DANDAS DATAMODEL FOR AFLØBSSYSTEMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANDAS DATAMODEL FOR AFLØBSSYSTEMER"

Transkript

1 DANVA DANDAS DATAMODEL FOR AFLØBSSYSTEMER Beskrivelse Version August 2014

2

3

4 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING Målsætning Databaser Ændringer og udvidelser Læsevejledning AFLØBSNETVÆRK Begreber Ledningsnettet Knuder Delledninger og ledninger Hændelser Håndtering af knuder, ledninger og historiske data BRØND OG TV-RAPPORTER Brøndrapporter TV-rapporter KATALOGER Rørkatalog og foringskatalog Brøndkatalog Dækselkatalog OPRINDELSESOPLYSNINGER OPLANDE OG DELOPLANDE PROJEKTER VÆRDIANSÆTTELSE BEREGNINGS- OG MÅLERESULTATER

5 10. EJENDOMSDATA OG LOKALITETER Adresser og matrikelnumre Deklarationer Lokalitetsnavne EJERFORHOLD LABELS KODETABELLER REFERENCESYSTEMER GEOGRAFISKE INFORMATIONSSYSTEMER UDVEKSLING AF DATA VIA XML Hierarkisk struktur Netværksstruktur Navngivning af namespaces Definerede XML-schemas Rækkefølge for indlæsning af data fra XML-filer Kodetabeller i Brøndmanualen og Fotomanualen REGLER FOR DESIGN AF DATAMODELLEN Normalisering Navngivning APPENDIX A1. DATABASEBEGREBER A1.1 Normalisering A1.2 Generalisering A1.3 Referenceintegritet A1.4 View A1.5 Trigger

6 BILAG

7 1. INDLEDNING DANDAS-Styregruppen i DANVA har 2002 igangsat et projekt med henblik på udarbejdelse af en ny datamodel - DANDAS - for afløbsområdet. Ved den seneste revision 2.6 af DANDAS er DANDAS modelopdateringsprojektet forankret i DDV-Modelstyregruppen med følgende medlemmer: Karina Topp, Aarhus Vand A/S Mette Godsk Nicolajsen, Aalborg Forsyning Kloak A/S Finn Asmussen, HOFOR Kurt Brinkmann Kristensen, Aarhus Vand A/S Hanne Jensen, VandCenter Syd A/S Jackie Sandgård, Intergraph Danmark A/S Kay Lindgaard Pedersen, Orbicon A/S Kim Buch, NIRAS A/S Sune Due Møller, Informi GIS Lars Gadegaard, DANVA NIRAS forestår udviklingen af datamodellen i samarbejde med DANDAS Modelstyregruppen og DANDAS Modelopdateringsgruppen. Ved den seneste revision 2.6 af DANDAS er der følgende medlemmer i DANDAS modelopdateringsgruppen: Mette Godsk Nicolajsen, Aalborg Forsyning Kloak A/S Pia Christine Mayoh, Aarhus Vand A/S Inka Arensman, Vestforsyning A/S Camilla Nygaard, Vejle Spildevand A/S Hanne Jensen, VandCenter Syd A/S Morten Anders Rasmussen, HOFOR Karina Olesen, Energi Viborg Spildevand Claus Kofoed Pedersen, Provas Steen Sørensen, Billund Vand A/S Kåre Christensen, Grontmij A/S Jesper Damgaard-Iversen, Orbicon A/S Henrik Madsen, Orbicon A/S Simon Veilstrup Andersen, Intergraph Danmark A/S Dorte Juul Sørensen, NIRAS A/S Kasper Rasmussen, EnviDan A/S Michael Jørgensen, Rambøll Hans Holm Tygesen, Geopartner A/S Lars Gadegaard, DANVA 7

8 1.1. Målsætning Målet med projektet er at specificere en datamodel, der beskriver data og deres indbyrdes sammenhæng. at specificere et udvekslingsformat, der er en standard for udveksling af afløbsdata, der indgår i datamodellen. at opnå en datamodel, der har en struktur, der gør det lettere at udvikle standard applikationer til databasen. at foretage kritisk vurdering og oprydning i de eksisterende felter i de tidligere DAS-formater, dog således at de betydende data bevares. at udvide datamodellen med nye datatyper, der så vidt muligt opfylder de behov i fremtiden, der vil være inden for kloakbranchen. at datamodellen har et design, der gør det muligt at udbygge den, så den kan anvendes i geografiske informationssystemer (GIS). DANDAS er således en fælles standard for en datamodel til brug hos forsyninger, kommuner, rådgivere, m.v. På grundlag af datamodellen kan der genereres en fysisk database i f.eks. Oracle, Microsoft SQL Server eller Microsoft Access. Der kan være situationer hvor en database skal tilpasses for at opfylde nogle særlige behov. Hvis man vil udveksle data via DANDAS formatet, skal man være opmærksom på, at det ikke umiddelbart er muligt at ændre de indbyrdes sammenhænge mellem data. Endvidere er det heller ikke muligt at ændre datatyper. Derimod er det muligt at udvide databasen med ekstra tabeller og felter. Da disse vil være uden for DANDAS-standarden, vil de ikke kunne udveksles med andre systemer via DANDAS-formatet Databaser Et af resultaterne af arbejdet med DANDAS er scripts til generering af databaser i Oracle og Microsoft SQL Server. Til Microsoft Access er resultatet en databasefil. Da Access-databaser har den begrænsning, at de kun kan håndtere et begrænset antal relationer til en tabel, har det ikke været muligt at implementere relationer i Access-databasen på en tilfredsstillende måde. Endelig er der udvekslingsformatet, hvor der tages en anden teknologi i anvendelse. Data udveksles i XML-formatet, der er en standardiseret teknologi. Dette gør det lettere at opfylde særlige behov i forbindelse med udveksling af data. Det bemærkes, at det er DANVA, der ejer DANDAS datamodellen og det tilhørende udvekslingsformat. Det er således ikke tilladt at anvende hverken udvekslingsformat eller nærværende databasebeskrivelse uden indhentet accept hos DANVA. Yderligere informationer fås ved henvendelse til DANVA s sekretariat Ændringer og udvidelser DANDAS bliver vedligeholdt løbende, efterhånden som vi får erfaringer i forbindelse implementeringer af datamodellen. Der er således blevet udsendt følgende revisioner: Version 1.1: Diverse fejlrettelser og implementering af Fotomanualen, TV-inspektion af afløbsledninger,

9 Version 1.2: Diverse forbedringer og implementering af Fotomanualen, Rapporteringsskema for brønde, Version 2.0: Diverse forbedringer og Indarbejdelse af resultatet af projektet Behandling af henvendelser samt drift & vedligeholdelse, august Version 2.1: Diverse forbedringer. Version 2.2: Diverse forbedringer er udført. Endvidere er tabeller, der vedrører drift og vedligeholdelse blevet fjernet. Datamodellen for drift- og vedligeholdelse skal fremover distribueres som en overbygning til DANDAS. Version 2.3: Diverse forbedringer og rettelser. Visse bindinger i udvekslingsformatet er lempet, herunder er tvungen rækkefølge i data fjernet. Version 2.4: Diverse forbedringer og rettelser herunder projekter samt katalog til foringer. Endvidere er Fotomanualen, TV-inspektion af afløbsledninger, Januar 2010 og Brøndmanualen, Inspektion og registrering af brønde, Januar 2010 indarbejdet. Version 2.5: Mindre rettelser og tilføjelser. Det er tilstræbt, at der foretages så få konverteringer, som muligt. Version 2.6: Mindre rettelser og tilføjelser, der vedrører Fotomanualen Endvidere er der i den fysiske datamodel rettet følgende fejl: Relationer til på BroendKlasse.BroendObskode og Broendklasse- Loeb.LoebObsKode manglede. Kolonnerne BRDokument.RapportID, DokProjekt.ProjektID, Pumpekarakterikstik.PumpekatalogID skal være obligatoriske Læsevejledning For at få en god forståelse for datamodellens opbygning anbefales det at læse appendiks A1 om databasebegreber. Her forklares de mest basale begreber omkring datamodeller, valideringer, m.v., og det kan måske afklare spørgsmål omkring datamodellens grundlæggende design. Rapporten er inddelt i afsnit, der beskriver datamodellen ud fra de problemområder, som vi mener, har særlig interesse. Der vil være nye felter i datamodellen, der ikke er beskrevet afsnittene. Et mere fyldestgørende overblik over datamodellen fås i bilag 2 og 3, der indeholder databasediagrammer og beskrivelse af samtlige tabeller og felter. 9

10 2. AFLØBSNETVÆRK 2.1. Begreber Begreberne knude, ledning, og hændelser er centrale begreber i datamodellen, hvorfor de præciseres i det følgende Knude En knude kan f.eks. være af følgende typer: Brønd Udløb Bygværk Ind- og udløb til et bygværk Tilslutning af et stik Skift af rørtype Andet Ledning En ledning går mellem to brønde, bygværker eller forgreninger. Til en ledning knyttes mere generelle egenskaber, der gælder hele ledningen f.eks. afløbssystem, ejerforhold m.v. En ledning kan bestå af et antal delledninger, men den skal bestå af mindst én delledning. En ledning kan også være et stik Delledning Begrebet delledning er nyt i DAS datamodellen, og den udgør en del af en ledning. På en delledning kan rørets egenskaber registreres. En delledning kan opdeles i nye delledninger, uden at der er tale om en ny ledning. Dette kan f.eks. forekomme ved skift af rørtype på en del af en ledning Hændelser En hændelse kan oprettes på knuder og ledninger. En hændelse oprettes typisk til data, der fødes i forbindelse med inspektioner. Det der kendetegner disse data er, at de kan registreres flere gange på samme komponent, og på forskellige dele af komponenten. Hændelser på en ledning medfører ikke opdeling af ledningen i nye delledninger. En hændelse på en ledning kan hvis det ønskes stedfæstes på ledningen med start- og slut-stationeringer eller koordinater. På knuder sker stedfæstelsen ved en urreference og et nedstik. 10

11 2.2. Ledningsnettet Ledningsnettet beskrives ved sammenhængen mellem knuder, delledninger og ledninger. I forhold til de tidligere DAS-formater er knuder suppleret med tilslutningsknuder og delledningsknuder. Disse skal anvendes under andre regler end traditionelle knuder. Det er ikke altid hensigtsmæssigt, at designe datamodellen således, at det er fysisk umuligt at bryde regler der vedrører det afløbstekniske. Det skal være muligt, at validere data ved ved hjælp af forholdsvis enkle forespørgsler i databasen. Databaseregler bør dog ikke brydes. Visse regler kan ikke brydes hvis referenceintegritet er implementeret i databasen. I tabellerne Tabel 2-1 og Tabel 2-2 er de basale databaseregler for knuder, ledninger og delledninger beskrevet. Knude- og punkttype Knude (komponent) Funktion F.eks. Brønd, Udløb, Bygværk, Ind- og udløb til bygværk. Delledningsknude Samling af to delledninger. Tilslutningsknude Knækpunkt Tilslutning af ledning til en anden ledning. Typisk et stik på hovedledning ved f.eks. påboring. Markering af horisontale og vertikale knæk på delledning. Regler Placeres kun på en lednings endepunkter. Tilknytning af ledninger og delledninger er ikke obligatorisk. Der kan tilsluttes flere ledninger/delledninger. Skal tildeles et navn. Placeres et vilkårligt sted på en ledning, men kun på delledningers endepunkter. Skal tildeles et navn. Placeres et vilkårligt sted på en ledning/delledning, og på den tilsluttede lednings endepunkt (stik). Skal tildeles et navn. Er tilslutningspunktet opmålt, så skal der på delledningen, hvortil stikket er tilsluttet, placeres et knækpunkt. I feltet Knude.KatagoriAfloebKode skal der altid registreres kode 4 for stik. Deler ikke delledningen. Skal ikke tildeles et navn. Tabel 2-1 Databaseregler for kunder og knækpunkter. 11

12 I databasen skal knudernes funktion defineres. Dette sker i feltet KnudeKode i tabellen Knude (se Figur 2-3). Derfra er der en relation til kodetabellen K_Knude, hvor lovlige knudetyper og -funktioner er defineret. Der kan således klart defineres hvilket regelsæt, der skal anvendes. I feltet Knudetype kan der registreres følgende typer: K: Knude D: Delledningsknude T: Tilslutningsknude I Kodetabellen K_Knude er der også feltet Daeksel, der angiver om der må tilknyttes et dæksel til den enkelte knudetype (se bilag 5). Ledningstype Funktion Regler Ledning Registrering af egenskaber En ledning ligger mellem der gælder hele ledningen. to knuder (f.eks. brønde eller bygværker). Delledning Registrering af egenskaber der kun gælder for en del af en ledning. Opdeling i delledninger foretages når en ledning består af flere dele med forskellige tekniske egenskaber herunder forskellige materialer og dimensioner. Opdeling kan også foretages, når en del af ledningen har en dykkerfunktion (nedføring). Er ledningen et stik, så kan der til endepunktet knyttes en tilslutningsknude. Til ledningen skal der være knyttet mindst én delledning. Der kan på ledningen tilknyttes flere tilslutningsknuder til stik. Dataudveksling af ledninger må ikke foretages uden de tilknyttede delledninger. Skal defineres af to og kun to knuder, delledningsknuder eller tilslutningsknuder. Skal være knyttet til en ledning. Dataudveksling af delledninger må kun foretages sammen med den ledning, de er tilknyttet. Tabel 2-2 Ledningsbegreber og regler for anvendelse Knækpunkter håndteres anderledes. Knækpunkter registreres på delledning som en række koordinater i tabellen Knaekpunkt. Koordinaterne sorteres ved hjælp af punktnumre. 12

13 Håndtering af historiske data skal også håndteres under et regelsæt. På side 20 er der beskrevet et vejledende regelsæt. Figur 2-1 Sammenhæng mellem knuder og delledninger. Ledninger går fra knude til knude men er ikke illustreret. Et ledningsnetværk er illustreret i Figur 2-1. Ledningen mellem brøndene D og B, er opdelt i tre delledninger. Delledningerne har navnene c, d og e, og de er adskilt af to delledningsknuder. Grunden til opdelingen er, at delledning d har en anden type rør. Mellem brøndene A og B samt B og C er ledningen ikke opdelt i flere delledninger, og de består således hver af én ledning og én delledning, der har henholdsvis navnene a og b. Knækpunkterne mellem B og C medfører ikke en deling af delledningen, og er således blot koordinater på delledningen. Til ledningen mellem A og B er stikket f tilsluttet ved hjælp af en tilslutningsknude. Tilslutningsknuden har ikke medført en opdeling af delledningen. En ledning kan altså have tilknyttet mange tilslutningsknuder. På stikkets opstrømsknude er der tilknyttet en brønd. Knude PK ID Knudenavn TidlKnudenavn Delledning PK ID FK LedningID FK OpstroemKnudeID FK NedstroemKnudeID DatoHistorisk Knaekpunkt PK ID FK DelledningID StikKnude PF KnudeID FK LedningID FK StikKnudeKode FK MaaltFraKnudeID Ledning PK ID FK OpstroemKnudeID FK NedstroemKnudeID DobbeltlednNr Figur 2-2 Skitsering af tabeller der vedrører ledningsnetværk. Den grundlæggende beskrivelse af ledningsnetværket gemmes i følgende fem tabeller: 13

14 Knude StikKnude Delledning Ledning Knaekpunkt Tabellerne er helt centrale i beskrivelsen af ledningsnettet. Tabeller med andre datatyper f.eks. hændelser, projekter m.v. skal kobles til ovenstående tabeller. Tabellen Delledning har to fremmednøgler fra tabellen Knude. Disse angiver hvad der er delledningens opstrøms- og nedstrømsknuder. De samme fremmednøgler har tabellen Ledning, således at ledningen kan identificeres i forbindelse med udveksling af data. Tabellen Delledning har endvidere en fremmednøgle til Ledning. En ledning skal således defineres på to måder. Man skal derfor være opmærksom på, at disse fremmednøgler skal være i overensstemmelse med hinanden i forbindelse med opdeling eller samling af ledninger og delledninger. Tabellen StikKnude skal ses som en udbygning af tabellen Knude, og den anvendes ved tilslutningsknuder til stik. Tabellen har en fremmednøgle til Ledning, der angiver den ledning, hvortil stikket er tilsluttet. I Figur 2-1 er der angivet en hændelse, der har en udstrækning over flere delledninger. Hændelser er knyttet til ledninger, og lever uafhængigt af delledninger Knuder K_Knude PK Kode Beskrivelse Knude PK ID Knudenavn KompleksBygvaerk PK ID BygvNavn BygvaerkKoord PK ID FK KompleksBygvID Sortering Overloeb PF KnudeID FK OverloebKode Bassin PF KnudeID FK BassinKode StikKnude PF KnudeID FK LedningID Figur 2-3 Tabeller til knuder. Her er kun illustreret et udsnit af knudekategorier. Knuder kan kategoriseres i flere forskellige kategorier, der afhænger af deres funktion. Til data, der kun er relevante for én af kategorierne, er der oprettet særlige tabeller. Disse er Brønd Bassin Pumpestation Renseanlæg Udskiller Sandfang 14

15 Overløb Udløb Målerbygværk Tilslutning af stik Nedsivningsanlæg Tank Punkt Andet I tabellen Knude kan der angives andre typer knuder, end dem der er defineret i kodetabellen K_Knude, uden at der skal oprettes særlige tabeller til disse. For de ovenstående kategorier, der har en særlig tabel, skal der oprettes en post i disse, når der registreres en knude inden for disse kategorier. Registreres der f.eks. et bassin, så skal der oprettes en post i tabellen Bassin Komplekse bygværker Et bygværk kan bestå af én eller flere dele. Et bygværk kan dermed have én funktion, eller det kan være et mere komplekst bygværk, der har flere funktioner. Funktionerne kan enten beskrives med én knude, hvor alle funktionerne er samlet, eller funktionerne kan beskrives over flere knuder. Figur 2-4 Komplekst bygværk, der består af én knude. Knude PK ID Knudenavn TidlKnudenavn Pumpestation PF KnudeID KoteMellemdaek Overloeb PF KnudeID FK OverloebKode Figur 2-5 Tabeller, der beskriver en knude, der består af pumpestation med nødoverløb. Et kompleks bygværk, der består af én knude, beskrives ved at anvende flere af kategoritabellerne til tabellen Knude. Et eksempel på en knude med flere funktioner er illustreret i Figur 2-4 og Figur 2-5, hvor en pumpestation har indbygget et nødoverløb. Knuden beskrives ved at anvende både tabellen Pumpestation og tabellen Overloeb. 15

16 Overløb Figur 2-6 Skitse over komplekst bygværk, der består af flere knuder. Til overløb knyttes ledninger til indløb og udløb. Derudover er der ledningen, der aflaster overløbet. Overløbsfunktionen beskrives ved hjælp af en ekstra knude til aflastningen, der typisk er en fiktiv knude (se Figur 2-7). Den ekstra knude indeholder ingen information om selve overløbet. Informationen om overløbet er på forbindelsen mellem overløbsknuden og knuden til aflastningen. Forbindelsen beskrives i tabellen Overloebskant. Forbindelse til aflastning Overløbsknude Aflastningsknude, fiktiv knude Figur 2-7 Overløb med én overløbskant. En overløbsknude med flere overløbskanter kan beskrives med flere forbindelser til hver sin knude til aflastning (se Figur 2-8). I visse tilfælde vil det være relevant at etablere flere forbindelser mellem samme overløbsknude og knude til aflastning. Figur 2-8 Overløb med flere overløbskanter. 16

17 Knude PK ID Knudenavn TidlKnudenavn OverloebsBeskr PK ID FK OverloebID H OverloebGrundlag PF OverloebID QMax Overloebskant PK ID FK KnudeID FK AflastKnudeID FK RecipientID FK UdloebKnudeID Kantkote Overloeb PF KnudeID FK OverloebKode Figur 2-9 Tabeller, der beskriver overløb Pumpestationer Figur 2-10 Til pumper i en pumpestation kan der angives ledning, der pumpes til. En pumpestation, er en samling af et antal pumper, og pumpestationen registreres med én knude. På hver pumpe kan der registreres hvilken ledning, der pumpes til. De registrerede egenskaber for de enkelte pumper kan således udnyttes ved simuleringer Regulering af vandføring Figur 2-11 Tabeller, der beskriver regulering i ledninger. 17

18 Beskrivelse af regulering af vandføringer i ledninger er ikke nyt i forhold til DAS5. Det nye er, at reguleringen knyttes til en knude. Ledningen, hvori reguleringen foretages, er dog stadig knyttet til reguleringsbeskrivelsen i tabellen Regulering. Til reguleringen kan der vælges mellem følgende typer komponenter: Hydraulisk spjæld Kontraventil Højvandsklap Vandbremse Endvidere kan der angives reguleringstype og reguleringsretning. Reguleringen kan også beskrives med en talserie med vandføring og vandstand Delledninger og ledninger Rørs egenskaber er væsentlige informationer i beskrivelsen af et afløbsnetværk. Det er derfor hensigtsmæssigt, at en lednings opdeling i delledninger er afhængig af rørenes egenskaber. Rørs egenskaber kan registreres på to måder. Dels kan de vigtigste egenskaber registreres direkte på delledningen, og dels kan de registreres i et rørkatalog, der er knyttet til delledningen. Også de mere specielle rørtyper og grøfter kan håndteres i et rørkatalog. Rørkataloget er beskrevet i afsnit 4.1. I tabellen Delledning kan man angive delledningens længde. Dette kan være nødvendigt i de tilfælde, hvor der skal foretages analyser, og hvor man ikke har registreret koordinater på knuderne (administrative systemer). Til tabellen ledning knyttes de afløbstekniske data, der gælder hele ledningen herunder administrative data f.eks. vedrørende projekter, oplande ejerforhold og lignende. Knækpunkter på en ledning registreres som en række koordinater på delledningen, på samme måde som i DAS5. Koordinaterne registreres i tabellen Knaekpunkt Håndtering af stik Stik registreres ofte via TV-rapporter som hændelser (observationer) på en ledning. Disse registreringer kan listes for de enkelte ledninger, og de kan visualiseres i et GIS-system. Hvis stik skal indgå i ledningsnetværket, så skal der oprettes stiktilslutninger på delledningerne (se Figur 2-1). Hvis der skal oprettes stikudviser, kan det være nødvendigt at placere en knude med fiktive koordinater som stikkets opstrømsknude Hændelser Hændelser kan oprettes både på knuder og ledninger. Dette vil typisk ske i forbindelse med TVinspektioner. I forbindelse med TV-rapporter, brøndrapporter samt renovering og omlægning er der som i DAS5 tilknyttet header-informationer. Dette kan f.eks. være rekvirent, kunde- og firmanavn m.v. Disse er samlet i tabellerne Rapport og TVRapport. Tabellen Rapport anvendes i forbindelse med hændelser på både knuder og ledninger. 18

19 Hændelser på ledninger Hændelser på ledninger stedfæstes med enten en stationering fra en knude eller x- og y- koordinater. Hændelser anvendes ved TV-observationer. Anvendes stationeringer, så skal knuden, hvorfra stationen er målt, også registreres. Endvidere registreres en knude, der angiver retningen på målingen. Dette er særlig vigtigt, hvis hændelsen dækker flere ledninger. Normalt vil en hændelse blive født på én ledning, men hvis ledningen efterfølgende bliver opdelt i flere ledninger, så kan hændelsen dække flere ledninger. Figur 2-12 Hændelse, der dækker flere ledninger. Stationeringer på hændelser bør have udgangspunkt fra ledningens opstrømsknude eller nedstrømsknude. Hvis ledningen senere bliver delt i flere ledninger, bør de oprindelige målte stationeringer bevares. Dette er illustreret i Figur 2-13, hvor hændelserne er stedfæstet på en ledning, der oprindelig var defineret ved brøndene A og B. Ledningen er efterfølgende delt ved brøndene C og D, men de oprindelige observationer i forhold til brønd A er bevaret. Ledningen mellem D og B har ikke registreret nogen af de oprindelige hændelser. Det er dog stadig interessant at have den oprindelige rapport (f.eks. TV-rapport) tilknyttet. Tabeller, der beskriver hændelser hvor rapport er obligatorisk er illustreret i Figur Figur 2-13 Hændelse på ledning, der stedfæstes med stationering. 19

20 Figur 2-14 Tabeller til hændelser på ledninger Hændelser på knuder Som på ledninger kan man stedfæste hændelser på knuderne. Her stedfæstes data med urreference i forhold til hovedudløb, der altid skal have urreference 6. nedstik, der er afstanden fra overkant af dækselkarm. Hændelser, der kan registreres på en knude er Observationer på brønd Observationer på indløb og udløb 2.6. Håndtering af knuder, ledninger og historiske data Historik i en database kan implementeres på flere detaljeringsniveauer. Man skal være opmærksom på, at historiske data kan være ret omfattende og pladskrævende. I DANDAS er der valgt en yderst simpel model hvor der gennemføres historik på følgende tabeller: Knude Daeksel KompleksBygvaerk Delledning Ledning RoerKabel Historik håndteres med felterne DatoEtableret og DatoHistorisk, der henholdsvis indeholder datoerne for objektets oprettelse og dets nedlæggelse. Indeholder feltet DatoHistorisk værdien NULL er objektet ikke historisk. Løsningen i DANDAS håndterer ikke versionering af det enkelte objekt, hvorfor der ikke håndteres historik på attributter. Hvis en ledning bliver registreret som værende afproppet, bliver den ikke automatisk historisk. I det følgende beskrives hvordan knuder, delledninger, ledninger og de historiske data kan håndteres. Det skal pointeres, at håndtering af historiske data ikke er obligatorisk i DANDAS, og de følgende afsnit er vejledende Sanering af ledning Data vedrørende sanering af ledninger registreres som hændelse på ledningen. Hvis ledningen i denne forbindelse har ændret egenskaber, så kan der oprettes nye delledninger, men en sanering medfører ikke automatisk, at der bliver oprettet en ny ledning. De oprindelige delledninger kan tildeles status historisk. Dette illustreres i Figur 2-15, hvor der på ledningen skal foretages en sanering på et stykke, der er beliggende midt på delledning b. 20

21 Figur 2-15 Delledning, der deles i tre delledninger. Delledning b bliver historisk, og d, e og f er nye. Efter sanering er delledning b gjort historisk, og der er opstået tre nye delledninger nemlig d, e og f. Delledningerne d og f har den samme rørtype og etableringsdato som b, og delledning e er det sanerede stykke, og det har en ny etableringsdato og evt. ny rørtype. En sanering kan omfatte flere delledninger, der udskiftes med én ny delledning. Dette er illustreret i Figur 2-16, hvor delledningerne b, c og d gøres historiske, og erstattes af delledning f. Her bør knuderne mellem b og c og mellem c og d også gøres historiske. Figur 2-16 Tre delledninger, der samles til én delledning. Delledningerne b, c og d bliver historiske, og f er ny. Der bør oprettes nye tilslutningsknuder til de berørte delledninger, da tilslutningsknuder ikke kan tilknyttes til både historiske og ikke-historiske delledninger Indsættelse af en brønd eller bygværk Ved deling af en ledning bliver der i databasen oprettet to nye ledninger. Tilsvarende bør der også oprettes nye delledninger og delledningsknuder. Den oprindelige ledning og de oprindelige delledninger kan gøres historiske. I tabellen Ledning skal attributterne på den oprindelige ledning kopieres til de to nye ledninger. Tilsvarende i tabellen Delledning skal attributterne i de oprindelige delledninger kopieres til de nye delledninger. Figur 2-17 Indsættelse af brønd eller bygværk på ledning I Figur 2-17 indsættes en brønd på delledning b. Delledningerne a, b og c samt delledningsknuderne A og B gøres historiske. Delledningerne a2 og c2 er nye og svarer til de oprindelige delledninger, men de peger på den nye ledning. Delledningerne d og e er oprettet ved deling af delledning b. 21

22 Der bør oprettes nye tilslutningsknuder, da disse ikke kan tilknyttes til både historiske og ikkehistoriske delledninger Nedlæggelse af en brønd eller bygværk En brønd, der nedlægges, kan gøres historisk. Der skal da oprettes en ny ledning og de oprindelige 2 ledninger kan gøres historiske. Tilsvarende bør de oprindelige delledninger gøres historiske. Dette er illustreret i Figur 2-18, hvor delledningerne a og d er kopieret til a2 og d2. Tilsvarende er delledningsknuderne A og B kopieret til A2 og B2. Delledning e er ny og erstatter delledningerne b og c. Der bør oprettes nye tilslutningsknuder, da disse ikke kan tilknyttes til både historiske og ikkehistoriske delledninger Sanering af en brønd Figur 2-18 Nedlæggelse af en knude. Ved sanering af en brønd kan den gøres historisk, og der kan oprettes en ny brønd, hvis egenskaberne ændres. De tilsluttede delledninger og ledninger, bør da også gøres historiske Indsættelse af en delledningsknude Figur 2-19 Indsættelse af delledningsknuder på ledning Indsættelse af en delledningsknude på en delledning, vil medføre, at delledningen deles i to delledninger. Den oprindelige delledning kan gøres historisk. Ledningen skal ikke gøres historisk. Dette er illustreret i Figur 2-19, hvor delledningsknuden C indsættes. Delledning b gøres historisk, og erstattes af de nye delledninger d og e Fjernelse af en delledningsknude 22

23 Figur 2-20 Fjernelse af en delledningsknude på en ledning Ved fjernelse af en delledningsknude kan den gøres historisk. De to tilknyttede delledninger gøres også historiske, og de erstattes med én ny delledning. Ledningen skal ikke gøres historisk. Dette er illustreret i Figur 2-20 hvor delledningsknuden B fjernes. Delledningerne b og c gøres historisk og en ny delledning e oprettes Fjernelse af et dæksel Ved Fjernelse af et dæksel kan det gøres historisk. Dette har ingen konsekvens for den tilhørende knude. 23

24 3. BRØND OG TV-RAPPORTER Fælles for brøndrapporter og TV-rapporter er, at der skal tilknyttes header-informationer, der gemmes i tabellen Rapport Brøndrapporter Observationer i brøndrapporter håndteres som hændelser på knuden. Brøndrapporter, der er udarbejdet efter brøndmanualerne fra 2005 og tidligere gemmes i tabellerne, der er illustreret i Figur 3-1. Brøndrapporter, der er udarbejdet efter Brøndmanualen fra 2010 gemmes i tabellerne, der er illustreret i Figur Brøndmanualerne fra 2005 og tidligere Figur 3-1. Tabeller til brøndmanualer fra 2005 og tidligere. De dele af brøndrapporten, der beskriver brøndens generelle tilstand gemmes i tabellen Broend- Tilstand. Observationer på brønd gemmes i BroendObservation og BroendKlasseLoeb. Obser- 24

