Indhold: Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober 2010.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold: Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober 2010."

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2010

2 Indhold: Forord... 3 Ingen klimalov på denne side af et valg... 4 CO 2 -lagring = falsk løsning... 5 Vulkanen viste vej... 6 Tjæresand... 7 Store mangler i dansk plan for vedvarende energi... 8 Ingen GMO-kartoffel i EU... 9 Projekter i gang i NOAHs økonomi i Flere gode nyheder Miljøsk NOAHs Forlag Denne beretning er vedtaget på NOAHs generalforsamling d. 29. maj Generalforsamlingen genvalgte til bestyrelsen Jesper Hostrup Hansen (formand), Lise Fogh og Dan Boding-Jensen. Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober Sekretariat: Hjemmeside: Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: , fax:

3 Forord En flad fornemmelse lagde sig over Verden oven på den mislykkede COP15 i København i december Måske var forventningerne skruet for højt op. Det blev i hvert fald for alvor tydeligt for alle, at kortsigtede økonomiske og geopolitiske interesser stod i vejen for en meningsfuld aftale. Ved COP16 i Cancun i Mexico i 2010 gik det ikke meget bedre med resultaterne, og forventningerne var i hvert fald skruet helt ned. Klima var ikke længere så højt på dagsordenen, selv om tegnene på klimaforandringerne bliver stadigt tydeligere. Omfattende oversvømmelser i Pakistan var et tydeligt eksempel på, hvad vi med stor sandsynlighed vil komme til at opleve langt oftere i fremtiden. Havde vi i NOAH frygtet en afmatning blandt vores aktive efter COP15, blev vi heldigvis positivt overraskede. Som årsberetningen her viser, har NOAH i 2010 fortsat været på banen på en række forskellige områder. Energi- og Klimagruppen præsenterede fx en ambitiøs plan for en klimalov, der kan sikre et fossilfrit Danmark allerede i En plan, der fik politisk opbakning fra venstre side i Folketingssalen, men som desværre ikke kunne samle flertal. Måske kommer det efter det folketingsvalg, vi ved, skal komme i blev et godt år økonomisk for NOAH. Ikke blot fik vi en stor gave (se s. 13), vi har også fået flere medlemmer af NOAHs støttekreds. Vi kan ikke understrege for tit, hvor vigtige disse bidrag er for os uden støttekredsen, intet sekretariat, intet NOAH. Så enkelt er det. NOAHs bestyrelse Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Dan Boding-Jensen 3

4 Ingen klimalov på denne side af et valg Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance blokerer for konsekvent dansk klimapolitik, mens oppositionen støtter forslag om en dansk klimalov I maj blev et beslutningsforslag fra Enhedslisten om en dansk klimalov stemt ned af regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Derved blev det tydeligt, hvor skillelinjen i øjeblikket går i dansk klimapolitik. På den ene side står Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten, der ønsker en dansk klimalov som redskab til at skabe et fossilfrit Danmark. På den anden side står regeringen og Dansk Folkeparti, der mener, at det nuværende kludetæppe af love er tilstrækkeligt til at leve op til, hvad EU kræver og som ikke vil gå længere end EU kræver. Beslutningsforslaget er bygget på det arbejde NOAH, kampagnen Klima SOS og Friends of the Earth Europe har lavet. NOAH og klimakampagnen Klima SOS har presset på for at få Folketinget til at vedtage en klimalov med årlige reduktioner i udledningerne af drivhusgasser. Klima- og energiminister Lykke Friis (V) har i et brev til NOAH såvel som i Folketinget begrundet, hvorfor hun ikke støtter en dansk klimalov. Ministeren mener ikke, en klimalov kan bidrage med added value i forhold til den nuværende indsats, der alene tager afsæt i målene i EU s klimapakke. Hvis man har et ambitionsniveau, der er så beskeden som det, klima- og energiministeren, regeringen og DF giver udtryk for, er det klart, man ikke ser noget behov for en klimalov. Problemet er, at regeringens ambitionsniveau slet ikke stemmer sammen med hverken 2-graders målet, som man hævder at støtte, eller udmeldingen om, at man vil gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. De sidste to år har NOAH stået i spidsen for klimakampagnen Klima SOS, der arbejder for, at Folketinget skal vedtage en dansk klimalov. Sammen med fire andre organisationer har NOAH nu indsamlet og afleveret hen ved personlige postkort fra borgere, der har skrevet til folketingsmedlemmerne i deres egen valgkreds. Med postkortet opfordres det enkelte folketingsmedlem til at støtte en dansk klimalov, der sikrer mindst 6 % reduktion i udledningen af drivhusgasser år for år. På trods af at forslaget blev stemt ned, er det utroligt positivt, at vi med denne proces ser en samlet opposition være enig om, at der er brug for en dansk klimalov. I det forslag til klimalov som NOAH har lagt frem, har vi taget udgangspunkt i, hvad der er nødvendigt i forhold til klimaet og i forhold til Danmarks retfærdige bidrag til reduktion af udledningerne. Klima SOS vil fortsætte med at få borgere til at overbevise deres folketingspolitikere om at støtte en dansk klimalov. Det er der brug for som et værktøj til hurtigt at gøre Danmark fri af de fossile brændsler. 4

5 CO 2 -lagring = falsk løsning CO 2 -lagring kan ikke levere de reduktioner i CO 2 -udledningerne, som fortalerne påstår, konkluderer NOAH i en ny rapport. Kulindustrien og kraftværksindustrien hævder, at CO 2 -lagring eller CCS (Carbon Capture and Storage) vil være et vigtigt redskab i kampen mod klimaforandringer. Ifølge en rapport fra NOAH vil 9/10 af udledningerne frem til 2050 imidlertid ryge lige op i atmosfæren, mens CCS kun fjerner 1/10. Når vi ser på brugen af CCS over tid, så er det indlysende, at CCS ikke kan levere det, som fortalerne hævder. Alt for meget CO2 vil ikke blive opfanget og lagret, som ideen ellers skulle være. Det Internationale Energiagentur, EU og FN s klimapanel, IPCC, har ikke taget hensyn til virkningen af CCS over tid, og de bør revidere deres vurdering af denne tvivlsomme teknologi. Ønsker verdens befolkninger at undgå katastrofale klimaændringer, så er den mængde CO 2, som vi kan udlede til atmosfæren så lille, at de globale udledninger skal toppe inden Det er et klart budskab fra klimaforskningen. Vælger man CCS som måden at undgå CO 2 -udledninger fra især kulfyrede kraftværker, vil hen imod 90 % af de samlede udledninger frem til 2050 fra disse anlæg nå atmosfæren alligevel,. USA, Kina, Tyskland, Spanien, Australien og Sydafrika m.fl. har planer om at bruge CCS til at forsøge at afbøde klimapåvirkningen fra de fossile brændsler først og fremmest kul. EU har sat store summer af til finansiering af 12 demonstrationsanlæg i løbet af de næste 10 år. De forslag til en klimalov, der diskuteres i USA, omfatter også store beløb til CCS. CCS vil låse os fast til kul. Det vil bevare alle de industrier, der bliver udstyret med CCS, uændret i mange år fremover. CCS er langt fra parat til at kunne udbredes kommercielt, men CCS bruges som en undskyldning for at fortsætte med at bygge kulkraftværker, hvis de bare er CCS-parate. NOAHs rapport handler ikke om økonomien i CCS, men den viser, hvorfor det vil være spild af tid og kræfter og af knappe ressourcer. CCS er først og fremmest en teknologi til at holde de fossile industrier i live med store offentlige tilskud. Det er indlysende, at CCS konkurrerer med vedvarende energi om forsknings- og udviklingsmidler og om kapital, hvilket forhindrer en hurtig udvikling af bæredygtige energiforsyningssystemer. Det, vi har brug for, er en fossilfri fremtid. Vi skal reducere energibehovet i de rige lande med høje emissioner, og vi skal øge energieffektiviteten. De vigtigste pointer fra rapporten: Nettolagringen med CCS vil kun være omkring i alt 45 milliarder ton CO 2 eller 10 % frem til I de første 20 år er der kun tale om 7 milliarder tons CO 2, der undgår at blive udledt til atmosfæren svarende til ca. 3 % af den producerede mængde CO 2. I et scenario, hvor CO 2 -emissionerne halveres fra nu og til 2050, vil over 350 milliarder tons CO 2 eller ca. 90 % af CO 2 -emissionerne fra kulfyrede værker derfor fortsat blive udledt til atmosfæren. Da de næste tyve år er afgørende for, om vi undgå r katastrofale temperaturstigninger, vil satsningen på CCS i stedet for at give reduktioner legitimere udledning af alt for meget CO 2. 5

6 Vulkanen viste vej Askeskyer lagde hindringer i vejen for flytrafikken Mens de flyrejsende bandede, og flyene blev på jorden, opfordrede NOAH maj 2010 politikerne til at gribe chancen for tage et vigtigt skridt mod det fossilfri samfund. I lande som Danmark går det alt for langsomt med at lægge livsstilen om, så vi kan få sat CO 2 - udslippet ned. Der er altid lige en konference, der bare er så vigtig, eller en charterrejse, der ikke kan undværes, så det er aldrig lige nu vi skal lave om på noget. Men snart, i hvert fald inden for de næste ti år, vil vi tage nogle initiativer vi har hørt den sang før. Men alternative muligheder findes. EU s transportministre kunne efter nogle dage, uden mulighed for at flyve, finde ud af at holde møde via videokonference og sparede i øvrigt både tid og penge. Det samme gjorde mange andre, der ellers ville have taget et fly for at komme til et møde. DSB fandt ekstra togvogne frem, så flere mennesker kunne komme frem med tog. Charterturister blev hentet hjem med busser. Presset for at kompensere flybranchen for lommesmerterne satte ind allerede før asken lagde sig. Men det er en forkert vej at gå. I stedet er der behov for at skære ned på især kortdistanceflyvninger, fordi der allerede nu findes udmærkede alternativer som rejser med tog og bus. Men afgiftsfri flybrændstof, momsfrie billetter, fjernelse af passagerafgiften, urimeligt lave kvotepriser på CO 2 og ingen regulering af luftfartens øvrige belastning af klimaet betyder alt sammen, at luftfarten i forvejen får en massiv statsstøtte. Der letter normalt et fly hver fjerde minut fra en dansk lufthavn. Flyrejser er kriminelt billige ikke mindst når man sammenligner med kollektiv transport over land. International flyvning er en af de sværeste nødder at knække i klimasammenhæng, men i stedet for at fjerne passagerafgifter som i 2007 og støtte industrien i en situation som den nuværende, burde regeringen tage skridt til en kontrolleret reduktion af trafikken, der er steget med 40 % på ti år. 6

7 Tjæresand Aktivister over hele verden protesterede mod Canadas udvinding af olie fra tjæresand Tjæresand er en blanding af ler, sand, vand og en tjæreagtig form for olie kaldet bitumen. Blandingen skal udvindes, koges og dampes for at omdannes til råolie. De gennemsnitlige udledninger af drivhusgasser fra udvinding og opgradering af oliesand skønnes at være mindst 10 gange så store per tønde som for konventionel råolie produceret i Østersøen. Canadas produktion af tjæresandsolie udgør en eskalerende global katastrofe for miljøet. For at advare mod dette gik europæere og canadiere juli 2010 på gaden foran canadiske ambassader i en række hovedstæder, som del af den internationale dag mod tjæresand. Canadas tjæresand er ifølge officielle regeringsstatistikker verdens næststørste kendte oliereserve efter Saudi Arabiens. Tjæresandsudvindingen vil ødelægge et skovareal tre gange så stort som Danmark. Dertil kommer, at olieudvindingen fra tjæresand kræver enorme mængder ferskvand. Flere store europæiske olieselskaber såsom Statoil, Shell og franske Total er i gang med at udvinde olie fra tjæresand. I slutningen af 2007 godkendte BP i al stilhed sit første tjæresandsprojekt, uagtet tidligere løfter om ikke at beskæftige sig med området på grund af de enorme miljømæssige konsekvenser. NOAH har opfordret til, at EU griber ind og skærper kravene til import af olie, så vi kan forhindre at europæiske forbrugere udvidende bliver tvunget til at støtte den canadiske miljøkatastrofe. I stedet giver de europæiske politikere med brændstofkvalitetsdirektivet Canadas tjæresandsolie fri adgang til det europæiske marked. Klima- og energiminister Lykke Friis må stå sammen med det brede udsnit af Europaparlamentet, der har protesteret mod tolkningen af direktivet, og kræve at man ikke ignorer CO 2 -udledningen fra produktion af tjæresand. 7

8 Store mangler i dansk plan for vedvarende energi NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe kritiserede regeringens VE-plan Regeringen fremlagde på et møde i april 2010 sin handlingsplan for udviklingen af vedvarende energi i Danmark. I et høringssvar kommenterede NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe på planen, som gruppen fandt store mangler i. NOAH Landbrug og Fødevarer s kritik af handlingsplanen omfatter bl.a. følgende punkter: Planen fokuserer ensidigt på økonomiske forudsætninger, der baserer sig på genoptaget og fortsat vækst, kombineret med energibesparelser opnået ved energieffektivitet samt en ret uambitiøs udbygning af vedvarende energi fra vind, sol og omgivelsesvarme. Planen introducer ikke politiske tiltag, der for alvor kan bringe energiforbruget ned i transportsektoren tilskyndes endda til vækst i energiforbruget. Der tilskyndes via handlingsplanen og økonomiske støtteordninger til øget anvendelse af biomasse (til biogas samt fast og flydende brændsel) på trods af, at det ikke nedbringer emissionerne af CO 2, men derimod risikerer at øge dem. Satsningen på biomasse hjælper ikke klimaet det hjælper kun i regnskabet! NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe mener: At der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for, at det vil være muligt globalt at skaffe al den biomasse, der på gøres krav på fra alle sider. Det er endvidere meget problematisk at importere biomasse til energi fra lande, der selv har et stort behov for at udfase brugen af kul og (i nogle tilfælde) også atomkraft. At det ikke er bæredygtigt i længden at have en landbrugsproduktion, der baserer sig på importeret foder i stor skala og at produktion af biogas i det danske landbrug bygger på en destruktiv produktion af soja i Sydamerika. At inddrage dette i en plan for at nedbringe de danske emissioner af klimagasser, er derfor ikke ønskeligt. At anvendelsen af biobrændstoffer i transportsektoren er absolut uønsket. Der er utallige andre muligheder for at nedbringe CO 2 -emissionerne fra transportsektoren som ikke forfølges på nuværende tidspunkt. 8

9 Ingen GMO-kartoffel i EU NOAH på gaden sammen Greenpeace og Avaaz Miljøminister Karen Ellemann har meddelt, at hun vil arbejde for et nationalt forbud mod den gensplejsede kartoffel Amflora fra kemivirksomheden BASF, der blev godkendt marts 2010 i EU. Ministerens meddelelse kom, da hun en torsdag i april 2010 mødte op på Højbro Plads og nød en portion kartoffelsuppe serveret under åben himmel foran Miljøministeriet af Greenpeace, Avaaz og NOAH. Et arrangement, som organisationerne bl.a. havde indbudt ministeren og en række relevante ordførere fra Christiansborg til. Vi glæder os meget over, at Karen Ellemann i dag vælger at lytte til os og annoncere, at hun nu vil arbejde for et nationalt forbud mod den genmodificerede kartoffel Amflora. Det er den helt rigtige vej for Danmark og et vigtigt signal til EU om, at endnu et medlemsland stiller spørgsmåls ved ukritiske godkendelser af GMO er, var budskabet fra de tre organisationer. Safania Eriksen fra NOAH taler med miljøminister Karen Ellemann. Den gensplejsede kartoffel blev for lidt over en måned siden godkendt til dyrkning i EU som den første gensplejsede (GMO) afgrøde i 12 år. Kartoflen indeholder bl.a. gener, der kan forårsage resistens over for vigtig behandlingsmedicin. Grækenland, Østrig, Schweiz, Luxembourg, Italien, Ungarn og Frankrig meddelte allerede i marts 2010, at de ikke vil have Amflora plantet inden for deres grænser. Uden et nationalt forbud kan enhver dansk landmand, med godkendelse til at dyrke GMO, smide GMO-kartoflen i den danske muld. Og dette til trods for, at dyrkningen er i direkte strid med dansk lovgivning, da der siden 2002 har været forbud imod GMO er med antibiotika-resistente gener i Danmark. Uden et nationalt forbud mod den specifikke kartoffel, vil EU s godkendelse af Amflora kartoflen overtrumfe dansk lov. Kartoffelspisningen til demonstrationen var for alle, der gerne ville springe den kedelige madpakke over og i stedet nyde en portion gratis GMO-fri kartoffelsuppe på Højbro Plads sammen med Greenpeace, Avaaz og NOAH. Der var dækket op med bløde halmballer og en gullasch-kanon fyldt med 500 portioner frokost-kartoffelsuppe. Desuden indsamlede Greenpeace, Avaaz og NOAH i fællesskab underskrifter til en protest imod EU s ukritiske godkendelser af GMO er, som f.eks. BASF-kartoflen. Protesten vil blive afleveret til formand for EU Kommissionen José Manuel Barroso. Målet er at nå 1 million underskrifter fra alle EU-lande, og der er på nuværende tidspunkt allerede indsamlet over

10 NOAHs værdier og særkende I 2010 brugte vi nogle kræfter på at kigge indad og få lavet en kortfattet beskrivelse af vores værdigrundlag og særkende. Hermed vil folk, der er interesserede i hvad NOAH er for en størrelse, kunne få et hurtigt indblik i, hvad vi selv synes, er det væsentligste: 1. I NOAH arbejder vi ud fra en erkendelse af, at grænserne for Jordens miljømæssige bæreevne allerede er væsentligt overskredet, at denne bæreevne fortsat skal være pejlemærke for miljøindsatsen, og at fortsat vækst i ressourceforbruget derfor er uholdbart; 2. I NOAH arbejder vi for lige ret til og en retfærdig fordeling af Jordens ressourcer det betyder fx, at vi arbejder for klimaretfærdighed, der bygger på, at de rige industrialiserede lande, som historisk set har udledt flest drivhusgasser, skal foretage de største reduktioner; 3. I NOAH arbejder vi for en retfærdig fordeling af ansvaret for verdens miljøproblemer, herunder at de rige lande pålægges ansvar for at rette op på de miljøødelæggelser og menneskelige skader, de allerede har påført de fattige lande, og at standse al yderligere direkte eller indirekte eksport af miljøproblemer til de fattige lande; 4. I NOAH arbejder vi samlet set for, at de samfundsmæssige drivkræfter og strukturer, der har bidraget og fortsat bidrager til, at miljøets bæreevne overskrides, gentænkes i et bæredygtigt perspektiv; 5. I NOAH ønsker vi at fremme princippet om forsigtighed ved vurderinger af mulige påvirkninger på miljøet, ligesom vi arbejder ud fra en helhedstænkning, der fx betyder, at vi er opmærksomme på, at de klimaindsatser, vi er fortalere for, ikke har uhensigtsmæssige effekter andre steder i miljøet; 6. I NOAH bygger vi vores standpunkter og indsatser på et miljøfagligt solidt fundament, og vi forsøger at give et pålideligt billede af miljøets tilstand og af miljøeffekterne af menneskenes aktiviteter; 7. I NOAH ønsker vi at mobilisere den enkelte dansker til at være med til at arbejde for det levende miljø, til at gøre modstand mod ødelæggelsen af miljøet og til at være med til at forandre miljøødelæggende produktions- og forbrugsmønstre; 8. I NOAH arbejder vi miljøpolitisk, men er uafhængig af politiske partier; 9. I NOAH har vi et internationalt udsyn, og som det danske medlem af Friends of the Earth (FoE) arbejder vi i et meget bredt internationalt netværk af miljøorganisationer; 10. I NOAH formår vi at sætte fingeraftryk på dansk miljøpolitik og at bidrage til danskernes miljøbevidsthed; 11. I NOAH bygger vi på over 40 års resultater og erfaringer fra et miljøarbejde, der gennem tiden har omfattet stort set alle væsentlige miljøspørgsmål og alt fra lokale til globale problemer og indsatser; 12. I NOAH arbejder vi overvejende som ulønnede, frivillige aktivister; 13. I NOAH er vi stolte over at være en organisation med en flad beslutningsstruktur og med basisdemokrati; NOAH er de aktives organisation! 10

11 Projekter i gang i 2010 Bæredygtig skovdrift i Ghana Sammen med FoE Ghana arbejder NOAH for at engagere vigtige aktører og støtte nabolandsbyer til produktionsskovområder i at arbejde mod en bæredygtig skovforvaltning i Ghana. Flere af vores aktive har været på besøg i Ghana for at følge projektet og give sparring til vores afrikanske kolleger. Projektet er støttet af Danidas Mini-pulje og afsluttes i Klima SOS NOAH deltager i FoE Europe s kampagne Big Ask, som handler om at skabe et folkeligt pres for at få politikerne til at vedtage en klimalov. Projektet afsluttes i NOAH har i starten af 2010 afleveret endnu et stort antal underskrevne postkort til medlemmer af Folketinget. Læs mere på og på side 4. Vi har blandt andet været på gaden med klimaaktioner, som den der er afbildet på forsiden. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Europa-Nævnet, OAK Foundation og European Climate Foundation. Capacity Building I 2010 fortsatte NOAHs projekt, der handler om sammen med syv andre grupper i Friends of the Earth (FoE) at bygge en stærkere organisation, både indadtil og udadtil. Vi har lært en masse og opnået en masse gode resultater. Projektet, der for NOAHs vedkommende overvejende var finansieret af egne midler, sluttede i starten af

12 NOAHs økonomi i 2010 Projektmidler udgør hovedparten af NOAHs økonomi. I 2010 havde vi 3 projekter kørende. Læs mere om projekterne på forrige side. <<<< jeg mangler de nyeste tal... >>> husk at skrive 2010 i graferne På udgiftssiden udgør vores kapacitetsopbygningsprojekt en væsentlig post i år. Heri indgår udgifter til renovering af sekretariatet samt projektløn. Kopi af revideret regnskab kan downloades fra NOAHs hjemmeside, når det foreligger. 12

13 Flere gode nyheder Flot gave til NOAH En af NOAHs stiftere og trofaste støtter gennem mere end 40 år, professor Peder Agger, modtog fra Bodil Pedersen Fonden en gave på kroner for sit livslange virke for natur og miljø. Peder gav straks checken videre til NOAH. Det er vi rigtig glade for og stolte over. Overrækkelsen fandt sted ved Peders afskedsreception på RUC, som også markerede hans 70 års fødselsdag. I fuld overensstemmelse med Peders virke stod han inden receptionen for en paneldebat under overskriften "Naturkampen lige nu - hvad er de natur- og miljøpolitiske udfordringer i de kommende år, og hvad er græsrøddernes muligheder for at gøre en forskel?". 13

14 Miljøsk miljøsk Herunder kan du se årets udgivelser af NOAHs tidsskrift Miljøsk samt læse uddrag fra ledere eller artikler i bladene. Miljøsk nr. 55: Biomasse mad, energi eller materialer? Vi er ikke rige, fordi vi er flittigere eller dygtigere. Vi er rige, fordi vi som vampyrer har suget blod fra denne verdens tavse, sultende og plagede masser. Måske har vi brug for nye helte og nye idealer. Måske skal samfundet stoppe med at hylde folk som Dyne Larsen for hans evne til at samle penge i Bentley en. Vi har jo selv set på DR, at pengene er tjent på dyner fulde af kemikalier produceret under kummerlige kår i de varme lande. Men hvor skal paradigmeskiftet komme fra, hvordan har samfund før vores, på vej ud over kanten, fundet en bedre og renere vej frem? Miljøsk nr. 56: Kemien i din hverdag Enhver frø, fugl og fisk har fået det ringere. VKO har, selv i de første barske år, fastholdt at den førte politik ikke var udtryk for en nedprioritering af hensynet til natur og miljø. Det har i mange og lange perioder fremstået åbenlyst forkert og som et udtryk for usmageligt spin. Men da det er ikke for alvor er blevet udfordret af pressen, har regeringen bare fortsat og fortsat med deres tiltagende absurde fordrejninger. Pressens og oppositionens manglende evne til at rejse vælgerne mod VKO er både tankevækkende og skræmmende. NOAHs frivillige aktivister arbejder målrettet for at forbedre det levende miljø, men kan ikke løfte opgaven alene. Derfor efterlyser vi nu en kritisk presse til at udfordre løgn og spin og en skarp politisk opposition til at anvise og forfølge et bæredygtigt alternativ. Da mere af den førte miljøpolitik siden 2001 alvorligt truer vores fælles klode. 14

