Indhold: Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober 2010.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold: Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober 2010."

Transkript

1 ÅRSBERETNING 2010

2 Indhold: Forord... 3 Ingen klimalov på denne side af et valg... 4 CO 2 -lagring = falsk løsning... 5 Vulkanen viste vej... 6 Tjæresand... 7 Store mangler i dansk plan for vedvarende energi... 8 Ingen GMO-kartoffel i EU... 9 Projekter i gang i NOAHs økonomi i Flere gode nyheder Miljøsk NOAHs Forlag Denne beretning er vedtaget på NOAHs generalforsamling d. 29. maj Generalforsamlingen genvalgte til bestyrelsen Jesper Hostrup Hansen (formand), Lise Fogh og Dan Boding-Jensen. Forsidebillede: Ballonaktion på Sankt Hans Torv i København, oktober Sekretariat: Hjemmeside: Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: , fax:

3 Forord En flad fornemmelse lagde sig over Verden oven på den mislykkede COP15 i København i december Måske var forventningerne skruet for højt op. Det blev i hvert fald for alvor tydeligt for alle, at kortsigtede økonomiske og geopolitiske interesser stod i vejen for en meningsfuld aftale. Ved COP16 i Cancun i Mexico i 2010 gik det ikke meget bedre med resultaterne, og forventningerne var i hvert fald skruet helt ned. Klima var ikke længere så højt på dagsordenen, selv om tegnene på klimaforandringerne bliver stadigt tydeligere. Omfattende oversvømmelser i Pakistan var et tydeligt eksempel på, hvad vi med stor sandsynlighed vil komme til at opleve langt oftere i fremtiden. Havde vi i NOAH frygtet en afmatning blandt vores aktive efter COP15, blev vi heldigvis positivt overraskede. Som årsberetningen her viser, har NOAH i 2010 fortsat været på banen på en række forskellige områder. Energi- og Klimagruppen præsenterede fx en ambitiøs plan for en klimalov, der kan sikre et fossilfrit Danmark allerede i En plan, der fik politisk opbakning fra venstre side i Folketingssalen, men som desværre ikke kunne samle flertal. Måske kommer det efter det folketingsvalg, vi ved, skal komme i blev et godt år økonomisk for NOAH. Ikke blot fik vi en stor gave (se s. 13), vi har også fået flere medlemmer af NOAHs støttekreds. Vi kan ikke understrege for tit, hvor vigtige disse bidrag er for os uden støttekredsen, intet sekretariat, intet NOAH. Så enkelt er det. NOAHs bestyrelse Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Dan Boding-Jensen 3

4 Ingen klimalov på denne side af et valg Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance blokerer for konsekvent dansk klimapolitik, mens oppositionen støtter forslag om en dansk klimalov I maj blev et beslutningsforslag fra Enhedslisten om en dansk klimalov stemt ned af regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Derved blev det tydeligt, hvor skillelinjen i øjeblikket går i dansk klimapolitik. På den ene side står Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten, der ønsker en dansk klimalov som redskab til at skabe et fossilfrit Danmark. På den anden side står regeringen og Dansk Folkeparti, der mener, at det nuværende kludetæppe af love er tilstrækkeligt til at leve op til, hvad EU kræver og som ikke vil gå længere end EU kræver. Beslutningsforslaget er bygget på det arbejde NOAH, kampagnen Klima SOS og Friends of the Earth Europe har lavet. NOAH og klimakampagnen Klima SOS har presset på for at få Folketinget til at vedtage en klimalov med årlige reduktioner i udledningerne af drivhusgasser. Klima- og energiminister Lykke Friis (V) har i et brev til NOAH såvel som i Folketinget begrundet, hvorfor hun ikke støtter en dansk klimalov. Ministeren mener ikke, en klimalov kan bidrage med added value i forhold til den nuværende indsats, der alene tager afsæt i målene i EU s klimapakke. Hvis man har et ambitionsniveau, der er så beskeden som det, klima- og energiministeren, regeringen og DF giver udtryk for, er det klart, man ikke ser noget behov for en klimalov. Problemet er, at regeringens ambitionsniveau slet ikke stemmer sammen med hverken 2-graders målet, som man hævder at støtte, eller udmeldingen om, at man vil gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. De sidste to år har NOAH stået i spidsen for klimakampagnen Klima SOS, der arbejder for, at Folketinget skal vedtage en dansk klimalov. Sammen med fire andre organisationer har NOAH nu indsamlet og afleveret hen ved personlige postkort fra borgere, der har skrevet til folketingsmedlemmerne i deres egen valgkreds. Med postkortet opfordres det enkelte folketingsmedlem til at støtte en dansk klimalov, der sikrer mindst 6 % reduktion i udledningen af drivhusgasser år for år. På trods af at forslaget blev stemt ned, er det utroligt positivt, at vi med denne proces ser en samlet opposition være enig om, at der er brug for en dansk klimalov. I det forslag til klimalov som NOAH har lagt frem, har vi taget udgangspunkt i, hvad der er nødvendigt i forhold til klimaet og i forhold til Danmarks retfærdige bidrag til reduktion af udledningerne. Klima SOS vil fortsætte med at få borgere til at overbevise deres folketingspolitikere om at støtte en dansk klimalov. Det er der brug for som et værktøj til hurtigt at gøre Danmark fri af de fossile brændsler. 4

5 CO 2 -lagring = falsk løsning CO 2 -lagring kan ikke levere de reduktioner i CO 2 -udledningerne, som fortalerne påstår, konkluderer NOAH i en ny rapport. Kulindustrien og kraftværksindustrien hævder, at CO 2 -lagring eller CCS (Carbon Capture and Storage) vil være et vigtigt redskab i kampen mod klimaforandringer. Ifølge en rapport fra NOAH vil 9/10 af udledningerne frem til 2050 imidlertid ryge lige op i atmosfæren, mens CCS kun fjerner 1/10. Når vi ser på brugen af CCS over tid, så er det indlysende, at CCS ikke kan levere det, som fortalerne hævder. Alt for meget CO2 vil ikke blive opfanget og lagret, som ideen ellers skulle være. Det Internationale Energiagentur, EU og FN s klimapanel, IPCC, har ikke taget hensyn til virkningen af CCS over tid, og de bør revidere deres vurdering af denne tvivlsomme teknologi. Ønsker verdens befolkninger at undgå katastrofale klimaændringer, så er den mængde CO 2, som vi kan udlede til atmosfæren så lille, at de globale udledninger skal toppe inden Det er et klart budskab fra klimaforskningen. Vælger man CCS som måden at undgå CO 2 -udledninger fra især kulfyrede kraftværker, vil hen imod 90 % af de samlede udledninger frem til 2050 fra disse anlæg nå atmosfæren alligevel,. USA, Kina, Tyskland, Spanien, Australien og Sydafrika m.fl. har planer om at bruge CCS til at forsøge at afbøde klimapåvirkningen fra de fossile brændsler først og fremmest kul. EU har sat store summer af til finansiering af 12 demonstrationsanlæg i løbet af de næste 10 år. De forslag til en klimalov, der diskuteres i USA, omfatter også store beløb til CCS. CCS vil låse os fast til kul. Det vil bevare alle de industrier, der bliver udstyret med CCS, uændret i mange år fremover. CCS er langt fra parat til at kunne udbredes kommercielt, men CCS bruges som en undskyldning for at fortsætte med at bygge kulkraftværker, hvis de bare er CCS-parate. NOAHs rapport handler ikke om økonomien i CCS, men den viser, hvorfor det vil være spild af tid og kræfter og af knappe ressourcer. CCS er først og fremmest en teknologi til at holde de fossile industrier i live med store offentlige tilskud. Det er indlysende, at CCS konkurrerer med vedvarende energi om forsknings- og udviklingsmidler og om kapital, hvilket forhindrer en hurtig udvikling af bæredygtige energiforsyningssystemer. Det, vi har brug for, er en fossilfri fremtid. Vi skal reducere energibehovet i de rige lande med høje emissioner, og vi skal øge energieffektiviteten. De vigtigste pointer fra rapporten: Nettolagringen med CCS vil kun være omkring i alt 45 milliarder ton CO 2 eller 10 % frem til I de første 20 år er der kun tale om 7 milliarder tons CO 2, der undgår at blive udledt til atmosfæren svarende til ca. 3 % af den producerede mængde CO 2. I et scenario, hvor CO 2 -emissionerne halveres fra nu og til 2050, vil over 350 milliarder tons CO 2 eller ca. 90 % af CO 2 -emissionerne fra kulfyrede værker derfor fortsat blive udledt til atmosfæren. Da de næste tyve år er afgørende for, om vi undgå r katastrofale temperaturstigninger, vil satsningen på CCS i stedet for at give reduktioner legitimere udledning af alt for meget CO 2. 5

6 Vulkanen viste vej Askeskyer lagde hindringer i vejen for flytrafikken Mens de flyrejsende bandede, og flyene blev på jorden, opfordrede NOAH maj 2010 politikerne til at gribe chancen for tage et vigtigt skridt mod det fossilfri samfund. I lande som Danmark går det alt for langsomt med at lægge livsstilen om, så vi kan få sat CO 2 - udslippet ned. Der er altid lige en konference, der bare er så vigtig, eller en charterrejse, der ikke kan undværes, så det er aldrig lige nu vi skal lave om på noget. Men snart, i hvert fald inden for de næste ti år, vil vi tage nogle initiativer vi har hørt den sang før. Men alternative muligheder findes. EU s transportministre kunne efter nogle dage, uden mulighed for at flyve, finde ud af at holde møde via videokonference og sparede i øvrigt både tid og penge. Det samme gjorde mange andre, der ellers ville have taget et fly for at komme til et møde. DSB fandt ekstra togvogne frem, så flere mennesker kunne komme frem med tog. Charterturister blev hentet hjem med busser. Presset for at kompensere flybranchen for lommesmerterne satte ind allerede før asken lagde sig. Men det er en forkert vej at gå. I stedet er der behov for at skære ned på især kortdistanceflyvninger, fordi der allerede nu findes udmærkede alternativer som rejser med tog og bus. Men afgiftsfri flybrændstof, momsfrie billetter, fjernelse af passagerafgiften, urimeligt lave kvotepriser på CO 2 og ingen regulering af luftfartens øvrige belastning af klimaet betyder alt sammen, at luftfarten i forvejen får en massiv statsstøtte. Der letter normalt et fly hver fjerde minut fra en dansk lufthavn. Flyrejser er kriminelt billige ikke mindst når man sammenligner med kollektiv transport over land. International flyvning er en af de sværeste nødder at knække i klimasammenhæng, men i stedet for at fjerne passagerafgifter som i 2007 og støtte industrien i en situation som den nuværende, burde regeringen tage skridt til en kontrolleret reduktion af trafikken, der er steget med 40 % på ti år. 6

7 Tjæresand Aktivister over hele verden protesterede mod Canadas udvinding af olie fra tjæresand Tjæresand er en blanding af ler, sand, vand og en tjæreagtig form for olie kaldet bitumen. Blandingen skal udvindes, koges og dampes for at omdannes til råolie. De gennemsnitlige udledninger af drivhusgasser fra udvinding og opgradering af oliesand skønnes at være mindst 10 gange så store per tønde som for konventionel råolie produceret i Østersøen. Canadas produktion af tjæresandsolie udgør en eskalerende global katastrofe for miljøet. For at advare mod dette gik europæere og canadiere juli 2010 på gaden foran canadiske ambassader i en række hovedstæder, som del af den internationale dag mod tjæresand. Canadas tjæresand er ifølge officielle regeringsstatistikker verdens næststørste kendte oliereserve efter Saudi Arabiens. Tjæresandsudvindingen vil ødelægge et skovareal tre gange så stort som Danmark. Dertil kommer, at olieudvindingen fra tjæresand kræver enorme mængder ferskvand. Flere store europæiske olieselskaber såsom Statoil, Shell og franske Total er i gang med at udvinde olie fra tjæresand. I slutningen af 2007 godkendte BP i al stilhed sit første tjæresandsprojekt, uagtet tidligere løfter om ikke at beskæftige sig med området på grund af de enorme miljømæssige konsekvenser. NOAH har opfordret til, at EU griber ind og skærper kravene til import af olie, så vi kan forhindre at europæiske forbrugere udvidende bliver tvunget til at støtte den canadiske miljøkatastrofe. I stedet giver de europæiske politikere med brændstofkvalitetsdirektivet Canadas tjæresandsolie fri adgang til det europæiske marked. Klima- og energiminister Lykke Friis må stå sammen med det brede udsnit af Europaparlamentet, der har protesteret mod tolkningen af direktivet, og kræve at man ikke ignorer CO 2 -udledningen fra produktion af tjæresand. 7

8 Store mangler i dansk plan for vedvarende energi NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe kritiserede regeringens VE-plan Regeringen fremlagde på et møde i april 2010 sin handlingsplan for udviklingen af vedvarende energi i Danmark. I et høringssvar kommenterede NOAHs Landbrugs- og Fødevaregruppe på planen, som gruppen fandt store mangler i. NOAH Landbrug og Fødevarer s kritik af handlingsplanen omfatter bl.a. følgende punkter: Planen fokuserer ensidigt på økonomiske forudsætninger, der baserer sig på genoptaget og fortsat vækst, kombineret med energibesparelser opnået ved energieffektivitet samt en ret uambitiøs udbygning af vedvarende energi fra vind, sol og omgivelsesvarme. Planen introducer ikke politiske tiltag, der for alvor kan bringe energiforbruget ned i transportsektoren tilskyndes endda til vækst i energiforbruget. Der tilskyndes via handlingsplanen og økonomiske støtteordninger til øget anvendelse af biomasse (til biogas samt fast og flydende brændsel) på trods af, at det ikke nedbringer emissionerne af CO 2, men derimod risikerer at øge dem. Satsningen på biomasse hjælper ikke klimaet det hjælper kun i regnskabet! NOAH s Landbrugs- og Fødevaregruppe mener: At der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for, at det vil være muligt globalt at skaffe al den biomasse, der på gøres krav på fra alle sider. Det er endvidere meget problematisk at importere biomasse til energi fra lande, der selv har et stort behov for at udfase brugen af kul og (i nogle tilfælde) også atomkraft. At det ikke er bæredygtigt i længden at have en landbrugsproduktion, der baserer sig på importeret foder i stor skala og at produktion af biogas i det danske landbrug bygger på en destruktiv produktion af soja i Sydamerika. At inddrage dette i en plan for at nedbringe de danske emissioner af klimagasser, er derfor ikke ønskeligt. At anvendelsen af biobrændstoffer i transportsektoren er absolut uønsket. Der er utallige andre muligheder for at nedbringe CO 2 -emissionerne fra transportsektoren som ikke forfølges på nuværende tidspunkt. 8

9 Ingen GMO-kartoffel i EU NOAH på gaden sammen Greenpeace og Avaaz Miljøminister Karen Ellemann har meddelt, at hun vil arbejde for et nationalt forbud mod den gensplejsede kartoffel Amflora fra kemivirksomheden BASF, der blev godkendt marts 2010 i EU. Ministerens meddelelse kom, da hun en torsdag i april 2010 mødte op på Højbro Plads og nød en portion kartoffelsuppe serveret under åben himmel foran Miljøministeriet af Greenpeace, Avaaz og NOAH. Et arrangement, som organisationerne bl.a. havde indbudt ministeren og en række relevante ordførere fra Christiansborg til. Vi glæder os meget over, at Karen Ellemann i dag vælger at lytte til os og annoncere, at hun nu vil arbejde for et nationalt forbud mod den genmodificerede kartoffel Amflora. Det er den helt rigtige vej for Danmark og et vigtigt signal til EU om, at endnu et medlemsland stiller spørgsmåls ved ukritiske godkendelser af GMO er, var budskabet fra de tre organisationer. Safania Eriksen fra NOAH taler med miljøminister Karen Ellemann. Den gensplejsede kartoffel blev for lidt over en måned siden godkendt til dyrkning i EU som den første gensplejsede (GMO) afgrøde i 12 år. Kartoflen indeholder bl.a. gener, der kan forårsage resistens over for vigtig behandlingsmedicin. Grækenland, Østrig, Schweiz, Luxembourg, Italien, Ungarn og Frankrig meddelte allerede i marts 2010, at de ikke vil have Amflora plantet inden for deres grænser. Uden et nationalt forbud kan enhver dansk landmand, med godkendelse til at dyrke GMO, smide GMO-kartoflen i den danske muld. Og dette til trods for, at dyrkningen er i direkte strid med dansk lovgivning, da der siden 2002 har været forbud imod GMO er med antibiotika-resistente gener i Danmark. Uden et nationalt forbud mod den specifikke kartoffel, vil EU s godkendelse af Amflora kartoflen overtrumfe dansk lov. Kartoffelspisningen til demonstrationen var for alle, der gerne ville springe den kedelige madpakke over og i stedet nyde en portion gratis GMO-fri kartoffelsuppe på Højbro Plads sammen med Greenpeace, Avaaz og NOAH. Der var dækket op med bløde halmballer og en gullasch-kanon fyldt med 500 portioner frokost-kartoffelsuppe. Desuden indsamlede Greenpeace, Avaaz og NOAH i fællesskab underskrifter til en protest imod EU s ukritiske godkendelser af GMO er, som f.eks. BASF-kartoflen. Protesten vil blive afleveret til formand for EU Kommissionen José Manuel Barroso. Målet er at nå 1 million underskrifter fra alle EU-lande, og der er på nuværende tidspunkt allerede indsamlet over

10 NOAHs værdier og særkende I 2010 brugte vi nogle kræfter på at kigge indad og få lavet en kortfattet beskrivelse af vores værdigrundlag og særkende. Hermed vil folk, der er interesserede i hvad NOAH er for en størrelse, kunne få et hurtigt indblik i, hvad vi selv synes, er det væsentligste: 1. I NOAH arbejder vi ud fra en erkendelse af, at grænserne for Jordens miljømæssige bæreevne allerede er væsentligt overskredet, at denne bæreevne fortsat skal være pejlemærke for miljøindsatsen, og at fortsat vækst i ressourceforbruget derfor er uholdbart; 2. I NOAH arbejder vi for lige ret til og en retfærdig fordeling af Jordens ressourcer det betyder fx, at vi arbejder for klimaretfærdighed, der bygger på, at de rige industrialiserede lande, som historisk set har udledt flest drivhusgasser, skal foretage de største reduktioner; 3. I NOAH arbejder vi for en retfærdig fordeling af ansvaret for verdens miljøproblemer, herunder at de rige lande pålægges ansvar for at rette op på de miljøødelæggelser og menneskelige skader, de allerede har påført de fattige lande, og at standse al yderligere direkte eller indirekte eksport af miljøproblemer til de fattige lande; 4. I NOAH arbejder vi samlet set for, at de samfundsmæssige drivkræfter og strukturer, der har bidraget og fortsat bidrager til, at miljøets bæreevne overskrides, gentænkes i et bæredygtigt perspektiv; 5. I NOAH ønsker vi at fremme princippet om forsigtighed ved vurderinger af mulige påvirkninger på miljøet, ligesom vi arbejder ud fra en helhedstænkning, der fx betyder, at vi er opmærksomme på, at de klimaindsatser, vi er fortalere for, ikke har uhensigtsmæssige effekter andre steder i miljøet; 6. I NOAH bygger vi vores standpunkter og indsatser på et miljøfagligt solidt fundament, og vi forsøger at give et pålideligt billede af miljøets tilstand og af miljøeffekterne af menneskenes aktiviteter; 7. I NOAH ønsker vi at mobilisere den enkelte dansker til at være med til at arbejde for det levende miljø, til at gøre modstand mod ødelæggelsen af miljøet og til at være med til at forandre miljøødelæggende produktions- og forbrugsmønstre; 8. I NOAH arbejder vi miljøpolitisk, men er uafhængig af politiske partier; 9. I NOAH har vi et internationalt udsyn, og som det danske medlem af Friends of the Earth (FoE) arbejder vi i et meget bredt internationalt netværk af miljøorganisationer; 10. I NOAH formår vi at sætte fingeraftryk på dansk miljøpolitik og at bidrage til danskernes miljøbevidsthed; 11. I NOAH bygger vi på over 40 års resultater og erfaringer fra et miljøarbejde, der gennem tiden har omfattet stort set alle væsentlige miljøspørgsmål og alt fra lokale til globale problemer og indsatser; 12. I NOAH arbejder vi overvejende som ulønnede, frivillige aktivister; 13. I NOAH er vi stolte over at være en organisation med en flad beslutningsstruktur og med basisdemokrati; NOAH er de aktives organisation! 10

11 Projekter i gang i 2010 Bæredygtig skovdrift i Ghana Sammen med FoE Ghana arbejder NOAH for at engagere vigtige aktører og støtte nabolandsbyer til produktionsskovområder i at arbejde mod en bæredygtig skovforvaltning i Ghana. Flere af vores aktive har været på besøg i Ghana for at følge projektet og give sparring til vores afrikanske kolleger. Projektet er støttet af Danidas Mini-pulje og afsluttes i Klima SOS NOAH deltager i FoE Europe s kampagne Big Ask, som handler om at skabe et folkeligt pres for at få politikerne til at vedtage en klimalov. Projektet afsluttes i NOAH har i starten af 2010 afleveret endnu et stort antal underskrevne postkort til medlemmer af Folketinget. Læs mere på og på side 4. Vi har blandt andet været på gaden med klimaaktioner, som den der er afbildet på forsiden. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Europa-Nævnet, OAK Foundation og European Climate Foundation. Capacity Building I 2010 fortsatte NOAHs projekt, der handler om sammen med syv andre grupper i Friends of the Earth (FoE) at bygge en stærkere organisation, både indadtil og udadtil. Vi har lært en masse og opnået en masse gode resultater. Projektet, der for NOAHs vedkommende overvejende var finansieret af egne midler, sluttede i starten af

12 NOAHs økonomi i 2010 Projektmidler udgør hovedparten af NOAHs økonomi. I 2010 havde vi 3 projekter kørende. Læs mere om projekterne på forrige side. <<<< jeg mangler de nyeste tal... >>> husk at skrive 2010 i graferne På udgiftssiden udgør vores kapacitetsopbygningsprojekt en væsentlig post i år. Heri indgår udgifter til renovering af sekretariatet samt projektløn. Kopi af revideret regnskab kan downloades fra NOAHs hjemmeside, når det foreligger. 12

13 Flere gode nyheder Flot gave til NOAH En af NOAHs stiftere og trofaste støtter gennem mere end 40 år, professor Peder Agger, modtog fra Bodil Pedersen Fonden en gave på kroner for sit livslange virke for natur og miljø. Peder gav straks checken videre til NOAH. Det er vi rigtig glade for og stolte over. Overrækkelsen fandt sted ved Peders afskedsreception på RUC, som også markerede hans 70 års fødselsdag. I fuld overensstemmelse med Peders virke stod han inden receptionen for en paneldebat under overskriften "Naturkampen lige nu - hvad er de natur- og miljøpolitiske udfordringer i de kommende år, og hvad er græsrøddernes muligheder for at gøre en forskel?". 13

14 Miljøsk miljøsk Herunder kan du se årets udgivelser af NOAHs tidsskrift Miljøsk samt læse uddrag fra ledere eller artikler i bladene. Miljøsk nr. 55: Biomasse mad, energi eller materialer? Vi er ikke rige, fordi vi er flittigere eller dygtigere. Vi er rige, fordi vi som vampyrer har suget blod fra denne verdens tavse, sultende og plagede masser. Måske har vi brug for nye helte og nye idealer. Måske skal samfundet stoppe med at hylde folk som Dyne Larsen for hans evne til at samle penge i Bentley en. Vi har jo selv set på DR, at pengene er tjent på dyner fulde af kemikalier produceret under kummerlige kår i de varme lande. Men hvor skal paradigmeskiftet komme fra, hvordan har samfund før vores, på vej ud over kanten, fundet en bedre og renere vej frem? Miljøsk nr. 56: Kemien i din hverdag Enhver frø, fugl og fisk har fået det ringere. VKO har, selv i de første barske år, fastholdt at den førte politik ikke var udtryk for en nedprioritering af hensynet til natur og miljø. Det har i mange og lange perioder fremstået åbenlyst forkert og som et udtryk for usmageligt spin. Men da det er ikke for alvor er blevet udfordret af pressen, har regeringen bare fortsat og fortsat med deres tiltagende absurde fordrejninger. Pressens og oppositionens manglende evne til at rejse vælgerne mod VKO er både tankevækkende og skræmmende. NOAHs frivillige aktivister arbejder målrettet for at forbedre det levende miljø, men kan ikke løfte opgaven alene. Derfor efterlyser vi nu en kritisk presse til at udfordre løgn og spin og en skarp politisk opposition til at anvise og forfølge et bæredygtigt alternativ. Da mere af den førte miljøpolitik siden 2001 alvorligt truer vores fælles klode. 14

15 miljøsk Miljøsk nr. 57: Hvem har magten over miljøet Kravet om fortsat økonomisk vækst er blevet rygrad i samfundsudviklingen, i konkurrence med krav til miljømæssig bæredygtighed og social ansvarlighed. Når finanssystemet så bryder sammen, betyder det desværre ikke, at bæredygtighed og social ansvarlighed tager over, tværtimod. Selv den politiske venstrefløj, hvor NOAH som regel finder størst opbakning til sine synspunkter, råber på mere forbrug som løsning på krisen. Der er i sandhed brug for alternativ tænkning og utraditionelle løsninger. NOAH har i alle sine fyrre år talt for, at vi må gribe om nældens rod. At tekniske fix, der f.eks. mindsker udledningen af miljøskadelige stoffer per kørt kilometer, ikke er tilstrækkeligt, når antal kørte kilometer samtidig stiger. At vi må fokusere på naturens bæreevne og indrette vores samfund efter denne. Og at vi skal være parate til væsentlige omstillinger i vores livsstil og forbrugsmønstre. NOAH ønsker ikke at varsle dommedag, men tværtimod pege på løsninger, der kan sikre os alle et godt liv i mange generationer fremover, forudsat at vi er parat til at gøre op med vanetænkning og bekvemmelighed. Om miljøsk Miljøsk er et uafhængigt miljømagasin, der samler op på nyhedsmediernes miljødækning og bidrager til den visionære diskussion af hvilken vej, udviklingen på miljøområdet kan og bør tage. Miljøsk udgives af miljø bevægelsen NOAH, men udtrykker ikke nødvendigvis NOAHs holdninger. Miljøsk modtager gerne artikelforslag fra fagfolk, debattører eller aktivister. Redaktionen forestår i samarbejde med skribenten en formidlings mæssig redigering af alle artikler, før de trykkes. Har du spørgsmål, beder vi dig kontakte redaktionen på Miljøsk udkommer ca. fire gange årligt - pris 195 kr. for fire numre (Institutioner m.v. dog 355 kr.). 15

16 NOAHs Forlag NOAHs Energihandlingsplan 2050 NOAHs Energihandlingsplan viser, at det ikke alene er muligt at foretage en omstilling til et energiforsyningssystem uden fossile brændsler inden for de to årtier, der er til rådighed, men at det også vil have meget store samfundsmæssige fordele, som langt opvejer de omkostninger, der er ved at foretage den skitserede omstillingsproces. Fordelene ligger ikke bare i, at vi frigør os fra afhængigheden af den stadigt dyrere olie, men også i at vi kan skabe et meget stort antal ekstra arbejdspladser, og i at vi kan få store sundhedsmæssige besparelser alene på grund af en kraftig nedsættelse af partikelforureningen i byerne, når benzin og diesel afløses af el. Det er svært at overvurdere de samfundsmæssige fordele, der vil være ved en hurtig omstilling af vores energiforsyning. NOAH s Energihandlingsplan adskiller sig blandt andet fra de øvrige, alternative energiplaner ved at holde brugen af biomasse på et bæredygtigt niveau. Dette er essentielt, hvis også landbruget skal udvikles hen imod bæredygtige og klimavenlige driftsformer. Energihandlingsplanen følger op på NOAH s udkast til en klimalov, som blev offentliggjort i april Den kan downloades fra NOAHs hjemmeside eller købes for 160 kr. via sekretariatet. Mad og brændstof til Europa Mere og mere landbrugsjord bruges til at producere biobrændstoffer. Men samtidig er efterspørgslen på animalske fødevarer nærmest eksploderet de seneste årtier på grund af øget velstand flere steder i verden. Tilsammen er det allerede mange steder gået alvorligt ud over klodens naturlige økosystemer, der ødelægges af rovdriften på mere og mere landbrugsjord. Politikernes løsning er ofte baseret på det naive ønske om, at alting skal forblive, som det er. Vi skal blot finde på en smart teknologi, der kan løse de menneskeskabte problemer for naturen. Gensplejsede planter, der bliver markedsført som klimavenlige, men som reelt er ødelæggende for de naturlige økosystemer, grønvasking, hvor regeringer eller virksomheder forsøger at brande sig som klimavenlige, selv om den nye lov eller produktet faktisk ikke gør noget godt for miljøet, samt satsningen på at biomasse kan løse klimaproblemerne, er bare nogle af eksemplerne på, hvor kuren for at stoppe klimaforandringerne er lige så slem som sygdommen. Det kan du læse meget mere om i Mad og brændstof til Europa, der er skrevet af NOAH Landbrug og Fødevarer. Du kan købe hæftet for 20 kr. + forsendelse pr. hæfte, eller du kan købe et klassesæt på 30 stk. for 300 kr. + forsendelse. via NOAHs Sekretariat. 16

Miljøorganisationen NOAH

Miljøorganisationen NOAH 1 Miljøorganisationen NOAH www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen NOAH Hvad er NOAH? NOAH er en landsdækkende miljøbevægelse, der består af grupper, der støtter hinanden i det fælles arbejde med at

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Indhold: Forsidebillede: fra The Flood for Climate Justice, 12. december 2009. Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: 3536 1212, fax: 3536 1217

Indhold: Forsidebillede: fra The Flood for Climate Justice, 12. december 2009. Nørrebrogade 39, 1., 2200 København N Tlf.: 3536 1212, fax: 3536 1217 ÅRSBERETNING 2009 Indhold: Forord...3 NOAH og FoE...4 NOAHs 40 års jubilæum...5 Landbrug og fødevarer...6 Klimaforum09...7 Kritisk hjemmeside om CO2-lagring...7 På gaden for klimaretfærdighed...8 Den store

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Att: Dorte Wied Christensen. 22. februar 2014 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Att: Dorte Wied Christensen Miljøbevægelsen NOAH Nørrebrogade 39 2200 København N 35361212 noah@noah.dk www.noah.dk NOAHs 1 høringssvar vedr. Udkast til forslag

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren

Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren Kopi af Sfs beslutningsforslag - http://www.folketinget.dk/samling/20051/beslutningsforslag/b20/som_fremsat.htm B 20 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om mindre afhængighed af olie i transportsektoren.

Læs mere

Klimabarometeret Januar 2012

Klimabarometeret Januar 2012 Klimabarometeret Januar 212 2. januar 212 RAPPORT 79 % af danskerne vil gerne finansiere omstillingen til vedvarende energi gennem en gradvist stigende energiregning. Det viser Klimabarometeret, som i

Læs mere

Strategi for CONCITO 2012-2015

Strategi for CONCITO 2012-2015 Strategi for CONCITO 2012-2015 Formål og mål Af vedtægterne fremgår det: Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab

Forslag til folketingsbeslutning om indregning af CO 2 -udledning fra biomasse som supplement til det nationale CO 2 -regnskab Beslutningsforslag nr. B 56 Folketinget 2014-15 Fremsat den 23. januar 2015 af Per Clausen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø

Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Vil udvinding af skifergas i Danmark påvirke klima og nærmiljø? Hvilke lokale effekter vurderer man, at skifergasudvinding har på mennesker og miljø Torsdag 4. dec. 2014 Oplæg af Sine Beuse Fauerby. Energi

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.?

Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? status Hvor meget bedre omdømme kan man få for 60 millioner kr.? Kan man reklamere sig til et bedre omdømme? Det korte svar er nej. Det lidt længere svar er ja hvis det hele ikke bare er reklame. Vores

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Trine Viskum Philipsen

Trine Viskum Philipsen Trine Viskum Philipsen Fra: Margrete Auken Sendt: 18. april 2016 17:07 Til: Trine Viskum Philipsen Emne: Nyt fra Margrete Auken i Europa-Parlamentet/Hvor er vi med Tyrkiet-aftalen?/De

Læs mere

Politikernes svar. Seks spørgsmål om Klima og Energi til Energi-miljø- og klimaordfører Per Clausen, Enhedslisten

Politikernes svar. Seks spørgsmål om Klima og Energi til Energi-miljø- og klimaordfører Per Clausen, Enhedslisten Politikernes svar Seks spørgsmål om Klima og Energi til Energi-miljø- og klimaordfører Per Clausen, Enhedslisten Vil I være med til at anvende yderligere økonomiske virkemidler til at sænke transportsektorens

Læs mere

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen. Denne beretning er vedtaget på NOAHs ekstraordinære generalforsamling d. 24. juni 2009.

Jesper Hostrup Hansen Lise Fogh Pernille Hagedorn-Rasmussen. Denne beretning er vedtaget på NOAHs ekstraordinære generalforsamling d. 24. juni 2009. ÅRSBERETNING 2008 Forord Finanskrise var ordet på alles læber i en stor del af 2008. Efter en årrække med drønende vækst i forbrug og boligpriser blev dette året, hvor tilliden til finanssystemerne og

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om bæredygtige biobrændstoffer

Betænkning. Forslag til lov om bæredygtige biobrændstoffer (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2015 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Betænkning afgivet af Det Energipolitiske Udvalg den 19. maj 2009 Betænkning over Forslag til lov om bæredygtige

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere