede, stejle skrænter som blottede gruspartier. Derudover er der en større sydeksponeret skråning som henligger med stubbe, pioner- og overdrevsvegetation efter fældning. I selve råstofgraven er der mindre partier som fremstår som meget fine overdrevsarealer. Overdrevsvegetationen består af arter som nikkende kobjælde, mark krageklo, blåhat, blåmunke, håret høgeurt, gul snerre, gyldenris, markbynke, bidende stenurt, lille knopurt og almindelig røllike. Skydebanen som ligger umiddelbart nord for Langebjerg Ås, støder op til et større, meget aktivt jorddeponi. De soleksponerede partier af skydevoldene er bevokset med gyvel, markbynke, håret høgeurt, gul snerre, almindelig røllike og merian. Pleje: Langebjerg Ås, der er ikke umiddelbart behov for yderligere pleje på Langebjerg Ås Pleje: Uvelse Skydebane: Der ville være af stor betydning af få foretaget en delvis vegetationsrydning af buske og træer på de syd-, øst-, og vestvendte voldpartier. Derudover vil det være fordelagtigt at få gennemført slåning af en del af de volde, som er mest tilgroede med høje tætte urter og græsser.

22 Langebjerg Ås Uvelse Skydebane lige nord for Langebjerg Ås.

23 Lok.8: Skansebakke, Hillerød -Ingen fund af markfirben. Stort rekreativt areal i den østlige Hillerøds udkant. Det meget kuperede område er nu beliggende i bymæssig bebyggelse og støder op til huse, haver og parklignende arealer. Store dele af de tidligere åbne arealer er enten under tilplantning eller naturlig tilgroning, men ved Skansebakke er der stadig åbne sandede flader med overdrevsvegetation. Hovedparten af de stadigt lysåbne skråninger er der efterhånden tilgroet med kraftig, forholdsvist tæt dækkende urte- og græsvegetation. Overdrevsvegetationen består af arter som håret høgeurt, gul snerre, lancet vejbred, lille knopurt, blåhat, almindelig røllike, harekløver og med partier af rensdyrlav. Syd for Skansebakke er der en større sydeksponeret skråning som har større partier med forholdsvist løst dækkende, halvhøj, græs- og overdrevsvegetation, men ellers har størstedelen af arealerne en forholdsvis tæt vegetationsmåtte. Pleje: Desværre virker det om at den tætte halvhøje græs- og urterflora stille og roligt overtager skråningerne, og der bør derfor gennemføres partiel slåning for at få begunstiget overdrevsvegetationen, insekter og evt. markfirben på den omfangsrige og potentielt vigtige lokalitet.

24 Skansebakke. Overdrevs- og sletteparti syd for Skansebakke.

25 Lok. 9 & 10: Tulstrup øst og vest. Rød markering: Moniteringsområde. -Ingen fund af markfirben. Fund af snog, almindeligt firben, grøn frø Større råstofgrav, som efter afsluttet råstofindvinding er blevet reetableret ved udplanering af skrænter og tilkørsel af råjord. Centralt er en ældre gravhøj bevaret og på denne gravhøj er der åbne soleksponerede stejle skråninger med en del små soleksponerede jordflader med løsjord. Gravhøjen har overdrevsvegetation bestående af hedelyng, markkrageklo, markbynke og håret høgeurt og forholdsvist løst dækkende græsser. En større vestvendt skråning med læst dækkende halvhøj overdrevsvegetation med slangehoved, rundbælg, blåhat og almindelig knopurt støder op til et lille sø-og moseparti. Vest for vejen er der et mindre overdrevslignende areal op til villaejendomme. Her er der delområder med mere udtalt overdrevsvegetation som reseda, lancet vejbred, sneglebælg, håret høgeurt, markbynke, gul snerre, almindelig knopurt, blåhat, markkrageklo, perikon og rundbælg. Desværre er overdrevet under tilgroning med gyvel og rosa rugosa. Pleje: Tulstrup vest Slåning af overdrevet med efterfølgende fjernelse af høstet materiale, eller genskabelse af ekstensiv græsning, bekæmpelse af rosa rugosa Pleje: Tulstrup øst, tidligere råstofgrav: Årlig slåning med efterfølgende fjernelse af høstede materiale af den nordvestlige del af det rekreative areal for at sikre overdrevsvegetationens trivsel på bekostning af høje urter og græsser. Etablering af en række stensætninger, kvasbunker og grusbunker for at sikre gode skjule- og æglægningssteder.

26 Tulstrup øst Tulstrup vest

27 Lok. 11: Strøvang ved Slangerupvej. Rød markering: Moniteringsområde. -ingen fund af markfirben. Fund af almindeligt firben, stålorm Meget stort, forholdsvis velbevaret ås-parti af Strø Bjerge,hvor indvindingen er ophørt for mange år siden. Størstedelen af åsen er dyrket mark men på de nordvendte og sydvendte skråninger er der større partier af mere naturnær karakter. Størstedelen af disse er dog bevokset med træer og buskadser og er under tilgroning. Enkelte partier har indtil for nyligt haft overdrevskarakter men er under tilgroning med høje græsser og urter ligesom der er udsået vildtbede med solsikker og majs.der er dog stadig bevaret en meget stejl mindre, sydvesteksponeret skrænt med overdrevsvegetation vest for Slangerupvej. Den spredte og forholdsvis sparsomme overdrevsvegetation består af blæresmelde, gul snerre, alm. og stor knopurt, enkelte håret højeurt, markkrageklo, blåhat, perikon, slangehoved og sølvpotentil. Der er kun ganske få, små soleksponerede jordflader. På den sydøstligste del af den sydvendte ås er der for nylig foregået en større rydning af nåletræ, men desværre er der foretaget nyplantning med poppel. Pleje: Lokaliteten er under voldsom tilgroning og hele det sydvestvendte skråningsparti burde ryddes for træer og buskadser, hvorefter der burde etableres ekstensiv afgræsning med heste og kreaturer.

28 Strøvang ved Strøvej og Slangerupvej. Strøvang: Lille skræntparti med soleksponerede jordflader og overdrevsvegetation vest for Slangerupvej.

29 Lok. 12: Gadevang. Rød markering: Moniteringsområde. -Ingen fund af markfirben. Fund af almindeligt firben og stålorm Arealerne ved Gadevang Mose forekom ikke at være velegnet til markfirben, men i stedet blev der fundet et meget velegnet areal lige op til Gadevang Moses østlige del. Dette velegnede areal omfatter et sydvestvendt skråningsparti med halvhøje, løstdækkende græs- og overdrevsvegetation med enkelte små soleksponerede flader med løsjord, samt en langt vejsskråningsparti der støder op til lysåben skov med stort soleksponeret stengærde. Vegetationen på vejskråningen udgøres af hedelyng og gyvel og indeholder en del soleksponerede småflader med løsjord og lav, sparsomt dækkende overdrevsvegetation med arter som bidende stenurt, håret høgeurt, blåhat, rundbælg, harekløver og almindelig knopurt. Pleje: Umiddelbart er der ikke behov for pleje. Men på sigt vil det dog være fordelagtigt at få slået overdrevsarealet med henblik på at begunstige overdrevsvegetationen.

30 Gadevang: Overdrevsarealet og vejskråningen. Gadevang: Vejskråningen.

31 f Referencer: -Bischoff, W & Glandt, D., (1988): -Biologie und Schutz der Zauneidechse-, (Lacerta agilis); Mertensiella, Supplement zu SALAMANDRA, Bonn. -Elbing, K., Guenther, R. & Rahmel, U (1996): -Die Amphibien und Reptilien Deutschlands-; Guenther, R. red., Gustav Fischer Verlag, Jena, Stuttgart, Luebeck, Ulm -Ravn, P. (1998): -Conservation status of Lacerta agilis on Zealand: upupliceret speciale: Økologisk Institut, Københavns Universitet -Ravn, P. (1997): -Monitering af Markfirben: Danmarks Miljøundersøgelser -Ravn, P. ( ): NOVANA-MARKFIRBEN rapporter, Miljøcentre Odense, Roskilde, Nykøbing Falster -Ravn, P (in press): Forvaltningsplan for markfirben i Danmark. Naturstyrelsen, København Usædvanlig, grønrygget markfirbenhan fra skydebanen nord for Langebjerg Ås.