Workshop med sigtelinjer

Transkript

1 Workshop med sigtelinjer På Repræsentantskabsmødet i Oksbøl den november arbejdede vi med sigtelinjerne af flere årsager. Et væsentligt element var at sørge for at repræsentantskabet stiftede bekendtskab med sigtelinjerne og fik sat ansigt på medarbejdere, der arbejdede indenfor den enkelte sigtelinje. Efter et oplæg ved en direktør eller leder, blev grupperne præsenteret for et indgangsspørgsmål, der kunne starte en proces, der ledte hen imod et spørgsmål en væsentlig pointe eller et spørgsmål, der kunne gives videre til Miljøminister Ida Auken der, på grund af finanslovsforhandlinger, desværre måtte melde afbud på dagen. Spørgsmålene leveres derfor videre til ministeren. Miljøministeren har sagt ja til at tage imod spørgsmålene og give os en tilbagemelding, som vil blive videreformidlet til Repræsentantskabet. Læs oplægget om den enkelte sigtelinje og se spørgsmålene på de næste sider.

2 1. Rigere natur Nøglemedarbejder på dagen: Nina Larsen Saarnak, kontakt: , En rig natur giver bedre livsbetingelser for dyr og planter og muligheder, oplevelser og velfærd for mennesker. DN arbejder derfor på at værne om naturens mangfoldighed, skabe mere sammenhængende natur og udvikle DNs særlige bidrag til Danmarks natur, de fredede områder. DN s arbejde for en rigere natur udspringer af en grundlæggende kærlighed til naturen og begejstring over dens mangfoldighed og hviler på en overbevisning om, at naturen har værdi i sig selv og for samfundet. En rig og mangfoldig natur er en hjørnesten i et bæredygtigt samfund, og arbejdet for at sikre den biologiske mangfoldighed står helt centralt i foreningens vedtægter. Mange rapporter har slået fast, at naturens rigdom, nu som for 100 år siden, fortsat er dalende. Men erfaringer viser, at en indsats nytter og der er grund til at mene, at der er et stort potentiale for at få mere og rigere natur i Danmark med den rigtige indsats. Internt i DN er vi dog ikke enige om, hvad vi forstår ved en rigere natur eller hvordan vi bedst arbejder for at sikre den. En rigere natur 1: Hvordan kan DN bedst arbejde for lokalt at opnå en rigere natur (herunder øget sammenhæng og/eller biodiversitet)? En rigere natur 2: Hvordan kan DN bedst arbejde nationalt for at opnå en rigere natur (øget sammenhæng og/eller biodiversitet)? En rigere natur 3: For at målrette foreningens arbejde kan det være nødvendigt at definere rigere natur. Hvordan ser en god definition ud? En rigere natur 4: Hvilke indsatser skal DN som organisation prioritere for at opnå mere sammenhæng og/eller øget biodiversitet og derigennem samlet set en rigere natur? Hvad gør ministeren for at styrke naturplejen? Revidering af Naturbeskyttelsesloven + beskyttelse af levende hegn, gamle træer, jorddiger, bræmmer... Bedre overvågning for bedre og billigere indsats: Flere ressourcer til Naturstyrelsen, og inddrage befolkningen (gerne skoler). Hvad vil ministeren gøre for at skabe flere sammenhængende naturområder med en større biodiversitet? Hvordan vil du sikre, at 3 områder ikke vokser ud af sin beskyttelse og hvordan vil du arbejde for, at plejepligten styrkes og præciseres? Fredninger: Plejeplaner skal efterleves af kommunerne. Hvordan vil du arbejde for, at gammel naturskov beskyttes efter NBL 3? 2

3 2. Nærhed til naturen Nøglemedarbejder på dagen: Thomas Neumann, kontakt: , Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation med en bred folkelig opbakning og en stærk lokal forankring, men gennem de sidste mange år er det blevet sværere at engagere befolkningen i vores sag. Mange danskere har den grundholdning, at naturen har det fint. Det kan blandt andet forklares med, at flere og flere mangler et nært, aktivt og vedkommende forhold til naturen. Uden nærhed til naturen er det svært at forstå det vigtige i naturbeskyttelse og det relevante i Danmarks Naturfredningsforenings sag. Nærhed til naturen giver det enkelte menneske livskvalitet og sundhed. Nærhed til naturen fremmer forståelsen for DN s sag og nødvendigheden af naturbeskyttelse generelt. Flere danskere skal derfor med hjælp fra DN have mulighed for at opleve, bruge, forstå og hjælpe naturen at føle nærhed til naturen gennem naturoplevelser og aktiviteter i naturen. Nærhed til naturen skal forstås som både noget fysisk og aktivt, noget vidensmæssigt, og noget emotionelt. Vi skal med andre ord kende naturen med både krop, hjerne og med hjertet. Nærhed til naturen 1: Hvad kan DN gøre for at skabe større nærhed blandt medlemmer/befolkningen til den lokale natur? Nærhed til naturen 2: Hvad skal der til, hvis DN skal være bedre kendt for at vise den lokale natur frem? Nærhed til naturen 3: Hvordan kan medlemmer og frivillige i DN være med til at samle og dele viden om den lokale natur? Nærhed til naturen 4: Hvilke aktiviteter giver størst nærhed for flest mennesker til den lokale natur? Hvordan vil miljøministeren sikre at alle danskere får mere at vide om dansk natur og dens vilkår? Er det muligt at få flere danske naturoplevelser ind i skolen med den nye skolereform? Vi opfordrer ministeren til at sætte flere midler af til formidling af naturen til børn og unge. Har ministeren en sti-strategi også for nye stier i private skove og landskaber? Vil du skaffe os lov til at pleje lokale naturperler (ejerskab)? Hvordan kan vi fremme biodiversitet og bæredygtighed i haver? Hvornår er Naturstyrelsen klar med interaktive naturoplevelser overalt i Danmark? 3

4 3. En grønnere hverdag Nøglemedarbejder på dagen: Sine Beuse Fauerby, kontakt: , Der er et behov for et skift hvor vi ikke bruger løs af klodens ressourcer i samme omfang som vi gør i dag. Vi kan alle bidrage til en grønnere hverdag på forskellige niveauer. Hvad end det er hjemme i den private husholdning, på arbejdspladsen eller som frivillig i DN. Den enkelte borger kan være med til at fremme en bæredygtig udvikling gennem sine indkøb og adfærd. Derfor sætter DN fokus på, hvordan det i hverdagen kan blive nemmest og billigst at handle bæredygtigt. Det kræver fremme af ressourcebevidst adfærd hos erhverv og brugere, fremme af økologi og omstilling af energisektoren til vedvarende energi. En grønnere hverdag 1,2,3 og 4: Hvordan kan DN lokalt arbejde med de lokale affaldsplaner og hvad skal DN lægge vægt på i sit arbejde med disse lokale affaldsplaner? Nul skralds projektet i Hjørring (hvor de sorter i 5 fraktioner) gives omtale af DN! og støttes. Hvordan vil du arbejde for at formålet (økonomisk og miljømæssig betydning) med affaldsplanerne står klart for kommunerne og befolkningen? Hvordan vil du sikre erfaringsdeling mellem kommunerne ifbm. Affaldshåndtering, reduktion og genanvendelse? Vil ministeren sikre at kommunalbestyrelserne har god indsigt i problematikken baseret på de mange forsøg/ordninger der har været prøvet i kommunerne ind til nu? Vil ministeren tage interaktiv til at fødevareproducenter og forhandler medvirker til at nedsætte madspild? Grøn hverdag med fokus på både teori og praksis i dagplejer, daginst., skoler, ungdomsuddannelse. Sortering i husholdningerne. 4

5 4. Rent drikkevand Nøglemedarbejder på dagen: Bente Villumsen, kontakt: , I Danmark har vi grundvand, der er så rent og rigeligt, at vi kan bruge det til drikkevand uden videre rensning. Det giver os en sikker forsyning med rent drikkevand af høj kvalitet i hele landet. Men grundvandet er truet af forurening fra sprøjtegifte og jordforureninger. DN arbejder for at bevare danskernes rene, urensede drikkevand ved at minimere landbrugets forurening og ved at involvere befolkningen og erhvervslivet i at passe på drikkevandet. Rent drikkevand 1,2,3 og 4: Hvordan kan DN lokalt arbejde med grundvand især igennem lokale grundvandsråd, som skal bistå kommunen med at lave indsatsplaner? Hvorfor genindføres forbud mod sprøjtning af kommunale arealer ikke? Og hvad ed private haver? DN ønsker at der bruges færre sprøjtegifte i landbruget. Økologisk drift er et effektivt virkemiddel. Hvordan stiller ministeren sig til dette? Grundvandsdannelse skal maksimeres. Fremme af ekstensivt drevet lysåben natur. Reduktion af befæstede arealer i byområderne. Hvordan sikres grundvandskvalitet uden gift (privat, land- og skovbrug) og næringssalte? Hvordan skal separatkloakering fremmes gennem kortlægning og opfølgning? Kan kommunerne i praksis sige nej til udvidelse af svineproduktion af hensyn til grundvandsbeskyttelsen? 5

6 5. En stærkere organisation Nøglemedarbejder på dagen: Mette Bønneland, kontakt: , Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne organisation med en bred folkelig opbakning og en stærk lokal forankring. Men gennem de sidste mange år er det blevet sværere at engagere befolkningen i vores sag både når det handler om at hverve nye medlemmer og nye frivillige. Som forening har vi indflydelse på samfundets beslutninger lokalt og nationalt, og det er vi anerkendt for bredt, men problemerne med at hverve nye medlemmer og nye frivillige vidner om, at DN og DN s sag ikke opleves som tilstrækkeligt vedkommende. Det ses både i forskellige undersøgelser i befolkningen, men især i faldende medlemstal og i problemer med at få nye frivillige til at engagere sig i DN s lokale arbejde. For at vende den negative udvikling arbejder vi med at gøre DN til en mere vedkommende forening, øge vores synlighed, forbedre vores image, forynge organisationen og styrke vores økonomi. Mange danskere oplever, at natur og miljø er vigtige emner, og anerkender problemer med natur og miljø som relevante, men de opfatter ikke DN som en relevant organisation til løsningen af disse problemer. Det er bl.a. en udfordring, at en række af de ydelser, vi i DN leverer, kan opleves som offentlige opgaver, der i forvejen er betalt over skattebilletten. En stærkere Organisation 1 og 2: Hvordan viser vi bedst, at DN er en vedkommende forening lokalt? En stærkere Organisation 3 og 4: Skal DN s afdelinger i højere grad samarbejde med stat og kommuner med løsningen af offentlige opgaver såsom vedligeholdelse af fredninger? : Hvad synes du om: At en privat Frivillig organisation som DN skal holde kommuner og stat i ørerne mht. at være naturens vagthund og løfter en stor naturvejledningsopgave som kommuner, folkeskoler og naturstyrelsen burde løfte? Hvad kan DN gøre for dig? Hvordan er DN en vedkommende forening for dig? Kan ministeren forestille sig, at en grøn organisation som DN kan engagere en større del af befolkningen i arbejdet med at beskytte naturen - og hvordan? Hvordan kan ministeren gøre det mere attraktivt for kommunerne at samarbejde med de grønne frivillige? (noget for noget!) Med baggrund i DN s erfaringer med frivilligt naturarbejde, hvordan forholder ministeren sig så til at facilitere at sætte kommunerne for at styrke frivillighedsprincippet og afgrænse det fra kommunernes forpligtelser? 6