Vejledning / Råd og Vink Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser (EUX) Engelsk B

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning / Råd og Vink Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser (EUX) Engelsk B"

Transkript

1 Vejledning / Råd og Vink Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser (EUX) Engelsk B (særligt studierettet fag til brug for merkantile erhvervsuddannelser) Undervisningsministeriet Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

2 Forord Engelsk B eux (merkantil) Vejledning /Råd og Vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Denne Vejledning/Råd og vink indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Desuden gives eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og den udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Links Lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Læreplan for engelsk B eux merkantil (bilag 2.II i Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser) Eksamensbekendtgørelsen 1

3 1. IDENTITET OG FORMÅL FORMÅL FAGLIGE MÅL OG FAGLIGT INDHOLD FAGLIGE MÅL KERNESTOF... 6 Emner og teksttyper... 7 Faglige tekster... 7 Nyhedstekster og elektronisk baseret materiale... 7 Erhvervsrelaterede og almene kommunikationsformer... 7 Systematisk engelsk grammatik... 8 Systematisk sprogforståelse... 8 Tekster af engelsksprogede forfattere... 8 Centrale tekster og elektronisk baseret materiale til portræt af udvalgt engelsktalende område SUPPLERENDE STOF TILRETTELÆGGELSE DIDAKTISKE PRINCIPPER... 9 Fagets stofområder... 9 Det faglige niveau i tekstarbejdet Udgangspunkt i slutmål for engelsk i grundskolen eller for C-niveau i erhvervsuddannelserne Godskrivning for C-niveau i erhvervsuddannelserne Ækvivalering af undervisningen på C-niveauet med dele af B-niveauet Vigtigt at være opmærksom på ved godskrivning for C-niveauet Progression kompetencemål for C- og B-niveau Induktive og deduktive undervisningsformer ARBEJDSFORMER IT OG ELEKTRONISKE MEDIER Emnearbejde Case Det skriftlige arbejde Progressionen i det skriftlige arbejde Elevernes selvvalgte emne IT Undervisningsmaterialer EVALUERING LØBENDE EVALUERING PRØVEFORM Den skriftlige prøve Den centralt stillede skriftlige opgave Den mundtlige prøve Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af elevens selvvalgte emne samt ukendt tekstmateriale Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af kendt case og bilagsmateriale BEDØMMELSESKRITERIER Skriftlig prøve Mundtlig prøve

4 1. Identitet og formål Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med de engelsksprogede områder og globale sammenhænge. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse af kultur og samfundsforhold i de engelsksprogede områder. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis, tekstanalyse og tekstperspektivering samt det engelske sprogs opbygning og grammatik. At faget er et færdighedsfag vil sige, at eleverne skal kunne formidle på engelsk hvad enten det drejer sig om erhvervsfaglige eller erhvervsmæssige emner, om analyse af tekster, om det centrale i større mængder af tekst eller om at kunne samtale om både dagligdags og faglige emner. At faget er et vidensfag vil sige, at det er i faget engelsk, at elevernes viden om engelsksprogede områder og globale emner opbygges og udbygges. Det forventes altså, at eleverne opnår en konkret viden som grundlag for at følge og deltage i samfundsdebatten om emner som fx det moderne USA, det moderne Storbritannien, udviklingen i Sydafrika efter apartheid og globaliseringens forskellige aspekter. Der vælges nutidige emner, som vedrører erhverv, samfund, geografi, kultur, økonomi eller almene forhold om de valgte engelsksprogede områder. At faget er et kulturfag vil sige, at eleverne skal arbejde med engelsk som et sprog, der danner grundlag for udvikling og udveksling af ideer, tanker og forestillinger i engelsksprogede samfund og i en globaliseret verden og dermed som et sprog, der danner forudsætning for såvel individets identitetsdannelse som samfundets og den globale verdens sammenhængskraft. Samtidig skal eleverne opleve engelsk som en indarbejdet del af deres egen kulturelle bagage. Faget skal således give et vigtigt bidrag til elevernes internationale dannelse, som de kan omsætte i praksis i deres møde med en globaliseret verden, som anvender det engelske sprog som et lingua franca i internationale møder mellem mennesker, virksomheder og institutioner. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog, hvilket vil sige, at faget er et sprogfag, hvor det er den engelske tekst, der er i centrum, både den tekst som eleven selv producerer og den tekst, som eleven bruger til tilegnelse af viden, til analyse, fortolkning og perspektivering. Tekstbegrebet omfatter såvel trykte som elektroniske tekster. En vigtig og nødvendig betingelse for tilegnelsen af faget både som vidensfag, færdighedsfag og som kulturfag er viden om det engelske sprogs opbygning og grammatik og evnen til at anvende denne viden konkret i løsningen af opgaver i tekstproduktion både skriftligt og mundtligt og til læse- og lyttefærdighed. 1.2 Formål Det er formålet med undervisningen, at eleven gennem arbejdet med engelsk opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog og dermed skabe forudsætninger for, at eleven kan deltage aktivt i internationale og globale sammenhænge både personligt og erhvervsmæssigt. Det er også formålet, at eleverne opnår aktuel viden om engelsksprogede samfund og globale sammenhænge. Faget skal desuden skabe grundlag for, at elevernes evne til at kommunikere på tværs af kulturelle grænser både i almene og erhvervsrelaterede sammenhænge fremmes. Endelig skal undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrage til at udvikle elevernes sproglige viden og bevidsthed. Gennem arbejdet med faget opnår eleven således personlig myndighed og dannelse. Eleven opnår gennem sit arbejde med faget kompetencer og personlig myndighed til at kunne anvende faget. 3

5 Eleverne skal kunne bruge engelsk som adgangsvej til at forstå, hvad der sker i engelsksprogede samfund og kulturer og den globale verden; med andre ord skal eleverne opbygge en global orienteringsevne. Eleverne skal kunne kommunikere med elevrelevante målgrupper, dvs. det er elevernes kommunikationsbehov, der er udgangspunktet, men målgruppen er ikke kun de målgrupper, som eleverne i deres øjeblikkelige situation har behov for at kommunikere med. Tekster på engelsk er ikke kun et gennemgangsled fx til erhvervelse af viden, men også tekster der har en oplevelsesværdi i sig selv. Derfor er den æstetiske forståelse og bevidsthed central i engelsk. For at kunne fungere som medarbejder og borger i et internationaliseret erhvervsliv og samfund skal eleverne kunne aflæse og formulere budskaber i kulturelle blandingssituationer. Faget engelsk bliver således et sted for kulturmøder mellem dansk og fremmede kulturer beskrevet eller formidlet på engelsk og skal være med til, at eleverne bliver bevidste om betydningen af evnen til at håndtere kulturel afstand. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Faglige mål og det faglige indhold er udtrykt i skal kunne vendinger, såkaldte kompetencemål. Eksempelvis er det ikke et mål i sig selv, at eleverne opnår viden om Storbritannien eller det engelske sprogsystem, men det er et mål, at de skal kunne anvende en sådan viden i den (skole)praksis, som de indgår i. Det er denne kompetencetænkning, der præger læreplanen i engelsk. De faglige mål er beskrevet som de kompetencer, eleverne skal opnå ved udgangen af B-niveauet. Der er således tale om slutmålet for en elev, der har nået karakterniveauet for den fremragende præstation. Nedenfor er de faglige mål udfoldet og uddybet med eksempler, som på ingen måde skal opfattes som udtømmende eller bindende: Faglige mål: Eleverne skal kunne forstå autentisk engelsk anvende hensigtsmæssige læsestrategier og sprogindlæringsstrategier Målet indebærer at der kan arbejdes med: Dialog mellem indfødte, foredrag om generelle og faglige emner, filmtale uden undertekster, radiotale, musiktekster, korrespondance, indlæg i avisen og i tidsskrifter herunder faglige tidsskrifter og officielle publikationer. Skimming, scanning, orienteringslæsning, selektiv læsning, nærlæsning. Metoder til indlæring af ordforråd, idiomatiske udtryk og syntaktiske strukturer. anvende relevante tekstanalysemetoder og perspektivere tekster Analyse: opdeling af teksten i elementer, der beskrives hver for sig fx tid og sted, 4

6 fortælleteknik, motiver, symboler og personer. Perspektivering: teksten sættes ind i en større sammenhæng fx historisk, samfundsmæssigt, tematisk og kulturelt. Der inddrages tekster og materiale, der belyser emnet/temaet fra andre vinkler, ligesom viden fra andre fag inddrages. anvende viden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sprogiagttagelse Analyse af stil, jargon og kode. Afdækning af betydningsindholdet i komplekse udsagn. Forbedring af elevernes egne produkter både mundtligt og skriftligt. anvende viden om erhvervsrelaterede, samfundsmæssige og kulturelle forhold i et engelsktalende område til perspektivering af aktuelle forhold anvende relevante hjælpemidler til erhvervelse, vurdering og formidling af ny viden om sprogområdet og globale sammenhænge Bedre forståelse af aktuelle forhold, dvs. finde historiske, samfundsmæssige og kulturelle forklaringer på nutidige fænomener fx præsidentvalgkampen i USA, den amerikanske våbenkultur. Erkendelse af informationsbehov. Udvikling af systematiske søgestrategier. Undersøgelse og kritisk evaluering af information. Kendskab til forskellige informationstyper. Kendskab til vidensproduktion og organisering i et samfund. Kognitiv anvendelse af information. Konstruktion af ny viden. redegøre sammenhængende for og deltage i samtale om erhvervsrelaterede, samfundsmæssige, kulturelle og almene emner Dagligdags og kendte emner. Litterære tekster. Faglige begreber og vendinger. skriftligt formulere forskellige teksttyper, herunder oversættelser, interne og eksterne forretningsmeddelelser og formulere tekster med erhvervsmæssigt, samfundsmæssigt, Samfundsmæssige emner af generel og principiel karakter. Erhvervsmæssige emner inden for det merkantile område, dvs. marketing og økonomi Oversættelser af konstruerede eller autentiske tekster. 5

7 kulturelt og alment indhold Interne meddelelser omfattende, -rapporter, e- mails, nyhedsbreve. Eksterne meddelelser kan være s, forretningsbreve, pressemeddelelser. Længere selvstændige fremstillinger kan være projektbeskrivelser, manuskripter til mundtlig præsentation, essays og kommenteringsopgaver. anvende et erhvervsfagligt og alment ordforråd I den mundtlige sprogproduktion lægges hovedvægten på ordforråd, udtale, ordstilling og mindre på korrekthed i den grammatiske detalje. I den skriftlige sprogproduktion lægges vægten jævnt på de forskellige sider af sprogbeherskelsen, dog således at kommunikationssituationen medtænkes: i formelle situationer prioriteres korrekthed højt, i mindre formelle situationer kan korrekthedskravet sænkes, men uden at det går ud over forståelsen. anvende it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion. It anvendes integreret som værktøj i undervisningen. Relevante programmer anvendes til formidling, eksempelvis rapportskrivning, opgaveskrivning eller mundtlig præsentation, til sprogtræning, samt til informationssøgning. Anvendelsen af it medvirker til at understøtte fagets internationale dimension gennem hurtig og let adgang til engelsksprogede individers, virksomheders og institutioners websites. 2.2 Kernestof Kernestoffet er: - faglige tekster, nyhedstekster og elektronisk baseret materiale, der behandler erhvervsmæssige, samfundsmæssige og kulturelle emner - tekster af engelsksprogede forfattere inden for udvalgte litterære hovedgenrer - centrale tekster og elektronisk baseret materiale, der tilsammen giver et portræt af enten Storbritannien eller USA omfattende erhvervsrelaterede, historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold - erhvervsrelaterede og almene kommunikationsformer - en systematisk engelsk grammatik, der kombinerer teori, sprogforståelse, sprogiagttagelse og praktisk anvendelse. 6

8 Emner og teksttyper Ved kernestoffet forstås de emner og teksttyper, som undervisningen skal omfatte. Kernestoffet er ikke opgjort i normalsidetal, men alene i emneoverskrifter, som skal udfyldes af skolen og den enkelte faglærer. Der er heller ikke i kernestoffet angivet nogen vægtning af sagprosa i forhold i skønlitteratur og ej heller af vægtningen mellem erhvervsfaglige eller erhvervsmæssige, kulturelle, almene og samfundsmæssige tekster. Denne vægtning overlades til faglæreren, der skal sikre sig, at kernestoffet er dækket så grundigt ind, at de faglige mål kan nås. Faglige tekster Ved faglige tekster forstås tekster, som henvender sig til den fagligt interesserede offentlighed, og som behandler et emne grundigt og informativt, fx officielle, offentlige publikationer eller tidsskriftartikler, der har et sigte ud over det rent nyhedsformidlende. Der er tale om tekster, der arbejder med et fagligt kohærent begrebsapparatur inden for marketing kultur og samfundsforhold, og som behandler emnerne principielt, systematisk og analytisk. Nyhedstekster og elektronisk baseret materiale Ved nyhedstekster forstås tekster, der henvender sig til den alment interesserede offentlighed. Der er tale om journalistiske tekster, der på en informativ, engagerende, provokerende eller underholdende måde formidler aktuelle begivenheder til en bred offentlighed. Det kan være tekster, der giver en mere personlig, følelsesladet, provokatorisk eller sensationspræget behandling af emner inden for marketing, kultur og samfundsforhold. Det er ikke afgørende, hvilket medie teksten forekommer i og videomateriale, fx i form af nyhedsklip og youtube-klip, er indeholdt i dette. Erhvervsrelaterede og almene kommunikationsformer Ved erhvervsrelaterede og almene kommunikationsformer forstås enhver form for skriftlig og mundtlig formidling på engelsk. Eksempler på kommunikationsformer: Almene Mundtlig Samtale om dagligdags forhold og samfundsmæssige emner, genfortælling af begivenheder og historier, diskussion, foredrag og taler Skriftlig Udformning af s, breve, ansøgninger, annoncer, essays, journalistiske tekster, projektbeskrivelser, synopsis, præsentationsmateriale, fiktive tekster osv. Erhvervsrelaterede Mundtlig Faglig samtale om erhvervsfaglige eller erhvervsmæssige, økonomiske og kulturelle emner, professionel præsentation af fagligt stof, faglig diskussion og forhandling Skriftlig Udformning af s, forretningsbreve, problemformulering, projektbeskrivelser, manuskript til mundtlig præsentation, præsentationsmateriale, synopsis, essays, artikler, pressemeddelelser, ansøgninger 7

9 og annoncer Systematisk engelsk grammatik Der lægges vægt på en systematisk engelsk grammatik, der kombinerer teori, sprogforståelse, sprogiagttagelse og praktisk anvendelse af sproget både i skrift og tale. Ved systematisk forstås, at arbejdet med grammatik tilrettelægges progressivt og i overensstemmelse med elevernes faglige udgangspunkt. Men det er samtidig vigtigt, at der sker en prioritering af stoffet, således at de mest betydningsfulde områder har større fokus end mindre betydningsfulde, f.eks. syntaks (kongruens, ordstilling mv.), og morfologi (mest anvendte bøjningsformer) mv. Det gælder, hvad angår almen sprogforståelse, grammatik og praktisk anvendelse af sproget, og det angår de områder af sprogforståelsen, der relaterer sig til det erhvervs- og samfundsrelaterede område, og som i særlig grad har fokus i undervisningen. De lærebogsmaterialer, man anvender, kan med fordel være materialer, der indeholder stikordsregister med henblik på anvendelse som opslagsværk. Systematisk sprogforståelse I arbejdet med den systematiske sprogforståelse mv. er det ligeledes vigtigt, at eleverne lærer at skelne mellem de væsentligste forskelle mellem skriftsprog og talesprog og mellem formelt sprog og uformelt sprog. Sociolekter og dialekter indgår i elevens forståelse af det talte sprog, men kun i begrænset form i elevens praktiske anvendelse af sproget. I arbejdet med sprogforståelse indgår sproglig kode og interkulturel forståelse, f.eks. høflighedsfraser. Tekster af engelsksprogede forfattere På B-niveau arbejdes der med nyere litterære og ikke-litterære tekster af engelsksprogede forfattere, således at eleverne får et kendskab til væsentlige strømninger af historisk, kulturel, erhvervsmæssig og samfundsmæssig karakter. Nyere tekster er udtryk for erhvervsmæssige, samfundsmæssige, litterære, kulturelle og erkendelsesmæssige tendenser i engelsksprogede lande, og mødet med teksterne vil kunne bidrage til en forståelse af elevernes egne grundvilkår og egen samtid. Litterære tekster giver en impressionistisk indgangsvinkel, mens ikke-litterære tekster ofte kan forklare nogle årsagssammenhænge. Derfor vil en kombination af teksttyper ofte kunne etablere en bredere kulturel og samfundsmæssig forståelsesramme for eleverne. I arbejdet med nyere tekster vil det være relevant at inddrage moderne retninger, som kan være med til at sætte tilværelsen i perspektiv. Her tænkes fx på postmodernismen og globaliseringen, som den kommer til udtryk gennem den såkaldte rygsækrejselitteratur. Ikke-litterære tekster omfatter mange typer: erhvervsrelaterede tekster, avisreportager, avisfeatures, avisog tids/ugeskriftsklummer, interview, portræt, læserbrev m.v. Dertil kommer reklamer, madopskrifter, brugsanvisninger m.v. Analysen af disse tekster kan ikke generaliseres, men det vil næsten altid være relevant at præcisere, hvordan f.eks. tendens, forfatterens hensigt, subjektivitet/objektivitet manifesterer sig sprogligt. Det medium, teksten forekommer i, er også ofte bestemmende for tekstens karakter og opbygning. Den samme begivenhed kan tekstligt realiseres meget forskelligt i f.eks. The Sun og The Guardian 8

10 Det er dog karakteristisk for det moderne mediebillede, at der findes og til stadighed udvikles utallige blandingsformer, hvoraf nogle allerede har en genrebetegnelse (New Journalism f.eks.) mens andre ikke har. Der er bl.a. en glidende overgang mellem dokumentarisme i film/tv og fiktion, mellem information og reklame. Dette gælder ikke mindst de elektroniske medier. Centrale tekster og elektronisk baseret materiale til portræt af udvalgt engelsktalende område Ved centrale tekster, der tilsammen giver et portræt af et udvalgt engelsktalende område omfattende erhvervsrelaterede, samfundsmæssige og kulturelle forhold forstås både skønlitterære tekster og sagprosatekster. Endvidere kan indgå ikke trykte tekster. Det vigtige er, at teksterne hver for sig rummer vægtige udsagn om mennesker og nation, og at de tilsammen danner et nuanceret og komplekst billede, der kan give eleverne et solidt grundlag for kritisk at vurdere den nyhedsstrøm, som de bombarderes med dagligt. En forståelse af den sammenhæng, en tekst eller sproglig frembringelse er udsprunget af, må stå centralt i et fag, som er både et vidensfag og et kulturfag. Af moderne emner kan nævnes sport og indvandring. I forbindelse med de samfundsmæssige forhold kan en gennemgang af landenes styreformer og politiske systemer være et udgangspunkt for at beskæftige sig med for eksempel sociale og uddannelsesmæssige forhold. De politiske styreformer kan også selv gøres til genstand for arbejdet, for eksempel i forbindelse med præsidentvalg i USA og parlamentsvalg i Storbritannien. 2.3 Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål i faget. Det supplerende stof omfatter typisk aktuelt engelsksproget materiale, der perspektiverer og uddyber kernestoffet, og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Arbejdet med det supplerende stof vil ofte være kendetegnet ved en høj grad af elevindflydelse. 3. Tilrettelæggelse 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens faglige niveau. Undervisningen tilrettelægges, således at eleven gradvist møder større kompleksitet i stofvalg og metodik og oplever større selvstændighed og ansvar i forhold til egen faglige udvikling. Der veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer. Fagets stofområder Arbejdet med fagets forskellige stofområder integreres, således at eleven oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevens egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt. Arbejdssproget er helt overvejende engelsk. Valg af arbejdssprog afhænger i øvrigt af undervisningens forskellige fokusområder og tilgodeser elevens individuelle sproglige forudsætninger. Ved arbejde med tekstforståelse, grammatik og sprogforståelse kan det være relevant i forhold til undervisningens formål at anvende dansk som arbejdssprog, afhængigt af elevens forudsætninger og emnets kompleksitet, mens undervisningsaktiviteter, der fokuserer på samtale, præsentation, mundtlig og skriftlig tekstproduktion naturligvis gennemføres på med engelsk som arbejdssproget., 9

11 Det faglige niveau i tekstarbejdet Det faglige niveau i tekstarbejdet består i evnen til at argumentere sagligt på baggrund af tekstanalyse. Elevens tolkning og perspektivering skal tage udgangspunkt i tekstens udsagn, som det fremgår af tekstanalysen. Eleven skal demonstrere evnen til at holde den røde tråd gennem en argumentation og besvare de spørgsmål, han selv stiller. Eleven forventes at inddrage relevant almen viden i sin argumentation. Elevens tolkning af teksten skal have et passende abstraktionsniveau og være af generaliserende karakter. Udgangspunkt i slutmål for engelsk i grundskolen eller for C-niveau i erhvervsuddannelserne Engelsk B tager sit udgangspunkt i slutmålene for faget engelsk i grundskolen eller i slutmålene for faget engelsk niveau C 1 i de erhvervsfaglige uddannelser. Godskrivning for C-niveau i erhvervsuddannelserne Elever der gennemfører et 1-årigt B-niveau på grundlag af et afsluttet C-niveau i erhvervsuddannelserne skal have mulighed for at få godskrevet dele af det to-årige B-niveau på grundlag af C-niveauet. For at fremme denne mulighed, vil det være hensigtsmæssigt på niveau C i erhvervsuddannelserne at arbejde med et eller flere engelsksprogede områder. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt at organisere undervisningen i erhvervsuddannelserne i 2-3 emner, der umiddelbart åbner mulighed for godskrivning i forhold til B-niveauet. Ækvivalering af undervisningen på C-niveauet med dele af B-niveauet Såfremt eleven med C-niveau ikke har gennemført undervisning organiseret efter ovenstående principper og derfor ikke kan dokumentere afsluttede, afgrænsede emner fra dette niveau, skal der tages initiativ til at ækvivalere den gennemførte undervisning på C-niveauet med første del af B-niveauet, som beskrevet i den læreplan, som denne vejledning refererer til. Det kan gøres ved at skolen ved påbegyndelsen af B-niveauet organiserer og strukturerer elevens gennemførte undervisning på C- niveauet som emner og kernestof på det gymnasiale B-niveau. Her kan tages udgangspunkt i skolens oversigt over, hvad der er arbejdet med i undervisningen på niveau C. Herefter bør lægges en brugbar handlingsplan for eleven, som sikrer gennemførelse af B-niveauet inden for den afsatte tidsramme. Vigtigt at være opmærksom på ved godskrivning for C-niveauet I forbindelse med godskrivning for niv. C, er det vigtigt at underviseren er opmærksom på afsnit Emner og teksttyper i denne vejledning, hvoraf det fremgår, dels at kernestoffet på niv. B omfatter 3-5 emner, men i øvrigt ikke defineres kvantitativt, dels at underviserens vægtning af tekster og teksttyper alene skal sikre, at fagets kompetencemål nås. Progression kompetencemål for C- og B-niveau I det følgende kan man se en sammenstilling af kompetencemål for de to niveauer: 1 Der henvises til Vejledning for grundfaget Fremmedsprog fagbilag 4 på for yderligere information om grundfaget Fremmedsprog samt niveauer og progression op til og med niveau C for EUD 10

12 Engelsk C Eleverne skal kunne dokumentere forståelse af sammenhængende samt sprogligt og genremæssigt varierede tekster og kontekster på fremmedsproget Engelsk B - Eleverne skal kunne forstå autentisk engelsk læse og dokumentere forståelse af sammenhængende samt sprogligt og genremæssigt varierede tekster på fremmedsproget anvende viden om sprogets opbygning og grammatik til modtagerrelevant formidling genkende, redegøre for samt analysere og kommentere og i erhvervsmæssige sammenhænge anvende viden om forskelle og ligheder imellem egen og andres kulturer anvende viden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sprogiagttagelse anvende viden om kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsrelaterede forhold i et engelsktalende område til perspektivering af aktuelle forhold anvende såvel verbale som nonverbale strategier anvende hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier skrive i et rimeligt flydende, varieret og sammenhængende sprog, samt med en vis grad af sproglig og grammatisk korrekthed. redegøre for og i et rimeligt flydende, varieret og sammenhængende sprog, samt med en vis grad af sproglig og grammatisk korrekthed, tale om samt analysere, kommentere, vurdere og perspektivere (erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge + sammenhængende samt sprogligt og genremæssigt varierede tekster og kontekster) anvende hensigtsmæssige læsestrategier og sprogindlæringsstrategier skriftligt formulere forskellige teksttyper, herunder oversættelser, interne og eksterne forretningsmeddelelser og formulere tekster med erhvervsmæssigt, samfundsmæssigt, kulturelt og alment indhold redegøre sammenhængende for og deltage i samtale om erhvervsrelaterede, samfundsmæssige, kulturelle og almene emner anvende relevante tekstanalysemetoder og perspektivere tekster anvende et rimeligt flydende, varieret og sammenhængende sprog anvende et erhvervsfagligt og alment ordforråd anvende fremmedsproget hensigtsmæssigt samt med en vis grad af sproglig og grammatisk korrekthed anvende IT til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion. relevante hjælpemidler til erhvervelse, vurdering og formidling af ny viden om sprogområdet og globale sammenhænge, herunder anvendelse af it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og 11

13 tekstproduktion. Induktive og deduktive undervisningsformer Der veksles mellem deduktive og induktive undervisningsformer. Ved deduktiv didaktik forstås en undervisning, der tager udgangspunkt i teori- og systemindlæring, der afprøves på konkret materiale i form af tekster og øvelsesmateriale. Et eksempel herpå er en grammatikundervisning, der tager sit udgangspunkt i en lærerstyret gennemgang af grammatiske regler, hvor indlæringen efterfølgende afprøves ved hjælp af praktiske øvelser og test i det samme stof. Eleverne skal overføre det indlærte på ukendt stof. Samme metode kan anvendes ved undervisningen i litterære analysemodeller og deres anvendelse. Metoden har en solid tradition inden for sprogundervisning, men har den ulempe at den, hvis overdrevet, kan komme til at virke mekanisk og passiverende på eleverne. Det vil derfor være en god ide at variere med en induktiv didaktik. Ved induktiv didaktik forstås en undervisning, der tager udgangspunkt i det konkrete tekstlige udtryk og formulerer regelmæssigheder og teori på basis heraf. Undervisning i grammatik kan udmærket gøres induktiv eller varieres med induktiv undervisning ved at lade eleverne gøre iagttagelser i autentisk og korrekt engelsk og herudfra formulere og opstille enkle regler for sproglig korrekthed. Det samme gælder undervisning i litterær analyse, hvor opstillingen af den metodiske spørgeramme for tekstgennemgangen kan ske på basis af elevernes egen spontane tekstilgang. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges i form af tre til fem emner, hvori der indgår et alsidigt og varieret materiale med udgangspunkt i fagets kernestof. Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over uddannelsen og integreres i arbejdet med kernestoffet samt tilrettelægges med progression. Det skriftlige arbejde skal omfatte screeninger, test og afprøvning af sproglige færdigheder og sprogiagttagelse. Det anvendes til dokumentation af elevens færdigheder, til formidling og selvstændig bearbejdelse af problemstillinger, herunder essayskrivning. 3.3 IT og elektroniske medier It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge. It skal anvendes som ét af flere redskaber til støtte for skriftlig og mundtlig kommunikation, til informationssøgning og ved udvikling og afprøvning af sproglige færdigheder og integreres i undervisningen, hvor det er relevant. Emnearbejde Ideen bag emnearbejde er, at eleverne opnår fortrolighed med et emne og det ordforråd og den sprogbrug, der knytter sig til det gennem et bredt spektrum af tekster og materialer, der belyser det fra flere sider, f.eks. informativt og kontroversielt, historisk og nutidigt, objektivt og subjektivt og i forskellige genrer f.eks. fiktion, fakta og faktion. Emnearbejdet bør have en naturlig progression i 12

14 sværhedsgrad hen over forløbet. I starten af forløbet kan det fx give sig udtryk i en begrænset tekstmængde, ligesom teksternes sværhedsgrad bør overvejes og gloser og noter være til stede i fornødent omfang. I emnearbejde, der ligger mod slutningen af forløbet, anvendes i højere grad råmateriale, som eleverne helt eller delvis selv fremskaffer. Ved at koncentrere læsningen om relativt få emner får eleven mulighed for at fordybe sig i emnerne. Herved oplever eleven, at emnerne er flertydige og komplekse i stedet for simple og ligetil, som en mere overfladisk gennemgang kunne give indtrykket af. Case Såfremt man vælger at benytte caseeksamen som den mundtlige eksamensform, er det en forudsætning, at undervisningen tilrettelægges casebaseret for at sikre den fornødne sammenhæng mellem den gennemførte undervisning og eksamensformen. Det skriftlige arbejde Det skriftlige arbejde anvendes til måling af elevernes udbytte af konkrete undervisningsforløb, af deres sproglige og grammatiske færdigheder, til besvarelse af eksamensforberedende opgaver og træning i eksamensopgaver. Skriftligt arbejde er for eksempel: Skriftlig besvarelse af arbejdsspørgsmål: Træner eleven i at formulere sig konkret om et emne. Resume: Træner evne til overblik. Oversættelse: Øger den almene sprogbevidsthed og træner grammatik. Alle former for større skriftlige fremstillinger: Træner eleven i diskurs, genre, perspektivering og argumentation. Progressionen i det skriftlige arbejde Undervisning i engelsk på niveau B afsluttes med særskilt bedømmelse af elevens skriftlige kompetencer og faget kan udtrækkes til skriftlig eksamen i form af en centralt stillet prøve. Undervisningen skal i overensstemmelse hermed tilrettelægges på en måde, så eleven bliver forberedt på at skulle løse de opgavetyper, som den skriftlige eksamen omfatter. Det er imidlertid vigtigt, at progressionen i det skriftlige arbejde i undervisningen vægtes med omtanke, således at det skriftlige arbejde først og fremmest tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Derved opnår eleverne den størst mulige tryghed i forhold til form-, sprog- og indholdskrav i den sammenhæng. Arbejdet med eksamenslignende opgaver kan inddrages i det omfang det understøtter undervisningens mål og intensiveres gradvist hen mod slutningen af undervisningsforløbet. Elevernes selvvalgte emne I undervisningen indgår et selvvalgt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev, og hvor eleven arbejder med én eller flere tekster med et erhvervsrelateret eller alment emne inden for kernestoffet. Der udarbejdes en synopsis og et præsentationsmateriale, der skal anvendes i prøveform a) ved den afsluttende mundtlige prøve. 13

15 Elevernes selvvalgte emne skal godkendes af læreren. I forbindelse med godkendelse af elevernes selvvalgte emne skal læreren vurdere, i hvilket omfang emnet er relevant i forhold til fagets mål, herunder relevans i forhold til klassens arbejde. Eleverne udarbejder en synopse til anvendelse i forbindelse med mundtlig eksamen dette gør sig gældende uanset hvilken af de to alternative mundtlige eksamensformer, skolen vælger at benytte sig af. Synopsen kendes fra en række videregående studier ofte i lidt forskellig iklædning. Hvis flere fag bruger synopse, er det en god ide, at man på skolen samler sig om en og kun en form, som eleverne så skal følge uanset fag. I sprogfag, som jo typisk er tekstfag, kan en synopse beskrives som et kort skriftligt oplæg fra eleven til faglæreren i forbindelse med godkendelse af emne mundtlig eksamen, hvor synopsen supplerer elevens mundtlige præsentation af emne og resultater og giver eksaminator og censor mulighed for at forberede uddybende spørgsmål til det selvvalgte emne. Synopsen kan indeholde en redegørelse for emnet, det overordnede formål og de mere præcise mål for emnebehandlingen (problemformulering) samt en sammenfatning af hovedpunkterne i indholdet (resume). Desuden kan medtages det centrale i konklusionen, og en litteraturliste. Synopsen vil typisk indholde: Indledning med problemformulering Evt. præsentation af metode/fremgangsmåde/teori/valg af tekst(er) Kort sammenfatning af indhold i dispositionsform Konklusion Litteraturliste På baggrund af synopsen vil det typisk være muligt for læreren at vurdere, hvorvidt eleven med udgangspunkt i sin problemformulering har sat sig tilstrækkeligt ind i emnet (via litteratur og indhold) til at kunne understøtte sin konklusion. Synopsens længde afhænger af emne og mængden af litteratur, men der bør sættes et klart maksimum afhængig af niveau på ca. 2 maskinskrevne sider, der bør overholdes for ikke at flytte fokus fra, at det skriftlige her fungerer som oplæg til en mundtlig præsentation, der altså er det centrale i forbindelse med denne prøveform. IT It skal anvendes som et af flere redskaber til støtte for skriftlig og mundtlig kommunikation, til informationssøgning og ved udvikling og afprøvning af sproglige færdigheder og integreres i undervisningen, hvor det er relevant. 14

16 It indgår som en naturlig del af engelskfaget. Opgaver skrives i et tekstbehandlingsprogram med dertil hørende stave- og grammatikkontrol, oftest med elektroniske ordbøger som hjælpemiddel. Man kan vælge at lade eleverne aflevere deres opgaver pr. eller via et konferencesystem, og læreren kan rette, kommentere og give opgaven tilbage elektronisk. Rettelser af fejl i grammatik og formalia kan foregå enklere og hurtigere elektronisk end manuelt. Når først noteapparat med grammatiske forklaringer (rettenøgle) og toolboxes med vejledninger er opbygget eventuelt i fast skematisk form, kan der frigives ressourcer til mere individuel feedback til den enkelte elev, både med henblik på sprogbehandling og indhold. Elevernes informationssøgning foregår først og fremmest via Internettet. Her kan de bl.a. finde historiske dokumenter og databaser, videnskabelige oplysninger og tekster, søge og bestille biblioteksmaterialer, søge i virtuelle biblioteker. Da visse søgemaskiner ikke sorterer kilderne efter lødighed, er det vigtigt at arbejde med elevernes kildekritiske evner. Til præsentation af projekter eller andet arbejde kan man inddrage it for eksempel ved at lade eleverne lave en hjemmeside, et diasshow ved anvendelse af et it baseret præsentationsværktøj eller en præsentationsvideo. En anden mulighed er at benytte sig af de oversættelsesværktøjer, der findes på nettet som fx Google Translate i forbindelse med træningen af elevernes sproglige bevidsthed. Undervisningsmaterialer Stadigt flere forlag udgiver lærebogsmaterialer, der egner sig både til it-støttet undervisning og egentlig virtuel undervisning. Det er derfor vigtigt, at skolen vurderer nye undervisningsmaterialers muligheder og anvendelighed med dette formål for øje. Endvidere er der en række danske og udenlandske undervisningsinstitutioner, der tilbyder abonnementer på fjernundervisningsmoduler, samt diverse materiale-sites, som kan være relevante at anvende og som samtidig har et professionelt tilsnit eller man kan starte med det, der ligger under forskellige portaler: EMU og fagenes infoguide. I traditionel tilstedeværelsesundervisning går der megen tid med at tjekke, at eleven har styr på faktuelt indhold og terminologi, og der bliver mindre tid til analyserende, debatterende og ræsonnerende elementer i undervisningen, som i høj grad udvikler elevens mundtlige sprogfærdigheder. Elementer som glose- og grammatikøvelser samt rene indholdsspørgsmål kan derfor med fordel foregå virtuelt, men undervisningen bør siden følges op i tilstedeværelsesundervisningen. Til grammatik- og sprogundervisning kan selvinstruerende grammatikopgaver, sprogøvelser og oversættelser bidrage til at differentiere undervisningen i forhold til hver enkelt elevs niveau. Hertil findes flere systemer med bog, Cd-rom og hjemmeside. Tests, screeninger og evalueringer kan også udføres virtuelt. En god udnyttelse af virtuel undervisning fås ved opgavetyper, hvor eleven straks får at vide, om besvarelsen er rigtig eller forkert. I nogle konferencesystemer er der værktøjer til udarbejdelse af elektroniske opgaver. Et program som Hot Potatoes kan downloades fra nettet. Virtuel undervisning i tekstlæsning kan være en fordel for de såkaldt stille piger/drenge, der på denne måde kan deltage i undervisningen i deres eget tempo uden at føle sig undertrykt af klassekammerater, der ikke er bange for at markere sig. Både skriftlige og mundtlige kompetencer hos eleven kan styrkes, hvis man sørger for, at der foregår et aktivt stykke arbejde under tekstlæsningen, f.eks. som diskussioner og løsning af opgaver på nettet, fordi eleven på denne måde bliver tvunget til 15

17 aktiv sprogbehandling. Eleverne får mulighed for at overveje deres svar, før det skrives og lægges ud på konferencen dvs. de kan tænke, før de taler. 4. Evaluering I forbindelse med undervisningens start anbefales det at foretage indledende screeninger af alle elever. Formålet er dels at gøre eleverne bevidste om deres sproglige styrker og svagheder og dels at tilrettelægge undervisningen. 10 % af elevernes skriftlige arbejde skal bruges dels til den indledende screening og dels til løbende test, der fokuserer på sproglige færdigheder. Skolen kan udmærket anvende standardiserede test til de indledende screeninger. 4.1 Løbende evaluering Efter afslutningen af hvert emne- eller projektforløb foretages en evaluering, således at eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Elevernes faglige standpunkt skal hele tiden evalueres, således at de selv kan vurdere deres standpunkt i forhold til de faglige mål, der er for undervisningen. Formuleringen af disse mål bør være tilgængelig for eleverne. Ud over de faste evalueringer hvert semester kan eleverne få tilbagemeldinger i form af mundtlig vejledning til den enkelte og skriftlige karakterer og kommentarer til afleverede opgaver. Skriftlige færdigheder vurderes løbende i form af skriftlige afleveringer, terminsprøver mm. Som eksempel på skriftlige opgaver, der fokuserer på det sproglige, kan nævnes oversættelser, grammatiske tests og tests, der viser elevens evne til sprogiagttagelse. Her bør eleverne trænes i at arbejde både med og uden computer. Skriftlige opgaver med et fagligt indhold relateret til undervisningen i øvrigt vurderes både på det sproglige og indholdsmæssige niveau. Eleverne skal således gøres bevidste om deres færdigheder både med hensyn til sprog, præsentation og dokumentation. Hvis klassen arbejder med portfolio, kan det skriftlige arbejde tages op til vurdering for at klarlægge, om der sker progression. Mundtlige færdigheder evalueres løbende i klassen både i forbindelse med den daglige klasseundervisning og i relation til gruppearbejder, fremlæggelser osv. 4.2 Prøveform Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er en centralt stillet opgave. Prøvens varighed er 4 timer. Den skriftlige prøve på B-niveau indgår i lodtrækningen om eksamen på linje med de mundtlige fag. Med hensyn til bedømmelseskriterier henvises til de faglige mål, der er beskrevet i læreplanens punkt 2.1 og vejledningen hertil og læreplanens punkt 4.3. Karakteren gives ud fra en helhedsbedømmelse af elevens præstation. 16

18 Den centralt stillede skriftlige opgave Den centralt stillede skriftlige opgave omfatter en grundtekst på engelsk (længden afhængig af tekstens sværhedsgrad og kompleksitet), der relaterer til fagets kernestof samt et antal delopgaver, der tager udgangspunkt i denne grundtekst. Tekstforståelsesopgave Tekstforståelsesopgaven tester elevens globale tekstlæsning af grundteksten. Instruks og spørgsmål til grundteksten er formuleret på dansk. Elevens besvarelse skal tilsvarende formuleres på dansk. Opgaven tester elevens tekstforståelse, overblik og evne til udvælgelse af relevante informationer. Kommenterings-/essay-opgave Kommenterings-/essay-opgaven omfatter to forskellige opgaver. Opgavespørgsmål, -instruks samt elevens besvarelse formuleres på engelsk. Der er valgmulighed mellem disse to opgaver. Opgaverne indledes eksempelvis på følgende måde: Comment on og Discuss the pros and cons of Opgaven giver eleven mulighed for at dokumentere evne til at strukturere, udfolde emnet og foretage relevante perspektiveringer samt sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, sprogbrug og ordforråd, evne til at præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende. Formidlingsopgave Formidlingsopgaven omfatter virksomhedens, institutionens eller organisationens interne eller eksterne kommunikation. Opgaveinstruks og opgavespørgsmål skitserer kommunikationsforholdene, herunder afsender og modtager samt de indholdsmæssige og formelle krav til besvarelsen. Opgavespørgsmål, -instruks samt elevens besvarelse formuleres på engelsk. Opgaven tester elevens forståelse af kommunikationssituationen og evne til at tilpasse tekst til modtageren, samt sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, sprogbrug og ordforråd. Eksaminanden forventes at overholde formalia for formulering af den teksttype, som formidlingsopgaven omfatter, eksempelvis forretningsbrev, , pressemeddelelse mv. Oversættelse Opgaven omfatter en kommerciel meddelelse på ca. 150 ord, formuleret på dansk. Meddelelsen kan evt. være formuleret som et svar på den skrivelse, som eleven har formuleret i formidlingsopgaven. Opgaveinstruksen er formuleret på dansk. Meddelelsen skal oversættes til engelsk. Opgaven tester sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, sprogbrug og ordforråd, Den mundtlige prøve Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af elevens selvvalgte emne samt ukendt tekstmateriale Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens selvvalgte emne og et ukendt tekstmateriale med tilknytning til ét af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det ukendte tekstmateriale skal bestå af én eller flere tekster med et samlet omfang på ca. to til fire normalsider afhængig af materialets sværhedsgrad. Tekstmaterialet forsynes med en kort instruks på engelsk. 17

19 Tekstmateriale samt en fortegnelse over de valgte emner sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sit selvvalgte emne suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om det ukendte tekstmateriale med inddragelse af ét af de studerede emner. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Det samme ukendte tekstmateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Det ukendte prøvemateriale kan være hele tekster eller uddrag, som udgør en meningsfuld helhed. Teksterne kan være både fiktion og ikke-fiktion og kan i særlige tilfælde være udstyret med gloser. Teksterne bør være i trykt form og i tydelig kopi forsynet med relevante oplysninger som f.eks. forfatter, udgivelsesår mm. Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af kendt case og bilagsmateriale Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af kendt case og bilagsmateriale. Case og bilagsmateriale kan være enslydende for alle elever på et hold. Prøvens grundlag er en for eksaminanden kendt casevirksomhed samt ét caseopgavesæt med seks ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i eller perspektiverer til den kendte casevirksomhed. Opgavesættet skal i sin helhed dække de faglige mål og kernestoffet. Prøven indledes med en casearbejdsdag af en varighed på otte timer. På casearbejdsdagen udarbejder eksaminanderne, enkeltvis eller i grupper, præsentationsmateriale, herunder opgaveløsninger og faglige produkter, til brug for eksaminationen. På casearbejdsdagen stiller skolen relevante hjælpemidler og ressourcer til løsning af de udleverede opgaver til rådighed. Der må ikke ydes faglig vejledning til eksaminanden af skolens lærere under prøveforløbet. Præsentationsmaterialet afleveres ved casearbejdsdagens afslutning. Før den mundtlige del af prøven sender skolen caseopgavesættet samt eksaminandens præsentationsmateriale til censor. Censor vælger to til tre opgaver fra caseopgavesættet, som udgør eksaminationsgrundlaget for den enkelte eksaminand. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af præsentationsmaterialet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om præsentationsmaterialet som helhed. Selvstuderende aflægger prøve efter prøveform a). Der afholdes en caseeksamen. Caseeksamen er bygget op omkring en casevirksomhed, der åbner mulighed for at udmønte fagets kompetencer. Til caseeksamen kan anvendes samme casevirksomhed 18

20 som ved eksamen i grundfag i de merkantile grundforløb i erhvervsuddannelsen eller skolen kan udpege en casevirksomhed, som på en passende måde tilgodeser den erhvervsfaglige toning og undervisningens øvrige indhold. Eleverne får udleveret opgavesættet ved starten af en casearbejdsdag. Prøvematerialet sendes til censor senest 5 arbejdsdage før casearbejdsdagen. Eksamen afholdes som hovedregel 2-5 dage efter casearbejdsdagen. Eleven bliver eksamineret i en vifte af de opgaver, som eleven har forberedt på casearbejdsdagen. Caseeksamen er en mundtlig prøve, men det vil være naturligt at lade eleven selv producere tekster i nogle opgaver. Det er censor, der vælger, hvilke opgaver fra opgavesættet, som eleven skal præsentere. Censor forsøger i sit valg af opgaver, at dække en så bred vifte af fagets kompetencemål, som muligt. 4.3 Bedømmelseskriterier Skriftlig prøve Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på: - Tekstforståelse, overblik og evne til udvælgelse af relevante informationer - Forståelse af kommunikationssituationen og evne til at tilpasse tekst til modtager - Evne til at strukturere, udfolde emnet og foretage relevante perspektiveringer - Sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, sprogbrug og ordforråd - Evne til at præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende - Evne til at anvende hjælpemidler, herunder it Mundtlig prøve Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på: - Forståelse af emne og tekst - Evne til at udfolde emnet, foretage relevante perspektiveringer og præsentere et stof sammenhængende under anvendelse af it - Evne til at indgå i en samtale på engelsk, præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende - Evne til at forklare og anvende relevante begreber og metoder i forhold til tekst(er) og emne og foretage sproglige og stilistiske iagttagelser - Sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, udtale, sprogbrug og ordforråd Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Ved den mundtlige prøve indgår alene den mundtlige præstation i bedømmelsen. Nedenfor er gengivet eksempler på, hvordan en konkret elevpræstation kan beskrives i forhold til karakterskalaen. Der er udelukkende tale om eksempler, der ikke på nogen måde kan siges at være udtømmende for, hvordan en givet karakter kan opnås. 19

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Vejledning / Råd og Vink Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. Engelsk B

Vejledning / Råd og Vink Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. Engelsk B Vejledning / Råd og Vink Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser Engelsk B (Særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb) Ministeriet for Børn, Undervisning

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Censorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan

Censorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Engelsk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Grundfag - Fremmedsprog

Grundfag - Fremmedsprog Grundfag - Fremmedsprog Formål Formålet med faget er at styrke elevens internationale og kommunikative kompetence, så eleven kan læse, skrive, tale, lytte til og forstå fremmedsproget i jobmæssige, samfundsmæssige

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen BEK nr 153 af 18/02/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.98P.391 Senere ændringer til

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Undervisningsplan Engelsk D GF2

Undervisningsplan Engelsk D GF2 Undervisningsplan Engelsk D GF2 Indhold Faglige undervisningsmål på Engelsk D... 2 Elevbeskrivelse:... 3 Fagligt indhold:... 3 Dokumentation:... 3 Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser:... 4 Elevarbejdstid:...

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen BEK nr 154 af 18/02/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.98P.391 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Fagplan. Engelsk E-niveau

Fagplan. Engelsk E-niveau Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Klare MÅL. Dansk F/E

Klare MÅL. Dansk F/E Klare MÅL Dansk F/E Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på E-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 revideret oktober 2016

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 revideret oktober 2016 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 (EUD og EUX) Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1 EUD... 2 Prøver for elever

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling.

De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Dansk (EUD) Elevrettet beskrivelse: EUD grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Dansk vil du arbejde med at styrke dine forudsætninger for at benytte det danske sprog

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2019-2020 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2017)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2017)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2018)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2017)...

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven kan dokumentere

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 revideret november 2017

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter Grundforløb 1 revideret november 2017 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 (EUD og EUX) Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2016 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1 EUD... 2 Prøver for elever

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk på hhx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk på hhx indeholder i tabelform

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2017-2018 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Forside. Lokal undervisningsplan 2017 for fagretningen. To hjul og metal. På Herningsholm Erhvervsskole. To hjul og Metal side 1

Forside. Lokal undervisningsplan 2017 for fagretningen. To hjul og metal. På Herningsholm Erhvervsskole. To hjul og Metal side 1 To hjul og Metal side 1 Forside Lokal undervisningsplan 2017 for fagretningen To hjul og metal På Herningsholm Erhvervsskole Projektoversigt Projektoversigt skabelon 17 Vær To hjul og Metal side 2 Målmatrix

Læs mere

Forside. Lokal undervisningsplan 2018 for fagretningen. To hjul og metal. På Herningsholm Erhvervsskole. To hjul og Metal side 1

Forside. Lokal undervisningsplan 2018 for fagretningen. To hjul og metal. På Herningsholm Erhvervsskole. To hjul og Metal side 1 To hjul og Metal side 1 Forside Lokal undervisningsplan 2018 for fagretningen To hjul og metal På Herningsholm Erhvervsskole Målmatrix Skabelon 28. februar 2018 09:32 Målmatrix E2, E3 dansk E og C To hjul

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Nedenstående bedømmelseskriterier i grundfaget dansk er gældende for følgende uddannelsesforløb: Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Dansk niveau

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Fagplan. Dansk C-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker

Fagplan. Dansk C-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker Fagplan Dansk C-niveau UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Dorte Jensen FORMÅL: Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens

Læs mere

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX Tillæg til LUP FOR Grundforløb 1 EUX Gældende for hold startet efter 1. august 2018 EUX Velfærd Grundforløbets 1. del Dette er et tillæg til de lokale undervisningsplaner. Her beskrives EUX Velfærd GF1

Læs mere

Censorvejledning Engelsk A, STX Engelsk B, STX 2017-læreplan Maj Line Flintholm, fagkonsulent

Censorvejledning Engelsk A, STX Engelsk B, STX 2017-læreplan Maj Line Flintholm, fagkonsulent Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indhold. i STX A...1 Det skriftlige opgavesæt STX A...1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i? STX A... 2 Prøver i opgavesættets

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx

Tabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Fagplan. Dansk E-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker

Fagplan. Dansk E-niveau. UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker Fagplan Dansk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 maler, el, smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Dorte Jensen FORMÅL: Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens

Læs mere

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017 Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af

Læs mere

Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk:

Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Nyttig information om Delprøve 1 og 2: http://www.tornbjerg-gym.dk/letbanen/skriv-i-fagene/humaniora/spansk/ Information fra Lærerens hæfte om skriftlig eksamen i spansk: Delprøve 1 Prøveform Delprøve

Læs mere

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg,

b) formidle en viden og et budskab overbevisende og sikkert i mundtlig form, herunder deltage i diskussioner med argumenterede indlæg, Dansk A 1. Fagets rolle Dansk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Gennem den intensive tekstlæsning bringes oplevelse, analyse og

Læs mere

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i:

Prøvevejledning. Grundfagsprøve i Dansk C-niveau. Pædagogisk assistentuddannelsen. Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Dato: 30.03.2016 Redigeret d. 13.03.2018 Prøvevejledning Grundfagsprøve i Dansk C-niveau Pædagogisk assistentuddannelsen Generelt Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Undervisningsministeriet

Læs mere

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!

Læs mere

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles

Læs mere

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Engelsk niv. F, E, D C Gælder for elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016 bilag 8 Beskrivelse af prøven Der afholdes en mundtlig

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk på htx indeholder i tabelform

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2018-2019 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2016)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2016)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2017)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2016)...

Læs mere

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A

FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A MAJ 2014 FAQ OM EKSAMEN I MDT ENGELSK HHX, NIVEAU A Mange lærere henvender sig med spørgsmål om mundtlig eksamen (skriftlig eksamen evalueres og behandles særskilt i årlige evalueringer i august/september

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER HADERSLEV HANDELSSKOLE

EKSAMENSBESTEMMELSER HADERSLEV HANDELSSKOLE EKSAMENSBESTEMMELSER 2019-2020 HADERSLEV HANDELSSKOLE 2 INDHOLD Forord 4 Uddannelsens formål 4 Fag på EUX 5 Skemaet 5 Gode studievaner 5 Computer 6 Kommunikation mellem dig og skolen 7 Lektier Online 7

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Dansk som andetsprog, basis

Dansk som andetsprog, basis avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk som andetsprog Basis, G-FED Dansk som andetsprog, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Dansk som andetsprog er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Faget beskæftiger

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af engelsk B på stx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af engelsk B på stx indeholder i tabelform

Læs mere