VIRKELIGHEDEN VIRKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIRKELIGHEDEN VIRKER"

Transkript

1

2 Lone Leth-Nissen VIRKELIGHEDEN VIRKER -fra udsat til værdsat En tredelt praksisbeskrivelse af arbejdet med udsatte unge Det, der betyder noget, er, hvad man gør i denne verden, og ikke hvordan man er kommet ind i den. Lykkens Datter Isabel Allende

3 Virkeligheden Virker -fra udsat til værdsat En tredelt praksisbeskrivelse af arbejdet med udsatte unge Copyright 2005 Lone Leth-Nissen Grafisk tilrettelægning og omslag: Hans-Michael Testmann MDD Forsidefoto: Henning Hjorth (modelfoto) Tryk: Jelling Bogtrykkeri Nordkrogen Jelling ISBN Udgivet af: Vejle Kommune Skolegade Vejle telefon Finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal København K telefon

4 Tak! Indledningsvis vil jeg takke de personer, der har hjulpet mig igennem den otte måneder lange skrive- og videoproduktionsproces. At lege forfatter og producer sideløbende med det daglige arbejde har været en tour de force, hvor brændstoffet har været kolleger, mentorer, venner og familie. Tak til min mentor Esther Malmborg, UFC Børn & Unge, der skubbede mig i gang. Tak til min mentor Eva Glæsner, Børne- og Kulturforvaltningen, Vejle Kommune, for sproglig revselse på den kærlige måde. Tak til Dorthe Bühl Hansen, IMG, for gennemlæsning med mentorudvalgsøjne. Tak til Marianne Saxtoft, CABI, for faglige input i den sidste fase. Tak til min chef Birger Kruse og Arbejdsmarkedsstyrelsen, fordi de troede på idéen. Tak til journalist Jesper Christiansen, Vejle Kommune, for korrekturlæsning. Tak til mine kolleger i Modelkommuneprojektet, der har aflastet mig i hverdagen. Tak til Peter Overgaard, min gode ven, for hjælp og ros på et kritisk tidspunkt. Tak til min mand, der tålmodigt har givet mig den daglige sparring.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Tak! 5 Forord af Per Schultz Jørgensen 9 Hvordan er bogen blevet til? 14 Hvad er Modelkommuneprojektet 19 Vi har visionerne 21 Udfordringen 24 Målgruppen udsatte unge 26 At turde miste fodfæste for en tid 33 Hvem er vi? 35 Arbejdet med de unge 39 Del 1 Den direkte ungeindsats Værktøjskassen - den direkte ungeindsats 42 Værktøj: Visitationsbeskrivelsen 46 Dagbogsnotater 48 Værktøj: Visitationssamtalen 49 Værktøj: Straksaktivering 55 Værktøj: ADL-praktik i Modelkommuneprojektet 59 Værktøj: Gruppevejledningsforløb 63 Værktøj: Evalueringssamtalen 70 Værktøj: Netværksmødet 73 Værktøj: Mentorordning 77 Værktøj: Kompenserende voksenundervisning 81 Værktøj: Dobbeltdækning ved overgange 84 Værktøj: Udslusningssamtalen 89 Værktøj: Standbyfunktionen 93 Værktøj: Alarmklokkefunktionen 96 Når værktøjskassen ikke slår til 99 Det kan lade sig gøre 102 Litteraturliste 103 Del 2 Det tværfaglige samarbejde Værktøjskassen - det tværfaglige samarbejde 104 Det interne samarbejde 114 Værktøj: Arbejdsmøder 116 Værktøj: Samarbejdskontrakten 118

6 Værktøj: Substral-effekten 120 Værktøj: Netværksmødet 123 Værktøj: Netværksmødelederuddannelsen 126 Værktøj: Introduktion for nyansatte og nye samarbejdspartnere 129 Værktøj: Samarbejdsaftale med UU Region Vejle 132 Værktøj: Informationssøgning 134 Værktøj: Temadage på tværs 136 Det eksterne samarbejde 138 Værktøj: Mentorordningen 141 Værktøj: Mentorudvalget 144 Værktøj: MentorERFA- og uddannelsesmøder 146 Værktøj: Virksomhedsnetværket 149 Værktøj: Samarbejde med ASV 152 Værktøj: Samarbejde med VASU 155 Værktøj: Ungenetværket 157 Værktøj: Temadage for eksterne interessenter 160 Værktøj: De frivillige kræfter 162 Vi kan samarbejde 164 Litteraturliste 165 Del 3 Det organisatoriske arbejde Det organisatoriske arbejde 167 Værktøjskassen - det organisatoriske arbejde 172 Det interne organisatoriske arbejde 175 Værktøj: Styregruppe 179 Værktøj: Dokumentation og formidling 182 Værktøj: Samarbejdsgruppen 185 Værktøj: Netværksmødelederuddannelse og temadage 187 Værktøj: Implementeringsseminar 189 Værktøj: Resultatformidling 191 Det eksterne organisatoriske arbejde 193 Værktøj: Startseminar 195 Værktøj: Rød tråd-seminarer 197 Værktøj: Dokumentation og formidling 199 Værktøj: Netværk og uddannelse 201 Værktøj: Temadage og praktikbesøg 203 Værktøj: Implementeringsseminar 205 Værktøj: Resultatformidling 207

7 Værktøjskassens basiselementer og værdigrundlag 209 Litteraturliste 211 Vi kom i mål 213 En ny mission 215 Nye visioner 219 Vision nr Vision nr Vision nr Vision nr Vision nr Selvmotivation og forrtællemodeller 231 Efterskrift af Peter Plant 235 Modelkommuneprojektet Bilag Kontraktmodellen Bilag Aktantmodellen Bilag Gruppevejledning Bilag De 10 bud for overgange Bilag Modelkommuneprojektet i Vejle Bilag Modelkommuneprojektet i Vejle Bilag Modelkommuneprojektet i Vejle Bilag Info 252 Forkortelser 253

8 Forord Af Per Schultz Jørgensen, professor, dr. phil. Der sættes mange navne på den gruppe af unge, der har problemer. De er udsatte, svage, sårbare, belastede, de tilhører restgruppen, de er marginaliserede eller befinder sig i en risikogruppe for nogens vedkommende en højrisikogruppe. Vi kender nogenlunde gruppens omfang, selvom den naturligvis afhænger af, hvor svære eller mindre svære problemer, vi medregner til de karakteristika, som gruppen har. Men størrelsen på gruppen ligger omkring procent af gruppen af unge. Tager vi alene den gruppe, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, taler vi om ca. 17 procent af en ungdomsårgang men det er naturligvis ikke alle fra denne gruppe, der får egentlige sociale og psykiske problemer. Men de udgør en risikogruppe ved at stå langt svagere på arbejdsmarkedet, fordi de er mere udsat for at løbe ind i vanskeligheder af en eller anden art. Nu er det ikke sådan, at problemer med unge lige pludselig opstår ved en bestemt aldersgrænse - hvor børn eller store skolebørn overgår til at blive betegnet som unge. Altså ved skolegangens afslutning, ved ophøret af 9. eller 10. klasse årsalderen er ikke en grænse, der pludselig får problemer til at opstå eller blive forstærket. I masser af tilfælde var problemerne der også forud, eller de livsomstændigheder, der fik problemerne til at udvikle sig, de består også efter årsalderen. Men to forhold er især vigtige for det, der sker ved ungdomstidens start. Den ene er, at hvor skolen tidligere har udgjort en fast og relativ stabil institutionel ramme om et barns tilværelse, så forsvinder denne ramme der opstår, om ikke et tomrum, så en enorm svækkelse af tidligere etablerede forventningsmønstre. Skolen rummer krav og pligter, rutiner og appel om 9 Virkeligheden virker

9 ansvar blandt mange andre ting. Men med ungdomstidens start fungerer disse faste rammer ikke mere, de virker ikke på samme måde næsten af sig selv. Altså et slags institutionelt tomrum omkring mange unge. Det andet vigtige forhold, der synliggøres i årsalderen, er den psykologiske og sociale frisættelse. Unge har et udstrakt personligt råderum, hvor forældre og andre myndighedspersoner ikke blander sig særlig meget: Nu skal den unge - med en vis støtte være i stand til at klare sig selv. Hvad de fleste da også gør. Men gruppen af udsatte unge får ikke den nødvendige opbakning til at klare udfordringerne i denne frisættelsesproces. Derfor kan vi hos gruppen af udsatte unge se en forstærket frisættelse de har ingen institutionelle rammer at læne sig op ad, og de har ingen eller en svag familiemæssig opbakning. De er dobbelt frisatte - og taber orienteringen, fordi de ikke er tilstrækkeligt selvforvaltende i social forstand eller autonome i psykologisk forstand. Disse overvejelser er ikke overraskende eller i nogen henseender afdækkende for nye realiteter. Men de er nyttige for de overvejelser, man kan gøre sig med hensyn til indsatsen. Skal vejen gå over en styrkelse af de institutionelle rammer, skal den mere sigte på at etablere forudsætningerne for den psykologiske autonomi eller skal den begge dele? Tager vi aktiveringssystemet, sigter det temmelig tydeligt på den institutionelle styrkelse: møde til tiden, tilpasse sig kravene, leve op til forventningerne, sætte sig mål og så videre. Kravene tydeliggøres, og den unge stilles overfor et pres i retning af at tage sig sammen. Effekten af denne indsats er omdiskuteret. De mere videnskabelige resultater peger på, at for den gruppe af unge, der har visse ressourcer, socialt og psykologisk, har et sådant pres en vis effekt. De sættes i gang og kommer videre ved egen kraft i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Men for den store gruppe bliver aktiveringsoplevelsen udvendig og uden større motiverende indflydelse på nye og konstruktive beslutninger. For temmelig mange unge har aktiveringsoplevelsen den stik modsatte virkning 1. Ser vi på rækken af ungeprojekter, der er skudt op i de senere år fx Vilde unge, Den gule Flyver eller initiativer i forskellige typer af institutionelle rammer som fx klubvirksomhed er der helt tydeligt tale om at forsøge at opbygge både en institutionel forventningsstruktur med stabil voksenkontakt 1. Carstens, Annette: Aktivering. Klientsamtaler og socialpolitik. København, Hans Reitzel (1998). Katznelson, Naomi: Udsatte unge, aktivering og uddannelse. Dømt til individualisering. Ph.d.- afhandling. Roskilde Universitetscenter (2004). Virkeligheden virker 10

10 og en styrkelse af de unges personlige forudsætninger. Meget ofte er disse sigtepunkter indlejret i en normmæssig og relationsorienteret ramme, der kan fastholde og styrke samspillet mellem den unges svage motivation og et ydre pres, der skal være optimalt tilpasset i forhold til risikoen for, at den unge glider af og falder fra. Her er tale om en kombination af virkemidler, der forsøger at stabilisere de unge via appeller, sociale forventninger og kontrakter og med at opbygge en slags ungdomskollektiv med positive værdier. Her er et af sigtepunkterne også forsøget på at opbygge en positiv identitet. Resultaterne? Et langt stykke ad vejen positive blandt andet afhængig af den udstråling og det engagement, der lægges for dagen fra de voksne, de professionelle, i projekterne. Men - uanset deres dokumenterede erfaringer og dermed deres værdi som modeller til efterfølgelse, så løser de ikke vores problemer med gruppen af udsatte unge. Det er problemet for stort til, og det er ungeprojekterne for løsrevne, enkeltstående og isolerede til. De er punktvise erfaringer, der har deres styrke i at prøve ting af og dermed være inspirerende med hensyn til erfaringer, der er værd at gå efter. De står for et alternativt syn på unge et alternativ til den mekaniske aktivering, der til dels har sin berettigelse i at fungere som sanktion fra samfundets side. Ikke helt svarende til indespærring, men i retning af det. Det er også sådan, det opleves af mange af de unge, jævnfør titlen på en tidligere nævnt ph.d.- afhandling om aktivering: Dømt til individualisering. Essensen er her, at de unge på papiret får muligheder og tilbud, men det er i form af standardiserede tilbud, som de ikke kan leve op til, og som heller ikke er indrettet på at komme dem i møde. De står af og får etiketten hæftet på sig, at de ikke er i stand til at udnytte viften af tilbud: de er selv ude om det! Modelkommuneprojektet i Vejle står på skuldrene af en indsigt om gruppen af udsatte unge og de erfaringer, der gennem det sidste 10 år er opnået på området. Hertil lægges den styrke, der er forbundet med, at projektet gennemføres i et offentligt regi og at der er tale om at lægge et engagement ind i processen. Det offentlige regi giver alle aktiviteterne og alle henvendelserne en legitimitet, der ikke skal underkendes. Det er fx henvendelser til virksomheder, det er aftaler, der skal træffes, det er sikkerhed for økonomi, og det er et udbredt kontaktnet. Og så er det endelig den autoritet, som alt dette fører med sig. Man er som professionel i denne sammenhæng ikke bare en ildsjæl, der brænder for sine idéer, man er også en halv-officiel person. 11 Virkeligheden virker

11 Og dermed er vi ovre ved det andet vigtige træk i Vejle-projektet: Det er båret af et menneskesyn, der understreger, at uanset hvor dårligt et menneske fungerer, så skal der være tale om, at dette menneske skal bringes til at fungere i en menneskelig relation præget af ligeværd og gensidig ansvarlighed. Det demonstreres i projektet på mange måder, men dybest set handler det altid om at tage den unge alvorligt og selv være nærværende. Det er relationsorienteret socialpædagogik projiceret ud i helt konkrete og praktiske arrangementer i dagligdagen: der ligger ærligheden, og der ligger respekten for medmennesket. Der ligger troværdigheden. Det er udtrykt på den måde, at tilstedeværelse kan præsteres af alle professionelle, det handler stort set om at være synlig som pædagog og her lægge en vis faglighed for dagen. Men at være nærværende er noget helt andet: Her skal man være mere end til stede, man skal opbygge de vigtige relationer baseret på en parathed til at følge op og følge op og følge op. Det er igen og igen, at du som professionel skal kunne gå ind og være nærværende i de unges daglige tilværelse. Det er denne opfølgning, der gør en forskel, det er her relationen opbygges til forskel fra de mange udvekslinger (interaktioner) af større eller mindre tilfældighed. Alle mennesker ønsker at være sig selv bekendt. Alle har en vis stolthed, de gerne vil leve op til, en forventning om at møde respekt og tiltro fra andre. Alle drømmer om at være et eller andet eller kunne noget, ikke nødvendigvis karrieremæssigt, men klare sig og være glad for sig selv. Vi kalder også behovet for at have en identitet en social identitet, når det drejer sig om at have en position i et fællesskab, og en personlig identitet, når man har et sæt af oplevelser og erfaringer, der afgrænser en som en person med egen biografisk linje bagud. Her ligger i virkeligheden pointen i den gode sociale og pædagogiske indsats: møde den unge med forventninger, der på en gang accepterer vedkommende som person og samtidig stiller krav om en indsats, der giver bevægelse og perspektiv. Vejle-projektet rummer disse træk. Derfor er det interessant ud over det sædvanlige. Det giver troværdighed, når man har en faglighed, når man har en holdning og et menneskesyn og så også er parat til at lægge sine metoder frem. Ikke bare resultater, de er også vigtige, for det er jo dem, der giver metoderne deres værdi. Men ofte svæver resultaterne i luften som en effekt af en mere eller mindre helhedsorienteret indsats, hvor det er svært at afgøre, hvad der fører til hvad. Men her, i dokumentationen for erfaringerne Virkeligheden virker 12

12 fra projektet i Vejle, lægges der decideret værktøjskasser frem til inspiration for andre og til almindelig afbenyttelse for andre i eget projektarbejde. Det er temmelig enestående og uhyre værdifuldt for den vanskelige opgave, det er, at give de unge et afsæt videre i tilværelsen. Vejle-projektet er et lyspunkt i en risikokultur, der forhåbentlig kan komme til at være både model og forbillede for mange andre initiativer. 13 Virkeligheden virker

13 Hvordan er bogen blevet til... og hvorfor læse den? Denne bog er resultatet af godt fire års praktisk og organisatorisk udviklingsarbejde med målgruppen udsatte unge mellem 16 og 23 år Hvordan arbejder man målrettet og effektivt i en socialforvaltning med at integrere disse unge i samfundet via uddannelse og arbejde? Hvordan flytter man de unge fra anbringelser og kontanthjælp til selvforsørgelse eller SU? Vores formål med bogen er et bud på en praksisbeskrivelse, der viser, hvordan man med en helhedsorienteret tilgang kan få alle eksisterende ressourcer bragt i spil, så unge med særlige behov kan tage ansvar for eget liv og blive integreret via uddannelse og arbejde. Med helhedsorienteret mener vi en dobbeltproces, hvor der fokuseres såvel på uddannelse og/eller arbejde som på familie- og fritidslivet. Hvis du kun arbejder med den ene del, risikerer du benspænd i den anden del. Enhver, der ikke er en del af løsningen, har en tendens til at være imod, så det handler om at koordinere kræfterne. Med fokus på den unges hele liv - både familie-, fritids-, uddannelses- og/eller arbejdsliv får vi alle ressourcerne til at snakke sammen. Vi får de enkelte puslespilsbrikker til at nå sammen i den unges liv. Inden vi når så langt, har vi brugt kræfter på at skabe kontakt til den unge, at få den unges tillid, at tage de kampe, der er nødvendige for at få den unges accept af os som voksne, man kan regne med. Vores erfaring er, at det ikke er nok at koordinere. Der skal også følges op på diverse aftaler både med den unge og med det private og professionelle Virkeligheden virker 14

14 netværk, hvis indsatsen skal holde på langt sigt. Et af vores varemærker er vedholdenhed. Bogen handler derfor ikke kun om ildsjælens, den ensomme cowboys, ofte isolerede arbejde med den unge. Den handler ikke kun om den dygtige socialarbejders motivations- og arbejdsmetoder i forhold til målgruppen udsatte unge. Den handler også om, hvordan de personlige og professionelle aktører i den unges liv sammen med den unge får skabt en synergieffekt, hvor to og to giver fem. Foruden den første del - en værktøjsdel til den direkte ungeindsats - ønsker vi derfor også at beskrive udviklingen af det tværfaglige samarbejde. Der bruges mange kræfter på at snakke om samarbejde, men hvad skal der til, for at det lykkes? Hvordan får vi teorier og uddannelse omsat til en funktionel praksis til gavn for udsatte unge og udsatte ansatte? Hvordan flytter den ansatte fokus fra egen komfortzone til at fokusere på den unge, på borgeren? Hvad forstår vi ved ordet komfortzone, der umiddelbart kan lyde nedladende eller negativt? Hvordan omsætter man et kommunalt værdigrundlag til praksis i en hektisk arbejdssituation? Hvad skal der til, for at man som ansat tør bevæge sig fra egen komfortzone, hvor man er på sikker grund, og ud i den nærmeste udviklingszone? Systemet har sin egen indre logik, der får os ansatte til at handle, som vi plejer i bestemte sammenhænge. Et eksempel kunne være, at møder afholdes på rådhuset, men er det altid hensigtsmæssigt? De udsatte unge er ligeledes systemgjorte og forventer, at vi handler for dem, som vi plejer. Ansvaret for deres liv er dermed lagt i vores hænder. Hvordan får vi den ansatte og den udsatte til at turde bevæge sig fra denne velkendte og trygge logik ud på usikker grund? Det tredje område, vi ønsker at beskrive, er det organisatoriske arbejde. Hvad skal der til, hvis et statsfinansieret udviklingsprojekt skal på det kommunale driftsbudget? Og hvordan arbejder man i praksis med metodeoverførsel fra det enkelte projekt til organisationen? På det nationale plan beskriver vi processen i erfaringsopsamling og resultatformidling fra de øvrige otte forsøgskommuner, der deltog i udviklingsprojektet. Dette afsnit kan selvfølgelig også bruges som inspiration for de kommuner, der ønsker at udvikle uden statslige projektmidler. 15 Virkeligheden virker

15 Pubertetsunge har til alle tider givet forældre, lærere, pædagoger m.fl. grå hår, og der er skrevet metervis af litteratur om emnet. Tilsætter man så en stor portion utilpassethed, oftest i kraft af sociale omstændigheder - ja, så får man en heftig opgave, som det kan være svært selv at kapere, og socialforvaltningen kontaktes; nu må de træde til. Der findes kun én Superman, og desuden har han ikke job i kommunalt regi, så hvordan løser den enkelte socialarbejder opgaven? Motivationen for at høre, hvordan andre i samme arbejdssituation griber tingene an i praksis, er til stede hos de fleste frontmedarbejdere, der har denne målgruppe som arbejdsfelt. Nysgerrighed, ressourcestop og effektmåling kan måske også få undervisere, pædagoger, ledere, teoretikere og politikere til at læse bogen. I fremtiden vil der sandsynligvis være fokus på udgiftsneutrale løsninger, og vores udgangspunkt i det daglige arbejde er: ikke flere ressourcer, men en anden og koordineret måde at bruge dem på. Hermed håber vi, at interessen for at fortsætte læsningen er skabt. Det organisatoriske arbejde Det tværfaglige samarbejde Den direkte ungeindsats Virkeligheden virker 16

16 Som nævnt er bogen indholdsmæssigt opdelt i tre hovedområder, der har fået hvert sit symbol. Er man frontmedarbejder kan man læse sit eget lag, ungeindsatsen, og stoppe her. Er man interesseret i samarbejdsudvikling, så kan man gå direkte efter anden del. Arbejder man med organisationen og implementering af nye metoder, så er det tredje lag i værktøjskassen, man skal koncentrere sig om. Efter hvert af de tre hovedafsnit er en litteraturliste. Værktøjskassens lag kan læses hver for sig, men at læse bogen fra ende til anden giver en totaloplevelse, da jeg bruger fortællemodellen som skelet for bogens opbygning. Vælger man at læse bogen fra ende til anden, vil der være nogle begreber og praksismetoder, der går igen. Bogen er blevet til i en proces hen over otte måneder fra maj til december 2004, hvor jeg er blevet frikøbt på halv tid af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Parallelt med skriveprocessen har vi produceret en metodefilm, der viser ét af vores vigtigste specialværktøjer: netværksmødet. Netværksmødefilmens fulde titel er: Hvis virkeligligheden skal virke - fra udsat til værdsat Praksisbilleder fra arbejdet med udsatte unge 2. Den viser både klip fra netværksmøder og fra netværksmødelederuddannelsen. I bogens anden del, Værktøjskassen det tværfaglige samarbejde, beskrives både netværksmødet og netværksmødelederuddannelsen. Sideløbende med min beskrivelse, er indsat små dagbogsnotater. Dem har jeg lavet i samarbejde med to unge, der blev visiteret ind til projektet i november De unge er tilfældigt udvalgte; de var de to første unge én af hvert køn, der blev visiteret ind til os, efter jeg havde fået idéen med dagbogen. Hvordan deres historier ville udmønte sig, kunne jeg ikke vide på forhånd. Ved deadline for skriveprocessen mener jeg, at de på trods af denne tilfældighed, faktisk er repræsentative for de omkring 115 unge, vi pt. har arbejdet eller fortsat arbejder med. Begge unge er droppet ud af uddannelsesforløb, har misbrugsproblemer tæt inde på livet og har været tilknyttet amtets tilbud og rådgivning. Derudover har de deres eget specifikke 2. Filmen kan rekvireres gennem 17 Virkeligheden virker

17 problemsæt. Vi følger dem dels i deres praktik- og uddannelsesforløb og dels i deres personlige udvikling måned for måned igennem et år. Deres historier afsluttes ved deadline for tilblivelsen af bogen. Som medieværksted valgte vi meget bevidst vores produktionsskole, Datariet, der i det daglige er én af vores mange eksterne samarbejdspartnere. Et materialesæt om unge - lavet i en proces sammen med unge - er en udviklende opgave i sig selv og et eksempel på, at man kan udvikle, mens man arbejder. Da vi startede med at skrive og producere video, anede vi ikke, hvor vi ville ende, hvilket er meget kendetegnende for vores daglige arbejde. Det er de unge, der afstikker kursen, og i fællesskab læser vi søkortet. Vi sætter kursen, mens vi sejler. Virkeligheden virker 18

18 Hvad er Modelkommuneprojektet og hvornår har I casting næste gang? Sådan lød en ung piges spontane spørgsmål, da hun ringede til Modelkommuneprojektet. Hvad er Modelkommuneprojektet? Hvorfor hedder I det? Det er da et sært navn! Modelkommuneprojektet blev søsat af Socialministeriet i 2000, hvor ni kommuner landet over fik penge til at metodeudvikle i forhold til, hvordan målgruppen udsatte unge mellem 16 og 23 år kunne integreres gennem uddannelse og arbejde. Målet var selvforsørgelse og midlerne var de eksisterende ressourcer. Visionen var, at man ved at metodeudvikle omkring målgruppen og det tværfaglige arbejde kunne løse opgaven uden yderligere ressourcetilførsel. De unge havde tilbud nok, men manglede måske snarere overblik og en vedholdende voksen, der kunne guide dem gennem junglen af sociale hjælpere og de eksisterende uddannelses- og aktiveringstilbud i processen mod at kunne sige farvel til socialforvaltningen. Hypotesen var meget visionær, men erfaringerne har vist, at den var rigtig. De udvalgte kommuner skulle være model for landets øvrige kommuner i arbejdet med og omkring målgruppen. Derfor MODELkommuneprojektet. Vejle var én af de ni kommuner Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af Modelkommuneprojektet. 19 Virkeligheden virker

19 I Vejle bor omkring indbyggere, og vi har ikke en samlet ungeindsats. De forskellige afdelinger og forvaltninger har hver især de unge som en del af det daglige arbejde. Visionen var beskrevet i projektbeskrivelsen 4, der var blevet til i et samarbejde på tværs af forvaltninger og ikke mindst med afsæt i daglig praksis. Fra starten i maj 2000 var vi en halvtidsansat vejleder samt en projektleder på fuld tid, og vores årlige indtag var fastsat til 30 unge. Missionen kunne begynde. 4. Vejle Kommunes projektbeskrivelse kan rekvireres pr. mail Virkeligheden virker 20

20 Vi har visionerne.... men vi mangler en missionær Som omtalt i afsnittet Hvad er Modelkommuneprojektet var afsættet en meget visionær projektbeskrivelse. Hvis vi alle arbejdede sammen og brugte de eksisterende ressourcer, så var det muligt at integrere udsatte unge gennem uddannelse og arbejde. Det lyder i teorien nemt, men hvordan får vi udviklet en effektiv praksis? Til at føre visionen ud i livet søgte man en projektleder i første omgang internt. Der var ingen ansatte i Vejle Kommune, der ønskede at besætte jobbet. Så blev stillingen slået op eksternt, og det hjalp. Den 1. maj 2000 blev jeg ansat som projektleder. Min baggrund var, at jeg intet kendte til Vejle Kommunes forvaltningskultur, intet kendte til de virksomheder og uddannelsessteder, som skulle være en del af løsningen, for jeg boede i Ry Kommune. Min uddannelsesbaggrund var ikke som socialrådgiver, men lærer og skole- og ungdomsvejleder. Desuden havde jeg i de sidste tre år arbejdet i et EU-projekt, hvor fokus var på netværksdannelse på tværs af diverse vejledningstilbud. Ansættelsesudvalget har selvfølgelig ikke fokuseret på disse mangler, men måske snarere været bevidst om fordelen ved ikke at kende organisationens kultur og forhistorier, når der skal udvikles. Siden har jeg fået at vide, at det var personen, de ansatte. De vurderede, at de havde brug for mere end faglighed, for det handlede om at besætte en uriaspost, som jeg hørte det udtrykt efter min ansættelse. På grund af den visionære projektbeskrivelse var jeg nødt til at forlade mit gode job, som jeg efter 22 års ansættelse stadig var meget glad for. Jeg havde fået en udfordring, som jeg ikke kunne sige nej til. 21 Virkeligheden virker

21 Det tog kun et enkelt besøg hos projektskriverne i Vejle, før jeg var solgt til stanglakrids, og der var ingen vej tilbage. Overordnet set var det tankegangen bag at få de udsatte unge til at blive ansatte unge, der gav mig lyst til at prøve kræfter. På et indre og personligt plan føltes udfordringen sådan: Du forlader kosmos og bevæger dig ud i kaos. Nu må du stå distancen; du må gennem kamp og prøver 5 arbejde dig frem mod dit endelige mål, så roen genoprettes. Når jeg bruger principperne fra en fortællemodel, skyldes det, at det er historien eller fortællingen, der engagerer. Det er historien, der får opmærksomheden; ikke det egentlige. Tænk blot på, hvor mange sekunder et reklamespot bruger på at fortælle historien i forhold til at fortælle om produktet. Vi er på vej fra informationssamfundet til drømmesamfundet. Vi vil ikke kun have viden, vi vil først og fremmest have en god historie. Det vil sagsbehandleren, det vil den unge, det vil politikeren Modelkommuneprojektet er kun blevet en succeshistorie, fordi vi kontinuerligt har fortalt den gode historie. Vi har brugt formidling som en målrettet metode. Fra min første dag i Vejle følte jeg mig som KlodsHans: Hallehøj, her kommer jeg Min gedebuk var IC 3-toget, fordi jeg var pendler. Min træsko, mit pludder og min krage var de metoder, jeg nu måtte samle op på min vej gennem udviklingen af nye metoder og nye samarbejdsformer. Når jeg vælger at fortælle helt fra begyndelsen og at gøre fortællingen personlig, skyldes det, at jeg mener, at enhver kommune kan gøre brug af metoderne. Vi begyndte på bar bund, og vi havde ingen grydefærdige løsninger på hverken ungetilgang eller samarbejdsmetoder. Men vi havde visionerne, viljen og ikke mindst holdninger og værdier. 5. Se bilag 2: Kontraktmodellen. Virkeligheden virker 22

22 Derudover havde vi gode erfaringer fra ungdomsskolens arbejde med mentorordning og gruppevejledning. Vores basis var som allerede nævnt de eksisterende ressourcer, der enten skulle bruges på en ny måde eller måske blot skulle mobiliseres, fordi vi ikke kendte til dem. I eventyr er der altid hjælpere og modstandere 6 ; der er altid kamp og prøver, og et rigtigt eventyr ender lykkeligt! Projektperioden i Vejle skulle vise, at denne fortælleformel kom til at holde stik. At sætte mig selv ind i eventyrets fortællemodeller blev et praktisk redskab til at kunne positionere mig i den kommende udviklingsproces. 6. Se bilag 3: Aktantmodellen. 23 Virkeligheden virker

23 Udfordringen Jeg kan, jeg vil, jeg tør... og jeg gør det Slogan fra Aston Group (2001) Da jeg læste om projektlederstillingen for Modelkommuneprojektet i Vejle, fik jeg et kald umiddelbart, som jeg forgæves forsøgte at fortrænge ved at være rationel. Jeg havde job, og desuden lå Vejle langt væk fra min bopæl, så jeg lagde jobbeskrivelsen væk. Men det var for sent. Min interesse var vakt. Kaldet er virksomhedens og livets puls. En virksomhed, hvor medarbejderne får mange kald, har en hurtig puls, andre har en langsommere puls, men uden pulsslag, uden kald, dør virksomheden. Det samme gælder for vores eget liv. Kald er livsnødvendige, både for ledelse og medarbejdere. Heartstorm Rolf Due Jensen Jeg kunne nu mærke pulsen, og næste skridt var at forlade kosmos for at gå igennem drageporten til kaos. Når du skal igennem denne port, må du stille dig selv nogle essentielle spørgsmål, for er du første passeret igennem, er der ingen vej tilbage. Ordet kald får det måske til at gibbe lidt i nogle frontmedarbejdere. Når jeg alligevel bruger det, er det for at understrege, at du skal kunne lide målgruppen, og du skal kunne lide at arbejde i kaos, hvis du vil gøre en forskel i dette felt. Virkeligheden virker 24

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg og Langeland Overordnede informationer Projektets titel : Projektperiode : Jan 2013 dec 2013 Social mentor for unge ledige i Svendborg

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune

HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling i Silkeborg Kommune HR og Udvikling er en del af afdelingen Organisation og Personale, hvor man varetager opgaver, som retter sig mod organisationens ledelse og personale, herunder ledelses-

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011.

Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Præsentation af LUP / Roskilde Lokale UngePartnerskaber. Odense den 3/11 2011. Baggrund for LUP/Roskilde! Et uformelt netværksforum for kommunale og uddannelsesmæssige aktører, der har eksisteret en årrække.

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvorfor er en relationsorienteret tilgang vigtig i dag? Temadag den 31.3.06 Per Schultz Jørgensen

Hvorfor er en relationsorienteret tilgang vigtig i dag? Temadag den 31.3.06 Per Schultz Jørgensen Hvorfor er en relationsorienteret tilgang vigtig i dag? Temadag den 31.3.06 Per Schultz Jørgensen Hvad er relationsorientering? Anerkendende, bekræftende og ressourceorienteret tilgang at arbejde med processen

Læs mere

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever

Forventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge

Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge Hotspot i Brøndby Strand - Vores tilgang til de udsatte unge Kort om mig Mit navn er Sille Madsen Har to børn på snart 4 og 6½ år Uddannet lærer i 2003 fra Blaagaard seminarium Arbejdet som lærer for særligt

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE

STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE EFFEKTFULDE FORANDRINGER I PRAKSIS UDDANNELSE BYGHOLM PARKHOTEL AUGUST 2015 DECEMBER 2015 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK STRATEGISK RELATIONEL LEDELSE Strategisk relationel

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive

Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Hvem vil have de sidste 10 %? Af Henry Hansen, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, Skive Der er en gruppe unge, der ikke får en uddannelse og også får meget svært ved at passe et job. Men hvem vil

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER

DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER DEN RELATIONSORIENTEREDE LÆRER EN KOMMENTAR TIL DOKUMENTARFILMSERIEN MIN BEDSTE LÆRER Foto: Stig Stasig Af Per Schultz Jørgensen Professor emer., dr. phil. Når talen er om den bedste lærer, man har haft,

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere