Professionsbachelorprojekt i engelsk autonomi i sprogundervisningen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professionsbachelorprojekt i engelsk autonomi i sprogundervisningen."

Transkript

1 Professionsbachelorprojekt i engelsk autonomi i sprogundervisningen. Navn: Jakob Degnbol Ladefoged. Studienummer: le Fag: engelsk. Vejledere: Anne Brogaard Kristensen & Sofia Rontini. Uddannelsesinstitution: University College Syddanmark.

2 Indholdsfortegnelse: 1.0: Forord : Indledning : Problemformulering : Afgrænsning : Læsevejledning : Indledende overvejelser hvorfor interesse i autonomi? : Et pædagogisk-sociologisk syn på eleverne, vi møder i klasselokalet : Learner autonomy : Logbooks : Jean-Jacques Rousseau : Thomas Ziehe : Teorierne bag teorierne metateoretisk refleksion over sprogtilegnelsesteori : Behaviorism Innatism: Stephen Krashen : Social constructivism: Lev Vygotsky Motivation : Det empiriske grundlag virker autonomi i sprogundervisningen i praksis? : Validitet og reliabilitet : Interview af Frank Laceys elever : Analyse af empiri : Konklusion og handleperspektiv : Perspektivering : Bibliografi : Bilag

3 1.0 Forord: Jeg ønsker at takke lærer Frank Lacey og hans elever for at stille op til og tillade anvendelse af interviews i arbejdet med empiriindsamling til dette bachelorprojekt. 1.1 Indledning: Godt 7. klasse vi har engelsk, og nu skal vi arbejde med American aborigines og jeg deler en opgaveformulering ud til jer, hvor der står, hvad I skal arbejde med og hvordan I skal arbejde med det - var mine ord i de indledende praktikperioder på læreruddannelsen. Hvad jeg oplevede var en lille flok ihærdige elever, som uden videre gik i gang med opgaven, men også en stor flok umotiverede elever, som egentlig ikke syntes, det lød spændende, og derfor fandt alternativ beskæftigelse i undervisningen. Det var selvfølgelig en frustrerende oplevelse, men min tilgang skyldtes min observation af min praktiklærers undervisningspraksis, som i mine øjne kan forbindes til det som Gunn Imsen kalder formidlingspædagogik (Imsen 2009: 64). Frank Lacey holdt i 2011 et foredrag på omkring en speciel form for autonomi i undervisningen kaldt learner autonomy. Denne learner autonomy er inspireret af Leni Dams definition på learner autonomy. Et vigtigt princip ved learner autonomy er ifølge Leni Dam focus on learning rather than teaching samt be open to learners ideas and suggestions (Dam 1995: 5). Under foredraget kunne jeg ikke lade være med at tænke over, om jeg med afsæt i min metodefrihed i undervisningen mon kunne have motiveret mine elever ved at have ladet dem vælge deres eget emne og anvende foretrukne arbejdsmetoder. Jeg lod tankerne hvile indtil den følgende praktikperiode. I engelskundervisningen på læreruddannelsen læste jeg op til foredraget med Frank Lacey om learner autonomy af Leni Dam. Dam indleder en artikel således: Even though it s nearly 30 years since the first steps were taken towards developing learner autonomy in the EFL classroom in Denmark (see Dam & Gabrielsen 1988), it is my experience that very few teachers have actually taken up the principles of autonomous language teaching and learning in their classes. It is still surprisingly difficult to get teachers to change from traditional 3

4 usually entirely teacher-directed and teacher-fronted approach to one which develops learner autonomy, where learners are given specific opportunities to get actively involved in their own learning (Pemberson, Toogood & Barfield 2009: 125). Jeg undrede mig under læsningen over, hvorfor Leni Dams oplevelse er således og hvilke grunde, der kan være til den ifølge Leni Dam (2009: 125) lave interesse for anvendelse af learner autonomy. Med Frank Laceys foredrag om learner autonomy og min indsigt i learner autonomy principperne fra litteratur af Leni Dam (1995: 5), lod jeg denne gang eleverne vælge et emne, de syntes var spændende, og ligeledes deres egne arbejdsmetoder og produkt til fremlæggelse. Jeg oplevede, at mange elevers motivation steg betragteligt og at deres aktive deltagelse i selve undervisningen steg. Jeg oplevede ligeledes, at eleverne udviklede en selvstændighed, som jeg betvivler ville fremprovokeres uden anvendelse af autonomien i undervisningen. Denne erfaring indledte min lærerprofessionelle interesse i autonomiens potentialer. Jeg erfarede, at det rent faktisk virkede i praksis. Samfundet er under hastig udvikling og individet skal ifølge Anthony Giddens selv definere sit liv gennem nogle refleksive processer, som han betegner som selvidentitetens dannelse i et refleksivt rum (Brejnrod 2010: 68). Jeg undrer mig derfor over, at lærere som min praktiklærer til stadighed udøver formidlingspædagogisk praksis, når meget ifølge blandt andre Anthony Giddens (Brejnrod 2010: 68) tyder på, at udviklingen af egen unikke personlighed bør stå i centrum og at undervisningen i så fald i højere grad bør ske på elevernes præmisser. Med afsæt i den seneste formålsparagraf og fællesmål for faget engelsk, undrer jeg mig over hvorvidt autonomi, herunder det større selvstyre og elevmedbestemmelse i undervisningen, giver et større dannelsesmæssigt og fagligt udbytte hos eleverne. I samråd med mine positive praksiserfaringer leder denne undren mig til at fundere over: 1.2 Problemformulering: Hvorledes kan autonomi i sprogundervisningen medvirke til at udvikle elevernes læringspotentiale og bidrage til elevernes dannelse? 4

5 1.3 Afgrænsning: Opgaven afgrænses ved at holde fokus på, hvorledes autonomi i undervisningen kan medvirke til at udvikle elevernes læringspotentiale og bidrage til elevernes dannelse. Ved fokus på læringspotentiale tages der udgangspunkt i Ph.d. Zoltan Dörnyeis forståelse af vigtigheden ved motivation og hvilke former for motivation, der ofte anvendes. Det er vigtigt at understrege, at læringspotentiale i denne opgave ses som noget umålbart som ikke skal eller kan opnås, men som kan udvikles hos den enkelte elev. For at sætte skolen i relation til samfundet, tages der konsekvent udgangspunkt i skolens funktion set i lyset af Imsens hhv. produktive og identitetsskabende funktion. Lærer og samfundsmæssige dimensioner er uundgåelige for at skabe en god sammenhæng i opgaven, men opgaven vinkles primært fra en elevmæssig dimension i henhold til problemformuleringen. Opgaven omhandler ligeså autonomiens dannelsesmæssige funktioner og afgrænses ved at anvende særligt udvalgte teoretikere med dannelsestanker, som er centrale i forhold til autonomi i undervisningen, og som benyttes til at besvare, forklare og ikke mindst forene de empiriske erfaringer med det teoretiske udgangspunkt. Der søges i opgaven en fusionering eller sammentænkning mellem pædagogisk sociologiske teorier og engelskfaglige teorier. Dette søges, fordi man i det daglige arbejde som lærer ifølge min vurdering hele tiden må sammentænke teorier, og som aktør agere hensigtsmæssigt uden at tænke på teoriernes oprindelse, men i højere grad tænke over, hvilken teori eller teorier, der er mest anvendelige at trække på til lige netop en given problemstilling. 1.4 Læsevejledning: Udgangspunktet for opgaven er en undren over, hvorledes autonomi i sprogundervisningen kan udvikle elevens læringspotentiale og virke dannende. Opgaven er opbygget med en række afsnit, som alle indledes med en problemorienteret overskrift eller spørgsmål. Overskriften sikrer en glidende overgang mellem afsnittene og har til formål at skabe en undren eller nysgerrighed. I afsnittene forekommer der en række løbende spørgsmål, som refererer til problemformulering. Dette er for at holde et skarpt fokus på problemformuleringen den overordnede afgrænsede problemstilling. Opgaven er bevidst opbygget som en slags tragt, da opgaven starter med teoretiske afsnit, som ikke når et dybdegående fokus på et bestemt 5

6 genstandsområde, men fungerer som en nødvendig øjenåbner for, hvorfor jeg mener, det er yderst vigtigt at have fokus på autonomi i sprogundervisningen. En øjenåbner som vurderes at være nødvendig for at forstå min interesse i autonomi og for at forstå, hvorfor der i det hele taget bør være mere fokus på autonomi i skolen. I opløbet til analyseafsnittet vil teoriafsnittene dog blive mere konkrete i en arbejdsproces mod besvarelse af problemformuleringen, og de mere eller mindre ukonkrete indledende teoriafsnit vil anvendes i direkte relation til søgningen efter bevarelse af problemformuleringen. Opgaven indledes med to afsnit, hvor relevansen for selve problemformuleringen behandles og hvor min særlige interesse i autonomi kommer til udtryk. Dette for at forstå hvorfor problemformuleringen blev udformet som den gjorde, og hvilke mekanismer, der danner grundlag for min interesse i autonomi. Disse afsnit har et sociologisk pædagogisk perspektiv, hvor to hovedteoretikere Anthony Giddens og Pierre Bourdieu præsenteres. Herefter følger en introduktion til Leni Dams definition af learner autonomy, en Rousseausk vinkling og endelig introduceres Thomas Ziehes teori om god anderledeshed. Teoriafsnittene overtages af et empiriafsnit, som behandler metodiske overvejelser i tilknytning til empirien. Her er fokus på interview, hvilken type interview der er tale om, og hvilke fordele og ulemper, der er ved netop denne metode. Dernæst følger et analyseafsnit, som søger at forene de i teoriafsnittene præsenterede pædagogiske og fagfaglige teorier med empiriske praksiserfaringer. Endeligt forenes afsnittene i en konklusion, hvor resultater fra analysen vil muliggøre en konklusion på min problemformulering og danne rammen for at se på learner autonomy i et fremtidig udviklingsperspektiv. Slutteligt vil der i perspektiveringen sættes fokus på hvilke andre problemstillinger, der er knyttet til emnet, og hvorledes disse er relevante og ligeledes kunne have dannet grundlag for opgavens vinkling(er). I min optik handler lærerprofessionalisme i høj grad om at have flere overvejelser og handlemuligheder, som kan være tilegnet af teorier eller subjektive praksiserfaringer, og ud fra disse kunne træffe en beslutning eller handlen ved en given problemstilling eller i praksis, en given situation. Derfor sættes der i opgaven foruden fokus på at finde svar på problemstillingerne, også fokus på at finde flere mulige løsninger og overvejelser og vurdere disses potentialer. Mit pædagogiske grundsyn vil implicit optræde i opgaven. Dette vil optræde implicit for at inkludere mit subjektive syn på problemstillingerne på en måde som ønskes hverken påduttende rigtigt eller forkert, men stadig give opgaven den subjektive vinkling som skønnes nødvendigt i forhold til professionsbacheloropgavens typiske karakteristika (Andersen & Boding 2010: 88). 6

7 2.0 Indledende overvejelser - hvorfor interesse i autonomi? Det senmoderne samfund: praktiserer vi undervisning som i et tidsperspektiv er aktuelt? Der tages i dette afsnit udgangspunkt i Gunn Imsens betegnelse af skolens funktioner. Dette gøres, fordi det på et metaplan giver en god forståelse af, hvilke grundlæggende opgaver skolen ifølge Gunn Imsen må have. Derfor vil der hyppigt henvises til Gumm Imsens begreber. Ifølge Gunn Imsen har skolen tre grundlæggende funktioner: en produktiv, en reproduktiv og en identitetsskabende funktion (Imsen 2009: 121). Gunn Imsen mener, at den produktive funktion overvejende bestræber kvalificerede individer til erhvervslivet. Eleverne skal i skolen modnes til erhvervslivet og få en samfundsmæssig produktiv funktion (ibid.). Den identitetsskabende funktion tilstræber at udvikle den personlige udvikling (ibid.). Særligt den produktive og identitetsskabende funktion synes centrale. Dette begrundes med den omtalte produktive funktion med hvilken der menes, at individet skal kvalificeres til erhvervslivet. Men hvad vil kvalificerede individer sige? Som Gunn Imsen hævder, har skolen brug for samfundet, men samfundet har også brug for skolen (ibid.). Af dette kan det udledes, at der er tale om et vekselforhold mellem samfund og skole. Erhvervs og vækstministeriet udformede i 2013 deres redegørelse om vækst og konkurrenceevne således: De generelle vækstvilkår er allerede styrket markant. Regeringen har gennemført en skattereform, der øger beskæftigelsen, de offentlige bevillinger til forskning og udvikling er øget betydeligt, og regeringen har investeret flere midler i uddannelse end nogen anden regering: Der er gennemført en folkeskolereform, og regeringen vil fremlægge en reform af erhvervsuddannelserne for at nå målet om, at vores børn skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien (vækstministeriet 2013: 9). Særligt interessant synes målet om, at vores børn skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien. Der kan argumenteres for, at skolens opgave selvfølgelig ikke er at få alle elever til at blive forskere, men høj uddannelse er i fokus, og skolens produktive funktion bliver ifølge Gunn Imsen at forsyne samfundets sektorer med nødvendig kompetence (Imsen 2009: 121). 7

8 Det senmoderne samfund bliver også betegnet som et informations og videnssamfund (Jacobsen, Juul, Laursen, & Rasborg 2008: 62). Det gør det fordi samfundet har fokus på blandt andet kreativitet, skabelse og nytænkning (ibid.). Hvad har det med folkeskolen at gøre kan man spørge? Folkeskolen er individets første uddannelsesmæssige skridt, og det er her, de grundlæggende kompetencer og færdigheder hos den enkelte elev skal skabes. For udtrykkeligt at sørge for, at de politiske visioner med folkeskoleundervisningen når ud til den enkelte elev, eksisterer folkeskolens formålsparagraf. Der lægges i denne opgave særlig vægt på vigtigheden af formålsparagraffen, fordi den som værende lovbekendtgørelse har juridisk slagkraft. Desuden vil formålsparagraffen indgå i empiriafsnittet, hvorfor en analyse synes nødvendig. I folkeskolens formålsparagraf stk. 2 fra 1993 lyder det således: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. (Imsen 2009: 128). Ord som udvikler, erkendelse, fantasi og tillid forstås som ord, der i dannelsesmæssig kontekst indikerer, hvorledes der ses på barnet og ord, som illustrerer en form for dannelsestænkning. I retrospekt er denne formålsparagraf dog ikke nytænkning. I 1975 lød formålsparagraffen således: Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling. (ibid.) Både formålsparagraffen fra 1993 og 1975 forstås således, at der eksisterer humanistiske tanker bag formuleringer. Hvor det bliver rigtig interessant, er udviklingen i 2006: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere (undervisere 2009: 2) Fokus på videre uddannelse forstås som et forsøg på at bringe samfundets udvikling til et informationssamfund, hvor høj uddannelse og viden er i fokus, ind i skolen. Den senmoderne fusionspædagogiske tankegang synes nært forbundet med den seneste formålsparagraf, fordi fusionspædagogikken har styringsprincipper som blandt andet bygger på selvstændighed, initiativ og kreativitet (Brejnrod 2010: 84). 8

9 Den juridiske bindende formålsparagraf danner grundlag for udarbejdelsen af de enkelte fagmål. Derfor kan der argumenteres for, at en humanistisk formålsparagraf ideelt bør give humanistiske fællesmål. Her nævnes et par slutmål for 9. klasse engelsk: - Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende forskellige kilder på selvstændig og kritisk vis (Undervisningsministeriet 2009: 4). - Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at vælge arbejdsform, herunder praktiske og kreative arbejdsformer, ift. den foreliggende aktivitet eller opgave (ibid.). Disse fællesmål lægger op til en undervisning, som i høj grad taler til lærerens måde at se eleverne på lærerens pædagogiske grundsyn. Jeg ønsker her at inddrage den tyske teoretiker Wolfgang Klafki og de dannelsesteorier, Wolfgang Klafki har udarbejdet. Wolfgang Klafkis dannelsesteorier synes eksemplariske, når lærerens pædagogiske grundsyn skal illustreres. Lad mig uddybe. Wolfgang Klafkis hhv. materiale, formale og kategoriale dannelsesteorier (Brejnrod 2010: 34) illustrerer i min optik tankegange fra de tre videnskabsteoretiske hovedområder, den naturvidenskabelige positivistiske, den humanvidenskabelige humanistiske og den samfundsvidenskabelige kritisk-frigørende (Lund 2011: 68). Dette vender jeg tilbage til. Det er centralt at undersøge, hvilket pædagogisk grundsyn en teori eller teoretiker bygger på, altså hvor det kan findes i de videnskabelige hovedområder. Når formålsparagraffen og fællesmål for faget engelsk læses, vil læreren med det humanistiske pædagogiske grundsyn have en pædagogisk tilgang til undervisningen som synes at stemme overens med paragrafferne og målene. Derimod vil læreren med den behavioristiske tilgang hvis Wolfgang Klafkis materiale dannelsesteori skal følges, have et syn på eleven som værende et objekt som skal lære stoffet udenad (Brejnrod 2010: 34) måske ende med at komme i konflikt med sin egen tilgang og de normative formelle mål. I autonomikontekst er lærerens pædagogiske grundsyn centralt. Dette ønsker jeg at komme ind på senere i opgaven. 9

10 Delkonklusion: Hovedformålet med dette afsnit er at belyse vigtigheden af formålsparagraffen og understrege, hvorledes formålsparagraffen har bevæget sig i en retning, hvor et øget fokus på videre uddannelse er et nøgleord. Det ønskes med afsnittet at sætte fokus på, at der foregår en evig vekselvirkning mellem samfundet og skolen, og hvor den senmoderne fusionspædagogik vurderes tydeligt afspejlet i den seneste formålsparagraf. Klafkis dannelsesteorier anvendes til at illustrere lærerens pædagogiske grundsyn, fordi teorierne netop siger noget om, hvilket syn der er på barnet. Fokus på det pædagogiske grundsyn vælges inddraget, fordi det i autonomikontekst er vigtigt, at det pædagogiske grundsyn ikke vil skabe en indre konflikt i læreren. Det vælges også inddraget, fordi formålsparagraffen og fællesmål i mine øjne lægger op til et bestemt pædagogisk grundsyn og tilgang til undervisningen. Som afsnittet desuden lægger op til, er det værd at vurdere, hvorledes den pædagogiske praksis i klasselokalet hænger sammen med samfundet uden for klasselokalet, forstået på den måde, at samfundets behov ifølge Imsen bør efterkommes som en funktion i skolen (Imsen 2009: 121). Her er det relevant at huske på, at metodefriheden er i kraft og den enkelte lærer selv kan tilrettelægge meget af undervisningen. Som indledning til næste afsnit ønsker jeg at dreje fokus på de elever, læreren møder i klasselokalet. Dette i et pædagogisk-sociologisk perspektiv. 3.0 Et pædagogisk-sociologisk perspektiv på eleverne vi møder i klasselokalet: Det senmoderne samfund: praktiserer vi undervisning som i et tidsperspektiv er aktuelt? Det er centralt at undersøge, hvorvidt den pædagogiske praksis i det enkelte klasselokale er ideel i forhold til samfundsudviklingen og samfundets bevægelighed. Det kan ligeledes undersøges, hvilken udvikling det enkelte individ befinder sig på, og hvilken rolle det enkelte individ har i samfundet. Der er ingen tvivl om, at mine elever i 7. klassen, som nævnt i indledningen, ikke brød sig om at blive fortalt, hvad de skulle lave eller blive udsat for andre tvangsmæssige handlinger. Hvorfor de ikke gør det, skaber rammen for dette teoriafsnit, som i høj 10

11 grad søger at forstå eleverne i senmoderniteten, og forstå hvorledes autonomi i undervisningen kan have potentialer. Til at forstå samfundsudviklingen og det senmoderne samfund, henvises der til den britiske sociolog Anthony Giddens og den franske sociolog Pierre Bourdieu. Når der netop henvises til Anthony Giddens og Pierre Bourdieu er det fordi, de giver bud på det typiske individ i det senmoderne samfund, - individet, læreren kan forvente at møde i klasselokalet. Valget på netop disse teoretikere begrundes desuden med den grundige beskrivelse af individet i senmoderniteten, som Anthony Giddens og Bourdieu med deres grundige sociologistudier tilsammen giver. Anthony Giddens skriver i sin bog Modernitet og selvidentitet at der er sket et brud på de traditionelle roller, som individer måtte have, og at nutidens individer i stedet lever som individualiserede selvreflekterende individer (Giddens 1999: 55). Jeg ønsker at inddrage følgende citat: Kreativitet, hvilket betyder evnen til at handle eller tænke innovativt i forhold til allerede etablerede aktivitetsformer, er meget nært forbundet med fundamental tillid. Selve tilliden er i en vis henseende kreativ i sin natur, fordi den medfører en forpligtelse, som er et spring ud i det uvisse et skæbnens gidsel, hvilket indebærer, at man er beredt på at tage imod nye oplevelser (ibid.). Jeg forstår ovenstående citat som eksemplarisk i forhold til eleverne i senmoderniteten. De identitetssøgende elever skal ifølge Giddens selv træffe valg, som før var fastlagt af traditioner eller samfundets udviklingsmæssige stadium på daværende tidspunkt. Ifølge Anthony Giddens reflekterer man over sit eget liv og handlinger på baggrund af eksempelvis eksperter eller sin sociale omgangskreds (Brejnrod 2010: 68). Endvidere taler Anthony Giddens om, at refleksionen er en slags indøvet selvobservation (Brørup et al. 2009: 171). Jeg forstår dette således, at eleverne vi møder i klasselokalet har brug for at styre rigtig meget selv, netop fordi selvreflektionen er i spil. Jeg ønsker her at anvende endnu et citat fra Anthony Giddens: Vi skaber gradvis det billede af os selv, som vi kan leve med både som producent og skaber af billedet: jeg er ansvarlig og som betragter af det: jeg vurderer mig selv. Man bliver til som hovedperson i en fortælling, der aldrig bliver helt færdig (Brørup et al. 2009: 172). Sættes dette citat i kontekst til den individualiseringsproces, som Anthony Giddens (1999: 55) beskriver, så vil den formidlingspædagogiske praksis kunne frygtes at være konfliktskabende i det enkelte klasserum, netop fordi formidlingspædagogikken eller tankpasserpædagogikken (Imsen 2009: 65) i 11

12 høj grad bygger på barnet som et objekt, hvorved hovedpersonen i individets fortælling, som Anthony Giddens nævner, ikke bliver eleven, men i højere grad læreren. Foruden den individualiseringsproces, som Anthony Giddens tænker, så påvirkes eleverne også gennem det som den franske sociolog Pierre Bourdieu kalder kapitaler. Særligt interessant er begrebet habitus, hvilken Pierre Bourdieu beskriver skal skabes af blandt andet den kulturelle kapital (Jacobsen et al. 2008: 95). Den kulturelle kapital indebærer det kulturelle, herunder uddannelse (ibid.) og skolen. Til forskel fra almindelige bevidste vaner, tænkes habitus i højere grad som værende ubevidste handlemønstre, som alle udspringer af tidligere erfaringer i det objektive rum (ibid.: 94). Det ønskes at sætte denne tanke hos Bourdieu i relation til lærerens samspil med den enkelte elev og understrege vigtigheden af elevens habitus. Habitus formes som sagt i det objektive rum, - af alle omgivelser, som den enkelte elev placeres i, heriblandt skolen, og fremtræder som en kropsliggørelse af de objektive levevilkår, individet besidder. (ibid.). Sammenfatning: På baggrund af Anthony Giddens og Pierre Bourdieus svar på individet i senmoderniteten, kan det overvejes, om en undervisning som i høj grad tager udgangspunkt i hver enkelt elev og en høj undervisningsdifferentiering kan være fordelagtigt. Læreren har at gøre med individer, som i høj grad har brug for selv at styre deres egen udvikling. Anthony Giddens syn på individet i senmoderniteten er interessant og relevant i henhold til lærerens pædagogiske grundsyn. Læreren med det behavioristiske pædagogiske grundsyn vil i henhold til Anthony Giddens teori ikke ramme plet i forhold til den måde, som Anthony Giddens beskriver individets, i senmoderniteten, foretrukne levevis (Brørup et al. 2009: 172). Bourdieus habitusbegreb (Jacobsen et al. 2008: 95) er relevant at inddrage, da eleverne kommer med forskellige habitus og af dette kan det udledes, at ikke to elever har den samme baggrund, men også bemærkes, at elevens oplevelser og erfaringer i skolen, hvis habitusbegrebet skal følges, vil påvirke elevens fremtidige handlinger. I forhold til min problemformulering er valget på Anthony Giddens og Pierre Bourdieu truffet, fordi deres syn på individet i senmoderniteten harmonerer med den måde, autonomi taler til eleverne på. Dette ønsker jeg at vende tilbage til i analyseafsnittet, hvor Anthony Giddens og Pierre Bourdieu 12

13 med deres syn på individet i senmoderniteten, kvalificerer sig til at indgå i analysen af empirimaterialet. 4.0 Learner autonomy: Det overordnede formål med de to indledende afsnit er at begrunde hvorfor autonomi i det senmoderne samfund har potentialer som ikke må overses, og for at udtrykke min interesse i autonomiens potentialer, som havende fremtidsmæssige potentialer. Dette ønsker jeg at uddybe i handleovervejelserne i konklusionen sidst i opgaven. I dette afsnit vil jeg give en introduktion til learner autonomy princippet. Hovedformålet med afsnittet er at begrebsafklare learner autonomy, således princippet kan indgå som et led i analysen. Et formål med afsnittet må ligeledes være at søge en kobling mellem autonomi i sprogundervisningen og effekten på den enkelte elevs læringspotentiale. Det er vigtigt at overveje, hvorledes learner autonomy skal betegnes, og hvad learner autonomy egentlig er. Etymologisk betyder ordet autonomi selvkyndig (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: 2012). Ordet er sammensat af det græske auto, som betyder selv og nomos, som betyder kyndig (ibid.). For at gøre denne opgave overskuelig, vælger jeg at tage afsæt i Leni Dams definition på autonomi. Opgaven kunne lige så vel have taget afsæt i andre definitioner, men Leni Dam formår at gøre autonomi overskuelig ved at opstille en række formelle regler, som fremstår eksplicit og muliggør praktisering af learner autonomy. Inden der sættes fokus på, hvad learner autonomy ifølge Leni Dam indebærer, er det relevant at overveje, om learner autonomy er et begreb, metode, princip eller noget helt fjerde. Et begreb defineres af den danske ordbog således: systematisk og fastlagt fremgangsmåde som anvendes når et arbejde skal udføres eller et problem løses (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: 2012) En metode defineres af den danske ordbog således: samlet forestilling om de træk der opfattes som fælles og karakteristiske for en given slags ting, væsner, forhold eller fænomener (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: 2012) 13

14 Et princip defineres af den danske ordbog således: grundlæggende regel eller norm som nogen bevidst følger med hensyn til holdning eller adfærd i konkrete sammenhænge (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab: 2012) Leni Dams learner autonomy er autonomi med specifikke spilleregler (Dam 2009: 125) eller som det vurderes, kan betegnes som principper. Derfor vil learner autonomy i denne opgave opfattes som værende et princip. Det ønskes at inddrage nogle få, men meget centrale nøgleprincipper i Leni dams forståelse af learner autonomy: - A shift in focus from teaching to learning (Dam 1995: 4) - A change in the learner s role (ibid.) - A change in the teacher s role (Dam 1995: 5) - The role of evaluation (ibid.) - A view of the language classroom as a rich learning environment (ibid.) Der kunne nu foretages en begrebsafklaring af hvert punkt, men det synes vigtigere at finde fællesnævneren i de forskellige hovedprincipper ved learner autonomy. Et vigtigt element, når der fokuseres på læringspotentialet er the role of evaluation (ibid.), hvorfor denne del udvælges til nærmere afklaring i dette afsnit. 4.1 Logbooks: For kort at opsummere Leni Dams pointer med brugen af logbøger, så handler logbogsskrivning i høj grad om, at eleverne er i stand til visuelt at se deres egen progression i undervisningen (Dam 2009: 133). Dermed er det en fysisk dokumentering af elevens læring i undervisningen. Leni Dam lægger megen vægt på logbogens funktion som et evalueringsværktøj (ibid.). Hun lægger vægt på, at logbøgerne er personlige, at introduktionen til logbøger er meget grundig og forholdet mellem læreren og elever i relation til anvendelse af logbøger klarlægges fra begyndelsen (Dam 2009.: 131). Desuden er det ifølge Leni Dam vigtigt, at der i timerne afsættes tid til, at eleven kan reflektere over egen læring og gerne dele denne med klassekammerater og lærer (ibid.) 14

15 Disse er blot nogle af Leni Dams pointer med brugen af logbøger. Fokus på logbøger i dette afsnit må tilskrives logbøgernes funktion som evalueringsværktøj. Eleven kan visuelt se sin egen progression, hvilket i forhold til elevens udvikling af læringspotentialet, må være værdifuldt, ikke mindst hvis Anthony Giddens selvrefleksion bringes i spil (Brørup et al. 2009: 172). Endvidere synes det værdifuldt, at alle logbøger og elevernes faglige niveauer er forskellige. Når logbøgerne deles eleverne imellem, så giver det eleverne en grundig indsigt i hinandens niveauer, som desuden kan være medvirkende til elevernes udvikling (ibid.). 4.2 Jean-Jacques Rousseau: Rousseau ønskes kort inddraget i dette projekt, fordi hans beretninger om skoledrengen Emilé giver en forklaring på, hvorledes opdragelse ideelt bør forløbe. Det er særligt interessant, hvorledes Rousseau skelner mellem naturmennesket og kulturmennesket (Rousseau 1962: 12). Som der i begyndelsen af dette afsnit blev lagt megen vægt på, er learner autonomy ikke ren autonomi som Rousseau ville forstå autonomi, men i højere grad autonomi baseret på nogle menneskeskabte, kulturelle bestemmelser. Jeg tillader mig at citere: Kort sagt, Emile er i besiddelse af dyd for så vidt angår personlige forhold. For også at tilegne sig samfundsdyder mangler han kun at kende de forhold som kræver sådanne; han mangler kun den oplysning som hans ånd er parat til at modtage (Rousseau 1962: 122) samt Han har et sundt legeme, smidige lemmer, en fordomsfri og klar forstand. Hjertet er frit og uden lidenskaber. Egenkærligheden, den første og mest naturlige af alle følelser, er knap vågnet endnu. Uden at være til byrde for nogen har han levet tilfreds, lykkelig og fri, så meget som naturen har tilladt det. Synes De at en dreng, som på denne måde har nået sit femtende år, har spildt tiden? (ibid.). Citaterne fra Rousseau forstås således, at opdragelsen skal forløbe så fri som muligt og har til formål at gøre barnet parat til civilisationen. Når Rousseau og ovenstående beretninger om Emilé (1962: 122) kort inddrages i dette afsnit om learner autonomy, er det især med fokus på barnets frie udfoldelse. Rousseau synes anvendelig i forhold til hans tanker om den naturlige dannelse, hvor samfundsdyderne synes borte. Det er disse 15

16 tanker, som jeg forstår som ren autonomi, - en autonomi, hvor barnet frit handler efter egen intuition. Sammenfatning: Dette afsnit bruges til at fastslå, hvorledes learner autonomy ifølge Leni Dam skal forstås. Det bruges også til at afklare, hvilken form for autonomi, learner autonomy er, og hvad der karakteriserer lige netop Leni Dams learner autonomy. Learner autonomy er i forhold til problemformuleringen særligt interessant, da autonomi i princippet blot kunne være naturligt at lade eleverne styre undervisningen selv med minimal inddragelse af det kulturelle, som i rousseausk forstand ville være ideelt, men det kan konkluderes at learner autonomy må tage stilling til kulturel påvirkning. Empirien, som præsenteres senere i dette projekt, består af et interview af Frank Lacey, som af inspiration fra Leni Dams principper om learner autonomy, baserer sin egen learner autonomy forståelse herpå. Dermed bidrager dette afsnit også til at se empirien og Frank Laceys udtalelser på baggrund af Leni Dams principper. Dette vurderes af stor vigtighed for forståelsen af Frank Laceys udsagn. Da jeg introducerede learner autonomy til min 7. klasse i dette års praktik, brugte jeg lang tid på at forklare, hvad det gik ud på og hvorledes alle elever ville få en logbog. Jeg erfarede, at flere elever spurgte, om de slet ikke skulle bruge deres normale engelskbøger som de plejede. Til dette kunne jeg svare nej. Eleverne kiggede undrende, men virkede engagerede af det anderledes forløb. 5.0 Thomas Ziehe: Med Anthony Giddens teorier om individets individualisering og egenfortælling (Brørup et. al. 2009: 172) i baghovedet, tages der i dette afsnit udgangspunkt i ordet normalitet. I det hurtigt foranderlige samfund kan resultatet for det enkelte individ være en vis usikkerhed omkring, hvad der er normalt. Normalitet er ikke længere noget nemt definerbart. 16

17 Hvad der ikke anses som normalt må være unormalt eller anderledes. Den tyske professor i pædagogik, Thomas Ziehe, har udviklet en teori om god anderledeshed. Denne teori ønskes der at se nærmere på, og indledningsvist ønskes der fokus på følgende citat: mange lærere og elever har i skolelivet bemærket en kløft mellem lærerens kulturelle horisont og elevernes kulturelle horisont, som afgjort vokser. Dette skal forstås således, at lærerne på forhånd anser visse ting for givet, for eksempel hvad eleverne finder interessant, hvad eleverne ønsker at lære, hvordan eleverne tænker, og hvordan en elev normalt opfører sig. De tager visse ting for givet for selvfølgeligheder som aldeles ikke er selvfølgeligheder for eleverne. (Ziehe 2004: 67) Dette citat sætter fokus på en problemstilling, som der i de indledende afsnit også var fokus på, nemlig at lærerne måske ikke altid er ajourført med den typiske elevs syn på skolen og elvens behov. Thomas Ziehe har på baggrund af dette fokus på normalitet. Teorien går i korte træk ud på, at der er sket ændringer i forståelsen af begrebet normalitet. Til at belyse den nye normalitet, anvender Thomas Ziehe begreberne tematisering, informalisering og subjektivering. Som opfølgning på det foregående afsnit om learner autonomy er Thomas Ziehes fokus på, at provokere eleverne er særdeles vigtigt. Ved learner autonomy stilles eleverne i en situation, hvor læreren ikke har et svar til elevernes spørgsmål og højst må give eleverne forskellige valgmuligheder, hvorved eleven til stadighed træffer det endelige valg. Dette provokerer eleverne til selv at træffe beslutninger, og er et eksempel på provokation i henhold til Thomas Ziehes teori. I Thomas Ziehes optik motiverer dette eleverne, hvilket kan fremme læringspotentialet hos den enkelte (2004: 67). At introducere learner autonomy til en 7. klasse kan være en måde at provokere eleverne på. De er sandsynligvis ikke vant til den løsere struktur i undervisningen, og provokeres til at tænke selvstændigt og have en øget medbestemmelse i undervisningen. Jeg oplevede i min 7. klasse mange elever, som spurgte: er det okay, at jeg gør sådan?, hvor jeg med spillereglerne i Leni Dams learner autonomyforståelse, kunne svare: det ved jeg ikke synes du, det er okay at gøre sådan? Eleverne blev irriteret af mit svar, som i deres forstand må formodes værende provokation, fordi den abstrakte tilgang er et brud på elevernes ifølge Thomas Ziehe foretrukne direkte tilgang (ibid.). Mit svar var dog en bevidst provokation til at ryste deres egenverden. Resultatet blev, at eleverne opfattede situationen anderledes, og netop dette fører ifølge Thomas Ziehe til øget læring. 17

18 Ifølge Thomas Ziehe har elevernes egenverden så enorm betydning, at denne kan medføre, at de forkaster lærerens undervisningspraksis. Han taler om den såkaldte kulturelle frisættelse (Ziehe 2004: 67). Eleverne har i dag adgang til utallige forskellige informationer og emner, at undervisningens indhold betragtes som irrelevant. Eleverne vil ofte reagere på lærerens emner ved at udvise kendskab til emnet og derfor ikke finde det interessant og ikke kunne finde formålet med undervisningen eller sin egen subjektive plads. Elevernes nysgerrighed i undervisningen er dermed borte og deres egenverden bliver derfor kontrollerende for deres syn på undervisningen (Ziehe 2004: 66). Sammenfatning: Vigtigheden ved at se potentialerne ved learner autonomy ud fra Thomas Ziehes synspunkt kan begrundes med teorien om god anderledeshed. Hovedpointen ved Ziehes teori om god anderledeshed må tildeles det at provokere eleverne til at ryste deres egenverden og derigennem motivere eleverne. Learner autonomy provokerer ligeledes eleven, da strategien hos mange elever til stadighed må vurderes ukendt og anderledes ifølge Thomas Ziehe. De klare paralleller, der kan findes mellem Thomas Ziehes teori og Leni Dams forståelse af learner autonomy, kvalificerer Ziehes teori til at indgå i analysen af det empiriske materiale. Her vil min forståelse af Thomas Ziehes teori medvirke til at belyse empirien fra en sociologisk vinkel. Som tidligere nævnt har enhver lærer et bevidst eller ubevidst pædagogisk grundsyn, som han eller hun baserer sin undervisning på. Som optakt til det følgende afsnit er det værd at sætte fokus på, hvorledes lærerens pædagogiske grundsyn kan komme til udtryk på mange måder, både implicit og eksplicit. Når der i 7. klasse anvendes learner autonomy princippet i sprogundervisningen, så tages der afsæt i, at eleverne tilegner det engelske sprog på en specifik måde. 18

19 6.0 Teorierne bag teorierne metateoretisk refleksion over sprogtilegnelsesteori: Figur 1: (Bjerre & Ladegaard 2007: 17) Der ønskes med dette afsnit svar på, hvorledes learner autonomy står placeret i sprogtilegnelseskontekst, og hvorledes learner autonomy kan udvikle elevens læringspotentiale. Der tages udgangspunkt i makro-mikroforhold, som er essentielle at reflektere over, når learner autonomy skal tænkes ind i kontekst. Det synes værd at vurdere, hvor stærkt learner autonomy princippet står set i lyset af anerkendte sprogtilegnelsesteorier. Dette især, når læringspotentialet skal vurderes. I henhold til ovenstående figur, kan det udledes, at sprogtilegnelsesteorier tager afsæt i et bestemt pædagogisk grundsyn. Det pædagogiske grundsyn udspringer som nævnt af en vilkårlig videnskabsteoretisk position. Dette enten bevidste eller ubevidste sprogtilegnelsessyn viser sig i sidste ende i sin fysiske form i form af klassens aktiviteter (ibid.). Ved sprogtilegnelsesteorier arbejdes der ud fra nogle hovedområder, heriblandt behaviorism, innatism, connectionism og interactionism. Her ønsker jeg at henvise til de videnskabelige hovedområder naturvidenskaben, humanvidenskaben og samfundsvidenskaben. Fra en psykologisk 19

20 vinkel bliver de naturvidenskabelige, positivistiske opfattelser, hvor der overordnet fokuseres på det der kan måles og vejes, forbundet med behaviorisme (Larsen & Vejleskov 2006: 25). Behaviorism er netop i sig selv et sprogtilegnelsessyn (Lightbown & Spada 2006: 34). Dette indikerer eksemplarisk, hvorledes den faktiske praksis i klasselokalet fremkommer af lærerens pædagogiske grundsyn, som fremkommer af en videnskabsteoretisk position, som i sidste ende kan dateres til det, som Thomas Kuhn udtaler som det aktuelle paradigme, altså de udiskutable faste rammer, alle teorier må dannes ud fra (Lund 2011: 61). Jeg ønsker nu at introducere de store sprogtilegnelsesteorier, som er relevante i forhold til analyseafsnittet, hvor sprogtilegnelsessyn anvendes i analysen af empirimaterialet. 6.1 Behaviorism: Som nøgleord ved behaviorism står imitation, øvelse, belønning ved succes og formning af vane helt centralt (Lightbown & Spada 2006: 34). Det centrale ved behaviorism som sprogtilegnelsesteori ses i min forstand som dets sammenhæng med positivismen (Bjerre & Ladegaard 2007: 24). Dette skal forstås således, at det objektive syn på barnet som ses ved behaviorism (ibid.), harmonerer med det objektive syn, der kendes fra positivismen. Det ønskes blot at nævne behaviorism, da tilgangen står fjernt fra autonomi i sprogundervisningen. Der ønskes at rette fokus på teoretikerene Stephen Krashen og Lev Vygotskij, da de med rødder i hhv. humanvidenskaben og samfundsvidenskaben har sprogtilegnelsesteorier, som indeholder ligheder med de pædagogiske grundsyn, som ses ved autonomi, herunder learner autonomy. Afsnittet er vinklet således, at læringspotentialet i de enkelte sprogtilegnelsesteorier vil være i fokus. 6.2 Innatism - Stephen Krashen It s all in your mind er en karakteristisk sætning for innatism (Lightbown & Spada 2006: 15). Jeg forstår innatism således, at det er barnets iboende evner, der skal udvikles og at afsættet er det biologiske snarere end det kulturelle. Dette biologiske fokus gør sig gældende hos sprogtilegnelsesteoretiker Stephen Krashen (ibid.: 36). 20

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

2015 PROFESSIONSBACHELOR 2015 A110063 DIGITALE HJÆLPEMIDLER - VEJLEDERE: JRS & CAF INDIVIDUELT & I FÆLLESSKAB. 1. Indledning... 4

2015 PROFESSIONSBACHELOR 2015 A110063 DIGITALE HJÆLPEMIDLER - VEJLEDERE: JRS & CAF INDIVIDUELT & I FÆLLESSKAB. 1. Indledning... 4 Lærerprofession.dk etsite om lærepraksis og prefessionsudvikling RIKKE DAHL 2015 PROFESSIONSBACHELOR 2015 DANNELSE GENNEM Set i lyset af folkeskolens overordnede dannelsesmål, samt elevernes digitale kompetenceudvikling,

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed

Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Eksamensopgave Almen Didaktik Tværfaglighed Underviser: Susanne Ostrowski Hold: AD9 Uddannelsessted: Læreruddannelsen på Fyn Antal anslag: 12.972 Accepterer at opgaven kan bruges til undervisning, dog

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Introduktion til spørgeskema

Introduktion til spørgeskema Introduktion til spørgeskema Dette spørgeskema er udarbejdet som en del af en forberedende informationsindsamling til Projekt Ny ungdomsgeneration NUG. Projektet er støttet af Nordplus som er Nordisk Ministerråds

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere