Fra vision til virkelighed

Transkript

1 Fra vision til virkelighed Når ledelse og medarbejdere skaber forandringer og sætter spor! Solvangskolens strategiske plan 2012/17 Version 2.0 (red. marts 2013)

2 Indholdsfortegnelse SOLVANGSKOLEN PÅ VEJ IND I FREMTIDEN 3 SOLVANGSKOLENS VISION 5 MÅLSÆTNING 5 HVAD SKAL DER TIL? 6 KVALITET I UNDERVISNINGEN KORT FORTALT 7 HVAD PEGER FORSKNINGEN PÅ? 7 SAMMENFATNING 12 DEN STRATEGISKE FEMÅRSPLAN 13 2

3 Solvangskolen på vej ind i fremtiden Indledning På Solvangskolen har vi en stærk fagfaglig kultur blandt skolens medarbejdere og et højt fagligt niveau blandt skolens elever, hvilket bl.a. skolens formaliserede testsystem igennem hele skoleforløbet viser. Læsetest i 1. og 3. klasse viser et højt niveau, hvilket styrker os i at den tidlige læseindsats i indskolingen parallelt med et skærpet fokus på den faglige læsning og brugen af CD-ord igennem hele skoleforløbet har båret og vil bære frugt. Skolens elever scorer ligeledes højt både i de Nationale tests og ved afgangsprøver. Skolens prioritering af udviklingen af skolens ressourcecenter Solsikken igennem de sidste 4 år er ligeledes en kæmpe styrke og en vigtig dimension ift. at kunne løfte inklusionsudfordringen og vi er nået langt! De skærpede krav til dokumentation er blevet en del af vores fælles hverdag, og qua Solsikkens formalisering og opbygning er der ikke langt fra indstilling til handling vi har mange strenge at spille på! At pædagogerne fra skolens FFO i skoleåret 2011/12 blev en integreret del af skoledagen i indskolingen er ligeledes en stor styrke. Pædagogerne kan med deres faglighed skærpe fokus på den enkelte elevs trivsel og socialdynamik i klassefællesskabet. Det afstedkommer, at den enkelte lærer i højere grad kan koncentrere sig om selve undervisningen og derved elevernes faglige udbytte. Som organisation har vi fortsat et stort udviklingspotentiale i samarbejdet mellem skole og FFO, der skal udbygges, udnyttes og udforskes i årene frem. Det er vigtigt at have for øje, at indholdet på de følgende sider omhandler Solvangskolen som en samlet organisation dvs. skole og FFO. For at lette læsningen, har vi valgt at anvende betegnelsen elever frem for børn. Lærere, pædagoger og medarbejdere er alle tre synonymer, som optræder i det skrevne. Titlerne skal læses som et fælles vi og kan byttes ud der, hvor det giver mening ift. den givne kontekst. Solvangskolen i fremtiden PURs arbejde I skoleåret 2011/12 har skolens ledelse sammen med skolens pædagogiske udviklingsråd (PUR) arbejdet målrettet hen imod en langsigtet strategisk femårsplanlægning for Solvangskolen og ikke som tidligere begrænset til de etårige kommunale indsatsområder. Processen for PURs arbejde kan i grove træk skitseres ud fra følgende progression. 1. Fremtidshistorie 2. Analyse* 3. Forandringsbehov 4. Vision 5. Strategisk plan 6. År 01: skoleår 2012/13 År 02: 2012/14... *Strategisk analyse trin for trin (KL) tendens-, interessent-, fremtids- og SWOT-analyse Hvad skal vi bygge videre på? PURs analysearbejde har bl.a. peget på, at Solvangskolen som organisation fortsat skal udvikle den afdelingsopdelte skole hen imod selvstyrende team og en fleksibel planlægning i afdelingerne, der kan understøtte sammenhængen mellem fagenes indhold, struktur og tværfaglige dimension. Derfor vil alle lærere fra skoleåret 2012/13 være organiseret i årgangsteams, hvilket giver mulighed for, at lærerne på sigt kan lægge skemaer og opdele eleverne i hold på tværs af klasser og årgange i afdelingen alt efter elevernes behov og indholdet i undervisningen. Det betyder bl.a. at holddeling bliver en vigtig del af kulturen på Solvangskolen og derved ét blandt mange redskaber ift. en differentieret undervisning. Parallelt hermed peger analysen også på, at skolens medarbejderne skal være i stand til fleksibelt at tilrettelægge deres fælles arbejdsdag, så muligheden for at deltage i møder og efteruddannelse øges. Dette skal bl.a. ske via teamsamarbejde, efteruddannelse, analyser i fagteams af UV-materialer (faglig progression), fagenes struktur, organisering og tværfaglige dimension samt bestemte evalueringsformer. Vores skole - vores kultur! På Solvangskolen har vi sammen en grundlæggende kultur, som er blevet udviklet og udfordret igennem de sidste 48 år. Det har ofte afstedkommet, at vores grundlæggende antagelser er blevet udfordret, når nye medarbejdere eller ledere er kommet til. Hvis vi sammen vil og det vil vi være ansat på landets bedste folkeskole, kræver det at vores grundlæggende antagelser og derved vores iboende kultur udfordres, så vores fælles værdisæt ændres. Vi skal sammen få skabt en forandringsparat kultur, der er båret af lyst, energi og motivation til at blive endnu bedre til at undervise, samarbejde og skabe en lærende organisation. Med det afsæt in mente har PUR i samarbejdet med skolens ledelse peget på følgende fem kulturer, som skal fungere som rygraden i Solvangskolens strategiske femårsplan. Samarbejdskultur Læringskultur Evalueringskultur IT- og mediekultur Trivselskultur 3

4 Forandringer Vi må være bevidste om, at forandringer dels på det organisatoriske niveau indbefatter et mål, et indhold og en proces og dels et individuelt og personligt aspekt - en ydre og indre forandring hos den enkelte. Forandring kan tage afsæt i en erkendelse af, at den nuværende situation er uholdbar. Denne drivkraft eller energi betegnes ofte som en brændende platform. Her er fokus primært rettet mod det, der vil ske, hvis forandringen ikke gennemføres. Forandringer kan også drives af den energi, der er indeholdt i en forandringsvision, det vil sige visionen om, at den fremtid, der følger af forandringen, er bedre og mere attraktiv end den tid, der går forud for forandringen, eller den fremtid, man vil møde under forandringen. Her er fokus rettet mod de muligheder og forbedringer, som er indeholdt i forandringen. Vi vil alle opleve begge tilgange, men ikke nødvendigvis samtidig i løbet af de 5 år som visionen strækker sig over. Vigtigt bliver det, at rette fokus mod de muligheder og forbedringer forandringerne medfører. Forandringerne skal drives af den energi, der er indeholdt i visionen, som definerer den ønskede fremtid og som påvirkes af skolens værdier og kultur. Ledelsen vil, sammen med PUR, gå forrest ift. at forme forandringerne (omfanget) og få tydeliggjort forandringsvisionen. Vi skal være dygtige til at forsøge, at identificere og analysere forandringernes betydning og påvirkning inden de påbegyndes, da forandringer ofte medfører en adfærdsmæssig ændring og tillæringsproces. Det betyder, at forandringer bliver lig læring og læring bliver lig forandring. Der vil være divergente opfattelser af succes, derfor er det vigtigt, at vi bruger tid på at afstemme forventningerne inden forandringerne påbegyndes. For at sikre at forandringerne bliver forankret skal vi opstille kvantitative (ting der kan måles) og adfærdsmæssige faktorer, som der kan følges op på. Vi skal være opmærksomme på forandringernes dybde og kunne gennemskue, hvilke konsekvenser forandringerne medfører. Det er vigtigt at være bevidste om, at forandringernes kompleksitet ofte består i, at de indeholder flere delforandringer og betydninger i sig samtidig. Forandringer vil naturligt afstedkomme en modstand. Modstand mod forandring skal og må ses som forsøg på at forstå forandringen og som engagement. Derfor skal vi være dygtige til at håndtere følelser og den modstand, som forandringer ofte medfører. For at det kan lykkes kræver det, at der udøves aktiv ledelse og de rette nøglemedarbejderne involveres, fx PUR, og at vi kontinuerligt stopper op, lærer af forandringsprocessernes succes og fejltrin, samt evaluerer og afslutter disse. (Kilde: Hildebrandt og Brandi) Valg af strategier I de næste fem år vil forskellige strategier blive anvendt, hvilket vi skal være meget beviste om. Roll-over strategien vil vi fx opleve, når skolen pålægges noget fra skolens eksterne interessenter såsom byrådet, forvaltningen, UVM osv. Roll-over strategien anvendes ofte, når sigtet er at skabe hurtige resultater, som med tiden vil bundfælde sig i en organisatorisk adfærdsændring. Ift. Solvangskolens strategiske femårsplan vil strategierne ofte veksle mellem Roll-out og Roll-with. Roll-out vil benyttes, når der er behov for organisatorisk engagement. Her er det ledelsen, som træffer beslutningen og fastlægger rammerne, men hvor medarbejderne inddrages i udformningen. Her involveres ofte nøglemedarbejdere. Roll-with vil blive anvendt, når medarbejderne involveres i beslutningsprocessen. Her vil energien komme nedefra. PUR vil komme til en spille en aktiv rolle i valg af strategi i årene frem ift. de forandringsprocesser, vi sammen skal igennem for at nå visionen. På de følgende sider findes visionen, målsætninger og det evidensbaserede afsæt, samt den strategiske femårsplan for Solvangskolen. Solvangskolen skal ikke bare være en skole, men en lærende skole i alle led - for ingen er klogere end os alle! De bedste hilsner og god læselyst PUR Mary, Anette, Jeppe, Mikkel og Andreas 4

5 Solvangskolens vision Visionen herunder er formuleret på baggrund af PURs arbejde. Solvangskolen skal være den bedste folkeskole i Danmark, nyskabende og turde gå nye veje for skoleudvikling for derigennem at understøtte eleverne bedst muligt i deres læring. Solvangskolen skal være en skole, hvor alle indgår i et tæt, forpligtende og udviklende samarbejde, så der sikres en helhed og sammenhæng i den enkelte skoledag og det samlede skoleforløb. Solvangskolen skal være i en konstant søgen efter bedre løsninger og en skole, hvor alle gør deres bedste for at blive bedre. Solvangskolen skal være en skole, hvor ledelsen har sat tydelige mål for skolen, der er accepterede, skaber retning og mening for alle. Målsætning Visionen fungerer som styringsredskab og på den baggrund har PUR i skoleåret 2011/12 opstillet nedenstående målsætninger. Solvangskolen skal være en skole i fortsat udvikling gennem dialog med det omgivende samfund, skolens struktur og organisering vil altid være afhængig af de opgaver, der skal løses. der kan tiltrække og fastholde de dygtigste lærere og pædagoger, som besidder en stærk pædagogisk relationskompetence, didaktisk ekspertise og tør påtage sig klasseledelsen. med et inspirerende læringsmiljø, hvor hverdagen fylder alle med nye oplevelser, ny viden og med en glæde ved at gå i skole, og hvor det er en oplevelse, at bevæge sig rundt. der bygger på et professionelt læringsmiljø båret af høj faglighed, teamsamarbejde og personlige kompetencer. med en tydelig ledelse, der sikrer kvalitet i samtlige af skolens ydelser og sikrer at ressourcerne udnyttes bedst muligt ift. skolens mange forskelligartede opgaver. med en tydelig kommunikation og forventningsafstemning til elever og forældre. der har kvalitetssikring og løbende evaluering som en integreret del af skolens virke. hvor eleverne er trygge, således at de kan styrke deres selvværd og få mulighed for kreativt at udvikle deres forskellige kompetencer faglige, personlige og sociale. hvor medarbejdere og elever trives sammen, hver for sig og som en del af fællesskabet. hvor der er plads til forskellighed, åbenhed, ansvarlighed, refleksion og fordybelse. der løbende vurderer sine ydelser og sikrer den højeste kvalitet set i forhold til brugernes ønsker. hvor alle oplever, at de er værdsatte, ligeværdige, ansvarlige og en del af fællesskabet. der med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder sikrer den bedst mulige forberedelse til voksenlivet. 5

6 Hvad skal der til? Det skal ske igennem en skole med en stærk Samarbejdskultur som sikrer et professionelt læringsmiljø båret af et funktionelt teamsamarbejde, høj faglighed, stærk evalueringskultur samt et godt skole-hjem samarbejde. sikrer at alle medarbejdere aktivt indgår i forpligtende arbejdsfællesskaber (team) omkring udviklingen af undervisningen, eleverne og indenfor skolens forskellige fagområder. Læringskultur som understøtter alle eleverne i at udnytte deres potentialer bedst muligt og udvikler elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer igennem inspirerende læringsmiljøer og en varieret skoledag, hvor kreativiteten er høj, og hvor leg og læring går hånd i hånd. sikrer en undervisning, hvor fleksibilitet, differentiering og holddeling er en selvfølge. sikrer den bedst mulige forberedelse til voksenlivet med udgangspunkt i den enkelte elevs muligheder. Evalueringskultur hvor alle team omkring elevgrupper og fagområder målfastsætter teamenes arbejde og evaluerer målene i et tæt samarbejde med skolens ledelse. der er tydelige kvalitetsstandarder ift. undervisningen, samarbejde osv. som kontinuerligt evalueres. IT-og mediekultur hvor digitale medier er en integreret del af undervisningen og anvendes ift. at understøtte elever med særlige behov og som understøttelse af en differentieret undervisning. videndeling og fælles udveksling af digitale UV-forløb etableres og derigennem skabes grobund for en redidaktisering og tænkning i fagrækken. udviklingen af lærermidler igennem digitaliseringen vil skabe nye muligheder og ændre den traditionelle opfattelse af UV-midler. digitaliseringen igennem arbejdsbesparende aktiviteter skaber mere tid til skolens kerneopgave. vidensgenerering ift. elevernes udbytte af undervisningen lettes og systematiseres. kommunikationen internt og eksternt styrkes. Trivselskultur hvor eleverne er trygge, således at de kan styrke deres selvværd og få mulighed for refleksion og fordybelse og derved kreativt udvikle deres forskellige kompetencer faglige, personlige og sociale. medarbejderne respekteres og anerkendes som fagprofessionelle, således at de få mulighed for at udvikle deres forskellige kompetencer. fællesskab i forskellighed er en styrke, og hvor åbenhed, ansvarlighed, respekt og tolerance er grundlæggende værdier. alle oplever, at de er værdsatte, ligeværdige og en del af fællesskabet. Økonomisk styring, disponering og prioritering som løbende vurderer sine ydelser og sikrer den højeste kvalitet ift. brugernes ønsker og det omgivende samfund. sikrer at bevillingen anvendes bedst muligt ift. skolens mange forskelligartede opgaver. sikre en åbenhed ift. skolens økonomiske disponering og prioritering. 6

7 Kvalitet i undervisningen kort fortalt Kvaliteten af undervisningen er afhængig af Lærere der besidder Pædagogisk relationskompetence (lærernes evne til at skabe et godt miljø). Didaktisk ekspertise (lærerens evne til at planlægge undervisning og formidle det faglige stof). Klasseledelse (lærernes evne til at lede, sætte sig igennem og skabe arbejdsro). Lærere der er ambitiøse på elevernes vegne. er fagfaglige kompetente i de fag de underviser i. er velforberedte og har brugt god tid på at forberede lektionen. forstår at variere deres undervisning, så eleverne selv kan være aktive. formår at skabe en sammenhængende læring for eleverne, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger. Ledelse der er synlig, tydelig og udstikker klare mål for skolens arbejde. stiller tydelige krav og kvalitetsstandarder til medarbejdernes arbejde. sikrer at en stor del af beslutningskompetencen er udlagt til afdelingerne. vil lytte, spørge og involvere sig i medarbejdernes hverdag og skoleliv. Hvad peger forskningen på? I dag eksisterer der en relativ omfattende international pædagogisk forskning, som entydigt giver svar på, hvordan eleverne kan få et bedre fagligt og socialt udbytte af undervisningen. Som skole må vi derfor lytte til forskningens resultater, hvis vi skal udvikle os. Forskningen viser at ressourcemæssige og organisatoriske tiltag ikke har nogen særlig effekt på elevernes læring. Nye skolebygninger og en bedre økonomi vil i sig selv kun give beskedne resultater. Reduceret klassestørrelser vil ligeledes heller ikke have den store effekt på elevernes læring. Hvad er det så som har indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen? Forskernes svar er entydige. Det er læreren, som har den stærkeste indflydelse på, hvor meget eleverne lærer. Lærere, som er dygtige ledere i klasserummet, har en god relation til sine elever, har struktur på undervisningen og gode fagdidaktiske kundskaber, skaber de bedste resultater. Disse lærere fremstår som både faglige og personlige autoriteter for eleverne. Mange lærere og skoleledere lykkes med at etablere sådanne læringskulturer i et godt samarbejde med hjemmet. Hovedproblemet i nutidens skole iflg. Niels Egelund er, at den viden, vi har om, hvordan vi kan skabe bedre resultater, ikke anvendes i den daglige pædagogiske praksis. Den vigtigste årsag er, at både skoleledere og lærere tror på noget andet. Subjektive private opfattelser er ofte vigtigere for undervisningen end forskning om, hvad der giver gode resultater. Her er begrebet metodefrihed et godt eksempel, da det ofte forstås som frihed til at gøre, hvad du vil. Metodefrihed bør i stedet betyde at vælge mellem de pædagogiske tilgange, som gennem forskningen har vist, at de giver en god sandsynlighed for positive resultater Et bedre læringsudbytte hos eleverne vil i høj grad dreje sig om at videreudvikle lærernes praksis og etablere skolekulturer, som er samarbejdsorienterede og har fokus på elevernes læring. 7

8 Verdens største undersøgelse John Hattie fra Auckland University har igennem de sidste 15 år stået i spidsen for verdens største undersøgelse af skoleelevers opnåelse af mål. Undersøgelsen omfatter 80 millioner elever og ser på hvilke faktorer, der bidrager til at forbedre elevernes præstationer. Iflg. Hattie er kontakt og interaktion mellem lærere og elev den allervigtigste faktor for vellykket undervisning, målt på elevernes præstationer. Derudover er det signifikant, at eleverne kan tage bestik af, hvilket niveau de ligger på; hvad de kan og ikke kan, og formidle det til deres lærer. Lærerne skal ligeledes sikre at undervisningens pointer repeteres i slutningen af hver time. Hattie har rangeret 138 aspekter, som har betydning for undervisningen. Herunder følger et lille udpluk. Område Effektstørrelse Effektvurdering Reduceret klassestørrelse 0.21 Lille effekt Niveaudifferentiering 0.12 Ingen effekt Traditionel klassedannelse/fleksibel klassedannelse 0.01 Ingen effekt Lærernes klarhed og struktur i undervisningen 0.71 Stor effekt Relationen mellem lærer og elev 0.72 Stor effekt Forældrenes socioøkonomiske baggrund 0.57 Middel effekt Dansk forskning - 9 forhold der fremmer elevernes læring Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU Aarhus Universitet, har kortlagt en række forhold i grundskolen, som har betydning for elevernes læring. Forskergruppen har undersøgt de faktorer i skolen, som politikere, skoleledere og lærere kan ændre på, hvis man beslutter sig for at gøre det. Derefter har forskerne set på, om de forhold, der kan ændres på, har betydning for om skolen bliver bedre. Undersøgelsen er korrigeret for socioøkonomiske forhold. 1. Jo flere års erfaring, ledelsen har, jo flere timer der lægges i arbejdet og jo mere tilgængelig ledelsen er for lærerne, des mere lærer eleverne. Jo mere ledelsen udvikler lærerstaben fagligt, jo mere ledelsen har indflydelse på ansættelse og fyring af lærere og jo mere ledelsen lader elever, lærere og forældre deltage i beslutninger om skolen, des bedre lærer eleverne. 2. Jo bedre ledelsen kan vejlede læreren om færdighed i fag og undervisningsmetoder, jo mere ledelsen kan involvere lærerne og jo mere ledelsen har en stil, der er understøttende og lighedsorienteret i stedet for dirigerende og restriktiv, des bedre lærer eleverne. Det påvirker også elevernes læring, hvis ledelsen er "ressourceunderstøttende". 3. Elevens mulighed for at lære afhænger af lærerens evne til at organisere undervisningen målt ved den procentdel af lærerens arbejdstid, der anvendes på at planlægge næste dags undervisning og næste uges undervisning. Også lærerens evne til at holde planen og bruge den tildelte tid på undervisningen spiller en rolle. Denne faktor indeholder også lektier og måler den totale tid, som eleven anvender både i skolen og i hjemmet på stoffet. 4. Lærerne har en professionel interesse i arbejdet, i deres professionelle udvikling og i nye pædagogiske planer og forsøg. De har et "åbent" klasseværelse og tilpasser undervisningen til de enkelte elever. Lærerne sætter pris på at deltage i skolens aktiviteter, de føler ejerskab overfor de ting, der sker på skolen, og de er indstillet på, at der skal ydes en arbejdsindsats af både elever og lærere. Eleverne skal kunne lide at arbejde, de er engagerede, de yder en arbejdsindsats, og de har selv en opfattelse af, at de har gjort et godt stykke arbejde 5. Jo mere tilfredse lærerne er, jo mindre udskiftning i lærerkorpset, jo mere uddannelse lærerne har, jo mere lærerne indgår i arbejdsgrupper og teams, des bedre lærer eleverne. 6. Jo mere en elev føler sig utryg på skolen, des ringere er elevens læring. Skolen skal være orienteret mod at øge elevens faglige præstationer og mod at eleven hele tiden gør fremskridt. Jo mere læreren er optaget af at engagere eleverne og sikre sig deres opmærksomhed og fysiske tilstedeværelse, des bedre lærer eleverne. 7. Elevens dagligdag skal være velorganiseret og tryg. De fysiske rammer (arkitekturen) skal være overskuelige og i orden, de skal tillade eleverne at bevæge sig rundt og giver eleverne mulighed for et godt socialt samvær. 8. Ledere, lærere, pædagoger og elever skal have et personligt forhold til skolen - "min skole". Der skal være en understøttende og en gensidig respekt mellem lærerstaben og eleverne, og der skal være en varm relation mellem lærer og elev. Det drejer sig også om, at lærerne kan få hjælp, råd og opmuntring og oplever at blive accepteret af deres kolleger. Eleverne skal også udvikle positive relationer med hinanden. Hvis eleverne føler et ubehageligt pres fra de andre elever falder deres læring. 9. Alle de steder, hvor der er et klart og utvetydigt forældresamarbejde, klarer eleverne sig bedre og samarbejdet bliver et aktiv for skolen sammenlignet med skoler, hvor der er mindre forældresamarbejde. 8

9 Dekalogen 10 kendetegn ved god undervisning Forskerne ved Oldenburg Universitet har taget udgangspunkt i Hilbert Meyers 10 kendetegn ved god undervisning. Oldenburg Dekalogen er resultatet af deres forskning. I sammenskrivningen nedenfor præsenteres kort de 10 kendetegn, Oldenburg Dekalogen peger på, der er til stede i en god undervisningssituation. De 10 teser skal læses som inspiration og hjælp til pædagoger, lærere og ledere til at se på styrker og svagheder i deres undervisning, og som sådan er de også et lederværktøj, der kan være udgangspunktet for teamsamtaler og temaer på PR-, afdelings- og årgangsmøder. Tese 1 Tydelig struktur på undervisning og læreprocessen. Denne tese er den bedst underbyggede af alle teserne. Det drejer sig om gennemsigtighed for såvel lærer som elev med fokus på mål, indhold og processen i undervisningen. Læreren taler et forståeligt sprog Rollerne er klart defineret Elever ved hvad opgaverne går ud på Tydelig markering af de enkelte faser/skridt i forløbet Læreren anvender et klart kropssprog Læreren er godt forberedt og har undervisningsmaterialer klar til rette tid Gode råd Læreren giver ved undervisningens start et kort overblik over forløbet og over elevopgaverne Forberedelse rettet mod præcis dette forløb Anvender ritualer og regler Koble ny viden med eksisterende viden Tese 2 Effektiv udnyttelse af læringstiden. Den ægte læretid er den anvendte nettotid, hvor eleverne er i gang med at løse opgaven. Eleverne er aktive og arbejder med sagen Eleverne lader sig ikke aflede Arbejdsresultaterne løser og opfylder de stillede opgaver Der er kun få disciplinære forstyrrelser Læreren vandrer ikke omkring Læreren forstyrrer ikke eleverne Tydelig tidsramme. Eleverne bliver gjort opmærksom på, hvor meget tid de har til opgaven med det formål, at selv på længere sigt kan planlægge tiden Så få ikke-undervisningsmæssige aktiviteter som muligt fx ifm. disciplinproblemer Lærer griber ind så gnidningsløst som muligt Punktlig og præcis start på alle lektioner start til tiden Tese 3 Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg. Mål, indhold og metode skal afstemmes så effektivt som muligt. Når de er afstemt, så har eleven og læreren en fornemmelse af, at timen var rund, cool eller interessant. Vi kan tale om flow i denne sammenhæng. De læringsmål læreren har formuleret gør eleven til sine egne Den valgte metode passer til indholdet. Form follows function. God timing i undervisningen, sådan at fx afslutningen føles som en afslutning og ikke som et brud Differentiering betyder at såvel stærke som svagere elever får en chance og kommer i gang Iagttag elevernes læreprocesser tæt Vær rede til hurtige kursændringer, såfremt lektionen ikke forløber efter hensigten 9

10 Tese 4 Mangfoldighed i metodevalget i form af fx. lærerinstruktion i samspil med elevens egne aktiviteter som fx projektarbejde. Gruppearbejde er centralt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Et mix mellem forskellige organiseringsformer, enkeltvis, par, gruppe og team har vist at fremme læring ikke mindst ved kobling med forskellige arbejdsformer Anvendelse af situeret læring, hvormed forstås læringsformer, hvor eleverne selv skal konstruere arbejdsformer i sociale praksisfællesskaber. Mindre lærerinstruktion. I Tyskland udgør lærerinstruktion stadig i indskoling og mellemtrin ca. 2/3 af undervisningen Metoder og mangfoldighed i metodevalget skal afbalanceres og samstemmes med undervisningens mål og indhold Tese 5 Intelligent øvning/træning. Undervisning drejer sig om at indøve færdigheder. Træning og atter træning så færdighederne automatiseres. Det fremmer træningen, såfremt eleverne får mulighed for at give træningen personlig betydning Metoderne for træning og øvning bør varieres Træningen skal tidsmæssigt placeres på forskellige tidspunkter Stoffet trænes i begyndelsen med korte intervaller, derefter med længere og længere intervaller Tese 6 Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev. Der er tale om individuel støtte til den enkelte elev, når læreren emotionelt og via elevens individuelle profil dækker elevens individuelle læringsbehov og interesser. Alle elever såvel fagligt stærke som svage tilbydes fagligt stof på relevant niveau For de svage elever er der tale om en undervisning, der opbygger en grundfaglighed og indsigt i egen læringsstrategi For de stærke elever er fokus på fastholdelse af motivation, at opbygge specialviden og opbygge rutiner omkring lærestrategier og læringsprocesser Træning bygger på Udenadslære trænes gennem gentagelse fx ved at høre tabeller og andre remser Forståelseslære, hvor eleven skal forbinde nyt stof med allerede indlært stof Kontrol, der giver eleven mulighed for at få indblik i, hvad hun kan og ikke kan Metodisk kan man med fordel anvende træning ved anvendelse af Stikordskort der viser hen til det der skal læres udenad Strategikort, der viser de trin der er ved en opgaveløsning og som sådan understøtter forståelsen af opgaven Kognitiv modellering, hvorved læreren viser mundtligt og skriftligt hvilke strategier han forfølger ved en konkret opgaveløsning Tese 7 Undervisningsklima, der fremmer læring. Med denne tese beskrives de menneskelige kvaliteter i relationen mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes. Denne tese bygger ligeledes på den nyeste hjerneforskning. Det drejer sig om følelsernes betydning for indlæring. Elevens selvvirksomhed er ligeledes af stor betydning og her skal opgaverne tilrettelægges, så de ligger inden for elevens nærmeste udviklingszone. Ansvarlig omgang med hinanden og genstande i klasserummet Retfærdighed En tilfreds og glad grundstemning Høflighed og respekt 10

11 Arbejde med konfliktløsningsteknikker Classroom management Feedback Elevmedbestemmelse Meta-undervisning med henblik på at afklare problemer omkring undervisningen og evt. finde alternative løsninger Tese 8 Meningsskabende sprog i undervisningen. Det er et sprog, der for eleven giver mening i form af koblingen eksisterende viden med ny viden og giver eleven rum til at arbejde med egne interesser og temaer. Eleverne kan med egne ord fortælle om stoffet Det føles let for dem at stille spørgsmål fra andre tilgrænsende områder De stiller kritiske spørgsmål De griber selv tilbage til tidligere temaer og forbinder disse med det nye stof Giv rum for elevernes forforståelse, følelser og indstillinger til temaet Hjælp eleverne med at nå frem til de rigtige svar Bibring eleverne overblik over stoffet og vis eksempler Vær opmærksom på ikke at sammenblande instruktionssprog med undervisningssprog Tese 9 Regelmæssig anvendelse af elevfeedback. Feedback er kvalitetssikringen af undervisningen i form af en regelmæssig tilbagemelding fra eleven omkring læreprocessens form og indhold. Læreren tydeliggør hvilken information hun anvender til at gøre undervisningen bedre Elev og lærer vender fælles spørgsmål til stoffet og de anvendte undervisningsmetoder Lærer og elever er fælles om valg af de kriterier, der skal være gældende for vurderingen Eleverne udfylder hver anden uge et spørgeskema med faste punkter eller med åbne spørgsmål og resultatet bliver fremlagt den efterfølgende mandag på klassen Anvend anonyme spørgeskemaer med spørgsmål som: Hvad skal vi bibeholde? Hvad skal vi ændre? Samtale med eleverne om elevernes og lærerens rolle i undervisningen. Hvad fremmer indlæringen og hvad hindrer indlæring? Tese 10 Klare forventninger til og kontrol af elevernes præstationer. Forventninger er både verbale og non-verbale og de fortæller om eleven har indfriet målene og peger på de fremskridt eleven har opnået. Klare, tydelige og venlige faglige og sociale forventninger til eleverne Kropssprog og følelsesmæssige udtryk inddrages Kontrol af elevernes standpunkt og at tilbagemeldingen er gennemskuelig for eleven Den enkelte elev skal bibringes en indsigt i eget standpunkt - både fagligt og med hensyn til indsigt i egen læreproces Læreren har indsigt i og kan dokumentere hver elevs kompetencer og standpunkt Inddrag eleven og dets forældre med hensyn til, hvorledes elevens læring kan fremmes Anvend portfolio i form af elevens egen dokumentation af de fremskridt, hun gør Sådan kan Du og dit team anvende Oldenburg Dekalogen i praksis 1. Udvælg blandt de 10 teser to kendetegn, som du er særlig god til din styrkeside 2. Udvælg blandt de 10 teser to kendetegn, som du ifølge din egen overbevisning særligt har behov for at arbejde med dit udviklingsbehov 3. Formuler med baggrund i beskrivelsen af de 10 teser en ide, som du vil arbejde med i de næste to uger og som har til formål at understøtte de områder, hvor du skal blive bedre 4. Gør noget og tal om det med dine kolleger! Overvej, hvad du kan gøre for at en eller flere kolleger kan profitere af dine styrkesider. 11

12 Sammenfatning Vi ved at koncentrationsevnen er tidsmæssigt begrænset ved passiv læring (ensidig modtagelse af information). kompetente lærere er den afgørende faktor for elevernes udbytte af undervisningen. læring sker via en alsidig variation af undervisningsformer, der tilgodeser forskellige læringsstile og intelligenser. indretningen af det fysiske læringsrum kan understøtte forskellige organisationsformer, elevernes læring og nysgerrighed. kvalificeret og skriftlig tilbagemelding til eleverne har væsentlig betydning for elevernes udbytte af undervisningen. drenge og piger er forskelligt, og det skal vi være bevidste om, når vi planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen. Pædagogisk relationskompetence, didaktisk ekspertise og klasseledelse er nøglerne til at lykkes som lærer Eleverne skal opleve at aktiviteterne tilrettelægges med afsæt i elevens zone for nærmeste udvikling, således at de tilgodeser og udfordrer den enkelte elevs potentiale og udviklingsniveau. at der er en tæt sammenhæng mellem fagenes indhold og den måde fagene er varieret struktureret i løbet af året. undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i fagenes indhold og tværfaglige dimension, således at det er indholdet, der styrer undervisningens opbygning. at det fysiske læringsmiljø og dets indretning er et integreret element i enhver planlægning af undervisning (møbler, akustik, belysning, teknik og visualisering). at det fysiske læringsmiljø understøtter en fleksibel organisering af undervisningen, hvor der anvendes forskellige organisationsformer. at tilrettelæggelse af undervisningen sikrer den bedst mulige anvendelse af personaleressourcerne, så der sikres en sammenhængende læringsdag for eleverne, der veksler mellem undervisning, pædagogiske aktiviteter, træning og rekreative aktiviteter. 12

13 Den strategiske femårsplan På de følgende sider findes Solvangskolens strategiske femårsplan visualiseret. Sigtet er at skabe et overblik over, hvor Solvangskolen vil bevæge sig hen i de kommende år. Planen vil naturligvis ændre sig undervejs, og den vil løbende blive uddybet, jo tættere vi kommer det pågældende skoleår. Den strategiske plan er udarbejdet på baggrund af PURs analysearbejde. Den tager afsæt i de fem opstillede forandringskulturer, som vil fungere som rygraden i Solvangskolens strategiske femårsplan. Samarbejdskultur Læringskultur Evalueringskultur IT- og mediekultur Trivselskultur For at kunne indfri visionen retter vi fokus på ovenstående fem kulturer, som skal udfordres og styrkes igennem de næste fem år. Det økonomiske aspekt får en betydelig vægtning i arbejdet, så derfor vil økonomisk styring, disponering og prioritering indgå særskilt i den strategiske femårsplan. PURs arbejde i de kommende år vil tage afsæt i planen, og PUR vil arbejde forskudt, dvs. at fokus rettes på kommende forandringsbehov. Det betyder, at når vi starter skoleåret i august 2012 har PUR allerede målfastsat indsatsen gældende for efteråret. Det betyder at afsættet for PURs arbejde i efteråret er de valgte strategiske fokusområder gældende for foråret På den måde sikres der mulighed for, at PUR kontinuerligt kan inddrage skolens tre afdelinger, ti årgangsteams og skolens FFO i arbejdet. Til hvert strategisk fokusområde vil der blive udarbejdet en FURESØ-model (se modellen herunder), som vil fungere som styringsværktøj for det valgte fokusområde i perioden. Målsætning: Overskrift Furesø-modellen Forandringsbehov (organisatorisk) Udviklingsbehov (internt) Resultat og målsætning Effektmål og nøgletal Summativ og formativ evaluering Økonomi Den strategiske femårsplan vil i løbet af efteråret 2012 blive visualiseret og ophængt i medarbejderrummet. Oversigten vil løbende blive justeret og udbygget med FURESØ-modeller i takt med progressionen. Her vil der ligeledes være mulighed for, at alle kan komme med input ift. det/de kommende fokusområde(r). OBS: Den strategiske plan og oversigt findes som et særskilt bilag! 13