Professionsbachelorprojekt i engelsk autonomi i sprogundervisningen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsbachelorprojekt i engelsk autonomi i sprogundervisningen."

Transkript

1 Professionsbachelorprojekt i engelsk autonomi i sprogundervisningen. Navn: Jakob Degnbol Ladefoged. Studienummer: le Fag: engelsk. Vejledere: Anne Brogaard Kristensen & Sofia Rontini. Uddannelsesinstitution: University College Syddanmark.

2 Indholdsfortegnelse: 1.0: Forord : Indledning : Problemformulering : Afgrænsning : Læsevejledning : Indledende overvejelser hvorfor interesse i autonomi? : Et pædagogisk-sociologisk syn på eleverne, vi møder i klasselokalet : Learner autonomy : Logbooks : Jean-Jacques Rousseau : Thomas Ziehe : Teorierne bag teorierne metateoretisk refleksion over sprogtilegnelsesteori : Behaviorism Innatism: Stephen Krashen : Social constructivism: Lev Vygotsky Motivation : Det empiriske grundlag virker autonomi i sprogundervisningen i praksis? : Validitet og reliabilitet : Interview af Frank Laceys elever : Analyse af empiri : Konklusion og handleperspektiv : Perspektivering : Bibliografi : Bilag

3 1.0 Forord: Jeg ønsker at takke lærer Frank Lacey og hans elever for at stille op til og tillade anvendelse af interviews i arbejdet med empiriindsamling til dette bachelorprojekt. 1.1 Indledning: Godt 7. klasse vi har engelsk, og nu skal vi arbejde med American aborigines og jeg deler en opgaveformulering ud til jer, hvor der står, hvad I skal arbejde med og hvordan I skal arbejde med det - var mine ord i de indledende praktikperioder på læreruddannelsen. Hvad jeg oplevede var en lille flok ihærdige elever, som uden videre gik i gang med opgaven, men også en stor flok umotiverede elever, som egentlig ikke syntes, det lød spændende, og derfor fandt alternativ beskæftigelse i undervisningen. Det var selvfølgelig en frustrerende oplevelse, men min tilgang skyldtes min observation af min praktiklærers undervisningspraksis, som i mine øjne kan forbindes til det som Gunn Imsen kalder formidlingspædagogik (Imsen 2009: 64). Frank Lacey holdt i 2011 et foredrag på omkring en speciel form for autonomi i undervisningen kaldt learner autonomy. Denne learner autonomy er inspireret af Leni Dams definition på learner autonomy. Et vigtigt princip ved learner autonomy er ifølge Leni Dam focus on learning rather than teaching samt be open to learners ideas and suggestions (Dam 1995: 5). Under foredraget kunne jeg ikke lade være med at tænke over, om jeg med afsæt i min metodefrihed i undervisningen mon kunne have motiveret mine elever ved at have ladet dem vælge deres eget emne og anvende foretrukne arbejdsmetoder. Jeg lod tankerne hvile indtil den følgende praktikperiode. I engelskundervisningen på læreruddannelsen læste jeg op til foredraget med Frank Lacey om learner autonomy af Leni Dam. Dam indleder en artikel således: Even though it s nearly 30 years since the first steps were taken towards developing learner autonomy in the EFL classroom in Denmark (see Dam & Gabrielsen 1988), it is my experience that very few teachers have actually taken up the principles of autonomous language teaching and learning in their classes. It is still surprisingly difficult to get teachers to change from traditional 3

4 usually entirely teacher-directed and teacher-fronted approach to one which develops learner autonomy, where learners are given specific opportunities to get actively involved in their own learning (Pemberson, Toogood & Barfield 2009: 125). Jeg undrede mig under læsningen over, hvorfor Leni Dams oplevelse er således og hvilke grunde, der kan være til den ifølge Leni Dam (2009: 125) lave interesse for anvendelse af learner autonomy. Med Frank Laceys foredrag om learner autonomy og min indsigt i learner autonomy principperne fra litteratur af Leni Dam (1995: 5), lod jeg denne gang eleverne vælge et emne, de syntes var spændende, og ligeledes deres egne arbejdsmetoder og produkt til fremlæggelse. Jeg oplevede, at mange elevers motivation steg betragteligt og at deres aktive deltagelse i selve undervisningen steg. Jeg oplevede ligeledes, at eleverne udviklede en selvstændighed, som jeg betvivler ville fremprovokeres uden anvendelse af autonomien i undervisningen. Denne erfaring indledte min lærerprofessionelle interesse i autonomiens potentialer. Jeg erfarede, at det rent faktisk virkede i praksis. Samfundet er under hastig udvikling og individet skal ifølge Anthony Giddens selv definere sit liv gennem nogle refleksive processer, som han betegner som selvidentitetens dannelse i et refleksivt rum (Brejnrod 2010: 68). Jeg undrer mig derfor over, at lærere som min praktiklærer til stadighed udøver formidlingspædagogisk praksis, når meget ifølge blandt andre Anthony Giddens (Brejnrod 2010: 68) tyder på, at udviklingen af egen unikke personlighed bør stå i centrum og at undervisningen i så fald i højere grad bør ske på elevernes præmisser. Med afsæt i den seneste formålsparagraf og fællesmål for faget engelsk, undrer jeg mig over hvorvidt autonomi, herunder det større selvstyre og elevmedbestemmelse i undervisningen, giver et større dannelsesmæssigt og fagligt udbytte hos eleverne. I samråd med mine positive praksiserfaringer leder denne undren mig til at fundere over: 1.2 Problemformulering: Hvorledes kan autonomi i sprogundervisningen medvirke til at udvikle elevernes læringspotentiale og bidrage til elevernes dannelse? 4

5 1.3 Afgrænsning: Opgaven afgrænses ved at holde fokus på, hvorledes autonomi i undervisningen kan medvirke til at udvikle elevernes læringspotentiale og bidrage til elevernes dannelse. Ved fokus på læringspotentiale tages der udgangspunkt i Ph.d. Zoltan Dörnyeis forståelse af vigtigheden ved motivation og hvilke former for motivation, der ofte anvendes. Det er vigtigt at understrege, at læringspotentiale i denne opgave ses som noget umålbart som ikke skal eller kan opnås, men som kan udvikles hos den enkelte elev. For at sætte skolen i relation til samfundet, tages der konsekvent udgangspunkt i skolens funktion set i lyset af Imsens hhv. produktive og identitetsskabende funktion. Lærer og samfundsmæssige dimensioner er uundgåelige for at skabe en god sammenhæng i opgaven, men opgaven vinkles primært fra en elevmæssig dimension i henhold til problemformuleringen. Opgaven omhandler ligeså autonomiens dannelsesmæssige funktioner og afgrænses ved at anvende særligt udvalgte teoretikere med dannelsestanker, som er centrale i forhold til autonomi i undervisningen, og som benyttes til at besvare, forklare og ikke mindst forene de empiriske erfaringer med det teoretiske udgangspunkt. Der søges i opgaven en fusionering eller sammentænkning mellem pædagogisk sociologiske teorier og engelskfaglige teorier. Dette søges, fordi man i det daglige arbejde som lærer ifølge min vurdering hele tiden må sammentænke teorier, og som aktør agere hensigtsmæssigt uden at tænke på teoriernes oprindelse, men i højere grad tænke over, hvilken teori eller teorier, der er mest anvendelige at trække på til lige netop en given problemstilling. 1.4 Læsevejledning: Udgangspunktet for opgaven er en undren over, hvorledes autonomi i sprogundervisningen kan udvikle elevens læringspotentiale og virke dannende. Opgaven er opbygget med en række afsnit, som alle indledes med en problemorienteret overskrift eller spørgsmål. Overskriften sikrer en glidende overgang mellem afsnittene og har til formål at skabe en undren eller nysgerrighed. I afsnittene forekommer der en række løbende spørgsmål, som refererer til problemformulering. Dette er for at holde et skarpt fokus på problemformuleringen den overordnede afgrænsede problemstilling. Opgaven er bevidst opbygget som en slags tragt, da opgaven starter med teoretiske afsnit, som ikke når et dybdegående fokus på et bestemt 5

6 genstandsområde, men fungerer som en nødvendig øjenåbner for, hvorfor jeg mener, det er yderst vigtigt at have fokus på autonomi i sprogundervisningen. En øjenåbner som vurderes at være nødvendig for at forstå min interesse i autonomi og for at forstå, hvorfor der i det hele taget bør være mere fokus på autonomi i skolen. I opløbet til analyseafsnittet vil teoriafsnittene dog blive mere konkrete i en arbejdsproces mod besvarelse af problemformuleringen, og de mere eller mindre ukonkrete indledende teoriafsnit vil anvendes i direkte relation til søgningen efter bevarelse af problemformuleringen. Opgaven indledes med to afsnit, hvor relevansen for selve problemformuleringen behandles og hvor min særlige interesse i autonomi kommer til udtryk. Dette for at forstå hvorfor problemformuleringen blev udformet som den gjorde, og hvilke mekanismer, der danner grundlag for min interesse i autonomi. Disse afsnit har et sociologisk pædagogisk perspektiv, hvor to hovedteoretikere Anthony Giddens og Pierre Bourdieu præsenteres. Herefter følger en introduktion til Leni Dams definition af learner autonomy, en Rousseausk vinkling og endelig introduceres Thomas Ziehes teori om god anderledeshed. Teoriafsnittene overtages af et empiriafsnit, som behandler metodiske overvejelser i tilknytning til empirien. Her er fokus på interview, hvilken type interview der er tale om, og hvilke fordele og ulemper, der er ved netop denne metode. Dernæst følger et analyseafsnit, som søger at forene de i teoriafsnittene præsenterede pædagogiske og fagfaglige teorier med empiriske praksiserfaringer. Endeligt forenes afsnittene i en konklusion, hvor resultater fra analysen vil muliggøre en konklusion på min problemformulering og danne rammen for at se på learner autonomy i et fremtidig udviklingsperspektiv. Slutteligt vil der i perspektiveringen sættes fokus på hvilke andre problemstillinger, der er knyttet til emnet, og hvorledes disse er relevante og ligeledes kunne have dannet grundlag for opgavens vinkling(er). I min optik handler lærerprofessionalisme i høj grad om at have flere overvejelser og handlemuligheder, som kan være tilegnet af teorier eller subjektive praksiserfaringer, og ud fra disse kunne træffe en beslutning eller handlen ved en given problemstilling eller i praksis, en given situation. Derfor sættes der i opgaven foruden fokus på at finde svar på problemstillingerne, også fokus på at finde flere mulige løsninger og overvejelser og vurdere disses potentialer. Mit pædagogiske grundsyn vil implicit optræde i opgaven. Dette vil optræde implicit for at inkludere mit subjektive syn på problemstillingerne på en måde som ønskes hverken påduttende rigtigt eller forkert, men stadig give opgaven den subjektive vinkling som skønnes nødvendigt i forhold til professionsbacheloropgavens typiske karakteristika (Andersen & Boding 2010: 88). 6

7 2.0 Indledende overvejelser - hvorfor interesse i autonomi? Det senmoderne samfund: praktiserer vi undervisning som i et tidsperspektiv er aktuelt? Der tages i dette afsnit udgangspunkt i Gunn Imsens betegnelse af skolens funktioner. Dette gøres, fordi det på et metaplan giver en god forståelse af, hvilke grundlæggende opgaver skolen ifølge Gunn Imsen må have. Derfor vil der hyppigt henvises til Gumm Imsens begreber. Ifølge Gunn Imsen har skolen tre grundlæggende funktioner: en produktiv, en reproduktiv og en identitetsskabende funktion (Imsen 2009: 121). Gunn Imsen mener, at den produktive funktion overvejende bestræber kvalificerede individer til erhvervslivet. Eleverne skal i skolen modnes til erhvervslivet og få en samfundsmæssig produktiv funktion (ibid.). Den identitetsskabende funktion tilstræber at udvikle den personlige udvikling (ibid.). Særligt den produktive og identitetsskabende funktion synes centrale. Dette begrundes med den omtalte produktive funktion med hvilken der menes, at individet skal kvalificeres til erhvervslivet. Men hvad vil kvalificerede individer sige? Som Gunn Imsen hævder, har skolen brug for samfundet, men samfundet har også brug for skolen (ibid.). Af dette kan det udledes, at der er tale om et vekselforhold mellem samfund og skole. Erhvervs og vækstministeriet udformede i 2013 deres redegørelse om vækst og konkurrenceevne således: De generelle vækstvilkår er allerede styrket markant. Regeringen har gennemført en skattereform, der øger beskæftigelsen, de offentlige bevillinger til forskning og udvikling er øget betydeligt, og regeringen har investeret flere midler i uddannelse end nogen anden regering: Der er gennemført en folkeskolereform, og regeringen vil fremlægge en reform af erhvervsuddannelserne for at nå målet om, at vores børn skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien (vækstministeriet 2013: 9). Særligt interessant synes målet om, at vores børn skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Der kan argumenteres for, at skolens opgave selvfølgelig ikke er at få alle elever til at blive forskere, men høj uddannelse er i fokus, og skolens produktive funktion bliver ifølge Gunn Imsen at forsyne samfundets sektorer med nødvendig kompetence (Imsen 2009: 121). 7

8 Det senmoderne samfund bliver også betegnet som et informations og videnssamfund (Jacobsen, Juul, Laursen, & Rasborg 2008: 62). Det gør det fordi samfundet har fokus på blandt andet kreativitet, skabelse og nytænkning (ibid.). Hvad har det med folkeskolen at gøre kan man spørge? Folkeskolen er individets første uddannelsesmæssige skridt, og det er her, de grundlæggende kompetencer og færdigheder hos den enkelte elev skal skabes. For udtrykkeligt at sørge for, at de politiske visioner med folkeskoleundervisningen når ud til den enkelte elev, eksisterer folkeskolens formålsparagraf. Der lægges i denne opgave særlig vægt på vigtigheden af formålsparagraffen, fordi den som værende lovbekendtgørelse har juridisk slagkraft. Desuden vil formålsparagraffen indgå i empiriafsnittet, hvorfor en analyse synes nødvendig. I folkeskolens formålsparagraf stk. 2 fra 1993 lyder det således: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. (Imsen 2009: 128). Ord som udvikler, erkendelse, fantasi og tillid forstås som ord, der i dannelsesmæssig kontekst indikerer, hvorledes der ses på barnet og ord, som illustrerer en form for dannelsestænkning. I retrospekt er denne formålsparagraf dog ikke nytænkning. I 1975 lød formålsparagraffen således: Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. (ibid.) Både formålsparagraffen fra 1993 og 1975 forstås således, at der eksisterer humanistiske tanker bag formuleringer. Hvor det bliver rigtig interessant, er udviklingen i 2006: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere (undervisere 2009: 2) Fokus på videre uddannelse forstås som et forsøg på at bringe samfundets udvikling til et informationssamfund, hvor høj uddannelse og viden er i fokus, ind i skolen. Den senmoderne fusionspædagogiske tankegang synes nært forbundet med den seneste formålsparagraf, fordi fusionspædagogikken har styringsprincipper som blandt andet bygger på selvstændighed, initiativ og kreativitet (Brejnrod 2010: 84). 8

9 Den juridiske bindende formålsparagraf danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte fagmål. Derfor kan der argumenteres for, at en humanistisk formålsparagraf ideelt bør give humanistiske fællesmål. Her nævnes et par slutmål for 9. klasse engelsk: - Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis (Undervisningsministeriet 2009: 4). - Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave (ibid.). Disse fællesmål lægger op til en undervisning, som i høj grad taler til lærerens måde at se eleverne på lærerens pædagogiske grundsyn. Jeg ønsker her at inddrage den tyske teoretiker Wolfgang Klafki og de dannelsesteorier, Wolfgang Klafki har udarbejdet. Wolfgang Klafkis dannelsesteorier synes eksemplariske, når lærerens pædagogiske grundsyn skal illustreres. Lad mig uddybe. Wolfgang Klafkis hhv. materiale, formale og kategoriale dannelsesteorier (Brejnrod 2010: 34) illustrerer i min optik tankegange fra de tre videnskabsteoretiske hovedområder, den naturvidenskabelige positivistiske, den humanvidenskabelige humanistiske og den samfundsvidenskabelige kritisk-frigørende (Lund 2011: 68). Dette vender jeg tilbage til. Det er centralt at undersøge, hvilket pædagogisk grundsyn en teori eller teoretiker bygger på, altså hvor det kan findes i de videnskabelige hovedområder. Når formålsparagraffen og fællesmål for faget engelsk læses, vil læreren med det humanistiske pædagogiske grundsyn have en pædagogisk tilgang til undervisningen som synes at stemme overens med paragrafferne og målene. Derimod vil læreren med den behavioristiske tilgang hvis Wolfgang Klafkis materiale dannelsesteori skal følges, have et syn på eleven som værende et objekt som skal lære stoffet udenad (Brejnrod 2010: 34) måske ende med at komme i konflikt med sin egen tilgang og de normative formelle mål. I autonomikontekst er lærerens pædagogiske grundsyn centralt. Dette ønsker jeg at komme ind på senere i opgaven. 9

10 Delkonklusion: Hovedformålet med dette afsnit er at belyse vigtigheden af formålsparagraffen og understrege, hvorledes formålsparagraffen har bevæget sig i en retning, hvor et øget fokus på videre uddannelse er et nøgleord. Det ønskes med afsnittet at sætte fokus på, at der foregår en evig vekselvirkning mellem samfundet og skolen, og hvor den senmoderne fusionspædagogik vurderes tydeligt afspejlet i den seneste formålsparagraf. Klafkis dannelsesteorier anvendes til at illustrere lærerens pædagogiske grundsyn, fordi teorierne netop siger noget om, hvilket syn der er på barnet. Fokus på det pædagogiske grundsyn vælges inddraget, fordi det i autonomikontekst er vigtigt, at det pædagogiske grundsyn ikke vil skabe en indre konflikt i læreren. Det vælges også inddraget, fordi formålsparagraffen og fællesmål i mine øjne lægger op til et bestemt pædagogisk grundsyn og tilgang til undervisningen. Som afsnittet desuden lægger op til, er det værd at vurdere, hvorledes den pædagogiske praksis i klasselokalet hænger sammen med samfundet uden for klasselokalet, forstået på den måde, at samfundets behov ifølge Imsen bør efterkommes som en funktion i skolen (Imsen 2009: 121). Her er det relevant at huske på, at metodefriheden er i kraft og den enkelte lærer selv kan tilrettelægge meget af undervisningen. Som indledning til næste afsnit ønsker jeg at dreje fokus på de elever, læreren møder i klasselokalet. Dette i et pædagogisk-sociologisk perspektiv. 3.0 Et pædagogisk-sociologisk perspektiv på eleverne vi møder i klasselokalet: Det senmoderne samfund: praktiserer vi undervisning som i et tidsperspektiv er aktuelt? Det er centralt at undersøge, hvorvidt den pædagogiske praksis i det enkelte klasselokale er ideel i forhold til samfundsudviklingen og samfundets bevægelighed. Det kan ligeledes undersøges, hvilken udvikling det enkelte individ befinder sig på, og hvilken rolle det enkelte individ har i samfundet. Der er ingen tvivl om, at mine elever i 7. klassen, som nævnt i indledningen, ikke brød sig om at blive fortalt, hvad de skulle lave eller blive udsat for andre tvangsmæssige handlinger. Hvorfor de ikke gør det, skaber rammen for dette teoriafsnit, som i høj 10

11 grad søger at forstå eleverne i senmoderniteten, og forstå hvorledes autonomi i undervisningen kan have potentialer. Til at forstå samfundsudviklingen og det senmoderne samfund, henvises der til den britiske sociolog Anthony Giddens og den franske sociolog Pierre Bourdieu. Når der netop henvises til Anthony Giddens og Pierre Bourdieu er det fordi, de giver bud på det typiske individ i det senmoderne samfund, - individet, læreren kan forvente at møde i klasselokalet. Valget på netop disse teoretikere begrundes desuden med den grundige beskrivelse af individet i senmoderniteten, som Anthony Giddens og Bourdieu med deres grundige sociologistudier tilsammen giver. Anthony Giddens skriver i sin bog Modernitet og selvidentitet at der er sket et brud på de traditionelle roller, som individer måtte have, og at nutidens individer i stedet lever som individualiserede selvreflekterende individer (Giddens 1999: 55). Jeg ønsker at inddrage følgende citat: Kreativitet, hvilket betyder evnen til at handle eller tænke innovativt i forhold til allerede etablerede aktivitetsformer, er meget nært forbundet med fundamental tillid. Selve tilliden er i en vis henseende kreativ i sin natur, fordi den medfører en forpligtelse, som er et spring ud i det uvisse et skæbnens gidsel, hvilket indebærer, at man er beredt på at tage imod nye oplevelser (ibid.). Jeg forstår ovenstående citat som eksemplarisk i forhold til eleverne i senmoderniteten. De identitetssøgende elever skal ifølge Giddens selv træffe valg, som før var fastlagt af traditioner eller samfundets udviklingsmæssige stadium på daværende tidspunkt. Ifølge Anthony Giddens reflekterer man over sit eget liv og handlinger på baggrund af eksempelvis eksperter eller sin sociale omgangskreds (Brejnrod 2010: 68). Endvidere taler Anthony Giddens om, at refleksionen er en slags indøvet selvobservation (Brørup et al. 2009: 171). Jeg forstår dette således, at eleverne vi møder i klasselokalet har brug for at styre rigtig meget selv, netop fordi selvreflektionen er i spil. Jeg ønsker her at anvende endnu et citat fra Anthony Giddens: Vi skaber gradvis det billede af os selv, som vi kan leve med både som producent og skaber af billedet: jeg er ansvarlig og som betragter af det: jeg vurderer mig selv. Man bliver til som hovedperson i en fortælling, der aldrig bliver helt færdig (Brørup et al. 2009: 172). Sættes dette citat i kontekst til den individualiseringsproces, som Anthony Giddens (1999: 55) beskriver, så vil den formidlingspædagogiske praksis kunne frygtes at være konfliktskabende i det enkelte klasserum, netop fordi formidlingspædagogikken eller tankpasserpædagogikken (Imsen 2009: 65) i 11

12 høj grad bygger på barnet som et objekt, hvorved hovedpersonen i individets fortælling, som Anthony Giddens nævner, ikke bliver eleven, men i højere grad læreren. Foruden den individualiseringsproces, som Anthony Giddens tænker, så påvirkes eleverne også gennem det som den franske sociolog Pierre Bourdieu kalder kapitaler. Særligt interessant er begrebet habitus, hvilken Pierre Bourdieu beskriver skal skabes af blandt andet den kulturelle kapital (Jacobsen et al. 2008: 95). Den kulturelle kapital indebærer det kulturelle, herunder uddannelse (ibid.) og skolen. Til forskel fra almindelige bevidste vaner, tænkes habitus i højere grad som værende ubevidste handlemønstre, som alle udspringer af tidligere erfaringer i det objektive rum (ibid.: 94). Det ønskes at sætte denne tanke hos Bourdieu i relation til lærerens samspil med den enkelte elev og understrege vigtigheden af elevens habitus. Habitus formes som sagt i det objektive rum, - af alle omgivelser, som den enkelte elev placeres i, heriblandt skolen, og fremtræder som en kropsliggørelse af de objektive levevilkår, individet besidder. (ibid.). Sammenfatning: På baggrund af Anthony Giddens og Pierre Bourdieus svar på individet i senmoderniteten, kan det overvejes, om en undervisning som i høj grad tager udgangspunkt i hver enkelt elev og en høj undervisningsdifferentiering kan være fordelagtigt. Læreren har at gøre med individer, som i høj grad har brug for selv at styre deres egen udvikling. Anthony Giddens syn på individet i senmoderniteten er interessant og relevant i henhold til lærerens pædagogiske grundsyn. Læreren med det behavioristiske pædagogiske grundsyn vil i henhold til Anthony Giddens teori ikke ramme plet i forhold til den måde, som Anthony Giddens beskriver individets, i senmoderniteten, foretrukne levevis (Brørup et al. 2009: 172). Bourdieus habitusbegreb (Jacobsen et al. 2008: 95) er relevant at inddrage, da eleverne kommer med forskellige habitus og af dette kan det udledes, at ikke to elever har den samme baggrund, men også bemærkes, at elevens oplevelser og erfaringer i skolen, hvis habitusbegrebet skal følges, vil påvirke elevens fremtidige handlinger. I forhold til min problemformulering er valget på Anthony Giddens og Pierre Bourdieu truffet, fordi deres syn på individet i senmoderniteten harmonerer med den måde, autonomi taler til eleverne på. Dette ønsker jeg at vende tilbage til i analyseafsnittet, hvor Anthony Giddens og Pierre Bourdieu 12

13 med deres syn på individet i senmoderniteten, kvalificerer sig til at indgå i analysen af empirimaterialet. 4.0 Learner autonomy: Det overordnede formål med de to indledende afsnit er at begrunde hvorfor autonomi i det senmoderne samfund har potentialer som ikke må overses, og for at udtrykke min interesse i autonomiens potentialer, som havende fremtidsmæssige potentialer. Dette ønsker jeg at uddybe i handleovervejelserne i konklusionen sidst i opgaven. I dette afsnit vil jeg give en introduktion til learner autonomy princippet. Hovedformålet med afsnittet er at begrebsafklare learner autonomy, således princippet kan indgå som et led i analysen. Et formål med afsnittet må ligeledes være at søge en kobling mellem autonomi i sprogundervisningen og effekten på den enkelte elevs læringspotentiale. Det er vigtigt at overveje, hvorledes learner autonomy skal betegnes, og hvad learner autonomy egentlig er. Etymologisk betyder ordet autonomi selvkyndig (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: 2012). Ordet er sammensat af det græske auto, som betyder selv og nomos, som betyder kyndig (ibid.). For at gøre denne opgave overskuelig, vælger jeg at tage afsæt i Leni Dams definition på autonomi. Opgaven kunne lige så vel have taget afsæt i andre definitioner, men Leni Dam formår at gøre autonomi overskuelig ved at opstille en række formelle regler, som fremstår eksplicit og muliggør praktisering af learner autonomy. Inden der sættes fokus på, hvad learner autonomy ifølge Leni Dam indebærer, er det relevant at overveje, om learner autonomy er et begreb, metode, princip eller noget helt fjerde. Et begreb defineres af den danske ordbog således: systematisk og fastlagt fremgangsmåde som anvendes når et arbejde skal udføres eller et problem løses (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: 2012) En metode defineres af den danske ordbog således: samlet forestilling om de træk der opfattes som fælles og karakteristiske for en given slags ting, væsner, forhold eller fænomener (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: 2012) 13

14 Et princip defineres af den danske ordbog således: grundlæggende regel eller norm som nogen bevidst følger med hensyn til holdning eller adfærd i konkrete sammenhænge (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: 2012) Leni Dams learner autonomy er autonomi med specifikke spilleregler (Dam 2009: 125) eller som det vurderes, kan betegnes som principper. Derfor vil learner autonomy i denne opgave opfattes som værende et princip. Det ønskes at inddrage nogle få, men meget centrale nøgleprincipper i Leni dams forståelse af learner autonomy: - A shift in focus from teaching to learning (Dam 1995: 4) - A change in the learner s role (ibid.) - A change in the teacher s role (Dam 1995: 5) - The role of evaluation (ibid.) - A view of the language classroom as a rich learning environment (ibid.) Der kunne nu foretages en begrebsafklaring af hvert punkt, men det synes vigtigere at finde fællesnævneren i de forskellige hovedprincipper ved learner autonomy. Et vigtigt element, når der fokuseres på læringspotentialet er the role of evaluation (ibid.), hvorfor denne del udvælges til nærmere afklaring i dette afsnit. 4.1 Logbooks: For kort at opsummere Leni Dams pointer med brugen af logbøger, så handler logbogsskrivning i høj grad om, at eleverne er i stand til visuelt at se deres egen progression i undervisningen (Dam 2009: 133). Dermed er det en fysisk dokumentering af elevens læring i undervisningen. Leni Dam lægger megen vægt på logbogens funktion som et evalueringsværktøj (ibid.). Hun lægger vægt på, at logbøgerne er personlige, at introduktionen til logbøger er meget grundig og forholdet mellem læreren og elever i relation til anvendelse af logbøger klarlægges fra begyndelsen (Dam 2009.: 131). Desuden er det ifølge Leni Dam vigtigt, at der i timerne afsættes tid til, at eleven kan reflektere over egen læring og gerne dele denne med klassekammerater og lærer (ibid.) 14

15 Disse er blot nogle af Leni Dams pointer med brugen af logbøger. Fokus på logbøger i dette afsnit må tilskrives logbøgernes funktion som evalueringsværktøj. Eleven kan visuelt se sin egen progression, hvilket i forhold til elevens udvikling af læringspotentialet, må være værdifuldt, ikke mindst hvis Anthony Giddens selvrefleksion bringes i spil (Brørup et al. 2009: 172). Endvidere synes det værdifuldt, at alle logbøger og elevernes faglige niveauer er forskellige. Når logbøgerne deles eleverne imellem, så giver det eleverne en grundig indsigt i hinandens niveauer, som desuden kan være medvirkende til elevernes udvikling (ibid.). 4.2 Jean-Jacques Rousseau: Rousseau ønskes kort inddraget i dette projekt, fordi hans beretninger om skoledrengen Emilé giver en forklaring på, hvorledes opdragelse ideelt bør forløbe. Det er særligt interessant, hvorledes Rousseau skelner mellem naturmennesket og kulturmennesket (Rousseau 1962: 12). Som der i begyndelsen af dette afsnit blev lagt megen vægt på, er learner autonomy ikke ren autonomi som Rousseau ville forstå autonomi, men i højere grad autonomi baseret på nogle menneskeskabte, kulturelle bestemmelser. Jeg tillader mig at citere: Kort sagt, Emile er i besiddelse af dyd for så vidt angår personlige forhold. For også at tilegne sig samfundsdyder mangler han kun at kende de forhold som kræver sådanne; han mangler kun den oplysning som hans ånd er parat til at modtage (Rousseau 1962: 122) samt Han har et sundt legeme, smidige lemmer, en fordomsfri og klar forstand. Hjertet er frit og uden lidenskaber. Egenkærligheden, den første og mest naturlige af alle følelser, er knap vågnet endnu. Uden at være til byrde for nogen har han levet tilfreds, lykkelig og fri, så meget som naturen har tilladt det. Synes De at en dreng, som på denne måde har nået sit femtende år, har spildt tiden? (ibid.). Citaterne fra Rousseau forstås således, at opdragelsen skal forløbe så fri som muligt og har til formål at gøre barnet parat til civilisationen. Når Rousseau og ovenstående beretninger om Emilé (1962: 122) kort inddrages i dette afsnit om learner autonomy, er det især med fokus på barnets frie udfoldelse. Rousseau synes anvendelig i forhold til hans tanker om den naturlige dannelse, hvor samfundsdyderne synes borte. Det er disse 15

16 tanker, som jeg forstår som ren autonomi, - en autonomi, hvor barnet frit handler efter egen intuition. Sammenfatning: Dette afsnit bruges til at fastslå, hvorledes learner autonomy ifølge Leni Dam skal forstås. Det bruges også til at afklare, hvilken form for autonomi, learner autonomy er, og hvad der karakteriserer lige netop Leni Dams learner autonomy. Learner autonomy er i forhold til problemformuleringen særligt interessant, da autonomi i princippet blot kunne være naturligt at lade eleverne styre undervisningen selv med minimal inddragelse af det kulturelle, som i rousseausk forstand ville være ideelt, men det kan konkluderes at learner autonomy må tage stilling til kulturel påvirkning. Empirien, som præsenteres senere i dette projekt, består af et interview af Frank Lacey, som af inspiration fra Leni Dams principper om learner autonomy, baserer sin egen learner autonomy forståelse herpå. Dermed bidrager dette afsnit også til at se empirien og Frank Laceys udtalelser på baggrund af Leni Dams principper. Dette vurderes af stor vigtighed for forståelsen af Frank Laceys udsagn. Da jeg introducerede learner autonomy til min 7. klasse i dette års praktik, brugte jeg lang tid på at forklare, hvad det gik ud på og hvorledes alle elever ville få en logbog. Jeg erfarede, at flere elever spurgte, om de slet ikke skulle bruge deres normale engelskbøger som de plejede. Til dette kunne jeg svare nej. Eleverne kiggede undrende, men virkede engagerede af det anderledes forløb. 5.0 Thomas Ziehe: Med Anthony Giddens teorier om individets individualisering og egenfortælling (Brørup et. al. 2009: 172) i baghovedet, tages der i dette afsnit udgangspunkt i ordet normalitet. I det hurtigt foranderlige samfund kan resultatet for det enkelte individ være en vis usikkerhed omkring, hvad der er normalt. Normalitet er ikke længere noget nemt definerbart. 16

17 Hvad der ikke anses som normalt må være unormalt eller anderledes. Den tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe, har udviklet en teori om god anderledeshed. Denne teori ønskes der at se nærmere på, og indledningsvist ønskes der fokus på følgende citat: mange lærere og elever har i skolelivet bemærket en kløft mellem lærerens kulturelle horisont og elevernes kulturelle horisont, som afgjort vokser. Dette skal forstås således, at lærerne på forhånd anser visse ting for givet, for eksempel hvad eleverne finder interessant, hvad eleverne ønsker at lære, hvordan eleverne tænker, og hvordan en elev normalt opfører sig. De tager visse ting for givet for selvfølgeligheder som aldeles ikke er selvfølgeligheder for eleverne. (Ziehe 2004: 67) Dette citat sætter fokus på en problemstilling, som der i de indledende afsnit også var fokus på, nemlig at lærerne måske ikke altid er ajourført med den typiske elevs syn på skolen og elvens behov. Thomas Ziehe har på baggrund af dette fokus på normalitet. Teorien går i korte træk ud på, at der er sket ændringer i forståelsen af begrebet normalitet. Til at belyse den nye normalitet, anvender Thomas Ziehe begreberne tematisering, informalisering og subjektivering. Som opfølgning på det foregående afsnit om learner autonomy er Thomas Ziehes fokus på, at provokere eleverne er særdeles vigtigt. Ved learner autonomy stilles eleverne i en situation, hvor læreren ikke har et svar til elevernes spørgsmål og højst må give eleverne forskellige valgmuligheder, hvorved eleven til stadighed træffer det endelige valg. Dette provokerer eleverne til selv at træffe beslutninger, og er et eksempel på provokation i henhold til Thomas Ziehes teori. I Thomas Ziehes optik motiverer dette eleverne, hvilket kan fremme læringspotentialet hos den enkelte (2004: 67). At introducere learner autonomy til en 7. klasse kan være en måde at provokere eleverne på. De er sandsynligvis ikke vant til den løsere struktur i undervisningen, og provokeres til at tænke selvstændigt og have en øget medbestemmelse i undervisningen. Jeg oplevede i min 7. klasse mange elever, som spurgte: er det okay, at jeg gør sådan?, hvor jeg med spillereglerne i Leni Dams learner autonomyforståelse, kunne svare: det ved jeg ikke synes du, det er okay at gøre sådan? Eleverne blev irriteret af mit svar, som i deres forstand må formodes værende provokation, fordi den abstrakte tilgang er et brud på elevernes ifølge Thomas Ziehe foretrukne direkte tilgang (ibid.). Mit svar var dog en bevidst provokation til at ryste deres egenverden. Resultatet blev, at eleverne opfattede situationen anderledes, og netop dette fører ifølge Thomas Ziehe til øget læring. 17

18 Ifølge Thomas Ziehe har elevernes egenverden så enorm betydning, at denne kan medføre, at de forkaster lærerens undervisningspraksis. Han taler om den såkaldte kulturelle frisættelse (Ziehe 2004: 67). Eleverne har i dag adgang til utallige forskellige informationer og emner, at undervisningens indhold betragtes som irrelevant. Eleverne vil ofte reagere på lærerens emner ved at udvise kendskab til emnet og derfor ikke finde det interessant og ikke kunne finde formålet med undervisningen eller sin egen subjektive plads. Elevernes nysgerrighed i undervisningen er dermed borte og deres egenverden bliver derfor kontrollerende for deres syn på undervisningen (Ziehe 2004: 66). Sammenfatning: Vigtigheden ved at se potentialerne ved learner autonomy ud fra Thomas Ziehes synspunkt kan begrundes med teorien om god anderledeshed. Hovedpointen ved Ziehes teori om god anderledeshed må tildeles det at provokere eleverne til at ryste deres egenverden og derigennem motivere eleverne. Learner autonomy provokerer ligeledes eleven, da strategien hos mange elever til stadighed må vurderes ukendt og anderledes ifølge Thomas Ziehe. De klare paralleller, der kan findes mellem Thomas Ziehes teori og Leni Dams forståelse af learner autonomy, kvalificerer Ziehes teori til at indgå i analysen af det empiriske materiale. Her vil min forståelse af Thomas Ziehes teori medvirke til at belyse empirien fra en sociologisk vinkel. Som tidligere nævnt har enhver lærer et bevidst eller ubevidst pædagogisk grundsyn, som han eller hun baserer sin undervisning på. Som optakt til det følgende afsnit er det værd at sætte fokus på, hvorledes lærerens pædagogiske grundsyn kan komme til udtryk på mange måder, både implicit og eksplicit. Når der i 7. klasse anvendes learner autonomy princippet i sprogundervisningen, så tages der afsæt i, at eleverne tilegner det engelske sprog på en specifik måde. 18

19 6.0 Teorierne bag teorierne metateoretisk refleksion over sprogtilegnelsesteori: Figur 1: (Bjerre & Ladegaard 2007: 17) Der ønskes med dette afsnit svar på, hvorledes learner autonomy står placeret i sprogtilegnelseskontekst, og hvorledes learner autonomy kan udvikle elevens læringspotentiale. Der tages udgangspunkt i makro-mikroforhold, som er essentielle at reflektere over, når learner autonomy skal tænkes ind i kontekst. Det synes værd at vurdere, hvor stærkt learner autonomy princippet står set i lyset af anerkendte sprogtilegnelsesteorier. Dette især, når læringspotentialet skal vurderes. I henhold til ovenstående figur, kan det udledes, at sprogtilegnelsesteorier tager afsæt i et bestemt pædagogisk grundsyn. Det pædagogiske grundsyn udspringer som nævnt af en vilkårlig videnskabsteoretisk position. Dette enten bevidste eller ubevidste sprogtilegnelsessyn viser sig i sidste ende i sin fysiske form i form af klassens aktiviteter (ibid.). Ved sprogtilegnelsesteorier arbejdes der ud fra nogle hovedområder, heriblandt behaviorism, innatism, connectionism og interactionism. Her ønsker jeg at henvise til de videnskabelige hovedområder naturvidenskaben, humanvidenskaben og samfundsvidenskaben. Fra en psykologisk 19

20 vinkel bliver de naturvidenskabelige, positivistiske opfattelser, hvor der overordnet fokuseres på det der kan måles og vejes, forbundet med behaviorisme (Larsen & Vejleskov 2006: 25). Behaviorism er netop i sig selv et sprogtilegnelsessyn (Lightbown & Spada 2006: 34). Dette indikerer eksemplarisk, hvorledes den faktiske praksis i klasselokalet fremkommer af lærerens pædagogiske grundsyn, som fremkommer af en videnskabsteoretisk position, som i sidste ende kan dateres til det, som Thomas Kuhn udtaler som det aktuelle paradigme, altså de udiskutable faste rammer, alle teorier må dannes ud fra (Lund 2011: 61). Jeg ønsker nu at introducere de store sprogtilegnelsesteorier, som er relevante i forhold til analyseafsnittet, hvor sprogtilegnelsessyn anvendes i analysen af empirimaterialet. 6.1 Behaviorism: Som nøgleord ved behaviorism står imitation, øvelse, belønning ved succes og formning af vane helt centralt (Lightbown & Spada 2006: 34). Det centrale ved behaviorism som sprogtilegnelsesteori ses i min forstand som dets sammenhæng med positivismen (Bjerre & Ladegaard 2007: 24). Dette skal forstås således, at det objektive syn på barnet som ses ved behaviorism (ibid.), harmonerer med det objektive syn, der kendes fra positivismen. Det ønskes blot at nævne behaviorism, da tilgangen står fjernt fra autonomi i sprogundervisningen. Der ønskes at rette fokus på teoretikerene Stephen Krashen og Lev Vygotskij, da de med rødder i hhv. humanvidenskaben og samfundsvidenskaben har sprogtilegnelsesteorier, som indeholder ligheder med de pædagogiske grundsyn, som ses ved autonomi, herunder learner autonomy. Afsnittet er vinklet således, at læringspotentialet i de enkelte sprogtilegnelsesteorier vil være i fokus. 6.2 Innatism - Stephen Krashen It s all in your mind er en karakteristisk sætning for innatism (Lightbown & Spada 2006: 15). Jeg forstår innatism således, at det er barnets iboende evner, der skal udvikles og at afsættet er det biologiske snarere end det kulturelle. Dette biologiske fokus gør sig gældende hos sprogtilegnelsesteoretiker Stephen Krashen (ibid.: 36). 20

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Legens betydning for læring

Legens betydning for læring University College Lillebælt Læreruddannelsen Odense Bente Holbech studienr: 272618 1 Legens betydning for læring Opgave i Psykologi Indledning Emnet leg og læring har jeg valgt, fordi jeg i min praktik

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Sjørring skoles inklusionsindsats

Sjørring skoles inklusionsindsats Sjørring skoles inklusionsindsats Forord Den beskrivelse af Sjørring skoles inklusionsindsats, du sidder med foran dig, er at forstå som et foreløbigt resultat af en proces, der aldrig slutter. I samme

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET

TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET VIA University College Læreruddannelsen i Århus TITELSIDE TIL BACHELORPROJEKTET (2007-UDDANNELSEN) JF. BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM LÆRER I FOLKESKOLEN, 10 Navn: Nicoline Agesen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Modul 1 10.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere til kollegial supervision

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Skolens kerneopgave Lærings-matrix

Skolens kerneopgave Lærings-matrix Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE Modul 1 4.4.2017 Karen Wistoft, professor, ph.d. Formål - Feedback At introducere til feedback i form af kollegial supervision eller sparring

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5

SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL. Side 1 af 5 SELVEVALUERING EFTERSKOLEAFDELING SKOLEÅRET 2015/2016 LÆRING OG TRIVSEL Side 1 af 5 Værdigrundlag: SELVEVALUERING PÅ OSTED FRI- OG EFTERSKOLE SKOLEÅRET 2015/2016 Det fremgår af 1, stk. 1 i lov om frie

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16

PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 PÆDAGOGISK PLATFORM - BUSKELUND 0-16 Buskelunds pædagogiske platform udtrykker og afspejler et fælles menneskesyn og en fælles grundforståelse af børns og unges læring, udvikling, trivsel og dannelse.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere