TEMA 1-4. Opsamling på pointer og budskaber fra grupperne. TEMA 1 Formål og mål med en pårørendepolitik
|
|
- Gunnar Larsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEMA 1-4 Opsamling på pointer og budskaber fra grupperne TEMA 1 Formål og mål med en pårørendepolitik Pårørendepolitikken skal skabe en fælles ramme for samarbejdet mellem brugere/beboere, pårørende og medarbejdere med henblik på at sikre brugere og beboere af dag- og botilbud størst mulig inddragelse og medbestemmelse i forhold, som har betydning for deres hverdag. 8. oktober 2014 Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap administration Tlf MEFH@rudersdal.dk Sagsnr.: 13/32585 Hvad tænker I om denne hensigt? Hvad mener I er formålet og målet med en politik for pårørendesamarbejde? Hvem mener I, at politik for pårørendesamarbejde skal henvende sig til? Hvem mener I skal være i fokus for politikken? Gruppe 1 (Ref. Søren Taarnberg) Tydeliggøre rettigheder for borgerne, pårørende og medarbejderne Etablere dialog og samarbejde Sikre borgers rettigheder Sikre fælles afsæt og mål for alle involverede i borgerens liv Inddrage pårørende i dialogen og beslutningsprocessen Pårørende bidrager som ressource i beslutningsprocessen i det omfang borgeren ønsker det Åbenhed omkring tabuer og dilemmaer (seksualitet/selvskade) Højne borgerens livskvalitet Sikre, information/dele information
2 Politikken har også til formål at ønske den pårørende velkommen i borgerens liv på den pårørendes premisser Værn mod involvering af pårørende som frivillige (skabe dårlig samvittighed) Pårørende må ikke være det bærende element Gruppe 2 (Ref. Merete Slot Jensen) Rettes mod alle involverede: borgere, pårørende, medarbejdere (alle der har med handicappede at gøre) Interessant læsning for alle. Fælles platform. Fælles udgangspunkt. Fælles platform. Bruges konstruktivt. Også til at fastholde de involverede. Beskytte borgeren. Sikre rettigheder. Alle kender til regler og normer på området, bl.a. omfanget af borgerens selvbestemmelse. Sikre individualitet. Hvad er det for en rolle, vi har som pårørende, og hvor er der stopklodser. At borgeren ved, hvem man har lov til at have med til et møde, f.eks. Sætte roller på hvem, der står for hvad. Hvem skal indkalde til de forskellige møder. Ansvarsfordeling. Formulere hvad et godt samarbejde er. Sikre de rette forventninger til hinanden. En oversigt over love og rettigheder på området, så man ikke skal lede en masse forskellige steder. At de pårørende bliver set som en ressource. At de besidder en stor viden om borgeren. At de pårørende bliver brugt som en ressource. Respekt for den enkelte families historie. De pårørende er trygheden og kontinuiteten i borgerens liv. De fleste andre er folk på gennemgang. 2
3 Opmærksomhed på et højt informationsniveau. At pårørende får al den information, de gerne må få. Intension om at sikre vidensdeling, så pårørende ikke inddrages i ting/får ansvar for ting der egentlig ligger på bostedet/forvaltningen. Dialogmøder? Borgere, pårørende, personale Støtte, sparring, hjælp til at give slip / til samarbejdet mellem medarbejdere og pårørende til beboere uden sprog. Dialog omkring tolkning? Uanset funktionsniveau skal vi sikre at borgeren bliver hørt. Mennesket kommer før handicappet. Ret til rådgivning til pårørende efter borgerens fyldte 18.år. Mulighed for vejledning og rådgivning. Netværksgrupper. Hjælp til netværksdannelse. Kurser og rådgivning til pårørendegrupper. TEMA 2 Principper og værdier for samarbejdet I samarbejdet mellem brugere/beboere, deres pårørende og medarbejdere kan der være mange forskellige forventninger, ønsker og behov. Et vellykket samarbejde forudsætter, at parterne lytter til hinanden og kan se værdien i hinandens viden og bidrag. Hvad er jeres gode erfaringer med, hvad der får samarbejdet til at fungere godt? Samarbejdspartnere kan blandt andet være: kommune, dagtilbud, botilbud, sagsbehandlere, medarbejdere, ledere, pårørende, brugere og beboere. Hvad er grundlaget for et godt samarbejde? Hvilke principper og værdier omkring pårørendesamarbejde mener I derfor, at det er vigtigt, at en pårørendepolitik er baseret på? Hvilke eventuelle mål for samarbejdet kan underbygge de enkelte principper eller værdier? 3
4 Gruppe 3 (Ref. Jens Sorring) Information i form af kommunikation er altid vigtig. Bevidsthed omkring hinandens funktion i forhold til den enkelte. Hinanden er alle omkring den enkelte. Det kan være læger, pædagoger, pårørende, forvaltning. Kommunikationen kan foregå på mange niveauer og mere eller mindre tæt på den aktuelle borger. Funktion kan ofte forstås som klare ansvarsområder. Her et indlagt Mindmap-billede, som måske illustrerer tankerne lidt: Som pårørende skal man også kende sine begrænsninger blandt andet i form af rettighed til viden og kommunikation. Gensidig respekt og forståelse. Klar kommunikation. Alle omkring borgeren skal kunne føle sig sikre på at almindelig lovgivning også gælder inden for tilbuddet rammer. Her tænkes for eksempel på lovgivning i forhold til vold mellem beboere Eventuel pårørendedeltagelse til drøftelse af pædagogiske planer med respekt for den enkeltes ukrænkelighed. 4
5 Gruppe 4 (Ref. Lene Lilja Pedersen) Et af de grundlæggende værdier må handle om respekten mellem alle parterne. Medarbejderne skal respekteres for deres indsats, ligeså vel som at de pårørende skal respekteres. Der er ingen af parterne, der skal tryne hinanden. Det er vigtigt at se hinanden som en ressource begge veje. - Hvis ikke dette sker, bliver det borgeren, der ender som taberen i spillet. Hvad forstår vi med at de pårørende er en ressource? Det er vigtigt, at vi ser, på hvilken måde de pårørende kan være en ressource. Eksempelvis er de pårørende en følelsesmæssig ressource, som ikke kan erstattes af en medarbejder. Uanset, hvordan vi vender og drejer det, så er den relation, der er mellem medarbejderne og borgerne, ikke baseret på kærlighed. De pårørende er en ressource som dem, der eksempelvis kan fortælle borgerens historie. Vi skal som pårørende passe på, at vi ikke bliver for omklamrende. Som pårørende skal man støtte op men passe på ikke at tage over. Som borger, er man ikke forpligtet på at fortælle alt til hverken medarbejderne eller de pårørende. Som pårørende er man til gengæld heller ikke forpligtet til at fortælle alt til samarbejdspartnerne. Det er vigtigt, at der er en god dialog omkring rammerne for samarbejdet. Eksempel: efter aftale med borgeren, kan de pårørende bidrage med at hjælpe borgeren med eksempelvis at læse breve fra det offentlige. Der er også gode eksempler på, at de pårørende er inddraget i samtaler med støtte-kontaktpersoner, socialpædagoger, sagsbehandler eller andre og her kan bidrage som en støtte til borgeren. Respekten for borgeren er meget vigtig, så borgeren ikke føler sig umyndiggjort? Der skal være en grundlæggende tillid til, at alle parter gør sit bedste med de bedste intentioner. Det er helt afgørende, at der er en tæt dialog mellem alle parter. Hvis der er dilemmaer i samarbejdet omkring eksempelvis 5
6 tavshedspligten, er det vigtigt at det italesættes. Åbenhed er afgørende for at den slags dilemmaer kan tackles. Et højt informationsniveau bidrager til det gode samarbejde. Det er meget vigtigt, hvilke ord der bruges om borgerne. Det er ikke rart at blive omtalt som udviklingshæmmet, bare fordi man er anderledes. Gruppe 5 (Ref. Merete Lund) Parter lytter til hinanden Ser værdien i samarbejdet og hinandens kompetencer. Tæt og åben dialog. Gensidig anerkendelse. Tilstræbe for begge parter at være objektiv, og huske det er borgerens tarv og interesser der er i fokus. Huske den følelsesmæssige involvering, over for det professionelle. Tættere samarbejde med sagsbehandlere. Anerkende, at man som pårørende har overgivet sit barn til andre, følelsesmæssig involvering. Tillid i relationerne til hinanden. Er der ikke automatisk. Højt informationsniveau. Hvad fungerede mail, telefon Forventningsafklaring. Imødekommenhed. 6
7 TEMA 3 Roller i samarbejdet I samarbejdet har pårørende og medarbejdere forskellige roller i forhold til brugeren/beboeren. Begge har brugeren/beboeren i fokus med henblik på at fastholde og forbedre mulighederne i dette menneskes liv. Hvilken rolle og funktion skal de pårørende anerkendes for i samarbejdet om brugeren/beboeren, og hvad skal medarbejderne anerkendes for i samarbejdet om brugeren/beboeren? Det gode samarbejde inddrager pårørende i arbejdet omkring brugeren/beboeren, i det omfang brugeren/beboeren ønsker det og i respekt for både brugerens/beboerens selvbestemmelsesret og de ansattes tavshedspligt. Hvad er vigtigt at være opmærksom på i samarbejdet? Hvad er vigtigt at være opmærksom på i samarbejdet, så vi sammen sikrer, at samarbejdet foregår med brugeren/beboeren som omdrejningspunkt og i respekt for brugerens/beboerens selvbestemmelsesret og medarbejdernes tavshedspligt? Grupperne med tema 3 slog sig sammen til gruppearbejdet. Denne gruppe havde dermed to referenter Gruppe 6 (Ref. Jørgen Svendsen) Hvorfor sidder vi her i dag: Vi sidder her fordi Tanja findes og har en far og mor. Samarbejde kræver at der er information Hvordan deler vi viden om borgeren? Herunder hvordan formidles pårørendes viden om pårørende? Det er vigtigt at pårørendes erfaringer tages alvorligt! Den daglige dialog Det er vigtigt at der afstemmes forventninger mellem pårørende og medarbejdere/botilbud også til små dagligdags ting ex. hvem der sætter kaffen over. 7
8 Medarbejderne skal anerkendes for kendskabet til at løse dagligdagens udfordringer omkring borgerne. Det er vigtigt at information og observation stemmer overens. Gruppe 7 (Ref. Maj-Britt Larsen) Grunden til at vi sidder her i dag, er fordi Tanja findes, årsagen til Tanja findes er hendes far, derfor har medarbejderne et arbejde. Pårørende til en datter, en broder, en centerleder, to souschefer. Det er i udgangspunktet vores roller. Hvad skal vi samarbejde, hvor er det man accepterer og respekterer hinanden. Hvordan kommer den viden frem om fx Tanja. Hvis vi ikke har samme viden, går vi måske forbi hinanden. Det er vigtigt at den viden bliver udvekslet. Vigtigt med en god opstart når borgeren flytter hjemmefra. Vigtigt at informationen fra alle interessenter bringes frem. Respekt omkring de pårørendes viden, vil pædagoger bruge den viden de pårørende har omkring deres datter/bror/søster/søn. Forventninger og afklaring af roller fra starten. Forventningsafstemning. Vigtigt at pårørende kommer med deres forventninger. Smide rammerne væk og være uformelle. Refleksioner om inddragelse af pårørende i de daglige rammer. Kan man inddrage de pårørende, lave kaffe fx. Tillid. Ved at sænke paraderne, lytter vi til hinanden. Hvad skal anderkendes i forhold til samarbejdet: Hvordan omsætter vi ovenstående i en politik; Hvad gør vi, så de nye pårørende føler sig godt tilpas når de bydes velkommen på et dag- og botilbud. Hvad skal der til: Sænker paraderne, lytter til hinanden; hvor er det her, hvor vi får det frem som vi kender, jeg tror på lederen og jeg tror på personalet. Refleksioner omkring vigtigheden af, at en pårørendepolitik ikke kan formuleres på baggrund af grelle eksempler. 8
9 En forståelse for at den ideelle verden kræver justeringer for at få en fællesnævner. Et ønske om begrænsning, gøre det simpelt og operationelt. Der er ikke brug for et langt skrift. TEMA 4 Udfordringer og dilemmaer i samarbejdet Erfaring viser, at de fleste uoverensstemmelser i samarbejdet mellem pårørende og medarbejdere kan undgås, hvis der er tilstrækkelig information og tydelighed omkring parternes roller, ansvar og muligheder for indflydelse. Hvilke generelle udfordringer og dilemmaer, som optræder i samarbejdet mellem pårørende og medarbejdere, mener I, at en pårørendepolitik med fordel kan behandle? Hvad kan være / er svært i samarbejdet? Samarbejdspartnere kan blandt andet være: kommune, dagtilbud, botilbud, sagsbehandlere, medarbejdere, ledere, pårørende, brugere og beboere. Hvilke anvisninger kan afhjælpe disse udfordringer og dilemmaer, så vi opnår det gode samarbejde? Gruppe 8 (Ref. Borgere fra RAS) Mine forældre pakkede mig ind i vat og bomuld - Jeg besluttede at flytte, fordi jeg ville bevise at jeg kan selv Dilemmaet er at de pårørende kan komme til at overbeskytte og ikke turde give slip. Lige pludselig er man voksen, og det kan de ikke forstå, fordi man har et handicap De pårørende må gerne stå i båsen bagved en. Det er ikke rart, når de pårørende sidder og taler om mig uden om mig sammen med medarbejderne. Ingen snak uden jeg er tilstede. Det er vigtigt at blive spurgt hørt. De pårørende skal lære at deres børn er voksne og flyttet hjemmefra. 9
10 De pårørende skal være opmærksomme på, at borgeren har en mening og godt selv kan træffe beslutninger. De pårørende må gerne stå i baggrunden De må gerne hjælpe men skal ikke bestemme. Man kan godt være bange for om den beslutning man tager eller den tanke man har er god nok Dilemmaet kan være at så tager de over fordi man ikke får sagt fra. Konklusion De pårørende skal ikke bestemme eller blande sig vi kan selv. Gruppe 9 (Ref. Anette Schubert) En pårørendepolitik bør indeholde løsninger eller forslag til, hvordan man i samarbejde kan løse flg. dilemmaer: Dilemma: Tavshedspligt hvad når borgeren ikke kan give tilladelse til at videregive oplysninger til bofæller. Det problematiserer fællesskabet at det ikke er muligt at medarbejdere kan orientere øvrige beboere om deres bofæller. Hvis de f.eks. er blevet indlagt. Dilemma: Hvad skal vi gøre, når borgeren ikke kan give et samtykke.. Pårørenderåd hvordan overholdes tavshedspligten 27 stk. 4 = uddelegeret tavshedspligt evt. underskrift. Eksempler på, hvordan samarbejdet kan foregå med beboere, der ikke kan give samtykke, men hvor det er nødvendigt at tolke på adfærd. Dilemma når der skiftes sagsbehandler f.eks. fordi kontakten til de pårørende kan overses. Eller sagsbehandleren kan spørge til om den pårørende skal deltage. Dilemma: Når beboeren siger nej til at de pårørende deltager.. Opstarten i samarbejdet Hvordan kan man vejledes til hvor man kan henvende sig også som pårørende... Sagsbehandler som tovholder på hvad forløbet for slægtningen er, og hvad der er af muligheder for hjælp til den pårørende 10
11 Definitioner til Inspiration Pårørende. Det påpeges, at der mangler vejledning til, hvad man kan gøre når beboeren ikke selv kan udpege en pårørende. Gruppe 10 (Ref. Allan Steen Vilhelmsen) Der kan fra fagprofessionel side mangle forståelse for, at beboeren ikke alene er beboer, men også et familiemedlem, der indgår i et familiebaseret netværk, og som har en forankring i en bestemt familiemæssig kultur og tradition og historie. Der kan fra pårørendes side mangle forståelse for, at fagprofessionelt personale er mere orienteret mod fremtiden at arbejde med mål, øget selvstændighed og uafhængighed er en central del af opgaven. Her kan komme et clash. Midt i dette står borgeren, som selvsagt ofte er den sårbare part. Fx hvor skal borgeren være nytårsaften? Hos familien som vedkommende altid har været, eller på botilbuddet, hvor man er i gang med at opbygge en ny, fælles tradition for at sikre social integration her? Omdrejningspunktet bliver, hvad er egentlig borgerens behov? Her må åben og ærlig dialog på en ordentlig måde, være centralt at opnå tale åbent mellem fagprofessionel og pårørende om, hvis behov argumenterer vi egentlig for i de konkrete tilfælde. Der kan være et dilemma mellem trivsel, som pårørende ofte påpeger, og udvikling, som fagprofessionel ofte påpeger. Så vi bliver nødt til at tale højt om, hvordan vi i fællesskab helst sammen med borgeren - finder frem til, hvad borgerens eget behov er. Det er vigtigt, at få alt så normalt som muligt dvs. at man også indgår i en familie med en bestemt tradition (fx altid spiser flødekager om søndagen, selvom botilbuddet har en politik om, at her lever vi sundt), samtidig med at borgeren også skal udvikle sine egne kompetencer og blive så selvstændig som mulig ligesom alle andre børn! Med disse sårbare beboere/borgere er der i en række tilfælde nogle udsving i deres fysiske, psykiske og sociale rilstand/omstændigheder, som de pårørende også påvirkes krafitgt af med følelsesmæssige udsving de pårørende er derfor ofte bekymrede og kan ikke på samme måde - som i tilfældet med deres normaltfungerende børn - slippe dem. Dette skal fagprofessionelle også kunne anerkende, lytte til og rumme. 11
Overordnet politik for samarbejde med pårørende
Overordnet politik for samarbejde med pårørende Psykiatri og Handicap 2015 Udkast 5.02.2015 Indledning Overordnet politik for samarbejde med pårørende Denne politik er en overordnet politik for samarbejde
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs mereLokal politik for samarbejde med pårørende. Værkstederne ved Rude Skov 2015
Lokal politik for samarbejde med pårørende Værkstederne ved Rude Skov 2015 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende Denne politik er en lokal politik for samarbejde med pårørende i Værkstederne
Læs mereLokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg
Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg 2 Indledning Lokal politik for samarbejde med pårørende i Bofællesskabet Langebjerg Denne politik er en lokal politik for samarbejde
Læs mereSamarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap
Samarbejde med pårørende Voksenpsykiatri og handicap Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk er en afgørende faktor for at skabe en god livskvalitet for ethvert menneske. Derfor
Læs mereI Hedensted kommunes handicappolitik er de vigtigste værdier respekt, tilgængelighed og helhedsorienteret indsats.
Forslag til pårørendepolitik Handicapafdelingen Hedensted kommune Indledning Samarbejde mellem kommune og pårørende skal altid ske med respekt for den handicappede borgers ret til selvbestemmelse og med
Læs merePårørendepolitik på det voksenspecialiserede område
Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor
Læs merePÅRØRENDEPOLITIK. for Hvidovre Kommune
PÅRØRENDEPOLITIK for Hvidovre Kommune 2 Indhold Find rundt side 4 Indledning side 6 Borgeren i centrum side 7 Pårørende side 8 Personale side 9 Værdier og det gode samarbejde side 10 En fælles opgave side
Læs merePÅRØRENDEPOLITIK for Hvidovre Kommune
PÅRØRENDEPOLITIK for Hvidovre Kommune 2 Indhold Find rundt side 4 Indledning side 6 Borgeren i centrum side 7 Pårørende side 8 Personale side 9 Værdier og det gode samarbejde side 10 En fælles opgave side
Læs mereGuldborgsund Handicap November 2018
Guldborgsund Handicap November 2018 GULDBORGSUND HANDICAP STUBBEKØBINGVEJ 83 4800 NYKØBING F TLF. 5473 2340 HANDICAP@GULDBORGSUND.DK WWW.HANDICAP.DK FIND OGSÅ GULDBORGSUND HANDICAP PÅ FACEBOOK. ÅBNINGSTIDER
Læs merePårørendepolitik. En invitation til det gode samarbejde
Pårørendepolitik En invitation til det gode samarbejde Indledning Indholdsfortegnelse Pårørende familie og andre nære personer spiller en betydningsfuld rolle i de fleste menneskers liv. Pårørende er med
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereSPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET
SPILLEREGLER FOR DET GODE SAMARBEJDE FOR ANSATTE OG FRIVILLIGE PÅ FLYGTNINGEOMRÅDET Maj 2015 Visioner og beskrivelser af det gode samarbejde i snitfladen mellem frivillig og ansat Evalueres efter max 1½
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
Inspirationsmateriale til undervisning Samarbejde med pårørende til unge/voksne i døgntilbud 40627 Udviklet af: Elisabeth Hefda Dyrnæsvej 6F 4700 Næstved Tlf.: 55734009 Januar 2009 1. Uddannelsesmålets
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereSAMARBEJDE SKABER RESULTATER
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereMål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse
Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til
Læs mereFra tabu til fagligt tema
Fra tabu til fagligt tema - Professionelle tilgang til seksualitet Anne Skov anneskov49@gmail.com 1 2 Professionel støtte relatere sig til livets forskellige aspekter Kropslige aspekter Følelsesmæssige
Læs mereVærdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder
Værdigrundlag for Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre/bosteder Københavns Kommune Socialforvaltningen 2009 Formål Indsatsen for de borgere som har deres bolig på de socialpsykiatriske bocentre
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs merePårørendepolitik. Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune
SUNDHEDSPOLITIKKEN 2015-2020 [ 1 ] Pårørendepolitik Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune [ 2 ] Forord Et fælles ansvar I Sundhed
Læs mereForslag til pårørendepolitik
Voksen Handicap, Hedensted kommune Forslag til pårørendepolitik Indledning Samarbejde mellem kommune og pårørende skal altid ske med respekt for den handicappede borgers ret til selvbestemmelse og med
Læs mereAfstem forventninger til jeres frivilligprojekt
Afstem forventninger til jeres frivilligprojekt Undersøg om frivillighed er den rette vej til at nå jeres mål Skræddersy et projekt, der passer til jeres kontekst Sørg for opbakning til projektet blandt
Læs merePårørendesamarbejde i Landsbyen Sølund
Pårørendesamarbejde i Landsbyen Sølund - Ramme og tilgang 1 Formål: At styrke samspil, samarbejde og dialog mellem beboere, deres pårørende, medarbejdere og ledelse i Landsbyen Sølund. Hvilke pårørende
Læs merePårørendepolitik. Voksenhandicap, Hedensted Kommune
Pårørendepolitik Voksenhandicap, Hedensted Kommune Vedtaget af Udvalget for Social Omsorg den 15. august 2016 PÅRØRENDEPOLITIK Indledning Samarbejdet mellem kommune og pårørende skal altid ske med respekt
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM BORGERE, PÅRØRENDE
Ønsker og rammer for SAMARBEJDET MELLEM BORGERE, PÅRØRENDE og Skanderborg Kommunes tilbud på ÆLDRE-, HANDICAP- OG SOCIALPSYKIATRIOMRÅDET 1 Forord Disse ønsker og rammer for samarbejdet retter sig mod borgere,
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereADHD-foreningens Frivilligpolitik
ADHD-foreningens Frivilligpolitik Velkommen her hos os I ADHD-foreningen er vi glade for, at du og de andre frivillige i foreningen har valgt at bruge jeres tid og kompetencer til at arbejde med ADHD-sagen
Læs mereKøbenhavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser
Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv
Læs mereOdense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK. - I samarbejde med de pårørende selv
Odense Kommunes PÅRØRENDEPOLITIK - I samarbejde med de pårørende selv 1 PROCESSEN Hvis en pårørendepolitik skal give mening, skal de input, den hviler på, komme fra de pårørende selv. Derfor har de pårørende
Læs mereindhold Bruger- og pårørendepolitik
Forord 3 Indledning 4 Brugernes indflydelse på eget liv 8 Samarbejde med pårørende 12 Fra politik til praksis 16 Inspirationskatalog 17 Hvis du vil vide mere 22 indhold Bruger- og pårørendepolitik Udgivet
Læs mereDokumentationskonferencen, onsdag d. 27. maj 2015 Workshop v. Dina Dot Dalsgaard Andersen Lektor, Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA University College
Dokumentationskonferencen, onsdag d. 27. maj 2015 Workshop v. Dina Dot Dalsgaard Andersen Lektor, Pædagoguddannelsen Aarhus, VIA University College Hvordan dokumenterer vi på en måde, der skaber mulighed
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereDagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!
Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold! Dagtilbud Vemmelev består af to integrerede dagtilbud, Vejsgården og Nygården. I dagtilbud Vemmelev er vores mål, at alle børn
Læs mereFOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD
FOR BEBOERE I SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD 2 FORMÅL Beboere i de socialpsykiatriske botilbud har ret til at bestemme over sig selv, og personalet har kun undtagelsesvis mulighed for at gribe ind i denne
Læs mereHvad kræves af dig som samordner:
Hvad kræves af dig som samordner: Kunne beherske neutralitet i forhold til familien og forvaltningen Holde dig fri af familiens konflikter og alliancer Kunne afholde sig fra at give personlige mening til
Læs mereRosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250
Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger
Læs mereBedre vilkår for pårørende
Bedre vilkår for pårørende DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Pårørende er guld værd Pårørende yder et stort bidrag, når de hjælper svækkede eller syge ældre. Ældre der er afhængige af hjælp, for at have et værdigt
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereGedebjerg Skoles værdigrundlag
Gedebjerg Skoles værdigrundlag November 2013 1 Indhold Indhold... 2 De fire kerneværdier... 3 1. Faglighed... 4 2. Ansvar... 7 3. Åbenhed... 9 4. Fleksibilitet... 11 2 De fire kerneværdier Skolens overordnede
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs merePÅRØRENDE SAMARBEJDE...... Pårørende er en del af vores historie og identitet.
Denne pjece har til formål, at både pårørende og beboere bliver bekendte med Johannes Hages Hus pårørendepolitik. Pårørende venner og familie er betydningsfulde i de fleste menneskers liv. Pårørende er
Læs mereKonkretisering af indsatsteorien i SFO
Konkretisering af indsatsteorien i SFO Følgende er en oversigt over de aktiviteter der igangsættes i SFO foråret 2010 i forbindelse med projekt om Negativ social arv. For hver aktivitet er der en eller
Læs mereRelationer. høringsudgave. rykker
Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs mereDen gode kommunikation
Engdalskolen Den gode kommunikation Strategi Aftalt april 2014 Engdalskolens kommunikationsstrategi har til formål at skabe tydelighed om skolens værdier, styrke samarbejdet og forventningsafstemningen
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereOdense Kommunes Pårørendepolitik HANDLINGSPLAN
Odense Kommunes Pårørendepolitik HANDLINGSPLAN 2019 2019 Handlingsplanen er inspireret af de dialogmøder, workshops og interviews, der blev afholdt med pårørende i forbindelse med udarbejdelsen af Pårørendepolitikken.
Læs mereProgram for Familiekursus i samarbejde med LEV For familier med børn med handicap i alderen år
Program for Familiekursus i samarbejde med LEV For familier med børn med handicap i alderen 12-18 år Sted: Pindstrup Centret, Johs. F. La Cours Alle 1, 8550 Ryomgård Pris: 3.500 kr. pr. person / 0-1 år
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereDialog og samarbejde med brugere og pårørende på Socialområdet
Dialog og samarbejde med brugere og pårørende på Socialområdet Region Sjælland ønsker med en overordnet politik for Socialområdet, at sikre ensartethed i tilbuddene med ydelser af høj kvalitet, der bygger
Læs merePolitik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde
Politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde Det er med glæde, at vi nu kan præsentere Ballerup Kommunes politik for brugerindflydelse og pårørendesamarbejde. Politikken skal styrke brugernes indflydelse
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereNår du involverer borgere og pårørende
6 principper Når du involverer borgere og pårørende Hvem står bag denne guide? Denne guide bygger på erfaringer med at facilitere processer i implementeringsarbejde i sundhedsvæsenet. Inspiration er bl.a.
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereTavshedspligt. Ansatte i dag- og botilbud
Tavshedspligt Ansatte i dag- og botilbud 1. Tavshedspligt 4. Straffelovens 152 Ansatte i dag- og botilbud har tavshedspligt om fortrolige oplysninger, de får kendskab til via deres arbejde. Tavshedspligten
Læs mereRetningslinier. for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse. I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen. Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen
Retningslinier for Brugere og Pårørendes Indflydelse og Inddragelse I bo- og dagtilbud i Socialafdelingen Social og Arbejdsmarked Socialafdelingen Hvorfor retningslinjer for brugere og pårørendes indflydelse
Læs mereOpsamling på erfaringsworkshop
Opsamling på erfaringsworkshop Puljen til efterværn og netværksgrupper 1. februar 2017 Oplevede resultater Overordnet oplever projekterne resultater hos de unge, som er knyttet til sociale kompetencer
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereLANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning
00 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Velkomst og LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER indledning Introduktion til kursets formål og fokusområder Velkomst, herunder anerkendelse af forældrenes beslutning om
Læs mereRetningslinjer for brugerindflydelse
Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereTidlig indsats og samarbejde. mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen
Tidlig indsats og samarbejde mellem daginstitutioner/dagplejen og Sundhedsplejen 2 Denne folder beskriver vigtigheden i samarbejdet mellem dagtilbud og Sundhedsplejen i forbindelse med opstart af børn
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet
Læs mereRammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune
Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs merePårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter
Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus
Læs mereMålene for praktikken og hjælp til vejledning
Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der
Læs mereGodskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.
Inspiration til metoder til afklaring af kompetencer med henblik på godskrivning, som kan benyttes af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens nuværende eller tidligere arbejdsplads. Gennemgang,
Læs mereSeptember Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri
September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?
Læs mereScleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe?
Scleroseforeningens netværksgrupper Scleroseforeningens netværksgrupper er grupper, hvis deltagere enten selv har sclerose eller er pårørende. En netværksgruppe er et fællesskab, hvor man kan dele de oplevelser
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereTEMA AFTEN FRA BARN TIL VOKSEN MED HANDICAP
TEMA AFTEN FRA BARN TIL VOKSEN MED HANDICAP Målgruppe: Forældre med barn med handicap i alderen 15-18 år. Sted: Bymose Hegn, Bymosegårdvej 11, 3200 Helsinge, T: 86 39 61 11, Dato: 15. september fra kl.
Læs mereDialog blandt forældre om inklusion
Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene
Læs mereSocial kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.
Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?
Læs mere1 of 7. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 7 2 of 7 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En
Læs mereTil dig. på Rosenholm
Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle
Læs mereDen gode opstart på ressourceforløb. Overdragelsesmøde Netværksmøde og helhedsperspektiv Det gode samarbejde
Den gode opstart på ressourceforløb Overdragelsesmøde Netværksmøde og helhedsperspektiv Det gode samarbejde Borgers vej videre fra rehabiliteringsteamet Drejebog for overdragelsesmøde Formål med overdragelsesmøde:
Læs mereSamarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark
Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Velkommen til Psykiatrien i Region Syddanmark I denne folder kan du læse mere om samarbejdet med patienter og pårørende i Psykiatrien
Læs mere