Samlet for alle udvalg

Transkript

1 Tekst der beskriver forslaget Pol/ Adm Økonomi- og Planudvalget Fundraising A Ny Office pakke A Samlet for ØPU Teknik- og Miljøudvalget Erhvervsaffald A Gate 21 A Samlet for TMU Børne- og Ungeudvalget Skolereform - øget lektionstimetal mv. A Samlet for BUU Social- og Sundhedsudvalget Løft af sundhedsindsats 2014 A Samlet for SSU Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Reform af førtidspension og fleksjob A Samlet for EBU I kr priser + = merindtægt/mindreudgift, - = merudgift/mindreindtægt Samlet for alle udvalg BUDGETOPLÆG 1 4. AJOURFØRING

2 sforslag til Fortsættelse af fundraising Økonomi- og Planudvalget Budgetområde: 1.01 Administration Byråd & Økonomi Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forsættelse af fundraising I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Indhold og baggrund Som mange andre kommuner i Danmark har Greve Kommune også fokus på fundraising. Ved at søge midler fra statslige puljer samt private fonde kan Greve Kommune finansiere og iværksætte projekter til gavn for hele kommunen. Fra januar 2012 til juli 2013 har fundraising finansieret projekter for 26,8 mio. kr. svarende til 70,2 % af kommunens samlede eksterne finansiering i samme periode. Midlerne har muliggjort realisering af en række strategiske udviklingsprojekter til gavn for kommunens borgere. Der har tidligere været teret med en forretningsmæssig investering, og dermed et overskud på fundraiseren Der foreslås en forlængelse af den forretningsmæssige investering til fundraising, så der fortsat kan indhentes midler til finansiering af projekter bredt i organisationen. Målgruppe Fundraising kommer bredt set hele kommunen til gavn. Således er både centre og institutioner og i sidste ende borgerne målgruppen for en fundraisers arbejde. Økonomi og tidsplan Der forventes, at fundraiseren i 2014 kan indhentes midler på samme niveau som tidligere år. Det har dog vist sig, at det ikke er muligt at finansiere lønudgiften til fundraiseren af de midler, der fundraises, i det midlerne skal tilgå de ansøgte projekter. Derfor søges om finansiering af lønudgiften til at fastholde ansættelsen af fundraiseren. BUDGETOPLÆG 1 1. AJOURFØRING

3 Øvrige forslag BUDGET sforslag til Ny PC Office pakke Økonomi- og Planudvalg Budgetområde: 1.01 Administration Økonomi & It Forslagstype: Øvrige forslag Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Microsoft Office licenser I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Indhold og baggrund Administrationen håndterer omkring enheder på det administrative it-netværk, der alle anvender Microsoft Office. Anvendelsen er delvist historisk betinget, men samtidig er det den platform, applikationsleverandørerne primært understøtter og integrerer med. Administrationen opgraderede i 2009 til Office Denne opgradering var omfattet af Software Assurance (SA). Med SA sikres man - mod en årlig betaling - at kunne opgradere til seneste version af softwaren uden yderligere omkostninger. SA blev sparet væk i forbindelse med den politiske godkendelse af opfølgning 3 i 2007, men det var muligt at opgradere den seneste frigivne version af Microsoft Office på det tidspunkt, SA opsiges. Det betyder, at opgraderingen til Office 2007 var uden licensmæssige omkostninger. Byrådet behandlede den 23. november 2010 en sag om udskiftning af Microsoft Office med en Open Source kontor pakke. Dengang anbefalede administrationen, at man bibeholdte Microsoft Office og har efterfølgende fået udarbejdet en rapport, der anviser mulige anvendelsesområder af Open Source software. Anbefalingerne gik på at anvende Open Source på GIS-området og administrationen har derfor iværksat et projekt, der udstiller kommunens GIS-system på greve.dk ved hjælp af Open Source Software. For så vidt angår Office applikationen, var anbefalingen at vurdere modenheden af Open Source kontorprogrammer, hvad angår integrationer med kommunens øvrige systemportefølje, når en udskiftning skal finde sted. BUDGETOPLÆG 1 1. AJOURFØRING

4 Øvrige forslag BUDGET Mainstream support på Microsoft Office 2007 udløb i oktober 2012 og produktet er nu i extended support, hvor kun sikkerhedsopdateringer frigives gratis, mens fejlrettelser nu er en betalbar ydelse, hvilket gør den nuværende version sårbar og der opleves en række begrænsninger med integrationer samtidig med, at leverandørerne typisk udvikler deres applikationer til de nyeste versioner af Microsoft Office og kun i en række tilfælde til Open Source kontorpakker. Det skal i den forbindelse specielt bemærkes, at kommunens leverandør af økonomisystem har bekræftet, at der ikke er udviklet integration til Open Source kontorpakker, men udelukkende til Microsoft Office. Vælges en Open Source kontorpakke, skal integrationer derfor udvikles til eksisterende systemer og der skal påregnes store udgifter til uddannelse af målgruppen. Endvidere skal der påregnes øgede udgifter til support af en Open Office kontorpakke, da der ikke er en ejer af softwaren, der indestår for stabilitet og funktionalitet. Forretningsmodellen for Open Source software er netop at stille softwaren gratis til rådighed for derefter at tage betaling for videreudvikling af produktet samt support og øvrige tilknyttede ydelser. Det er derfor administrationens anbefaling at fastbeholde Microsoft Office. Microsoft Office kan licenseres på en af tre nedenstående måder: Uden SA Med SA Office Vælges løsningen uden SA skal der påregnes en udgift i en lignende størrelsesorden i 2018, hvor mainstream support udløber på den nyeste version (2013). Denne løsning giver endvidere ikke mulighed for at anvende Office i det eksisterende Citrix-miljø og skal som følge heraf fjernes fra citrix-installationen. Det bemærkes af ovenstående oversigt, at der for løsningen med SA i 2017 er tale om et væsentligt mindre beløb henset til, at det alene er ren SA, der betales, mens der for årene både betales for SA og licenserne. Forskellen på licenseringen af Office med SA og Office365 er, at med SA løsningen ejer kommunen licenserne, mens de lejes med Office365. Fordelen ved Office365 er, at der for hver licens kan installeres fem kopier pr. bruger på forskellige enheder, mens der med SA løsningen kræves en licens på hver enhed, softwaren installeres på. For begge løsninger gælder, at de kan anvendes i Citrix-miljøet. Med udgangspunkt i prisforskellen mellem licenseringen med SA og Office 365 og med fokus på, at der tildeles fem installationer pr. bruger i Office 365, indstiller administrationen, at Office365 løsningen vælges. Målgruppe Alle it-brugere. BUDGETOPLÆG 2 1. AJOURFØRING

5 sforslag til Erhvervsaffald Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik & Miljø Teknik & Miljø Forslagstype: Øvrige forslag Serviceramme Ja/Nej: Nej Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Erhvervsaffald indtægtsdel -1,350-1,350-1,350-1,350 Erhvervsaffald udgiftsdel 1,400 1,400 1,400 1,400 I alt 0,050 0,050 0,050 0,050 Alle beløb er Korrigeret Budget ,050 0,050 0, % Budget ,050 0,050 0, % Budget ,050 0,050 0, % Budget ,050 0,050 0, % Indhold og baggrund Som opfølgning på konsekvenserne af en ændret praksis i forbindelse med indtægtsførelse af erhvervsaffaldsgebyrer er der foretaget en gennemgang af erhvervsaffaldstet. Gennemgang har vist, at tet for både indtægter og udgifter generelt har været for højt. Målgruppe Natur- og miljøadministrationen i Center for Teknik & Miljø. Økonomi og tidsplan Der søges om tillægsbevilling på 1,350 mio. kr. og en tillægsbevilling på 1,400 mio. kr. i BUDGETOPLÆG 1 1. AJOURFØRING

6 sforslag til Gate 21 Teknik- og Miljøudvalget Budgetområde: 2.01 Teknik & Miljø Teknik & Miljø Forslagstype: Øvrige forslag Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Gate21-0,025-0,025-0,025-0,025 I alt -0,025-0,025-0,025-0,025 Alle beløb er Korrigeret Budget ,025-0,025-0, % Budget ,025-0,025-0, % Budget ,025-0,025-0, % Budget ,025-0,025-0, % Indhold og baggrund Gennem prioriteringsrumsforslag er det tidligere foreslået, at kommunen ændrer status i Gate 21 samarbejdet fra partner til medlem. Det medførte i udgangspunktet en reduktion på udgifterne, således at tet til medlemskabet udgjorde 0,025 mio. kr. årligt. På Gate21s årlige generalforsamling blev det besluttet at hæve det årlige kontingent for medlemskab fra 0,025 mio. kr. til 0,050 mio. kr. Målgruppe Ejendomscentret i Center for Teknik & Miljø. Økonomi og tidsplan Under forudsætning af, at Greve Kommune overgår fra partner til medlem, ansøges der om tillægsbevilling på -0,025 mio. kr. i 2014 og frem. BUDGETOPLÆG 1 1. AJOURFØRING

7 sforslag til Skolereform øget lektionstimetal mv. Børne- og Ungeudvalget Budgetområde: 3.01 Skoler, 3.03 Forebyggelse og anbringelse og 4.03 Fritids- og Ungdomsklubber Dagtilbud & Skoler, Børn & Familier og Borgerservice & Fritid Forslagstype: Øvrige forslag Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Forøgelse af lektionstimetal i forbindelse med skolereformen Extraordinært tilskud til omstillingsudfordringer I alt ,575 Alle beløb er Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Korrigeret Indhold og baggrund Skolereformen træder i kraft med virkning fra skoleåret 2014/2015 og betyder øget undervisningstid. De kommunale serviceudgifter og bloktilskud er løftet permanent med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i 2015 og frem. For Greve Kommune er bloktilskuddet forøget med ca. 1,7 mio. kr. i 2014 og 3,4 mio. kr. fra Herudover er kommunernes bloktilskud løftet ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016, samt 300 mio. kr. i 2017 til omstillingsudfordringer. Denne pulje tildeles efter særlige kriterier og Greve Kommune modtager et forøget bloktilskud i 2014 og 2015 på 1 mio. kr. pr. år. Greve Kommunes nettoudgift i forbindelse med skolereformen vurderes at udgøre 3,575 mio. kr. i skoleårsvirkning. Det er i regnestykket forudsat at der sker medfinansiering fra fritids- og ungdomsklubområdet som følge af reduceret åbningstid, samt at forældrebetalingen for SFO fastholdes på nuværende niveau. Herudover skal lærerne undervise yderligere 2 timer pr. uge: BUDGETOPLÆG 1 4. AJOURFØRING

8 Anslået udgift i forbindelse med forøgelse af lektionstimetal (alt i skoleårsvirkning): Anslået merudgift ved skolereformen (30,33,35) Anslået merudgift til specialskoler Anslået merudgift til undervisningstillæg Anslået medfinansiering ved mere undervisningstid Anslået medfinansiering ved færre åbningstimer SFO Anslået balance Anslået medfinansiering ved færre åbningstimer klub Balance inkl. klub De anslåede merudgifter på ca. 33,3 mio. kr. dækker lønudgifterne til det antal lektioner, der udgør forskellen mellem Greves nuværende undervisningstimetal og undervisningstimetallet ved reformen både for almenklasser og specialklasserne på almenskolerne. Derudover er der anslåede merudgifter til en tilsvarende forøgelse af lektionsantallet i specialskolerne på 0,825 mio. kr. i skoleårsvirkning. Skolereformen medfører også, at lærerne stiger i samlet undervisningstid. Udgangspunktet er gennemsnitligt 680 lektioner pr. år og med yderligere to timer pr. uge vil gennemsnitligt antal lektioner blive ca Det medfører en merudgift til undervisningstillæg til de lektioner, lærerne kommer op på, der ligger ud over 750 lektioner pr. år. Den anslåede merudgift til undervisningstillæg er på 0,860 mio. kr. Der vil i forbindelse med implementeringen af skolereformen være en række udgifter til omstillingsproces, herunder at SFO og lektiecafé skal tilbydes samtidigt til alle børn frem til Hertil kommer ændringer af de fysiske rammer i forbindelse med nye undervisningsformer, understøttende undervisning og lektiecaféer. Desuden forventes lærerne i højere grad at have tilstedeværelsespligt på skolerne, hvilket vil kræve etablering af nødvendige arbejdspladser. Det særlige løft af bloktilskuddet til omstillingsudfordringer på 1 mio. kr. i 2014 og 2015 vil kunne anvendes som delvis finansiering af disse tiltag. Til orientering er der i 2013 øremærket 2,3 mio. kr. til skolereformen finansieret af sparede lønudgifter i forbindelse med lockouten i foråret Endvidere har Regeringen afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger i perioden , hvoraf ca. 700 mio. kr. udmøntes i kommunerne. Greve Kommunes andel forventes at udgøre ca. 1,4 mio. kr. i helårsvirkning (fra 2015 og frem). Midlerne er endnu ikke afregnet. Herudover er afsat 60 mio. kr. til efteruddannelse af ledere i , hvor Greve Kommunes andel vil udgøre ca kr. i to år. Midlerne er endnu ikke afregnet. Målgruppe Elever og lærere i folkeskolen Økonomi og tidsplan Skolereformen har virkning fra skoleåret 2014/2015. Den økonomiske virkning af ovennævnte model ved forøgelse af lektionstimetallet er beregnet til at udgøre 1,490 mio. kr. i 2014 (5/12-dels virkning) og 3,575 mio. kr. fra 2015 og ud i årene. Midler til ekstraordinære omstillingsudfordringer i forbindelse med skolereformen udgør 1,06 mio. kr. i årene 2014 og Samlet set søges om 2,546 mio. kr. i 2014, mio. kr. i 2015 og 3,575 mio. kr. fra 2016 og ud i årene. BUDGETOPLÆG 2 4. AJOURFØRING

9 sforslag til Løft af borgernær og sundhedsfremmende indsats Social- og Sundhedsudvalget Budgetområde: 5.03 Hjemmepleje og 5.04 Sundhed Sundhed & Pleje Forslagstype: Øvrige forslag Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Patientrettet indsats Træning og forebyggelse Sundhedstilbud I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget mio. kr. til en styrket forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne Regeringen og KL har besluttet at styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med 300 mio. kroner fra 2014 og frem. Det er intentionen, at midlerne skal understøtte indsatsområderne i de fem nye sundhedsaftaler og anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. For at forbedre den patientrettede forebyggelse, der især er rettet mod personer med kroniske sygdomme og ældre medicinske patienter, er parterne enige om fire konkrete mål. Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene For Greve Kommunes vedkommende betyder aftalen en tilførsel til sundhedsområdet på ca. 2,565 mio. kroner. Tilskuddet tilgår kassen og tildeles helt eller delvist ved en politisk beslutning. De 300 mio. kroner er sammensat af et bloktilskudsløft på 200 mio. kr. og en forudsat gevinstrealisering på befordring i kommunerne på 100 mio. kr. Greve Kommune har allerede BUDGETOPLÆG 1 1. AJOURFØRING

10 gevinstrealiseret på befordringsområdet. Det betyder, at 0,855 mio. kroner af de 2,565 mio. kroner skal finansieres af kassen. Sundhedspolitikken Byrådet vedtog i maj 2013 Greve Kommunes sundhedspolitik. Implementeringen løber over de kommende fire år. Politikken har en række indsatsområder: Forebyggelse blandt børn og ældre Indsats i forhold til kronikere Nedbringelse af antallet af indlæggelser Sundhed på tværs De tre første indsatser kan ses i direkte sammenhæng med regeringens og KL s mål. Det sidste indsatsområde har blandt andet fokus på det øgede behov for en sundhedsindsats som følge af førtidspensions- og fleksjobreformen. En reform som ikke blev fulgt op af et tilskud til kommunerne. Administrationen foreslår derfor, at de 2,565 mio. kroner afsættes til at styrke følgende tre indsatser, fordelt på følgende måde: 1. Øget patientrettet indsats med fokus på kronikere og forebyggelige indlæggelser og liggedage - 1,500 mio. kroner 2. Øget træning og forebyggende indsats blandt ældre og andre svage borgere i kommunen - 0,565 mio. kroner 3. Sundhedstilbud til borgere uden for arbejdsmarkedet - 0,500 mio. kroner 1. Øget patientrettet indsats med fokus på kronikere og forebyggelige indlæggelser og liggedage Greve Kommune tilbyder rehabiliteringsforløb til borgere med følgende kroniske sygdomme: Hjertekarsygdomme, diabetes type 2, KOL og kræft. Forløbene er bygget op omkring en central træningsdel, som udføres i træningsenheden. Forløbene gør borgerne i stand til at mestre egen sygdom og er med til at forebygge genindlæggelser. Sundhedspolitikken sætter følgende mål: fordobling af borgere, der modtager rehabiliteringsforløb samt en garanti på at min. 25 % af alle borgere med kræft modtager et rehabiliteringstilbud. For at opnå målet skal kapaciteten i træningsenheden øges, ligesom indsatsen for at møde borgerne gennem andre kommunale tiltag, herunder forebyggende hjemmebesøg, skal styrkes. Et andet mål i politikken er at reducere antallet af liggedage fra 8 til 2 pr I den forbindelse er der allerede foreslået en besparelse i på 0,800 mio. kroner. En del af de 2,565 mio. kroner skal således bruges til en indsats, der sikrer nedbringelsen af liggedage og sikrer overgang mellem sygehus, eget hjem, Hedebo eller kommunens øvrige plejecentre. Et tredje mål for den patientrettede indsats i politikken er en halvering af forebyggelige indlæggelser blandt Greve Kommunes ældre borgere. Her skal sættes fokus på tidlig opsporing, samarbejde og koordination omkring udskrivningsforløb og en øget indsats i forhold til fejlmedicinering. Ud over udvidelse af træningsenheden skal midlerne fra økonomiaftalen bruges til at styrke både myndighed og sygeplejen i Greve, så behandlingsforløbene mellem sektorgrænser sikres. 2. Øget træning og forebyggende indsats blandt ældre og andre svage borgere i kommunen Træning blandt ældre og svage borgere kan fx forbedre funktionsniveau og helbred markant. Dette giver mindre risiko for fald og styrker kroppen. En velfungerende fysik gør også ældre mennesker mere mobile og giver dem mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. BUDGETOPLÆG 2 1. AJOURFØRING

11 Med sundhedspolitikken vil Greve Kommune i de kommende år have særligt fokus på sårbare ældres sundhed. Greve Kommune har allerede nu en række forebyggende og sundhedsfremmende tiltag som med god mening kan udvides. Greve Kommune finansierer årligt rygestopkurser for cirka kroner. Godt halvdelen af borgerne, der deltager, stopper med at ryge. Mange af borgerne er kronikere og har mange indlæggelser bag sig. Kurserne finansieres af sundhedsfremmepuljen, men kan med god mening overgå til egentlig drift, hvor der også afsættes midler til at udvide indsatsen, så den kan rumme en del af den større mængde borgere, der forventes at gå igennem et forløbsprogram for kronikere. Sundhedspolitikken vil også sætte fokus på en forbedret livsstil, som passer til det liv, som de ældre lever. Der skal være fokus på hverdagsbevægelse og egentlig træning. I samarbejde med Greve IF og Tune IF har Greve Kommune i nogle år afviklet visiterede motionsforløb med det formål at sikre svage borgeres deltagelse i motionshold i foreningslivet. Foreningerne modtager støtte til at etablere de særlige hold og forpligter sig til at oprette fortsætterhold, således at borgerne sluses ud i det almindelige foreningsliv og bevarer et aktivt liv. Midler fra aftalen her skal bruges til at udvide de eksisterende aftaler med foreningerne til at gælde en bredere målgruppe, ligesom der overvejes at indgå aftaler med yderligere foreninger. Mange borgere lever sundt, men der også mange som ikke gør. De har en øget risiko for at blive syge. De livsvilkår, der truer ældres sundhed, er i mange tilfælde relativt let forebyggelige. Det er på de forebyggende hjemmebesøg, at en stor del af deltagerne i de ovenfor beskrevne tilbud rekrutteres. På samme måde kan besøgene bruges til at opspore andre svage borgere med helbredsmæssige udfordringer. Det vil derfor give god mening at tilbyde et forebyggende besøg til yngre borgere, der for eksempel netop er vendt hjem fra en indlæggelse, men ikke af egen læge eller sygehus er blevet henvist til egentlige rehabiliteringsforløb, for at kunne rådgive om andre forebyggende tilbud. 3. Sundhedstilbud til borgere uden for arbejdsmarkedet I forbindelse med den nyligt gennemførte reform af førtidspensionen og fleksjob er en øget sundhedsindsats tænkt ind, herunder træningsforløb i træningsenheden. I den foreløbige indsats har knap 1/5 del af indstillingerne på relevante borgere resulteret i et længerevarende ressourceforløb hvor træning kan indgå. Der er ikke i forbindelse med reformen afsat midler til denne indsats, hvorfor det foreslås, at en del af de 2,565 mio. kroner bruges til dette formål. BUDGETOPLÆG 3 1. AJOURFØRING

12 sforslag til (Reform af førtidspension og fleksjob) EBU, SSU og ØPU Budgetområde: 6.01, 6.02, 5.02 og 1.01 Job- og Socialservice Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Se forslag Forslagsnummer: Drift/anlæg/finansiering: Drift Konsekvenser af reform EBU (jvf. nedenfor) Konsekvenser af reform SSU (jvf. nedenfor) Konsekvenser af reform ØPU (jvf. nedenfor) I alt Alle beløb er Korrigeret Budget Budget Budget Budget Indhold og baggrund Reformen af førtidspension og fleksjob blev vedtaget i Folketinget den 19. december 2012 og trådte i kraft den 1. januar På temamøder i januar 2013 har EBU og SSU fået præsenteret reformens indhold og intentioner. De økonomiske konsekvenser af reformen er fortsat meget usikre. Regeringen har i sine økonomiske forudsætninger indlagt, at reformen først er fuldt indfaset i 2032, men at kommunerne dog fra 2020 skal kunne begynde at se de økonomiske gevinster af reformen. Gevinsterne forudsættes opnået ved besparelser på overførselsindkomster, først og fremmest udgifterne til førtidspension. Reformen har imidlertid konsekvenser for de kommunale ter allerede fra ikrafttrædelsen Derfor behandles der i augustmøderækken en sag om de økonomiske konsekvenser af reformen baseret på administrationens bedste skøn på nuværende tidspunkt. Sagen behandles i EBU, SSU, ØPU og Byråd. I sagen har administrationen indstillet, at de økonomiske konsekvenser af reformen indarbejdes i Prioriteringsrummet til Budget 2014 (-17), og at der foretages en opdatering af de økonomiske konsekvenser til politisk behandling i sommeren I skrivende stund har sagen været til behandling i SSU, som anbefaler indstillingen. Senere i august behandles sagen i EBU, ØPU og Byråd. Selv om sagen således endnu ikke er vedtaget af Byrådet, har administrationen prioriteret at få de økonomiske konsekvenser med i mappen, der præsenteres og udleveres til Byrådet den 15. august. BUDGETOPLÆG 1 1. AJOURFØRING

13 Økonomi og tidsplan De økonomiske konsekvenser går på tværs af kommunens politiske og administrative organisation. Der er således tale om mæssige konsekvenser på 4 områder fordelt på 3 politiske udvalg, jf. denne tabel: I kr Erhvervs og Beskæftigelsesudvalget: Uden for servicerammen Udgifter til nye tilbud til ressourceforløb Udgifter til øget brug af mentorer Inden for servicerammen Udgifter til rehabiliteringsteamet: Sundhedskoordinator, klinisk funktion og besparelse på lægeerklæringer Social og Sundhedsudvalget: Uden for servicerammen Inden for servicerammen Udgifter til rehabiliteringsteamet: Besparelse på lægekonsulenter Økonomi og Planudvalget: Uden for servicerammen Inden for servicerammen Udgifter til rehabiliteringsteamet: Internt i Job & Socialservice Udgifter til rehabiliteringsteamet: De eksterne kommunale deltagere (Træningsenheden og UUV) Øget ressourcebehov afledt af reformen Hele kommunen i alt Som det fremgår, skønnes der at blive tale om merudgifter på 3,865 mio. kr. i 2014 stigende til 5,311 mio. kr. i 2015 og efterfølgende år. Som nævnt vil der til politisk behandling blive forelagt en sag med opdateret økonomi i sommeren Afledte konsekvenser Reformen får også konsekvenser for udgifterne til forsørgelse, det vil sige overførselsindkomster. Det drejer sig om merudgift til fleksjobydelse/ledighedsydelse (2,573 mio. kr.), merudgift til ressourceforløbsydelse (3,492 mio. kr.) og mindreudgift til førtidspension (3,5 mio. kr.), i alt en merudgift til forsørgelse på 2,565 mio. kr., som er indregnet i skønskataloget for Budget BUDGETOPLÆG 2 1. AJOURFØRING