HÅND I HÅND I ARKTIS: TURISME OG NATURBEVARING (LINKING TOURISM AND CONSERVATION IN THE ARCTIC).

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HÅND I HÅND I ARKTIS: TURISME OG NATURBEVARING (LINKING TOURISM AND CONSERVATION IN THE ARCTIC)."

Transkript

1 HÅND I HÅND I ARKTIS: TURISME OG NATURBEVARING (LINKING TOURISM AND CONSERVATION IN THE ARCTIC). Oversættelse af Jeppe Mordhorst, Dansk Polar Center, Januar 1998 i forbindelse med projekt Økoturisme i Greenland Outfitter turistprodukter - Drøm eller Virkelighed?. Redigeret jvf. teksten i den layoutede publikation af December 1997 LINKING TOURISM AND CONSERVATION IN THE ARCTIC, redigeret på baggrund af original version november Formålet med oversættelsen er at gøre indholdet mere tilgængeligt for Greenland Outfitters og andre interesserede i grønlandsk turisme. Publiceret som tillæg til Nyhedsbrevet Økofronten Januar Oversættelsen kan frit benyttes af alle der ønsker det. TI PRINCIPPER FOR TURISME I ARKTIS... 1 RETNINGSLINIER FOR TUROPERATØRER I ARKTIS... 3 RETNINGSLINIER FOR TURISTER I ARKTIS... 6 INTRODUKTION TI PRINCIPPER FOR TURISME I ARKTIS 1 Gør turisme og naturbevaring forenelige. Som enhver anden brug af miljøet, bør turismeudvikling integreres med internationale, nationale og lokale planer og strategier for naturbevaring. Støt en turismeplanlægning der understøtter naturbevaring og inddrager planer for naturbeskyttelse. Samarbejd med miljøorganisationer og andre grupper der arbejder for bevaring af miljøet. Støt forskning i og miljøovervågning af turismens effekter. 2 Støt bevaringen af naturlige miljøer og biodiversitet. Vilde og upåvirkede naturlandskaber er unikke karaktertræk for Arktis. Disse områder er miljømæssigt værdifulde samt den vigtigste grund til at turister kommer til Arktis. Støt naturbevaring i hele Arktis, herunder beskyttelse af dyr, habitater og økosystemerne i hav og på land. Støt bestræbelser på at stoppe, og om muligt vende den fysiske opdeling af arktiske landskaber, eftersom opdeling både reducerer kvaliteten af turismeoplevelsen og forringer landskabernes værdi. 1

2 Frem den fortsatte udvikling af Circumpolar Protected Area Network (CPAN) 1. 3 Brug naturressourcerne på en bæredygtig måde. Beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcer er essentielle for det arktiske miljøs langsigtede sundhed. Naturområder der endnu ikke er udviklede, er en ikkefornyelig ressource. Hvis et område én gang er udviklet, er det så godt som umuligt at føre det tilbage til den oprindelige tilstand. Støt bæredygtig udnyttelse af ressourcer, inklusive ikke-udviklede områder. Støt bæredygtig og miljøvenlig brug af de områder der allerede er udviklede. 4 Minimer forbrug, affald og forurening. Ved at reducere forurening og ressourceforbrug minimeres miljøskader. Dette forøger kvaliteten af turistens oplevelse, og begrænser de høje omkostninger ved genetablering af miljøskader. Vær med til at opmuntre til brug af den teknologi til affaldshåndtering der skader mindst muligt. Hvor lokalsamfund har genbrugssystemer, brug dem. Hvor sådanne ikke findes, støt udviklingen af dem. Afhænd affald på en sikker og forsvarlig måde, f.eks. ved at sammenpresse det og tage det med væk. Brug biologisk nedbrydelig eller genbrugelig emballage. Minimer brugen af fossile brændstoffer, undgå motoriseret transport hvor det er muligt. Begræns brugen af motoriseret transport (f.eks. snescootere etc.) til at komme fra ét sted til et andet. Støt udvikling og brug af overnatningsfaciliteter som sparer energi, genbruger og afhænder affald og forurening på forsvarlig måde. Støt bestræbelser på oprydning og genetablering af områder der er skadede. 5 Respekter lokale kulturer. Turisme bør ikke ændre folks og lokalsamfunds livsstil, medmindre de selv ønsker dette. Respekter lokale folks og kulturers rettigheder og ønsker. Spørg om tilladelse før besøg af brugsområder som kirker og andre hellige steder, grave, sommerlejre og fiskelejre. 6 Respekter områder af historisk og forskningsmæssig værdi. Arkæologiske, historiske, forhistoriske lokaliteter og steder med videnskabelig aktivitet er vigtige for den lokale kultur og for forskning. Forstyrrelse kan formindske deres værdi og er ofte ulovlig. Respekter værdien af sårbare steder og støt deres bevarelse. 7 Arktiske samfund skal have fordele af turismen. Lokal involvering i planlægningen af turismen kan hjælpe med til at sikre, at turisme forholder sig til miljømæssige og kulturelle problemstillinger. Inddragelse bør maksimere fordelene og minimere slitagen på lokalsamfund. Det skulle også forbedre kvaliteten af turismeoplevelsen. Støt og deltag i lokal involvering og samarbejde omkring turismeprojekter. Frem rekruttering, træning og ansættelse af lokale folk i turismen. 8 Godt utdannet personale er nøglen til forsvarlig turisme. 1 CPAN er et internationalt samarbejde om de beskyttede områder i Arktis. CPAN er et centralt emne i CAFF's arbejde. CAFF (Conservation of Arctic Flora and Fauna) er en arbejdsgruppe under AEPS (Arctic Environmental Protection Strategy). 2

3 Uddannelse og træning af personale bør aktivt integrere miljømæssige, kulturelle, sociale og lovgivningsmæssige emner. Denne type af uddannelse forøger kvaliteten af turismen. Personalet danner forbillede for turisterne. Personale skal tilskyndes til selv at opføre sig forsvarligt, samt til at opmuntre turister til det samme. Gør personalet bekendt med aktuelle love og regler. 9 Gør turen til en lejlighed til at lære om arktisk miljø og arktisk naturbevaring. Når turister lærer om arktisk miljø og lokal kultur, giver turismen flest mulige fordele og gør mindst muligt skade for alle involverede parter. Øget forståelse og en positiv oplevelse kan gøre turister til ambassadører for miljøbeskyttelse i Arktis. Information om miljømæssige, kulturelle og sociale emner er en nødvendig del af forsvarlig turisme. Brug retningslinierne til at fremme forsvarlige holdninger og handlinger inden for turisme. 10 Følg sikkerheds forskrifter. Færdsel i Arktis kan være særdeles farligt. Alle der beskæftiger sig med arktisk turisme, skal trænes i forsvarlig opførsel samt følge regler og procedurer for sikkerhed. Mangel på dette kan betyde alvorlig personskade samt dyre redningsaktioner eller lægehjælp, som kan belaste lokalbefolkningen. Sørg for at alle handlinger foregår efter accepterede sikkerhedsanvisninger og er i overensstemmelse med gældende regler. Alle der er involverede i arktisk turisme skal have information og træning om sikkerhed. RETNINGSLINIER FOR TUROPERATØRER I ARKTIS 1 Gør turisme og naturbevaring forenelige. Støt naturbevaring. Måder du kan gøre det på omfatter: Etabler et positivt forhold til organisationer og folk med interesse i naturbevaring, særligt i de områder du besøger med dine kunder. Du kan opmuntre dine kunder til, f.eks., at blive medlemmer af naturbevaringsorganisationer. Brug personlige kontakter og breve til at uddanne andre og opmuntre regeringer og erhvervsliv til at støtte projekter som f.eks. oprettelse af nye beskyttede områder. Støt naturbevaringsorganisationer med tid og penge. Planlæg turisme så den ikke kommer i konflikt med naturbevaring. Sørg for at få tilladelse før besøg af parker eller andre regulerede områder. Under besøg af denne type områder bør du sikre dig, at dine aktiviteter er i overensstemmelse med regler for ophold og færdsel. Kend de love og regler som gælder for import og eksport af produkter der er lavet af sårbare dyr og andre naturressourcer, og sørg for at dine kunder forstår og følger disse regler. Tilskynd kunder til at købe lokalt producerede produkter, sålænge disse ikke er lavet af truede dyrearter eller på anden måde strider mod loven. Lav en miljøplan for de daglige aktiviteter. Hvis du beskæftiger mere end 20 ansatte, bør du have en nedskrevet miljøplan, der beskriver din virksomheds vilje til naturbevaring, til bæredygtig udnyttelse af ressourcer og til principperne i disse retningslinier. Medtag konkrete procedurer som din virksomhed bruger i sine 3

4 daglige rutiner for at begrænse miljøpåvirkninger. Planen skal også være tilgængelig for kunderne. Brug efter-tur evalueringsskemaer til at bekræfte, at turen var miljømæssigt forsvarlig. Tilbagemelding fra kunderne er en god måde at finde ud af, hvorvidt dit produkt har levet op til kundernes forventninger mht. miljøvenlighed. Spørg om turen - efter kundens opfattelse - har undgået unødvendige miljøpåvirkning, og om du som operatør har demonstreret betænksomhed for de naturlige og kulturelle miljøer. Brug som hovedregel skriftlige evaluerings skemaer. Mundtlige evalueringer er acceptable, især for mindre virksomheder. 2 Støt bevaringen af uberørt natur og biodiversitet. Støt bevaringen af store uopdelte arktiske områder. Ikke-udviklede områder af Arktis har en unik værdi, og er en af de vigtigste årsager til at turister kommer. Kvaliteten vil reduceres af veje, rørledninger og andre typer af uskønne anlæg, der opdeler miljøet. Støt programmer og projekter der bevarer dyrelivet. Gør dine kunder opmærksomme på aktuelle programmer og projekter. Sørg for at de ikke jager eller fisker truede eller beskyttede arter, færdes i sårbare habitater eller køber produkter fremstillet af beskyttede dyrearter. 3 Brug naturressourcer på en bæredygtig måde. Jag og fisk i de områder hvor loven tillader det, men følg alle regler og tag kun det nødvendigste. Det er dit ansvar at sikre, at dine kunder adlyder regler og begrænsninger og kun fisker og jager på en måde som ikke truer lokale bestande. Samarbejd med lokalsamfund og fisker-fangerforeninger. Sørg for at kunder kun bruger passende og velholdt jagtudstyr, og at de ved hvordan de skal bruge udstyret. Tag den særlige natur og eventuelle særlige sårbarheder i betragtning, når du beslutter, hvor mange kunder du vil bringe ud i et givet område. I upåvirkede naturområder skal særlige naturforhold (dyr, yngleområder for fugle, sårbar vegetation osv.) tages i betragtning, når det bestemmes, hvor mange turister der skal opholde sig i et område på en given tid. Oplys andre operatører i regionen om dine planer med henblik på at undgå nedslidning. For båd-baserede operatører gælder som generel regel, at antallet af passagerer ved landgang i naturen begrænses til 100. Brug allerede etablerede stier og campingpladser hvor de findes og undgå at etablere nye. Undgå at forstyrre dyrelivet. Instruer dit personale om det lokale dyreliv og dets adfærd, særligt isbjørne. Sørg for at den afstand fra hvilken dyr betragtes er passende. 4 Begræns forbrug, affald og forurening. Dit valg af produkter samt hvor meget dine kunder forbruger gør en forskel. Hvad enten du medbringer forsyninger eller køber dem i Arktis, så vælg nedbrydelige eller genbrugelige produkter med mindst mulig emballage. Komprimer affald og tag det med hjem. Genbrug hvor det er muligt og tilskynd de lokalsamfund du besøger til at udvikle genbrugsprogrammer, hvis de ikke allerede har sådanne. Giv om muligt økonomisk støtte til udvikling af sådanne programmer som demonstrerer dit og dine kunders engagement i miljøet. 4

5 Begræns brugen af energi, herunder opvarmning og forbrug af varmt vand. Før regnskab over forbrug af vand og energi, genbrugsbestræbelser og anstrengelser for at minimere affaldsmængden. Den transportform du vælger til dine kunder gør en forskel. Vælg den transportform som har den mindst mulige miljøpåvirkning. Begræns brugen af brændstof og forsøg at bruge ikke-motoriseret transport så vidt dette overhovedet er muligt. Hvor motoriseret transport er nødvendig, vælg den transportform der skader miljøet mindst og støjer så lidt som muligt (f.eks. fire-taktsmotor i stedet for to-taktsmotor). Brug ikke motoriseret transport som helikopter og snescooter uden grund. Disse bør kun være en måde at komme fra et sted til et andet. Vælg overnatning som er i overensstemmelse med lokale traditioner og som begrænser miljøpåvirkningen. Vælg overnatning som har effektive systemer til behandling af kloakaffald, og som genbruger og bortskaffer ikke-genbrugeligt affald på en forsvarlig måde. Støt anstrengelser for oprydning af affald og genetablering af påvirkede områder. Undersøg initiativer og støt dem ved, f.eks. at give penge, lobbyere i regeringer og erhvervsliv, stille din egen og dit personales arbejdstid til rådighed samt ved at opmuntre dine kunder til at støtte initiativer. Sørg for, at der ikke efterlades noget tegn efter dit besøg. Følg ansvarlig praksis for camping og ture, inklusive de som omfatter forsørgelse af affald. Hvis du er båd-baseret operatør, følg Annex 5 i The Marpool Agreement. Medtag al plastic til ansvarlig affaldsbehandling i land, komprimer træ, glas og metal med henblik på at tage affaldet med tilbage til en affaldsfacilitet på land. Sørg for at forbrændingsanlæg fungerer ordentligt. Afhænd bundvand og renset spildevand forsvarligt. Hvis du er båd-baseret operatør, undlad at dumpe bundvand eller renset spildevand indenfor 12 sømil fra land eller iskanter samt i nærheden af beboede områder eller videnskabelige stationer. 5 Respekter lokale kulturer. Sørg for at være i tæt kontakt med de lokalsamfund du vil besøge, sådan at dit besøg er velkomment, forventet og ikke forstyrrer. Forbered besøg til lokalsamfund i god tid og undgå besøg og landgange som ikke er arrangerede i forvejen. Bekræft din ankomst, helst 24 timer i forvejen, og vær indstillet på at betale lokalt for udgifter for aflyste besøg. Aftal aktiviteter under besøg med lokalsamfundet. Find ud af hvilke gruppestørrelser lokalsamfundet foretrækker til de planlagte aktiviteter. Sørg for at have tilladelse til besøg eller anløb, samt til de aktiviteter du har planlagt. Undgå områder hvor lokale folk arbejder, inklusive jagt- og fiskelejre, medmindre du har særlige aftaler. Vær opmærksom på love or regler i områder eller havområder hvor du opererer, og sørg for at indhente de nødvendige tilladelser. Respekter kulturen og vanerne hos de folk hvis hjemegne i besøger, og sørg for at dine kunder også gør det. Giv alle besøgende en grundig kulturel indføring før besøg, særligt ved besøg hos oprindelige folk. Brug lokale til disse indføringer hvor det er muligt. Fortæl om lokale vaner og traditioner, og hvad der anses for at være god turistopførsel. Brug lokale retningslinier eller guidelines for turister, hvis sådanne findes. Bed om tilladelse til at tage billeder eller video. 5

6 Sørg for at dine kunde respekterer religiøse steder, kirker og kirkegårde og andre steder med religiøs eller kulturel værdi, samt at dine kunder ikke fjerner artefakter. 6 Respekter historiske og videnskabelige steder. Respekter historiske steder og minder, og sørg for at dine kunder ikke fjerner artefakter. Hvis adgangen til historiske eller arkæologiske steder er begrænset, sørg for at indhente tilladelse inden besøg. Du bør sikre dig, at dine kunder opfører sig respektfuldt, særligt hvis et sted har en religiøs betydning. Respekter og samarbejd med videnskabsfolk. Besøg ikke videnskabelige installationer eller arbejdende videnskabsfolk, medmindre du har en aftale. Forstyr ikke arbejdende videnskabsfolk eller deres undersøgelsesområder. 7 Arktiske samfund skal have fordele af turismen. Ansæt lokal arbejdskraft og køb fra lokale leverandører, hvis det overhovedet er muligt. Utdann og ansæt lokal arbejdskraft når det er muligt. I tilfælde hvor den lokale arbejdskraft mangler de kundskaber du efterspørger, tilbyd den aktuelle træning og uddannelse. Brug lokalt ejede virksomheder og leverandører. Opbyg langsigtede partnerskaber med lokale operatører, erhvervslivet og leverandører. En lokal kontakt forøger ofte kvaliteten af turistens oplevelse. Driv forretning på en måde så lokalsamfundene får fordel af turismen, særligt med henblik på varer og forsyninger. Køb om muligt varer og ydelser lokalt. Spørg lokalt hvilke varer du skal medbringe, således at dit ophold og brug af varer ikke medfører gener. Anspor dine kunder til at købe lokalt producerede produkter og kunsthåndværk. Brug om muligt overnatning som er ejet, bygget og som drives af lokale. 8 Godt utdannet personale er nøglen til forsvarlig turisme. Ansæt en professionel stab. Ansæt kun vidende, miljømæssigt og kulturelt opmærksomt personale. Eller optræn din eksisterende stab på disse områder. Tilbyd uddannelse for at undgå miljøødelæggelse, samt på sikkerheds- og serviceområdet. Evaluer dit personales ydelse mindst årligt, også deres lydhørhed over for disse retningslinier. Hvis du er båd-baseret operatør, ansæt miljøinteresserede forelæsere og naturvejledere, som ikke blot vil tale om dyrelivet, naturbevarelse, historie, geologi og lokal kultur, men som også kan vejlede passagerer under landgang og som er sikkerheds kyndige og kender lokale naturbevarings aspekter. Ansæt personale som har erfaring i arktiske forhold. I højarktis bør mindst én af staben have et gyldigt bevis på arktisk førstehjælp og overlevelse. Et flertal af personalet bør have tidligere arktisk erfaring. Uddan og opdater personalet om disse retningslinier og om Retningslinier for arktiske turister. Uddel kopier af Principperne, disse retningslinier, og Retningslinier for arktiske turister til personalet, og vær sikker på at de kender indholdet. Tilføj eventuel lokal information. Tillad ikke landgang af personale som ikke er overvåget. Sørg for at have et fornuftigt forhold mellem turister og personale. For landbaserede operatører anbefales 8-15 gæster for hver ansat, for båd-baserede operatører anbefales en ansat for hver passagerer. 6

7 Sørg for at underleverandører også arbejder efter disse retningslinier. Stil kopier af Principperne, disse retningslinier, og Retningslinier for arktiske turister til rådighed for alle underleverandører. Indføj en klausul i kontrakter med underleverandører, som forpligtiger dem til at efterleve retningslinierne. Forklar også nødvendigheden heraf verbalt. 9 Gør turen til en lejlighed til at lære om arktisk miljø og arktisk naturbevaring. Forsyn dine kunder med information om arktisk miljø og arktisk naturbevaring. Stil skriftlig information og foredrag om arktisk miljø, dets særkendetegn og globale betydning til rådighed. Tilbyd også materiale om generel arktisk naturbevaring, særlige naturbevarings tiltag i området, og påpeg måder - økonomiske eller andre - på hvilke kunderne kan støtte disse tiltag. Tilbyd dine kunder specifik information om de områder der besøges. Oplysninger bør indeholde information om klima, arter, habitater såvel som ansvarlig opførsel. Sørg for at dine kunder følger Retningslinier for arktiske turister. Håndhæv konsekvent retningslinierne. Sørg for at kunderne forstår det ansvar der fremgår af retningslinierne. Vær indstillet på om nødvendigt at bruge strengere forskrifter (f.eks. ved sikkerhedsproblemer). 10 Følg sikkerhedsanvisninger. Sørg for at lokale myndigheder kender din rejseplan. Dette er både af sikkerhedsgrunde og for at sikre at du overholder lokale regler. Alt personale skal opdateres om faren ved konfrontationer med vilde dyr, specielt isbjørne. Mindst en i staben skal være ansvarlig for at koordinere sikkerhed og undgå farlige konfrontationer med dyr. 7

8 RETNINGSLINIER FOR TURISTER I ARKTIS 1 Gør turisme og naturbevaring forenelige. De penge du bruger på din rejse er med til at bestemme tendenser og miljøhensyn i udviklingen af den arktiske turisme. Brug dine penge til at støtte velansete turarrangører og leverandører, som tager hensyn til naturen. Indhent nødvendige tilladelser før besøg af parker eller andre beskyttede områder. Efterlad disse områder som du fandt dem og minimer forstyrrelse af dyrelivet. Gør dig bekendt med og overhold love og regler der beskytter dyrelivet i de områder du vil besøge. Skaf information om truede arter, og undgå fiskeri og jagt samt køb af produkter af disse arter. Din tilbagemelding gør en forskel. Hvis en tur, en turistservice, eller leverandør var miljøvenlig og informativ, eller hvis det kunne have været bedre: Sig det til ejeren eller operatøren. Bliv medlem af arktiske miljøorganisationer og støt andre grupper der arbejder for bevaring af miljøet. 2 Støt bevaringen af naturlige miljøer og biodiversitet. Indhent oplysninger om bevaring af arktisk dyreliv og habitater, og støt dem ved, f.eks. at give penge, udføre frivilligt arbejde, uddanne andre eller ved at lobbyere overfor regeringer og erhvervsliv. Upåvirkede naturlandskaber er en unik naturressource i Arktis. Gør modstand mod en udvikling, der opdeler disse områder eller dyrepopulationer og økosystemer. Besøg parker og lignende beskyttede områder. Turistmæssig efterspørgsel og turistindtægter kan støtte eksisterende beskyttede områder og lede til oprettelse af yderligere beskyttede områder. 3 Brug naturressourcer på en bæredygtig måde. Løb på ski, gå eller brug kajakker, hundeslæde eller andre ikke motoriserede transportmidler så meget som muligt for at undgå støjforurening og spordannelse. Minimer i særdeleshed brugen af snescootere, særligt hvis snedækket er tyndt. Iagttag og fotografer dyr i god afstand. Helst opdager et dyr som du iagttager dig aldrig. Bekæmp den naturlige trang til at komme for tæt på, og respekter tegn på forstyrrelse som advarselsadfærd, skrig, tilbagelagte ører og strittende børster. Jag og fisk i områder hvor loven tillader det. Men sørg for at have de nødvendige tilladelser. Følg alle regler og tag kun det nødvendigste. Fisk og jag kun hvor disse aktiviteter er biologisk bæredygtige og ikke støder lokale interesser. Ikke-udviklede områder er også en ressource - efterlad landet som du fandt det, så andre også kan nyde det. Brug principperne om mindst mulig forstyrrelse ved camping. Brug eksisterende lejrpladser og stier hvor disse allerede findes og undgå at lave nye. 8

9 Hvis du rejser med en gruppe, skal du kræve af din turarrangør, at du får ordentlig information om besøgsstedet, bl.a. om hvad du selv kan gøre for at minimere skader. 9

10 4 Minimer forbrug, affald og forurening. Dit valg af overnatning, andre turistprodukter og hvad du forbruger gør en forskel. Vælg nedbrydelige eller genbrugelige produkter med mindst mulig emballage. Hvor lokalsamfund har genbrugssystemer, brug dem. Hvis du rejser med en turarrangør, så vælg en turarrangør som genbruger. Begræns brugen af energi, herunder brug af opvarmning og varmt vand. Efterlad så få spor som muligt efter dit ophold og tag dit affald med tilbage. Vælg transport med den mindst mulige miljøpåvirkning, begræns forbrug af fossile brændstoffer og motoriseret transport. Vælg overnatningsfaciliteter som afhænder affald og forurening på en forsvarlig måde, genbruger, som er energi-effektive og som, hvor det er muligt, bruger miljøvenlige energikilder som solenergi og vandkraft. 5 Respekter lokale kulturer. Sæt dig ind i de karakteristiske kulturer og vaner i det område du vil besøge. Respekter arktiske folks rettigheder. De bedste forudsætninger for at blive hilst velkommen og accepteret vil du have, hvis du rejser med et åbent sind, lærer om de lokale kulturer og traditioner og respekterer lokale vaner og normer for opførsel. Hvis du rejser på egen hånd, så sørg for at lokalsamfund du vil besøge ved at du kommer. Forsyninger i Arktis er somme tider begrænsede, så vær indstillet på at skulle medbringe dine egne. NY TEKST... Spørg om tilladelse før besøg af brugsområder som kirker, hellige steder, grave, jagt- og fiskelejre. 6 Respekter områder af historisk og forskningsmæssig værdi. Respekter historiske steder og minder, og undlad at tage souvenirs. Selv steder der kan virke forladte, kan være beskyttede af loven eller være af særlig værdi for lokale. Hold dig væk fra militære installationer. Respekter værdien af videnskabsfolkenes arbejde ved at arrangere besøg på forhånd, og ved at undlade at forstyrre områder hvor der forskes. 7 Arktiske samfund skal have fordele af turismen. De penge du lægger som turist kan medvirke til den økonomiske overlevelse i de samfund du besøger. Køb lokalt og vælg turarrangører, ture og leverandører, som er ejet lokalt og som giver jobs til lokale. Køb lokalt fremstillede produkter og kunsthåndværk. Vælg overnatningsfaciliteter der er ejet og bygget af lokale og som beskæftiger lokale, hvis dette overhovedet er muligt. 10

11 8 Godt utdannet personale er nøglen til forsvarlig turisme. Vælg en velrenommeret turarrangør med veltrænet personale, helst med arktisk erfaring. Vælg en turarrangør der praktiserer et guide/turist forhold på 15 eller færre gæster per guide for landbaserede ture, og 20 passagerer eller mindre for krydstogter. 9 Gør turen til en lejlighed til at lære om arktisk miljø og arktisk naturbevaring. Sæt dig ind i det arktiske miljø, særligt i de områder du vil besøge. Gør din tur til en lejlighed til at lære mere om naturbevaring i almindelighed og arktisk naturbevaring i særdeleshed. Hvis du rejser i en gruppe, vælg en turarrangør der giver information om arktisk miljø, arktisk naturbevaring og om hvordan man kan støtte anstrengelser for at bevare det arktiske miljø. Vælg ture og udflugter hvor der gives specifik information om klima, arter, habitater, lokale folk og deres kulturer samt hvilke forholdsregler der skal tages for forsvarlig opførsel i de områder i besøger. 10 Følg sikkerheds forskrifter. Isbjørn, hvalros, moskusokse og andre dyr er alle potentielt farlige og skal altid behandles med respekt. Sørg for at du eller din gruppe medbringer våben eller skræmmemidler i områder med isbjørne. Slædehunde er arbejdsdyr. Lad være med at fodre eller kærtegne dem. Slædehunde og polarræv kan også være angrebet af hundegalskab (rabies). Færdsel over is og bræer kræver særlige kundskaber og brug af udstyr som reb, ispigge, isøkser og andet sikkerhedsudstyr. Brug trænede guider. Hvis du er på tur alene eller i mindre grupper, sørg for at lokale myndigheder kender din rejseplan. Vær opmærksom på vejrforholdene, og vær udstyret til at vejret pludselig kan skifte fra behageligt til farligt. Undgå at blive for kold, træt eller våd. Grundlæggende udstyr, selv på korte ture, omfatter varmt tøj, solidt fodtøj, handsker, hovedbeklædning og vindtæt ydertøj. Kort, nødproviant f.eks. chokolade samt førstehjælpspakke er også nødvendigt. 11

12 INTRODUKTION Arktisk turisme er vokset betragteligt i de senere år, og væksten vil formodentlig fortsætte. Dette giver både muligheder og udfordringer. Mulighed for at forøge opmærksomheden om miljøet i Arktis og støtte naturbevaring, samtidig med at give nordiske lokalsamfund en bæredygtig indkomstkilde. Og problemer af økologisk og kulturel art, hvis turismen ikke tager højde for disse aspekter. Under forståelse for såvel positive som negative muligheder ved denne udvikling, begyndte WWFs Arktiske Program (World Wildlife Fund for Nature) i 1995, at udvikle principper og Retningslinier (Codes of Conduct) for arktisk turisme, samt mekanismer til at implementere dem. Målet var at opmuntre udviklingen af en type turisme, som beskyttede miljøet så meget som muligt, som uddannede turister om miljø og folk i Arktis, som respekterede de arktiske folks rettigheder og kulturer, og som forøgede den del af indtægterne som går til nordlige lokalsamfund. WWF tror, at en udvikling af denne type ikke blot tilgodeser interessen for naturbevaring, men også lokalbefolkningen, erhvervslivet og myndighetene. Principperne og RETNINGSLINIER FOR TURISTER I ARKTIS blev udviklet i samarbejde mellem WWF Arctic Programme, turoperatører, naturbevaringsorganisationer, naturforvaltere og repræsentanter for oprindelige folks organisationer under en række workshops afholdt i Svalbard 1996 og Deltagerne udviklede: Potentielle Fordele og Potentielle Problemer i forbindelse med arktisk turisme. 10 Principper for arktisk turisme. Retningslinier for turoperatører i Arktis. Retningslinier for turister i Arktis. Det næste trin i projektet vil være at implementere Principperne og Retningslinierne. Et vigtigt aspekt af denne proces vil være at etablere pilotprojekter til at implementere Principperne og Retningslinierne samt evaluering af hvorvidt disse i praksis overholdes. Dette kan føre til dannelsen af en uafhængig organisation, der kan evaluere arktisk turisme. Yderligere information om WWF Arktisk Programs Arktiske Turisme Projekt, kontakt: WWF Arctic Programme. Kristian Augustsgate 7A. N-0130 Oslo, Norge. Tel: Fax: Hjemmeside: OM WWFs ARKTISKE PROGRAM WWFs Arktiske Program blev etableret i 1992 af WWF International for at koordinere aktiviteterne af de forskellige nationale WWF afdelinger i de arktiske lande. Med hovedkvarter i Oslo i Norge, arbejder Arktisk Program for cirkumpolar naturbeskyttelse og projekter i Rusland, USA, Canada, Finland, Norge, Grønland/Danmark, Sverige og Island. Siden opstarten har det Arktiske Program arbejdet hårdt for at øge den offentlige opmærksomhed om betydningen af Arktis og 12

13 behovet for naturbeskyttelse gennem er række mekanismer. Den kvartalsvise publikation WWF Arctic Bullentin er et centralt redskab til at nå disse mål. slut 13

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til kunder og andre aktører...5

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Værktøjskasse for bæredygtig

Værktøjskasse for bæredygtig Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis Del B Vejledning for tur- og rejsearrangører Sag 992027A J.nr. værktøjskasse02 Udarb. KKH/ Kari Angermo Birkely Udg. 3 Kontrol INS/ Kari Angermo Birkely Dato

Læs mere

klima og energi minister

klima og energi minister Handlinger Lobby Miljøministeriet til ikke at ændre standarderne for støj og visuel forurening i planloven. Koordiner med ministerierne for finans og økonomisk udvikling mod tilskynd at EU ændrer VVM /

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

II. De 10 forpligtelser

II. De 10 forpligtelser I. MÅL ECCO designer, producerer og markedsfører fodtøj og tilbehør til kunder over hele verden. I de sidste mere end 40 år har ECCO udviklet sig fra en lokal dansk virksomhed til en international virksomhed

Læs mere

Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del B. Vejledning for tur- og rejsearrangører

Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del B. Vejledning for tur- og rejsearrangører Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 22, 2015 Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del B. Vejledning for tur- og rejsearrangører Hendriksen, Kåre Publication date: 2003 Document Version Forlagets

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del C. Vejledning for turister

Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del C. Vejledning for turister Downloaded from orbit.dtu.dk on: Oct 29, 2015 Værktøjskasse for bæredygtig turisme i Arktis. Del C. Vejledning for turister Hendriksen, Kåre Publication date: 2003 Document Version Forlagets endelige version

Læs mere

Retningslinjer for ansvarlig turisme

Retningslinjer for ansvarlig turisme Retningslinjer for ansvarlig turisme Rejsearrangører i Danmark (RID) April 2008 Hvorfor ansvarlig turisme? I disse år rettes fokus i stigende grad mod social ansvarlighed og miljømæssig bæredygtighed.

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget

Besøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget Miljølaboratoriet, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, genbrug, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem hands-on oplevelser at give dem en forståelse

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre Tekst skrives ind i sdehoved/sidefod Rigsfællesskabet En del af Rigsfællesskabet

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Neutral er Certificeret Responsibility.

Neutral er Certificeret Responsibility. Neutral er Certificeret Responsibility. Neutral er førsteklasses kvalitetstøj til mænd, kvinder og børn. Moderne stylet T-shirt, sweatshirt og meget mere, fremstillet af 100 % økologisk Fairtrade bomuld.

Læs mere

Screening vedvarende energi

Screening vedvarende energi Dato: 5. januar 2017 qweqwe Screening vedvarende energi Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Kommuneplan 2013 vedvarende energikilder ved boliger

Læs mere

Adfærdskodeks Hovedstadens Letbane I/S

Adfærdskodeks Hovedstadens Letbane I/S Hovedstadens Letbane I/S Indholdsfortegnelse 3 for leverandører 4 Forventninger 5 Principperne Hovedstadens Letbane I/S Metrovej 5 København S CVR-nr. 36032499 T +45 3311 1700 E info@dinletbane.dk Læs

Læs mere

Konferencen. Lokalisering af golfbaner i Danmark

Konferencen. Lokalisering af golfbaner i Danmark Konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark Bæredygtig planlægning af golfbaner Plan- og proceskonsulent Morten Weile COGITA Oplæggets struktur Bæredygtig planlægning af golfbaner Mulige konflikter

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

Citronbasens metalprojekt

Citronbasens metalprojekt BILAG 5 Citronbasens metalprojekt MPL - 001 Utilsigtede hændelser med spild/udslip (= LOC) og nødberedskabsplan April 2012 1 Dokumenttitel: Utilsigtede hændelser med spild og udslip (= LOC) og nødberedskabsplan

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

SCA Forretningsetiske principper

SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCA Forretningsetiske principper SCAs målsætning er at skabe værdi for alle, der har en interesse i virksomheden, og at opbygge forhold, der er baseret på respekt, ansvarlighed

Læs mere

Etiske Principper og Standarder

Etiske Principper og Standarder Etiske Principper og Standarder Vi bygger vores kodeks på højt niveau af forskning og praksis Coaching er et ligeværdigt og synergifuldt partnerskab 1 Etiske Principper Dette kodeks angiver en bred række

Læs mere

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi)

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi) Utqiaġvik Deklarationen (underskrevet kopi) Utqiaġvik Deklarationen Som erklæret af Inuit fra Alaska, Canada, Grønland og Rusland i forbindelse med Inuit Circumpolar Conferences 10. generalforsamling,

Læs mere

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT

Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT PROJEKTGENNEMGANG VURDERING AF SAMFUNDSMÆSSIG BÆREDYGTIGHED (VSB) VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØET (VVM) Møder I Qeqqata Kommunia 8.-10. maj 2015 Borgermøde WHITE MOUNTAIN ANORTHOSITE PROJEKT GENNEMGANG

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV) Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

The municipality with the best experienced companies

The municipality with the best experienced companies The municipality with the best experienced companies Kommuneqarfik Sermersooqs strategi vedr. råstofsektoren FORORD På baggrund af den stigende internationale interesse for Grønlands ressourcer indenfor

Læs mere

fra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj

fra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj I vinterhalvåret inviterer ARC folkeskolens mindste elever til leg og læring i samspil med affaldsudstillingen, i vores gamle kontrolrum. Ved besøget lærer eleverne at sortere affald i otte fraktioner,

Læs mere

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik

Erhvervsakademi Sjælland Rektorat. Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610. easj@easj.dk www.easj.dk. Indkøbspolitik Lyngvej 19-25 4600 Køge +45 5076 2610 easj@easj.dk www.easj.dk Indkøbspolitik Indhold Overordnede formål med indkøbspolitikken... 02 Indkøbspolitiske mål... 02 Organisering... 03 Centralt indgåede aftaler...

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 1. KVARTAL 216 27. juni 216 De foreløbige nationalregnskabstal fra Grønlands Statistik viser, at der var tilbagegang i den grønlandske økonomi i 212,

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Miljøorganisationen GREENPEACE. www.visdomsnettet.dk

Miljøorganisationen GREENPEACE. www.visdomsnettet.dk 1 Miljøorganisationen GREENPEACE www.visdomsnettet.dk 2 Miljøorganisationen Greenpeace Grundlæggende værdier Parat til handling: Handling siger mere end ord. Politikere og forretningsledere taler alt for

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Forslag til tillæg 1 til Lokalplan 65 Dato: 14. marts 2011 Deltagere ved screeningsmøde Mette Vestergaard

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema

Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema Ansvarlig iværksætterkultur spørgeskema 1. Introduktion Dette spørgeskema kan hjælpe dig til at tænke over din virksomheds indsats hen mod ansvarlig iværksætterkultur ved at spørge til mulige måder hvorpå

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT

Januar Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Januar 2015 Danske Fodbolddommere CODE OF CONDUCT Indhold Forord... 3 Introduktion... 4 Hvad er Code of Conduct?... 4 Hvorfor har Danske Fodbolddommere brug for et Code of Conduct?... 4 Hvem gælder Code

Læs mere

Erklæring fra Sverige

Erklæring fra Sverige Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. september 2015 (OR. en, fr) Interinstitutionel sag: 2015/0028 (COD) 11505/15 ADD 1 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste

Læs mere

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt

Miljø. Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt Miljø Du skal behandle jorden, som om du skulle leve evigt CenterPartiet vil beskytte naturen og miljøet mest muligt. Det kræver: - Øget internationalt miljøsamarbejde. - En formindskelse af den nationale

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING

ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING Bilag 1 Indhold ILO-KONVENTION NR. 94 OG LIGEBEHANDLING... 1 2. KRAV TIL CSR... 1 2.1 Generelle krav... 1 2.1.1 Menneskerettigheder... 1 2.1.2 Arbejdstagerrettigheder... 1 2.1.3 Miljø... 2 2.1.4 Anti-korruption...

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING

DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING DATO: 17. MARTS 2014, VERSION: 2.0 LEVERANDØRERKLÆRING 1 / 5 Kære leverandør: Sapa er en mangfoldig koncern af industrivirksomheder med globale aktiviteter. Sapas værdier og kultur for bæredygtig udvikling

Læs mere

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl

Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Hvordan måles bæredygtighed? v/ økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg Agri Nord, Planteavl Respons-Inducing Sustainability Evaluation ( RISE ) Holistisk vurdering af bæredygtigheden af landbrugsproduktionen

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies

Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies Dokumentnavn: Code of Conduct Wulff Supplies Ansvarlig: Ledelsesgruppen Dato: 110321 Regler for etisk forretningsførelse Wulff Supplies Miljø, kvalitet, sikkerhed og sundhed en del af vores hverdag Indholdsfortegnelse

Læs mere

Godmorgen. nu skal I med på en rejse!

Godmorgen. nu skal I med på en rejse! Godmorgen nu skal I med på en rejse! Integration? Rettigheder Social og kulturel tilpasning Økonomisk Lad os starte med en ultrakort video Refugees Welcome Zone (Australien) Hvad er en RWZ? Etableres

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale

Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale Indsatsområdets navn: SEJLERTURISME: Billigt og nemt tilgængeligt materiale Kort/billede Beskrivelse af forslaget - hvad går det ud på? Hvad er formålet med indsatsen? Hvornår kan forslaget realiseres?

Læs mere

Branding og Vadehavet:

Branding og Vadehavet: Branding og Vadehavet: - Eksempler på best practice - Erfaringer med branding fra Tyskland og Holland Naturstyrelsen, Rømø, 16. maj 2012 Best practice Potentialet, inspiration fra Rig på Natur Verdensnaturarv

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

SLUTRAPPORT TIL NORA. PROJEKTSTØTTE Projektet har modtaget projektstøtte fra NORA, samt Dansk-Norsk Fonden.

SLUTRAPPORT TIL NORA. PROJEKTSTØTTE Projektet har modtaget projektstøtte fra NORA, samt Dansk-Norsk Fonden. SLUTRAPPORT TIL NORA PROJEKTSTØTTE Projektet har modtaget projektstøtte fra NORA, samt Dansk-Norsk Fonden. PROJEKTAKTIVITETER OG MÅLSÆTNING Konferencens foredrag, samt oplæg og diskussioner tog udgangspunkt

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Baggrund Igennem flere år har der i bestyrelsen i FC King George været en drøm om at starte en børne- og ungdomsfodbold afdeling i klubben, og 2013 er året, hvor denne drøm

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Information. til eksterne samarbejdsparter og entreprenører. omkring Kvalitet Arbejdsmiljø Miljø. 2.4.B1 1. udgave

Information. til eksterne samarbejdsparter og entreprenører. omkring Kvalitet Arbejdsmiljø Miljø. 2.4.B1 1. udgave Information til eksterne samarbejdsparter og entreprenører omkring Kvalitet Arbejdsmiljø Miljø 1 2.4.B1 1. udgave - 2016 Velkommen til DIN Forsyning Generelt Når du arbejder for DIN Forsyning, er du forpligtet

Læs mere

Den nemme vej til den rigtige løsning

Den nemme vej til den rigtige løsning Den nemme vej til den rigtige løsning Vi er aldrig længere væk end den nærmeste telefon Du kan altid ringe og spørge til produkterne eller få klar besked om forventet levering af bestilte varer. Det er

Læs mere

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development

committed to sustainable development Vinyl 2010 respect for the environment social progress economic development 2004 committed to sustainable development Vinyl 2010 Progress report 2004 respect for the environment social progress economic development Sammenfatning Sidste år kunne man igen konstatere markante fremskridt

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Hindsgavl 29.-30. september 2014

Hindsgavl 29.-30. september 2014 Hindsgavl 29.-30. september 2014 Interdisciplinære problemstillinger, eksisterende arktiske forskningsmiljøer og aktuelle forskningsprogrammer Kurt Nielsen, prodekan AU Morten Pejrup, prodekan KU Udfordringer

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

ISO Environmental

ISO Environmental ISO-14001 Environmental Management System Bedlinen: 7004 Chopin Q-500 Col.: 506 Gold indholdsfortegnelse ukontents Miljøpolitik 5 Beirholms Højtydende Tekstiler 7 3 Tablecloth: 6003 Stockholm Q-503 Col.:

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel

Miljøvurdering af planer og programmer. Den lovgivningsmæssige vinkel Miljøvurdering af planer og programmer Den lovgivningsmæssige vinkel af Specialkonsulent Gert Johansen Introduktion Intentionerne med loven og direktivet bæredygtighed sammenhæng mellem projekter bedre

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Idéskitsen "Bæredygtig organisation"

Idéskitsen Bæredygtig organisation Idéskitsen "Bæredygtig organisation" En Bæredygtig organisation screener hvert år Vælger selv screeningsområde med fokus på: administration, transport, møde- og aktiviteter, omgivelser, og giver oplæg

Læs mere

Urbanister. Ledervejledning

Urbanister. Ledervejledning Årstid: Hele året Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Ledervejledning Formålet med dette mærke er, at pigerne lærer om og forstår begrebet urbanisering. Danmark, det danske samfund og pigernes

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

MILJØREDEGØRELSE 2009

MILJØREDEGØRELSE 2009 MILJØREDEGØRELSE 2009 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger,

Læs mere

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.

DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen

Læs mere