Effektevaluering af kampagnen Kemikalier i tøjet er hverken for børn eller voksne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektevaluering af kampagnen Kemikalier i tøjet er hverken for børn eller voksne"

Transkript

1 Effektevaluering af kampagnen Kemikalier i tøjet er hverken for børn eller voksne Miljøstyrelsen Rapport Januar 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C TLF EPINION SAIGON 11 TH FLR. DINH LE BUILDING - 1 DINH LE STR., DIST. 4, HOCHIMINH CITY, VIETNAM TLF

2 INDHOLD 1. INDLEDNING læsevejledning HovedKonklusioner Målopfyldelse Læresætninger 6 2. BESKRIVELSE AF KAMPAGNEN Kort om kampagnens tilrettelæggelse Beskrivelse af kampagnens elementer Det politiske og faglige rationale (hvorfor?) Målgruppe (hvem?) Budskab (hvad?) Virkemidler og medier (hvordan og hvor?) Kampagnens timing (hvornår?) Kampagnens målsætninger 9 3. KENDSKAB TIL KAMPAGNEN Kampagnekendskab og kilder til kendskab Udvalgte kanaler Presseomtale Hjemmeside Annoncer i aviser, blade og magasiner TV- og radiospot Online annoncering Postkort KAMPAGNENS EFFEKT Kampagnens råd Generel liking af kampagnen UDVIKLING I ADFÆRD, VIDEN OG HOLDNING I MÅLGRUPPEN Adfærd ved tøjkøb Viden om kemikalier i tøj Miljømærker BILAG: OVERSIGT OVER KAMPAGNER 33 2 SKRIV RAPPORTENS TITEL

3 1. Indledning Denne rapport har til formål at evaluere Miljøstyrelsens kampagne Kemikalier i tøjet er hverken for børn eller voksne, som er gennemført i september Kampagnen har indeholdt forskellige kampagneelementer heriblandt information på Miljøstyrelsens hjemmeside og et samarbejde med forummet og radioreklamer, en film på OBS, annoncer i aviser, magasiner og blade, plakater, pressearbejde mv. Epinion har gennemført en evaluering af Miljøstyrelsens kampagne i to faser; nemlig en førmåling og en effektevaluering af kampagnen. I forbindelse med effektevalueringen af kampagnen er der gennemført 8 kvalitative dybdeinterview med personer fra målgruppen. Resultaterne af de faser delundersøgelser afrapporteres samlet i denne rapport. 1.1 LÆSEVEJLEDNING Rapporten er opbygget i tre kapitler: Kapitel 1: Præsentation af effektevaluering, samt de overordnede hovedkonklusioner heraf herunder hvilke læresætninger, der kan uddrages af evalueringen. Kapitel 2: Præsentation af baggrunden for kampagnen, herunder strategien bag, kanaler etc. Kapitel 3: Resultaterne af evalueringen blandt målgruppen med fokus på kendskabet til kampagnen. Kapitel 4: Resultaterne af evalueringen blandt målgruppen med fokus på kampagnens effekt. Kapitel 5: Resultaterne af evalueringen blandt målgruppen med fokus på udviklingen i målgruppens holdninger, adfærd og viden før og efter kampagnen. Kapitel 6: Bilag med oversigt over evalueringer af en række kampagner indenfor samme eller relaterede områder, som er gennemført af Miljøstyrelsen. 3 SKRIV RAPPORTENS TITEL

4 1.2 HOVEDKONKLUSIONER Miljøstyrelsen har i september 2011 gennemført en informationskampagne om kemikalier i tekstiler. Kendskabet til kampagnen en smule lavere, end hvad vi tidligere har set for Miljøstyrelsens øvrige kampagner. Det skal dog i den forbindelse fremhæves, at det normale kendskabsniveau for Miljøstyrelsen kampagner er forholdsvist højt i forhold til kampagnebudgetterne og de komplekse budskaber taget i betragtning. Mens 14 % af danskerne har set eller hørt informationer om kemikalier i tøjet, kender kun 7 % selve kampagnen Kemikalier i tøjet er hverken for børn eller voksne. For at belyse mere dybdegående, hvad baggrunden for kendskabsniveauet er, er der som supplement til de kvantitative før- og eftermålinger foretaget 8 kvalitative interview med både den primære målgruppe og andre danskere i målgruppen mellem 18 og 65 år. Mange havde taget positivt imod kampagnen, men kampagnens barnlige og friske udtryk skaber i flere en uoverensstemmelse mellem udtrykket og det seriøse budskab i kampagnen. Interviewpersonerne i den primære målgruppe er dog overvejende positive overfor kampagnen. Det lave kendskab kan derudover tilskrives den snævre målgruppe, og at kampagnen er særdeles målrettet. Kenskabet til kampagnen stammer primært fra omtale i pressen, annoncer i blade og magasiner samt TV- og radiospots. Trods det lave kendskab, har kampagnen fået meget positiv modtagelse. 67 % af modtagerne kan lide kampagnens tone, og 76 % har fået ny viden på baggrund af kampagnen. Begge andele ligger langt over målsætningerne. Størstedelen af modtagerne følger også kampagnens råd. Kigger man på den bredere befolkning, spiller hensyn til miljøet og kemikalier ikke ind, når der købes tøj hverken til børn eller voksne. 86 % af målgruppen ved, at nyt tøj kan indeholde kemikalierester, og de kvalitative interview viste, at folk er opmærksomme på, at kemikalier er farlige. Men de har meget lidt konkret viden om konsekvenserne, og om hvordan man kan tage hensyn. 85 % af målgruppen svarer i eftermålingen, at de er usikre på, om der er sundhedsskadelig kemi i det tøj, de køber, hvilket er det samme niveau som i førmålingen. Kun 14 % af målgruppen er meget enige eller enige i, at de nemt selv kan sikre, at det tøj, de køber, ikke påvirker deres børns sundhed. Samme tendens ses, når det gælder miljøhensyn. Miljømærkerne er en kærkommen retningslinje, som der er stor tillid til. Der er udbredt holdning om, at børn er mere modtagelige overfor kemikaliernes skadelige virkning, hvilket gør at 66 % altid vasker børnetøj mod 40 %, når det gælder voksentøj. Dette gør også, at 32 % kun i mindre grad eller slet ikke bekymrer sig om restkemikalierne i tøjet, mens 34 % i meget høj eller høj grad bekymrer sig. 4 SKRIV RAPPORTENS TITEL

5 1.3 MÅLOPFYLDELSE Nedenstående tabel viser en oversigt over målene for kampagnen, samt opnåelsen heraf. Tabellen viser, at kampagnen på en lang række parameter har den ønskede effekt på dem, som erindrer kampagnen. Kampagnen kommer til gengæld til kort, når det handler om at komme bredt ud I målgruppen og skabe bred opmærksomhed. Tabel 1: Oversigt over opfyldelse af kampagnemål Effektdimension Kampagnemål Målopfyldelse Kanaler og virkemidler Minimum 50 % kan godt lide kampagnens tone og stil. 67 % kan godt lide kampagnens tone og stil. Kendskab Viden og holdninger 20 % har set eller hørt informationer om kemikalier i tøj i kampagneperioden. 10 % af den brede målgruppe har kendskab til kampagnen. 40 % af modtagerne af kampagne har fået ny viden. 14 % har set eller hørt informationer om, hvordan de undgår skadelige kemikalier i tøjet i kampagneperioden (uge 37-39). 7 % af den brede målgruppe har kendskab til kampagnen Kemikalier i tøjet er hverken for børn eller voksne. 9 % af med hjemmeboende børn under 10 år husker kampagnen. 76 % af modtagerne indikerer at have fået ny viden. Adfærd Minimum 60 % af modtagerne af kampagnen følger allerede eller har planer om at følge kampagnens råd. 91 % af modtagerne følger allerede eller har planer om at følge rådet om at vaske nyt tøj før brug. 61 % af modtagerne følger allerede eller har planer om at følge rådet om købe tøj med miljømærkerne. 5 SKRIV RAPPORTENS TITEL

6 1.4 LÆRESÆTNINGER På baggrund af evalueringen kan følgende læresætninger for fremtidige kampagner formuleres: Kampagnens timing er essentiel. Denne kampagne har kørt samtidigt med folketingsvalget, hvilket gør, at der er endnu flere nyheder, der tiltrækker læsernes opmærksomhed. Det skaber en stor udfordring for kampagnen og reducerer kendskabet til kampagnen. Der skal være overensstemmelse mellem kampagnens udtryk, budskab og målgruppe. Kampagnen henvender sig til voksne og vil gerne ud med budskabet om, at kemikalier i tøjet ikke kun er farligt for børn, men også for voksne. Der er benyttet børnesange og børnetegninger som kampagneudtryk. Det kan resultere i, at kampagnen ikke tiltrækker alle i den rette målgruppe. Til gengæld har kampagnen haft stor effekt hos dem der har lagt mærke til kampagnen. Miljøstyrelsen bør benytte den stærke troværdighed, der forbindes med deres institution og logo til at øge opmærksomheden omkring kampagnen. 2. Beskrivelse af kampagnen 2.1 KORT OM KAMPAGNENS TILRETTELÆGGELSE Miljøstyrelsen har i september 2011 gennemført en informationskampagne om kemikalier i tekstiler. Kampagnen fokuserer både på sundhedshensyn og miljøhensyn ved køb og brug af tekstiler. Kampagnen handler om tøj, men også om andre tekstiler, som forbrugerne er i nærkontakt med f.eks. sengetøj og håndklæder. Kampagnen er tilrettelagt af kommunikationsfirmaet TBWA i samarbejde med Miljøstyrelsen. 2.2 BESKRIVELSE AF KAMPAGNENS ELEMENTER Ved tilrettelæggelsen af en informationskampagne følges typisk en systematik, hvor en række elementer indarbejdes i en samlet kommunikationsstrategi. De enkelte elementer udgør strategiske pejlemærker for de overvejelser, der i sidste ende udmøntes i en egentlig kampagnestrategi. Det drejer sig om følgende elementer (de seks H er): Hvorfor skal kampagnen gennemføres? (=relevans) Hvem informerer og hvem skal informeres/oplyses? (=afsender og målgruppe) 6 SKRIV RAPPORTENS TITEL

7 Hvad skal kommunikeres? (=budskab) Hvordan skal budskabet kommunikeres? (=midler) Hvor skal budskabet kommunikeres? (=medier) Hvornår skal budskabet kommunikeres? (=timing) Kampagnen beskrives i det følgende med udgangspunkt i ovenstående temaer. Endvidere er tilføjet yderligere et element relateret til målene for kampagnen. 2.3 DET POLITISKE OG FAGLIGE RATIONALE (HVORFOR?) Mange forbrugere ved ikke, at tekstilproduktion belaster miljøet, og at tøj kan indeholde rester af sundhedsskadelig kemi. De ved heller ikke, hvad de selv kan gøre for at undgå den uønskede kemi. Det bekræfter en undersøgelse fra YouGov Zapera fra oktober 2010, der blandt andet konkluderer, at to-tredjedele af danskerne ikke føler sig velinformeret i forhold til, hvordan produktion af tøjet kan påvirke miljøet, og hvordan kemi i tøjet kan påvirke sundheden. Undersøgelsen bekræfter også, at mange har svært ved at finde rundt i junglen af de forskellige miljø- og sundhedsmærker på tekstiler, og der er flere mærker, eksempelvis GOTS, som kun få kender. Formålet med kampagnen er dermed at skabe en bevidsthed blandt forbrugerne om, at tøj kan indeholde uønsket kemi og samtidig fortælle forbrugerne, at der er nemme og gode muligheder for at tage hensyn til både sundhed og miljø ikke kun ved at købe tøj med miljø- og sundhedsmærker, men også ved at fravælge tøj, der lugter meget kemisk og ved altid at vaske nye tekstiler inden brug, så restkemikalierne vaskes ud. 2.4 MÅLGRUPPE (HVEM?) Målgruppen for kampagnen er alle danskere i alderen år. Det er Miljøstyrelsen vurdering, at kampagnens budskaber er relevante for alle voksne danskere. Evalueringen af kampagnen er derfor gennemført i denne målgruppe. Derudover har Miljøstyrelsen fastsat en mere snæver målgruppedefinition for kampagnen. Kampagnens primærmålgruppe er kvinder med mindre børn. Det er vurderingen, at kvinder med småbørn i står i et livsafsnit, hvor de er særligt modtagelige over for kampagnens budskaber, da de ikke ønsker, at familiens lille ny allerede så tidligt i livet skal udsættes for skadelige påvirkninger. Hverken i form af tilsætningsstoffer i madvarer, parfume i cremer samt hormonforstyrrende stoffer i legetøj og tekstiler. 7 SKRIV RAPPORTENS TITEL

8 Miljøstyrelsen har derudover fastsat tre sekundærmålgrupper for kampagnen: Kvinder med større børn Yngre kvinder uden børn Mænd 2.5 BUDSKAB (HVAD?) Kampagnens budskab består af en række råd, som alle giver handlemuligheder for målgruppen, herunder to primære råd: Vask nyt tøj, inden du tager det i brug. Køb tøj og tekstiler med de officielle miljømærker, Blomsten og Svanen, hvis det er tilgængeligt. Køb tøj uden PVC-tryk, der ofte er blødgjort med ftalater. Køb tøj uden bakteriedræbende midler. Sørg for god udluftning, når du kommer hjem med renset tøj. 2.6 VIRKEMIDLER OG MEDIER (HVORDAN OG HVOR?) Kampagnen er bygget op om en række forskellige kampagneelementer: Annoncer i aviser, blade og magasiner Bannerannoncer på Internettet og i nyhedsbreve Konkurrence på Internettet i samarbejde med og Radioreklamer Plakater på biblioteker Miljøstyrelsens hjemmeside Film i OBS Presseomtale Efter kampagneperioden blev der produceret freecards med en af sangene fra kampagnen. 2.7 KAMPAGNENS TIMING (HVORNÅR?) Kampagnen er gennemført i september med en kampagneperiode på 3 uger fra uge 37 til uge 39. Kampagnen blev lagt i denne periode, da mange køber nyt tøj i efteråret, og mange mødre planlægger indkøb af børnetøj i denne periode, så de er klar, når børnechecken kommer i oktober. 8 SKRIV RAPPORTENS TITEL

9 En uforudset faktor var dog, at september var en periode med massiv dækning i medierne af folketingsvalget, hvilket var en stor udfordring for eksponeringen af kampagnen. Idet mediernes opmærksomhed i høj grad var rettet mod emner i valgkampen, var det vanskeligt at opnå samme kampagnekendskab som andre informationskampagner. Derfor kan denne kampagne kun i begrænset omfang sammenlignes med tidligere kampagner. 2.8 KAMPAGNENS MÅLSÆTNINGER I forbindelse med kampagneplanlægningen er følgende mål blevet sat for kampagnen: Tabel 2: Oversigt over kampagnemål Effektdimension Kampagnemål Kanaler og virkemidler Kendskab Minimum 50 % kan godt lide kampagnens tone og stil. 20 % har set eller hørt informationer om kemikalier i tøj i kampagneperioden. 10 % af den brede målgruppe har kendskab til kampagnen. Viden og holdninger Adfærd 40 % af modtagerne af kampagne har fået ny viden. Minimum 60 % af modtagerne af kampagnen følger allerede eller har planer om at følge kampagnens råd. 9 SKRIV RAPPORTENS TITEL

10 3. Kendskab til kampagnen I dette kapitel vil resultaterne af kampagneevalueringen blive præsenteret i forhold til kendskab og kilder til kendskab. 3.1 KAMPAGNEKENDSKAB OG KILDER TIL KENDSKAB 14 % af danskere har i kampagneperioden set eller hørt informationer om, hvordan de undgår skadelige kemikalier i tøjet. 72 % angiver ikke have set eller hørt information indenfor de seneste tre uger om emnet, mens 14 % ikke ved det eller ikke kan huske det. Der ses ingen signifikante forskelle på tværs af køn, alder og børns alder på dette område. Blandt de, der har været eksponeret for informationer om emnet, er det sket primært gennem TV eller radio og i aviser eller dagblade, hvilket nedenstående figur illustrerer: Figur 1: Har du indenfor de seneste tre uger set eller hørt information om, hvordan du undgår skadelige kemikalier i tøjet? N= SKRIV RAPPORTENS TITEL

11 Spørges der mere specifikt ind til selve kampagnen, viser det sig, at 7 % af danskerne i undersøgelsen kender kampagnen Kemikalier i tøjet er hverken for børn eller voksne. Kendskabet til kampagnen ligger en smule højere blandt danskere med hjemmeboende børn under 10 år, hvor andelen af kampagnekendere er 9 %. Dette stemmer fint overens med, at danskere mellem år er den aldersgruppe, hvor flest kender kampagnen, nemlig 9 %. De 7 %, som husker at have set kampagnen, vil blive kaldt modtagerne i den følgende del af rapporten. Nedenstående figur afspejler, hvor modtagerne har set eller hørt kampagnen. Figur 2: Hvor har du set Miljøstyrelsens kampagne? N=96 Miljøstyrelsens PR-indsats har bidraget med en stor del af kendskabet til kampagnen. 28 % af modtagerne kender kampagnen bl.a. fra omtale i pressen. Det næstmest effektive medie er annoncer i blade og magasiner, hvorfra 25 % har stiftet kendskab med kampagnen. Lige efter dette følger filmen i OBS med en andel på 23 %. De mindst effektive kilder til kampagnekendskab er hjemmesiden konkurrencen på internettet (2%) og plakaterne på bibliotekerne(3%). Kendskabet til kampagnen ligger lidt lavere, end hvad vi oftest ses i Miljøstyrelsens kampagner, hvorfor der er blevet foretaget 8 dybdegående interview for at undersøge modtagelsen af kampagnen yderligere, og se på hvilke elementer, der fungerer og hvilke, der kan forbedres. Det 11 SKRIV RAPPORTENS TITEL

12 lavere kendskab har flere årsager, som vil blive dækket i løbet af rapporten. Men overordnet set tyder meget på, at den meget snævre primære målgruppe for kampagnen har bevirket, at de sekundære målgrupper og øvrige danskere ikke har ment, at kampagnen var henvendt til dem. Især det barnlige udtryk har resulteret i dette. I det følgende vil inputtene fra deltagerne i de individuelle interview blive beskrevet i forhold til hver enkel kampagnekanal. 3.2 UDVALGTE KANALER I dette afsnit evalueres udvalgte kanaler i kampagnen med inddragelse af resultater fra de kvalitative interview; herunder presseomtale, informationen på Miljøstyrelsens hjemmeside under og print og online annoncering Presseomtale Eftermålingen viser, at en stor del af opmærksomheden på kampagnen kommer fra medieomtale. 28 % af modtagerne har hørt om kampagnen igennem omtale i pressen. Ved en opgørelse af kampagnens pressevolumen viser det sig, at der har været i alt cirka 81 omtaler i forskellige typer af medier i september måned. Her er fratrukket de artikler, der omhandlende Bestsellers tilbagetrækning af sundhedsfarligt tøj efter Miljøstyrelsens anbefaling. Det er nogenlunde samme niveau som kampagnen Brug mere spild mindre, hvor 22 % havde hørt om kampagnen fra medieomtale i blade og aviser. Dog er det et noget lavere niveau end kampagnen Godt havemiljø, der fik 193 omtaler. Den forskel skal sandsynligvis tilskrives en særdeles god kampagnetiming ved sidstnævnte kampagne. Omtalerne af denne kampagne fordeler sig på net- såvel som trykte medier, og optræder primært i lokalmedier, men også i landsdækkende aviser, såsom Jyllandsposten. Langt de fleste artikler sætter fokus på nødvendigheden af, at man skal vaske nyt tøj før brug og at der er et paradoks i, at langt de fleste danskere ved, at der kan være kemikalierester i tøjet, mens under halvdelen vasker nyt tøj før brug Hjemmeside Informationen på Miljøstyrelsen hjemmeside under har i perioden september-oktober 2011 haft unikke besøgende. Specielt funktionaliteten Test din viden om kemi i tøj bliver brugt af de besøgende. Naturligt nok kunne det mærkes på mst.dk s hjemmeside, da kampagnen blev skudt i gang i uge 37. Mandag i uge 37 havde siden 156 unikke besøgende, mod 3 unikke besøgende dagen før. 12 SKRIV RAPPORTENS TITEL

13 Hjemmesiden fastholder et højt besøgstal under hele kampagneperioden, dog en smule dalende på de tre uger. Det er dog meget naturligt, da nyhedsværdien falder. Der sker et dyk omkring begge weekenderne den september og den september. Efter kampagneperioden falder besøgstallet betydeligt til et niveau på gennemsnitligt 10 unikke besøg dagligt. Figur 3: Besøgsstatistik per dag på mst.dk i september og oktober måned Lidt over halvdelen af de besøgende er gået direkte ind på Miljøstyrelsens hjemmeside, men resten er blevet henvist fra eksterne refererende sider. Af disse er 28 % blevet henvist gennem netdoktor.dk, 13 % gennem politiken.dk og 12 % gennem altomboern.dk. 13 SKRIV RAPPORTENS TITEL

14 Figur 4: Eksterne refererende sider N=898 I de kvalitative interview viste der sig grunde til, hvorfor hjemmesiden ikke er mere besøgt. I print annoncen trækker tegningerne så meget opmærksomhed, at de færreste kommer til at læse hele teksten, og i radio- og TV-spottet er der så mange indtryk, at den afsluttende hjemmeside adresse ikke opfattes. Der var dog deltagere i interviewene, der lagde mærke til hjemmesiden og udviste nysgerrighed overfor at kigge på hjemmesiden. Dette gjaldt personer med et meget højt vidensniveau, som ikke fik noget ny information af kampagnen og derfor søgte mere information på grund af interesse for området. Men det gjaldt også for personer med et lavt vidensniveau med et ønske om at vide mere om konsekvenserne og flere instruktioner. Disse personer fandt hjemmesiden let at navigere rundt på og fandt, at den gav dem interessante informationer. Især afstemningen og quizzen tiltrak opmærksomhed, da det er en underholdende måde at blive klogere på Annoncer i aviser, blade og magasiner 25 % af modtagerne af kampagnen kender denne fra annoncer i blade og magasiner. Kampagnen har blandt andet været eksponeret i 2 halvsides annoncer i ALT for damerne og Hjemmet, samt 1 halvsides annonce i magasinet Vi Forældre. Ud over disse magasiner, har kampagnen været vist i 3 halvsides annoncer i henholdsvis metroxpress med daglige læsere og 24Timer med daglige læsere. 14 SKRIV RAPPORTENS TITEL

15 Endelig har Politiken Lørdagsliv hver lørdag i kampagneperioden vist en annonce for kampagnen. Lørdagsliv har læsere. I det kvalitative interview viser der sig at være delte meninger om printannoncerne. Den ene gruppe mener, at annoncerne er henvendt til dem, og dette gælder især mødre til mindre børn. De synes, at kampagnen er farverig, flot og har blikfang. Det er meget positivt, at kampagnen ikke er moraliserende, men går til emnet på en utraditionel og uhøjtidelig måde og uden dramatiske advarsler. Teksten informerer sobert uden at blive en skræmmekampagne, hvilket opfattes meget positivt. Den anden, mere kritiske gruppe, mener, at annoncerne er for barnlige, hvilket har flere konsekvenser. For det første skaber det en forvirring omkring målgruppen for annoncerne. Flere af interviewpersonerne ville bladre forbi, fordi de ikke mente, at annoncen kunne være henvendt til en voksen. For det andet passer annoncernes barnlige udtryk ikke umiddelbart sammen med det seriøse budskab. Dette modstridende forhold kan forhindre modtagerne i at forstå kampagnens udtryk, og billederne og teksten kommer til at fremstå afkoblet fra hinanden. Flere af interviewpersonerne læser aldrig sangens tekst, når de præsenteres for annoncerne, da de blot forventer, at det er den klassiske børnesang i originalformat. Blandt print-annoncerne er annoncen med tinsoldaterne den mest populære, da den klarest formidler budskabet, idet første linje af sangen er lavt om, og billedet med den dryppende trøje tydeligt viser, at der er noget anderledes TV- og radiospot Kampagnefilmen er blevet vist i OBS i uge 37, 38 og 39. Dette har resulteret i, at 23 % af modtagerne af kampagnen angiver, at deres kendskab til kampagnen stammer fra OBS. Sangene fra kampagnen er blevet spillet på DDR s lokale stationer og Radio100 i uge 37 og 38. Disse radiokanaler har tilsammen 1,5 mio. lyttere pr. uge, hvilket udgør et stort potentiale for kampagnens eksponering. Estimatet er, at den gennemsnitlige lytter har hørt et af spottene lidt over 4 gange i perioden, mens kvinder med børn under 12 år gennemsnitligt skulle have hørt kampagnespottet cirka 6 gange. Dette har resulteret i, at 19 % af modtagerne kender kampagnen fra radioen. TV-spottet får særdeles positiv feedback i de dybdegående interview. Den er sjov og anderledes og formidler teksten med de svære ord ved både at vise og synge dem. Det er næsten umuligt ikke at følge med, fordi øjet automatisk følger bolden. 15 SKRIV RAPPORTENS TITEL

16 For at optimere TV-spottet kunne Miljøstyrelsens logo fremgå langt tidligere. Den ene af interviewpersonerne, der fik vist radiospottet og TV spottet som det første af kampagneelementerne opfattede ikke, at Miljøstyrelsen er afsenderen på spottet. Han frygtede derfor, at TV spottet kunne være produceret af en vaskemiddelproducent. 19% har mødt kampagnen gennem radiospots. Radiospottet får også positiv feedback i de dybdegående interviews, men der er i højere grad delte meninger om radiospottet. Skellet i modtagelsen af radiospottet ligner skellet i modtagelsen af materialet på print. På den ene side mener nogle interviewpersoner, at radiospottet ikke er bemærkelsesværdigt, idet spottet kan lyde som en reklame henvendt mod børn. Desuden mener de, at budskabet sløres af for mange indtryk med børnestemmer og sang. Her går kritikken fra annoncerne igen; at kampagnens seriøse budskab ikke passer med kampagnens mere barnlige udtryk. På den anden side mener andre interviewpersoner, at radiospottet netop skiller sig ud, fordi radioreklamer sjældent inkluderer barnestemmer, og at de derfor ville lytte efter en ekstra gang. Også fordi børnene appellerer til den dårlige samvittighed og ansvarsfølelsen overfor børnene Online annoncering Kampagnen har haft en relativt fremtrædende rolle på Politikens online-site og har optrådt på forskellige dele af siden, såsom Politiken Tjek/Sundhed & Motion og forsiden pol.dk samt i Politikens nyhedsbrev. Derudover har der kørt 3 løbende quickpolls på metroxpress.dk, hvor 1622 personer har stemt. Sitet har unikke besøgende dagligt, så derfor er der relativt få besøgende, der har deltaget i quickpolls ene. Det skyldes sandsynligvis, at kemikalieniveauet i tøj er et lavinteresseområde, sammenlignet med alle de emner, der konkurrerer om læserens opmærksomhed på en internetavis. Endelig er kampagnematerialet blevet vist i bannerannoncer på sider Alt om Børn, Netdoktor, Altfordamerne.dk, Viforældre.dk og Hjemmet.dk. Materialet er desuden sat ind i Alt om Børns nyhedsbrev og et quiz-modul er blevet vist på Alt om Børn og Netdoktors hjemmeside. 997 personer gennemførte quizzen. Onlineannonceringen har i mindre grad skabt opmærksomhed kun 7% husker kampagnen herfra. 16 SKRIV RAPPORTENS TITEL

17 3.2.6 Postkort Efter kampagneperiodens peak, og dermed gennemførelsen af den kvantitative eftermåling, er der blevet produceret freecards med en af sangene fra kampagnen på. Postkortene havde en aftræksprocent på 90%, hvilket er højt. Formålet med postkortene er, at de blandt andet kan bruges til at sende ud til børnefødselsdage og dermed sprede budskabet. Interviewpersonerne med børn mente, at det var sandsynligt, at de ville tage postkortet med hjem til deres børn, eller at børnene selv ville blive tiltrukket af kortet. Så de har altså fungeret efter formålet. Effekten af postkortene er ikke med i effektmålingen, dvs. den samlede kampagneeffekt vil være højere. 4. Kampagnens effekt I dette kapitel vil vi gå yderligere i dybden med målgruppens evaluering af kampagnen. Kapitlet baserer sig på svar fra dem, som har svaret ja til, at de husker at have set eller hørt om kampagnen, dvs. modtagerne af kampagnen. For at give et umiddelbart billede af kampagnens effekt, er modtagerne blevet spurgt til, hvorvidt de som følge af kampagnen har fået ny viden om eller er blevet mere opmærksomme på skadelige kemikalier i tøj. Hele 76 % af modtagere har svaret, at de i høj grad eller i nogen grad har fået ny viden om, hvordan man undgår kemikalier i tøj. Kun 15 % af modtagerne angiver, at de slet ikke at have fået ny viden som følge af kampagnen. Nedenstående figur illustrerer dette. 17 SKRIV RAPPORTENS TITEL

18 Figur 5: Har Miljøstyrelsens kampagne givet dig ny viden om, hvordan du undgår kemikalier i dit og dine nærmestes tøj og andre tekstiler? N=96 Samme positive billede gentager sig, da der spørges til, hvorvidt opmærksomheden på kemikalier i tøj er øget. Figur 6: Har Miljøstyrelsens kampagne øget din opmærksomhed om, hvordan du undgår kemikalier i dit og dine nærmestes tøj og andre tekstiler? N=96 Her oplever 74 % af modtagerne, at de i højere eller mindre grad er blevet mere opmærksomme på, hvordan de undgår kemikalier i tøjet. 20 % angiver, at deres opmærksomhed slet ikke er øget efter kampagnen. 18 SKRIV RAPPORTENS TITEL

19 Dette tegner altså et billede af en kampagne, som ikke i tilstrækkelig grad er formået at slå bredt igennem, men som har haft en særdeles positiv effekt på dem, som har bidt mærke i kampagnen. 4.1 KAMPAGNENS RÅD Modtagerne af kampagnen er ligeledes blevet spurgt til, hvilke af kampagnens råd, de planlægger at følge. Her angiver 66 %, at de allerede fulgte rådet om at vaske nyt tøj inden førstegangsbrug. Dette resultat stemmer ikke helt overens med, at omtrent 2 ud 5 af danskerne svarer i eftermålingen, at de vasker børne-, voksen- og/eller sportstøj før brug (se figur 11). Andelen er dog højere ved sengetøj, hvilket kan være en del af forklaringen på forskellen på svarene på spørgsmålene. Dog skal forklaringen sandsynligvis snarere findes i forskellen på, hvad danskerne ved, de bør gøre, og hvad de faktisk gør i hverdagen. For de tre følgende råd gælder det, at omkring 1 ud 3 fulgte rådet i forvejen, og 1 ud af 3 har planer om at følge rådet. Den resterende tredjedel af modtagerne husker ikke at have hørt rådet eller har ikke planer om at følge rådet. Figur 7: Har du planer om at følge nogle af kampagnens råd om, hvad du skal gøre for at undgå kemikalier i dit og dine nærmestes tøj og andre tekstiler? N=96 19 SKRIV RAPPORTENS TITEL

20 Det råd, der er færrest, der vil følge, er rådet om at købe tøj og tekstiler med de officielle miljømærker, hvis det er tilgængeligt. Dette stemmer fint overens med billedet blandt målgruppen, hvor relativt få efterspørger tøj med miljømærkerne. De kvalitative interview viser, at den store forskel i, hvor mange der vasker tøjet før brug, og hvor mange, der køber tøj med miljømærker, bunder i, hvor stor en indsats, det kræver. De kvalitative interview viser, at det kun er et lille besvær at vaske tøjet før brug, mens der er flere hindringer for at købe miljømærket tøj. Udover vigtige faktorer som pris og tilgængelighed, er børnene en betydelig hindring for at købe miljørigtigt tøj, fordi de har større ønsker til designet end til miljøhensynet. Dermed kræver købet af miljørigtigt tøj en stor indsats for en travl forælder, der skal forklare sit barn, hvorfor miljøhensyn er vigtigere, end hvordan tøjet ser ud. Da interviewpersonerne blev spurgt ind til, hvad der kunne få dem til at købe miljørigtigt tøj på trods af mindre tilgængelighed og højere pris, var svaret, at konsekvenserne skulle tydeliggøres. Interviewpersonerne har ikke en stærk nok fornemmelse af konsekvenserne ved ikke at tage hensyn til miljøet. Der er en tendens til, at kvindelige modtagere i højere grad følger rådet allerede eller ønsker at følge det, men grundet det lave kampagnekendskab, er der ikke nok modtagere til at teste, om denne sammenhæng er signifikant. 4.2 GENEREL LIKING AF KAMPAGNEN Blandt de, der har kendskab til kampagnen, er der en meget positiv oplevelse af kampagnen. Hele 67 % finder kampagnen meget god eller god, mens kun 5 % finder kampagnen dårlig eller meget dårlig. Figur 8: Hvor god eller dårlig synes du alt i alt, at kampagnen er med hensyn til sprog og stil? N=96 20 SKRIV RAPPORTENS TITEL

21 Der er en tendens til, at kampagnen har været mest populær blandt unge på år samt blandt folk, der ikke selv har ansvaret for tøjvasken. Men her gælder det også, at grundet det lave kampagnekendskab, er der ikke nok modtagere til at teste, om denne sammenhæng er signifikant. De modtagere, der har et positiv indtryk af kampagnen, synes godt om det unge sprog og den iørefaldende musik, der gør kampagnen nemmere at huske. De modtagere, der derimod har et negativt indtryk af kampagnen, synes kampagnen er barnlig, at den gentager et gammelt budskab, og at den taler en smule ned til sine modtagere. Dette bekræftes i de kvalitative interview, hvor den positive holdning er, at kampagnen er farverig, iøjnefaldende og leverer vejledning uden en løftet pegefinger. Den negative holdning er derimod, at kampagnens udtryk henvender sig til børn, og at den derfor ikke får fat i de rigtige, nemlig den dansker, der køber og vasker tøj. Den generelle positive opfattelse blandt modtagerne af kampagnen afspejler sig også i, at hele 49 % af modtagerne finder det meget sandsynligt eller sandsynligt, at de vil fortælle venner, bekendte eller familie om kampagnen. Kvinderne finder det signifikant mere sandsynligt, at de fortæller andre om kampagnen, således at 21 % af kvinder finder det meget sandsynligt mod 5 % af mændene. I forlængelse af dette overordnede særdeles positive billede, viser nedenstående figur, at modtagerne af kampagnen også har fundet budskabet særdeles relevant. Hele 68 % af modtagerne finder budskabet meget relevant, mens kun 5 % ikke finder det relevant. Også på dette parameter har kampagnen slået bedre igennem overfor kvinderne. 75 % af kvinderne finder kampagnen meget relevant mod 60 % af mændene. Dog er denne sammenhæng ikke signifikant grundet det lave kampagnekendskab. Figur 9: Synes du, at kampagnens budskab er relevant? N=96 21 SKRIV RAPPORTENS TITEL

22 Til sidst er modtagerne af kampagnen blevet spurgt om, hvilke ord, de mener, bedst beskriver emnet om kemikalier i tøj. Her bekræftes det positive billede, da modtagerne finder det relevant, vigtigt, seriøst og ikke mindst overset. Der er altså et stort potentiale i kampagner indenfor dette område. Figur 10: Vælg de ord, som du mener bedst beskriver emnet om kemikalier i tøj? Du kan maksimum vælge tre ord. N=96 22 SKRIV RAPPORTENS TITEL

23 5. Udvikling i adfærd, viden og holdning i målgruppen I dette kapitel vil vi gå i dybden med udviklingen i målgruppens adfærd, viden og holdning indenfor emnet om kemikalier i tøj før og efter kampagnen. I de tilfælde, hvor der er en signifikant udvikling blandt gruppen af modtagere af kampagnen, er det fremhævet i teksten. Resultaterne af førmålingen og eftermålingen vil løbende blive sammenlignet med henblik på at tjekke for en eventuel udvikling i målgruppens viden og holdninger til kemikalier i tekstiler før og efter kampagnen. 5.1 ADFÆRD VED TØJKØB Indledningsvist er der spurgt til, hvilke faktorer danskerne lægger mest vægt på, når de køber tøj til henholdsvis dem selv og deres børn. Når danskerne køber tøj til sig selv, er det ligesom i førmålingen primært pris, pasformen og kvaliteten, som de lægger vægt på. Kemikalier i tøjet, miljømærke og sundhed er alle blandt de 5 mindst prioriterede faktorer, når der købes tøj. 4 % af målgruppen angiver i eftermålingen, at kemikalier i tøjet er blandt de 3 vigtigste faktorer ved deres tøjkøb. 4 % og 2 % af målgruppen angiver henholdsvis miljømærke og sundhed som forhold, de lægger vægt på ved tøjkøb. Der har ikke været en nævneværdig udvikling i på dette spørgsmål fra før- til eftermålingen. Dette er dog naturligt, idet relativt få har lagt mærke til kampagnen. Endvidere er det vores erfaring fra tidligere kampagneevalueringer, at det tager lang tid at ændre folks forbrugsmønstre, hvorfor det vil være særdeles ambitiøst at forvente en sådan udvikling over en kampagneperiode på 3 uger. Blandt den del af målgruppen, der har hjemmeboende børn, afhænger valget af tøj til børnene primært af de selvsamme faktorer som til dem selv. Dog er kemikalier i tøjet langt vigtigere, når der købes tøj til børnene end til en selv. 13 % af danskerne angiver, at dette er blandt de 3 vigtigste faktorer, når de køber tøj til deres børn, hvilket placerer kemikalierne højere end tøjmærket. Målgruppen er ligeledes blevet spurgt om, hvorvidt de vasker nyt tøj eller andre tekstiler, inden de bruger det første gang. Der er ikke sket nogen udvikling fra før- til eftermålingen på dette spørgsmål. Størstedelen af målgruppen vasker altid senge- og børnetøjet, før det bruges første gang, mens 23 SKRIV RAPPORTENS TITEL

24 omkring 2 ud af 5 altid vasker deres sports- eller voksentøj før førstegangsbrug. I de kvalitative interview ses der en opfattelse blandt flere interviewpersoner til, at det er vigtigere at vaske børns tøj, da de opfattes som mere sårbare over for kemikalier i tøjet end voksne. Rationalet er, at voksne mennesker har levet med kemikalier i tøjet længere og er mindre modtagelige over for de skadelige virkninger, mens børn kan udvikle allergi. Der er altså her et potentiale for at oplyse om konsekvenserne for voksne ved ikke at vaske tøjet før brug. Figur 11: Vasker du nyt tøj eller andre tekstiler, inden du bruger det første gang? N=1.518 Undersøgelsen viser dog, at kvinder er bedre til at vaske tøjet inden førstegangsbrug sammenlignet med mænd. Tages der et gennemsnit af alle 4 former for tøj, viser det sig, at 55 % af kvinderne altid vasker nye tekstiler før førstegangsbrug, mens samme andel for mænd er 41 %. I førmålingen var den gennemsnitlige procent af kvinder, der altid vaskede nyt tøj inden førstegangsbrug 51 %, mod 46 % hos mændene. Der er altså sket en svag positiv udvikling hos kvinderne i kampagneperioden. Som kommentarer til vask af tøj før førstegangsbrug, udtrykker målgruppen, at det selvfølgeligt er nødvendigt, da der er kemikalier i tøj, men også, at det er noget, som man tit glemmer. Der er altså en tendens til, at målgruppen ved, at det er noget, de bør gøre, men som de ikke altid lige får gjort. De kvalitative interview viser dog, at denne holdning primært gælder for personer med børn, hvor de alligevel ofte vasker børnenes tøj. Det er også en overkommelig måde at tage hensyn til 24 SKRIV RAPPORTENS TITEL

25 børnenes sundhed på sammenlignet med at købe miljømærket tøj, som ofte er dyrere og sværere tilgængeligt. Det er sjældnere, at voksne personer uden børn eller med udeboende børn vasker deres tøj før brug, da det ikke opfattes som ligeså farligt. 65 % af målgruppen svarer i eftermålingen, at de ikke lugter til tøjet for at undersøge, om det lugter af kemikalier, inden de køber det. Det er dog især de ældre personer, der faktisk husker at lugte tøjet. Jo ældre man er, jo større sandsynlighed er der for, at man lugter til tøjet, før man køber det. Således lugter 17 % af de 18-25årige til tøjet, 33 % af de årige, og 39 % af alle personer over 56 år. Figur 12: Lugter du til tøjet for at undersøge, om det lugter af kemikalier, inden du køber det? N=1.481 Sammenlignet med førmålingen, er der flere i gruppen mellem 18 og 25 år, der lugter til tøjet, men det modsvares af et større fald i gruppen af årige, der lugter til tøjet, før de køber det. I de resterende grupper er der ikke sket nogen nævneværdig udvikling. På dette spørgsmål er der dog en signifikant forskel på modtagere og ikke-modtagere af kampagnen. 41 % af modtagerne lugter til tøjet, mens 30 % af ikke-modtagerne gør det. Denne positive forskel på grupperne kan ikke tilskrives et direkte råd fra kampagnen, som ikke har haft fokus på netop dette råd. Forskellen skyldes nok nærmere, at modtagernes opmærksomhed omkring miljø- og sundhedshensyn ved tøjkøber øget, og at de har en fornemmelse af, at man bør lugte til tøjet, før man køber det. Målgruppen er yderligere blevet spurgt til, hvorvidt de ville have lyst til at købe tøj med bakteriedræbende midler. 20 % af danskerne ville have lyst til det, 59 % ønsker det ikke, mens 22 % ikke kan tage stilling til det. Dette er i tråd med resultaterne fra førmålingen. 25 SKRIV RAPPORTENS TITEL

26 Figur 13: Andele, der ville have lyst til at købe tøj med bakteriedræbende midler N=1.518 De variable, hvor er der signifikant forskel mellem grupperne, er medtaget i ovenstående figur. For det første ses det, at mænd er langt mere tilbøjeligt til at ville købe tøj med bakteriedræbende midler, men at det dog er faldet en smule fra før- til eftermålingen. For det andet viser figuren, at danskere, der har ansvaret for tøjvasken har mindre lyst til at købe tøj med bakteriedræbende midler end personer, der har intet eller fælles ansvar for tøjvask. Når der spørges ind til målgruppens overvejelser omkring tøj med bakteriedræbende midler er der en vis grad af utryghed ved det. Mange synes ikke, at det er nødvendigt, mens andre mener, at det er en overvejelse mellem fordele ved lugtfrit tøj og ulemperne ved flere kemikalier i tøjet. Mange udtrykker også en uvidenhed i forhold til, hvordan det skader huden eller miljøet med bakteriedræbende midler. Blandt andet udtrykker en deltager i eftermålingen sig således: Det kommer da i høj grad an på, hvilken betydning det har på huden, allergener m.v.. 26 SKRIV RAPPORTENS TITEL

27 5.2 VIDEN OM KEMIKALIER I TØJ Dette afsnit vil give et billede, hvordan målgruppens viden om kemikalier i tøj er ved henholdsvis førog eftermålingen. Helt overordnet er målgruppen blevet spurgt til, om de ved, at nyt tøj og tekstiler kan indeholde kemikalierester. Hertil svarer 86 % af målgruppen ja i eftermålingen, hvilket er en positiv udvikling fra førmålingen, hvor 79 % af målgruppen vidste, at nyt tøj og tekstiler kan indeholde kemikalierester. De kvalitative interview viser, at kemikalier i tøj og tekstiler har fæstnet sig i fleres bevidsthed, men det er et nyt hensyn, som flere først var blevet opmærksomme på inden for de seneste par år, og at de stadig er usikre, hvordan dette hensyn kan tages i deres hverdag, og hvor nødvendigt det er. Figur 14: Vidste du, at nyt tøj og nye tekstiler (f.eks. håndklæder og sengetøj) kan indeholde kemikalierester? N=1.518 Modtagerne af kampagnens vidensniveau er signifikant højere end dem fra målgruppen, der ikke kender kampagnen. 95 % af modtagerne har viden om, at nyt tøj og nye tekstiler kan indeholde kemikalierester mod 85 % i hele målgruppen. Da der spørges nærmere ind til, hvilke kemikalier der kan være i tøj, ved kvinderne i målgruppen mere end mændene. 87 % af mændene svarer ved ikke, mens 82 % af kvinderne ikke kan komme med et bud på kemikalier, der kan være i stoffet. Modtagerne af kampagnen har også en signifikant lavere ved ikke -procent end danskere, der ikke kender kampagnen. 25 % af modtagerne noterer et eller flere kemikalier, mens kun 15 % af danskerne, der ikke kender kampagnen, noterer et eller flere 27 SKRIV RAPPORTENS TITEL

28 kemikalier. Når målgruppen skal notere, hvilke kemikalier, der kan være i tøjet, nævnes blegemidler, formaldehyd, formalin, ftalater, klor, overskudsfarve eller farverester samt syrerester. Selvom langt størstedelen af målgruppen angiver at vide, at der kan være kemikalierester i tøjet, er det ikke noget, der i høj grad bekymrer folk. Figur 15: I hvilken grad bekymrer det dig, at der kan være restkemikalier i nyt tøj? N=1.518 Figuren ovenfor viser, at 34 % af målgruppen i eftermålingen i meget høj eller høj grad bekymrer sig om restkemikalier i tøjet, mens 32 % i mindre grad eller slet ikke bekymrer sig. Siden førmålingen er der sket en udvikling blandt danskere, idet flere bekymrer sig i meget høj eller høj grad. I de kvalitative interview viser dette skel sig også. Flere er usikre på præcis, hvilket konsekvenser kemikalier i tøjet har. De mener ikke, at voksne er ligeså modtagelige over kemikaliernes skadelige virkninger og er derfor mindre bekymrede over dette. Men da der spørges ind til det, er de fleste usikre omkring denne holdning og vil gerne vide mere. Kigges der på de forskellige grupper i befolkningen, viser det sig, at kvinder bekymrer sig mere om restkemikalier i tøjet i tøjet end mænd. 42 % af kvinderne bekymrer sig i meget høj eller høj grad sammenlignet med 27 % af mændene. Også modtagerne af kampagnen bekymrer sig mere end ikkemodtagere. 47 % af modtagerne bekymrer sig i meget høj eller høj grad mod 33 % af ikkemodtagerne. Når det gælder sundhedsskadelig kemi i tøjet, er målgruppen meget usikker. 85 % af målgruppen svarer i eftermålingen, at de er usikre på, om der er sundhedsskadelig kemi i det tøj, de køber, hvilket er det samme niveau som i førmålingen. Kun 14 % af målgruppen er meget enige eller enige i, at de nemt selv kan sikre, at det tøj, de køber, ikke påvirker deres børns sundhed. 28 SKRIV RAPPORTENS TITEL

29 Figur 16: Hvor enig er du i følgende udsagn? N=1.518 Målgruppen efterspørger således i høj grad mere viden om sundhedsskadelige stoffer i tøjet. De kvalitative interview viser, at hensyn til sundhed og miljø ved tøjkøb er en jungle, som mange har svært ved at navigere rundt i. Mange ved, at der er kemikalier i meget tøj, men er usikre på farerne forbundet dermed, og hvordan de kan undgås. Miljømærkerne er en kærkommen hjælp, der giver en nemt gennemskuelig retningslinje for, hvornår man har handlet sikkert og skånsomt for miljøet. Modtagerne af kampagnen mener dog i højere grad, at de nemt selv kan sikre, at det tøj, de køber, ikke påvirker sundheden. 21 % af modtagerne indtager denne holdning mod 13 % af ikkemodtagerne. Samme usikkerhed gør sig gældende i forhold til miljøbelastning, som det ses af nedenstående figur: 29 SKRIV RAPPORTENS TITEL

30 Figur 17: Hvor enig er du i følgende udsagn? N= % af målgruppen svarer i eftermålingen, at de har svært ved at gennemskue, om det tøj, de køber, er produceret på en måde, som belaster miljøet. Og kun 9 % er meget enige eller enige i, at de nemt selv kan sikre, at det tøj, de køber, ikke er produceret på en måde, som belaster miljøet. Der er ikke sket nogen udvikling fra før- til eftermålingen på dette område, så der eksisterer altså stadig et behov hos målgruppen om på en let og overskuelig måde at kunne gennemskue, om tøjet er produceret på en måde, der belaster miljøet. Dette behov er til dels opfyldt hos modtagerne af kampagnen, hvor 20 % er meget enige eller enige i, at de nemt selv kan gennemskue, om tøjet er produceret på en måde, der belaster miljøet. Dette afspejler sig også i, at kun 12 % af målgruppen gør noget for at sikre, at det tøj, de køber, er produceret på en miljøvenlig måde. Det er dog særdeles positivt, at denne andel blandt modtagerne af kampagnen er 31 %. Når målgruppen gør noget for at sikre, at deres tøj er produceret på en miljøvenlig måde, sker det ofte ved at søge efter mærker, spørge ekspedienten, købe økologisk tøj eller ved at være opmærksom på fabrikationslandet. 30 SKRIV RAPPORTENS TITEL

31 5.3 MILJØMÆRKER For at afdække hvorvidt miljømærkerne hjælper målgruppen til at tage hensyn til miljøet, når de køber tøj, er der i det følgende spurgt ind til deres kendskab og brug af miljømærkerne. Svanemærket er det langt mest kendte blandt målgruppen, idet hele 64 % i eftermålingen kender mærket og ved, hvad det betyder. Yderligere 27 % kender mærket, men er usikre på, hvad det betyder. Dernæst følger Økotex mærket som det næstbedst kendte. GOTS-mærket er det mindst kendte blandt målgruppen. Kun 5 % af kender mærket og ved i store træk, hvad det betyder. Kvinders kendskab til alle 4 miljømærker ligger signifikant højere end mændenes. 70 % af kvinderne kender Svanen overfor 57 % af mændene, 24 % af kvinderne kender Blomsten mod 8 % af mændene, og hele 38 % af kvinderne kender Økotex mod 9 % af mændene. Desuden kender de, der har ansvaret for tøjvask, enten alene eller sammen med andre, i højere grad de 4 miljømærker foruden GOTS-mærket. Endelig er kendskabet til mærkerne større blandt unge personer. Vigtigst er det dog at bemærke, at kendskabet til mærkerne er højere hos modtagerne af kampagnen end hos ikke-modtagerne. Når målgruppen spørges ind til, hvorvidt de rent faktisk køber eller efterspørger tøj med et af miljømærkerne, viser det sig, at dette kun er tilfældet for et fåtal. 20 % af målgruppen køber tøj, som har Svanemærket, hvilket gør Svanemærket til det mest populære miljømærke. Det hænger fint sammen med, at Svanemærket også var det mest kendte mærke. Dernæst følger mærket Økotex, som 16 % af målgruppen efterspørger, når de køber tøj. Der er ikke samme forskelle mellem grupperne, når det gælder køb af tøj med miljømærker, som ved kendskabet til dem. Dog er kvinderne i signifikant højere grad villige til at købe eller efterspørge tøj med miljømærker. 26 % af kvinderne køber tøj med Svanemærket mod 14 % af mændene. Endvidere efterspørger modtagerne af kampagnen mærkerne signifikant mere end ikke-modtagerne af kampagnen. Eksempelvis køber 39 % af modtagerne tøj med Svanemærket mod 19 % af ikkemodtagerne. Dem i målgruppen, der svarer, at de køber miljømærkerne, er blevet bedt om at beskrive, hvornår og hvorfor de køber miljømærket tøj. Ved disse åbne besvarelser viser der sig at være forskellige grupper af tøjkøbere. For det første er der miljøentusiasterne, som køber miljømærket tøj for at skåne miljøet, og fordi det giver dem en god fornemmelse. Disse var også repræsenteret i de kvalitative interview. Kampagnen giver ikke ny viden i sig selv, men skaber interesse for at besøge hjemmesiden for at få mere information. Desuden synes de, at det er positivt at blive bekræftet i, at 31 SKRIV RAPPORTENS TITEL

32 de gør det rigtige. For det andet er der de pragmatiske, hvor købet af miljømærket tøj afhænger af en afvejning af pris, tilgængelighed og fornuft. Denne gruppe repræsenteres godt ved denne udtalelse: "Jeg ser stort set aldrig disse mærker på tøj, men bliver glad og føler mig bekræftet i købet, hvis mærket er der." De søger altså ikke aktivt miljømærkerne, men hvis miljømærket tøj kan købes i eksempelvis H&M og ikke er væsentligt dyrere, så køber de miljømærket tøj. For denne og den første gruppe er koblingen mellem Miljøstyrelsen og miljømærkerne særdeles positiv, og det giver en stor troværdighed til kampagnen. Endeligt er folk, der primært leder efter miljømærker, når de skal købe tøj, der er i direkte hudkontakt, eller hvis det er til deres børn. 32 SKRIV RAPPORTENS TITEL

33 6. Bilag: Oversigt over kampagner Kampagne Allergikampagne De oversete faresymboler grunde til bedre kemi Kviksølv i elsparepærer Rigtige gør-det-selv mænd gør det grønt. Kemikalier i tekstiler Timing 2008 (Efterår) 2009 (Efterår) 2010 (Forår) 2010 (Forsommer) 2010 (Efterår) 2011 (september) Emne/relevans Målgruppe(r) En informationskampa gne til teenagere om hudallergi. Det primære formål er at øge viden om risiko for at udvikle hudallergi. Primært piger i alderen år, sekundært drenge i samme aldersgruppe samt børn/unge i andre aldersgrupper. Kampagnens formål er at øge kendskabet til og opmærksomheden omkring mærkningsordninge n ved kemiske stoffer og blandinger generelt og som underformål implementeringen af nye faresymboler. Kampagnens primære målgruppe er voksne personer. Dernæst har kampagnen en sekundær målgruppe i personer med hjemmeboende børn, samt gør-detselv folk. Kampagnens målgruppe er forældre til børn i alderen 0-2 år. Men bedsteforældre til denne gruppe af børn er også en vigtig sekundær målgruppe for kampagnen. Danskere 18 år + Kampagnen har haft til formål at øge kendskabet til og opmærksomheden omkring risici forbundet med at udføre gør-det-selv projekter og brugen af gør-det-selv produkter. Kampagnens primære målgruppe er hyppige gør-detselv mænd. Mens alle gør-det-selv folk er kampagnens sekundære målgruppe. Kampagnen fokuserer både på sundhedshensyn og miljøhensyn ved køb og brug af tekstiler. Kampagnen handler om tøj, men også om andre tekstiler, som forbrugerne er i nærkontakt med f.eks. sengetøj og håndklæder. Målgruppen for kampagnen er alle danskere i alderen år. Det er Miljøstyrelsen vurdering, at kampagnens budskaber er relevante for alle voksne danskere. Evalueringen af kampagnen er derfor gennemført i denne målgruppe. Primær: Kvinder med mindre børn. Sekundær: Kvinder med større børn, yngre kvinder uden børn, mænd. Budskab Information om risiko for udvikling af hudallergi med udgangspunkt i fem faktaoplysninger. Kampagnens primære budskab er, at det er vigtigt at være opmærksom på mærkningen ved brug af kemiske stoffer og blandinger. Kampagnen har til formål at informere og øge opmærksomheden om børns udsættelse for hormonforstyrrende stoffer, som i dag er i et omfang, der risikerer at skade deres hormonsystem. Kampagnen har til formål at informere og øge opmærksomheden om sunde og grønne valg i forbindelse med brug af gørdet-selv produkter. Kampagnens budskab består af en række råd, som alle giver handlemuligheder for målgruppen, herunder to primære råd: Vask nyt tøj, inden du tager det i brug. Køb tøj og tekstiler med de officielle miljømærker, Blomsten og Svanen, hvis det er tilgængeligt. 33 SKRIV RAPPORTENS TITEL

34 Virkemidler Folder, plakat, hjemmeside inkl. Konkurrence, bannerannoncer, annonce i filmguide, event, PR. Filmklip vist på YouTube og OBS, Facebook, Twitter, hjemmeside, flyer, postkort, presse, annoncering - online og i aviser Hjemmeside, brochure/postkort, plakater, PR, banner, start event Alliancepartnere Omverdensfaktorer SPTs folder (positiv) Kampagnekendskab Viden Holdning Adfærd 23% har bemærket kampagne (mål; 25%). 49% erindrer dertil at have mødt information om kampagneemnet i kampagneperioden. 86% af de der har bemærket kampagnen ved, at brugen af parfume eller produkter med parfume i, kan give hudallergi (mål, 85%). 75% ved, at brug af hårfarve kan give hudallergi (mål; 60%), 79% ved at risiko for hudallergi stiger jo mere man er i kontakt med parfume/hårfarve (mål; 65%), 42% ved at naturkosmetik med duft kan give hudallergi(mål; 25%), 40% kender risiko ved hennatatoveringer (mål; 22%). 53% siger de har fået ny viden (mål; 25%). 80 er enige/meget enige i, at man skal begrænse forbrug af produkter, der kan give hudallergi (mål; 80%). 39% siger de allerede har reduceret forbrug eller intentioner om dette (mål; 5%). 11% kender kampagnen. 21% husker at have hørt om emnet. 10% kender kampagnen. 65% har hørt om emnet. 92 pct. af de, der har bemærket kampagnen, finder kampagnen relevant eller meget relevant. 29 pct. af de, der kender kampagnen, læser altid faremærkningen. (Førmåling: 22 pct.) 65 pct. af de, der kender kampagnen, opbevarer altid kemiske produkter uden for børns rækkevidde. (Førmåling: 48 pct.) 7 pct. af de, der 59 pct. af de, der kender kampagnen, har øget deres opmærksom på emnet som følge af kampagnen. 86 pct. af de, der kender kampagnen, gør noget for at mindske deres børns udsættelse for kemikalier. 10% kender kampagnen. 19% har hørt om emnet. Hjemmeside, samarbejde med byggemarkeder, app, banner, PR Detailhandlen (byggemarkeder) 9% kender kampagnen. 23% har hørt om emnet. 47 % har fået ny viden om, hvordan de træffer bedre valg for dem selv og miljøet, når de gørdet-selv. 51 % har øget deres opmærksomhed på, hvordan de træffer bedre valg for dem selv og miljøet, når de gør-det-selv % følger allerede eller har planer om at følge kampagnens råd. 20 % lægger mest vægt på miljø, og 5 % lægger mest vægt på sundhed, når de køber byggematerialer. annoncer i aviser og magasiner, banner, radiospot, TV-spot i OBS, plakater, hjemmeside, presse, freecards Folketingsvalg i samme periode, hvilket dominerede mediebilledet markant. 7% af den brede målgruppe. 9% af primærmålgruppen. 14% har hørt om emnet. 76 % af modtagerne indikerer at have fået ny viden. 91 % af modtagerne følger allerede eller har planer om at følge rådet om at vaske nyt tøj før brug. 61 % af modtagerne følger allerede eller har planer om at følge rådet om købe tøj med miljømærkerne. 34 SKRIV RAPPORTENS TITEL

35 Vigtigste kilder til information Stil og tone Plakater på skolen (36%), pånettet i øvrigt (31%), ugeblade (24%). Kampagnens udformning opfattes som god/meget god af 60%. kender kampagnen, bortskaffer altid kemiske produkter i overensstemmelse med vejledningen. (Førmåling 68 pct.) Radio og TV (50%) Aviser og dagblade (24%) Internettet (19%) 13% synes, at kampagnen er meget god. 51% synes, at kampagnen er god Institution (39%) Internettet (26%) 13% synes, at kampagnen er meget god. 60% synes, at kampagnen er god TV og radio (47%) Annonce i avis (30%) 25% synes, at kampagnen er meget god 53% synes, at kampagnen er god Annonce i tilbudsavis (50%) Aviser og dagblade (42%) Radio og TV (26%) 7% synes, at kampagnen er meget god 47% synes, at kampagnen er god Omtalt i pressen (28%) Annonce i avis og magasin (25%) TV-spot i OBS (23%) Radio (19%) 23% synes, at kampagnen er meget god 44% synes, at kampagnen er god 35 SKRIV RAPPORTENS TITEL

36 OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. 36 SKRIV RAPPORTENS TITEL

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

TBWA & BBDO IAA PRISEN 2014. Informationskampagne om tatoveringer for Miljøstyrelsen. Den 16. februar 2015

TBWA & BBDO IAA PRISEN 2014. Informationskampagne om tatoveringer for Miljøstyrelsen. Den 16. februar 2015 IAA PRISEN 2014 Informationskampagne om tatoveringer for Miljøstyrelsen Den 16. februar 2015 BAGGRUND Miljøstyrelsen offentliggjorde i 2012 en analyse af de 65 mest anvendte tatoveringsfarver på det danske

Læs mere

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen

Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden. Erhvervsstyrelsen 1 Hovedkonklusioner Kendskab til Fornyelsesfonden Erhvervsstyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Formål Målgruppe Metode Hovedkonklusioner virksomheder Hovedkonklusioner - revisorer 4 5 6 7 21 2 Formål, målgruppe

Læs mere

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes

Læs mere

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014)

Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Gravid? Kend kemien - En kvantitativ undersøgelse blandt danske kvinder (efteråret 2014) Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Introduktion... 4 Respondenter... 5 er... 6 Analyse... 8 1. Hvor vigtigt

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Evaluering af kampagnen Think before you ink. Notat

Evaluering af kampagnen Think before you ink. Notat Evaluering af kampagnen Think before you ink Notat December 2013 1. Indledning og metode I efteråret 2013 gennemførte Miljøstyrelsen kampagnen Think before you ink. Kampagnen er en informationskampagne

Læs mere

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012.

TBWA\ Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. TBWA\ Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Center for Grøn Transport, Trafikstyrelsen. Energieffektiv køreteknik september 2010-2012. 2 Baggrund Hvis vi kan få alle danske bilister til at følge

Læs mere

En lettere barndom. Kampagne for Sundhedsstyrelsen Efterår 2009

En lettere barndom. Kampagne for Sundhedsstyrelsen Efterår 2009 En lettere barndom Kampagne for Sundhedsstyrelsen Efterår 2009 Baggrund I Danmark er der mere end 1,3 mio. overvægtige, og noget af det mest bekymrende er, at flere og flere børn og unge kæmper med vægten.

Læs mere

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING

Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING Tilsted PR RÅDGIVNING JOURNALISTIK FOTO MULTIMEDIE STATISTIK VURDERING SELEKTERING HÅNDTERING TIMING PR Målgruppe Officielt er PR en forkortelse af det engelske Public Relations, der fokuserer på forholdet

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1

KOMMUNIKATION/IT. Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT. ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 KOMMUNIKATION/IT Eksamensprojekt MARCUS NIEBUHR OG CHRISTOFFER A. BREVADT ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Klasse 1.1 Introduktion Vi har valgt at tage udgangspunkt i case 2 affaldshåndtering, og som fokuspunkt

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012 Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2012 1 De fire segmenter Vundne Alle dem, der allerede er medlem af en ulandsorganisation 2 60% 50% 49% 45% Motiverede Mulige

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Kampagne for Sundhedsstyrelsen 2009

Kampagne for Sundhedsstyrelsen 2009 Kampagne for Sundhedsstyrelsen 2009 Kun med Kondom Baggrund/opdragsgiver/kampagneårsag OPGAVEN Kort sagt: stadig flere unge dyrker ubeskyttet sex og bliver smittet med sexsygdomme. Det sker på trods af

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

EFFEKTVURDERING AF DEN OBLIGATORISKE BYGGESKADEFORSIKRING

EFFEKTVURDERING AF DEN OBLIGATORISKE BYGGESKADEFORSIKRING EFFEKTVURDERING AF DEN OBLIGATORISKE BYGGESKADEFORSIKRING COPENHAGEN 2010 Udarbejdet af Epinion for Erhvervs- og Byggestyrelsen November 2010 COPENHAGEN AARHUS SAIGON Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Rapportens

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

RadioAlfaSydfyn.dk RADIOANNONCERING PRISLISTE

RadioAlfaSydfyn.dk RADIOANNONCERING PRISLISTE RadioAlfaSydfyn.dk RADIOANNONCERING VELKOMMEN Radio Diablo og Radio Alfa Sydfyn er hele det sydfynske områdes populære, kommercielle radiostationer. Vi sender til hele Sydfyn med to forskellige radiostationer,

Læs mere

Bliv klogere på. marketing

Bliv klogere på. marketing Bliv klogere på (næsten gratis) marketing Web Grafiske løsninger Sociale medier Branding Annoncering Kontakt info Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Iværksætter her på Vækstfabrikken Kernekunderne:

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2015 BIO Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Opmærksomhed Reklame & irritation Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Kampagnen. Hjælp mig hjem

Kampagnen. Hjælp mig hjem Kampagnen Hjælp mig hjem Mathias Pedersen og Jonas Mathiesen Roskilde Tekniske Gymnasium 29-11-2013 Indholdsfortegnelse Kampagnen side 2 Medievalg 1..side 2 Case eksempel..side 2-3 Afsender..side 3-4 Perspektivering

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Det Nye Tv-signal. IAA Prisen 2010

Det Nye Tv-signal. IAA Prisen 2010 Det Nye Tv-signal IAA Prisen 2010 Baggrund Opgaven Kampagnen skulle gennemføres i forbindelse med, at det analoge tv-signal til antenner ville blive slukket ved midnat den 31. oktober 2009. Fra den 1.

Læs mere

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015

Hvem er Aspekta? Michael Trinskjær er bestyrelsesmedlem i brancheforeningen. + 25 sogne, stifter og provstier. Januar 2015 Den kommunikerende NGO 2014 Hvem er Aspekta? PR- og kommunikationsbureau siden 2004 Hovedkontor i Malmø, kontor i København og Stockholm Kåret til Sveriges bedste PR-bureau i 2011 og 2012 Medlem af Public

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Baggrund for kampagnen

Baggrund for kampagnen Baggrund for kampagnen Antallet af danskere, der rammes af sclerose, er stigende. Stigningen ses primært blandt kvinder - faktisk i en sådan grad, at 2 ud af 3 danskere, der får sygdommen, er kvinder.

Læs mere

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud.

Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. Konklusioner Undersøgelsen viser at: Blandt de redaktionelle medier er de lokale ugeaviser det medie, der læses/bladres igennem af flest og gemmes i længst tid, før det smides ud. I husstanden læser de

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Afrapportering til Kartoffelafgiftsfonden af Brug Knolden 2009/2010

Afrapportering til Kartoffelafgiftsfonden af Brug Knolden 2009/2010 Afrapportering til Kartoffelafgiftsfonden af Brug Knolden 2009/2010 Titel Brug Knolden generisk markedsføring af kartofler Projektansvarlig og deltagere Projektleder Lene Toft Johansen, Projekt- og Udviklingskonsulenterne,

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Kom flyvende fra start

Kom flyvende fra start Kom flyvende fra start Palmgren Marketing Ejer: Malene Palmgren Kernekunderne: Iværksættere og lokale mindre virksomheder uden egen marketingfunktion 10 års erfaring med salg og marketing Har arbejdet

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

Landsdækkende Nøglehulskampagne uge 18-20 2014. "Hvem er bedst til Nøglehullet?" Materialeoversigt

Landsdækkende Nøglehulskampagne uge 18-20 2014. Hvem er bedst til Nøglehullet? Materialeoversigt Landsdækkende Nøglehulskampagne uge 18-20 2014 Generelt om kampagnen og faktaark Fødevarestyelsen gennemfører i uge 18-20 2014 en landsækkende forbrugerkampagne på arenaerne detail, spisesteder og på farten,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Markedsføringsplan. Indhold. 1. Introduktion. 2. Markedsbeskrivelse

Markedsføringsplan. Indhold. 1. Introduktion. 2. Markedsbeskrivelse Markedsføringsplan Indhold 1. Introduktion... 1 2. Markedsbeskrivelse... 1 3. Målsætning og budget... 2 4. Målgruppe... 3 5. Afklaring omkring kommunikation, budskab og virkemidler... 4 6. Medievalg og

Læs mere

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015

Påskemåling - Detektor. 23. mar 2015 t Påskemåling - Detektor 0 DR. mar 0 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE. Frekvenser.... Kryds med alder.... Kryds med køn.... Kryds med Partivalg.... Om Undersøgelsen...

Læs mere

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør

Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V. Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio24syv Vester Farimagsgade 41 1606 København V Att.: Jørgen Ramskov, CEO og chefdirektør Radio- og tv-nævnet 22. november 2013 Sagsnr. 2013-008563 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Det er cool med kondom i Hørsholm

Det er cool med kondom i Hørsholm Det er cool med kondom i Hørsholm Kampagne for seksuel sundhed efterår 2010 de unge i Hørsholm Kommune (15-18 årige) Theis fra Filmskolen og Hørsholms unge 13. september til 13. oktober 2010 Klamydia giver

Læs mere

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord

Kend dine brugere. Om brugertest. 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Kend dine brugere Om brugertest 2 sem., feb. 2010 Multimediedesigner, København nord Andreas Frandsen, Ninette Nielsen Agnete Gnistrup, Senia Lundberg Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning s. 2 Valg

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen

Rapport. E-magasin - Projekt 2, 2. semester. Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Rapport E-magasin - Projekt 2, 2. semester Gruppe - MulB 2. sem: Mikkel Thomsen Ivan Christensen Augusta Naundrup-Jensen Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemformulering 3 Målgruppeanalyse 3 Designvalg

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Organdonationskampagnen 2008 for Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen Udviklet og gennemført af konsortiet Advice A/S og Metaphor Reklamebureau BAGGRUND Kunden Sundhedsstyrelsen og Transplantationsgruppen

Læs mere

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

Trends 2013. Ansvarlig hos MEGAFON: Asger Nielsen ahn@megafon.dk. Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening Trends 2013 En MEGAFON undersøgelse med Huset Markedsføring, Dagligvareleverandørerne (DLF), Dansk Annoncørforening (DAF), Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) og Berlingske Tidende

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomheder jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

De største kommunikationsudfordringer

De største kommunikationsudfordringer De største kommunikationsudfordringer i 2013 01 INDHOLD intro...03 1. Organisationernes kommunikationskompetencer...04 2. organisationernes vigtigste kommunikationsudfordringer...06 3. Uoverensstemmelse

Læs mere

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V. København, 9. april 2015

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V. København, 9. april 2015 Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen Rådhuset, Rådhuspladsen 1 1550 København V København, 9. april 2015 Ansøgning om underskudsdækning vedrørende Historiske Dage 2015 Den Selvejende Institution

Læs mere

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug

Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug Musik som brandingplatform En MEC analyse af danskernes musikforbrug ER MUSIK VIGTIGT? Vi har taget temperaturen på om forbrugeren er parat til at mærkevarer bruger musik som indholdsplatform: Hvad er

Læs mere

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE

OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE OMDØMMEMÅLING AF FORSVARSMINISTERIETS OMRÅDE KØBENHAVN Forsvarsministeriet Rapport, september 2012 EPINION COPENHAGEN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 87 30 95 00

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen.

Dette notat tager udgangspunkt i besvarelserne fra de multibaner, som har indsendt selvevalueringen. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- og Anlægsfonden MULTIBANER Telefon 8732 3298 Fax 8732 3333 E-mail thi@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat vedrørende multibaner

Læs mere

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER

SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER SPAR NORD OPNÅR FORNEMME SYNERGIEFFEKTER VIA TV-SPOTS, LOKAL ANNONCERING OG MÅLRETTEDE ÉN-TIL-ÉN MEDIER Synergi og skarp segmentering kan løfte Return on Investment markant. Det viser en test, Spar Nord

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Sociale medier en guide for læger

Sociale medier en guide for læger Sociale medier en guide for læger 2012 SOCIALE MEDIER ER ALLE DIGITALE TJENESTER OG SIDER, HVOR BRUGEREN KAN BIDRAGE MED INDHOLD OG DELE DET MED VENNER OG RESTEN AF OMVERDENEN. DET GÆLDER FACEBOOK, LINKEDIN,

Læs mere

De grønne pigespejderes pressehåndbog

De grønne pigespejderes pressehåndbog PRESSEHÅNDBOG De grønne pigespejderes pressehåndbog - en opslagsbog i pressehåndtering og ekstern kommunikation Indhold: Formål med bogen s. 2 Kommunikationsstrategi s. 3 Hvem kommunikerer om hvad? s.

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere