VIRKELIGHEDEN VIRKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIRKELIGHEDEN VIRKER"

Transkript

1

2 Lone Leth-Nissen VIRKELIGHEDEN VIRKER -fra udsat til værdsat En tredelt praksisbeskrivelse af arbejdet med udsatte unge Det, der betyder noget, er, hvad man gør i denne verden, og ikke hvordan man er kommet ind i den. Lykkens Datter Isabel Allende

3 Virkeligheden Virker -fra udsat til værdsat En tredelt praksisbeskrivelse af arbejdet med udsatte unge Copyright 2005 Lone Leth-Nissen Grafisk tilrettelægning og omslag: Hans-Michael Testmann MDD Forsidefoto: Henning Hjorth (modelfoto) Tryk: Jelling Bogtrykkeri Nordkrogen Jelling ISBN Udgivet af: Vejle Kommune Skolegade Vejle telefon Finansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal København K telefon

4 Tak! Indledningsvis vil jeg takke de personer, der har hjulpet mig igennem den otte måneder lange skrive- og videoproduktionsproces. At lege forfatter og producer sideløbende med det daglige arbejde har været en tour de force, hvor brændstoffet har været kolleger, mentorer, venner og familie. Tak til min mentor Esther Malmborg, UFC Børn & Unge, der skubbede mig i gang. Tak til min mentor Eva Glæsner, Børne- og Kulturforvaltningen, Vejle Kommune, for sproglig revselse på den kærlige måde. Tak til Dorthe Bühl Hansen, IMG, for gennemlæsning med mentorudvalgsøjne. Tak til Marianne Saxtoft, CABI, for faglige input i den sidste fase. Tak til min chef Birger Kruse og Arbejdsmarkedsstyrelsen, fordi de troede på idéen. Tak til journalist Jesper Christiansen, Vejle Kommune, for korrekturlæsning. Tak til mine kolleger i Modelkommuneprojektet, der har aflastet mig i hverdagen. Tak til Peter Overgaard, min gode ven, for hjælp og ros på et kritisk tidspunkt. Tak til min mand, der tålmodigt har givet mig den daglige sparring.

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Tak! 5 Forord af Per Schultz Jørgensen 9 Hvordan er bogen blevet til? 14 Hvad er Modelkommuneprojektet 19 Vi har visionerne 21 Udfordringen 24 Målgruppen udsatte unge 26 At turde miste fodfæste for en tid 33 Hvem er vi? 35 Arbejdet med de unge 39 Del 1 Den direkte ungeindsats Værktøjskassen - den direkte ungeindsats 42 Værktøj: Visitationsbeskrivelsen 46 Dagbogsnotater 48 Værktøj: Visitationssamtalen 49 Værktøj: Straksaktivering 55 Værktøj: ADL-praktik i Modelkommuneprojektet 59 Værktøj: Gruppevejledningsforløb 63 Værktøj: Evalueringssamtalen 70 Værktøj: Netværksmødet 73 Værktøj: Mentorordning 77 Værktøj: Kompenserende voksenundervisning 81 Værktøj: Dobbeltdækning ved overgange 84 Værktøj: Udslusningssamtalen 89 Værktøj: Standbyfunktionen 93 Værktøj: Alarmklokkefunktionen 96 Når værktøjskassen ikke slår til 99 Det kan lade sig gøre 102 Litteraturliste 103 Del 2 Det tværfaglige samarbejde Værktøjskassen - det tværfaglige samarbejde 104 Det interne samarbejde 114 Værktøj: Arbejdsmøder 116 Værktøj: Samarbejdskontrakten 118

6 Værktøj: Substral-effekten 120 Værktøj: Netværksmødet 123 Værktøj: Netværksmødelederuddannelsen 126 Værktøj: Introduktion for nyansatte og nye samarbejdspartnere 129 Værktøj: Samarbejdsaftale med UU Region Vejle 132 Værktøj: Informationssøgning 134 Værktøj: Temadage på tværs 136 Det eksterne samarbejde 138 Værktøj: Mentorordningen 141 Værktøj: Mentorudvalget 144 Værktøj: MentorERFA- og uddannelsesmøder 146 Værktøj: Virksomhedsnetværket 149 Værktøj: Samarbejde med ASV 152 Værktøj: Samarbejde med VASU 155 Værktøj: Ungenetværket 157 Værktøj: Temadage for eksterne interessenter 160 Værktøj: De frivillige kræfter 162 Vi kan samarbejde 164 Litteraturliste 165 Del 3 Det organisatoriske arbejde Det organisatoriske arbejde 167 Værktøjskassen - det organisatoriske arbejde 172 Det interne organisatoriske arbejde 175 Værktøj: Styregruppe 179 Værktøj: Dokumentation og formidling 182 Værktøj: Samarbejdsgruppen 185 Værktøj: Netværksmødelederuddannelse og temadage 187 Værktøj: Implementeringsseminar 189 Værktøj: Resultatformidling 191 Det eksterne organisatoriske arbejde 193 Værktøj: Startseminar 195 Værktøj: Rød tråd-seminarer 197 Værktøj: Dokumentation og formidling 199 Værktøj: Netværk og uddannelse 201 Værktøj: Temadage og praktikbesøg 203 Værktøj: Implementeringsseminar 205 Værktøj: Resultatformidling 207

7 Værktøjskassens basiselementer og værdigrundlag 209 Litteraturliste 211 Vi kom i mål 213 En ny mission 215 Nye visioner 219 Vision nr Vision nr Vision nr Vision nr Vision nr Selvmotivation og forrtællemodeller 231 Efterskrift af Peter Plant 235 Modelkommuneprojektet Bilag Kontraktmodellen Bilag Aktantmodellen Bilag Gruppevejledning Bilag De 10 bud for overgange Bilag Modelkommuneprojektet i Vejle Bilag Modelkommuneprojektet i Vejle Bilag Modelkommuneprojektet i Vejle Bilag Info 252 Forkortelser 253

8 Forord Af Per Schultz Jørgensen, professor, dr. phil. Der sættes mange navne på den gruppe af unge, der har problemer. De er udsatte, svage, sårbare, belastede, de tilhører restgruppen, de er marginaliserede eller befinder sig i en risikogruppe for nogens vedkommende en højrisikogruppe. Vi kender nogenlunde gruppens omfang, selvom den naturligvis afhænger af, hvor svære eller mindre svære problemer, vi medregner til de karakteristika, som gruppen har. Men størrelsen på gruppen ligger omkring procent af gruppen af unge. Tager vi alene den gruppe, der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, taler vi om ca. 17 procent af en ungdomsårgang men det er naturligvis ikke alle fra denne gruppe, der får egentlige sociale og psykiske problemer. Men de udgør en risikogruppe ved at stå langt svagere på arbejdsmarkedet, fordi de er mere udsat for at løbe ind i vanskeligheder af en eller anden art. Nu er det ikke sådan, at problemer med unge lige pludselig opstår ved en bestemt aldersgrænse - hvor børn eller store skolebørn overgår til at blive betegnet som unge. Altså ved skolegangens afslutning, ved ophøret af 9. eller 10. klasse årsalderen er ikke en grænse, der pludselig får problemer til at opstå eller blive forstærket. I masser af tilfælde var problemerne der også forud, eller de livsomstændigheder, der fik problemerne til at udvikle sig, de består også efter årsalderen. Men to forhold er især vigtige for det, der sker ved ungdomstidens start. Den ene er, at hvor skolen tidligere har udgjort en fast og relativ stabil institutionel ramme om et barns tilværelse, så forsvinder denne ramme der opstår, om ikke et tomrum, så en enorm svækkelse af tidligere etablerede forventningsmønstre. Skolen rummer krav og pligter, rutiner og appel om 9 Virkeligheden virker

9 ansvar blandt mange andre ting. Men med ungdomstidens start fungerer disse faste rammer ikke mere, de virker ikke på samme måde næsten af sig selv. Altså et slags institutionelt tomrum omkring mange unge. Det andet vigtige forhold, der synliggøres i årsalderen, er den psykologiske og sociale frisættelse. Unge har et udstrakt personligt råderum, hvor forældre og andre myndighedspersoner ikke blander sig særlig meget: Nu skal den unge - med en vis støtte være i stand til at klare sig selv. Hvad de fleste da også gør. Men gruppen af udsatte unge får ikke den nødvendige opbakning til at klare udfordringerne i denne frisættelsesproces. Derfor kan vi hos gruppen af udsatte unge se en forstærket frisættelse de har ingen institutionelle rammer at læne sig op ad, og de har ingen eller en svag familiemæssig opbakning. De er dobbelt frisatte - og taber orienteringen, fordi de ikke er tilstrækkeligt selvforvaltende i social forstand eller autonome i psykologisk forstand. Disse overvejelser er ikke overraskende eller i nogen henseender afdækkende for nye realiteter. Men de er nyttige for de overvejelser, man kan gøre sig med hensyn til indsatsen. Skal vejen gå over en styrkelse af de institutionelle rammer, skal den mere sigte på at etablere forudsætningerne for den psykologiske autonomi eller skal den begge dele? Tager vi aktiveringssystemet, sigter det temmelig tydeligt på den institutionelle styrkelse: møde til tiden, tilpasse sig kravene, leve op til forventningerne, sætte sig mål og så videre. Kravene tydeliggøres, og den unge stilles overfor et pres i retning af at tage sig sammen. Effekten af denne indsats er omdiskuteret. De mere videnskabelige resultater peger på, at for den gruppe af unge, der har visse ressourcer, socialt og psykologisk, har et sådant pres en vis effekt. De sættes i gang og kommer videre ved egen kraft i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Men for den store gruppe bliver aktiveringsoplevelsen udvendig og uden større motiverende indflydelse på nye og konstruktive beslutninger. For temmelig mange unge har aktiveringsoplevelsen den stik modsatte virkning 1. Ser vi på rækken af ungeprojekter, der er skudt op i de senere år fx Vilde unge, Den gule Flyver eller initiativer i forskellige typer af institutionelle rammer som fx klubvirksomhed er der helt tydeligt tale om at forsøge at opbygge både en institutionel forventningsstruktur med stabil voksenkontakt 1. Carstens, Annette: Aktivering. Klientsamtaler og socialpolitik. København, Hans Reitzel (1998). Katznelson, Naomi: Udsatte unge, aktivering og uddannelse. Dømt til individualisering. Ph.d.- afhandling. Roskilde Universitetscenter (2004). Virkeligheden virker 10

10 og en styrkelse af de unges personlige forudsætninger. Meget ofte er disse sigtepunkter indlejret i en normmæssig og relationsorienteret ramme, der kan fastholde og styrke samspillet mellem den unges svage motivation og et ydre pres, der skal være optimalt tilpasset i forhold til risikoen for, at den unge glider af og falder fra. Her er tale om en kombination af virkemidler, der forsøger at stabilisere de unge via appeller, sociale forventninger og kontrakter og med at opbygge en slags ungdomskollektiv med positive værdier. Her er et af sigtepunkterne også forsøget på at opbygge en positiv identitet. Resultaterne? Et langt stykke ad vejen positive blandt andet afhængig af den udstråling og det engagement, der lægges for dagen fra de voksne, de professionelle, i projekterne. Men - uanset deres dokumenterede erfaringer og dermed deres værdi som modeller til efterfølgelse, så løser de ikke vores problemer med gruppen af udsatte unge. Det er problemet for stort til, og det er ungeprojekterne for løsrevne, enkeltstående og isolerede til. De er punktvise erfaringer, der har deres styrke i at prøve ting af og dermed være inspirerende med hensyn til erfaringer, der er værd at gå efter. De står for et alternativt syn på unge et alternativ til den mekaniske aktivering, der til dels har sin berettigelse i at fungere som sanktion fra samfundets side. Ikke helt svarende til indespærring, men i retning af det. Det er også sådan, det opleves af mange af de unge, jævnfør titlen på en tidligere nævnt ph.d.- afhandling om aktivering: Dømt til individualisering. Essensen er her, at de unge på papiret får muligheder og tilbud, men det er i form af standardiserede tilbud, som de ikke kan leve op til, og som heller ikke er indrettet på at komme dem i møde. De står af og får etiketten hæftet på sig, at de ikke er i stand til at udnytte viften af tilbud: de er selv ude om det! Modelkommuneprojektet i Vejle står på skuldrene af en indsigt om gruppen af udsatte unge og de erfaringer, der gennem det sidste 10 år er opnået på området. Hertil lægges den styrke, der er forbundet med, at projektet gennemføres i et offentligt regi og at der er tale om at lægge et engagement ind i processen. Det offentlige regi giver alle aktiviteterne og alle henvendelserne en legitimitet, der ikke skal underkendes. Det er fx henvendelser til virksomheder, det er aftaler, der skal træffes, det er sikkerhed for økonomi, og det er et udbredt kontaktnet. Og så er det endelig den autoritet, som alt dette fører med sig. Man er som professionel i denne sammenhæng ikke bare en ildsjæl, der brænder for sine idéer, man er også en halv-officiel person. 11 Virkeligheden virker

11 Og dermed er vi ovre ved det andet vigtige træk i Vejle-projektet: Det er båret af et menneskesyn, der understreger, at uanset hvor dårligt et menneske fungerer, så skal der være tale om, at dette menneske skal bringes til at fungere i en menneskelig relation præget af ligeværd og gensidig ansvarlighed. Det demonstreres i projektet på mange måder, men dybest set handler det altid om at tage den unge alvorligt og selv være nærværende. Det er relationsorienteret socialpædagogik projiceret ud i helt konkrete og praktiske arrangementer i dagligdagen: der ligger ærligheden, og der ligger respekten for medmennesket. Der ligger troværdigheden. Det er udtrykt på den måde, at tilstedeværelse kan præsteres af alle professionelle, det handler stort set om at være synlig som pædagog og her lægge en vis faglighed for dagen. Men at være nærværende er noget helt andet: Her skal man være mere end til stede, man skal opbygge de vigtige relationer baseret på en parathed til at følge op og følge op og følge op. Det er igen og igen, at du som professionel skal kunne gå ind og være nærværende i de unges daglige tilværelse. Det er denne opfølgning, der gør en forskel, det er her relationen opbygges til forskel fra de mange udvekslinger (interaktioner) af større eller mindre tilfældighed. Alle mennesker ønsker at være sig selv bekendt. Alle har en vis stolthed, de gerne vil leve op til, en forventning om at møde respekt og tiltro fra andre. Alle drømmer om at være et eller andet eller kunne noget, ikke nødvendigvis karrieremæssigt, men klare sig og være glad for sig selv. Vi kalder også behovet for at have en identitet en social identitet, når det drejer sig om at have en position i et fællesskab, og en personlig identitet, når man har et sæt af oplevelser og erfaringer, der afgrænser en som en person med egen biografisk linje bagud. Her ligger i virkeligheden pointen i den gode sociale og pædagogiske indsats: møde den unge med forventninger, der på en gang accepterer vedkommende som person og samtidig stiller krav om en indsats, der giver bevægelse og perspektiv. Vejle-projektet rummer disse træk. Derfor er det interessant ud over det sædvanlige. Det giver troværdighed, når man har en faglighed, når man har en holdning og et menneskesyn og så også er parat til at lægge sine metoder frem. Ikke bare resultater, de er også vigtige, for det er jo dem, der giver metoderne deres værdi. Men ofte svæver resultaterne i luften som en effekt af en mere eller mindre helhedsorienteret indsats, hvor det er svært at afgøre, hvad der fører til hvad. Men her, i dokumentationen for erfaringerne Virkeligheden virker 12

12 fra projektet i Vejle, lægges der decideret værktøjskasser frem til inspiration for andre og til almindelig afbenyttelse for andre i eget projektarbejde. Det er temmelig enestående og uhyre værdifuldt for den vanskelige opgave, det er, at give de unge et afsæt videre i tilværelsen. Vejle-projektet er et lyspunkt i en risikokultur, der forhåbentlig kan komme til at være både model og forbillede for mange andre initiativer. 13 Virkeligheden virker

13 Hvordan er bogen blevet til... og hvorfor læse den? Denne bog er resultatet af godt fire års praktisk og organisatorisk udviklingsarbejde med målgruppen udsatte unge mellem 16 og 23 år Hvordan arbejder man målrettet og effektivt i en socialforvaltning med at integrere disse unge i samfundet via uddannelse og arbejde? Hvordan flytter man de unge fra anbringelser og kontanthjælp til selvforsørgelse eller SU? Vores formål med bogen er et bud på en praksisbeskrivelse, der viser, hvordan man med en helhedsorienteret tilgang kan få alle eksisterende ressourcer bragt i spil, så unge med særlige behov kan tage ansvar for eget liv og blive integreret via uddannelse og arbejde. Med helhedsorienteret mener vi en dobbeltproces, hvor der fokuseres såvel på uddannelse og/eller arbejde som på familie- og fritidslivet. Hvis du kun arbejder med den ene del, risikerer du benspænd i den anden del. Enhver, der ikke er en del af løsningen, har en tendens til at være imod, så det handler om at koordinere kræfterne. Med fokus på den unges hele liv - både familie-, fritids-, uddannelses- og/eller arbejdsliv får vi alle ressourcerne til at snakke sammen. Vi får de enkelte puslespilsbrikker til at nå sammen i den unges liv. Inden vi når så langt, har vi brugt kræfter på at skabe kontakt til den unge, at få den unges tillid, at tage de kampe, der er nødvendige for at få den unges accept af os som voksne, man kan regne med. Vores erfaring er, at det ikke er nok at koordinere. Der skal også følges op på diverse aftaler både med den unge og med det private og professionelle Virkeligheden virker 14

14 netværk, hvis indsatsen skal holde på langt sigt. Et af vores varemærker er vedholdenhed. Bogen handler derfor ikke kun om ildsjælens, den ensomme cowboys, ofte isolerede arbejde med den unge. Den handler ikke kun om den dygtige socialarbejders motivations- og arbejdsmetoder i forhold til målgruppen udsatte unge. Den handler også om, hvordan de personlige og professionelle aktører i den unges liv sammen med den unge får skabt en synergieffekt, hvor to og to giver fem. Foruden den første del - en værktøjsdel til den direkte ungeindsats - ønsker vi derfor også at beskrive udviklingen af det tværfaglige samarbejde. Der bruges mange kræfter på at snakke om samarbejde, men hvad skal der til, for at det lykkes? Hvordan får vi teorier og uddannelse omsat til en funktionel praksis til gavn for udsatte unge og udsatte ansatte? Hvordan flytter den ansatte fokus fra egen komfortzone til at fokusere på den unge, på borgeren? Hvad forstår vi ved ordet komfortzone, der umiddelbart kan lyde nedladende eller negativt? Hvordan omsætter man et kommunalt værdigrundlag til praksis i en hektisk arbejdssituation? Hvad skal der til, for at man som ansat tør bevæge sig fra egen komfortzone, hvor man er på sikker grund, og ud i den nærmeste udviklingszone? Systemet har sin egen indre logik, der får os ansatte til at handle, som vi plejer i bestemte sammenhænge. Et eksempel kunne være, at møder afholdes på rådhuset, men er det altid hensigtsmæssigt? De udsatte unge er ligeledes systemgjorte og forventer, at vi handler for dem, som vi plejer. Ansvaret for deres liv er dermed lagt i vores hænder. Hvordan får vi den ansatte og den udsatte til at turde bevæge sig fra denne velkendte og trygge logik ud på usikker grund? Det tredje område, vi ønsker at beskrive, er det organisatoriske arbejde. Hvad skal der til, hvis et statsfinansieret udviklingsprojekt skal på det kommunale driftsbudget? Og hvordan arbejder man i praksis med metodeoverførsel fra det enkelte projekt til organisationen? På det nationale plan beskriver vi processen i erfaringsopsamling og resultatformidling fra de øvrige otte forsøgskommuner, der deltog i udviklingsprojektet. Dette afsnit kan selvfølgelig også bruges som inspiration for de kommuner, der ønsker at udvikle uden statslige projektmidler. 15 Virkeligheden virker

15 Pubertetsunge har til alle tider givet forældre, lærere, pædagoger m.fl. grå hår, og der er skrevet metervis af litteratur om emnet. Tilsætter man så en stor portion utilpassethed, oftest i kraft af sociale omstændigheder - ja, så får man en heftig opgave, som det kan være svært selv at kapere, og socialforvaltningen kontaktes; nu må de træde til. Der findes kun én Superman, og desuden har han ikke job i kommunalt regi, så hvordan løser den enkelte socialarbejder opgaven? Motivationen for at høre, hvordan andre i samme arbejdssituation griber tingene an i praksis, er til stede hos de fleste frontmedarbejdere, der har denne målgruppe som arbejdsfelt. Nysgerrighed, ressourcestop og effektmåling kan måske også få undervisere, pædagoger, ledere, teoretikere og politikere til at læse bogen. I fremtiden vil der sandsynligvis være fokus på udgiftsneutrale løsninger, og vores udgangspunkt i det daglige arbejde er: ikke flere ressourcer, men en anden og koordineret måde at bruge dem på. Hermed håber vi, at interessen for at fortsætte læsningen er skabt. Det organisatoriske arbejde Det tværfaglige samarbejde Den direkte ungeindsats Virkeligheden virker 16

16 Som nævnt er bogen indholdsmæssigt opdelt i tre hovedområder, der har fået hvert sit symbol. Er man frontmedarbejder kan man læse sit eget lag, ungeindsatsen, og stoppe her. Er man interesseret i samarbejdsudvikling, så kan man gå direkte efter anden del. Arbejder man med organisationen og implementering af nye metoder, så er det tredje lag i værktøjskassen, man skal koncentrere sig om. Efter hvert af de tre hovedafsnit er en litteraturliste. Værktøjskassens lag kan læses hver for sig, men at læse bogen fra ende til anden giver en totaloplevelse, da jeg bruger fortællemodellen som skelet for bogens opbygning. Vælger man at læse bogen fra ende til anden, vil der være nogle begreber og praksismetoder, der går igen. Bogen er blevet til i en proces hen over otte måneder fra maj til december 2004, hvor jeg er blevet frikøbt på halv tid af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Parallelt med skriveprocessen har vi produceret en metodefilm, der viser ét af vores vigtigste specialværktøjer: netværksmødet. Netværksmødefilmens fulde titel er: Hvis virkeligligheden skal virke - fra udsat til værdsat Praksisbilleder fra arbejdet med udsatte unge 2. Den viser både klip fra netværksmøder og fra netværksmødelederuddannelsen. I bogens anden del, Værktøjskassen det tværfaglige samarbejde, beskrives både netværksmødet og netværksmødelederuddannelsen. Sideløbende med min beskrivelse, er indsat små dagbogsnotater. Dem har jeg lavet i samarbejde med to unge, der blev visiteret ind til projektet i november De unge er tilfældigt udvalgte; de var de to første unge én af hvert køn, der blev visiteret ind til os, efter jeg havde fået idéen med dagbogen. Hvordan deres historier ville udmønte sig, kunne jeg ikke vide på forhånd. Ved deadline for skriveprocessen mener jeg, at de på trods af denne tilfældighed, faktisk er repræsentative for de omkring 115 unge, vi pt. har arbejdet eller fortsat arbejder med. Begge unge er droppet ud af uddannelsesforløb, har misbrugsproblemer tæt inde på livet og har været tilknyttet amtets tilbud og rådgivning. Derudover har de deres eget specifikke 2. Filmen kan rekvireres gennem 17 Virkeligheden virker

17 problemsæt. Vi følger dem dels i deres praktik- og uddannelsesforløb og dels i deres personlige udvikling måned for måned igennem et år. Deres historier afsluttes ved deadline for tilblivelsen af bogen. Som medieværksted valgte vi meget bevidst vores produktionsskole, Datariet, der i det daglige er én af vores mange eksterne samarbejdspartnere. Et materialesæt om unge - lavet i en proces sammen med unge - er en udviklende opgave i sig selv og et eksempel på, at man kan udvikle, mens man arbejder. Da vi startede med at skrive og producere video, anede vi ikke, hvor vi ville ende, hvilket er meget kendetegnende for vores daglige arbejde. Det er de unge, der afstikker kursen, og i fællesskab læser vi søkortet. Vi sætter kursen, mens vi sejler. Virkeligheden virker 18

18 Hvad er Modelkommuneprojektet og hvornår har I casting næste gang? Sådan lød en ung piges spontane spørgsmål, da hun ringede til Modelkommuneprojektet. Hvad er Modelkommuneprojektet? Hvorfor hedder I det? Det er da et sært navn! Modelkommuneprojektet blev søsat af Socialministeriet i 2000, hvor ni kommuner landet over fik penge til at metodeudvikle i forhold til, hvordan målgruppen udsatte unge mellem 16 og 23 år kunne integreres gennem uddannelse og arbejde. Målet var selvforsørgelse og midlerne var de eksisterende ressourcer. Visionen var, at man ved at metodeudvikle omkring målgruppen og det tværfaglige arbejde kunne løse opgaven uden yderligere ressourcetilførsel. De unge havde tilbud nok, men manglede måske snarere overblik og en vedholdende voksen, der kunne guide dem gennem junglen af sociale hjælpere og de eksisterende uddannelses- og aktiveringstilbud i processen mod at kunne sige farvel til socialforvaltningen. Hypotesen var meget visionær, men erfaringerne har vist, at den var rigtig. De udvalgte kommuner skulle være model for landets øvrige kommuner i arbejdet med og omkring målgruppen. Derfor MODELkommuneprojektet. Vejle var én af de ni kommuner Se bilag 1 for nærmere beskrivelse af Modelkommuneprojektet. 19 Virkeligheden virker

19 I Vejle bor omkring indbyggere, og vi har ikke en samlet ungeindsats. De forskellige afdelinger og forvaltninger har hver især de unge som en del af det daglige arbejde. Visionen var beskrevet i projektbeskrivelsen 4, der var blevet til i et samarbejde på tværs af forvaltninger og ikke mindst med afsæt i daglig praksis. Fra starten i maj 2000 var vi en halvtidsansat vejleder samt en projektleder på fuld tid, og vores årlige indtag var fastsat til 30 unge. Missionen kunne begynde. 4. Vejle Kommunes projektbeskrivelse kan rekvireres pr. mail Virkeligheden virker 20

20 Vi har visionerne.... men vi mangler en missionær Som omtalt i afsnittet Hvad er Modelkommuneprojektet var afsættet en meget visionær projektbeskrivelse. Hvis vi alle arbejdede sammen og brugte de eksisterende ressourcer, så var det muligt at integrere udsatte unge gennem uddannelse og arbejde. Det lyder i teorien nemt, men hvordan får vi udviklet en effektiv praksis? Til at føre visionen ud i livet søgte man en projektleder i første omgang internt. Der var ingen ansatte i Vejle Kommune, der ønskede at besætte jobbet. Så blev stillingen slået op eksternt, og det hjalp. Den 1. maj 2000 blev jeg ansat som projektleder. Min baggrund var, at jeg intet kendte til Vejle Kommunes forvaltningskultur, intet kendte til de virksomheder og uddannelsessteder, som skulle være en del af løsningen, for jeg boede i Ry Kommune. Min uddannelsesbaggrund var ikke som socialrådgiver, men lærer og skole- og ungdomsvejleder. Desuden havde jeg i de sidste tre år arbejdet i et EU-projekt, hvor fokus var på netværksdannelse på tværs af diverse vejledningstilbud. Ansættelsesudvalget har selvfølgelig ikke fokuseret på disse mangler, men måske snarere været bevidst om fordelen ved ikke at kende organisationens kultur og forhistorier, når der skal udvikles. Siden har jeg fået at vide, at det var personen, de ansatte. De vurderede, at de havde brug for mere end faglighed, for det handlede om at besætte en uriaspost, som jeg hørte det udtrykt efter min ansættelse. På grund af den visionære projektbeskrivelse var jeg nødt til at forlade mit gode job, som jeg efter 22 års ansættelse stadig var meget glad for. Jeg havde fået en udfordring, som jeg ikke kunne sige nej til. 21 Virkeligheden virker

21 Det tog kun et enkelt besøg hos projektskriverne i Vejle, før jeg var solgt til stanglakrids, og der var ingen vej tilbage. Overordnet set var det tankegangen bag at få de udsatte unge til at blive ansatte unge, der gav mig lyst til at prøve kræfter. På et indre og personligt plan føltes udfordringen sådan: Du forlader kosmos og bevæger dig ud i kaos. Nu må du stå distancen; du må gennem kamp og prøver 5 arbejde dig frem mod dit endelige mål, så roen genoprettes. Når jeg bruger principperne fra en fortællemodel, skyldes det, at det er historien eller fortællingen, der engagerer. Det er historien, der får opmærksomheden; ikke det egentlige. Tænk blot på, hvor mange sekunder et reklamespot bruger på at fortælle historien i forhold til at fortælle om produktet. Vi er på vej fra informationssamfundet til drømmesamfundet. Vi vil ikke kun have viden, vi vil først og fremmest have en god historie. Det vil sagsbehandleren, det vil den unge, det vil politikeren Modelkommuneprojektet er kun blevet en succeshistorie, fordi vi kontinuerligt har fortalt den gode historie. Vi har brugt formidling som en målrettet metode. Fra min første dag i Vejle følte jeg mig som KlodsHans: Hallehøj, her kommer jeg Min gedebuk var IC 3-toget, fordi jeg var pendler. Min træsko, mit pludder og min krage var de metoder, jeg nu måtte samle op på min vej gennem udviklingen af nye metoder og nye samarbejdsformer. Når jeg vælger at fortælle helt fra begyndelsen og at gøre fortællingen personlig, skyldes det, at jeg mener, at enhver kommune kan gøre brug af metoderne. Vi begyndte på bar bund, og vi havde ingen grydefærdige løsninger på hverken ungetilgang eller samarbejdsmetoder. Men vi havde visionerne, viljen og ikke mindst holdninger og værdier. 5. Se bilag 2: Kontraktmodellen. Virkeligheden virker 22

22 Derudover havde vi gode erfaringer fra ungdomsskolens arbejde med mentorordning og gruppevejledning. Vores basis var som allerede nævnt de eksisterende ressourcer, der enten skulle bruges på en ny måde eller måske blot skulle mobiliseres, fordi vi ikke kendte til dem. I eventyr er der altid hjælpere og modstandere 6 ; der er altid kamp og prøver, og et rigtigt eventyr ender lykkeligt! Projektperioden i Vejle skulle vise, at denne fortælleformel kom til at holde stik. At sætte mig selv ind i eventyrets fortællemodeller blev et praktisk redskab til at kunne positionere mig i den kommende udviklingsproces. 6. Se bilag 3: Aktantmodellen. 23 Virkeligheden virker

23 Udfordringen Jeg kan, jeg vil, jeg tør... og jeg gør det Slogan fra Aston Group (2001) Da jeg læste om projektlederstillingen for Modelkommuneprojektet i Vejle, fik jeg et kald umiddelbart, som jeg forgæves forsøgte at fortrænge ved at være rationel. Jeg havde job, og desuden lå Vejle langt væk fra min bopæl, så jeg lagde jobbeskrivelsen væk. Men det var for sent. Min interesse var vakt. Kaldet er virksomhedens og livets puls. En virksomhed, hvor medarbejderne får mange kald, har en hurtig puls, andre har en langsommere puls, men uden pulsslag, uden kald, dør virksomheden. Det samme gælder for vores eget liv. Kald er livsnødvendige, både for ledelse og medarbejdere. Heartstorm Rolf Due Jensen Jeg kunne nu mærke pulsen, og næste skridt var at forlade kosmos for at gå igennem drageporten til kaos. Når du skal igennem denne port, må du stille dig selv nogle essentielle spørgsmål, for er du første passeret igennem, er der ingen vej tilbage. Ordet kald får det måske til at gibbe lidt i nogle frontmedarbejdere. Når jeg alligevel bruger det, er det for at understrege, at du skal kunne lide målgruppen, og du skal kunne lide at arbejde i kaos, hvis du vil gøre en forskel i dette felt. Virkeligheden virker 24

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede 1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggende arbejde for og med udsatte unge 42172 Udviklet af: Puk Kejser UCC,

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL)

BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL) BILAG 9: INTERVIEW MED I6 (MYNDIGHEDSDEL) Interviewer K: for Karen, N: for Nikita Interviewperson: I6 K: Først til at starte med vil vi gerne høre lidt om hvad er din uddannelsesbaggrund og din erhvervserfaring?

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen

Nyhedsbrev. Velkommen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 7 F e b r u a r 2 0 1 6 Velkommen

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere