21. september Kære læser, Aktier tager det med ro i denne tid

Transkript

1 Kære læser, De finansielle markeder har taget hul på efteråret med en ganske fredelig udvikling. De overordnede temaer er uforandrede, det er fortsat centralbankerne der støtter markedet og forsøger at holde væksten i gang. FED vil muligvis snart hæve renten, mens ECB køber flere obligationer end nogensinde og markederne kan ingen ende se. Der er en meget fredelig holdning når det gælder denne situation og det er spørgsmålet hvor længe det kan vare ved. Vi kigger ligeledes frem mod det kommende præsidentvalg i USA. Et valg mellem én uerfaren politiker med rabiate udtalelser og en garvet politiker, der vil fortsætte linjen fra forgængeren, men måske ikke vil kunne få sin politik gennemført. Begge kandidater har ideer der kan få konsekvenser for erhvervslivet, men markedet tager udsigterne med ro indtil videre. BankNordik anbefaler denne fordeling i porteføljen. Aktier Obligationer Kontanter Neutral Undervægt Overvægt Aktier tager det med ro i denne tid De seneste måneder har budt på sommerferie og dermed blot mindre udsving på aktiemarkederne. I skrivende stund er udsvinget, for både de hjemlige samt de globale aktiemarkeder, på blot få procent i den negative retning, når der måles siden starten af august. De danske aktier har klaret sig en smule dårligere end vores europæiske naboer i den seneste tid. Én forklaring er at de sydeuropæiske finansaktier har haft en god periode. Denne sektor er steget med over 4 pct. den seneste måned, mens aktierne på overordnet plan har stået stille. Det er dog ikke lutter glade dage for aktionærerne i finanssektoren, set over hele året er denne gruppe af aktier faldet med over 15 pct. I år er udviklingen for det danske OMXC20 stort set flad, mens Eurostoxx50 har tabt over 6 pct. Det tyske DAX har tabt 3 pct., mens verdensindekset MSCI World ligeledes er uforandret målt i danske kroner. Den globale økonomi er kommet igennem Brexit uden de store skrammer og den globale vækst ser fortsat ud til at være på rette spor. Der er dog flere elementer af usikkerhed i den nuværende fredelige situation. Der er meget der tyder på at politikerne vil spille en stor rolle i de kommende år og at de finansielle markeder vil have langt større fokus herpå. En lang række lande, ikke mindst i Europa, plages af en stor offentlig gæld og en demografisk udvikling der giver flere og flere udgifter. Behovet for politisk handlekraft er større end nogensinde, men situationen er fortsat fastlåst. Behovet er voksende, da meget tyder på, at pengepolitikken er ved at miste sin kraft. Renterne er fortsat helt i bund og samtlige større centralbanker forsøger at stimulere økonomien ved massive opkøbsprogrammer. Fakta er, at der er obligationer for over USD mia. der handler med negativ rente globalt set, og finansmarkederne forventer blot flere og flere opkøb i den kommende tid. Hvis centralbankerne begynder at tøve og neddrosle den nuværende politik, så vil markedet formentlig agere lettere panisk og det kan betyde store kursfald til aktierne. Aktiemarkedet har dog taget denne bekymring med ro i den seneste måned. Der er fortsat et enormt fokus på den amerikanske rentepolitik, mens der er mindre bekymring omkring følgevirkningerne af præsidentvalget (se mere nedenfor). Forbrugertilliden er fortsat høj blandt amerikanerne, hvor særligt optimismen omkring jobmarkedet trækker op. Ca. 19 pct. af de adspurgte svarer at de forventer lønstigninger de næste 6 mdr. hvilket giver de bedste udsigter for jobmarkedet i otte år. Der var ligeledes en stigning i antallet af respondenter, der forventer at købe bil, hjem og varige forbrugsgoder over det næste halve år. Aktiemarkedet skeler til disse forbrugermålinger, for at få et indblik i udviklingen for det vigtige privatforbrug. Problemet er blot at målingerne længe har peget i den positive retning, uden af det har udmøntet sig i stigende forbrug. De seneste tal for amerikansk detailsalg skuffede med en nedgang på 0,3 pct. for august og der er således fortsat et mismatch mellem ord og handling for amerikanerne. 1

2 Figur 1 Amerikansk forbrugertillid og detailsalgsudviklingen Amerikansk forbrugertillid Udviklingen i detailsalg Kilde: Bloomberg 3,0 2,0 1,0 0,0-0,3-1,0-2,0-3, , Dermed presses vækstmulighederne og det har allerede ført til kursfald hos en række selskaber i sektoren. Normalt vil aktiemarkederne helst have en republikansk præsident, da dette parti traditionelt understøtter de mest lempelige vilkår for erhvervslivet. Denne gang er den republikanske kandidat dog langt fra det normale. Donald Trump har ingen politisk erfaring og han mangler fortsat at fastlægge en nærmere politisk linje. Han har talt højlydt om et begrænse importen fra lande som Kina og Mexico ved hjælp af toldmure og importafgifter, hvilket vil ramme erhvervslivet over en bred kam. Forbrugerne må finde sig i voldsomme prisstigninger på importerede varer mens væksten og investeringslysten, i så fald, vil styrtdykke. Dertil kan man lægge konsekvenserne af mere rabiate udtalelser som kan betyde deportation af millioner af illegale immigranter, unægtelig en manøvre der vil give store forskydninger i lavindkomstsklassen og dermed forbruget. Detailsalget er et af de parametre som FED kigger nøje på, når de skal vurdere timingen for en kommende rentestigning. Det er netop forbrugerne der skal drive opsvinget og sikre at BNP væksten kan nå op på mindst de 2,5 pct. om året som er nødvendigt. Der var et faldende salg af biler og benzin i august, men selv renset for disse faktorer ender detailsalget med en skuffende udvikling på -0,1 pct. Set over længere tidserier er forbruget ikke helt så skidt og hvis den positive udvikling for jobmarkedet fortsætter, vurderer vi, at forbruget vil stige på sigt. Værdiansættelsen for aktierne er fortsat høj og indtjeningsvæksten skal således ikke skuffe i de kommende kvartaler. 12 mdr. Forward P/E for S&P 500 er på 16,7 hvilket er noget højere end de 14,8 som er gennemsnittet over de senest 5 år. Vi ser dog ikke en boble på markedet, men der er grund til at være varsom i de kommende måneder. Den stille periode kan sagtens blive afløst af øget uro og enkeltstående begivenheder kan ryste markederne. Én sådan begivenhed kan være det kommende præsidentvalg. Præsidentvalg og aktiemarkedet Den anden tirsdag i november (8. november). Det er dagen, hvor amerikanerne skal beslutte hvem der skal have pladsen i det ovale kontor de næste fire år. Der er ingen tvivl om at aktiemarkedet ligeledes vil kigge med, da visse dele af det amerikanske erhvervsliv står til voldsomt modvind, hvis der sker hurtig lovgivning kort efter indtrædelsen. Hillary Clinton står til at vinde valget i de fleste meningsmålinger. Hun har anlagt en retorik overfor medicinalindustrien der lyder på at medicinalpriserne skal holdes nede, til gavn for borgerne. Det kan betyde, at der presses lovgivning igennem, som begrænser virksomhedernes prissætning af deres produkter. Det kan selvsagt blive en svær proces for både Clinton og Trump at få lovforslag igennem. Derfor er det begrænset hvor meget valget vil påvirke aktiemarkedet på kort sigt. Det er langt vigtigere, hvem der får magten i Kongressen, hvor de faktiske tiltag skal vedtages. Da de senere år har budt på massiv modarbejdelse fra Kongressen har Obama dog gennemført enkelte tiltag, som dekret fra præsidenten. Det er blandt andet sket i et tilfælde, omkring brugen af naturgas i stedet for kul, i strømforsyning og ved indførelsen af en minimumsløn på USD 10,10 til ansatte i statskontrollerede virksomheder. Præsidentielt dekret kan således blive et geværgreb, den kommende præsident også kan ty til, måske endog med ganske kontroversielle beslutninger. Figur 2 Afkast i valgår, målt ved S&P Kilde: Goldman Sachs August Det amerikanske aktiemarked er typisk positivt op til et præsidentvalg. I valgår har afkastet været på 10,5 pct. i gennemsnit for de seneste 16 præsident valgår. Det er markant højere end de 7,5 pct. som aktiemarkedet giver i gennemsnit om året (målt på S&P 500 siden 1928)

3 Op til dagen for afstemningen har markedet i gennemsnit givet et afkast på 5,8 pct. mens det er på 2,3 pct. fra valgdagen til årsskiftet. 13 ud af de seneste 16 valgår har givet positivt afkast, mens 2 ud af de seneste 4 valgår har været negative. Det skyldes IT boblen i år 2000 og finanskrisen i 2008 og kan således ikke direkte tolkes som en konsekvens af valget. I år har S&P 500 givet et afkast på 6,3 pct. med halvanden måned til valget, det er således fint i tråd med den langsigtede historik. De næste måneder vil byde på nyt fra FED, og vi kommer måske nærmere en renteforhøjelse. I Europa vil politikerne være i fokus og det er nødvendigt at de udviser handlekraft og ikke yderligere splittelse. ECB gør hvad de kan, men deres rolle er måske snart udspillet. Aktiemarkedet er i en stille fase lige nu, men der skal ikke meget til før det ændrer sig. Brug derfor denne tid til at se porteføljen igennem og foretag de justeringer der sikrer dig den risikoprofil du ønsker. Er aktierne steget og fylder nu mere end din neutrale andel, så sælg fra og tag gevinsten. Obligationsmarkedet Siden seneste udgave af Markets Update har udviklingen i obligationsmarkedet været meget flad (se figuren nedenfor). Figur 3: Renteudviklingen for den danske 30-årige realkreditobligation og den danske 10-årige statsobligation den seneste måned forventninger til yderligere renteforhøjelser. Skulle rentemødet ende med en renteforhøjelse vil det komme som en stor overraskelse og skabe en hel del forvirring. Situationen i Europa er noget anderledes. ECB, Nationalbanken og kollegaerne i Schweiz har længe haft negative renter. Markederne har, modsat i USA, fokuseret på muligheden for yderligere rentenedsættelser, men mere om det senere. De negative renter er i stigende grad begyndt at gøre ondt hos opsparerne. Overskrifter som; significantly higher demand for safes by private individuals, mainly in Germany (Salgschef, Dietmar Schake) og Because of the low interest rate level, we note increasing demand for insurance solutions for the storage of cash, (Philipp Surholt, Zurich Insurance Group AG) er ikke set tidligere, men er en naturlig konsekvens af, at flere af de store europæiske banker har sendt de negative renter videre til en del erhvervskunder. Det skal dog bemærkes, at ovenstående overskrifter formentlig ikke kun omfatter selskaber. Forventningerne til den europæiske centralbank er, at de mange tiltag, som de allerede har søsat, ikke har virket i tilstrækkeligt omgang, og at der derfor er mere på vej. Det er BankNordiks synspunkt, at der ikke er flere produkter på hylderne, og derfor består vejen frem af mere af den medicin, som de allerede har ordineret. En dansk, 30-årig realkreditobligation Renteniveuet for den danske, 10-årige statsobligation Aug 2016 Sep 2016 Kilde: Bloomberg Den store drivkraft i markedet er fortsat centralbankerne. I USA diskuteres det livligt, hvornår FED hæver renten. På det seneste har de forskellige FED guvernører nærmest gjort det til en dyd at modsige hinanden, og det har op til denne uges rentemøde (onsdag den 21.) skabt forvirring i markedet. De amerikanske 10-årige statsrenter er sendt op med 15 basispunkter og de 2-årige har budt på marginale stigninger som følge heraf. Det virker umiddelbart kontraintuitivt, at de lange renter stiger mere end de korte. Årsagen er formentlig den forvirring de forskellige meldinger har affødt frem for reelle , , BankNordiks konkrete forventning er, at ECB inden årets udgang forlænger sit opkøbsprogram (som løber frem til udgangen af marts 2017), og det ikke kan udelukkes, at de også sænker renten med yderligere 0,10 pct.-point. Effekten af yderligere tiltag er stort set psykologisk, og det betyder, at Draghi igen må sætte sin lid til de europæiske politikere. Disse har dog ind til videre ignoreret alle opfordringer fra ECB om at sætte gang i den europæiske økonomi via strukturreformer og offentlige investeringer. Strukturreformerne ignoreres primært af regeringerne i de sydeuropæiske lande, da disse ikke har mod på at genere deres vælgere. De offentlige investeringer skal primært komme fra de vesteuropæiske lande (især Tyskland), og de fastholder troen på, at man skal spare og effektivisere sig ud af krisen. De europæiske politikere har vist sig hverken at være agile eller omstillingsparate to ord der i disse år præger arbejdsmarkedet, men altså ikke omfatter de folkevalgte. De lave renter, som presser investorerne, er naturligt glædeligt for låntagerne. En 2 pct over kurs 98 er jo et drømmescenarie, som for blot få år siden var utænkeligt. Naturligvis vil alle gerne have så billigt et lån som muligt, men man bør dog også huske på, at det ikke er det sidste kvarte kurspoint, der er afgørende for ens boligdrømme eller budget. 3

4 Såfremt man mener, at 2 pct. er en for høj rente, findes der en lang række af alternativer, som man skal betale mindre for dog med en kortere løbetid. Husk at du altid kan tage din bankrådgiver med på råd. Valutamarkedet Valutamarkedet har i den forgangne måned fortsat været ramt af feriestemning og afdæmpet aktivitet. Der har været små udsving i de fleste valutakryds og handlen har været retningsløs. En væsentlig årsag til at markedet har været så stabilt skal findes i investorernes rådvildhed, som især er skabt af usikkerheden omkring den amerikanske centralbanks ageren og den måde hvorpå man har kommunikeret med markedet. Medlemmerne af den pengepolitiske komité i FED har udtalt sig i øst og vest omkring den fremtidige renteudvikling. Nogle taler for en snarlig renteforhøjelse og andre maner til besindighed og mener ikke FED bør have travlt med at hæve renten. Det har i høj grad bidraget til en opfattelse af, at der internt i rentekomitéen er stor uenighed. Det skaber usikkerhed og derfor vælger mange investorer, at indtage en afventende holdning op til det forestående rentemøde i FED den 21. september. (efter redaktionens deadline). Der er dog ikke indregnet den store sandsynlighed for at FED vil skride til en renteforhøjelse, men usikkerheden lurer i baghovedet hos mange. Ikke mindst set i lyset af, at de seneste amerikanske forbrugerpriser, der blev offentliggjort den 16. september, viste en lidt større stigning end forventet. Den Europæiske Centralbank ECB holdt rentemøde den 8. september. Der var hos nogle opbygget forventninger om yderligere pengepolitiske lempelser, eller i det mindste en annoncering af forlængelse af det igangværende opkøbsprogram. Ingen af delene skete. ECB forholdt sig passiv og vil afvente yderligere nøgletal, inden der tages stilling til om der skal komme yderligere tiltag. Forventningerne er nu, at ECB på rentemødet i december vil beslutte sig for en forlængelse af opkøbsprogrammet. Brexit har fyldt overraskende lidt den seneste måned. Umiddelbart kan det se ud som om det ikke får så stor negativ betydning for engelsk økonomi, som frygtet af mange. De fleste nøgletal, som er offentliggjort efter Brexit, har vist sig at slå forventningerne ganske eftertrykkeligt. Der er dog fortsat stor usikkerhed om hvad det hele vil udmønte sig i for engelsk økonomi og det er endnu alt for tidligt at konstatere, at det ikke vil få mærkbare konsekvenser. De egentlige virkninger vil først vise sig om lang tid, når England engang tager sig sammen til at sende sin udmeldelse, og forhandlingerne om den fremtidige tilknytning til EU begynder. Det vil blive en langstrakt og givetvis meget vanskelig affære, og der er internt blandt de øvrige EU-lande langt hen ad vejen enighed om, at England ikke skal forvente at opnå særlige fordele. Det er præcis det scenarie Bank of England opererer ud fra, og derfor er centralbanken klar til at yde mere pengepolitisk hjælp til økonomien. Der er også stor fokus på Bank of Japan, som holder rentemøde den 21. september (efter redaktionens deadline). Japansk økonomi er fortsat præget af elendighed og manglende inflation. Samtidig er den japanske yen meget stærk på grund af sin status som safe haven valuta, hvilket giver Bank of Japan yderligere problemer. Det er et åbent spørgsmål om centralbanken vil skride til handling på det forestående rentemøde. EUR USD Det toneangivende valutakryds har nu i snart lang tid været bemærkelsesværdigt stabil og bevæget sig inden for et relativt snævert interval, i det mindste set i et historisk perspektiv. Det er, som nævnt i indledningen, usikkerhed om den fremtidige pengepolitik i FED og ECB, som får investorerne til at være meget tilbageholdende. Det er ganske enkelt ikke til at se en egentlig trend for hverken USD eller EUR lige p.t. Da der sandsynligvis ikke kommer nogen renteforhøjelse fra FED på det kommende rentemøde, skal vi hen til mødet i december inden der igen vil blive spekuleret i en eventuel højere rente. Det er usandsynligt at FED skulle vælge at gøre noget på rentemødet den 2. november. Det er alt for tæt på præsidentvalget, som afholdes den 8. november. Da der samtidig heller ikke forventes nyt fra ECB før rentemødet i december er der altså god grund til at forvente et fortsat stabilt EUR/USD kryds i den nærmeste fremtid. Risikoen til det scenarie er at FED overrasker den 21. september og hæver renten. GBP Det er ikke allerede nu muligt at forudse de økonomiske konsekvenser det på lang sigt vil få for engelsk økonomi, at landet har valgt at forlade EU. Der er dog ingen tvivl om, at Bank of England ser en betydelig risiko for en afmatning i den økonomiske vækst. Centralbanken har klart tilkendegivet, at det er meget sandsynligt at der vil komme yderligere pengepolitiske tiltag hen mod slutningen af året. Det vil være med til at lægge et låg på stigningspotentialet i GBP, selv om det dog har oplevet et mindre comeback efter det voldsomme fald lige efter Brexit. BankNordik forventer et relativt stabilt GBP på kort sigt, men dog med risiko for yderligere tilbagefald. NOK På rentemødet i Norges Bank i juni kom banken på det nærmeste til at love en rentenedsættelse på det kommende rentemøde, som finder sted den 22. september (efter redaktionens deadline). Om det kommer så vidt er dog nok tvivlsomt, og det er der flere grunde til. Nøgletallene for norsk økonomi har vist en klar opadgående tendens de seneste 4

5 måneder, inflationen er fortsat høj og ligger pænt over Norges Banks styringsmål på 2,5 pct. y/y, og endelig er olieprisen noget højere, end ved centralbankens seneste prognoser. Meget peger altså på, at der er yderligere stigningspotentiale i NOK, men fortsat usikkerhed om olieprisen og en generel afdæmpet risikoappetit blandt investorerne vil trække i modsat retning. BankNordik forventer på den baggrund en stabil NOK, men med risiko på nedsiden på helt kort sigt, såfremt Norges Bank alligevel leverer en rentenedsættelse. SEK Den svenske krone har igennem lang tid været usædvanlig stabil og handlet inden for et interval mellem 0,7750 og 0,7900 over for DKK. Det er en fortsat meget dueagtig centralbank, som med næb og klør forsvarer enhver tendens til en afgørende stigning i SEK. Det gør den fordi inflationen stadig er pænt under 2 pct., som er Riksbankens mål, og fordi de seneste nøgletal for svensk økonomi ikke har været overbevisende. Det underbygger de forventninger der er til, at Riksbanken senere på året vil annoncere en forlængelse af sit opkøbsprogram. Det er med til at lægge en dæmper på stigningspotentialet, ligesom der heller ikke p.t. blandt investorerne synes at være den store interesse for at eksponere sig i SEK. Selv om nøgletallene ikke ser alt for pæne ud, så er svensk økonomi fortsat i en udmærket forfatning, sammenlignet med mange andre økonomier. Det er med til at understøtte valutaen. Der er altså fortsat udsigt til en stabil SEK inden for et snævert interval. Bank of Japan har hidtil kæmpet en forgæves kamp for at få svækket sin valuta. Af samme årsager, som nævnt under afsnittet om CHF, holder JPY sig bomstærk. Det må give anledning til stor bekymring hos BoJ, at de hidtil gennemførte gigantiske kvantitative lempelser ikke har haft den ønskede effekt og ført til en svækkelse af JPY. Nu har centralbanken så igen muligheden for at agere på det kommende rentemøde den 21. september. Der hersker stor uenighed blandt analytikere om hvad BoJ gør, hvis de da overhovedet gør noget. Der er nemlig også en hel del blandt analytikerkorpset, som ikke forventer nogen nye tiltag. Usikkerheden er altså stor og derfor bliver det et uhyre spændende rentemøde, måske næsten vigtigere end resultatet af rentemødet i FED, som kommer senere samme dag. Der er nok ingen tvivl om, at det overordnet set vil være en skuffelse, hvis ikke BoJ iværksætter en eller anden form for pengepolitisk lempelse. Risikoen på helt kort sigt er altså en endnu stærkere JPY ved uændret rente og opkøbsprogram. Omvendt kan BoJ overraske ved at affyre den helt store kanon, men det sker næppe. Konklusionen må derfor blive, at der p.t. hersker stor usikkerhed om hvilken retning JPY vil tage. CHF Der er tilsyneladende intet der kan få CHF ud af sit dødvande. Med sin status som safe haven valuta er den godt understøttet af de løbende begivenheder, som får investorerne til at trække følehornene til sig. Vi kan nævne Brexit, usikkerhed om FED s rentepolitik, samt en generel lav risikoappetit. I den anden retning trækker den schweiziske centralbank SNB som med løbende trusler om intervention holder CHF i en skruestik. På det seneste rentemøde den 15. september gentog SNB, som de har gjort utallige gange tidligere, at CHF på sit nuværende niveau er voldsomt overvurderet, og at man er klar til at reagere (læs: intervenere), såfremt den viser tendens til at skulle styrkes yderligere. Samme historie, samme scenarie og dermed udsigt til en fortsat stabil CHF omkring det nuværende niveau. JPY 5

6 BankNordik Markets Update forventningsskema, opdateret den 21. september september 2016 Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Korte renter: Volatilitet: DK Nat. bank udlånsrente 0,05 I-traxx (Y5) 336,3879 ECB refinansieringsrente 0,00 VIX 15,92 US Fed Funds 0,25 0,50 Lange renter: Valuta: Tysk 10-årig rente 0,00 USD/DKK 6,6915 Amerikansk 10-årig rente 1,65 EUR/DKK 7,4536 Dansk 10-årig rente 0,04 GBP/DKK 8,6839 Dansk realkredit, 2,5 % 47 2,40 CHF/DKK 6,8249 Aktier: SEK/DKK 0,7776 OMXC20 (CAP) 1,038,36 NOK/DKK 0,8052 EuroStoxx ,86 JPY/DKK 6,5361 DAX ,86 EUR/CHF 1,0905 S&P ,76 EUR/USD 1,1139 Nasdaq 5.241,35 Dow Jones ,96 Symbolforklaring Ved ændring Stærkt stigende Lettere stigende Uforandret Lettere faldende Stærkt faldende Aktier Obligationer Kontanter Neutral Undervægt Overvægt Aktiv-allokering Bankens langsigtede og overordnede anbefalinger til allokering af frie midler. Kunder bør vurdere den anbefalede vurdering i forhold til egen individuel risikoprofil. Over- / undervægt: +/- 5 %. Stærk over- / undervægt: +/- 10 %. * Kontanter inkluderer obligationer med en løbetid på op til 2 år. 6

7 Disclaimer Denne publikation er ikke en investeringsanalyse i henhold til 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler og der er således ikke noget forbud mod at handle inden udbredelsen af publikationen. Publikationen er udarbejdet af BankNordik på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som BankNordik har modtaget fra kilder, som BankNordik finder pålidelige, men BankNordik garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. Publikationens vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfodring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Publikationens vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i publikationen anførte vurderinger og skøn. BankNordik indestår ikke for, at de i denne publikation angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs- og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. BankNordik hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af denne publikations informationer, vurderinger eller skøn. Publikationen er til personligt brug for BankNordiks kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres. Redaktionsansvarlig: Kapitalforvaltningschef Henning Skov Jensen. Redaktionen afsluttet den 21. september Kontaktpersoner, BankNordik, Markets Investeringsdirektør: Henrik Jensen Handel & Investeringsrådgivning: Klaus Waidtløw (DK) Anita R. Rasmussen (DK) Kim K. Eskildsen (DK) Páll Oddur Rubeksen (FO) Portefølje Management: Henning Skov Jensen (DK) Michael Baagøe (DK) Anders Storm (DK) Søren Berthelsen (DK) Branch Support: Jette Christiansen (DK) Hjalti Mohr Jacobsen (FO) Valutarådgivning: Klaus Bach Jensen (DK) Óli Hans Poulsen (FO)