15 miljøsk Miljøsk nr. 57: Hvem har magten over miljøet Kravet om fortsat økonomisk vækst er blevet rygrad i samfundsudviklingen, i konkurrence med krav til miljømæssig bæredygtighed og social ansvarlighed. Når finanssystemet så bryder sammen, betyder det desværre ikke, at bæredygtighed og social ansvarlighed tager over, tværtimod. Selv den politiske venstrefløj, hvor NOAH som regel finder størst opbakning til sine synspunkter, råber på mere forbrug som løsning på krisen. Der er i sandhed brug for alternativ tænkning og utraditionelle løsninger. NOAH har i alle sine fyrre år talt for, at vi må gribe om nældens rod. At tekniske fix, der f.eks. mindsker udledningen af miljøskadelige stoffer per kørt kilometer, ikke er tilstrækkeligt, når antal kørte kilometer samtidig stiger. At vi må fokusere på naturens bæreevne og indrette vores samfund efter denne. Og at vi skal være parate til væsentlige omstillinger i vores livsstil og forbrugsmønstre. NOAH ønsker ikke at varsle dommedag, men tværtimod pege på løsninger, der kan sikre os alle et godt liv i mange generationer fremover, forudsat at vi er parat til at gøre op med vanetænkning og bekvemmelighed. Om miljøsk Miljøsk er et uafhængigt miljømagasin, der samler op på nyhedsmediernes miljødækning og bidrager til den visionære diskussion af hvilken vej, udviklingen på miljøområdet kan og bør tage. Miljøsk udgives af miljø bevægelsen NOAH, men udtrykker ikke nødvendigvis NOAHs holdninger. Miljøsk modtager gerne artikelforslag fra fagfolk, debattører eller aktivister. Redaktionen forestår i samarbejde med skribenten en formidlings mæssig redigering af alle artikler, før de trykkes. Har du spørgsmål, beder vi dig kontakte redaktionen på Miljøsk udkommer ca. fire gange årligt - pris 195 kr. for fire numre (Institutioner m.v. dog 355 kr.). 15

16 NOAHs Forlag NOAHs Energihandlingsplan 2050 NOAHs Energihandlingsplan viser, at det ikke alene er muligt at foretage en omstilling til et energiforsyningssystem uden fossile brændsler inden for de to årtier, der er til rådighed, men at det også vil have meget store samfundsmæssige fordele, som langt opvejer de omkostninger, der er ved at foretage den skitserede omstillingsproces. Fordelene ligger ikke bare i, at vi frigør os fra afhængigheden af den stadigt dyrere olie, men også i at vi kan skabe et meget stort antal ekstra arbejdspladser, og i at vi kan få store sundhedsmæssige besparelser alene på grund af en kraftig nedsættelse af partikelforureningen i byerne, når benzin og diesel afløses af el. Det er svært at overvurdere de samfundsmæssige fordele, der vil være ved en hurtig omstilling af vores energiforsyning. NOAH s Energihandlingsplan adskiller sig blandt andet fra de øvrige, alternative energiplaner ved at holde brugen af biomasse på et bæredygtigt niveau. Dette er essentielt, hvis også landbruget skal udvikles hen imod bæredygtige og klimavenlige driftsformer. Energihandlingsplanen følger op på NOAH s udkast til en klimalov, som blev offentliggjort i april Den kan downloades fra NOAHs hjemmeside eller købes for 160 kr. via sekretariatet. Mad og brændstof til Europa Mere og mere landbrugsjord bruges til at producere biobrændstoffer. Men samtidig er efterspørgslen på animalske fødevarer nærmest eksploderet de seneste årtier på grund af øget velstand flere steder i verden. Tilsammen er det allerede mange steder gået alvorligt ud over klodens naturlige økosystemer, der ødelægges af rovdriften på mere og mere landbrugsjord. Politikernes løsning er ofte baseret på det naive ønske om, at alting skal forblive, som det er. Vi skal blot finde på en smart teknologi, der kan løse de menneskeskabte problemer for naturen. Gensplejsede planter, der bliver markedsført som klimavenlige, men som reelt er ødelæggende for de naturlige økosystemer, grønvasking, hvor regeringer eller virksomheder forsøger at brande sig som klimavenlige, selv om den nye lov eller produktet faktisk ikke gør noget godt for miljøet, samt satsningen på at biomasse kan løse klimaproblemerne, er bare nogle af eksemplerne på, hvor kuren for at stoppe klimaforandringerne er lige så slem som sygdommen. Det kan du læse meget mere om i Mad og brændstof til Europa, der er skrevet af NOAH Landbrug og Fødevarer. Du kan købe hæftet for 20 kr. + forsendelse pr. hæfte, eller du kan købe et klassesæt på 30 stk. for 300 kr. + forsendelse. via NOAHs Sekretariat. 16

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forsidebillede: FoEIs logo i mosaik fra FoE Brasiliens hovedkontor. FoEI havde 40 års jubilæum i 2011 læs mere her.

Forsidebillede: FoEIs logo i mosaik fra FoE Brasiliens hovedkontor. FoEI havde 40 års jubilæum i 2011 læs mere her. ÅRSBERETNING 2011 Indhold: Forord... 3 Folkelig debat om klima... 4 Bilismen er blevet billigere... 6 Olieefterforskning i Arktis... 7 Samarbejde med Bank of International Art Money... 8 NOAH går til filmen!...

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning

CO 2. fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning European Technology Platform for Zero Emission Fossil Fuel Power Plants (ZEP) fangst og lagring (CCS) Derfor er CCS et vigtigt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning CCS = Capture and Storage Med

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag

Geoengineering Det teknologisk klimafix NOAHs Forlag Geoengineering Det teknologisk klimafix Kunstige træer, der suger CO 2 ud af luften. Gødskning af verdenshavene med jernsulfat, så havet kan optage mere CO 2 fra luften. Spredning af svovlpartikler i atmosfæren,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Bør vi handle på klimaforandringerne?

Bør vi handle på klimaforandringerne? Bør vi handle på klimaforandringerne? 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Spørgsmålet om, hvordan vi bør handle i hverdagen, hvis eksempelvis en mand falder om på gaden, synes knapt så svært at svare på. Her vil

Læs mere

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag

Den grønne vækst. Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? NOAHs Forlag Den grønne vækst Kan grøn og bæredygtig vækst lade sig gøre? Grøn vækst eller endda bæredygtig vækst er slagord, vi har hørt mange gange i de senere år. Mest fra politikere, som gerne vil vise en høj miljøprofil,

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

Forord... 3 Energi og klima... 4 Landbrug og fødevarer... 7 Bæredygtighed... 9 Modvækst... 11 Trafik... 12 NOAHs økonomi i 2012...

Forord... 3 Energi og klima... 4 Landbrug og fødevarer... 7 Bæredygtighed... 9 Modvækst... 11 Trafik... 12 NOAHs økonomi i 2012... ÅRSBERETNING 2012 Indhold: Forord... 3 Energi og klima... 4 Landbrug og fødevarer... 7 Bæredygtighed... 9 Modvækst... 11 Trafik... 12 NOAHs økonomi i 2012... 13 Generalforsamlingen d. 14. april 2013 genvalgte

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

NOAHs kommentarer til høring af Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven)

NOAHs kommentarer til høring af Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven) NOAH Friends of the Earth Denmark 15. december 2010 HØRINGSSVAR Miljøbevægelsen NOAH Friends of the Earth Denmark Nørrebrogade 39, 1 DK-2200 København N Tlf. 35 36 12 12 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

VÆKST OG BÆREDYGTIGHED VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Dette papir skitserer SFU's holdninger til vækst og bæredygtighed. Papiret skal ses som en konkretisering af den bæredygtighedspolitik, som allerede er beskrevet i vores principprogram

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Enhedslisten et stærkt redskab og klimakampen

Enhedslisten et stærkt redskab og klimakampen Enhedslisten et stærkt redskab og klimakampen Vedtaget af SAPs Landsmøde 22.-23. november 2008 SAP ønsker at bidrage til, at Enhedslisten i 2009 gennemfører en omfattende klima-kampagne. Som i alle andre

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere