Indledende afsnit Hvordan gik det i 2015? De samlede driftsudgifter Indtægterne i regnskab

Transkript

1 REGNSKAB

2 Indhold Indledende afsnit... 3 Indledende afsnit Hvordan gik det i? De samlede driftsudgifter Indtægterne i regnskab Anlægsudgifter Befolkningsudvikling Lånoptagelse og likvide aktiver sopgørelse Finansieringsoversigt Uddrag af balance Noter til regnskabsopgørelse og balance Anlægsnote spraksis Bilag 2

3 Indledende afsnit 1.1 Hvordan gik det i? Af tabel 1 ses, at regnskabet for viser en samlet forbedring i beholdningen af de likvide aktiver på 45,1 mio. kr. i forhold til det vedtagne budget. Dette skyldes til dels et forbedret resultat af både det skatte- og brugerfinansierede område på i alt 12,5 mio. kr. Det forbedrede resultat på det skattefinansierede område på 11,5 mio. kr. skyldes et mindreforbrug på 68,9 mio. kr. på den ordinære driftsvirksomhed, hvilket i nogen grad opvejes af et merforbrug på 18,4 mio. kr. på anlægsudgifter, et merforbrug på byggemodning på 3,5 mio. kr. og et merforbrug vedrørende ejendomssalg og køb på 35,5 mio. kr. Forbedringen af kommunens likvide aktiver skyldes dog også i høj grad en forbedring på 32,6 mio.kr, som følge af ændringer i kommunens låneoptagelse, afvikling af gæld samt ændringer i kortfristede tilgodehavender mellem kommunen og omverdenen (fx staten, andre kommuner og borgere). Alt i alt er beholdningen af likvide aktiver således forbedret med 45,1 mio. kr. sammenlignet med det vedtagne budget. Tabel 1. sopgørelse årets priser, (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Ændring ift. vedtaget budget Indtægter 4.926, ,9 18,5 Renter -16,6-1,8 14,8 Udgifter , ,2 35,6 Ordinær driftsvirksomhed 136,0 204,9 68,9 Anlægsudgifter -176,0-194,4-18,4 Byggemodning -40,8-44,2-3,5 Ejendomssalg og -køb 50,0 14,5-35,5 Resultat af det skattefinansierede område -30,7-19,3 11,5 Resultat af det brugerfinansierede område 0,7 1,8 1,1 Resultat af det skatte- og brugerfinansierede område -30,0-17,5 12,5 Forskydninger i gæld/tilgodehavender (på grund af lån, afdrag mv.) 1) -29,9 2,7 32,6 Ændringer i beholdningen af likvide aktiver -59,9-14,8* 45,1 *Hertil kommer et urealiseret kurstab 7,6 mio. kr. 1.2 De samlede driftsudgifter Tabel 2 viser kommunens nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder. Kommunens nettodriftsudgifter er typisk 70 procent af de samlede bruttoudgifter. Dette skyldes blandt andet, at store dele af udgifterne på arbejdsmarkedet og det sociale område dækkes af refusioner fra staten. Herudover bliver det brugerfinansierede område betalt ved, at borgeren betaler direkte for levering af ydelsen, og endelig er der på en del områder delvis brugerbetaling som f.eks. forældrebetaling for børnepasning. 3

4 Tabel 2. Roskilde Kommunes samlede nettodriftsudgifter fordelt på udvalg årets priser, (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Ændring ift. vedtaget budget Nettodriftsudgifter , ,4 36,7 Økonomiudvalget -589,0-496,9 92,1 Kultur & Idrætsudvalget -195,3-193,4 1,9 Beskæftigelses & Socialudvalget , ,4-30,8 Skole & Børneudvalget , ,0-28,9 Plan & Teknikudvalget -195,6-184,3 11,2 Klima & Miljøudvalget -56,6-47,5 9,0 Sundheds & Omsorgsudvalget -977,1-994,9-17,9 Heraf Brugerfinansieret 0,7 1,8 1,1 Skatttefinansieret, heraf , ,2 35,6 serviceudgifter , ,1 43,4 ikke-serviceudgifter -260,0-253,9 6,0 overførselsudgifter -851,4-865,6-14,1 brugerfinansieret -2,0-1,6 0,4 Kommunes samlede skattefinansierede nettodriftsudgifter i regnskab udgjorde 4.738,2 mio. kr. Der var oprindeligt budgetteret med 4.773,9 mio. kr. I forhold til det vedtagne budget er der således et samlet mindreforbrug på 35,6 mio. kr. Der har været et merforbrug på overførselsudgifter på 14,1 mio. kr., hvilket dog opvejes af et mindreforbrug på både serviceudgifter og ikke-serviceudgifter på hhv. 43,4 mio. kr. og 6,0 mio. kr. Afvigelser fra det vedtagne budget skyldes blandt andet følgende forhold: Økonomiudvalget har i forhold til det oprindelige budget haft et mindreforbrug på 92,1 mio. kr. Afvigelser fra det oprindelige budget er primært af teknisk karakter, idet udgifter vedr. løn- og barselspuljer ikke alle afholdes på Økonomiudvalgets område, men på de enkelte udvalgsområder. Derfor omplaceres budgettet fra Økonomiudvalgets område til de øvrige udvalg i løbet af året. Kultur- og Idrætsudvalget udviser i regnskab et mindreforbrug på 1,9 mio. kr., som primært skyldes igangværende flerårige projekter, hvor udgifterne afholdes i Derudover har branden i Jyllingehallerne i 2014 betydet et lavere aktivitetsniveau i hallerne og deraf afledte lavere driftsudgifter på ca. 2,1 mio. kr. Beskæftigelses- og Socialudvalget har haft et merforbrug på 30,8 mio. kr. Afvigelserne fra det oprindelige budget vedrører blandt andet et merforbrug på 28,9 mio. kr. til sygedagpenge, som hovedsageligt skyldes, at der har været en mindre overgang fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb end forventet. Derfor har der også været et mindreforbrug på ressourceforløb på 12,1 mio. kr. På integration har der været et merforbrug på 13,4 mio. kr. som følge af den øgede flygtningetilstrømning, mens der på voksenhandicapområdet har været et merforbrug på 7,5 mio. kr., blandt andet på grund af tilgang af borgere med komplekse problemstillinger, længevarende botilbud og flere omkostninger til pasning af alvorligt syge og døende i hjemmet. Endeligt har der været et merforbrug på dagpenge og løntilskud på 3,7 mio. kr. Omvendt har der været mindreforbrug til blandt andet førtidspension (5,7 mio. kr.), flexjob og ledighedsydelse (2,7 mio. kr.), 4

5 kontanthjælp (2,8 mio. kr.), revalidering (1,8 mio. kr.) samt øvrige overførselsindkomster (3,6 mio. kr.). Skole- og Børneudvalgets regnskabsresultat ligger 28,9 mio. kr. over det vedtagne budget. Merforbruget skyldes primært forskydning i planlagte aktiviteter og igangsatte investeringer og finansieres derfor også primært af overførsler fra 2014 på i alt 49,9 mio. kr. Herudover finansieres merforbruget af den centrale lønpulje på 18,3 mio. kr. I Plan- og Teknikudvalget har der været et mindreforbrug på 11,2 mio. kr. Afvigelsen fra det oprindelige budget skyldes primært et mindreforbrug på Vejvæsen på 10,3 mio. kr. Herudover har der været et mindreforbrug på 3,2 mio. kr. på Busdrift, samt et mindreforbrug på 1,9 mio. kr. på Grønne områder. Vedrørende Udlejnings-ejendomme har der været et merforbrug på 3,2 mio. kr. Klima- og Miljøudvalgets regnskabsresultat ligger 9,0 mio. kr. under det oprindelige budget. Afgivelsen skyldes primært et mindreforbrug på 5,9 mio. kr. vedrørende central bygningsvedligeholdelse, hvoraf de 5 mio. kr. er flyttet til Skole- og Beskæftigelsesudvalget til brug for ombygning af skolerne. Herudover har der været mindreforbrug vedrørende Miljø på 2,3 mio. kr. som primært skyldes igangværende flerårige projekter. Herudover har der været et mindreforbrug vedrørende renovation på 1,1 mio. kr., som skyldes nedsættelse af forbrændingstaksten og en opstramning af regler om udbetaling af refusion. Sundheds- og Omsorgsudvalgets regnskabsresultat ligger 17,9 mio. kr. over det oprindelige budget. Merforbruget vedrører primært aktivitetsbestemt medfinansiering som følge af højere aktivitet end budgetteret, samt træningsområdet inden for Pleje og Træning, hvor der har været en stigende aktivitet. Merforbruget finansieres primært af hhv. central lønpulje på 7,8 mio. kr. samt overførsler fra 2014 svarende til 26,6 mio. kr. 1.3 Indtægterne i regnskab Kommunens samlede indtægter fra skat og tilskud/udligning var på 4.944,9 mio. kr. Det er 18,5 mio. kr. mere end budgetteret. Heri indgår kommunernes udviklingsbidrag til regionerne med i alt 10,7 mio. kr. For skatterne viser regnskabet mindreindtægter på i alt 6,6 mio. kr. Det skyldes en kombination af mindreindtægter vedrørende grundskyld (6,9 mio. kr.), mindreindtægter vedrørende dækningsafgifter på fast ejendom (i alt 1,1 mio. kr.), merindtægter på finansiering af det skrå skatteloft (0,1 mio. kr.) samt merindtægter vedrørende skatteindtægter som følge af dødsbobeskatning og forskerskat på i alt 1,4 mio. kr. På tilskud og udligning har der samlet set været indtægter på i alt 498,0 mio. kr., hvilket er 29,6 mio. kr. mere end budgetteret. Afvigelsen skyldes primært efterreguleringer i forbindelse med midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet. Herudover har der været merudgifter på 4,5 mio. kr. vedrørende refusion samt tilbagebetaling af købsmoms. Skatteindtægterne byggede i på en udskrivningsprocent på 25,20 på indkomstskatten og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Den gennemsnitlige udskrivningsprocent for landet som helhed var i på 24,90. Roskildes grundskyldspromille for var på 24,31, mens den landsgennemsnitlige grundskyldspromille var på 26,18. For dækningsafgifter var satserne i 5

6 Roskilde Kommune følgende: Dækningsafgift på erhvervsejendomme på 7,96 promille, dækningsafgift på statsejendomme samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi på 12,155 promille og dækningsafgift på offentlige ejendomme på 8,75 promille. 1.4 Anlægsudgifter Roskilde Kommunes samlede nettoforbrug vedrørende anlæg udgjorde 224,1 mio. kr., hvilket er 57,4 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret. Finansieringen sker ved overførsler på anlæg fra året før, hvilket er almindeligt, da der oftest ses store overførsler årene imellem. Afvigelsen skyldes både forskelle i anlægsindtægter og anlægsudgifter. Der er netto et samlet merforbrug vedrørende anlægsudgifter på 21,9 mio. kr. netto, som skyldes at der har været udgifter på samlet 248,8 mio. kr., hvilket er 29,5 mio. kr. over budgettet, samt indtægter på 10,1 mio. kr., hvilket er 7,6 mio. kr. over budgettet. Udgifter til byggemodning er indeholdt i de samlede anlægsudgifter og udgør 44,2 mio. kr. hvilket er 3,5 mio. kr. mere end budgetteret. Disse udgifter er tæt forbundet med salgsaktiviteter, da første skridt når et nyt område skal sælges er, at kommunen forbereder arealerne ved etablering af blandt andet veje og stier. Vedrørende ejendomssalg og køb er der et merforbrug på i alt 35,5 mio. kr. Det skyldes, at der i blev solgt for 42,7 mio. kr. og købt for 28,2 mio. kr., hvilket giver nettosalgsindtægter på 14,5 mio. kr. i modsætning til de budgetterede indtægter på 50 mio. kr. De primære salgsindtægter stammer fra salg af parcelhusgrunde i hhv. Krogkær (22,5 mio. kr.) og Ådalen (14,5 mio. kr.). Til gengæld er der købt fire ejendomme på Sct. Hans området (14,5 mio. kr.) samt ejendomme på Poppelgårdsvej og Jernbanegade til hhv. 4,5 mio. kr. og 5,5 mio. kr. Salgsindtægten på 28,0 mio. kr. vedr. Haraldsborg var forventet ultimo, men er på grund af behandling af lokalplanen først indgået i I forhold til budgettet inkl. overførsler fra 2014 og øvrige tillægsbevillinger er regnskabsresultatet lavere på alle udvalg. Samlet blev forbruget på anlæg i alt 238,6 mio. kr., hvilket er 331,4 mio. kr. under budgettet inkl. overførsler fra 2014 og øvrige tillægsbevillinger. Tidligere års erfaringer viser, at det ofte er svært at gennemføre alle projekter som forudsat i de aktuelle betalingsplaner knyttet til de enkelte anlægsprojekter, f.eks. på grund af forsinkelser i byggeriet eller uenighed om betaling. Herudover er det ofte tilfældet, at bevillinger gives i ét år, selvom dele af udgifterne først er planlagt til f.eks. året efter. Dette har også været tilfældet i, hvilket er den primære årsag til, at der har været færre udgifter på anlæg i forhold til budgettet inkl. overførsler fra 2014 og øvrige tillægsbevillinger. De samlede overførsler til 2016 er på 332,1 mio. kr. 6

7 Tabel 3. Netto anlægsudgifter årets priser, (-=udgifter, +=indtægter) (-=underskud, +=overskud) Vedtaget budget Budgetændringer i alt (inkl. overførsler) Ændring ift. vedtaget budget Økonomiudvalget -2,6-10,0-10,0-7,3 Kultur & Idrætsudvalget -62,2-19,3-47,9 14,3 Beskæftigelses & Socialudvalget 0,0-16,1-3,7-3,7 Skole & Børneudvalget -13,5-34,0-24,8-11,3 Plan & Teknikudvalget -103,4-254,9-147,7-44,3 Klima & Miljøudvalget -34,0-19,0-4,3 29,7 Sundheds & Omsorgsudvalget -1,0 0,0-0,2 0,8 Netto anlægsudgifter -216,8-353,3-238,6-21,9 Ejendomssalg og -køb 50,0-71,2 14,5-35,5 Anlægsområdet total -166,8-424,5-224,1-57,4 1.5 Befolkningsudvikling Figur 1 viser udviklingen i antallet af indbyggere i Roskilde Kommune pr. 1. januar. Perioden fra 2008 til har været præget af en befolkningstilvækst på mellem 0,5 % og 1 %, mens der fra 2016 har været en stigning på 1,3 %. Indbyggertallet er steget med i løbet af og er således pr. 1. januar 2016 oppe på Figur 1. Befolkningsudvikling i Roskilde Kommune Tabel 4 viser befolkningsudviklingen fra til 2016 fordelt på alder. Det ses, at der har været et lille fald i antallet af 0-5 årige og årige. Alle øvrige aldersgrupper oplever vækst, hvor stigningen dog er mest markant blandt de unge og de ældre. Den mindste procentvise stigning ses hos børn i skolealderen, mens den største procentvise stigning findes blandt borgere på 80 år og derover. Generelt er udvikling inden for aldersgrupperne den samme som i resten af landet. Dog er den samlede befolkningstilvækst større i Roskilde Kommune end på landsbasis, hvilket primært skyldes at stigningen i antallet af borgere i den erhvervsaktive alder er større i Roskilde Kommune end landsgennemsnittet. Dette skal ses i sammenhæng med boligudbygningsplanen i Roskilde Kommune, som har en kraftig positiv effekt på tilflytningen til kommunen. 7

8 Tabel 4. Befolkningsudvikling i Roskilde Kommune fordelt på alder Aldersgrupper Antal pr. 1. januar 2016 Antal pr. 1. januar Ændring fra til 2016 Difference i pct. I alt ,3% 0-5 år ,7% 6-16 år ,8% år ,6% år ,1% år ,2% år ,2% ,4% 1.6 Lånoptagelse og likvide aktiver Den endelige låneoptagelse ekskl. ældreboliger var i på 58,4 mio. kr., hvilket er 17,4 mio. kr. mere end budgetteret. Afdragene på den langfristede gæld udgjorde i 66,4 mio. kr., hvilket er 1,4 mio. kr. under det budgetterede niveau. Det betyder, at den samlede gældsnedbringelse ekskl. ældreboliger var på 8,5 mio. kr., hvilket netto medfører, at den samlede gæld faldt med 18,3 mio. kr. mindre end det vedtagne budget. Roskilde Kommunes samlede gæld ekskl. ældreboliger udgør således med udgangen af i alt 1.010,2 mio. kr. Dette svarer til en gæld ved udgangen af på kr. pr. indbygger, hvilket er et fald på 262,5 kr. pr. indbygger sammenlignet med primo. Tabel 5. Langfristet gæld Langfristet gæld* Årets priser 2014 Budget Gæld pr. indbygger Kr. Langfristet gæld, primo , , , Låneoptagelse -9,4-41,0-58,4 Lånereguleringer (indeks- og kursregulering) 0,4 0,5 Afdrag 65,5 67,8 66,4 Langfristet gæld, ultimo ,7-997, , Ældreboliger: Langfristet gæld, primo -429,4-419,0-418, Låneoptagelse 0,0 0,0 Lånereguleringer (indeks- og kursregulering) -0,7-0,3 Afdrag 12,0 9,0 12,5 Langfristet gæld, ultimo -418,0-410,0-405, Den langfristede gæld vedrørende ældreboliger finansieres løbende via beboernes huslejeindbetalinger. Roskilde Kommunes beholdning af likvide aktiver udgør ved udgangen af i alt 202,2 mio. kr. Det er et fald på 22,4 mio. kr. i forhold til beholdningen ved indgangen til. Den likvide beholdning består af kontante beholdninger, indskud i pengeinstitutter mv. og obligationer. Størstedelen af de likvide aktiver består af obligationer, og i løbet af har Roskilde Kommune øget beholdningen af obligationer med 21,9 mio. kr. Tabel 6. Beholdning af likvide aktiver 8

9 Beholdning af Likvide aktiver 2014 Ændring - Årets priser Primo Primo Ultimo Kontante beholdninger 2,7 2,0-0,6 1,4 Indskud i pengeinstituttter mv. -276,5-416,3-43,6-460,0 Obligationer 524,0 638,8 21,9 660,7 Likvid beholdning i alt 250,1 224,5-22,4 202,2 Nedenstående graf viser udviklingen i den likvide beholdning i. Figur 2. Udviklingen i den likvide beholdning i Likviditetsudvikling Daglig saldo Gennemsnitlig beholdning over de seneste 3 måneder Gennemsnitlig likviditet efter kassekreditreglen Den gennemsnitlige daglige likviditet over 12 måneder efter kassekreditreglen er faldet fra 499 mio. kr. ved begyndelsen af året til 478 mio. kr. udgangen af. Likviditeten forventes at have en faldende tendens i 2016 som følge af budget Kassekreditreglen foreskriver, at den gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder aldrig må blive negativ. 9

10 1.7 sopgørelse Note i årets priser (+ = Indtægt, - = Udgift) 2014 Oprindeligt budget Korr. budget Afvigels e ifht. opr. budget SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE 1) Driftsindtægter Skatter 4.347, , , ,5 6,6 Generelle tilskud og udligninger 551,4 468,4 485,3 493,4-25,1 Indtægter i alt 4.899, , , ,9-18,5 2) Nettodriftsudgifter (ekskl. Forsyningsvirksomheder) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger -101,6-146,4-156,0-113,2-33,2 Transport og infrastruktur -165,2-173,3-175,4-160,0-13,3 Undervisning og kultur , , , ,0 26,7 Sundhedsområdet -387,7-395,1-399,9-398,9 3,9 Sociale opgaver og beskæftigelse , , , ,5 50,2 Fællesudgifter og administration -458,2-547,4-594,1-477,5-69,9 Udgifter i alt , , , ,2-35,6 3) Renter m.v. -10,4-16,6-16,2-1,8-14,8 RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED 253,9 136,0-23,8 204,9-68,9 4) Nettoanlægsudgif ter (ekskl. forsyningsvirkso mhed) Byudvikling bolig og miljøforanstaltninger -23,1-64,6-121,7-32,1-32,5 Transport og infrastruktur -29,7-46,5-193,4-51,5 5,1 Undervisning og kultur -150,5-59,9-94,1-64,4 4,5 Sundhedsområdet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Sociale opgaver og beskæftigelse -13,7-2,0-19,9-4,5 2,5 Fællesudgifter og administration -13,7-3,0-43,5-41,8 38,8 Anlægsudgifter i alt -230,6-176,0-472,7-194,4 18,4 5) Ejendomssalg/byggemodning Salg af jord 61,6 50,0 54,0 42,7 7,3 Køb af jord incl. Byggemodning -63,8-40,8-171,4-72,4 31,7 Total udgifter og indtægter -2,3 9,3-117,3-29,7 39,0 Anlæg samt ejendomssalg/byggemodning -232,9-166,8-590,0-224,1 57,4 Resultat af det skattefinansierede område 21,1-30,7-613,8-19,3-11,5 DET BRUGERFINANSIEREDE OMRÅDE 6) Forsyningsvirksomheder Drift (indtægter - udgifter) 4,7 0,7 0,7 1,8-1,1 Anlæg (indtægter - udgifter) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat af det brugerfinansierede område 4,7 0,7 0,7 1,8-1,1 Resultat af det skatte- og det brugerfinansierede område 25,8-30,0-613,1-17,5-12,5 10

11 1.8 Finansieringsoversigt Not e i årets priser Resultat af det skatte- og brugerfinansierede område Tilgang af likvide aktiver 2014 Oprindeligt budget Korr. budget Afvigelse ifht. opr. budget 25,8-30,0-613,1-17,5-12,5 7) Optagne lån 9,4 41,0 96,1 58,4-17,4 Tilgang i alt 35,2 11,0-517,0 41,0-30,0 Anvendelse af likvide aktiver 8) Afdrag på lån -77,5-76,9-76,9-78,9 2,1 9) Øvrige finansforskydninger 14,4 5,9-10,5 23,2-17,3 Anvendelse i alt -63,1-70,9-87,4-55,8-15,2 Kursregulering af likvide aktiver 2,3-7,6 7,6 10) Anvendelse af likvide aktiver -25,6-59,9-604,4-22,4-37,6 1.9 Uddrag af balance Note (- angiver gæld) mio. kr. i årets priser Primo Ultimo Anlægsaktiver 3.662, ,5 Omsætningsaktiver 226,7 225,1 Kortfristet formue/gæld 10) Likvide aktiver 224,5 202,2 11) Kortfristede tilgodehavender 294,9 313,0 12) Kortfristet gæld ekskl. feriepengeforpligtigelse -478,2-498,8 12) Feriepengeforpligtigelse -348,4-345,2 Kortfristet formue/gæld i alt -307,2-328,8 Langfristet formue/gæld 13) Langfristede tilgodehavender 2.781, ,2 6) Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder 72,4 53,3 14) Langfristet gæld , ,0 Langfristet formue/gæld i alt 1.417, ,5 15) Egenkapital , ,3 16) Leje- og leasingforpligtelser -35,4-22,9 17) Hensatte forpligtigelser -701,1-686,9 Note Poster uden for den finansielle status 18) Kautions- og garantiforpligtelser 875,0 969,8 Kautions- og garantiforpligtelser sammen med andre kommuner 1.691,4 594,8 Indskud i Landsbyggefonden 200,3 205,6 11

12 1.10 Noter til regnskabsopgørelse og balance 1) Indtægter Skatter I er der i alt indgået 4.451,5 mio. kr. i skatter. Skatteindtægterne kan specificeres som følger: Skatter 2014 Budget Korr. budget Kommunal indkomstskat 3.769, , , ,4 Selskabsskat 28,1 53,2 53,2 53,2 Anden skat, dødsbo og bruttoskat efter 48 E (forskerskat) 4,3 3,0 4,4 4,4 Grundskyld 476,3 486,8 482,4 479,9 Dækningsafgift 69,5 69,7 69,7 68,6 I alt 4.347, , , ,5 Der er en samlet mindreindtægt på 6,5 mio. kr. For skatter er der givet tillægsbevilling til en mindreudgift i forbindelse med midtvejsreguleringen til afregning vedrørende det skrå skatteloft på 0,1 mio. kr. samt tillægsbevilling til en merindtægt på 1,4 mio. kr. for andel af skat af dødsboer. I alt 1,5 mio. kr. i mindreudgift/merindtægt. For grundskyld er der en mindreindtægt på 6,9 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling på 4,4 mio. kr. i forbindelse med regulering af tilskud vedr. tilbagebetaling af grundskyld i henhold til bekendtgørelse nr. 382 af 11. april Forskellen på 2,6 mio. kr. er mindreindtægter, der kan henføres til kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurderinger, ændring af status fra erhverv til ikke-erhverv og omvendt. For dækningsafgift er der en mindreindtægt på 1,1 mio. kr., der kan henføres til kendelser fra Skat om ændringer i ejendomsvurderinger, ændring af status fra erhverv til ikke-erhverv og omvendt. Tilskud og udligning I er der i alt en nettoindtægt på 493,5 mio. kr., som er sammensat af tilskud fra de mellemkommunale udligningsordninger, bloktilskud fra staten, udligning af selskabsskat, kommunalt udviklingsbidrag til regionen, særlige tilskud samt momsudligningsordningen. Generelle tilskud og udligning 2014 Budget Korr. budget Mellemkommunal udligning 105,3 119,9 119,9 119,9 Bloktilskud, staten 275,1 155,2 156,6 168,9 Udligning af selskabsskat 22,4 17,4 17,4 17,4 Udligning og tilskud vedrørende udlændinge -10,9-11,6-11,6-11,6 Bidrag til regionerne / kommunalt udviklingsbidrag -10,5-10,7-10,7-10,7 Særlige tilskud 170,7 198,2 213,7 214,1 Udligning af købsmoms -0,7 0,0 0,0-4,5 I alt 551,4 468,4 485,3 493,5 Der er en samlet merindtægt på 25,1 mio. kr. Bloktilskud fra staten udviser en merindtægt på 13,7 mio. kr. I forbindelse med midtvejsreguleringen er der givet tillægsbevilling på 1,4 mio. kr. Af den resterende merindtægt på 12,3 mio. kr. skyldes 11,5 mio. kr. nedjustering af udgifterne til aktivitetsbestemt medfinansiering i. Beløbet var forventet modregnet i bloktilskuddet ved midtvejsreguleringen, men er blevet modsvaret af en stort set tilsvarende efterregulering fra 2013 og ender dermed som en merindtægt. De øvrige 0,8 mio. kr. er en supplerede midtvejsregulering. 12

13 Særlige tilskud udviser en merindtægt på 15,9 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling til ekstraordinære udgifter til modtagelse og integration af flygtninge på 5,1 mio. kr., regulering af beskæftigelsestilskud på 10,7 mio. kr. samt regulering af særligt tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden, mindreindtægt på 0,2 mio. kr. Den resterende merindtægt på 0,3 mio. kr. skyldes tilbageførsel af resttilskudspuljen til kommuner i Hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder jf. 19 i udligningsloven. Momsudligningsordningen udviser på merudgift på 4,5 mio. kr., heraf vedrører 2,9 mio. kr. tilbagebetalt momsandel for huslejeindtægter og 1,6 mio. kr. reguleringer fra 2013 og ) Nettodriftsudgifter (ex. forsyningsvirksomhed) De samlede nettodriftsudgifter udgør 4.738,2 mio.kr. Det er 35,6 mio. kr. mindre end det oprindelige budget, og 209,9 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Heraf overføres der 187,2 mio. kr. til For yderligere beskrivelse henvises til afsnit 1.2. i det indledende afsnit. 3) Renter Renteindtægter og udgifter Renteindtægter: 2014 Budget Korr. budget -likvide aktiver 16,4 13,5 13,5 16,9 -kortfristede tilgodehavender 1,9 1,8 1,8 1,4 -langfristede tilgodehavender 7,4 7,3 7,7 6,7 -udlæg forsyningsvirksomheder 3,4 2,8 2,8 2,8 -kursgevinst 0,4 0,0 0,0 0,0 -garantiprovision 0,5 0,3 0,3 0,5 Indtægter i alt 30,0 25,7 26,1 28,3 Renteudgifter: -kortfristet gæld -7,6-2,0-2,0-1,0 -langfristet gæld: -29,0-40,3-40,3-25,8 skattefinansieret område -6,2-30,7-30,7-2,4 selvejende institutioner -0,0-0,0-0,0-0,0 ældreboliger -5,9-9,6-9,6-5,7 Swap-aftaler -16,9 0,0 0,0-17,7 -udlæg forsyningsvirksomheder -0,0 0,0 0,0 0,0 -realiseret kurstab -3,7-0,0-0,0-3,2 Udgifter i alt -40,4-42,3-42,3-30,0 Nettorenteudgifter i alt -10,4-16,6-16,2-1,8 sresultatet viser en nettorenteudgift i på i alt 1,8 mio. kr., hvilket er 14,8 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret merindtægter på i alt 2,6 mio. kr. og mindreudgifter på 12,3 mio. kr. På indtægtssiden er der en merindtægt på 3,4 mio. kr. vedr. likvide aktiver som dels skyldes større kassebeholdning og dels en bedre forrentning end forudsat ved budgetlægningen. Herudover er der en merindtægt for garantiprovision på 0,2 mio. kr. som vedrører kommunegaranti ydet til Roskilde Forsyning. Der er mindreindtægter på kort- og langfristede tilgodehavender på i alt 1,0 mio. kr. På udgiftssiden er der i alt en mindreudgift på 12,3 mio. kr. Renter af kortfristet gæld udviser en mindreudgift på 1,0 mio. kr., som vedrører renter i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld og dækningsafgift ved ændrede vurderinger fra Skat. Renter af langfristet gæld udviser en mindreudgift på 14,5 mio. kr. Herudover en merudgift til realiseret kurstab på obligationsbeholdningen på 3,2 mio. kr. Samlet en mindreudgift på 11,3 mio. kr. Udgiften til swap-aftaler skal ses i sammenhæng med mindreudgiften til renter af langfristet gæld på lån med variabel rente. Udgiften opstår ved at en del af låneportefølgen er omlagt til fast forrentning for at opfylde rammerne i kommunens lånepolitik for valg af fast og variabel rente. 13

14 4) Nettoanlægsudgifter (excl. forsyningsvirksomhed) De samlede nettoanlægsudgifter udgør 194,4 mio.kr. Det er 18,4 mio. kr. mere end det oprindelige budget, men 278,2 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Heraf overføres der 285,4 mio. kr. til For yderligere beskrivelse henvises til afsnit 1.4. i det indledende afsnit. 5) Ejendomssalg / byggemodning Den samlede nettoudgift vedr. ejendomssalg og byggemodning udgør 29,7 mio.kr. I forhold til det oprindelige budget er der en nettomindreindtægt/merudgift på 39,0 mio. kr. og i forhold til det korrigerede budget er der en merindtægt/mindreudgift på 87,6 mio. kr. Heraf overføres der 46,6 mio. kr. til ) Resultat af det brugerfinansierede område Fra 2010 består det brugerfinansierede område alene af renovationsområdet. I det oprindelige og korrigerede budget var indregnet et nettodriftsoverskud på 0,7 mio.kr. et viser imidlertid et nettodriftoverskud på 1,8 mio.kr. svarende til en merindtægt/mindreudgift på 1,1 mio.kr. Der er ikke afholdt anlægsudgifter i. Ved overskud/underskud på det brugerfinansierede område sker der en nedbringelse/forøgelse af kommunens tilgodehavende/gæld hos de brugerfinansierede forsyningsvirksomheder med virksomhedens resultat incl. forrentning. Kommunens gæld til renovationsområdet er i forøget med 1,7 mio. kr. til 21,5 mio. kr. kr. De øvrige områder er selskabsdannet pr. 1. januar 2010, og der er udarbejdet gældsbreve på mellemværendet, som afdrages over 10 år. Forskellen på primo og ultimo for Roskilde forsyning, herunder spildevand og vand, består af det betalte afdrag for. Mellemværende med forsyningsvirksomheder m.v. + angiver kommunens tilgodehavende Primo Ultimo Spildevandsanlæg 59,3 48,2 Vandforsyning 25,5 20,7 Roskilde Forsyning, pensionsforpligtigelse 7,4 5,9 Renovationsordning -19,9-21,5 I alt 72,4 53,3 Iflg. bekendtgørelse om kommunernes mellemværende med de kommunale forsyningsvirksomheder må kommunens gæld til forsyningsvirksomhederne pr. 31. december ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunes kassekredit. Reglens overholdelse kan opgøres således: Ultimo Likvide beholdninger 202,2 Ledigt træk på kassekredit i Nordea -78,3 123,9 Gæld til renovationsområdet -21,5 Forskel 102,4 14

15 7) Optagne lån Det oprindelige budget udviser en låneoptagelse på 41,0 mio. kr. Det korrigerede budget udviser 96,1 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling på 40 mio. kr. til finansiering af køb af boliger til flygtninge og overført 18,0 mio. kr. fra 2014 vedrørende energiinvesteringer. Der er desuden givet tillægsbevilling til mindreindtægt ved opgørelse af låneramme for 2014 på 2,9 mio. kr. vedrørende låneoptagelse til finansiering af udlån til pensionisters betaling af ejendomsskat. Budget Korrigeret budget Låneoptagelse 6,0 3,1 3,1 Låneoptagelse, energiinvesteringer 25,0 43,0 43,0 Låneoptagelse, vejbelysning 10,0 10,0 10,0 Låneoptagelse, køb af flygtningeboliger 0,0 40,0 2,3 I alt 41,0 96,1 58,4 Låneramme 2014 optaget i marts, incl. regulering af a/c lånoptagelse fra december 2014 Formål: Udlån til lån til betaling af ejendomsskatter 3,1 Regulering vedr. energiinvesteringer 3,8 Lån hjemtaget i marts ,8 Energibesparende foranstaltninger 39,2 Energibesparende foranstaltninger, vejbelysning 10,0 Køb af flygtningeboliger 2,3 Lån hjemtaget i december ,6 I alt 58,4 Mindreindtægten for låneoptagelse til køb af flygtningeboliger på 37,7 mio. kr. søges overført til I opgørelse af den endelige låneramme for er der hjemtaget 0,7 mio. kr. for meget vedr. energibesparende foranstaltninger, beløbet indbetales som ekstra ordinært afdrag i marts ) Afdrag på lån Budget Korrigeret 2014 budget Kommunekredit m.fl. 65,4 67,8 67,8 66,4 Selvejende institutioner 0,1 0,1 0,1 0,0 Ældreboliger 12,0 9,0 9,0 12,5 I alt 77,5 76,9 76,9 78,9 Der er et merforbrug til afdrag på 2,1 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget, som fordeler sig med et merforbrug på 3,5 mio. kr. for lån i ældreboliger og et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på øvrige lån. 15

16 9) Øvrige finansforskydninger mio.kr. + = øgede tilgodehavender/mindre gæld - = reduktion i tilgodehavender/ øget gæld Øvrige finansforskydninger: Opr. budget Korr. budget Ændring af kortfristede tilgodehavender 0,0 0,0 19,3 Ændring af langfristede tilgodehavender. 11,5 28,0-9,8 Ændring af udlæg vedr. forsyningsvirksomheder -17,5-17,5-17,5 Ændring i tilgodehavender i alt -6,0 10,5-8,0 Ændring af kortfristet gæld 0,0 0,0-15,2 i alt -6,0 10,5-23,2 Finansforskydningerne viser en formindskelse af de samlede tilgodehavender med netto 8,0 mio. kr., mens der i det oprindelige budget var forudsat en formindskelse med 6,0 mio. kr. Kortfristede tilgodehavender er samlet forøget med 19,3 mio. kr. Tilgodehavender hos staten er formindsket med 1,2 mio. kr. Formindskelsen skyldes restrefusion fra 2014 udgjorde 16,9 mio. kr., mens tilgodehavende restrefusion for udgør 15,7 mio. kr. Tilgodehavender i betalingskontrol er forøget med 14,7 mio. kr., mens andre tilgodehavender er forøget med 3,2 mio. kr. som hovedsagelig vedrører tilgodehavende i momsudligningsordningen med 2,4 mio. kr. og tilgodehavender hos BOMI på 0,8 mio. kr. Mellemregningen med foregående og følgende regnskabsår er forøget med 2,8 mio. kr. Tilgodehavende hos selvejende institutioner er formindsket med 0,3 mio. kr. Langfristede tilgodehavender er samlet formindsket med 9,8 mio. kr. Der var budgetteret med en forøgelse på 11,5 mio. kr. Aktier og andelsbeviser er forøget med 2,5 mio. kr. som vedrører Roskilde El A/S vindmølleandel Udlån til beboerindskud er forøget med 0,7 mio. kr. i forhold til et oprindeligt budget på 1,9 mio. kr. Forskellen skyldes hovedsageligt afskrivninger på lån ydet til plejehjembeboere der er flyttet til nye plejeboliger. Indskud i Landsbyggefonden udgør netto 5,2 mio. kr. i forhold til et oprindeligt budget på 15,0 mio. kr. Der er betalt indskud i Tømrergården på 7,0 mio. kr. og modtaget 1,8 mio. kr. i tilbagebetalte driftsstøttelån. Der er overført 13,9 mio. kr. fra 2014 og er således et restbudget på 21,9 mio. kr. som søges overført til 2016 idet de tilbagebetalte driftsstøttelån er tilført kassebeholdningen i. Andre langfristede tilgodehavender er formindsket med 1,8 mio. kr. i forhold til et oprindeligt budget på 1,6 mio. kr. heraf vedrører 1,5 mio. kr. indfrielse af pantebrev i Præstegårdshaven. Udlån til betaling af ejendomsskat er formindsket med 1,5 mio. kr. i forhold til en budgetteret forøgelse på 11,0 mio. kr. Deponerede beløb for udlån mv. er nedbragt med 14,9 mio. kr., som består af frigivet deponering fra salg af Roskilde El-forsyning med 14,8 mio. kr. samt opsamlet afkast. Deponering frigives med 1/10 årligt. Udlæg vedr. forsyningsvirksomheder, som består af kommunens tilgodehavende i forbindelse med selskabsdannelsen, er nedbragt med 17,5 mio. kr. svarende til det oprindelige budget samt de foreliggende gældsbreve. Kortfristet gæld er forøget med 15,2 mio. kr., som der ikke var budgetteret med. Forøgelsen består hovedsageligt af ventende udbetalinger med 22,6 mio. kr. og formindskelse af mellemregningskonti med 8,7 mio. kr. Generelt indeholder finansforskydninger en mængde mellemregningskonti, forskydninger i tilgodehavender og gæld samt reguleringer af betalinger/opkrævninger i forsupplements- og supplementsperioden. Stort set alle disse forskydninger er udtryk for et øjebliksbillede pr. 31. december og har ingen bevillingsmæssig, men kun en finansiel funktion. 16

17 10) Likvide aktiver ultimo og ændring i likvide aktiver. Beholdningen af likvide aktiver blev i formindsket med 22,4 mio. kr., hvilket er 37,5 mio. kr. mindre end budgetteret, og den likvide beholdning udgør ved udgangen af 202,2 mio. kr. Primo Bevægelser Ultimo - i bevægelser angiver forbrug Beholdning af likvide aktiver 224,5 202,2 Budgetteret kasseforbrug -59,9 Skatter -6,6 Tilskud og udligning 25,1 Drift skattefinansieret 35,6 Renter 14,8 Anlæg skattefinansieret -18,4 Ejendomssalg/byggemodning -39,0 Drift brugerfinansieret 1,1 Anlæg brugerfinansieret 0,0 Lånoptagelse 17,4 Afdrag på lån -2,1 Øvrige finansforskydninger 17,3 Kursregulering af likvide aktiver* -7,6 Ændring i likvide aktiver -22,3 *Kursreguleringen består af urealiseret kursgevinst på både frie- og deponerede midler. 11) Kortfristede tilgodehavender + angiver tilgodehavender Primo Ultimo Kortfristede tilgodehavender 295,0 313,0 Heraf: Tilgodehavender hos staten 16,9 15,7 Tilgodehavender i betalingskontrol 111,1 122,9 Andre tilgodehavender 13,9 17,1 Mellemregning vedr. forudbetalte udgifter 115,1 117,9 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner med overenskomst 38,0 39,3 Kortfristede tilgodehavender udgør i alt 313,0 mio. kr. ultimo. Tilgodehavenderne er forøget med 18,0 mio. kr. i. Finansforskydninger udgør 19,3 mio. kr. Forskellen på 1,2 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på status, heraf vedrører -2,9 mio. kr. afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender i betalingskontrol og 1,7 mio. kr. reguleringer ved indregning af regnskaber fra de selvejende institutioner i kommunens balance. Tilgodehavender hos staten er formindsket med 1,2 mio. kr., saldoen på 15,7 mio. kr. er udtryk for et tilgodehavende hos staten bestående af restrefusion for. Tilgodehavender i betalingskontrol er forøget med 11,8 mio. kr., heraf udgør finansforskydninger 14,7 mio. kr. og 2,9 mio. kr. afskrivninger af uerholdelige restancer. Saldoen udgør 122,9 mio. kr. Andre tilgodehavender er forøget med 3,2 mio. kr. Saldoen på 17,1 mio. kr. består hovedsageligt af tilgodehavende hos Indenrigsministeriet for momsrefusion for udgifter i supplementsperioden 14,6 mio. kr. og tilgodehavende hos BOMI på 2,6 mio. kr. Mellemregningen med foregående og følgende regnskabsår er forøget med 2,8 mio. kr. til 117,9 mio. kr. 17

18 Endelig er tilgodehavender vedr. selvejende institutioner forøget med 1,4 mio. kr., heraf udgør finansforskydninger 1,7 mio. kr. og -0,3 mio. kr. statusposteringer. 12) Kortfristet gæld - angiver gæld Primo Ultimo Kortfristet gæld -826,6-843,9 Heraf: Beløb til opkrævning eller udbetaling for andre (netto) -0,0-0,0 Fonds, legater mv. (netto) -16,6-17,1 Kassekreditter og byggelån 0,0 0,0 Kortfristet gæld til staten -20,9-20,6 Mellemregning, kirkeskat -0,0-0,2 Gæld til andre kommuner og regioner -2,8-6,6 Skyldige feriepenge -348,4-345,2 Anden kortfristet gæld -252,1-274,7 Mellemregningskonti -149,6-140,8 Selvejende institutioner -36,1-38,7 Den kortfristede gæld udgør i alt 843,9 ultimo. Den kortfristede gæld er forøget fra 826,6 mio. kr. til 843,9 mio. kr., eller med i alt netto 17,3 mio. kr. Finansforskydninger udgør 15,2 mio.kr. Forskellen på 2,1 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på balancen, som bl.a. skyldes afskrivninger og regulering af balancen for selvejende institutioner og ældreboliger, i alt 0,1 mio. kr. og formindskelse af feriepengeforpligtigelsen med 2,0 mio. kr. Kortfristet gæld til staten er formindsket med 0,3 mio. kr. og udgør 20,6 mio. kr. Gælden skal ses i sammenhæng med tilgodehavende kontanthjælp, boligindskud mv. og afregnes i takt med at kommunens bruttotilgodehavende indbetales. Finansforskydninger udgør -0,4 mio. kr., og direkte posteringer på status udgør 0,7 mio. kr. Gæld til andre kommuner og regioner er forøget med 3,8 mio. kr. og udgør 6,6 mio. kr. Består af enkelte regninger der er restanceført efter særlig aftale. Anden kortfristet gæld er forøget med 22,6 mio. kr. til 274,7 mio. kr., som består af ventede betalinger, forpligtigelse vedr. Roskilde Brandvæsen ved ophør af ambulancekørsel og enkelte regninger, der undtagelsesvis er restanceført. Mellemregningskonti er formindsket med 8,8 mio. kr. til 140,8 mio. kr. 18

19 13) Langfristede tilgodehavender + angiver tilgodehavender Primo Ultimo Langfristede tilgodehavender 2.781, ,2 Heraf: Pantebreve 2,4 2,3 Aktier og andelsbeviser mv , ,5 Tilgodehavende hos grundejere 0,2 0,2 Udlån til beboertilskud 21,4 21,0 Andre tilgodehavender, som bl.a. består af: 345,3 342,3 Lån til ejendomsskatter 301,6 300,1 Hensættelse til Grundejernes Investeringsfond 3,3 3,5 Autolån 7,7 6,5 Øvrige 32,7 32,2 Deponerede beløb for lån m.v. 73,9 58,9 I er der sket en formindskelse af de samlede langfristede tilgodehavender på 40,3 mio. kr. til i alt 2.741,2 mio. kr. Finansforskydninger udgør en formindskelse på 9,8 mio.kr., mens den øvrige forskel på 30,5 mio.kr. kan henføres til direkte posteringer på balancen, heraf er 24,4 mio. kr. reguleringer af selskaber, hvor kommunen er medejer. Ejerandelen beregnes efter indre værdi. Der er afskrevet 1,1 mio. kr. vedr. boligindskudslån og indskud i Landsbyggefonden er neutraliseret med 5,2 mio. kr. svarende til årets bevægelser. Andre tilgodehavender består af: Udlån til Lån til betaling af ejendomsskatter som er formindsket med 1,5 mio. kr. til 300,1 mio. kr. Deponerede beløb for udlån mv. er nedbragt med 14,9 mio. kr. som vedrører frigivelse af deponering fra salg af Roskilde El-forsyning. Deponering frigives med 1/10 årligt og udgør 14,8 mio. kr., ekskl. afkast. 14) Langfristet gæld - angiver gæld Primo Ultimo Langfristet gæld , ,9 Heraf Gæld til kommunekredit m.fl , ,8 Gæld vedr. selvejende institutioner -0,6-0,5 Gæld vedr. ældreboliger -418,0-405,8 Langfristet gæld ekskl. leasing, i alt , ,1 Gæld vedr. finansielt leasede aktiver -35,4-22,9 Den langfristede gæld ekskl. leasing er i i alt formindsket fra 1.436,7 mio. kr. til 1.416,1 mio. kr. eller netto 20,6 mio. kr., som består af låneoptagelse på 58,4 mio. kr. jf. note 7, index- og kursregulering på -0,2 mio. kr. samt afdrag på -78,9 mio. kr. jf. note 8. 19

20 15) Finansiel egenkapital Egenkapitalen udgør forskellen mellem kommunens aktiver og forpligtelser. Egenkapitalen er på denne måde udtryk for kommunens formue. For at skabe balance mellem aktiver og passiver på den finansielle status optages nettoforskellen på en balancekonto også kaldet den finansielle egenkapital. - angiver gæld Primo ultimo Modpost for anlægsaktiver , ,5 Øvrige balancekonto -373,4-339,8 Finansiel egenkapital i alt , ,3 16) Leje- og leasing forpligtelser Roskilde Kommune havde ved regnskabsafslutningen samlede leje- og leasingforpligtelser for i alt 22,9 mio. kr. mod 35,4 mio. kr. ved udgangen af Leasingforpligtigelsen er blandt andet faldet på grund af at leasing af biler løbende overgår fra finansiel leasing til operationel leasing. 17) Hensatte forpligtigelser - angiver gæld Primo Ultimo Hensatte forpligtigelser -701,1-686,9 Heraf Pensionsforpligtigelser -686,5-672,9 Åremålsansættelser -0,4-0,4 Arbejdsskader -13,3-12,7 Fratrædelsesgodtgørelse -0,9-0,9 Hensatte forpligtigelser er i formindsket med 14,2 mio. kr. som overvejende kan henføres til pensionsforpligtigelser. Der er i 2014 foretaget aktuarberegning i forbindelse med opgørelse af pensionsforpligtigelsen som er manuelt reguleret i. Forpligtigelse vedrørende arbejdsskader er opgjort af forsikringsselskab. Kommunen har herudover en del hensatte forpligtelser som der p.t. ikke er givet bevilling til og som ikke er optaget i regnskabet: Villaolietankforurening i Jyllinge, sagen har været forelagt Klima- og Miljøudvalget den 12. januar 2016, pkt. 16, kommunens nettoudgift er skønnet til 2 til 7 mio. kr. Villaolietankforurening i Vor Frue, sagen har været forelagt Klima- og Miljøudvalget den 3. november, pkt. 136, kommunens nettoudgift er skønnet til 5 til 9 mio. kr. Kompensation til lodsejere vedrørende vådområdeprojekt Enghave Å, sagen har været behandlet i Teknik- og Miljøudvalget 7. juni 2012, pkt. 157, såfremt retssagen tabes kan udgiften bliver ca kr. Ekspropriationserstatning vedr. matr. Nr. 9c og 9aq er afgjort af Taksationskommissionen i 2014 og Roskilde kommune har fået medhold i at erstatningen fastsættes til kr. Afgørelsen er imidlertid indbragt for Overtaksationskommissionen og der forventes en afgørelse i løbet af

21 8) Kautions- og garantiforpligtelser 2014 Regaranti for statsgaranterede lån (boligbyggeri) 103,1 142,7 Anden kommunal garanti, 557,0 632,9 Boligindskudslån 0,9 0,9 Garanti ydet til FORS Roskilde A/S 198,1 176,9 Garanti ydet til Roskilde Kongres og Idrætscenter 15,9 15,0 Garanti ydet til Jyllinge Vandværk 0,0 1,4 I alt 875,0 969,8 In solidum med andre kommuner: 1.691,4 594,8 Roskilde Kommune havde ved regnskab kautions- og garantiforpligtelser for i alt 970,3 mio. kr. i forbindelse med lån til boligbyggeri, forsyning mv. I forhold til regnskab 2014 er det en stigning fra 875,0 mio. kr. eller i alt 95,3 mio. kr., hvoraf langt hovedparten dog vedrører en opgørelsesmæssig ajourføring af allerede eksisterende kautions- og garantiforpligtigelser. Garantier vedrørende Udbetaling Danmark og Movia er fra opgjort som Roskilde Kommunes andel i forhold til indbyggertal. Endvidere hæfter Roskilde Kommune sammen med en række øvrige kommuner i forbindelse med HNG, KARA/Noveren, VEKS, Udbetaling Danmark og Trafikselskabet Movia. Roskilde Kommunes indskudsandel af Trafikselskabet Movia (førhen HUR) stammer fra det tidligere Roskilde Amt. Roskilde Kommune har endvidere et tilgodehavende i Landsbyggefonden som efter reglerne i Budget- og regnskabssystemet nulstilles i balancen ultimo. Beløbet udgør 205,6 mio. kr. 21

22 ANLÆGSNOTE kr. Grunde Bygninger Tekniske anlæg m.v. Inventar m.v. Materielle anlægsaktiv er under udførelse mv. Immaterielle anlægsaktiv er Varebeholdn inger /-lagre Grunde & Bygninger til videresalg I alt Kostpris pr. 1. januar Primosaldokorrektion Tilgang Afgang Overført Kostpris pr 31. december Opskrivninger 1. januar Årets opskrivninger Opskrivninger 31. december Ned- & afskrivninger 1. januar Primosaldokorrektion Årets afskrivninger Årets nedskrivninger Af- & nedskrivninger afhændede aktiver Ned- & afskrivninger 31. december smæssig værdi 31. december smæssig værdi 31. december i henhold til opus Anlægsaktiver ældre end 2004 er i forbindelse med overgangen til OPUS blevet optaget til en værdi svarende til åbningsbalancen fra 2007 med uændret afskrivningsperiode. Som følge heraf er der ikke taget højde for de afskrivninger der er sket for incl. For den resterende afskrivningsperiode vil den årlige afskrivning derfor blive lidt højere. 22

23 REGNSKABSPRAKSIS

24 Side2/6 ØKONOMI & EJENDOMME Økonomi og analyse Brevid Afsnit: Ref. HJR Dir. tlf Anvendt regnskabspraksis til godkendelse sammen med 12. marts 2016 Anvendt regnskabspraksis Roskilde Kommunes regnskab aflægges I henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i Budget- og ssystem for Kommuner. et aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. Fra 2010 er det ikke længere et krav, at kommunerne udarbejder et omkostningsbaseret driftsregnskab. Roskilde kommunes regnskab er korrigeret i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets nye krav til regnskabsaflæggelsen. -regnskabet indeholder således ikke en omkostningsbaseret resultatopgørelse, omregningstabel og pengestrømsopgørelse. Ændringen har ingen indvirkning på kommunens udgiftsbaserede regnskabsresultat. Reglerne om den udvidede balance fastholdes, således at der sker registrering i anlægskartoteket af tilgange, afgange, afskrivninger m.m. som hidtil. Disse ændringer foretages, fra og med regnskab 2010, direkte på hovedkonto 9. Det er et krav, at der kan trækkes data til brug ved omkostningskalkulationer f.eks. ved afgivelse af kontrolbud. Reglerne om bunkning af anlægsaktiver afskaffes fra og med regnskabsår Bunkede aktiver, som allerede er optaget på balancen fjernes dog ikke, men udgår i takt med at de er færdigafskrevet. For øvrige forpligtelser/henlæggelser ( ) registreres ændringer fremover direkte på hovedkonto 9. Det gælder bl.a. for leasingforpligtelser og forpligtelser vedr. tjenestemandspension. Fra regnskabsåret 2011 er det i samråd med revisionen besluttet at de eksisterende varebeholdninger vedrørende Materielgården og Hjælpemiddeldepotet er udtaget af balancen i det der ikke sker væsentlige forskydninger mellem årene. Indregning af indtægter og udgifter et omfatter samtlige drifts-, anlægs- og kapitalposter. Indtægter og udgifter registreres i det regnskabsår de vedrører. Afgørende herfor er, hvornår transaktionen (typisk levering) finder sted, og der foretages ikke periodisering i forhold til forbrugstidspunktet. Særligt vedrørende åbningsbalancen pr. 1. januar 2007 Grundlaget for åbningsbalancen er Roskilde Amts, Gundsø, Ramsø og Roskilde Kommuners registreringer af aktiver ultimo 2006, so m er underbygget af fakturaer, tingbogsattester, leasingaftaler m.v.

25 Side3/6 Balancen Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at de vil bidrage til den fremtidige serviceudøvelse eller fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde organisationen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når organisationen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå organisationen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Måling efter første indregning sker som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige risici og tab, der fremkommer, inden årsregnskabet aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. For en række aktiver og forpligtelser er indregning dog frivillig om end de måtte opfylde ovenstående kriterier. Det omfatter rekreative arealer, kunst og infrastruktur på aktivsiden samt hensættelser til imødegåelse af visse krav og skyldigt overarbejde under forpligtelser. Sådanne aktiver og forpligtelser er ikke indregnet i regnskabet. Der afskrives første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endeligt færdiggjort og taget i brug. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs. Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til historiske kurser. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, tekniske anlæg og inventar med en anskaffelsessum på over 100 tkr. måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Infrastrukturelle anlægsaktiver som veje, broer mv. samt ikke-operationelle anlægsaktiver som rekreative arealer, aktiver af kulturhistorisk værdi, kunstgenstande mv. indregnes og måles ikke. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen samt omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For finansielt leasede aktiver er kostprisen den laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ejendomme erhvervet før 1. januar 1999 måles til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. januar 2004 med tillæg af forbedringer og fratrukket akkumulerede afskrivninger efter denne dato. Ejendomme erhvervet efter den 1.januar 1999 måles til kostprisen med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. For øvrige aktiver erhvervet før 1. januar 1999, hvor kostprisen ikke har kunnet opgøres med rimelig sikkerhed, er måling sket til genanskaffelsesværdi tilbagediskonteret til anskaffelsestidspunktet og fratrukket akkumulerede afskrivninger.