Mening med galskaben?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mening med galskaben?"

Transkript

1 Mening med galskaben? En projektopgave om meningsskabelse i en implementerings- og forandringsproces Projektrapport, 2. semester, efterår 2013 Masteruddannelsen i Ledelses- og Organisationspsykologi (LOOP), Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Vejleder: Charlotte Wenger Afleveret: 3. januar 2014 Udarbejdet af: Søren Asmussen Henriette S. Holm Inge Pinholt Mie D. Andersen Antal ord m/mellemrum: Opgaven må udlånes

2 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 3 Problemorientering... 4 Problemformulering... 5 Opgavens opbygning... 5 Opgavens afgrænsning... 6 Vores empiriske felt... 7 Undersøgelsesfeltet i et lidt bredere perspektiv... 7 Casebeskrivelse... 8 Projektets metode Aktionsforskning Undersøgelsesdesign Databearbejdning Redegørelse for og overvejelser omkring Sørens dobbeltrolle Rollen som proceskonsulent Trin 1: Den første kontakt Trin 2: Formødet Trin 3: Design af proces Trin 4: Forslag og kundens respons OD-positionen Den strategiske position Den narrative position Den anerkendende position Den systemiske position Den løsningsorienterede position Den psykodynamisk-inspirerede position Over stregen Under stregen Udarbejdelse af procesplan for intervention Læringsteori og Meningsskabelse Lave & Wenger Karl E. Weick Social læringsteori

3 Sensemaking Kritik af teorierne Analyse - meningsskabelse Enactment Social context, praksisfællesskaber og tingsliggørelse Plausibilitet Opsamlende konklusion i forhold til de 3 karakteristika Metodediskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste og andre kilder Bøger og artikler Andre kilder Bilag 1: Interview med afdelingsleder Søren Bilag 2: Procesplan for interventionen Bilag 3: Noter fra observationer Bilag 4: Uddrag fra den transskriberede lydoptagelse Bilag 5: Fotos af plancher Bilag 6: Procesbeskrivelse Bilag 7: Egen refleksion Inge Pinholt Bilag 8: Egen refleksion Henriette Siv Holm Bilag 9: Egen refleksion Mie Andersen Bilag 10: Egen refleksion Søren Asmussen

4 Indledning og problemformulering Dette kapitel er et indledende kapitel, og indeholder problemorientering og problemformulering. Kapitlet indeholder ligeledes en læsevejledning, samt en emneafgrænsning. På dette semester lægges der op til, at projektarbejdet gennemføres som et aktionsforsknings-inspireret projekt hvor feltarbejdets fokus er en intervention, og hvor vi skal undersøge en læringsrelateret organisationspsykologisk problemstilling i en organisatorisk kontekst. Det socialpædagogiske opholdssted Kanonen, har stillet sig til rådighed som den organisatoriske kontekst, hvor vores feltarbejde og intervention kunne finde sted i form af ét møde med en følgegruppe, der håndterer den implementerings- og forandringsproces, der er iværksat på baggrund af beslutningen om at anvende et nyt itsystem: Journal Digital. Projektet har grundlæggende 2 parallelle undersøgelsesfelter. Dels ønsker vi at producere viden om meningsskabelse, som er projektets forskningsfelt, dels ønsker vi at producere viden, om det at arbejde ud fra en aktionsforskningsinspireret praksis i rollen som konsulent. Alle i projektgruppen har igennem vores ledelses- og konsulentpraksis stået overfor udfordringer med at implementere og/eller drive forandringer i en organisatorisk kontekst. Vi repræsenterer forskellige organisationer og arbejdskulturer (sygehusvæsenet, uddannelsesinstitutioner og den pædagogiske verden), men fælles for os er, at vi, i forbindelse med implementering af nye systemer, strukturer eller lignende støder på de samme udfordringer uanset, hvilken arbejdsplads/kultur vi repræsenterer. I dette projekt arbejder vi ud fra en grundantagelse om, at vi mennesker er indstillet på at lære nye måder at gøre tingene på, indføre nye tiltag og forandre på det eksisterende, hvis forandringen giver mening for os eller at vi kan se et tydeligt mål med forandringen. Mening bliver derfor et centralt begreb i projektet og vi har derfor valgt at anvende Karl E. Weicks (Weick, 1995 & 2001) forståelse af meningsskabelse i organisationer som en central forståelsesramme i projektet. Weicks udgangspunkt er, at meningsskabelse er en social proces, der foregår i et samspil mellem mennesker og de omgivelser de er en del af (Weick, 1995, s. 39), og i forordet til samme bog laver Weick en reference til Lave & Wengers teori om læring som en dimension ved social praksis. Og netop Lave & Wengers sociale læringsteori vil være vores teoretiske tilgang til læring. Vi er inspireret af Kurt Lewins aktionsforskningsteori, hvor alle involverede både er undersøgelsesgenstande og undersøgere af og i den virkelighed, som de er fælles om at være nysgerrige på (Stegeager og Willert, 2012, s. 45). Vi har dog fundet det nyttigt at 3

5 udvikle vores egen model (se Figur 2) til illustration af hvordan vi netop opfatter projektets 2 undersøgelsesfelter, og hvordan vi opfatter faserne i henholdsvis aktionsfeltet og forskningsfeltet. I vores udforskning af konsulentrollen tager vi primært udgangspunkt Dahl & Juhls bog (2009) om Den professionelle proceskonsulent, hvor de gennemgår 6 forskellige konsulentpositioner, der kan bringes i anvendelse i forbindelse med en intervention. Dahl & Juhl beskæftiger sig ikke med den psykodynamiske position, men da det er vores opfattelse at en psykodynamisk inspireret position også rummer interessante perspektiver, så har vi valgt også at inkludere Benedicte Madsens Bion-inspirerede artikel (2008) om gruppe- og organisationsdynamik. Problemorientering Vi har alle oplevet, at medarbejderne møder implementerings- og forandringsprocesser med modstand eller forsvar mod at lære noget nyt, hvilket både kan tolkes som et forsvar for det kendte og trygge; angst eller frygt for det, der venter, eller modstanden kan bunde i en uenighed om at forandringen er til det bedre. Udefra betragtet kunne man antage, at der må være en positiv interesse i at implementere Journal Digital, da det nye it-system kan bidrage til en bedre dokumentation af kvaliteten i arbejdet med Kanonens børn og unge. Hvis medarbejderne på Kanonen kan dokumentere en høj kvalitet i arbejdet, så bør høj kvalitet bidrage til efterspørgsel af Kanonens ydelser og dermed til fastholdelse af arbejdspladser. På den måde kan der argumenteres for et tydeligt mål med implementeringen. Men medarbejdernes håndtering af implementerings- og forandringsprocesser er påvirket af, hvordan medarbejderne oplever, at deres hverdag bliver forandret, og hvor meningsskabende forandringen opfattes i den aktuelle kontekst. Vi er derfor særligt optaget af, hvad der skal til for at skabe meningsfulde implementerings- og forandringsprocesser. Vores aktionsforskningsinspirerede tilgang betyder, at vi er blevet særligt opmærksomme på betydningen af proceskonsulentens rolle, i forhold til at bidrage til en intervention og særligt i dette projekt at bidrage til, at Kanonen lykkes med implementeringsprocessen af Journal Digital. Ovenstående får os frem til denne to-ledet problemformulering: 4

6 Problemformulering Hvordan kan en intervention ud fra et aktionsforskningsinspireret perspektiv medvirke til at styrke en følgegruppes indsats i implementeringen af et nyt digitalt dokumentationssystem? Med interventionen som empirisk grundlag, hvordan kan vi så forstå den meningsskabelse, der i talesættes i forhold til implementeringen af Journal Digital? Opgavens opbygning Dette afsnit er en læsevejledning til projektet, hvor de 6 overordnede afsnit præsenteres. Empirisk felt: Afsnittet er det indledende, hvor vi beskriver vores undersøgelsesfelt. Hvorefter den aktuelle case bliver foldet ud til læseren. Læseren får her en viden om problemstillingen, der ligger til baggrund for rapporten. Projektets metode: Projektets metode, er et komplekst afsnit, som beskriver projektets aktionsforskningsinspirerede udgangspunkt, og hvor vi præsenterer læseren for vores aktionsforskningsmodel, Figur 2, der illustrerer vores tilgang til projektet. Herefter beskrives vores overvejelser før, under og efter interventionen. Rollen som proceskonsulent: I dette afsnit gennemgås Dahl & Juhls (2009) 4-trinsmodel (Figur 3). Denne model skal ses som den overordnede opbygning af projektet. Ydermere beskrives de 7 proceskonsulentpositioner, som vi vil anvende i vores metodeanalyse. Teoriafsnittet: I dette afsnit præsenterer vi Weick og Lave & Wenger som vores teoretiske tilgang til analyse af indsamlede data. Herefter fortages en analyse og en diskussion af udvalgte indholdselementer fra interventionen og anden data med udgangspunkt i teorien. Metode analyse: Dette afsnit indeholder en uddybende analyse af vores metodiske tilgang til interventionen. De forskellige positioner, som vi har haft i anvendelse som proceskonsulenter diskuteres. Konklusion: Dette afsnit indeholder en konklusion på projektet. Perspektivering: Dette afsnit indeholder en perspektivering af projektet. 5

7 Opgavens afgrænsning I vores aktionsforskningsopgave, koncentrerer vi os hovedsageligt om den følgegruppe der er nedsat på Kanonen, til at støtte implementeringen af Journal Digital. Vi er fokuseret på følgegruppen, som et praksisfællesskab, og den meningsskabelse der finder sted heri. Vi undersøger ikke implementeringsprocessen ude i de enkelte afdelinger og videreførelsen af den erfaring og viden fra følgegruppen til de øvrige medarbejder i organisationen. Begrundelsen for dette, er at det ville være meget tidskrævende og forudsætte flere møder med Kanonen, og flere dage hvor vi, i de enkelte afdelinger, kunne følge hvordan implementeringen finder sted hos den enkelte medarbejder. Vi analyserer ikke den enkelte medarbejders rolle i forhold til følgegruppen, men ser følgegruppen som en helhed. Dette er igen en afvejning af tid og ressourcer, og en grundlæggende forståelse af, at mening skabes og produceres i sociale sammenhænge. I vores teorivalg afgrænser vi os til, at arbejde med 3 af Weicks 7 karakteristika af sensemaking. Dette valgt er truffet efter endt bearbejdning af vores datamateriale, hvor vi med problemformuleringen for øje, har valgt de 3 karakteristika, der i vores optik kunne bidrage til at belyse og fortolke de gennemgående temaer, som fyldte i interventionens dialog - og dermed bidrage til at vi kan besvare vores problemformulering. Interventionen foregår indenfor et pædagogisk område, hvor man arbejder med udsatte børn og unge. Det næste afsnit vil uddybe dette område. 6

8 Vores empiriske felt I dette afsnit beskriver vi undersøgelsesfeltet i et lidt bredere samfundsmæssigt perspektiv, for at give et indtryk af hvilke overordnede vilkår, der er aktuelle for et opholdssted som Kanonen. Dette efterfølges af en casebeskrivelse, der præsenterer udfordringen hos Kanonen. Casebeskrivelsen er dels udarbejdet på baggrund af Sørens faktuelle viden om Kanonen og dels på baggrund af interviewet med Søren (bilag 1Bilag 1: Interview med afdelingsleder Søren). Undersøgelsesfeltet i et lidt bredere perspektiv Ved udgangen af 2011 var over børn og unge anbragt uden for hjemmet (Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik. Årsstatistik 2012 (link 1)), fortrinsvis i plejefamilier, på opholdssteder og i døgninstitutioner og ifølge Servicestyrelsens Vidensportal udgjorde de samlede offentlige udgifter i 2011 til udsatte børn og unge 13 mia. kroner (Socialstyrelsen, Vidensportal om udsatte børn og unge (link 2). På baggrund af en politisk aftale fra 2010 trådte Barnets Reform i kraft 1. januar 2011 (Social, Børne og Integrationsministeriet. Barnets reform. (link 3)). Aftalen blev udmøntet med en række centrale initiativer samt et lovforslag, hvis overordnede målsætning var, at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og faglige kompetencer samt styrke deres forberedelse til at få et selvstændigt voksenliv. Et af indsatsområderne i reformen var at styrke kvaliteten i arbejdet med de udsatte børn og unge, herunder styrke kommunernes tilsyn med døgntilbud og opholdssteder. Gennem de seneste år har der været stor fokus på, hvordan plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner forvalter deres opgave og medierne har jævnligt bragt historier, hvor de har fundet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved om specifikke institutioner og plejefamilier, har levet op til det ansvar og den tillid, der er vist dem. Et af de redskaber som kommunerne vil anvende i arbejdet med at dokumentere, effektmåle og kvalitetssikre den indsats, der gøres i arbejdet med udsatte børn og unge, er, at anvende ICS i sagsbehandlingen. Integrated Children s System (ICS) er en sagsbehandlings- og udredningsmetode, der senest i løbet af 2014, skal anvendes af alle kommuner i forbindelse med deres sagsbehandling vedrørende udsatte børn og unge. ICS hjælper sagsbehandleren med at definere både hensigten og målet med den socialfaglige indsats, der skal støtte barnets eller den unges udvikling. Målet med at anvende ICS som metode i sagsbehandlingen er bl.a. mere systematik i sagsbehandlingen, matche behov og tilbud, forebyggelse alvorlige fejl i enkeltsager og sikre bedre styring og integration af økonomiske og socialfaglige overvejelser (Socialstyrelsen, ICS (link 4)) 7

9 Opholdsstederne er i en konkurrencesituation og gennem dokumentationsarbejdet har opholdsstederne mulighed for at profilere sig overfor kommunerne, såfremt de kan dokumentere en positiv effekt af deres arbejde med de udsatte børn og unge. Opholdsstederne skal derfor være i stand til at dokumentere, evaluere og sandsynliggøre effekten af arbejdet med de udsatte børn og unge på en måde, som taler sammen med ICSsystemet. I arbejdet med de udsatte børn og unge har kommunerne, plejefamilierne og opholdsstederne derfor et tydeligt interessefællesskab: at dokumentere kvaliteten i og effekten af arbejdet med børnene og de unge. I forbindelse med gennemførelsen af dette projekt har vi fået mulighed for at sætte fokus på en organisationsudfordring, der i denne specifikke kontekst kan tilskrives at være udledt af ovenstående interessefællesskab, men som i et generelt organisatorisk perspektiv er en kontekstuafhængig udfordring: implementering af nyt it-system Journal Digital - og den forandringsproces, som afledes heraf. Journal Digital er et it-system/redskab der kan støtte et opholdssted i dokumentationsarbejdet, og systemet har overordnet to funktionsområder: Den ene del er rettet mod behandlerne/individniveau og drejer sig om selve journaliseringen, hvor det er barnet, der er i centrum for journalen. I denne del indgår dagsnotering, adfærdsvurderinger, baggrundsvariable, behand-lingsplaner og målrefleksion samt checklister og effektvurdering for den enkelte journal/barn/ung/forældre. Den anden del er rettet mod ledere/gruppeniveau, hvor man kan administrere brugere af Journal Digital og få statistik og effektevaluering af behandlings-indsatsten set i forhold til den enkelte sag og endvidere i forhold til grupper af journaler. (HVAD består Journal Digital af? Journal Digital Danmark. (link 5)) Casebeskrivelse Kanonen (www.kanonen.dk) er et socialpædagogisk opholdssted beliggende nord for Aarhus. Kanonen er drevet af en fond med en bestyrelse og er underlagt tilsyn fra Favrskov kommune. Kanonen er godkendt til at modtage børn og unge i alderen år til akutanbringelse, pædagogisk og psykologisk udredningsforløb, døgnforanstaltning, eneforanstaltning, professionel plejefamilie samt efterværn. Med differentierede pladstyper og en lang række andre tilbud, leverer Kanonen en helhedsorienteret indsats med perspektiv, kvalitet og barnet i centrum. 8

10 Kanonen har i alt 95 medarbejdere ansat, hvor af 85 arbejder direkte med børn og unge. Kanonen råder over 7 afdelinger og en intern skole, hvor der i gennemsnit bor 5-6 børn og unge i hver afdeling. Samlet set er opholdsstedet normeret til 33 børn og unge. Der stilles stadig større og større krav til effektmåling, evaluering og evidens inden for den socialpædagogiske verden. Kanonen har i den forbindelse undersøgt området, for brugbare systemer, der imødekommer kommunernes krav om effektmåling i deres ICS. Kanonens ledelse har på baggrund af en større undersøgelse på marked, besluttet at Journal Digital er det nye system, der skal anvendes til at dokumentere opholdsstedets pædagogiske arbejde og indsatser. Kanonens pædagogiske chef Mogens Rasmussen og afdelingsleder Søren Asmussen, deltog i sommeren 2012 i en konference i Lund, hvor Journal Digital blev præsenteret. Kanonens egentlige implementeringsproces startede for alvor efter denne konference, hvor flere ledelsesniveauer blev introduceret til it-systemet. I oktober 2012 gennemførte Kanonen en workshop over fire dage, hvor alle medarbejdere, blev grundig indført i tankerne, visionerne og ikke mindst i den praktiske del af Journal Digital. Pædagogisk chef Mogens Rasmussen var facilitator på disse workshops og afdelingsleder Søren Asmussens rolle var, at understøtte medarbejderne i den praktiske del og anvendeligheden af systemet. Desuden deltog 2 repræsentanter fra Journal Digital, de var tilgængelige i forhold til spørgsmål omkring systemet. Medarbejderne var fordelt på hold af 25 medarbejdere pr. dag. Alle medarbejdere, havde fået til opgave, at medbringe alt materiale på deres unge, så de på workshoppen kunne påbegynde indtastningen af oplysninger om deres unges i Journal Digital, samtidig med at de blev undervist i programmet. Visionen var, at Journal Digital var fuldt integreret efter workshoppen og at systemet umiddelbart derefter erstattede det hidtidige system. Ledelsen gjorde imidlertid den erfaring, at det tog væsentlige længere tid, at få medarbejderne til at se værdien i det nye system. Medarbejderne udtrykte bekymring om, at Journal Digital ville stjæle tid fra de unge og at der var alt for meget, som skulle skrives. Visse medarbejdere udtrykte ligeledes bekymring for om deres skrivefærdigheder ikke rakte, mens andre blev udfordret på deres faglighed. På baggrund af de udfordringer Kanonen mødte i forbindelse med implementeringen, blev der nedsat en følgegruppe, hvor hensigten var at følgegruppens medlemmer skulle være ambassadører for Journal Digital ude i afdelingerne, støtte op omkring medarbejdernes arbejde med systemet og i det hele taget være forgangsmænd for projektet. Følgegruppen består af 1 medarbejder fra hver af de 7 afdelinger, 3 afdelingsledere og den pædagogiske 9

11 chef. Nogle af de medarbejdere i følgegruppen, har på egen hånd meldt sig, andre er valgt ind i gruppen ved lodtrækning i afdelingerne. Nedenfor er Kanonens organisationsdiagram, hvor vi både har forsøgt at illustrere den hierarkiske opbygning og med blåt markeret, hvem der er følgegruppemedlemmer. Illustrationen kan også bruges til at visualisere de forskellige fællesskaber der eksisterer på Kanonen fx: Følgegruppen Ledergruppen bestående af den pædagogiske chef og hans afdelingsledere Ledergruppen bestående af forstanderen og ledelsesniveauet under Afdelingslederne Afdelingslederen og deres respektive afdelinger Følgegruppens medarbejderrepræsentanter og deres kolleger i afdelingerne Forstander Visitationen Pædagogisk chef Mogens Skolen Administration Afdelingsleder Afdelingsleder Afdelingsleder Rasmus Mette Søren Afdeling 1 Afdeling 2 Afdeling 5 Peter Dorte Hendrik Afdeling 2 Afdeling 4 Afdeling 6 Richard Jimmy Christian M Afdeling 7 Christian B Figur 1: Kanonens organisationsdiagram. Ledere og medarbejdere i blå kasser er følgegruppemedlemmer Følgegruppen mødes 1 gang om måneden, hvor der idéudveksles og deles erfaringer fra afdelingerne. På følgegruppemøderne har medarbejdernes frustration været et gennemgående tema. Både frustration i forhold til Journal Digitals anvendelighed i medarbejdernes daglige praksis og frustration i forhold til manglende afklaring af hvilken dokumentationsgrad, der forventes. Følgegruppens medlemmer har ofte rapporteret om manglende afklaring og manglende forventningsafstemning mellem medarbejderne og 10

12 afdelingsledelse. Møderne har oftest været præget af en tilbagemelding fra medlemmerne uden at de har oplevet, at de har kunnet gå tilbage med noget konkret til afdelingerne. Den forandringsproces som implementeringen af Journal Digital er, forløber ikke planmæssigt, og ledelsen oplever både stor modstand og frustration blandt medarbejderne og medlemmerne af følgegruppen. Men selv om implementeringen af Journal Digital ikke giver mening for medarbejderne, er det ledelsens beslutning, at Journal Digital skal være - og er - dét nye system, som skal være med til at dokumentere Kanonens pædagogiske arbejde og indsatser. Dette projekt er udarbejdet at en forskningsgruppe bestående af 4 medlemmer, hvoraf ét medlem, Søren, også er afdelingsleder på Kanonen. Vi er bevidste om at denne dobbeltrolle giver både fordele og ulemper, hvilket vi senere kommer ind på i afsnittet om Sørens dobbeltrolle (side 19). 11

13 Projektets metode Projektets metodetilgang er aktionsforskningsinspireret. I dette afsnit redegør vi for aktionsforskningsfeltet, og hvordan vi inspireret af Lewins aktionsforskningscyklus har udarbejdet vores egen metodiske model for projektets to parallelle undersøgelsesfelter. Desuden forklarer vi vores overvejelser om undersøgelsesdesign og Sørens dobbeltrolle i processen. Aktionsforskning Aktionsforskning er en kollektiv undersøgelses- og refleksionspraksis, der tog form efter et nærmest tilfældigt møde tilbage i 1946, hvor kursister og undervisere sammen evaluerede og diskuterede dagens undervisning, og sammen reflekterede over hvilke konsekvenser drøftelserne kunne få for næste dags undervisning. Den tysk-amerikanske socialpsykolog Kurt Lewin var en af underviserne og på baggrund af det tilfældige møde, opstod tanken om en ny måde at undersøge organisationer på, aktionsforskning, hvor alle deltagere på én gang både er genstande for undersøgelsen og medundersøgere af det, de i fællesskab forsøger at kvalitetsudvikle (Stegeager og Willert, 2012, s. 45). Lewins aktionsforskning er således baseret på dialog og læring i praksis, og kan forstås som en metode til, gennem handling, at ændre praksis og de vaner mennesker har i praksis. Før tankerne om aktionsforskningen tog form beskæftigede Lewin sig også med det, der på dansk kaldes feltteorien. Feltteorien anses Lewins bidrag til forståelse af organisationsmedlemmer som selvstændige og tænkende personer, hvis handlinger afspejler de særlige dynamiske forhold, der kontinuerligt opstår i kontaktfeltet mellem personen og dennes omgivelser. Kontaktfeltet kaldte Lewin for Life-Space, og de psykologiske omgivelser er de ting og forhold i den fysiske og sociale verden, som påvirker personens handlen og adfærd (Stegeager og Willert, 2012, s. 46). Lewin var også optaget af gruppedynamik, og hans grundlæggende opfattelse var, at systemer, herunder grupper, er forandringstræge, da de i bestræbelserne på at opretholde ligevægt eller status quo oftest vil yde modstand mod forandring. Modstanden mod forandring håndteres af det som Lewin kaldte gatekeepers (dørvogtere), som værnede om status quo. Dørvogterne er på den måde med til at regulere trafikken af forandringer og den udvikling som organisation påvirkes af. Gennem en forsøgsrække i 1940 erne, hvor man forsøgte at implementere en forandring i amerikanernes spisevaner gennem påvirkning af gatekeeperne (husmødrene), stod det klart, at forandringsprocessen havde størst succes, dér hvor viden om det nye (i forsøget i form af foredrag) efterfølgende blev gjort til genstand for drøftelser og refleksioner, der involverede husmødrene, og ringe succes dér, hvor gatekeeperne kun fik tilført viden i form af foredraget. Disse forsøg var med til at skabe klarhed over vigtigheden af, at de beslutningsprocesser, der ligger til grund for forandringer i 12

14 systemer, er relationelt forankret og ikke blot individuelt forankrede - og for at forandringerne kan foregå, er det nødvendigt at afdække de eksisterende meningsstrukturer i systemet (Stegeager og Willert, 2012, s ). Det blev endvidere tydeligt, at en organisation er et socialt system, hvor det sociale netværk er et stort kraftfelt med magt involveret (Stegeager og Willert, 2012, s. 58). Lewins grundlæggende opfattelse af grupper som forandringstræge, kan umiddelbart synes at være i opposition til vores grundantagelse i projektet (side 3) om, at vi mennesker er indstillet på indføre nye tiltag og forandre på det eksisterende. Men vi skriver, at mening og tydelige mål er med forandringen skal være til stede før lysten til at forandre på det eksisterende indtræder. I vores optik, forklarer Lewin det samme i kraft af eksemplet med gatekeepers og vigtigheden af, at de beslutningsprocesser, der fører til forandringer er forankret i eksisterende meningsstrukturer. Inden for gruppedynamikken arbejdede Lewin især med to begreber: 1. Skæbneafhængighed: aktørers egen skæbne er afhængig af hele gruppen 2. Opgaveafhængighed: aktører er afhængige af hinanden for at nå et mål, gruppens indre spænding udfordrer, stimulerer og motiverer gruppens arbejde hen mod målet. De to afhængigheder skal betragtes som en dynamisk helhed, hvor samarbejde, deltagelse, diskussion og produktivitet kan fremmes, når gruppens aktører skaber en fælles positiv afhængighed i forhold til opgaven, hvilket ifølge Lewin sker bedst gennem en deltagende og demokratisk ledelsesstil frem for en autoritær ledelsesstil (Frimann og Bager, 2012, s. 195). Enighed er ikke målet, men diskussion og dialog er med til at skabe den rigtige forandring, som er afgørende for en demokratisk ændring. Derfor er dynamikken imellem de to afhængigheder afgørende i en interaktion i aktionsforsknings øjemed, for at der kan skabes rum for kritisk refleksion. Kritisk refleksion og handling i fællesskab, er ifølge Lewin, med til at skabe ny viden. Som aktionsforsker forsøger man ikke at distancere eller separere sig fra den virksomhed eller det område, som der forskes i. Formålet med aktionsforskning er, at opnå en direkte og umiddelbar påvirkning af forskningsområdet. Målet er, at bidrage til løsningen på menneskers praktiske problemer i en virkelig situation (Stegeager og Willert, 2012, s. 39). Derfor er forskeren normalt selv en jævnbyrdig deltagende aktør og processerne bliver gjort til genstand for forskning via observation og optagelser af gruppeaktiviteter (Frimann og Bager, 2012, s ). Kanonens implementering af Journal Digital forløber ikke som oprindeligt forventet, og med en aktionsforskningsinspireret intervention, ønsker vi, at bidrage til at støtte følgegruppen i 13

15 en anden måde at tænke på og dermed få nye øjne på sagen, hvilket kan bidrage til større bevidsthed og refleksion over egen praksis. Vi er som forskere, jævnbyrdige deltagere i processen sammen med følgegruppen, og det er derfor sandsynligt, at begge parter lærer noget af selve forskningsprocessen. Det er vigtigt, at der er et velfungerende samarbejde mellem aktionsforskerne og dem, som forskningen omhandler. Hensigten er, at de som udfører forskningen, og de, der forskes i, skal opnå en form for gensidig indsigt i, hvad der vil fungere bedst til for at opnå den ønskede forandring. Dette sker nemmest, når man arbejder med enkeltpersoner eller mindre grupper (Frimann og Bager, 2012, s. 19). Interventionen hos Kanonen inkluderer 11 deltagere, hvilket vi vurderer, er et passende antal deltagere, som muliggør, at der kan skabes rum og tid til, at alle har mulighed for at blive hørt og kan opleve sig som en del af gruppen. Selv om aktionsforskningen i sin form er et demokratisk alternativ til top-down planlagte ændringer (Stegeager og Willert, 2012, s. 45), så opfordres til, at der i en aktionsforskningsinspireret intervention er deltagere fra top-, mellem- og gulvniveau i organisationen (Frimann og Bager, 2012, s. 197). Som det fremgår af Figur 1, har Kanonen allerede selv sørget for at det opfyldes qua følgegruppens sammensætning. Lewin forklarer aktionsforskning, som en cyklisk proces, der består af (Frimann og Bager, 2012, s. 196): 1. Identifikation af en forandringssituation i praksis 2. Indsamling af data og planlægning af handling 3. Handling 4. Evaluering af resultater som udgangspunkt for nye handlinger Denne cyklus gennemgås af flere omgange indtil man har nået sit mål, som oftest er et ønske om at handle på en anden måde altså en forandring. Vores intervention er som tidligere nævnt, aktionsforskningsinspireret. Der vil ikke være tale om aktionsforskning i klassisk forstand, da vores undersøgelsesdesign kun har mulighed for at inkludere én enkelt intervention/ét møde med deltagerne. Vi har således ikke mulighed for at gennemgå Lewins cyklus, over flere omgange, men vi er inspireret af modellen og har udarbejdet nedenstående illustration, som viser hvordan vi har tilrettelagt og opbygget opgaven. 14

16 AKTIONSFORSKNING Aktion Forskning Interventionen i følgegruppen Dataindsamling i relation til interventionen Proceskonsulenten Kvalitative data Vi beskriver det rum vi arbejder i (følgegruppemøde gruppe, begivenhed, de forskellige positioner vi står på) Procesplan Lokaleindretning overvejelser over valg/fravalg Måske en uddybning af projektgruppens roller/-rollefordeling Interview med Søren/ledelsen Lydoptagelse under følgegruppemødet Feltnoter fra følgegruppemødet Feedback (afslutning af mødet og udvalgte deltagere) Databehandling Interventionen Hvad skete? Hvordan fulgte/afveg vi fra procesplanen? Hvordan gik det med rollefordelingen Strukturering/kondensering af data hvilke mulige temaer kan være værdifulde at arbejde med (set ift udvikling i følgegruppen, så implementeringen af JD lykkes) Analyse Lave & Wenger Weick NY VIDEN Figur 2: Opgavens aktionsforskningsinspirerede opbygning Figuren skal illustrere projektets 2 parallelle undersøgelsesfelter, hvor vi både interesserer os for at producere viden om meningsskabelse i praksisfællesskabet (følgegruppen) og viden om selve interventionen, det at arbejde ud fra en aktionsforskningsinspireret praksis i rollen som konsulent. Aktionsforskning kritiseres for at den demokratiske involvering og frivillighed kan blive udpræget styret af individuelle interesser og magt (Frimann og Bager, 2012, s. 203). Hvis der ikke gives fuld transparens blandt deltagerne i en intervention, kan udbyttet af interventionen blive præget af at en person, fx øverste leder som har en økonomisk agenda 15

17 om at spare i organisationen eller en medarbejders personlige agenda om at gøre sig speciel positiv bemærket for ikke at blive udpeget til næste fyringsrunde. En anden kritik kan være, at aktionsforskning er en uforudsigelig proces, som kun delvis styrbar, da de menneskelige aktører, agerer uforudsigeligt. Det kan derfor være svært at facilitere sådanne interventioner, hvis man ikke har de rigtige personer med den rigtige indsigt til at styre forskningsprojektet i den givne kontekst (Stegeager og Willert, 2012, s. 45). Kritikpunkterne vil have vores opmærksomhed i forbindelse med interventionen og vores efterfølgende analyse. Undersøgelsesdesign I undersøgelsen af problemformuleringen ønsker vi at blive klogere på: Hvordan vi kan tilrettelægge en intervention, som kan hjælpe følgegruppen til samlet at komme videre i implementeringen af Journal Digital Hvordan vi kan arbejde med data i et aktionsforskningsinspireret projekt Hvordan et fokus på mening og det meningsskabende kan bidrage til at styrke følgegruppens indsats i implementering af Journal Digital I tilrettelæggelsen af interventionen har vi valgt at tage udgangspunkt i modellen for det konsultative rum og de 4 trin beskrevet af Dahl & Juhl (2009). Vi vil i forberedelsen af interventionen indhente viden om problemstillingen, organisationen og ønskerne til resultatet af vores indsats ved hjælp af et kvalitativt interview med ledelsen af Kanonen. Den kvalitative indgangsvinkel er valgt, da vi ønsker at få beskrivelser, oplevelser og ønsker, der kan gøre os klogere på forholdene generelt på Kanonen og mere specifikt omkring følgegruppens arbejde og udfordringer. Vi vil derfor spørge ind til bløde og subjektive data frem for konkrete objektive data. Via den kvalitative metode, vil vi få et nuanceret og grundigt kendskab til problemstillingerne omkring implementeringen af Journal Digital, følgegruppens arbejde frem til nu og ledelsens ønsker til effekten af interventionen. Kendskabet vil blive med udgangspunkt i det, som den interviewede oplever i sin livsverden, det som vedkommende møder i hverdagslivet versus den verden, som organisationen tegner. Livsverdenen er den virkelighed, som fremtræder for folk direkte i nuet (Brinkman & Tanggaard, 2010, s. 31). Den indsigt vi får via det kvalitative interview, skal vi bruge i undersøgelsen af, hvad de forskellige konsulentpositioner kan hjælpe med i interventionen i følgegruppen, som igen danner grundlag for udarbejdelse af en procesplan for interventionen. 16

18 Vi vælger at interviewe Søren, da han er afdelingsleder på Kanonen og del af følgegruppen. Søren repræsenterer i interviewet ledelsen af Kanonen. Han får her for første gang i opgaveforløbet, den udfordring at have en dobbelt rolle i projektet. Af praktiske grunde forgår interviewet på et seminar af LOOP. Med blik for Sørens dobbeltrolle, besvarer han efterfølgende spørgsmålene skriftligt og drøfter besvarelserne med den pædagogiske chef ved Kanonen, med mulighed for rettelser og tilføjelser. Vi anvender en semistrukturerede interviewguide, som sikrer, at emner som fx anledningen til ønsket om interventionen, hvad er der allerede gjort, hvad har virket/ ikke virket og hvordan er den aktuelle situation, belyses i interviewet. Interviewguiden er inspireret at Dahl & Juhls 4-trinsmodel (se Figur 3). Søren, som den interviewede styrer indholdet og tempoet i interviewet. Intervieweren er dog ansvarlig for at alle emner bliver belyst tilstrækkeligt. På den måde sker der en interaktion mellem interviewer og den interviewede. I interventionen i følgegruppen indsamler vi data til vores aktionsforskningsinspirerede projekt ved observationer, lydoptagelser og fotos af plancher. Vi har på forhånd lavet aftaler for vores roller på følgegruppemødet: Mie faciliterer processen ud fra procesplanen, Inge og Henriette har observatørroller i forhold til vores dataindsamling, men er samtidigt medforskere og må derfor gerne være deltagende i aktiviteterne, i det omfang det er muligt og vurderes hensigtsmæssigt i forhold til den aftalte proces. Søren deltager i mødet på lige fod med kollegerne i følgegruppen. Observationen forløber under hele følgegruppemødet, og vi har valgt observation som metode for at fastholde data fra interventionen, som kan supplerer de øvrige data indsamlet ved lydoptagelse og foto af plancher. Observation som metode giver mulighed for at følge, hvordan mennesker handler og interagerer i en konkret sammenhæng. I litteraturen (Raudaskoski, 2010, s ) anbefales det, at observationsstudier kombineres med videooptagelser, med henblik på at gøre analysen af empirien mere omfattende og detaljeret. Vi har dog fravalgt videooptagelse af følgegruppemødet, dels fordi dele af mødet er gruppearbejde, og fordi det kan være en barriere for en naturlig mødedeltagelse. I stedet noteres observationer undervejs i procesplanen. Der er fokus på placering og gruppering i mødelokalet, deltagernes energiniveau og hvordan der tages initiativ i gruppen. Observatørerne renskriver efterfølgende notaterne. Ifølge Pirkko Raudaskoski (Raudaskoski, 2010, s ) er der nogle vigtige opmærksomhedspunkter i forbindelse med observationsstudier, to af dem er: 17

19 Der findes ingen neutrale observationer, det der har vores interesse, påvirker vores opmærksomhed, hvilket kan betyde, at vi overser vigtige informationer Det er vigtigt, at forstå det fænomen, man gerne vil undersøge, så grundigt som muligt og samtidig forholde sig fordomsfrit Punkterne har også vores opmærksomhed. Vi har en meget åben observation, kun styret af fokus på placering og gruppering i mødelokalet, deltagernes energiniveau, hvordan de tager initiativ. Det betyder, at der er en høj risiko for, at observationerne bliver fragmenteret og i mindre grad bidrager til relevant viden i forhold til problemstillingen. Vi imødekommer dette, ved at have to observatører under mødet, og ved at supplere med lydoptagelse af mødet. Observationerne indgår i den efterfølgende analyse sammen med lydoptagelsen og fotos. Lydoptagelsen pågår under alle fælles aktiviteter i mødelokalet, kun den del af mødet som er gruppearbejde, er ikke optaget. Efterfølgende er lydoptagelsen transskriberet. På denne måde blev det nemmere for os at lave en bearbejdning af vores data, og vi kan gruppere relevante uddrag under forskellige overskrifter. Vi har ikke lydoptagelser fra gruppearbejdet, men som proceskonsulenter konsulterer vi grupperne, mens de arbejder med opgaven. Observationer og erindringer om hvad der blev sagt under vores besøg i grupperne, kan også indgå i den efterfølgende analyse. Plancher anvendes til opsummeringer undervejs i mødet. Opsummering vedrører aftaler, essensen i drøftelser og væsentlige pointer til følgegruppen fortsatte arbejde med implementering af Journal Digital. Plancherne fotograferes så de kan indgå, som data i projektet og vil indgå i den samlede bearbejdning og analyse af empirien i det aktionsforskningsinspirerede projekt. Databearbejdning Vores empiriske datamateriale som indgår i bearbejdningen er: Interviewet med Søren (bilag 1) Noter fra observationer under følgegruppemødet (bilag 3) Uddrag fra den transskriberede lydoptagelse (bilag 4) Fotos af plancher (bilag 5) Bearbejdningen af den indsamlede empiri vil overordnet have to fokuspunkter. Det ene relaterer sig til, hvordan vi kan tilrettelægge en intervention, som kan hjælpe følgegruppen til samlet at komme videre i implementeringen af Journal Digital. Det andet relaterer sig til, 18

20 hvordan et fokus på mening og hvordan det meningsskabende kan bidrage til at styrke følgegruppens indsats i implementering af Journal Digital. I forberedelsen af interventionen har vi udarbejdet en procesplan, som er styrende for faciliteringen af mødet. Vi har i gruppen minimal erfaring med, at facilitere processer ud fra forskellige konsulentpositioner, og vi har en formodning om, at vi hver især har en større naturlig præference for nogle positioner frem for andre. Derfor vil vi analysere vores empiri ud fra de 7 konsulentpositioner, for at se hvilke positioner vi rent faktisk fik i spil, og hvilken effekt det havde på at hjælpe følgegruppen til i fællesskab at komme videre i implementeringen af Journal Digital. I bearbejdningen af empirien i forhold til mening og det meningsskabende vil vi gennemlæse empirien og markerer de steder i materialet, hvor der direkte tales om mening. Efterfølgende analyseres empirien med fokus på følgende af Weicks 3 karakteristika: Enactment Social Context Plausability Vi har valgt at fokusere på disse 3 karakteristika, da vi efter at have transskriberet selve interventionen, har fundet 2 gennemgående temaer, som fylder i dialogen: rolleforståelse og forventningsafstemning (se bilag 4) I analysen inddrager vi det sociale læringsteoretiske perspektiv ved hjælp af Lave & Wengers teori situeret læring, deltagelse og praksisfællesskabets betydning for læring og meningsskabelse. Redegørelse for og overvejelser omkring Sørens dobbeltrolle Afdelingsleder Søren også er en af projektets forfattere. Søren har dermed i forløbet og i løbet af rapportens tilblivelse haft en dobbeltrolle. Både som afdelingsleder/følgegruppemedlem, altså som en del af undersøgelsesfeltet og som medskribent på rapporten og altså som undersøgende subjekt. Dette giver et erkendt potentiale for inhabilitet og for at det interne afdelingslederperspektiv og det eksterne forskerperspektiv kunne forveksles på en uigennemsigtig måde. F.eks. ved at forskerrollen overtog nogle af afdelingslederrollens forforståelser. Samtidig har dobbeltrollen også været en hjælp for projektskrivningen idet Søren har haft let adgang baggrundsviden om Kanonen, Journal Digital m.v. Søren har under hele processen indtaget en kritisk position overfor både Kanonen, følgegruppen og hans egen afdelingslederrolle. 19

21 Rollen som proceskonsulent I dette afsnit beskriver vi rollen som proceskonsulent med udgangspunkt i Dahl & Juhls Den professionelle proceskonsulent. Afsnittet gennemgår også de forskellige konsulentpositioner, afsnittet er også udtryk for vores refleksioner, forud for interventionen, i forhold til, hvordan den enkelte position, kan sættes i spil i forbindelse med vores intervention hos Kanonen. I den intervention vi skal forestå i følgegruppen på Kanonen, kan vi betragtes som proceskonsulenter, der i interventionen direkte vil komme til at påvirke følgegruppens videre arbejde med at implementere og sikre anvendelsen af Journal Digital. Den professionelle proceskonsulent, tilgår opgaven ved at bevæge sig igennem 4 trin (Dahl & Juhl, 2009, s. 35): Trin 1: Den første kontakt Trin 2: Formøde Trin 3: Design af proces Trin 4: Forslag og kundens respons Alle trin har særlige udfordringer, redskaber og metoder og det er proceskonsulentens opgave at anvende redskaber og metoder mest hensigtsmæssigt i henhold til de konkrete omstændigheder i konsulentopgaven. I det følgende er de fire trin beskrevet med henblik på at synliggøre hensigten og indholdet i trinene. Umiddelbart i forlængelse af beskrivelserne af de enkelte trin, redegøres for de overvejelser vi har haft i forhold til vores proceskonsulentarbejde på Kanonen. Trin 1: Den første kontakt I den første kontakt skal konsulenten bestræbe sig på at opnå en stærk samarbejdsrelation med kunden, som kan føre til en konkret aftale om et formøde. Konsulenten vil i fase 1 være lyttende og bestræbe sig på at begribe, hvordan forholdene og virkeligheden er hos kunden. Den første kontakt vil bl.a. handle om, at kunden præsenterer sig og får plads til at beskrive de forhold, som har ført til henvendelsen og begrunde, hvad der har fået kunden til at tage kontakt til netop den konsulent. Konsulenten giver på denne baggrund en præsentation af sig selv ud fra et fagligt fokus, bl.a. hvilke erfaringer konsulenten har og hvilken tilgang konsulenten har til konsulentarbejdet (Dahl & Juhl, 2009, s.35-38). Den første kontakt har i projektopgaven været modsat. Vi har via Søren, forespurgt hans chef, om vi må bruge Kanonen til vores aktionsforskningsinspirerede projekt og indsamle data til projektet ved at lave en intervention på et følgegruppemøde. Derved kan interventionen tænkes at være mindre betydningsfuld for Kanonen. Det er derfor vigtigt, at 20

22 vi i forbindelse med tilrettelæggelsen af interventionen, finder et niveau og indhold, som kan give mening for deltagerne og ikke skaber unødige eller uhensigtsmæssige forstyrrelser i det arbejde, de allerede er godt i gang med. Det uddyber vi i kapitlet om tilrettelæggelse af procesplanen. Kundens perspektiv 1 Hvad er anledningen til, at du ringer til os netop nu? Hvad ser du som den bedste måde at gå frem på? 4 Hvad har I allerede gjort? Hvad har virket/ikke virket? Hvad er vigtigt at vide om jer for at forstå situationen? Hvilke tanker har du gjort dig om, hvordan vi bedst når det ønskede resultat? Fortid Fremtid Hvem er nøglepersonerne? Hvordan ville de beskrive situationen, hvis det var dem jeg talte med? Hvad ville set gennem nøglepersonernes briller være de vigtigste resultater? Hvad ville være konkrete tegn på succes? Lad os se ud i fremtiden og antage, at vi har skabt en god løsning. Hvad er det for et resultat, der er skabt? 2 3 Andres perspektiv Figur 3: 4-trinsmodel (Dahl & Juhl, 2009, s. 37) Trin 2: Formødet Planlægningen af formødet starter allerede i den første kontakt, med en snak om, hvad et formøde er, hvem det er relevant at involvere i formødet, hvor og hvornår det skal holdes. Formødet er et arbejdsmøde, som har til formål at skabe fælles forståelse af, hvordan en proces kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i forhold til at kunden når frem til løsning af problemstillingen. Det er vigtigt i formødet, at deltagerne kan se et formål med at arbejde med problemstillingen, at de har aktier i situationen og har reel mulighed for at komme til orde og påvirke resultatet (Ibid, s. 40). I planlægningen af formødet gør konsulenten sig overvejelser om at skabe tillid til deltagerne. Det handler om, at kunden og konsulenten udforsker, hvorledes den aktuelle situation kan forstås, så der skabes et fælles billede. Det er her afgørende, at konsulenten 21

23 arbejder multipositionel og søger for at få situationen belyst fra så mange forskellige perspektiver som muligt, jf. Figur 3 handler det om kundens perspektiv, andres perspektiv, perspektiver fra fortiden og perspektiver på fremtiden. Perspektiver på fremtiden skal understøtte formuleringen af de resultater, som processen skal føre til og dermed det udbytte konsulentarbejdet skal give organisationen. Dahl & Juhl (2009) definerer to effektive trin til definition af det ønskede resultat. For det første at lade kunden definere den ønskede fremtid, som processen skal skabe og derefter skal kunden og konsulenten sammen definere et konkret målbart resultat. Det er vigtigt, at arbejde med definitioner af resultater, for at give processen den rigtige retning og gøre det muligt, at evaluere processen efterfølgende. Yderligere sætter det kunden i stand til at vurderer den forretningsmæssige værdi af indsatsen. I projektopgaven er formødet et interview med afdelingsleder Søren (bilag 1), hvor Søren efterfølgende har drøftet besvarelsen med den pædagogiske chef. Søren repræsenterer i denne sammenhæng ledelsen og besvarer spørgsmålene på vegne af lederne. Interviewet er opbygget således, at vi får indsigt i Sørens (her forstået som ledelsens) perspektiv på problemstillingen, tanker om hvordan det ser ud fra medarbejdernes perspektiv, hvad der er gjort og hvad skal gerne ske i fremtiden. Vi har tidligere beskrevet under afsnittet om undersøgelsesdesign, hvordan det er vigtigt, at være opmærksom på, at Søren i denne sammenhæng har en dobbeltrolle. Trin 3: Design af proces I design af processen tager konsulenten udgangspunkt i det som Dahl & Juhl (2009) kalder det konsultative rum. Det konsultative rum er et forsøg på at synliggøre konsulentens praksis og hvordan den udspiller sig mellem aktører over tid. Det konsultative rum er sammensat af tre dimensioner tidsafgrænsning, systemafgrænsning og valg af position. I figur 4 har vi anvendt Dahl & Juhls illustration af det konsultative rum til at illustrere vores konsultative rum i denne projektopgave. 22

24 OD Systemisk Løsningsorienteret Anerkendende Narrativ Strategisk Psykodynamisk Systemafgrænsning LOOP 2013, 2. semester Tidsafgrænsning Forløbet - implementeringsprocessen Begivenheden - intererventionen Øjeblikket tilstedeværelse i nuet ved mødet i følgegruppen Organisation - Kanonen Gruppe følgegruppen Individ- de enkelte medlemmer af følgegruppen Valg af position hvad kan de forskellige positioner bidrage med i interventionen i følgegruppen? Figur 4: Det konsultative rum (Dahl & Juhl, 2009, s. 62). Tilføjet den Psykodynamiske position og illustration af projektets konsultative rum. I design af processer, skal konsulenten stille spørgsmål i forhold til alle tre dimensioner og foretage systematiske overvejelser og valg. Tidsdimensionen øverst i Figur 4 opdeles i tre distinktioner: øjeblikket, begivenheden og forløbet. Øjeblikket er her og nu interaktionen, hvor konsulenten skal afklare, hvordan samarbejdspartnere mødes i processen. I det aktionsforskningsinspirerede projekt kommer vi til at møde følgegruppens medlemmer, som er en blanding af ledere og medarbejdere. Da vi er gæster ved deres møde, vil vi i udgangspunktet møde dem med den forståelse, at de er eksperter på situationen og på, hvad der giver den bedste proces på mødet og hvad, der kan hjælpe dem videre i implementeringen af Journal Digital. Med det for øje vil vi tilgå opgaven spørgende og udforskende. Vi vil være tydelige omkring baggrunden for vores tilstedeværelse på mødet, at vi er studerende på LOOP og skal bruge dette møde til at samle empiri til et aktionsforskningsinspireret projekt. Det skal samtidig være tydeligt, at de er særligt udvalgte, da vi er optaget af, hvordan implementering lykkes og derfor engagerede i at tilrettelægge et møde, som de kan bruge til inspiration for at komme videre i implementeringsprocesserne i afdelingerne. 23

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse!

Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Ledelse i forandring! Balanceret Ledelse! Dansk Socialrådgiverforening" 17. November 2009" Odense " Richard Ledborg Hansen" Forsvaret" Registreret revisor " Økonomidirektør" Adm. direktør" Forretningsudvikling"

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast

Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv proceskonsulent med kant og teoretisk ballast Bliv klædt på til udvikling, facilitering og evaluering af målorienterede forandringsprocesser i organisationer - samt ipad som formidlingsværktøj. Proceskonsulentuddannelsen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Aktionslæring på dansk grund Den korte version

Aktionslæring på dansk grund Den korte version Benedicte Madsen, November 2012 Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Tlf. = mobil: 8612 6260, e-mail: benedic@psy.au.dk Konference om aktionslæring 8.-9. November 2012 i Århus Aktionslæring på dansk

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU

Ledelse af implementering. LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering LEADERSHIP PIPELINE som perspektiv på ledelsesroller i implementeringsprocesser v/ Jannie Højer, CSU Ledelse af implementering - oplæggets indhold Hvem er jeg Leadership pipeline

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

MED Konference 19. juni 2008

MED Konference 19. juni 2008 MED Konference 19. juni 2008 Workshop om Evaluering af ledelse Program for workshoppen 13.15 Velkommen til workshoppen v/dorthe Storm Meier, OAO og Hans C. Hansen, FTF Sådan arbejder vi med ledelsesevaluering

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1

PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 PED/15.10.2007 Auditorhåndbog for OTS Version 1 Side 1/10 Indhold 1. Forord 2. Hvad er audit? 3. Hvor ofte skal auditor gennemføre audit og med hvilken funktion? 4. Rollen som auditor 5. Planlægning Indkaldelse

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v T e m a Generelle afgørende faktorer i arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø Relationskompetence

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere