Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling. Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

Transkript

1 Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside:

2 Faglig læsning og forudsætninger herfor. Indskoling Link til arbejdsrum på PU s hjemmeside

3 Formål for hele forløbet: At alle lærere tager ansvar for at læsning bliver et læringsredskab i fagene 22. august 2013 kl. 14.oo Oplæg, refleksion og øvelser om læsning, ordforråd, mind-map og dialogisk læsning 18. september 2013 kl Erfaringsudveksling, oplæg, øvelse, refleksion i teams om førlæsning, teksttyper og TLC 31. oktober 2013 kl Erfaringsudveksling, oplæg, øvelse, refleksion i teams om under-læsning og metoder hertil, teksttyper og TLC 26. november 2013 kl Erfaringsudveksling, oplæg, øvelse, refleksion i teams om efter-læsning og metoder hertil. Hvordan bruges skolens handleplan for læsning.

4 Dagens program Hvad er læsning praktisk øvelse Ordforråd læseforudsætninger. Mind-map Dialogisk oplæsning Vitello - makkeropgave Opgave til næste gang

5 Hvad er læsning? Ehris læsemodel Ehris læsemodel

6 Viden om verden Forsyner læseren med nødvendig viden til at gå bag om teksten. Viden om verden Vigtigt med mange forskellige begreber og erfaringer.

7 Viden om sprog Syntaks tekstens opbygning. Semantik indholdsmæssige betydning Viden om sprog Pragmatik - sproganvendelse

8 Viden om tekster Viden om hvad skrevne tekster er Genrekendskab Skønlitterære tekster Informerende faglitterære tekster. Viden om tekster Evnen til at gennemskue teksttypen er afgørende for læseforståelsen

9 Grafem/fonem kendskab Bogstav/lyd kendskab Afkodningsfærdighed Bogstav/lyd kendskab Hvis der skal bruges for megen energi på afkodning, går det ud over forståelsen

10 Ordkendskab Ordforråd lært gennem talesprog Ordbilleder ord genkendt som et billede Ord kendskab

11 Hukommelse for tekst Arbejdshukommelse at holde den røde tråd Hukommelse for tekst Langtidshukommelsen at sætte teksten i sammenhæng, danne paralleller til andre tekster. Teksthukommelse udgør baggrunden for den fortsatte tolkning og forståelse

12 Metabevidsthed Evnen til at overvåge egen læsning Aktiv læseindstilling Bevidsthed om valg af læsestrategier Afgørende betydning for udbyttet af læsning. Meta bevidsthed At vide, hvad man ikke ved, er dog en slags alvidenhed.

13 Hvad er læsning? Ehris læsemodel Ehris læsemodel

14 Ordforrådets betydning Der er en signifikant sammenhæng mellem ordforrådets størrelse hos førskolebørn og læseforståelsen ved 16 år (Frost, 2005) Der er store forskelle i ordforrådet (op til 5 gange) hos elever i børnehaveklassen. Ordforrådet vokser hurtigst hos børn med stort ordforråd, heri ligger kimen til en forstærkning af forskellen mellem børn i hele skoleforløbet. Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

15 Et barn med et godt ordforråd kender mange ord (kvantitet) har en stor viden om det enkelte ord (kvalitet) kan anvende ordene effektivt i kommunikationen Birgit Juhl Kjems Pædagogisk Udvikling

16 Oplæsning Højtlæsning er den vigtigste enkeltfaktor i udvikling af de færdigheder, der er nødvendige for senere at kunne mestre læsning

17 Oplæsning Hvilke af nedenstående udsagn kobler du dig på, i forhold til det du sidst har læst op for børnene? Ved oplæsning udvides børnenes oplevelsesverden langt ud over deres personlige erfaringshorisont stimuleres fantasien øges koncentrationen fremmes den følelsesmæssige udvikling, bl a evnen til medfølelse præsenteres børnene for et sprog, som ligger udover deres aktuelle læseniveau.

18 Dialogisk oplæsning

19 Spørgsmål - dialog Spørgsmål før oplæsningen Hvad mon bogen hedder, handler om, hvad viser for- og bagside Spørgsmål undervejs Spørg med hvad, hvem, hvordan, hvorfor Uddyb historien Spørgsmål efter læsningen Genkaldelsesspørgsmål, spørgsmål der relaterer til indholdet

20 Feedback og støtte Hjælp børnene med at svare Stil uddybende spørgsmål Udvid barnets svar Følg barnets interesser Opmuntre børnene til selv at stille spørgsmål Anerkend og ros. Litteratursamtalens 4 grundspørgsmål Aidan Chambers.

21 1. gang bogen læses Bogen introduceres: Titel, forfatter, illustrator. Børnene gætter på hvad der sker. Bogen læses i sin helhed uden afbrydelser af eleverne. Oplæseren kan stoppe op og sige Hvad tror I nu der sker? Umiddelbart efter bladres bogen igennem, og der samtales om den

22 2. gang bogen læses Et par dage efter læses bogen igen. Nu er det tilladt at afbryde og tale om indhold, sprog, illustrationer m m Der arbejdes med forberedelsesskemaets ord Bogsamtalerne skal varieres : Der tales om synonymer, homonymer, der fejllæses med vilje, der leges ordbog, enkelte ord skrives på tavlen, osv.

23 3. gang bogen læses Senest et par dage efter læses bogen 3. gang. Eleverne bidrager med genfortælling, evt. oplæsning, tal om hvad bogens budskab er Tal om genre. Eleverne skriver titel, forfatter og illustrator i deres Bog-regnskabs-bog og laver en tegning til det bedste sted i bogen Man afslutter evt med bog-quiz

24 ng/dansk_indskoling.aspx Dialogsk oplæsning: Links: UCN ng/dansk_indskoling/dialogisk_oplæsning.aspx Dansklærerforeningen, undervisningsforløb, kl., litteraturarbejde:

25 Team opgave til næste gang Afprøv inden næste gang Dialogisk oplæsning Mind-map - Medbring eksempler. Se filmen: Den sproglige dimension i alle fag ca. 15 min. ( mat. 1kl., 3. kl fagl. læsn) Tal i teamet om: Hvad blev du inspireret af, hvad kunne du tænke dig at arbejde videre med? Hvad gør I allerede?