25 vationer på tilløb og udløb gemmes i BroendObsLoeb og BroendKlasseLoeb. Tilknytningen af observationer m.v. til selve brønden (knuden) sker via tabellen KnudeHaendelse. Brøndrapporter, der er udarbejdet efter brøndmanualerne fra før 2005, kan skal konverteres, så den overholder standarden, der er beskrevet i Brøndmanualen fra Brøndmanualen fra 2010 De dele af brøndrapporten, der beskriver brøndens generelle tilstand gemmes i tabellen BRHoveddata. Observationer på brønd samt tilløb og udløb gemmes i henholdsvis BRvurdering og BRTilslutning. Tilknytningen af observationer m.v. til brønden (knuden) sker via tabellen KnudeHaendelse TV-rapporter Figur 3-2 Tabeller til brøndrapporter Data fra TV-rapporter håndteres ligeledes som hændelser, og gemmes i tabellerne LedHaendelse og hhv. DAS5_TVObs og TVObs. Stedfæstelsen af TV-observationerne gemmes i LedHaendelse I DANDAS håndteres TV-inspektioner, der er udført efter den seneste fotomanual: Fotomanualen, TV-inspektioner af afløbsledninger, Vejledning nr. 57, oktober Fotomanualen, TV-inspektioner af afløbsledninger, Vejledning nr. 57, januar DANDAS håndterer også tidligere versioner af fotomanualer. Der er væsentlige forskelle mellem ovenstående fotomanualer og de tidligere fotomanualer. Data fra de tidligere fotomanualer kan ikke konverteres, så de overholder standarden i de seneste fotomanualer. Der er bl.a. define- 25

DANDAS DATAMODEL FOR AFLØBSSYSTEMER

DANDAS DATAMODEL FOR AFLØBSSYSTEMER DANVA DANDAS DATAMODEL FOR AFLØBSSYSTEMER Beskrivelse Version 2.5.2 September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...7 1.1. Målsætning...7 1.2. Databaser...8 1.3. Ændringer og udvidelser...8 1.4. Læsevejledning...9

Læs mere

Kravspecifikation Ledningsregistrering

Kravspecifikation Ledningsregistrering Kravspecifikation Ledningsregistrering Dato 31. oktober 2012 Ansvarlig utso Opmåling Dokumentnummer D5849-12/2.0 For at Rebild Forsyning skal få så ensartet datagrundlag som muligt, skal alt opmåling af

Læs mere

DATAMODEL FOR VANDFORSYNING

DATAMODEL FOR VANDFORSYNING DANVA DANVAND DATAMODEL FOR VANDFORSYNING Beskrivelse Version 1.1 September 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...1 1.1 Afgrænsning...2 1.2 Læsevejledning...3 2. LEDNINGSNETVÆRK...4 2.1 Begreber...4

Læs mere

DanDas STANDARD. DanDas DATA LEVERING AF OPMÅLINGSDATA OG DATA FRA TV-INSPEKTION SØNDERBORG FORSYNING LEVERING AF ELEKTRONISKE DATA

DanDas STANDARD. DanDas DATA LEVERING AF OPMÅLINGSDATA OG DATA FRA TV-INSPEKTION SØNDERBORG FORSYNING LEVERING AF ELEKTRONISKE DATA LEVERING AF ELEKTRONISKE DATA LOGO SENEST REVIDERET: 13. november 2014 Rettelser er markeret med rødt DanDas STANDARD DanDas DATA LEVERING AF OPMÅLINGSDATA OG DATA FRA TV-INSPEKTION SØNDERBORG FORSYNING

Læs mere

Krav til DanDas xml-filer for levering af filer til Vejle Spildevand

Krav til DanDas xml-filer for levering af filer til Vejle Spildevand Krav til DanDas xml-filer for levering af filer til Vejle Spildevand Vejle Spildevand A/S Drift og anlæg Dato: 29.april 2014 Revision: 4 Indledning Vejle Spildevand har mange forskellige samarbejdspartnere,

Læs mere

DanDasGraf Brugermøde

DanDasGraf Brugermøde DanDasGraf Brugermøde Oktober 2011 DanDasGraf 2011 Orbicon A/S 1 DanDasGraf 2010 2011 DanDasGraf 2011 Orbicon A/S 2 Lokale brugermøder Nord- og ØstJylland 8. marts hos Grontmij Århus Fyn 15. marts Svendborg

Læs mere

VandGraf VarmeGraf ElGraf Brugermøde

VandGraf VarmeGraf ElGraf Brugermøde VandGraf VarmeGraf ElGraf Brugermøde Ved Lars Bodin & Jesper Stahl Madsen Program Programændringer og fejlrettelser: Ny VandGraf brugervejledning! Forbedret Lukkeplan v/jsma Brugerdefinerede layout og

Læs mere

Kravspecifikation Krav til TV-rapportering.

Kravspecifikation Krav til TV-rapportering. Revideret 17-02-2016 17. februar 2016 Kravspecifikation Krav til TV-rapportering. TV-inspektion udført for Middelfart Spildevand som slutbruger skal overholde nedenstående. Såfremt det ikke overholdes

Læs mere

Navngivning i TV-inspektion

Navngivning i TV-inspektion Navngivning i TV-inspektion DANVA VEJLEDNING NR. 90 Vandhuset Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg Tlf.nr.: 7021 0055 Fax: 7021 0056 danva@danva.dk www.danva.dk ISBN: 978-87-92651-11-2 Titel: Navngivning i

Læs mere

DanDasGraf og XML. v. Jesper Stahl Madsen Orbicon Informatik 12-11-2010. 2010 Orbicon Leif Hansen A/S

DanDasGraf og XML. v. Jesper Stahl Madsen Orbicon Informatik 12-11-2010. 2010 Orbicon Leif Hansen A/S DanDasGraf og XML v. Jesper Stahl Madsen Orbicon Informatik Standardiserede formater - afløb Afløb har altid være styret af standarder Nemt dataflow Fra dataleverandør til ledningsejer Fra ledningsejer

Læs mere

DANVA INFORMATIONSMODEL TV-INSPEKTION OG BRØNDRAPPORT 3.0

DANVA INFORMATIONSMODEL TV-INSPEKTION OG BRØNDRAPPORT 3.0 DANVA INFORMATIONSMODEL TV-INSPEKTION OG BRØNDRAPPORT 3.0 Beskrivelse Version 1.4 November 2016 I Udarbejdet af: Orbicon Informatik, Trine Schultz og Henrik Madsen Review: Lars Gadegaard Version: 1.4 Dato:

Læs mere

Ny fotomanual. Vi har fået en ny fotomanual! Udarbejdet af Fotomanualgruppen, Afløbskomiteen, DANVA Med nyt og klart udmeldt ejerskab af DTVK

Ny fotomanual. Vi har fået en ny fotomanual! Udarbejdet af Fotomanualgruppen, Afløbskomiteen, DANVA Med nyt og klart udmeldt ejerskab af DTVK Vi har fået en ny fotomanual! Udarbejdet af Fotomanualgruppen, Afløbskomiteen, DANVA Med nyt og klart udmeldt ejerskab af DTVK Hvorfor nu det havde vi ikke nok? Den eksisterende fotomanual, 4. udgave,

Læs mere

Kloakken Din hverdag nu og i fremtiden Den er lige under os. TV-Inspektionsgruppen i Danmark informerer om kloakledningerne

Kloakken Din hverdag nu og i fremtiden Den er lige under os. TV-Inspektionsgruppen i Danmark informerer om kloakledningerne Kloakken Din hverdag nu og i fremtiden Den er lige under os TV-Inspektionsgruppen i Danmark informerer om kloakledningerne TV-Inspektionsgruppen består af TV-inspektionsfirmaer, der løbende kontrolleres

Læs mere

Ændringer i opsætning af GeoCAD-tabeller ved indførelsen af MIA3 og minimaks

Ændringer i opsætning af GeoCAD-tabeller ved indførelsen af MIA3 og minimaks NOTE 2-2008 WWW.GeoCAD.dk Ændringer i opsætning af GeoCAD-tabeller ved indførelsen af MIA3 og minimaks Indførelsen af minimaks ved Kort- & Matrikelstyrelsen den 10. september 2008 vil medføre en række

Læs mere

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk)

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34 (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du vil ønske du aldrig havde stillet! 1. Hvorfor

Læs mere

Vejle Spildevand Registreringsvejledning for nyanlæg Revisionsdato: 22-05-2015

Vejle Spildevand Registreringsvejledning for nyanlæg Revisionsdato: 22-05-2015 Vejle Spildevand Registreringsvejledning for nyanlæg Revisionsdato: 22-05-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1 Generelle kontaktoplysninger... 4 2. Generelle krav... 5 2.1 Forsyningens kontrol

Læs mere

Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber

Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i Begreber 1 Columbus tog fejl! - jorden er flad når vi tegner i MicroStation!!! Geodætiske begreber definition af jorden Jordens overflade Jordens

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

B R A N D S O F T. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører.

B R A N D S O F T. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører. Indhold Generelt.... 1 Automatisk/manuel tilknytning af kortdata og gravstedsdata.... 1 To niveauer af geokodning.... 2 Geometrityper....

Læs mere

DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet. Den oprindelige definition af DTU-LOK er desværre gået tabt.

DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet. Den oprindelige definition af DTU-LOK er desværre gået tabt. Notat DTU Campus Service DTU - BYGHERRERÅDGIVNING IKT Beskrivelse af DTU LOK koordinatsystemet 17. februar 2015 Projekt nr. 210914 Dokument nr. 1212704515 Version 5 Udarbejdet af MMKS 1 INDLEDNING Da DTU

Læs mere

Samspillet mellem databaser og kort styres af GeoCAD programmet GeoDB.

Samspillet mellem databaser og kort styres af GeoCAD programmet GeoDB. GeoCad modul GeoDB I GeoCAD er det muligt at koble relationsdatabase til GeoEDIT. Her igennem er det muligt at lagre forskellige oplysninger i databasen og koble disse oplysninger til objekter i kortet.

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

VEJLEDNING. Hastigheden for afspilning kan ændres og det er muligt at lave hurtig spring frem og tilbage

VEJLEDNING. Hastigheden for afspilning kan ændres og det er muligt at lave hurtig spring frem og tilbage VEJLEDNING DANDAS-TV Viewer er lavet til håndtering af TV-inspektion. (Skærm billeder og funktionalitet kan afvige fra den seneste version af programmet. DB adgang er ikke inkluderet) Programmet kan Indlæse

Læs mere

Vejledning SC 12.20. Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S. pdj@geoteam.dk

Vejledning SC 12.20. Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S. pdj@geoteam.dk Vejledning SC 12.20. Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S pdj@geoteam.dk Indhold: OPRET NYT JOB...4 JOBNAVN OG STIFINDER...4 DK SYSTEM2000 - UTM OG KP2000...5 DK SYSTEM 34...5 ØVRIGE JOB EGENSKABER...6 KOPIER

Læs mere

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data.

I dag: Digital projektering -formål. Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. I dag: Digital projektering -formål Give jer et indblik i, hvad det betyder at projektere digitalt, og hvad det kræver især med hensyn til data. Dagens emner Hvad er et digitalt kort? Digitale grunddata

Læs mere

Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion.

Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion. Ekspertgruppen for afklaring af tekniske problemstillinger ved at etablere og implementere en ny kortprojektion. Erik Wirring, LE34 Peter Cederholm, AAU Henrik Vad Jensen, Vejdirektoratet Per Knudsen,

Læs mere

Manual til opsætning af Jit-klient version 1.0. Opsætning. Copyright Jit-Danmark Aps 2006. Find mere information på www.jitbesked.

Manual til opsætning af Jit-klient version 1.0. Opsætning. Copyright Jit-Danmark Aps 2006. Find mere information på www.jitbesked. Opsætning Indholdsfortegnelse Sådan finder du indstillingerne...3 Muligheder og begrænsninger...6 Hvilke søgeord skal jeg bruge?...6 Ting man skal passe på...6 Tilføjning/nedlægning af søgeord...6 Ændring

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

FOTOMANUALEN BEREGNING AF FYSISK INDEKS VED TV-INSPEKTION VEJLEDNING NR. 66 juni 2005. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

FOTOMANUALEN BEREGNING AF FYSISK INDEKS VED TV-INSPEKTION VEJLEDNING NR. 66 juni 2005. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening FOTOMANUALEN BEREGNING AF FYSISK INDEKS VED TV-INSPEKTION VEJLEDNING NR. 66 juni 2005 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Fotomanualen Beregning af Fysisk Indeks ved TV-inspektion 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION

IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 2. juli 2014 12/02531-22 Søren Hauge Krabbe skra@vd.dk +45 7244 2351 IKT TEKNISK CAD-SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN 5798000893450

Læs mere

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database

Kursusbeskrivelse. Forarbejde. Oprettelse af en Access-database Kursusbeskrivelse Oprettelse af en Access-database Som eksempel på en Access-database oprettes en simpelt system til administration af kurser. Access-databasen skal indeholde: et instruktørkartotek et

Læs mere

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS

Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig. Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Dorte Juul Sørensen, NIRAS Målrettet sporing af uvedkommende vand - det betaler sig Hvad mener jeg med uvedkommende vand? Hvorfor skal vi interessere

Læs mere

Notat 11. maj Retningslinjer for overtagelse af kloakker. Kloakering af nye større udstykninger og nye samlede bebyggelser. Nye kloakledninger

Notat 11. maj Retningslinjer for overtagelse af kloakker. Kloakering af nye større udstykninger og nye samlede bebyggelser. Nye kloakledninger 11. maj 2015 Retningslinjer for overtagelse af kloakker Kloakering af nye større udstykninger og nye samlede bebyggelser Nye kloakledninger Ifølge Allerød Kommunes Spildevandsplan 2013 med tillæg skal

Læs mere

TOP10DK Det solide grundlag

TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK Det solide grundlag TOP10DK er betegnelsen for Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase. TOP10DK er et fælles reference grundlag og kan anvendes af alle, der har behov

Læs mere

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0

Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af

Læs mere

Ordforklaring Bilag 1

Ordforklaring Bilag 1 Ordforklaring Af hensyn til entydig forståelse af de anvendte fagtermer er der herunder anført en liste med de mest anvendte fagudtryk fra spildevandsplanen. Aflastning Når opblandet regn- og spildevand

Læs mere

Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning)

Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning) ver. 16.02.2010 WWW.GeoCAD.dk Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning) I denne vejledning beskrives, hvilke krav og forudsætninger der stilles i forbindelse med dannelse af

Læs mere

VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER

VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER VEJLEDNING I REGISTRERING MED BORINGSFIKS- OG PEJLEPUNKTER Formål Denne vejledning har til formål at beskrive, hvordan boringsfikspunkter, terrænkoter, pejlepunkter og andre afledede højdedata registreres

Læs mere

Vejledning til Teknisk opsætning

Vejledning til Teknisk opsætning Vejledning til Teknisk opsætning v. 1.0 Adm4you, 2010. Indhold Kort om denne vejledning... 3 Generelt om easyourtime... 3 Installation af databasen... 3 Sikkerhed og rettigheder... 4 SQL Login... 4 Rettigheder

Læs mere

WebGraf Brugermøde. Grafdage den 27/10-2011 Ved Peter Norvin 28-10-2011. 2011 Orbicon A/S

WebGraf Brugermøde. Grafdage den 27/10-2011 Ved Peter Norvin 28-10-2011. 2011 Orbicon A/S WebGraf Brugermøde Grafdage den 27/10-2011 Ved Peter Norvin Dagsorden Velkomst og dagsorden Status over kunder oktober 2011 Information om WebGraf produkterne WebGraf Kort WebGraf Punktregistrering WebGraf

Læs mere

Rammeaftaler et tæt samarbejde. Rammeaftale Samarbejde Prioritering Fornyelse

Rammeaftaler et tæt samarbejde. Rammeaftale Samarbejde Prioritering Fornyelse Rammeaftaler et tæt samarbejde Rammeaftale Samarbejde Prioritering Fornyelse Alle typer ledninger kan fornyes med en Aarsleff Strømpeforing vandrette såvel som lodrette. Rammeaftaler et tæt samarbejde

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

GEOCAD NYHEDSBREV. Dato: 22. december 2009

GEOCAD NYHEDSBREV. Dato: 22. december 2009 NYHEDSBREV 2-2009 WWW.GeoCAD.dk Dato: 22. december 2009 GEOCAD NYHEDSBREV Hermed fremsendes GeoCAD s nyhedsbrev, der omhandler de seneste ændringer i GeoCAD-programmerne. I løbet af 2009 har vi fået mange

Læs mere

Rapportering, CEN, DS, Fysisk index og DANDAS

Rapportering, CEN, DS, Fysisk index og DANDAS Rapportering, CEN, DS, Fysisk index og DANDAS Der er et lille yndigt og dygtigt land. Denne dag viser hvor meget styr vi har på registrering af ledningsdata, hvor standardiserede vi er. Og skulle vi ikke

Læs mere

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012

Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og Byggeri og Anlæg, 1. semester, 2012 Kursus i Landmåling, Cad og GIS (LCG) Vej og Trafik, 5. semester og yggeri og Anlæg, 1. semester, 2012 LCG-1. Introduktion til landmåling 1. Danmarks fikspunktsregister (I) 2. Horisontalretningsmåling

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å

KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å KONTROLOPMÅLING BØSTRUP Å Revision 01 Dato 22-10-2015 Udarbejdet af Michael Dalby Kristiansen Kontrolleret af Mads

Læs mere

Ikast-Brande Kommune. Overordnet Kloakfornyelsesplan for Ikast-Brande Kommune. December 2008

Ikast-Brande Kommune. Overordnet Kloakfornyelsesplan for Ikast-Brande Kommune. December 2008 Ikast-Brande Kommune Overordnet Kloakfornyelsesplan for Ikast-Brande Kommune December 2008 COWI A/S Nupark 51 7500 Holstebro Telefon 96 13 72 30 Telefax 97 41 30 28 www.cowi.dk Ikast-Brande Kommune Overordnet

Læs mere

GEOCAD NYHEDSBREV. Dato: 6. oktober 2010

GEOCAD NYHEDSBREV. Dato: 6. oktober 2010 NYHEDSBREV 1-2010 WWW.GeoCAD.dk Dato: 6. oktober 2010 GEOCAD NYHEDSBREV Hermed fremsendes GeoCAD s nyhedsbrev, der omhandler de seneste ændringer i GeoCAD-programmerne. Benyt gerne lejligheden til at få

Læs mere

Uvedkommende vand i Bylderup-Bov

Uvedkommende vand i Bylderup-Bov Uvedkommende vand i Bylderup-Bov Dansk Vandkonference 2014 Lone Bomberg Andersen, ARWOS Dorte Juul Sørensen, NIRAS 20/11/2014 Dansk Vandkonference 2014 1 Bylderup-Bov lidt baggrundsstof 1.500 indbyggere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 7

Indholdsfortegnelse. Forord 7 Indholdsfortegnelse Forord 7 1 Indledning 8 1.1 Baggrund 8 1.2 Kort som projekteringsgrundlag 8 1.3 Topografiske kort 8 1.4 Tekniske grundkort 9 1.5 Situationsplaner 10 1.6 Matrikelkortet 10 2 Landmåling

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

Håndtering af regnvand, spildevand og procesvand. Aarsleff Rørteknik A/S Claus Vangsager

Håndtering af regnvand, spildevand og procesvand. Aarsleff Rørteknik A/S Claus Vangsager Aarsleff Rørteknik A/S Claus Vangsager Fremtiden er Under os I sidder her fordi mange af jer har ansvaret for at håndtere driften af regnvand spildevand og procesvand I HAR ANSVARET Håndtering Ibrugtagningsgodkendelse

Læs mere

FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration Sidste revisionsdato: 23. maj 2014

FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration Sidste revisionsdato: 23. maj 2014 FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration #1 FKG Fælleskommunale Geodatasamarbejde FKG datamodellen Version 2.3.1 ArcGIS integration Sidste revisionsdato: 23. maj 2014 1 FKG datamodellen Version

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase

Indholdsfortegnelse. Systembeskrivelse kapitel 8 Administrationsdatabase Indholdsfortegnelse 5. Administrationsdatabase... 2 5.1 Metadata... 2 5.2 Administrationsdata... 3 5.2.1 Indstillingsmuligheder... 3 5.2.2 Webside... 4 5.2.3 Klikafgift (Udgået)... 4 5.2.4 Modtageboks...

Læs mere

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon

Screening af forureningsrisiko. Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september 2013 John Pedersen / Orbicon Screening af forureningsrisiko Data- og GIS-udfordringer ved kompleks datasammenstilling PB Insights, den 19. september John Pedersen / Orbicon Eksempler på geografisk placering 2 Ønsker til i forhold

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

vejman.dk WMS/WFS dokumentation vmgeoserver.vd.dk Maj 2013 Udgave 2.0

vejman.dk WMS/WFS dokumentation vmgeoserver.vd.dk Maj 2013 Udgave 2.0 vejman.dk WMS/WFS dokumentation vmgeoserver.vd.dk Maj 2013 Udgave 2.0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 WMS generelt... 3 3 WFS generelt... 4 4 WMS/WFS eksterne kald i forskellige formater... 4 5

Læs mere

EG Data Inform. Byggebasen. WCF og webservices. Jens Karsø

EG Data Inform. Byggebasen. WCF og webservices. Jens Karsø EG Data Inform Byggebasen WCF og webservices Jens Karsø 10 Indholdsfortegnelse Byggebasen Services indledning... 2 Målsætning... 2 Valg af teknologier... 3 Kommunikationsmodel for byggebasen... 3 Services.byggebasen.dk...

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter Indledning Myndigheder og rådgivere som arbejder med den nationale grundvandskortlægning kan blive oprettet som bruger (redaktør) af rapportdatabasen. Herved får

Læs mere

Indberetning af planer via upload Opdateret d. 2013-08-02

Indberetning af planer via upload Opdateret d. 2013-08-02 Indberetning af planer via upload Opdateret d. 2013-08-02 1 INDLEDNING... 2 GENERELT... 3 2.1 FILFORMATER... 3 2.2 PROJEKTIONER... 3 2.3 DATAMODEL... 3 2.4 KOLONNER OG FELTER... 3 2.5 GEOMEDIA TABELNAVNE...

Læs mere

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42

QUICKGUIDE. til Skab overflade i icp41/42 til Skab overflade i icp41/42 1. I denne guide gennemgåes hvordan der skabes en overflade. Vi vil tage udgangspunkt i en afgravning til et rør mellem 2 brønde som vi kender punktnumrene på. Dette er blot

Læs mere

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg

Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg Bilag 1B: Beskrivelse af overløbsbygværkets udformning samt placeringen af hydrauliske sensorer på Viby renseanlæg Viby renseanlæg modtager spildevand (og regnvand) fra et opland på ca. 1450 ha, hvoraf

Læs mere

Import af arealer / udstyr i vejman.dk

Import af arealer / udstyr i vejman.dk Dato 1. april 2014 Sagsbehandler Lise Gerd Pedersen Mail LGP@vd.dk Telefon Dokument 13/05273-6 Side 1/6 Import af arealer / udstyr i vejman.dk Formål og målgruppe Dokumentet beskriver importfaciliteten

Læs mere

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø Memo Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø 24. februar 2016 Projekt nr. 222931 Version 1 Dokument nr. 1218198083 Version

Læs mere

Opfølgning på møde mellem Vandløbslauget for Landbækken og Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Opfølgning på møde mellem Vandløbslauget for Landbækken og Aalborg Forsyning, Kloak A/S Notat Dato: 22.04.2014 Sagsnr.: 2012-29736 Dok. nr.: Direkte telefon: 7743 9250 Initialer: BOL Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 169 9400 Nørresundby Opfølgning på møde mellem Vandløbslauget for Landbækken

Læs mere

GIS løsningen er et eksempel på, hvordan kommunernes data kan gøres mere tilgængelige og anvendes bedre og mere effektivt.

GIS løsningen er et eksempel på, hvordan kommunernes data kan gøres mere tilgængelige og anvendes bedre og mere effektivt. Vejdata og GIS i Hjørring Kommune. Teamleder, civilingeniør Ole Madsen Hjørring Kommune teom@hjoerringkom.dk Resume Tilvejebringelse og anvendelse af vejdata i forbindelse med konkrete drifts- eller planlægningsopgaver

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

GeoCAD brugermøde 2010

GeoCAD brugermøde 2010 GeoCAD brugermøde 2010 GeoCAD brugermøde 2010 9:30 10:30 Seneste ændringer ScanObs / Obs2Bnr Volumenberegning DKTM GML DSFL-interface Gis2GeoCAD Dan-Das eksport 10:30 10:45 Pause 10:45 11:45 Gennemgang

Læs mere

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras. Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:

Læs mere

MIA-måleblade i GeoCAD

MIA-måleblade i GeoCAD NOTE 1-2004 WWW.GeoCAD.dk MIA-måleblade i GeoCAD Udarbejdelse af måleblade til import fra MIA drejer sig primært om at få sat en tabel op til DSFLoversættelse, der benytter de af KMS definerede DSFL-koder.

Læs mere

Begreber og arbejdsprocesser. v. Bent Guldager og Karina Topp Aarhus Vand. DDV, Kick-off, 25 jan. 2012

Begreber og arbejdsprocesser. v. Bent Guldager og Karina Topp Aarhus Vand. DDV, Kick-off, 25 jan. 2012 Begreber og arbejdsprocesser v. Bent Guldager og Karina Topp Aarhus Vand DDV, Kick-off, 25 jan. 2012 de næste 15 minutter Nye udfordringer i forsyningerne Hvordan arbejder vi med arkitektur for hele forretningen

Læs mere

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat.

0.9 19-09-2012 DAVAR Omdøbt til SagDokumentFormat. Attention er skilt ud i et selvstændigt format, AttentionFormat. Specifikation 19. september 2012 DAVAR J.nr. 2012-6211-281 Sagdokumentformat Versionshistorik Version Dato Initialer Noter 0.7 15-06-2012 DAVAR Høringsversion. Indsat MeddelelseAttention. 0.9 19-09-2012

Læs mere

Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ for. Afløb fra Overby

Bilag 1. Redegørelse for vandløbsregulativ for. Afløb fra Overby Bilag 1 Redegørelse for vandløbsregulativ for Afløb fra Overby Odsherred Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Planmateriale...3 2.1 Vandplan... 3 2.2 Anden regionplanlægning m.m.... 3 3. Oplandets

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen.

Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. Bilag 7 Analyse af alternative statistiske modeller til DEA Dette bilag er en kort beskrivelse af Forsyningssekretariatets valg af DEAmodellen. FORSYNINGSSEKRETARIATET OKTOBER 2011 INDLEDNING... 3 SDEA...

Læs mere

GeoCAD brugermøde ARoS,, fredag den 27. Februar 2009

GeoCAD brugermøde ARoS,, fredag den 27. Februar 2009 GeoCAD brugermøde ARoS,, fredag den 27. Februar 2009 ARoS Tegnet af Schmidt, Hammer & Lassen Opført i 2003/2004 Alle opmålings- og afsætningsdata beregnet og kontrolleret i GeoCAD Facts Over 17.000 m 2

Læs mere

Oversigt over nøglefunktioner i LAND4

Oversigt over nøglefunktioner i LAND4 Oversigt over nøglefunktioner i LAND4 Indhold Nøglefunktioner i LAND4... 2 LAND4 og AutoCAD... 2 LAND4-versioner og AutoCAD-versioner... 2 Koteringsfunktioner... 2 Lagstruktur... 3 Tegneformater... 3 Areal,

Læs mere

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.

Kontrolopmåling 2012. Rekvirent. Rådgiver. Faxe Kommune Att. Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon. Rekvirent Faxe Kommune Att. Rådgiver Orbicon Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail sgsc@orbicon.dk Sag 3691200053-03 Projektleder SGSC Kvalitetssikring SGSC Revisionsnr. 1.0 Godkendt

Læs mere

Mikkel Gundersen Esben Milling

Mikkel Gundersen Esben Milling Mikkel Gundersen Esben Milling Grundregel nr. 1 En GPS kan og må ikke erstatte navigation med kort og kompas! Kurset Basal brug af GPS Hvad er en GPS og hvordan virker systemet Navigation og positionsformater,

Læs mere

B R A N D S O F T. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører.

B R A N D S O F T. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører. Vejledning til opmåling af kirkegårdskort for landinspektører. Indhold Generelt.... 2 Hvor kan der fås mere hjælp?... 2 Automatisk/manuel tilknytning af kortdata og gravstedsdata.... 2 To niveauer af geokodning....

Læs mere

Agenda: - Spildevandscenter Avedøre - SCA Datacenter - DANVA datamodeller - Ny situation -HOFOR - Ydelseskatalog. Spildevandscenter Avedøre

Agenda: - Spildevandscenter Avedøre - SCA Datacenter - DANVA datamodeller - Ny situation -HOFOR - Ydelseskatalog. Spildevandscenter Avedøre Fælles datacenter v. Agenda: - Spildevandscenter Avedøre - SCA Datacenter - DANVA datamodeller - Ny situation -HOFOR - Ydelseskatalog 1 Spildevandscenter Avedøre Synergi gennem samarbejde Spildevandscentrets

Læs mere

Kundestyrede Kontrolordninger i Dansk Byggeri for kvalitetens skyld

Kundestyrede Kontrolordninger i Dansk Byggeri for kvalitetens skyld Kundestyrede Kontrolordninger i Dansk Byggeri for kvalitetens skyld Kontrolordninger sikrer kvalitet og giver videndeling Der er mange fordele ved kontrolordninger. Først og fremmest handler det om at

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Præventiv skybrudsikring af bestående bygninger

Præventiv skybrudsikring af bestående bygninger VELKOMMEN Præventiv skybrudsikring af bestående bygninger v/ Salgsingeniør Claus Vangsager Aarsleff Rørteknik Dias 3 Økonomiske konsekvenser Skaderne og de økonomiske konsekvenser ved skybrud kan være

Læs mere

Kortforsyningen Rastertjenesten

Kortforsyningen Rastertjenesten KORT & MATRIKELSTYRELSEN Kortforsyningen Rastertjenesten Version 1.3, 2002-05-13 Indledning Kortforsyningens rastertjeneste kan via Internettet levere udsnit af en række af Kort & Matrikelstyrelsens kortværk

Læs mere

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4

Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Athena DIMENSION Varmeanlæg 4 Juni 2001 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 3 Fremgangsmåde................................ 3

Læs mere

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk.

Indtagsbegrebet. Eks. på boring i kalk. Indtagsbegrebet Indtag er et stykke af boringen, som indeholder et eller flere filtre. Det er det sted hvor vandet løber til/ind i boringen og/eller det sted, hvorfra der bliver taget vandprøver. Et indtag

Læs mere

Septimas høringssvar vedrørende dokumenteterne FKG datamodellen - Version 2 3 1 - Fysisk implementering.pdf og FKG_2_3_1_mssql.sql

Septimas høringssvar vedrørende dokumenteterne FKG datamodellen - Version 2 3 1 - Fysisk implementering.pdf og FKG_2_3_1_mssql.sql Septima P/S Larsbjørnsstræde 3 1454 København K +45 7230 0672 www.septima.dk 31. juli 2013 Septimas høringssvar vedrørende dokumenteterne FKG datamodellen - Version 2 3 1 - Fysisk implementering.pdf og

Læs mere

1. Generelt om WFS... 2 2. Opsætning... 2 3. Eksempler... 6

1. Generelt om WFS... 2 2. Opsætning... 2 3. Eksempler... 6 Vejledning ver. 19.02.2009 WWW.GeoCAD.dk Vejledning i brug af WFS-tjenester i GeoCAD Denne vejledning beskriver anvendelsen af en ny WFS-klient til GeoCAD. Med programmet kan der hentes WFS-data via internettet

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Planlægning, projektering anlæg og drift

Planlægning, projektering anlæg og drift Planlægning, projektering anlæg og drift Mette Godsk Nicolajsen Kloakforsyningen, Aalborg Kommune Mgn-forsyning@aalborg.dk Ved vi nok om vores data - og har vi styr på dem? 0 Hvad er et godt datagrundlag

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere