Fremmedsprog til fremtiden. Sprogpolitiske udfordringer for Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremmedsprog til fremtiden. Sprogpolitiske udfordringer for Danmark"

Transkript

1 Fremmedsprog til fremtiden Sprogpolitiske udfordringer for Danmark

2

3 Fremmedsprog til fremtiden Sprogpolitiske udfordringer for Danmark FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN 3

4 Udgivet af Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi Handelshøjskolen i København / Copenhagen Business School 2008 Redigeret af Lisbeth Verstraete Hansen og Robert Phillipson Yderlige eksemplarer ved henvendelse til Oplag: 700 Produktion: CBS Communications & Marketing Teksterne må frit gengives med behørig kildeangivelse. Reaktioner og forslag til opfølgning modtages gerne af: Lisbeth Verstraete Hansen, Forskningsadjunkt, ph.d. Robert Phillipson, Professor, dr.phil. Institut for Internationale Kultur- Institut for Internationale Sprogstudier og Kommunikationsstudier og Vidensteknologi Handelshøjskolen i København Handelshøjskolen i København Dalgas Have 15 Dalgas Have Frederiksberg 2000 Frederiksberg 4 FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN

5 FORORD Fremmedsprog til fremtiden. Sprogpolitiske udfordringer for Danmark tager sit udgangspunkt i, at det danske samfunds kompetence inden for fremmedsprog er truet. Derfor er denne publikation tænkt som et debatoplæg, der forhåbentlig kan stimulere til en kritisk stillingtagen til en udvikling, som om få år kan vise sig at have en meget uheldig indflydelse på Danmarks evne til at klare sig i globaliseringen. Debatoplægget bygger på bidrag fra forskere, erhvervsliv, ministerier og et bredt spektrum af kvalificerede fagfolk. Det indeholder anbefalinger til initiativer, som kan sikre, at Danmark fremover er rustet til internationalisering og samarbejde i EU. Regeringen har sørget for, at udviklingsperspektiverne for det danske sprog er blevet undersøgt to gange i de senere år. Tilsvarende undersøgelser af Danmarks behov for engelsk og andre fremmedsprog, for tolkning og for at sikre dynamiske forsknings- og indlæringsmiljøer inden for fremmedsprog mangler. Dette debatindlæg indeholder bidrag til, hvordan vi i Danmark bør forholde os til udviklingen på det fremmedsproglige område. Det haster i en tid, hvor flere og flere fremmedsprogsfag er truede eller simpelthen bliver nedlagt. Finn Junge-Jensen, Rektor, Copenhagen Business School Alex Klinge, Institutleder, Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN 5

6 Indhold Indledning 7 Anbefalinger 10 Fire foredrag om udfordringerne fra globalisering og 13 europæisk integration Per Øhrgaard 14 Hvorfor og hvordan bevarer vi traditionen for indlæring af flere fremmedsprog i Danmark? Robert Phillipson 17 Det engelske sprog i europæisk integration og globalisering: Lingua franca eller lingua frankensteinia? Tove Skutnabb-Kangas 23 Betydningen af sproglig mangfoldighed og sproglige menneskerettigheder. Sabine Kirchmeier Andersen 25 Dansk og/eller andre sprog et spørgsmål om lovgivning. Tre foredrag om den danske virkelighed: 29 Erfaringer og udfordringer Lisbeth Verstraete Hansen 30 Fremmedsprog i danske virksomheder: Stadig en uudnyttet ressource? Henrik Køhler Simonsen 33 Sprogpolitikker i virksomheder og organisationer. Thomas Harder 34 Dårlig tolkning er livsfarlig. Paneldebat 37 Forslag til videre læsning 53 6 FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN

7 Indledning Der er i dag bred enighed om, at fremmedsprogsfagene i Danmark befinder sig i en dyb krise. De tydeligste tegn er det hastigt svindende udbud af alle andre sprog end engelsk i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser, den fortsat vigende søgning til sprogfagene ved de videregående uddannelser og den løbende afvikling af fremmedsprogsuddannelser på seminarier og universiteter. CBS nedlæggelse af fagene russisk og italiensk samt tolke- og translatørprofilen på alle andre sprog end engelsk er det seneste eksempel i rækken. Ledende politikere og andre beslutningstagere har længe argumenteret for at styrke engelsk, og der har endog været røster fremme om at gøre engelsk til Danmarks andet officielle sprog. Disse forslag er imidlertid ikke udsprunget af hverken en bevidst sprogplanlægningsstrategi, forudgående forskning eller udenlandske erfaringer. Der er derfor et påtrængende behov for en grundig refleksion over fremmedsprogenes stilling og status i det danske samfund og for de fremtidige behov for andre sprog end dansk. Europarådets Language Policy Division og den Europæiske Unions Kommissær for Flersprogethed arbejder for at styrke flersprogethed og udbrede kendskab til innovation i fremmedsprogsindlæring i de europæiske lande. De anbefaler ligeledes en øget indsats inden for national sprogpolitisk planlægning. For Danmarks vedkommende har vi set initiativer som Sprog på spil et udspil til en dansk sprogpolitik (Kulturministeriet, 2003) og Fremtidens sprogfag vinduer mod en større verden (Undervisningsministeriet, 2003). Senest nedsatte Kulturministeren i april 2007 et udvalg med kommissorium til såvel at følge op på udviklingen i det danske sprog som at give en status for dansk i den offentlige sektor, uddannelsessystemet, forskningen, erhvervslivet, kulturlivet og EU og at forholde sig til sprogteknologiske muligheder og til fremmed- og nabosprog. Endvidere skulle udvalget give en vurdering af det danske sprog og de generelle sprogkompetencer i fremtidens danske samfund. Det danske sprog udgjorde således omdrejningspunktet for udvalgets arbejde, der i april 2008 blev offentliggjort i Sprog til tiden. Rapport fra Sprogudvalget. * I december 2007 inviterede Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi på CBS til en sprogpolitisk konference med fokus på fremmedsprog: På fremmedsprog i uddannelsessystemet, i erhvervslivet og i sundhedssektoren; på tilgangen til fremmedsprog i nordisk og europæisk FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN 7

8 sprogpolitik. Men også det danske sprogs status i EU blev, sammen med tolkeog undervisningsrelaterede problemstillinger for minoritetssprog i Danmark, taget op til debat. Konferencen, som talte henved 130 deltagere, var delt op i en foredragssektion og en paneldebat og havde tre overordnede mål: At formidle relevant forskning fra CBS At fremme dialogen mellem forskere, undervisere, beslutningstagere, embedsværket, erhvervslivet, og sproginteressenter gennem en debat mellem tilhørerne og et panel bestående af repræsentanter fra Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivets organisationer At identificere behov for handling og med udgangspunkt i konferencens diskussioner fremsætte konkrete anbefalinger til styrkelse af flersproglighed i Danmark. Forud for konferencen havde alle foredragsholdere og deltagere i panelet fået tilsendt en række spørgsmål, som ønskedes belyst i løbet af konferencen. Spørgsmålene lød (her i let omarbejdet form): - Hvordan kommer vi over krisen i fagene fransk, tysk og andre fremmedsprog? - Er der behov for kampagner for at nå EU s anbefaling til medlemslandene om at sikre et sprogvenligt miljø i Danmark? - Hvordan vil Danmark sikre sproglige rettigheder for alle, der er permanent bosiddende i de nordiske lande, herunder sørge for at minoritetsbørn kan bevara och utveckla sitt modersmål, jf. Den nordiske språkdeklaration? - Er der behov for at lovgive for at sikre det danske sprogs status? - Investeres der tilstrækkeligt i sprogteknologisk forskning og udvikling på de højere læreanstalter og i industrien? - Er der risiko for, at den nuværende tendens til at koncentrere sig om ét fremmedsprog vil stille danskerne ringere i fremtidens internationale samkvem? - Hvordan kan et samarbejde mellem forskere og erhvervslivet om sprogpolitik forbedres? - Hvad kan gøres for at sikre, at tolkningen i Danmark (mellem dansk og mange sprog, herunder flygtninge- og indvandrersprog) fungerer tilfredsstillende? - Ansættelse i EU og andre internationale organer forudsætter kompetence på to fremmedsprog. Hvordan kan man sikre uddannelsen af danske oversættere og tolke i fremtiden? Danske - oversættere og tolke som arbejder i EU s institutioner (Parlamentet, Kommissionen, Ministerrådet) udtrykker bekymring over, at dansk er ved at blive degraderet til et andenrangs sprog. Hvor udbredt er det, at danskere i 8 FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN

9 EU-sammenhæng anvender dårligt engelsk i stedet for dansk, og hvad skal der til for at sikre det danske sprogs fremtid som fuldgyldigt EU-sprog? - Er kvaliteten af de universitetsansattes (og de uddannede kandidaters) engelsk god nok til, at målsætningen om lige kompetencer på engelsk og dansk såkaldt parallelsproglighed kan udmøntes? - Kan danske studerende, der undervises (i andre fag end lige netop engelsk) på engelsk af danske lærere, få samme faglige udbytte, som hvis undervisningen var foregået på dansk? Kan deres samtale på engelsk formodes at være lige så præcis, dybtgående og nuanceret som den, de kan føre på dansk? - Hvad skal der gøres for at rette op på det uhensigtsmæssige i, at Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (nu tilknyttet Aarhus Universitet) ikke beskæftiger sig med engelsk, fransk, tysk, eller andre sprog end dansk? - Hvad kan gøres for at sikre, at et velkvalificeret embedsapparat (i Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling) og dynamiske forsknings- og uddannelsesmiljøer er rustet til at følge og bidrage til den sprogpolitiske udvikling internationalt og i uddannelsessystemet? - Er der behov for en uafhængig tænketank til at kulegrave Danmarks fremmedsproglige ressourcer og behov i et kortere og et længere perspektiv, indhøste udenlandske erfaringer med forvaltning af flersproglighed, samt udarbejde strategier for at udnytte hele befolkningens sproglige ressourcer? Foredragsholdere, paneldeltagere og tilhørere formulerede hver deres svar på disse spørgsmål, og det er bl.a. disse svar, som ligger til grund for den række anbefalinger, der følger på de næste sider og som naturligvis alene står for redaktørernes regning. En opsummering af de syv foredrag findes i første sektion af skriftet, mens et sammendrag af paneldebattens oplæg og reaktioner fra tilhørerne følger i anden del. Endelig kan den interesserede læser afslutningsvis finde en række forslag til videre læsning. Det er vores håb, at nærværende hæfte kan give startskuddet til den nationale udredning af fremmedsprogsfagene og af tolkning i Danmark og i EU, som efterlyses fra alle sider, og i øvrigt bidrage til at kvalificere en fordomsfri debat. Alle foredrag samt paneldebatten kan høres på FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN 9

10 Anbefalinger 1. Der er behov for en landsplanlægning af sprogpolitik som anbefalet af EU, dvs. en kortlægning af alle sproglige behov og ressourcer, herunder en sikring af EU-målsætningen om modersmålet plus to sprog. 2. Der er behov for en erkendelse af, at når fremmedsprogskompetencen falder i Danmark, er det et nationalt problem, som kræver løsninger på landsplan. 3. Der er behov for en national udredning af fremmedsprogsfagenes nuværende status på alle niveauer i uddannelsessystemet samt en vurdering af fremtidige fremmedsproglige behov. 4. Den nationale udredning bør tage initiativ til at sikre fastholdelsen af dansk som fuldt gyldigt EU-sprog, herunder uddannelse af velkvalificerede tolke og oversættere med kompetence på mindst to fremmedsprog. 5. Der er behov for en langt større sprogpædagogisk forskningsindsats på alle uddannelsesniveauer. Der er ligeledes behov for at oparbejde mere kompetence i testning af sprogfærdighed Den nationale udredning bør omfatte en analyse af behovet for ændringer i læreruddannelserne for at imødekomme ændrede behov. Opbygning af større kompetence på flere sprog forudsætter, at forståelseskløften mellem uddannelsestrin Folkeskolen, de gymnasiale uddannelser og de højere læreanstalter reduceres væsentligt. 8. Der er behov for en nytænkning af finansieringen af fremmedsprogsfagene, herunder af hvorvidt taxametertaksterne på de højere læreanstalter bør ændres for at opretholde internationalt stærke forskningsmiljøer. 9. Der er behov for en begrebsafklaring af centrale sprogpolitiske emner såsom parallelsproglighed og domæne (som kan tabes, deles eller vindes). 10. Rektorkollegiets (nu: Danske Universiteter) sprogpolitiske anbefalinger bør implementeres på alle højere læreanstalter og sammentænkes med de sproglige dimensioner af Bologna-processen. 11. Eftersom fremmedsprog er et centralt redskab i international kommunikation og relationer, bør der i Danmarks globaliseringsstrategi afsættes ressourcer til at styrke området. Relevansen af gode 12. erfaringer fra vores nabolande og fra lande, som har indført sprogpolitiske tiltag, skal undersøges. 10 FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN

11 13. Forbedringer forudsætter national koordinering og velkvalificerede eksperter både på universiteterne og i ministerier, specielt Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 14. Danmark burde engagere sig mere aktivt i EU-Kommissionens og Europarådets aktiviteter, som har til formål at forny sprogundervisning, at styrke flersprogethed og den sprogpolitiske planlægning. 15. Danmark skal leve op til de forpligtelser, som underskrivning af den Nordiske Språkdeklaration indebærer. 16. Der er behov for en erkendelse af, at indvandreres og flygtninges sprog udgør en ressource, som der burde bygges på i uddannelsessystemet og det bredere samfund, herunder i erhvervslivet, og som bør integreres i uddannelsesplanlægningen. 17. Der skal rettes op på manglen på veluddannede tolke til danske sygehuse, retsvæsenet og det offentlige Danmark ved at etablere en tidssvarende tolkeuddannelse. 18. Det offentlige Danmark bør forpligte sig til kun at gøre brug af certificerede tolke og til at etablere sprogcentre i sygehusvæsenets regioner, som kan sikre kvaliteten af tolkning. Behovet for 19. en tænketank eller et nyt organ med et bredere sprogpolitisk mandat end Dansk Sprognævns bør undersøges. FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN 11

12 12 FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN

13 Fire foredrag om Udfordringer fra globalisering og europæisk integration

14 Hvorfor og hvordan bevarer vi traditionen for indlæring af flere fremmedsprog i Danmark? Per Øhrgaard, professor, CBS Det grundlæggende spørgsmål er, om Danmark skal provinsialisere sig selv ved kun at satse ligesom monopoler i erhvervslivet på engelsk, eller internationalisere sig ved at satse på flere sprog. Der er eksempler på, at et bedømmelsesudvalg til en stilling på en højere læreanstalt i Danmark henstillede til ansøgere kun at aflevere publikationer på engelsk eller et nordisk sprog. Der er ingen tvivl om, at studerende i dag er svagere sprogligt og kundskabsmæssigt end tidligere. Årsagerne er bl.a. problemer med sprogpædagogiske satsninger i de senere år for lidt koordinering imellem skolevæsenets niveauer, mangel på progression og problemer med holdninger til fremmedsprog. Uddannelsesvæsenet i Danmark er for segmenteret. En reform af læreruddannelserne bør medvirke til at mindske afstanden og forståelseskløften mellem Folkeskolen, Gymnasieskolen og universiteterne. Det er udtryk for danskeres mindreværdskompleks, når (dårligt) engelsk bruges så flittigt i det offentlige rum. Der er en tendens til, at danskere blindt overtager amerikansk sprog og kultur. Måske kunne optakten til dansk krigsdeltagelse i Irak have ført i en anden retning, hvis der var flere, der fulgte med i analyser på fransk og tysk. Engelsk er selvfølgelig det helt dominerende fremmedsprog, og det bliver ikke nogen af de traditionelle 2. fremmedsprog, der i givet fald afløser det. Tysk og fransk genvinder ikke deres tidligere status, spansk vil ikke opnå den. Den såkaldte globalisering foregår for det meste ret lokalt, som større trafik mellem naboer, og denne trafik omfatter mange flere mennesker end før som ikke bare taler engelsk, men som skal gøre sig forståelige for hinanden på et af de sprog, der er naboer. Selvfølgelig kan og skal ikke alle lære alt; men nationens samlede sproglige beredskab må styrkes i stedet for som nu at svækkes. Og det er nu, før der opstår kriser, at vi skal handle: Danmark har behov for et større sprogligt beredskab, og markedskræfterne sørger ikke for kvalitet på det sprogpolitiske område. Afstanden mellem engelsk og 2. fremmedsprog skal mindskes. Jo tidligere man i skolen begynder med engelsk, desto tidligere skal man også begynde med 2. fremmedsprog, så eleverne ikke bliver helt frustrerede over ikke at kunne 14 FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN

15 noget på sprog nr. 2, 3 osv. Og: Jo bedre man bliver til 2. fremmedsprog, desto bedre bliver man også til det første, fordi man i det hele taget lærer mere om sprog. Da man aldrig vil kunne nå så langt i 2. fremmedsprog, som man stort set kun møder i skolen, medens engelsk er alle vegne, bør man satse på informationskompetencen. Det er ikke så vigtigt hele tiden at producere sprog. I hvert fald ikke førend vi har lært at håndtere råvarerne rigtigt, altså at kunne lytte med på, hvad de fremmede taler med hinanden om, så vi forstår, hvorfor de siger det til os, som de siger. Derfor bør der lægges vægt på at lytte og læse og forstå! også mere komplicerede tekster. Derved udvikles også ordforråd og grammatisk kompetence. Man lærer ikke indviklede tyske eller franske konstruktioner ved at se et løsrevet eksempel i en grammatik, men ved at se (eller høre) tusind eksempler i kontekst hos store forfattere eller talere. Her er de nemlig så prægnante, at man husker dem! Det, man vist mest i gamle dage kaldte passiv sprogbeherskelse, er noget af det mest aktive, man har. Hvad man lærer på et højt plan, kan altid også bruges på et lavere, medens det omvendte ikke er tilfældet. Hvis man kan analysere en god litterær tekst, kan man også analysere reklamesprog og tegneserier og executive summaries; det kniber mere den anden vej. Hvis vi kaster os ud i det kommunikative, gælder det samme: Vi skal nemlig ikke angle efter overbærende forståelse hos vores udenlandske samtalepartner - vi skal tages alvorligt, og det kræver et stort ordforråd og en nogenlunde korrekthed. Vi skal kunne tale med de samme mennesker i udlandet og om de samme ting, som vi taler med vore landsmænd og -kvinder om. Sprog er magt, ikke mindst når folk får lov at anvende deres modersmål. Det er derfor, at internationale traktater skrives på flere sprog. Sprog skal læres bredt det er en dødssynd at specialisere for tidligt! Og i vore dage er de første studieår stadig væk tidligt, når det gælder 2. fremmedsprog. Hvad man i dag kalder professionelt, er ofte det samme som det, man før i tiden kaldte fagidioti. Hvis en længerevarende uddannelse er tilpasset en bestemt jobfunktion, er det fordi enten uddannelsen eller jobbet eller begge dele står i stampe. Man kan i sidste ende kun lære det helt præcise på selve jobbet generationer af lærerkandidater kan tale med om det! men netop derfor skal man møde op med den brede baggrund, som jobbet ikke forsyner én med. Det er det, vi har studierne til. Vi skal uddanne generalister: Specialister kan de altid blive (nødt til at blive). Det er ikke på grund af handel, at man skal lære tysk eller andre sprog men man kan fortræffeligt bruge dem til det, når FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN 15

16 man har lært dem. Man skal altså lade være med at forveksle mål og middel. Eller som Voltaire sagde: Det overflødige er højst nødvendigt. Erhvervsfolk, som mener, at kulturforståelse kan opnås uden kendskab til sprog, tager fejl. Men sprogfagene skal lade være med at betragte sig alene som bærere af kulturelle identiteter; de skal slå på, at et ekstra sprog altid er en ekstra adgang til information om alting. Altså: Hvis man lærer fx fransk, får man selvfølgelig adgang til den fransktalende verden, fransk kultur etc., men man får tillige adgang til information på fransk om hvad som helst, også emner, som ikke i sig selv er franske eller frankofone. Der skal skabes bedre vilkår for andre fremmedsprog end engelsk, dels ved en revision af den ulykkelige gymnasiereform, dels ved lovgivning på medieområdet: Forpligtelse for udbyderne til at have flere kanaler på andre fremmedsprog og mulighed for aftagerne til at vælge individuelt (teknisk kan meget lade sig gøre, det er økonomiske interesser, der forhindrer det). Det erhvervsliv, som så ofte beklager manglen på sprogkundskaber, må lade handling, dvs. penge, følge på ord; ellers tror vi ikke på det. Og erhvervslivet skal honorere sprogkompetencer hos sine ansatte, hvis det ønsker flere medarbejdere med bedre sproglige kundskaber. Det skal kunne være en karriere at kunne sprog. Det er i alt for ringe grad tilfældet i dag, hvor den, der kan lægge to og to sammen, har højere status og højere løn end den, der kan sine uregelmæssige verber. En forkortet version af Per Øhrgaards foredrag udkommer i Gymnasieskolen. Den fulde version kan læses i tidsskriftet Budstikken 2008/1, FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN

17 Det engelske sprog i europæisk integration og globalisering: Lingua franca eller lingua frankensteinia? Robert Phillipson, professor, CBS Sprogpolitiske udfordringer negligeres i Danmark, som i øjeblikket ikke er lydhør over for anbefalinger eller forpligtelser, som landet har indgået i EU, Europarådet, og nordisk regi. Dansk er også svækket i EU-systemet. En blind tro på, at engelsk åbner alle døre, har negative konsekvenser for både dansk og andre sprog end engelsk allerede nu og især på lidt længere sigt. Sprogpolitik i EU-sammenhæng er et emne, der er både følelsesladet (jf. en tysk diplomat) og eksplosivt (jf. en fransk EU-politiker). Tilsyneladende også i Danmark, hvor Videnskabsminister Helge Sander (Information, ) skriver, at [..]sprogdebat truer dansk forskning. Manglen på højtuddannede forskere og undervisere truer. Debatten om engelsk på universiteterne kan gøre problemet næsten umuligt at løse Hertil svarede Birgitte Jensen og Jørgen Christian Wind Nielsen fra Forbundet Kommunikation og Sprog (Information, ), at Helge Sander truer dansk sprogdebat. Tilbage står, at en oplyst debat bør afklare principper og målsætninger for en sprogpolitik, som tilgodeser danske interesser bedst nationalt og internationalt. Den videnskabelige tilgang til sprogpolitik trækker på flere samfundsvidenskabelige og humanistiske fagtraditioner. Der er efterhånden ret meget relevant litteratur i bøger og tidsskrifter og ret mange gode erfaringer i udlandet. Mange sprogpolitiske og sprogpædagogiske problemstillinger er blevet grundigt analyseret i de andre nordiske lande og har ført til initiativer på skoler og højere læreanstalter. For eksempel får en student, som søger optagelse på universitetet i Sverige, forhøjet sit eksamensgennemsnit, hvis vedkommende har studeret to fremmedsprog på højeste niveau i gymnasiet. Også i Norge har man en masse tiltag, bl.a. i Språk åpner dører! Strategi for styrkning av fremmedspråk i grunnopplæringen fra Herhjemme har eksempelvis CBS vedtaget en sprogpolitik, som (an)erkender, at engelsk bliver af stigende betydning på Handelshøjskolen fremover, enten som andet sprog eller som parallelsprog til dansk. FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN 17

18 FAKTABOKS De overordnede mål i CBS sprogpolitik er som følger: CBS anser dansk og engelsk for at være parallelle arbejdssprog i alle universitetets aktiviteter CBS anerkender vigtigheden af at være i stand til at arbejde professionelt på mindst et sprog ud over dansk og engelsk CBS vil fortsat bruge det danske sprog i både undervisning og forskning. Baseret på Kvalitet i anvendelsen af begge sprog skal sikres. Desuden udgør kompetence på yderligere sprog en vigtig styrke og et betydeligt konkurrenceparameter for skolens ansatte og færdiguddannede, forudsat at den er tilstrækkeligt udbygget. Desværre er internationalisering af de højere læreanstalter i Danmark foregået uden tildeling af ressourcer til at sikre kvalitet, for eksempel i undervisning på engelsk. Den danske debat er præget af, at begreber som lingua franca, domæner, parallelkompetence, og flersproglighed bruges uden synderlig stringens og uden den nødvendige forudgående forskning. FAKTABOKS Bologna-processen er betegnelsen for et samarbejde, som de europæiske undervisningsministre indledte i Målet er at gøre Europa til et fælles område for videregående uddannelse, hvor de studerende frit kan bevæge sig over grænserne. En anden væsentlig målsætning er at gøre europæiske uddannelser attraktive for studerende fra andre verdensdele. Bologna-deklarationen om et åbent rum for videregående uddannelse blev vedtaget i juni 1999 af undervisningsministre for i alt 29 europæiske lande. Ministrene mødes hvert andet år for at gøre status over reformerne, og op til mødet skal alle deltagende lande gøre status over gennemførelsen af målsætningerne og aflægge en rapport. I deklarationen og de efterfølgende kommunikéer fra møderne i Prag (2001), Berlin (2003), Bergen (2005) og London (2007) udtrykker undervisningsministrene en fælles vilje til over en 10-årig periode at arbejde for følgende 10 hovedmålsætninger i Bologna-deklarationen: 18 FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN

19 1. Udvikling af letlæselige og sammenlignelige uddannelser og uddannelsesbeviser, bl.a. gennem anvendelse af Diploma Supplement 2. Udvikling af en gradsstruktur, der omfatter 2 niveauer (3+2) 3. Udvikling af et meritsystem baseret på ECTS, der fremmer studentermobiliteten 4. Fjernelse af mobilitetshindringer for såvel studerende som lærere 5. Samarbejde om udvikling af kvalitetssikring 6. Styrkelse af den europæiske dimension i uddannelserne 7. Livslang uddannelse 8. Inddragelse af institutioner og studerende i processen 9. Styrkelse af de europæiske højere uddannelsers tiltrækningskraft og konkurrenceevne 10. Forskeruddannelse og øget synergi mellem forskning og uddannelse i det europæiske samarbejde. Baseret på Bologna-processen sigter mod at skabe et integreret European higher education and research area, og i princippet burde et sådant integreringsprojekt respektere nationale traditioner og sprog. Men når man ser på kommunikéerne fra ministermøderne, står der intet om sprogpolitik, om tosprogede forløb eller flersproglighed på de højere læreanstalter. Derfor kan man kun konkludere, at internationalisering betyder English-medium higher education. Processen kan beskrives med en metafor, der ser engelsk som gøgeungen i Europas sproglige rede. Det betyder, at de kontinentale europæere skal investere enorme ressourcer i indlæringen af engelsk, mens briterne slipper for noget tilsvarende. Dog erkender englænderne nu, at de skal være bedre til mange sprog. Et storstilet samarbejde mellem forskere, erhvervslivet og kulturpersonligheder har ført til en glimrende national strategi (se Der er behov for, at alle højere læreanstalter udarbejder en politik for dansk, engelsk og andre sprog. Der er desuden behov for landsdækkende koordinering. Rektorkollegiets rapport om Internationalisering af de danske universiteter, vilkår og virkemidler (2004) peger på de sprogpolitiske udfordringer, hvor der skal sættes ind. Der hersker udbredt skepsis og usikkerhed om, hvad Europa betyder for almindelige borgere, og uvidenhed om de sproglige rettigheder, som danskere har i EU-systemet. Emnet er temmelig kompliceret. Selv om alle EU s 23 officielle sprog fungerer parallelt, har engelsk efterhånden erstattet fransk som det vigtigste sprog internt i EU s aktiviteter. Langt de fleste lovudkast og andre FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN 19

20 vigtige dokumenter affattes på engelsk. Der er et sprogligt hierarki. Men det er usandsynligt, at danske interesser forsvares bedst, hvis alt foregår på et fremmedsprog. Samtidig med denne styrkelse af engelsk, forsøger EU-Kommissionen at fremme flersproglighed blandt EU-borgere. Kommissionens handlingsplan Promoting language learning and linguistic diversity: An Action Plan (2003) slår fast, at learning one lingua franca alone is not enough, English alone is not enough. Den anbefaler efter aftale med nationalstaterne en satsning på livslang læring, bedre fremmedsprogsundervisning og skabelse af et sprogvenligt miljø. Handlingsplanen fremhæver, at undervisningen bør tilvejebringe indlæring af en bred vifte af sprog: - de små såvel som de store - regionale mindretalssprog, herunder indvandreres sprog i tillæg til nationale sprog - vore handelspartneres sprog. I rapporten om implementering af Kommissionens Handlingsplan ( ) oplyses det, at 23 medlemslande ud af 27 samt Norge har meldt tilbage med oplysninger om aktiviteter sat i gang som foreslået i handlingsplanen. Danmark har ikke svaret! Kommissionen konkluderer, at The promotion of language learning, linguistic diversity and multilingualism as a whole have gained significantly in political importance. Kan man overføre det til Danmark? Næppe. Heller ikke når det gælder use of European programmes and tools developed by the Commission and the Council of Europe to review national education systems, suitable language materials and tests, and to promote language teacher training abroad and European cooperation in schools. Det er givet, at enkelte skoler er aktive på området, men der mangler national ledelse både i ministerier og med engagerede forskere. Hvordan kan det være, at Danmarks Pædagogiske Universitetsskole totalt svigter sprog som engelsk, fransk og tysk? EU-Kommissionens Rammestrategi for Flersproglighed (2005, 31 sider, opremser som hovedindsatsområder: - modersmål plus to - nationale planer, som kan skabe sammenhæng, samt mål for aktiviteter, som kan styrke flersproglighed, herunder indlæring af indvandrersprog - forbedring af uddannelse af fremmedsprogslærere, tidlig sprogindlæring, Sprog- og Indholdsintegreret Indlæring - oparbejdelse af sprogfærdighed i flere sprog på de højere læreanstalter - universitetsstillinger på området flersproglighed 20 FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN

21 - implementering af European Indicator of Language Competence, dvs. sprogtestning af skolebørn i alle medlemslandene - mere anvendelse af informationsteknologi i sprogindlæring - en bedre kobling imellem økonomisk aktivitet og anvendelsen af flere sprog. På officielt plan forholder Danmark sig indtil videre afventende til Rammestrategien. Man kan frygte, at det betyder nul handling. Undervisningsministeren har den 1. november 2006 skrevet under på Deklaration om nordisk språkpolitik. Denne udråber Norden som språklig förebild för andra regioner, hvilket kræver en samlad, långsiktig och effektiv språkpolitisk insats. Hvordan vil Undervisningsministeriet tilvejebringe dette? Indtil videre er der ikke tegn på implementering af de mange tiltag i deklarationen. FAKTABOKS Uddrag fra Deklaration om nordisk språkpolitik, underskrevet ( Nordbor betyder alle personer, som bor permanent i et nordisk land). Nordisk språkpolitik tar sin utgångspunkt i att alla nordbor har rätt: att tillägna sig ett samhällsbärande språk i tal och skrift, så att de kan delta i samhällslivet att tillägna sig förståelse av och kunskaper i ett skandinaviskt språk och förståelse av de övriga skandinaviska språken, så att de kan ta del i den nordiska språkgemenskapen att tillägna sig språk med internationell räckvidd så att de kan delta i utvecklingen av det internationella samfundet att bevara och utveckla sitt modersmål och sitt nationella minoritetsspråk. De nordiska ministrarna förpliktar sig till att förverkliga de långsiktiga målen i denna deklaration. Hvorfor sker der så lidt på feltet sprogpolitik? Der er følgende årsagsfaktorer: - Der foregår en national planlægning i Kulturministeriets regi, men den er begrænset til spørgsmålet om fastholdelse af dansk som nationalt samlingssprog, og til en vis grad til spørgsmålet om, hvordan målsætningen med parallelkompetence i dansk og engelsk kan tilvejebringes - Der er for lidt ekspertise inden for sprogpolitiske problemstillinger i embedsapparatet, bl.a. i ministerierne for Undervisning, Handel, Udenrigs, Kultur, og Forskning FREMMEDSPROG TIL FREMTIDEN 21

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden.

Nordboere er personer der bor permanent i et land i Norden. Forslag til nordisk sprogpolitik Nordens Sprogråd 1 har udarbejdet et forslag til en ny nordisk deklaration om sprogpolitik. Forslaget, der sætter nye ambitiøse mål for det nordiske sprogsamarbejde, har

Læs mere

Lars Bundgaard Sørensen

Lars Bundgaard Sørensen Side 1 af 6 Lars Bundgaard Sørensen Fra: "Kirsten Markussen" Dato: 16. april 2010 10:47 Til: "Lars Bundgaard Sørensen" ; "lasoe96 forward"

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Den sprogstrategiske satsning

Den sprogstrategiske satsning Den sprogstrategiske satsning Flere sprog til flere studerende Sprog på Kryds og Tværs SDU Odense, 26.10.2016 Sanne Larsen og Joyce Kling, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed 27-09-2016

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil.

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil. Huong er 5 år, af vietnamesisk herkomst og taler vietnamesisk som sin moders mål. Han går i børnehave, og der lærer han en del dansk, for ingen andre

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Hvad skal vi med fransk

Hvad skal vi med fransk Hvad skal vi med fransk i folkeskolen? Af Nina Hauge Jensen, lektor 52 Med denne lidt provokerende overskrift antyder jeg, at der er nogle grundforståelser vedrørende folkeskolens andet fremmedsprog, som

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

STRATEGIPLAN 2014-2018

STRATEGIPLAN 2014-2018 STRATEGIPLAN 2014-2018 Strategiplan for Nordisk Sprogkoordination 2014-2018 indholdsfortegnelse Baggrund...3 Om strategien...3 Strategiens overordnede politiske rammer...4 Vision og mission...5 Overordnede

Læs mere

DI Den 9. november 2009 SGA

DI Den 9. november 2009 SGA DI Den 9. november 2009 SGA I det seneste år har der været en debat om behovet for internationale skoler. For at kvalificere den debat har DI spurgt en række danske virksomheder om deres behov for internationale

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

Glenn Ole Hellekjær: Språkmakt og avmakt: Bruk av og behov for fremmedspråk i statsforvaltningen Bokanmeldelse

Glenn Ole Hellekjær: Språkmakt og avmakt: Bruk av og behov for fremmedspråk i statsforvaltningen Bokanmeldelse Lisbeth Verstraete Hansen Lektor ved Institut for Internationale Kultur- og Kommunikationsstudier Handelshøjskolen i København / Copenhagen Business School Glenn Ole Hellekjær: Språkmakt og avmakt: Bruk

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk

Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011 Tove Heidemann thei@ucsyd.dk DAGENS ORD: 1. Hvorfor internationalisering? 2. Den aktuelle politiske situation. 3. Fokus

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

04 Personaleudvikling

04 Personaleudvikling Indførelsen af referencerammer for kvalitetssikring på erhvervsuddannelserne, har de seneste år været et prioriteret område. Udbydere af erhvervsuddannelser, som befinder sig i de tidlige faser i forbindelse

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

En tale for min syge niece Danmark Foredrag holdt på CBS' sprogpolitiske konference den 5. december 2007

En tale for min syge niece Danmark Foredrag holdt på CBS' sprogpolitiske konference den 5. december 2007 En tale for min syge niece Danmark Foredrag holdt på CBS' sprogpolitiske konference den 5. december 2007 Af Per Øhrgaard Når der spørges om, hvorfor vi bevarer traditionen med flere fremmedsprog i Danmark,

Læs mere

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA

LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK KULTUR OG UDDANNELSE LÆRERUDDANNELSE: STATUS OG UDSIGTER FOR UDDANNELSE AF GRUNDSKOLELÆRERE I EUROPA UNDERSØGELSE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne

Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Indhold Bevar de almene fag i erhvervsuddannelserne Februar 2009 Udgivet af Uddannelsesforbundet Nørre Farimagsgade 15 1364 København K Tlf. 7070 2722 info@uddannelsesforbundet.dk

Læs mere