Opsamling evalueringsnetværk 13. april 2012

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsamling evalueringsnetværk 13. april 2012"

Transkript

1 Opsamling evalueringsnetværk 13. april 2012 Punkt 1: Fire kvalitetsområder om kompetenceudvikling Se det vedtagne forslag i forlængelse af dette dokument. Næste skridt er beslutning i G5. Punkt 2: evaluering af DFK s funktionabilitet og implementering Inger: vi er optaget af at dokumentere, hvor gode vi. Vi skal kunne rumme, at vi har et system, der fanger det, vi ikke er gode nok til. Niels: afrapporteringen gav indblik. Vi har lagt vægt på at bevise, at det, vi gør, er godt nok. Vi skal bruge systemet fremadrettet. Der skal mere vægt på udvikling, så systemet kan bruges til undervisernes udvikling af undervisningen. Der skal også mere vægt på systematisk planlægning fx for kompetenceudvikling. Vi skal have et kvalitetsudvalg. Kirsten: vi skal blive bedre til at inddrage aftagere og studerende. Så der ikke kun er fokus på underviserne. EVA lægger meget vægt på kvalitetssystemet ved godkendelse af ny uddannelser. Anette: vi har brugt afrapporteringen til at finde huller hvad skal vi styrke af kvalitetsarbejdet? Hvordan og hvornår ift resurser. Vi skal også have formuleret en kvalitetspolitik, så vi bliver mere tydelige. Og mere inddragelse af medarbejdere, herunder de etiske aspekter ved spørgeskemaer til evaluering af undervisning. Karsten: et tegn på, om vi er på rette vej, er om de beslutninger, der træffes, baseres på indsamlet viden. Kvalitetssystemet er systemet et godt værktøj. Det er svært at få systemet implementeret. Vi skal blive bedre til at forankre. Fx underviserne er hos os inddraget i opstilling af kvalitetsmål. Det fælles ift det lokale skal italesættes. Organisatorisk, er det tungt, at jeg ikke refererer til uddannelsescheferne. Det gør kvalitetsarbejdet mindre handlingsorienteret. Det er vigtigt at forankre hos uddannelseschefer, studieledere og andre koordinatorer. Vi har kvalitetsmål i høring i Fællesrådet (både studerende og undervisere), men høringssvar er svære at bruge. De har næppe tid til at sætte sig ordentlig ind i områderne, så forankringen er tvivlsom. Det er rammefaktorer for implementeringen af kvalitetssystemet. Ideen i systemet er godt. Der er i akkreditering og udviklingskontrakt modstridende krav til organisationen, fx det tværprofessionelle ift til det uddannelsesspecifikke. Anette: det er svært at sige hvordan systemet virker. I en lille uddannelse er chefen dybt forankret i kvalitetsarbejdet. Afrapporteringen kan opleves som overflødig. Charlotte: jeg kan genkende Karstens beskrivelse af vilkårene. Hvordan får vi medarbejderne med? Hvordan skaber vi kvalitetskultur? Det er den største udfordring. Dorte: hvilke medarbejdere taler vi om? Underviserne involveres i evaluering af undervisningen. Vores system er godt. Vi er gode til at samle data. Vi er mindre gode til at anvende resultaterne. Der er ikke tid til det. Der er konkurrence om opmærksomheden. Kvalitetsarbejdet kan ende med rituelle evalueringer.

2 Bliver DFK også det? Er kvalitetssystemet motiverende nok? Afrapporteringen motiverede os. Hvad sker der ved audit? Det er lettere at implementere noget simpelt. Og derfor bør vi hele tiden prøve at forenkle. Inger: afrapporteringen har vakt mindre opmærksomhed, men det gjorde processen op til. Jørgen: det er dobbeltheden der er den spændende: Medarbejderne er grundlæggende meget kvalitetsbevidste. Det kan være udgangspunkt for stærkere legitimitet. Vi skal forene systemkvalitet (omverdensrelevans) og professionskvalitet (peers). Professionsorientering har høj legitimitet. Her er overlap. Det er måske ok nu, at kun leder og kvalitetsansvarlig er interesseret i selve afrapporteringen. Læreruddannelsen har en anden tradition om at inddrage bredt. Ved eksamen har dobbelthed stor legitimitet. Vi skal turde lære af vores fejl, fx tale om kritiske hændelser. Karsten: lederne er optaget af meget andet. Viden fra afrapportering skal netop danne grundlag for mange af deres beslutninger. I den sammenhæng er kvalitetsudvalget en styrke. Det er nok kun mig, der overblik over hele kvalitetssystemet. Når vi er rundt og samle data, så huskes medarbejderne på, at systemet virker. Jeg er fortrøstningsfuld. Ved kolonnen tolkning er der et problem. Vi skal måske internt formulere flere forventninger. Dorte: NIP er kvantitative indikatorer. Vores er mere kvalitative. Det er svært at vurdere, hvor gode vi er. Ulrich: ideelt set bør man ud fra et teknisk perspektiv have en målkolonne, hvor uddannelserne opstiller indholdsmål, fx hvordan vil man gerne have at praktikstederne oplever samarbejdet. Jørgen: de manglende mål er noget, I oplever. Det er dem, der har indholdsmæssigt ansvar, der skal sætte målene. Ulrich: det bliver svært at lave større ændringer i systemet, måske i forbindelse med implementering af institutionsakkreditering. Karsten: Vi skal ikke ændre i kvalitetssystemet. Eksisterende kvalitetsmål skal formuleres anderledes. Fx kan man lokalt definere, at højst fem spørgsmål i en evaluering må have defineret dårlig score. Praktikledere er allerede med til at sætte mål. Vi kan måske gøre mere ud af ansvarskolonnen. Hvem har ansvaret? Jørgen: medarbejderne har deres egne kvalitetsforståelser. De skal forenes med systemvinkler. Dorte: det er svært at finde de rette indikatorer, som Karsten nævner. Der var følgende forslag til det videre arbejde med implementering af kvalitetssystemet: Arbejde med ansvarskolonnen Arbejde med mere præcise indikatorer på uddannelsesniveau Prototyper der kan anvendes på tværs af små uddannelser Forenklinger i retning af indikatorer fra input-, proces- til outcomefokus. Omverdensrelevans Mere samarbejde på de fælles områder. Hvordan støtte men samtidig give plads til fx internationale koordinatorer?

3 Område 15, 20, 21 kræver tal. Hvordan griber vi det an? Hvad er kvalitetskultur? Pba pilotaudit hos VIA Vise hvordan mål er forankret i studieordninger, planer Punkt 3: orientering om grunduddannelsesteamets behandling af afrapporteringerne Studierektorerne vil gerne diskutere med deres lederråd, hvad der skal til for at afrapporteringerne bedre kan fungere som ledelsesinformation. Ulrich og Jørgen udarbejder en lille spørgemodel. Det blev foreslået, at spørgsmålene tager udgangspunkt i, at lederne forholder sig til en anden afrapportering end deres egen. Forslag til model for de fire kvalitetsområder om kompetenceudvikling/ ny viden Forslag besluttet 13.4 i netværket af evalueringskonsulenter. Ændringer er markeret med gult.

4 Kvalitetsområde Kvalitetsmål Indikator/tegn Kvalitetsudvi kling 16. Undervisernes kvalifikationer og kompetencer Jf. AKK 8, UCL s Strategi 2015 og Medarbejderkompetencestrategi Undervisernes kompetencer udvikles kontinuerligt, så kvaliteten i videnformidlingen og videnproduktionen fastholdes og udvikles. Uddannelsen opstiller og implementerer en plan for udvikling af undervisergruppens kompetencer. Planen: - indeholder en samlet overordnet beskrivelse af uddannelsens indsatsområder og løbende fælles fokusområder for kompetenceudvikling. - har udmøntet UC Lillebælts fælles strategier for medarbejderkompetenceudvikling, e-læring, ph.d. og politik for lektorkvalificering. Mindst hvert 3. år Ansvar Studierekt or/uddann elseschef - har angivet rammer, så den enkelte underviser kan tage ansvar for individuel kompetenceudvikling ud fra uddannelsens behov. - er formidlet til underviserne. Det er muligt at have en plan, der favner område Kvalitetsområde Kvalitetsmål Indikator/tegn Kvalitetsudvi kling 17. Ny viden om centrale tendenser i professionen Jf. AKK 3 og UCL s medarbejderkompetencestrategi Underviserne deltager løbende i aktiviteter, hvor ny viden om centrale tendenser indenfor professionen præsenteres og diskuteres. Uddannelserne opstiller en plan for deltagelse i aktiviteterne og mål for undervisernes inddragelse af den ny viden med henblik på anvendelse i Der er en plan for, hvordan den samlede gruppe af undervisere deltager i vidensaktiviteter. Planen indeholder som minimum: Konkrete møder med professionens udøvere Medarbejdernes arbejdsopgaver indenfor efterog videreuddannelse Kurser, konferencer, temadage mv. Andre videnkanaler Mindst hvert 3. år Ansvar Studierekt or/ uddannels eschef Der er eksempler på, at ny viden er blevet vurderet og anvendt i Kvalitetsområde Mål Indikatorer/tegn Udvikling Ansvar 18. Ny viden om Underviserne deltager Der er en plan for, hvordan den Mindst Studierektor/

5 udvikling af professionen Jf. AKK 4 løbende i aktiviteter, hvor ny viden om udvikling af professionen udvikles, præsenteres eller diskuteres. Uddannelserne opstiller en plan herfor. samlede gruppe af underviserne deltager i vidensaktiviteter. Planen indeholder som minimum: Deltagelse i udviklingsaktiviteter Konkrete møder med professionsudøvere Kurser, konferencer, temadage mv. Andre videnkanaler hvert 3. år uddannelseschef Der er eksempler på, at ny viden er blevet vurderet og anvendt i Uddannelserne registrerer omfanget af undervisernes deltagelse i udviklingsprojekter. Kvalitetsområde Mål Indikatorer/tegn Udvikling Ansvar 19. Ny forskningsviden der er relevant for uddannelsens fagområder Der er en plan for, hvordan den samlede gruppe af underviserne deltager i vidensaktiviteter. Planen indeholder som minimum: Mindst hvert 3. år Jf. AKK 5 Underviserne deltager løbende i aktiviteter, hvor ny viden fra forskningsfelter udarbejdes, præsenteres eller diskuteres. Uddannelserne opstiller en plan herfor. Forskningssamarbejde og andre konkrete møder med forskere Videreuddannelse Kurser, konferencer, temadage mv. Andre videnkanaler Der er eksempler på, at ny viden er blevet vurderet og anvendt i Studierektor/ uddannelseschef Forudsætninger for forslaget: I akkrediteringsvejledningen er der en klar kobling mellem kriterium 8 (undervisere) og (ny viden). Især med hensyn til ny viden om tendenser fra professionen og forskning.

6 Akkrediteringskriterium 8 har det strategiske niveau som fokus, hvorimod 3 5 har det konkrete niveau. Vejledningen bruger begrebet a jourført med ny viden. I DFK tilstræbes der en nær tilknytning til styringstekster. Princippet for minimumsforventninger til planerne i område er, at de er baseret på vejledningens eksempler. Ved afrapportering på alle fire områder vil der typisk til alle områder henvises til samme plan og eventuelle ændringer heri. Fire områder fastholdes for at sikre fokus på, at der er fire akkrediteringskriterier. I område 16 i DFK er der valgt en plan som omdrejningspunkt, da vejledningen beder om en sikring af området. Det er hertil oplagt at opstille krav om mål og handleplan og løbende opfølgning på medarbejdernes kompetenceudvikling. På et møde i evalueringsgruppen i marts 2011 er der ligeledes valgt en plan som omdrejningspunkt i område Det må forventes, at uddannelserne ved akkreditering skal redegøre for, hvordan planerne er implementeret. Planer understøtter redegørelser ved at vise, at der arbejdes bevidst med områderne.

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse

1. Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem Fra uddannelserne til direktion og bestyrelse Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 23-okt-2013 Udarbejdet af OLSJ Journalnummer Dokumentnavn 316643.Ledelsesinformation i det fælles kvalitetssystem.docx Dokumentnummer 1. Ledelsesinformation

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau

Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Plan for gennemførelse Informationsmateriale

Plan for gennemførelse Informationsmateriale 1 UCL, Læreruddannelsen. Kvalitetsarbejde. Kvalitetspraksis for Stud Puls. Oktober 2013 Kvalitetspraksis for Stud Puls på læreruddannelsen i UCL, oktober 2013 Generelt om gennemførelse af Stud Puls Beskrivelse

Læs mere

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt

Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis University College Lillebælt UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis Godkendt af Søren Pedersen, vicedirektør, 14.09.16 Justeret 10.09.16 Evalueringspraksis i Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.

Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Kompetencestrategi

Kompetencestrategi Kompetencestrategi 2017-2018 1 Indhold 1. Strategisk kompetenceudvikling i UCC 2. UCC s kerneopgave 3. Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder 4. Prioriterede kompetenceudfordringer og indsatsområder,

Læs mere

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016 Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health Indledning Den årlige status på kvalitetsarbejdet på uddannelserne ved Health sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

UCN Kvalitetspolitik og -strategi

UCN Kvalitetspolitik og -strategi Styringsdokument UCN Kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi 1/13 Dokumentdato: 01-04-2014 Revision: 24-08-2017 1. Indledning... 2 2. Fra kvalitetspolitik og -strategi til handling...

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring

EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet

Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser. Syddansk Universitet Integreret kvalitetsudvikling af uddannelser Syddansk Universitet Udviklingsprocessen 2004: Ledelsen besluttede at gennemføre en ekstern audit af uddannelsesområdet på SDU med EVA som operatør 2005: Den

Læs mere

Vejledning til sikring af uddannelsens vidensgrundlag

Vejledning til sikring af uddannelsens vidensgrundlag Vejledning til sikring af uddannelsens vidensgrundlag For at sikre at studieaktiviteternes indhold er baseret på ny og relevant viden er uddannelserne tilknyttet faglige miljøer, jævnfør kriterium 4.1

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Året 2010 - Indledning

Året 2010 - Indledning EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

UCL s målkompleks 2015-17

UCL s målkompleks 2015-17 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UCL s målkompleks 2015-17 Fælles retning, styrket sammenhæng, bedre koordinering, simplere opfølgning. UNIVERSITY COLLEGE Opsummering af formålet bag målkomplekset Det er ambitionen

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet

Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Uddannelseskvalitetssystemet på Syddansk Universitet Prodekan Lars Grassmé Binderup Keynote SUHF kvalitetsseminar Uppsala Universitet, 6. november 2015 Oversigt 1. Lidt om Syddansk Universitet 2. Syddansk

Læs mere

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet

UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet UCL s kvalitetssystem, kvalitet i studieaktivitet Kvalitetskriterium 5.1 de studerendes vurdering af kvalitet i teoretiske studieaktiviteter Uddannelsens obligatoriske kvalitetsarbejde Opstiller en skriftlig

Læs mere

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler

Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Spørgeskema om kvalitetsarbejdet på erhvervsskoler Side 1 af 11 Baggrundsforhold om skolen 1. Hvilken type skole arbejder du på? Kombinationsskole Teknisk skole Handelsskole Landbrugsskole Anden type 2.

Læs mere

Fælles dimittendundersøgelse

Fælles dimittendundersøgelse Fælles dimittendundersøgelse Oplægget hviler på de UCL-dimittendundersøgelser, der ligger på ucl.dk og dimittendundersøgelser fra Metropol og UCC. Først præsenteres en grundlæggende analyse af dimittendundersøgelsen,

Læs mere

Udvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne

Udvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne Udvikling af en evalueringskultur på uddannelsesinstitutionerne ESB-netværkets årsmøde, Vodskov 11. november 2009 Tue Vinther-Jørgensen Danmarks Evalueringsinstitut Oplæg med 5 afsnit Generelt om kvalitetsudvikling

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer

Læs mere

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt

Kvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Kvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen:

Kvalitetssikring og udvikling er en organisatorisk refleksionsproces hvor 3 centrale begreber går igen: Vejledning i kvalitetssikring og kvalitetsudvikling - marts 2010 Kvalitetsudvikling i UCSJ En vidensinstitutioner som UCSJ har til opgave at udvikle et kvalitetsudviklings- og kvalitetssikringssystem,

Læs mere

MIO-møde tirsdag

MIO-møde tirsdag MIO-møde tirsdag 19.1.2016 Kvalitet / Tilsyn Projekter Internationalisering 18-02-2016 Finn Arvid Olsson Stabschef 1 Kvalitetstilsyn og Ministeriet Hjemmel i Love og bekendtgørelser Hjemmel i regeringsgrundlaget

Læs mere

Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt.

Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt. Som led i det årlige kvalitetsarbejde udarbejder direktionen jf. UCSJ s kvalitetspolitik og strategi sin egen status og udviklingsplan (SUP). Den indeholder følgende: 1. Baggrunden for direktionens SUP

Læs mere

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole

Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Kvalitetsarbejdet på de videregående uddannelser ved Roskilde Handelsskole Arbejdsglæde, anerkendelse og faglighed er afdelingens bærende værdier. Det er disse kvaliteter vores daglige arbejde skal kendetegnes

Læs mere

Koncept for intern auditering af campusserne

Koncept for intern auditering af campusserne Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Koncept for intern auditering af campusserne Gennemførelse i januar-februar 2011 Kvalitetskonsulent Dea Sommer 17-12-2010 Indhold Indledning... 2 1. Hvad er en auditering?...

Læs mere

Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde

Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde 2017 2. september 2017 Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... 3 Skema til dokumentation af uddannelsernes

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min)

INDKALDELSE/ REFERAT. Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) Gør tanke til handling VIA University College Uddannelsesudvalget for Fysioterapeutuddannelsen Sted: Campus Viborg Prinsens Allé 2 8800 Viborg Lokale B331 Mødedato: Den 4. marts 2015 kl. 11.00-17.00 GODKENDT

Læs mere

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer

Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Interviewguide - survey af topledelse, version af 11. januar 2010/ Jeanette Hounsgaard & Lars Oberländer Tema Standard Spørgsmål 1. Indledning formål, omfang og kriterier Indledningsmøde præsentation af

Læs mere

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015 Social- og Sundhedsskolens øverste organ er bestyrelsen, som er ansvarlig for skolens drift, økonomi og organisation. Bestyrelsens medlemmer

Læs mere

Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK)

Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for international handel og markedsføring (markedsføringsøkonom AK) Professionshøjskolen University College Nordjylland Thilde Kielsgaard Heidemann Sendt pr. e-mail: ucn@ucn.dk tkh@eucnordvest.dk Akkreditering af eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

Notat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn

Notat 28. marts Koncept for ledelsestilsyn Notat 28. marts 2017 Ledelsestilsynskoncept for Beskæftigelse og Sundhed Koncept for ledelsestilsyn 1. Ledelsestilsyn I henhold til regnskabsbekendtgørelsen (BEK nr. 1509 af 13.12.2013) skal kommunen sikre

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi

Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Selvevaluering 2016: Den pædagogiske strategi Indhold Indledning... 2 Skolens pædagogiske strategi... 3 Første del af selvevalueringen... 4 Kendskab til den pædagogiske strategi... 4 Sammenhæng mellem

Læs mere

Procedure for interne kvalitetsaudits

Procedure for interne kvalitetsaudits Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i

Læs mere

Uddannelsesberetning

Uddannelsesberetning Uddannelsesberetning Formål og beskrivelse af anvendelse Formål Uddannelsesberetningen er et formaliseret værktøj til opfølgning på Syddansk Universitets kvalitetspolitik. Uddannelsesberetningen bidrager

Læs mere

Adjunktansættelser og lektorkvalificeringicering

Adjunktansættelser og lektorkvalificeringicering SEPTEMBER 2014 Adjunktansættelser og lektorkvalificeringicering Ny stillingsstruktur Tværgående Uddannelsesudvikling, Kirsten Larsen HR og Kommunikation, jura&forhandling Adjunktansættelser i UCL Adjunktansættelser

Læs mere

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt

Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Udviklingsmål, udviklingsplaner og strategiplan for Uddannelsesudvalget i studieåret

Udviklingsmål, udviklingsplaner og strategiplan for Uddannelsesudvalget i studieåret Udviklingsmål, udviklingsplaner og strategiplan for Uddannelsesudvalget i studieåret 1.9.2011 31.8.2012.. ( uddrag af Rapport vedrørende Videreudvikling af undervisernes teamorganisering og samarbejds-

Læs mere

Adjunktprogrammet i UCL

Adjunktprogrammet i UCL Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017 Indholdsfortegnelse Adjunktprogrammet i UCL 2016-2017... 1 1. Indledning... 3 2. Formål... 4 3. Struktur og indhold... 4 3.1 Introduktionsdag... 4 3.2 Kursusdage... 4

Læs mere

Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg

Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Samarbejde mellem klinisk praksis og Sygeplejerskeuddannel Overordnede retningslinjer for kommunikation og samarbejde vedrørende Sygeplejerskeuddannelserne i Odense og Svendborg: Det overordnede samarbejde

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt

Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt Statusrapportering 2012 af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Lillebælt Sammenfatning af målopfyldelsen for 2011 [Her angives en kort sammenfatning af arbejdet med udviklingskontrakten og

Læs mere

Metropols institutionsakkreditering i 2016

Metropols institutionsakkreditering i 2016 Bilag 6.2 20141218 Dato 5.december 2014 trfu Initialer Ledelsessekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 1732 Metropols institutionsakkreditering

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Strategi for. Kompetenceudvikling, karriereveje og postlektorkvalificering for undervisere ved University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen

Strategi for. Kompetenceudvikling, karriereveje og postlektorkvalificering for undervisere ved University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen 1 Strategi for Kompetenceudvikling, karriereveje og postlektorkvalificering for undervisere ved University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen Lederrådet UCL Sygeplejerskeuddannelsen 15.12.2013

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Vejledning til besvarelse af indikator 4 i ressourceregnskabet vedrørende fordeling af lærernes arbejdstid.

Vejledning til besvarelse af indikator 4 i ressourceregnskabet vedrørende fordeling af lærernes arbejdstid. Vejledning til besvarelse af indikator 4 i ressourceregnskabet vedrørende fordeling af lærernes arbejdstid. Afrapportering af denne indikator indgår både i Udviklingskontrakten og Ressourceregnskabet.

Læs mere

1. Opsamling på forberedelse til første panelbesøg i institutionsakkrediteringen

1. Opsamling på forberedelse til første panelbesøg i institutionsakkrediteringen UCL Kvalitetsgruppe Mødedato 12. september 2017 Starttidspunkt 09:00 Sluttidspunkt 10:30 Afdeling/enhed Tværgående Uddannelsesudvikling Dokumentnavn Dokumentnummer Arbejdsområde Referent ULRM Dagsorden

Læs mere

INDKALDELSE/ REFERAT. Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min)

INDKALDELSE/ REFERAT. Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen. Punkt 1. Godkendelse af dagsorden (5 min) VIA University College Referat fra mødet i Uddannelsesudvalget for Psykomotorikuddannelsen Sted: Campus Randers Jens Otto Krags Pl. 3, 8900 Randers C GODKENDT Mødedato: Den 19. oktober 2015 kl. 12.00 15.00

Læs mere

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser

Notat Input om Region Syddanmarks resultater og arbejde med patientsikkerheds og kvalitetsindsatser Område: Sundhedsområdet Afdeling: Center for Kvalitet, Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 11/32645 Dato: 5. december 2013 Udarbejdet af: Inge Pedersen, Allan Vejlgaard Jensen E mail: Inge.pedersen@rsyd.dk,

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K)

Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Referat Dato Mødeforum: Uddannelsesudvalg for PB i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K) Dato: 14september Tid: 12:00-15:00 Sted: Diakonhøjskolen, Aarhus Mødeleder: Deltagere: Afbud: Referent: Formand

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere