Mening med galskaben?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mening med galskaben?"

Transkript

1 Mening med galskaben? En projektopgave om meningsskabelse i en implementerings- og forandringsproces Projektrapport, 2. semester, efterår 2013 Masteruddannelsen i Ledelses- og Organisationspsykologi (LOOP), Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Vejleder: Charlotte Wenger Afleveret: 3. januar 2014 Udarbejdet af: Søren Asmussen Henriette S. Holm Inge Pinholt Mie D. Andersen Antal ord m/mellemrum: Opgaven må udlånes

2 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 3 Problemorientering... 4 Problemformulering... 5 Opgavens opbygning... 5 Opgavens afgrænsning... 6 Vores empiriske felt... 7 Undersøgelsesfeltet i et lidt bredere perspektiv... 7 Casebeskrivelse... 8 Projektets metode Aktionsforskning Undersøgelsesdesign Databearbejdning Redegørelse for og overvejelser omkring Sørens dobbeltrolle Rollen som proceskonsulent Trin 1: Den første kontakt Trin 2: Formødet Trin 3: Design af proces Trin 4: Forslag og kundens respons OD-positionen Den strategiske position Den narrative position Den anerkendende position Den systemiske position Den løsningsorienterede position Den psykodynamisk-inspirerede position Over stregen Under stregen Udarbejdelse af procesplan for intervention Læringsteori og Meningsskabelse Lave & Wenger Karl E. Weick Social læringsteori

3 Sensemaking Kritik af teorierne Analyse - meningsskabelse Enactment Social context, praksisfællesskaber og tingsliggørelse Plausibilitet Opsamlende konklusion i forhold til de 3 karakteristika Metodediskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste og andre kilder Bøger og artikler Andre kilder Bilag 1: Interview med afdelingsleder Søren Bilag 2: Procesplan for interventionen Bilag 3: Noter fra observationer Bilag 4: Uddrag fra den transskriberede lydoptagelse Bilag 5: Fotos af plancher Bilag 6: Procesbeskrivelse Bilag 7: Egen refleksion Inge Pinholt Bilag 8: Egen refleksion Henriette Siv Holm Bilag 9: Egen refleksion Mie Andersen Bilag 10: Egen refleksion Søren Asmussen

4 Indledning og problemformulering Dette kapitel er et indledende kapitel, og indeholder problemorientering og problemformulering. Kapitlet indeholder ligeledes en læsevejledning, samt en emneafgrænsning. På dette semester lægges der op til, at projektarbejdet gennemføres som et aktionsforsknings-inspireret projekt hvor feltarbejdets fokus er en intervention, og hvor vi skal undersøge en læringsrelateret organisationspsykologisk problemstilling i en organisatorisk kontekst. Det socialpædagogiske opholdssted Kanonen, har stillet sig til rådighed som den organisatoriske kontekst, hvor vores feltarbejde og intervention kunne finde sted i form af ét møde med en følgegruppe, der håndterer den implementerings- og forandringsproces, der er iværksat på baggrund af beslutningen om at anvende et nyt itsystem: Journal Digital. Projektet har grundlæggende 2 parallelle undersøgelsesfelter. Dels ønsker vi at producere viden om meningsskabelse, som er projektets forskningsfelt, dels ønsker vi at producere viden, om det at arbejde ud fra en aktionsforskningsinspireret praksis i rollen som konsulent. Alle i projektgruppen har igennem vores ledelses- og konsulentpraksis stået overfor udfordringer med at implementere og/eller drive forandringer i en organisatorisk kontekst. Vi repræsenterer forskellige organisationer og arbejdskulturer (sygehusvæsenet, uddannelsesinstitutioner og den pædagogiske verden), men fælles for os er, at vi, i forbindelse med implementering af nye systemer, strukturer eller lignende støder på de samme udfordringer uanset, hvilken arbejdsplads/kultur vi repræsenterer. I dette projekt arbejder vi ud fra en grundantagelse om, at vi mennesker er indstillet på at lære nye måder at gøre tingene på, indføre nye tiltag og forandre på det eksisterende, hvis forandringen giver mening for os eller at vi kan se et tydeligt mål med forandringen. Mening bliver derfor et centralt begreb i projektet og vi har derfor valgt at anvende Karl E. Weicks (Weick, 1995 & 2001) forståelse af meningsskabelse i organisationer som en central forståelsesramme i projektet. Weicks udgangspunkt er, at meningsskabelse er en social proces, der foregår i et samspil mellem mennesker og de omgivelser de er en del af (Weick, 1995, s. 39), og i forordet til samme bog laver Weick en reference til Lave & Wengers teori om læring som en dimension ved social praksis. Og netop Lave & Wengers sociale læringsteori vil være vores teoretiske tilgang til læring. Vi er inspireret af Kurt Lewins aktionsforskningsteori, hvor alle involverede både er undersøgelsesgenstande og undersøgere af og i den virkelighed, som de er fælles om at være nysgerrige på (Stegeager og Willert, 2012, s. 45). Vi har dog fundet det nyttigt at 3

5 udvikle vores egen model (se Figur 2) til illustration af hvordan vi netop opfatter projektets 2 undersøgelsesfelter, og hvordan vi opfatter faserne i henholdsvis aktionsfeltet og forskningsfeltet. I vores udforskning af konsulentrollen tager vi primært udgangspunkt Dahl & Juhls bog (2009) om Den professionelle proceskonsulent, hvor de gennemgår 6 forskellige konsulentpositioner, der kan bringes i anvendelse i forbindelse med en intervention. Dahl & Juhl beskæftiger sig ikke med den psykodynamiske position, men da det er vores opfattelse at en psykodynamisk inspireret position også rummer interessante perspektiver, så har vi valgt også at inkludere Benedicte Madsens Bion-inspirerede artikel (2008) om gruppe- og organisationsdynamik. Problemorientering Vi har alle oplevet, at medarbejderne møder implementerings- og forandringsprocesser med modstand eller forsvar mod at lære noget nyt, hvilket både kan tolkes som et forsvar for det kendte og trygge; angst eller frygt for det, der venter, eller modstanden kan bunde i en uenighed om at forandringen er til det bedre. Udefra betragtet kunne man antage, at der må være en positiv interesse i at implementere Journal Digital, da det nye it-system kan bidrage til en bedre dokumentation af kvaliteten i arbejdet med Kanonens børn og unge. Hvis medarbejderne på Kanonen kan dokumentere en høj kvalitet i arbejdet, så bør høj kvalitet bidrage til efterspørgsel af Kanonens ydelser og dermed til fastholdelse af arbejdspladser. På den måde kan der argumenteres for et tydeligt mål med implementeringen. Men medarbejdernes håndtering af implementerings- og forandringsprocesser er påvirket af, hvordan medarbejderne oplever, at deres hverdag bliver forandret, og hvor meningsskabende forandringen opfattes i den aktuelle kontekst. Vi er derfor særligt optaget af, hvad der skal til for at skabe meningsfulde implementerings- og forandringsprocesser. Vores aktionsforskningsinspirerede tilgang betyder, at vi er blevet særligt opmærksomme på betydningen af proceskonsulentens rolle, i forhold til at bidrage til en intervention og særligt i dette projekt at bidrage til, at Kanonen lykkes med implementeringsprocessen af Journal Digital. Ovenstående får os frem til denne to-ledet problemformulering: 4

6 Problemformulering Hvordan kan en intervention ud fra et aktionsforskningsinspireret perspektiv medvirke til at styrke en følgegruppes indsats i implementeringen af et nyt digitalt dokumentationssystem? Med interventionen som empirisk grundlag, hvordan kan vi så forstå den meningsskabelse, der i talesættes i forhold til implementeringen af Journal Digital? Opgavens opbygning Dette afsnit er en læsevejledning til projektet, hvor de 6 overordnede afsnit præsenteres. Empirisk felt: Afsnittet er det indledende, hvor vi beskriver vores undersøgelsesfelt. Hvorefter den aktuelle case bliver foldet ud til læseren. Læseren får her en viden om problemstillingen, der ligger til baggrund for rapporten. Projektets metode: Projektets metode, er et komplekst afsnit, som beskriver projektets aktionsforskningsinspirerede udgangspunkt, og hvor vi præsenterer læseren for vores aktionsforskningsmodel, Figur 2, der illustrerer vores tilgang til projektet. Herefter beskrives vores overvejelser før, under og efter interventionen. Rollen som proceskonsulent: I dette afsnit gennemgås Dahl & Juhls (2009) 4-trinsmodel (Figur 3). Denne model skal ses som den overordnede opbygning af projektet. Ydermere beskrives de 7 proceskonsulentpositioner, som vi vil anvende i vores metodeanalyse. Teoriafsnittet: I dette afsnit præsenterer vi Weick og Lave & Wenger som vores teoretiske tilgang til analyse af indsamlede data. Herefter fortages en analyse og en diskussion af udvalgte indholdselementer fra interventionen og anden data med udgangspunkt i teorien. Metode analyse: Dette afsnit indeholder en uddybende analyse af vores metodiske tilgang til interventionen. De forskellige positioner, som vi har haft i anvendelse som proceskonsulenter diskuteres. Konklusion: Dette afsnit indeholder en konklusion på projektet. Perspektivering: Dette afsnit indeholder en perspektivering af projektet. 5

7 Opgavens afgrænsning I vores aktionsforskningsopgave, koncentrerer vi os hovedsageligt om den følgegruppe der er nedsat på Kanonen, til at støtte implementeringen af Journal Digital. Vi er fokuseret på følgegruppen, som et praksisfællesskab, og den meningsskabelse der finder sted heri. Vi undersøger ikke implementeringsprocessen ude i de enkelte afdelinger og videreførelsen af den erfaring og viden fra følgegruppen til de øvrige medarbejder i organisationen. Begrundelsen for dette, er at det ville være meget tidskrævende og forudsætte flere møder med Kanonen, og flere dage hvor vi, i de enkelte afdelinger, kunne følge hvordan implementeringen finder sted hos den enkelte medarbejder. Vi analyserer ikke den enkelte medarbejders rolle i forhold til følgegruppen, men ser følgegruppen som en helhed. Dette er igen en afvejning af tid og ressourcer, og en grundlæggende forståelse af, at mening skabes og produceres i sociale sammenhænge. I vores teorivalg afgrænser vi os til, at arbejde med 3 af Weicks 7 karakteristika af sensemaking. Dette valgt er truffet efter endt bearbejdning af vores datamateriale, hvor vi med problemformuleringen for øje, har valgt de 3 karakteristika, der i vores optik kunne bidrage til at belyse og fortolke de gennemgående temaer, som fyldte i interventionens dialog - og dermed bidrage til at vi kan besvare vores problemformulering. Interventionen foregår indenfor et pædagogisk område, hvor man arbejder med udsatte børn og unge. Det næste afsnit vil uddybe dette område. 6

8 Vores empiriske felt I dette afsnit beskriver vi undersøgelsesfeltet i et lidt bredere samfundsmæssigt perspektiv, for at give et indtryk af hvilke overordnede vilkår, der er aktuelle for et opholdssted som Kanonen. Dette efterfølges af en casebeskrivelse, der præsenterer udfordringen hos Kanonen. Casebeskrivelsen er dels udarbejdet på baggrund af Sørens faktuelle viden om Kanonen og dels på baggrund af interviewet med Søren (bilag 1Bilag 1: Interview med afdelingsleder Søren). Undersøgelsesfeltet i et lidt bredere perspektiv Ved udgangen af 2011 var over børn og unge anbragt uden for hjemmet (Ankestyrelsens Anbringelsesstatistik. Årsstatistik 2012 (link 1)), fortrinsvis i plejefamilier, på opholdssteder og i døgninstitutioner og ifølge Servicestyrelsens Vidensportal udgjorde de samlede offentlige udgifter i 2011 til udsatte børn og unge 13 mia. kroner (Socialstyrelsen, Vidensportal om udsatte børn og unge (link 2). På baggrund af en politisk aftale fra 2010 trådte Barnets Reform i kraft 1. januar 2011 (Social, Børne og Integrationsministeriet. Barnets reform. (link 3)). Aftalen blev udmøntet med en række centrale initiativer samt et lovforslag, hvis overordnede målsætning var, at understøtte udsatte børn og unges muligheder for at trives og udvikle deres personlige og faglige kompetencer samt styrke deres forberedelse til at få et selvstændigt voksenliv. Et af indsatsområderne i reformen var at styrke kvaliteten i arbejdet med de udsatte børn og unge, herunder styrke kommunernes tilsyn med døgntilbud og opholdssteder. Gennem de seneste år har der været stor fokus på, hvordan plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner forvalter deres opgave og medierne har jævnligt bragt historier, hvor de har fundet anledning til at sætte spørgsmålstegn ved om specifikke institutioner og plejefamilier, har levet op til det ansvar og den tillid, der er vist dem. Et af de redskaber som kommunerne vil anvende i arbejdet med at dokumentere, effektmåle og kvalitetssikre den indsats, der gøres i arbejdet med udsatte børn og unge, er, at anvende ICS i sagsbehandlingen. Integrated Children s System (ICS) er en sagsbehandlings- og udredningsmetode, der senest i løbet af 2014, skal anvendes af alle kommuner i forbindelse med deres sagsbehandling vedrørende udsatte børn og unge. ICS hjælper sagsbehandleren med at definere både hensigten og målet med den socialfaglige indsats, der skal støtte barnets eller den unges udvikling. Målet med at anvende ICS som metode i sagsbehandlingen er bl.a. mere systematik i sagsbehandlingen, matche behov og tilbud, forebyggelse alvorlige fejl i enkeltsager og sikre bedre styring og integration af økonomiske og socialfaglige overvejelser (Socialstyrelsen, ICS (link 4)) 7

9 Opholdsstederne er i en konkurrencesituation og gennem dokumentationsarbejdet har opholdsstederne mulighed for at profilere sig overfor kommunerne, såfremt de kan dokumentere en positiv effekt af deres arbejde med de udsatte børn og unge. Opholdsstederne skal derfor være i stand til at dokumentere, evaluere og sandsynliggøre effekten af arbejdet med de udsatte børn og unge på en måde, som taler sammen med ICSsystemet. I arbejdet med de udsatte børn og unge har kommunerne, plejefamilierne og opholdsstederne derfor et tydeligt interessefællesskab: at dokumentere kvaliteten i og effekten af arbejdet med børnene og de unge. I forbindelse med gennemførelsen af dette projekt har vi fået mulighed for at sætte fokus på en organisationsudfordring, der i denne specifikke kontekst kan tilskrives at være udledt af ovenstående interessefællesskab, men som i et generelt organisatorisk perspektiv er en kontekstuafhængig udfordring: implementering af nyt it-system Journal Digital - og den forandringsproces, som afledes heraf. Journal Digital er et it-system/redskab der kan støtte et opholdssted i dokumentationsarbejdet, og systemet har overordnet to funktionsområder: Den ene del er rettet mod behandlerne/individniveau og drejer sig om selve journaliseringen, hvor det er barnet, der er i centrum for journalen. I denne del indgår dagsnotering, adfærdsvurderinger, baggrundsvariable, behand-lingsplaner og målrefleksion samt checklister og effektvurdering for den enkelte journal/barn/ung/forældre. Den anden del er rettet mod ledere/gruppeniveau, hvor man kan administrere brugere af Journal Digital og få statistik og effektevaluering af behandlings-indsatsten set i forhold til den enkelte sag og endvidere i forhold til grupper af journaler. (HVAD består Journal Digital af? Journal Digital Danmark. (link 5)) Casebeskrivelse Kanonen (www.kanonen.dk) er et socialpædagogisk opholdssted beliggende nord for Aarhus. Kanonen er drevet af en fond med en bestyrelse og er underlagt tilsyn fra Favrskov kommune. Kanonen er godkendt til at modtage børn og unge i alderen år til akutanbringelse, pædagogisk og psykologisk udredningsforløb, døgnforanstaltning, eneforanstaltning, professionel plejefamilie samt efterværn. Med differentierede pladstyper og en lang række andre tilbud, leverer Kanonen en helhedsorienteret indsats med perspektiv, kvalitet og barnet i centrum. 8

10 Kanonen har i alt 95 medarbejdere ansat, hvor af 85 arbejder direkte med børn og unge. Kanonen råder over 7 afdelinger og en intern skole, hvor der i gennemsnit bor 5-6 børn og unge i hver afdeling. Samlet set er opholdsstedet normeret til 33 børn og unge. Der stilles stadig større og større krav til effektmåling, evaluering og evidens inden for den socialpædagogiske verden. Kanonen har i den forbindelse undersøgt området, for brugbare systemer, der imødekommer kommunernes krav om effektmåling i deres ICS. Kanonens ledelse har på baggrund af en større undersøgelse på marked, besluttet at Journal Digital er det nye system, der skal anvendes til at dokumentere opholdsstedets pædagogiske arbejde og indsatser. Kanonens pædagogiske chef Mogens Rasmussen og afdelingsleder Søren Asmussen, deltog i sommeren 2012 i en konference i Lund, hvor Journal Digital blev præsenteret. Kanonens egentlige implementeringsproces startede for alvor efter denne konference, hvor flere ledelsesniveauer blev introduceret til it-systemet. I oktober 2012 gennemførte Kanonen en workshop over fire dage, hvor alle medarbejdere, blev grundig indført i tankerne, visionerne og ikke mindst i den praktiske del af Journal Digital. Pædagogisk chef Mogens Rasmussen var facilitator på disse workshops og afdelingsleder Søren Asmussens rolle var, at understøtte medarbejderne i den praktiske del og anvendeligheden af systemet. Desuden deltog 2 repræsentanter fra Journal Digital, de var tilgængelige i forhold til spørgsmål omkring systemet. Medarbejderne var fordelt på hold af 25 medarbejdere pr. dag. Alle medarbejdere, havde fået til opgave, at medbringe alt materiale på deres unge, så de på workshoppen kunne påbegynde indtastningen af oplysninger om deres unges i Journal Digital, samtidig med at de blev undervist i programmet. Visionen var, at Journal Digital var fuldt integreret efter workshoppen og at systemet umiddelbart derefter erstattede det hidtidige system. Ledelsen gjorde imidlertid den erfaring, at det tog væsentlige længere tid, at få medarbejderne til at se værdien i det nye system. Medarbejderne udtrykte bekymring om, at Journal Digital ville stjæle tid fra de unge og at der var alt for meget, som skulle skrives. Visse medarbejdere udtrykte ligeledes bekymring for om deres skrivefærdigheder ikke rakte, mens andre blev udfordret på deres faglighed. På baggrund af de udfordringer Kanonen mødte i forbindelse med implementeringen, blev der nedsat en følgegruppe, hvor hensigten var at følgegruppens medlemmer skulle være ambassadører for Journal Digital ude i afdelingerne, støtte op omkring medarbejdernes arbejde med systemet og i det hele taget være forgangsmænd for projektet. Følgegruppen består af 1 medarbejder fra hver af de 7 afdelinger, 3 afdelingsledere og den pædagogiske 9

11 chef. Nogle af de medarbejdere i følgegruppen, har på egen hånd meldt sig, andre er valgt ind i gruppen ved lodtrækning i afdelingerne. Nedenfor er Kanonens organisationsdiagram, hvor vi både har forsøgt at illustrere den hierarkiske opbygning og med blåt markeret, hvem der er følgegruppemedlemmer. Illustrationen kan også bruges til at visualisere de forskellige fællesskaber der eksisterer på Kanonen fx: Følgegruppen Ledergruppen bestående af den pædagogiske chef og hans afdelingsledere Ledergruppen bestående af forstanderen og ledelsesniveauet under Afdelingslederne Afdelingslederen og deres respektive afdelinger Følgegruppens medarbejderrepræsentanter og deres kolleger i afdelingerne Forstander Visitationen Pædagogisk chef Mogens Skolen Administration Afdelingsleder Afdelingsleder Afdelingsleder Rasmus Mette Søren Afdeling 1 Afdeling 2 Afdeling 5 Peter Dorte Hendrik Afdeling 2 Afdeling 4 Afdeling 6 Richard Jimmy Christian M Afdeling 7 Christian B Figur 1: Kanonens organisationsdiagram. Ledere og medarbejdere i blå kasser er følgegruppemedlemmer Følgegruppen mødes 1 gang om måneden, hvor der idéudveksles og deles erfaringer fra afdelingerne. På følgegruppemøderne har medarbejdernes frustration været et gennemgående tema. Både frustration i forhold til Journal Digitals anvendelighed i medarbejdernes daglige praksis og frustration i forhold til manglende afklaring af hvilken dokumentationsgrad, der forventes. Følgegruppens medlemmer har ofte rapporteret om manglende afklaring og manglende forventningsafstemning mellem medarbejderne og 10

12 afdelingsledelse. Møderne har oftest været præget af en tilbagemelding fra medlemmerne uden at de har oplevet, at de har kunnet gå tilbage med noget konkret til afdelingerne. Den forandringsproces som implementeringen af Journal Digital er, forløber ikke planmæssigt, og ledelsen oplever både stor modstand og frustration blandt medarbejderne og medlemmerne af følgegruppen. Men selv om implementeringen af Journal Digital ikke giver mening for medarbejderne, er det ledelsens beslutning, at Journal Digital skal være - og er - dét nye system, som skal være med til at dokumentere Kanonens pædagogiske arbejde og indsatser. Dette projekt er udarbejdet at en forskningsgruppe bestående af 4 medlemmer, hvoraf ét medlem, Søren, også er afdelingsleder på Kanonen. Vi er bevidste om at denne dobbeltrolle giver både fordele og ulemper, hvilket vi senere kommer ind på i afsnittet om Sørens dobbeltrolle (side 19). 11

13 Projektets metode Projektets metodetilgang er aktionsforskningsinspireret. I dette afsnit redegør vi for aktionsforskningsfeltet, og hvordan vi inspireret af Lewins aktionsforskningscyklus har udarbejdet vores egen metodiske model for projektets to parallelle undersøgelsesfelter. Desuden forklarer vi vores overvejelser om undersøgelsesdesign og Sørens dobbeltrolle i processen. Aktionsforskning Aktionsforskning er en kollektiv undersøgelses- og refleksionspraksis, der tog form efter et nærmest tilfældigt møde tilbage i 1946, hvor kursister og undervisere sammen evaluerede og diskuterede dagens undervisning, og sammen reflekterede over hvilke konsekvenser drøftelserne kunne få for næste dags undervisning. Den tysk-amerikanske socialpsykolog Kurt Lewin var en af underviserne og på baggrund af det tilfældige møde, opstod tanken om en ny måde at undersøge organisationer på, aktionsforskning, hvor alle deltagere på én gang både er genstande for undersøgelsen og medundersøgere af det, de i fællesskab forsøger at kvalitetsudvikle (Stegeager og Willert, 2012, s. 45). Lewins aktionsforskning er således baseret på dialog og læring i praksis, og kan forstås som en metode til, gennem handling, at ændre praksis og de vaner mennesker har i praksis. Før tankerne om aktionsforskningen tog form beskæftigede Lewin sig også med det, der på dansk kaldes feltteorien. Feltteorien anses Lewins bidrag til forståelse af organisationsmedlemmer som selvstændige og tænkende personer, hvis handlinger afspejler de særlige dynamiske forhold, der kontinuerligt opstår i kontaktfeltet mellem personen og dennes omgivelser. Kontaktfeltet kaldte Lewin for Life-Space, og de psykologiske omgivelser er de ting og forhold i den fysiske og sociale verden, som påvirker personens handlen og adfærd (Stegeager og Willert, 2012, s. 46). Lewin var også optaget af gruppedynamik, og hans grundlæggende opfattelse var, at systemer, herunder grupper, er forandringstræge, da de i bestræbelserne på at opretholde ligevægt eller status quo oftest vil yde modstand mod forandring. Modstanden mod forandring håndteres af det som Lewin kaldte gatekeepers (dørvogtere), som værnede om status quo. Dørvogterne er på den måde med til at regulere trafikken af forandringer og den udvikling som organisation påvirkes af. Gennem en forsøgsrække i 1940 erne, hvor man forsøgte at implementere en forandring i amerikanernes spisevaner gennem påvirkning af gatekeeperne (husmødrene), stod det klart, at forandringsprocessen havde størst succes, dér hvor viden om det nye (i forsøget i form af foredrag) efterfølgende blev gjort til genstand for drøftelser og refleksioner, der involverede husmødrene, og ringe succes dér, hvor gatekeeperne kun fik tilført viden i form af foredraget. Disse forsøg var med til at skabe klarhed over vigtigheden af, at de beslutningsprocesser, der ligger til grund for forandringer i 12

14 systemer, er relationelt forankret og ikke blot individuelt forankrede - og for at forandringerne kan foregå, er det nødvendigt at afdække de eksisterende meningsstrukturer i systemet (Stegeager og Willert, 2012, s ). Det blev endvidere tydeligt, at en organisation er et socialt system, hvor det sociale netværk er et stort kraftfelt med magt involveret (Stegeager og Willert, 2012, s. 58). Lewins grundlæggende opfattelse af grupper som forandringstræge, kan umiddelbart synes at være i opposition til vores grundantagelse i projektet (side 3) om, at vi mennesker er indstillet på indføre nye tiltag og forandre på det eksisterende. Men vi skriver, at mening og tydelige mål er med forandringen skal være til stede før lysten til at forandre på det eksisterende indtræder. I vores optik, forklarer Lewin det samme i kraft af eksemplet med gatekeepers og vigtigheden af, at de beslutningsprocesser, der fører til forandringer er forankret i eksisterende meningsstrukturer. Inden for gruppedynamikken arbejdede Lewin især med to begreber: 1. Skæbneafhængighed: aktørers egen skæbne er afhængig af hele gruppen 2. Opgaveafhængighed: aktører er afhængige af hinanden for at nå et mål, gruppens indre spænding udfordrer, stimulerer og motiverer gruppens arbejde hen mod målet. De to afhængigheder skal betragtes som en dynamisk helhed, hvor samarbejde, deltagelse, diskussion og produktivitet kan fremmes, når gruppens aktører skaber en fælles positiv afhængighed i forhold til opgaven, hvilket ifølge Lewin sker bedst gennem en deltagende og demokratisk ledelsesstil frem for en autoritær ledelsesstil (Frimann og Bager, 2012, s. 195). Enighed er ikke målet, men diskussion og dialog er med til at skabe den rigtige forandring, som er afgørende for en demokratisk ændring. Derfor er dynamikken imellem de to afhængigheder afgørende i en interaktion i aktionsforsknings øjemed, for at der kan skabes rum for kritisk refleksion. Kritisk refleksion og handling i fællesskab, er ifølge Lewin, med til at skabe ny viden. Som aktionsforsker forsøger man ikke at distancere eller separere sig fra den virksomhed eller det område, som der forskes i. Formålet med aktionsforskning er, at opnå en direkte og umiddelbar påvirkning af forskningsområdet. Målet er, at bidrage til løsningen på menneskers praktiske problemer i en virkelig situation (Stegeager og Willert, 2012, s. 39). Derfor er forskeren normalt selv en jævnbyrdig deltagende aktør og processerne bliver gjort til genstand for forskning via observation og optagelser af gruppeaktiviteter (Frimann og Bager, 2012, s ). Kanonens implementering af Journal Digital forløber ikke som oprindeligt forventet, og med en aktionsforskningsinspireret intervention, ønsker vi, at bidrage til at støtte følgegruppen i 13

15 en anden måde at tænke på og dermed få nye øjne på sagen, hvilket kan bidrage til større bevidsthed og refleksion over egen praksis. Vi er som forskere, jævnbyrdige deltagere i processen sammen med følgegruppen, og det er derfor sandsynligt, at begge parter lærer noget af selve forskningsprocessen. Det er vigtigt, at der er et velfungerende samarbejde mellem aktionsforskerne og dem, som forskningen omhandler. Hensigten er, at de som udfører forskningen, og de, der forskes i, skal opnå en form for gensidig indsigt i, hvad der vil fungere bedst til for at opnå den ønskede forandring. Dette sker nemmest, når man arbejder med enkeltpersoner eller mindre grupper (Frimann og Bager, 2012, s. 19). Interventionen hos Kanonen inkluderer 11 deltagere, hvilket vi vurderer, er et passende antal deltagere, som muliggør, at der kan skabes rum og tid til, at alle har mulighed for at blive hørt og kan opleve sig som en del af gruppen. Selv om aktionsforskningen i sin form er et demokratisk alternativ til top-down planlagte ændringer (Stegeager og Willert, 2012, s. 45), så opfordres til, at der i en aktionsforskningsinspireret intervention er deltagere fra top-, mellem- og gulvniveau i organisationen (Frimann og Bager, 2012, s. 197). Som det fremgår af Figur 1, har Kanonen allerede selv sørget for at det opfyldes qua følgegruppens sammensætning. Lewin forklarer aktionsforskning, som en cyklisk proces, der består af (Frimann og Bager, 2012, s. 196): 1. Identifikation af en forandringssituation i praksis 2. Indsamling af data og planlægning af handling 3. Handling 4. Evaluering af resultater som udgangspunkt for nye handlinger Denne cyklus gennemgås af flere omgange indtil man har nået sit mål, som oftest er et ønske om at handle på en anden måde altså en forandring. Vores intervention er som tidligere nævnt, aktionsforskningsinspireret. Der vil ikke være tale om aktionsforskning i klassisk forstand, da vores undersøgelsesdesign kun har mulighed for at inkludere én enkelt intervention/ét møde med deltagerne. Vi har således ikke mulighed for at gennemgå Lewins cyklus, over flere omgange, men vi er inspireret af modellen og har udarbejdet nedenstående illustration, som viser hvordan vi har tilrettelagt og opbygget opgaven. 14

16 AKTIONSFORSKNING Aktion Forskning Interventionen i følgegruppen Dataindsamling i relation til interventionen Proceskonsulenten Kvalitative data Vi beskriver det rum vi arbejder i (følgegruppemøde gruppe, begivenhed, de forskellige positioner vi står på) Procesplan Lokaleindretning overvejelser over valg/fravalg Måske en uddybning af projektgruppens roller/-rollefordeling Interview med Søren/ledelsen Lydoptagelse under følgegruppemødet Feltnoter fra følgegruppemødet Feedback (afslutning af mødet og udvalgte deltagere) Databehandling Interventionen Hvad skete? Hvordan fulgte/afveg vi fra procesplanen? Hvordan gik det med rollefordelingen Strukturering/kondensering af data hvilke mulige temaer kan være værdifulde at arbejde med (set ift udvikling i følgegruppen, så implementeringen af JD lykkes) Analyse Lave & Wenger Weick NY VIDEN Figur 2: Opgavens aktionsforskningsinspirerede opbygning Figuren skal illustrere projektets 2 parallelle undersøgelsesfelter, hvor vi både interesserer os for at producere viden om meningsskabelse i praksisfællesskabet (følgegruppen) og viden om selve interventionen, det at arbejde ud fra en aktionsforskningsinspireret praksis i rollen som konsulent. Aktionsforskning kritiseres for at den demokratiske involvering og frivillighed kan blive udpræget styret af individuelle interesser og magt (Frimann og Bager, 2012, s. 203). Hvis der ikke gives fuld transparens blandt deltagerne i en intervention, kan udbyttet af interventionen blive præget af at en person, fx øverste leder som har en økonomisk agenda 15

17 om at spare i organisationen eller en medarbejders personlige agenda om at gøre sig speciel positiv bemærket for ikke at blive udpeget til næste fyringsrunde. En anden kritik kan være, at aktionsforskning er en uforudsigelig proces, som kun delvis styrbar, da de menneskelige aktører, agerer uforudsigeligt. Det kan derfor være svært at facilitere sådanne interventioner, hvis man ikke har de rigtige personer med den rigtige indsigt til at styre forskningsprojektet i den givne kontekst (Stegeager og Willert, 2012, s. 45). Kritikpunkterne vil have vores opmærksomhed i forbindelse med interventionen og vores efterfølgende analyse. Undersøgelsesdesign I undersøgelsen af problemformuleringen ønsker vi at blive klogere på: Hvordan vi kan tilrettelægge en intervention, som kan hjælpe følgegruppen til samlet at komme videre i implementeringen af Journal Digital Hvordan vi kan arbejde med data i et aktionsforskningsinspireret projekt Hvordan et fokus på mening og det meningsskabende kan bidrage til at styrke følgegruppens indsats i implementering af Journal Digital I tilrettelæggelsen af interventionen har vi valgt at tage udgangspunkt i modellen for det konsultative rum og de 4 trin beskrevet af Dahl & Juhl (2009). Vi vil i forberedelsen af interventionen indhente viden om problemstillingen, organisationen og ønskerne til resultatet af vores indsats ved hjælp af et kvalitativt interview med ledelsen af Kanonen. Den kvalitative indgangsvinkel er valgt, da vi ønsker at få beskrivelser, oplevelser og ønsker, der kan gøre os klogere på forholdene generelt på Kanonen og mere specifikt omkring følgegruppens arbejde og udfordringer. Vi vil derfor spørge ind til bløde og subjektive data frem for konkrete objektive data. Via den kvalitative metode, vil vi få et nuanceret og grundigt kendskab til problemstillingerne omkring implementeringen af Journal Digital, følgegruppens arbejde frem til nu og ledelsens ønsker til effekten af interventionen. Kendskabet vil blive med udgangspunkt i det, som den interviewede oplever i sin livsverden, det som vedkommende møder i hverdagslivet versus den verden, som organisationen tegner. Livsverdenen er den virkelighed, som fremtræder for folk direkte i nuet (Brinkman & Tanggaard, 2010, s. 31). Den indsigt vi får via det kvalitative interview, skal vi bruge i undersøgelsen af, hvad de forskellige konsulentpositioner kan hjælpe med i interventionen i følgegruppen, som igen danner grundlag for udarbejdelse af en procesplan for interventionen. 16

18 Vi vælger at interviewe Søren, da han er afdelingsleder på Kanonen og del af følgegruppen. Søren repræsenterer i interviewet ledelsen af Kanonen. Han får her for første gang i opgaveforløbet, den udfordring at have en dobbelt rolle i projektet. Af praktiske grunde forgår interviewet på et seminar af LOOP. Med blik for Sørens dobbeltrolle, besvarer han efterfølgende spørgsmålene skriftligt og drøfter besvarelserne med den pædagogiske chef ved Kanonen, med mulighed for rettelser og tilføjelser. Vi anvender en semistrukturerede interviewguide, som sikrer, at emner som fx anledningen til ønsket om interventionen, hvad er der allerede gjort, hvad har virket/ ikke virket og hvordan er den aktuelle situation, belyses i interviewet. Interviewguiden er inspireret at Dahl & Juhls 4-trinsmodel (se Figur 3). Søren, som den interviewede styrer indholdet og tempoet i interviewet. Intervieweren er dog ansvarlig for at alle emner bliver belyst tilstrækkeligt. På den måde sker der en interaktion mellem interviewer og den interviewede. I interventionen i følgegruppen indsamler vi data til vores aktionsforskningsinspirerede projekt ved observationer, lydoptagelser og fotos af plancher. Vi har på forhånd lavet aftaler for vores roller på følgegruppemødet: Mie faciliterer processen ud fra procesplanen, Inge og Henriette har observatørroller i forhold til vores dataindsamling, men er samtidigt medforskere og må derfor gerne være deltagende i aktiviteterne, i det omfang det er muligt og vurderes hensigtsmæssigt i forhold til den aftalte proces. Søren deltager i mødet på lige fod med kollegerne i følgegruppen. Observationen forløber under hele følgegruppemødet, og vi har valgt observation som metode for at fastholde data fra interventionen, som kan supplerer de øvrige data indsamlet ved lydoptagelse og foto af plancher. Observation som metode giver mulighed for at følge, hvordan mennesker handler og interagerer i en konkret sammenhæng. I litteraturen (Raudaskoski, 2010, s ) anbefales det, at observationsstudier kombineres med videooptagelser, med henblik på at gøre analysen af empirien mere omfattende og detaljeret. Vi har dog fravalgt videooptagelse af følgegruppemødet, dels fordi dele af mødet er gruppearbejde, og fordi det kan være en barriere for en naturlig mødedeltagelse. I stedet noteres observationer undervejs i procesplanen. Der er fokus på placering og gruppering i mødelokalet, deltagernes energiniveau og hvordan der tages initiativ i gruppen. Observatørerne renskriver efterfølgende notaterne. Ifølge Pirkko Raudaskoski (Raudaskoski, 2010, s ) er der nogle vigtige opmærksomhedspunkter i forbindelse med observationsstudier, to af dem er: 17

19 Der findes ingen neutrale observationer, det der har vores interesse, påvirker vores opmærksomhed, hvilket kan betyde, at vi overser vigtige informationer Det er vigtigt, at forstå det fænomen, man gerne vil undersøge, så grundigt som muligt og samtidig forholde sig fordomsfrit Punkterne har også vores opmærksomhed. Vi har en meget åben observation, kun styret af fokus på placering og gruppering i mødelokalet, deltagernes energiniveau, hvordan de tager initiativ. Det betyder, at der er en høj risiko for, at observationerne bliver fragmenteret og i mindre grad bidrager til relevant viden i forhold til problemstillingen. Vi imødekommer dette, ved at have to observatører under mødet, og ved at supplere med lydoptagelse af mødet. Observationerne indgår i den efterfølgende analyse sammen med lydoptagelsen og fotos. Lydoptagelsen pågår under alle fælles aktiviteter i mødelokalet, kun den del af mødet som er gruppearbejde, er ikke optaget. Efterfølgende er lydoptagelsen transskriberet. På denne måde blev det nemmere for os at lave en bearbejdning af vores data, og vi kan gruppere relevante uddrag under forskellige overskrifter. Vi har ikke lydoptagelser fra gruppearbejdet, men som proceskonsulenter konsulterer vi grupperne, mens de arbejder med opgaven. Observationer og erindringer om hvad der blev sagt under vores besøg i grupperne, kan også indgå i den efterfølgende analyse. Plancher anvendes til opsummeringer undervejs i mødet. Opsummering vedrører aftaler, essensen i drøftelser og væsentlige pointer til følgegruppen fortsatte arbejde med implementering af Journal Digital. Plancherne fotograferes så de kan indgå, som data i projektet og vil indgå i den samlede bearbejdning og analyse af empirien i det aktionsforskningsinspirerede projekt. Databearbejdning Vores empiriske datamateriale som indgår i bearbejdningen er: Interviewet med Søren (bilag 1) Noter fra observationer under følgegruppemødet (bilag 3) Uddrag fra den transskriberede lydoptagelse (bilag 4) Fotos af plancher (bilag 5) Bearbejdningen af den indsamlede empiri vil overordnet have to fokuspunkter. Det ene relaterer sig til, hvordan vi kan tilrettelægge en intervention, som kan hjælpe følgegruppen til samlet at komme videre i implementeringen af Journal Digital. Det andet relaterer sig til, 18

20 hvordan et fokus på mening og hvordan det meningsskabende kan bidrage til at styrke følgegruppens indsats i implementering af Journal Digital. I forberedelsen af interventionen har vi udarbejdet en procesplan, som er styrende for faciliteringen af mødet. Vi har i gruppen minimal erfaring med, at facilitere processer ud fra forskellige konsulentpositioner, og vi har en formodning om, at vi hver især har en større naturlig præference for nogle positioner frem for andre. Derfor vil vi analysere vores empiri ud fra de 7 konsulentpositioner, for at se hvilke positioner vi rent faktisk fik i spil, og hvilken effekt det havde på at hjælpe følgegruppen til i fællesskab at komme videre i implementeringen af Journal Digital. I bearbejdningen af empirien i forhold til mening og det meningsskabende vil vi gennemlæse empirien og markerer de steder i materialet, hvor der direkte tales om mening. Efterfølgende analyseres empirien med fokus på følgende af Weicks 3 karakteristika: Enactment Social Context Plausability Vi har valgt at fokusere på disse 3 karakteristika, da vi efter at have transskriberet selve interventionen, har fundet 2 gennemgående temaer, som fylder i dialogen: rolleforståelse og forventningsafstemning (se bilag 4) I analysen inddrager vi det sociale læringsteoretiske perspektiv ved hjælp af Lave & Wengers teori situeret læring, deltagelse og praksisfællesskabets betydning for læring og meningsskabelse. Redegørelse for og overvejelser omkring Sørens dobbeltrolle Afdelingsleder Søren også er en af projektets forfattere. Søren har dermed i forløbet og i løbet af rapportens tilblivelse haft en dobbeltrolle. Både som afdelingsleder/følgegruppemedlem, altså som en del af undersøgelsesfeltet og som medskribent på rapporten og altså som undersøgende subjekt. Dette giver et erkendt potentiale for inhabilitet og for at det interne afdelingslederperspektiv og det eksterne forskerperspektiv kunne forveksles på en uigennemsigtig måde. F.eks. ved at forskerrollen overtog nogle af afdelingslederrollens forforståelser. Samtidig har dobbeltrollen også været en hjælp for projektskrivningen idet Søren har haft let adgang baggrundsviden om Kanonen, Journal Digital m.v. Søren har under hele processen indtaget en kritisk position overfor både Kanonen, følgegruppen og hans egen afdelingslederrolle. 19

21 Rollen som proceskonsulent I dette afsnit beskriver vi rollen som proceskonsulent med udgangspunkt i Dahl & Juhls Den professionelle proceskonsulent. Afsnittet gennemgår også de forskellige konsulentpositioner, afsnittet er også udtryk for vores refleksioner, forud for interventionen, i forhold til, hvordan den enkelte position, kan sættes i spil i forbindelse med vores intervention hos Kanonen. I den intervention vi skal forestå i følgegruppen på Kanonen, kan vi betragtes som proceskonsulenter, der i interventionen direkte vil komme til at påvirke følgegruppens videre arbejde med at implementere og sikre anvendelsen af Journal Digital. Den professionelle proceskonsulent, tilgår opgaven ved at bevæge sig igennem 4 trin (Dahl & Juhl, 2009, s. 35): Trin 1: Den første kontakt Trin 2: Formøde Trin 3: Design af proces Trin 4: Forslag og kundens respons Alle trin har særlige udfordringer, redskaber og metoder og det er proceskonsulentens opgave at anvende redskaber og metoder mest hensigtsmæssigt i henhold til de konkrete omstændigheder i konsulentopgaven. I det følgende er de fire trin beskrevet med henblik på at synliggøre hensigten og indholdet i trinene. Umiddelbart i forlængelse af beskrivelserne af de enkelte trin, redegøres for de overvejelser vi har haft i forhold til vores proceskonsulentarbejde på Kanonen. Trin 1: Den første kontakt I den første kontakt skal konsulenten bestræbe sig på at opnå en stærk samarbejdsrelation med kunden, som kan føre til en konkret aftale om et formøde. Konsulenten vil i fase 1 være lyttende og bestræbe sig på at begribe, hvordan forholdene og virkeligheden er hos kunden. Den første kontakt vil bl.a. handle om, at kunden præsenterer sig og får plads til at beskrive de forhold, som har ført til henvendelsen og begrunde, hvad der har fået kunden til at tage kontakt til netop den konsulent. Konsulenten giver på denne baggrund en præsentation af sig selv ud fra et fagligt fokus, bl.a. hvilke erfaringer konsulenten har og hvilken tilgang konsulenten har til konsulentarbejdet (Dahl & Juhl, 2009, s.35-38). Den første kontakt har i projektopgaven været modsat. Vi har via Søren, forespurgt hans chef, om vi må bruge Kanonen til vores aktionsforskningsinspirerede projekt og indsamle data til projektet ved at lave en intervention på et følgegruppemøde. Derved kan interventionen tænkes at være mindre betydningsfuld for Kanonen. Det er derfor vigtigt, at 20

22 vi i forbindelse med tilrettelæggelsen af interventionen, finder et niveau og indhold, som kan give mening for deltagerne og ikke skaber unødige eller uhensigtsmæssige forstyrrelser i det arbejde, de allerede er godt i gang med. Det uddyber vi i kapitlet om tilrettelæggelse af procesplanen. Kundens perspektiv 1 Hvad er anledningen til, at du ringer til os netop nu? Hvad ser du som den bedste måde at gå frem på? 4 Hvad har I allerede gjort? Hvad har virket/ikke virket? Hvad er vigtigt at vide om jer for at forstå situationen? Hvilke tanker har du gjort dig om, hvordan vi bedst når det ønskede resultat? Fortid Fremtid Hvem er nøglepersonerne? Hvordan ville de beskrive situationen, hvis det var dem jeg talte med? Hvad ville set gennem nøglepersonernes briller være de vigtigste resultater? Hvad ville være konkrete tegn på succes? Lad os se ud i fremtiden og antage, at vi har skabt en god løsning. Hvad er det for et resultat, der er skabt? 2 3 Andres perspektiv Figur 3: 4-trinsmodel (Dahl & Juhl, 2009, s. 37) Trin 2: Formødet Planlægningen af formødet starter allerede i den første kontakt, med en snak om, hvad et formøde er, hvem det er relevant at involvere i formødet, hvor og hvornår det skal holdes. Formødet er et arbejdsmøde, som har til formål at skabe fælles forståelse af, hvordan en proces kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt i forhold til at kunden når frem til løsning af problemstillingen. Det er vigtigt i formødet, at deltagerne kan se et formål med at arbejde med problemstillingen, at de har aktier i situationen og har reel mulighed for at komme til orde og påvirke resultatet (Ibid, s. 40). I planlægningen af formødet gør konsulenten sig overvejelser om at skabe tillid til deltagerne. Det handler om, at kunden og konsulenten udforsker, hvorledes den aktuelle situation kan forstås, så der skabes et fælles billede. Det er her afgørende, at konsulenten 21

23 arbejder multipositionel og søger for at få situationen belyst fra så mange forskellige perspektiver som muligt, jf. Figur 3 handler det om kundens perspektiv, andres perspektiv, perspektiver fra fortiden og perspektiver på fremtiden. Perspektiver på fremtiden skal understøtte formuleringen af de resultater, som processen skal føre til og dermed det udbytte konsulentarbejdet skal give organisationen. Dahl & Juhl (2009) definerer to effektive trin til definition af det ønskede resultat. For det første at lade kunden definere den ønskede fremtid, som processen skal skabe og derefter skal kunden og konsulenten sammen definere et konkret målbart resultat. Det er vigtigt, at arbejde med definitioner af resultater, for at give processen den rigtige retning og gøre det muligt, at evaluere processen efterfølgende. Yderligere sætter det kunden i stand til at vurderer den forretningsmæssige værdi af indsatsen. I projektopgaven er formødet et interview med afdelingsleder Søren (bilag 1), hvor Søren efterfølgende har drøftet besvarelsen med den pædagogiske chef. Søren repræsenterer i denne sammenhæng ledelsen og besvarer spørgsmålene på vegne af lederne. Interviewet er opbygget således, at vi får indsigt i Sørens (her forstået som ledelsens) perspektiv på problemstillingen, tanker om hvordan det ser ud fra medarbejdernes perspektiv, hvad der er gjort og hvad skal gerne ske i fremtiden. Vi har tidligere beskrevet under afsnittet om undersøgelsesdesign, hvordan det er vigtigt, at være opmærksom på, at Søren i denne sammenhæng har en dobbeltrolle. Trin 3: Design af proces I design af processen tager konsulenten udgangspunkt i det som Dahl & Juhl (2009) kalder det konsultative rum. Det konsultative rum er et forsøg på at synliggøre konsulentens praksis og hvordan den udspiller sig mellem aktører over tid. Det konsultative rum er sammensat af tre dimensioner tidsafgrænsning, systemafgrænsning og valg af position. I figur 4 har vi anvendt Dahl & Juhls illustration af det konsultative rum til at illustrere vores konsultative rum i denne projektopgave. 22

24 OD Systemisk Løsningsorienteret Anerkendende Narrativ Strategisk Psykodynamisk Systemafgrænsning LOOP 2013, 2. semester Tidsafgrænsning Forløbet - implementeringsprocessen Begivenheden - intererventionen Øjeblikket tilstedeværelse i nuet ved mødet i følgegruppen Organisation - Kanonen Gruppe følgegruppen Individ- de enkelte medlemmer af følgegruppen Valg af position hvad kan de forskellige positioner bidrage med i interventionen i følgegruppen? Figur 4: Det konsultative rum (Dahl & Juhl, 2009, s. 62). Tilføjet den Psykodynamiske position og illustration af projektets konsultative rum. I design af processer, skal konsulenten stille spørgsmål i forhold til alle tre dimensioner og foretage systematiske overvejelser og valg. Tidsdimensionen øverst i Figur 4 opdeles i tre distinktioner: øjeblikket, begivenheden og forløbet. Øjeblikket er her og nu interaktionen, hvor konsulenten skal afklare, hvordan samarbejdspartnere mødes i processen. I det aktionsforskningsinspirerede projekt kommer vi til at møde følgegruppens medlemmer, som er en blanding af ledere og medarbejdere. Da vi er gæster ved deres møde, vil vi i udgangspunktet møde dem med den forståelse, at de er eksperter på situationen og på, hvad der giver den bedste proces på mødet og hvad, der kan hjælpe dem videre i implementeringen af Journal Digital. Med det for øje vil vi tilgå opgaven spørgende og udforskende. Vi vil være tydelige omkring baggrunden for vores tilstedeværelse på mødet, at vi er studerende på LOOP og skal bruge dette møde til at samle empiri til et aktionsforskningsinspireret projekt. Det skal samtidig være tydeligt, at de er særligt udvalgte, da vi er optaget af, hvordan implementering lykkes og derfor engagerede i at tilrettelægge et møde, som de kan bruge til inspiration for at komme videre i implementeringsprocesserne i afdelingerne. 23

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse

Mannaz Lederuddannelse Mannaz Lederuddannelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer På Mannaz Lederuddannelse sætter du dine erfaringer i spil, får sparring på konkrete ledelsesudfordringer i hverdagen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016

Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016 Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til

Læs mere

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14 Kære kommende studerende på UPP F14 I er blevet optaget på Akademiuddannelsen i ungdomspædagogik på Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn. Vi glæder os

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER

SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER Formålet med en evaluering er: Formål og fokus Refleksion over forløbet, styrkelse af forvaltningens kommunikation, samt

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Manual til Eksperimentarie

Manual til Eksperimentarie Manual til Eksperimentarie Formål Formålet med eksperimentariet er gensidig læring gennem at omsætte nyeste forskning/viden til praksismetoder og vinkler for interventionen med barnet. Det ønskes at sammenflette

Læs mere

Metoder til evaluering og dokumentation

Metoder til evaluering og dokumentation Metoder til evaluering og dokumentation 22. - 23. januar og 9. marts 2009 Teknologisk Institut Taastrup 20. - 21. august og 7. oktober 2009 Teknologisk Institut Taastrup Indgående kendskab til forskellige

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

I lære som leder hele livet

I lære som leder hele livet I lære som leder hele livet Hvis vi skal rustes til organisationens og omverdenens krav om at lede i forandringer Er ledelsesopgaven i dag i høj grad at skabe læring, og det er vigtigt at finde nye veje

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO

Kærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgfagspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1

Et forløb kan se således ud, fordelt på moduler, emner og formål: Modul 1 3 GDJRJLVNYHMOHGQLQJIRU3URMHNWNRRUGLQDWRUIRU8GYLNOLQJ6DPVSLORJ 5HVXOWDWHU %HJUXQGHOVHIRUXGGDQQHOVH Projekter er blevet almindelige i danske virksomheder. Hvor projekter før i tiden var af mere teknisk

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere