Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af den østjyske længdebane fra Lillebælt til Aalborg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af den østjyske længdebane fra Lillebælt til Aalborg"

Transkript

1 2007/2 BSF 48 (Gældende) Udskriftsdato: 9. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. januar 2008 af Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af den østjyske længdebane fra Lillebælt til Aalborg Folketinget opfordrer regeringen til at igangsætte en grundig undersøgelse af mulighederne for at udbygge og opgradere den østjyske længdebane fra Lillebælt til Aalborg, hvori følgende skal indgå: Anlæg af 3. og 4. spor på strækningen Lillebælt-Vejle. Anlæg af 3. og eventuelt 4. spor på strækningen Skanderborg-Århus. Hastigheden sættes op til 180 km/t på hele strækningen. Anlæg af en sidebane til Transportcenter Vejle (ved Hornstrup Mølleby med afgrening fra Daugård Stationsby, dvs. ca. 15 km). Anlæg af en godsbane vest om Århus med besporing til et kommende transportcenter ved Årslev (godsshunt med afgrening nordøst for Hørning til transportcenter ved Årslev med tilslutning til hovedbanen øst for Lyngby, dvs. ca. 10 km). Arealreservation til en stikbane mod Grenaa. Anlæg af shunt i Langå for direkte togtrafik til Viborg (shunt syd for Langå Station til Viborgbanen for at muliggøre direkte tog mellem Århus og Viborg, Skive og Struer). Installering af tidssvarende signalteknologi på strækningen Hobro-Aalborg, jf. trafikaftalen fra Anlæg henholdsvis genåbning af stationer, jf.»stationsstrukturen i Danmark«, Banedanmark (2001), i: Erritsø, Fredericia Nord (Dronning Margrethe Hallen), Pjedsted, Bredballe (Vejle Nordøst), Løsning, Hatting, Hovedgård, Stilling, Hasselager, Åbyhøj, Brabrand, Mundelstrup og Søften. Følgende standsningssteder kan desuden være relevante: Hørning, Laurbjerg, Stevnstrup og Fårup. 1

2 Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslaget suppleres af følgende forslag, som Enhedslisten fremlægger i folketingsåret , 2. samling: Enhedslistens jernbanepakke for Vendsyssel. Enhedslistens jernbanepakke for nærbaner i Trekantområdet. Med den engelske økonom Nicholas Sterns rapport»stern Review on the Economics of Climate Change«fra 2006 er transportsektorens bidrag til klimaforandringerne atter i fokus. Rapporten fastslår bl.a., at»transport sammen med energiproduktion kræver en helt særlig opmærksomhed. Således tegner transportsektoren sig for 14 pct. af de globale udledninger, fordi det er den hurtigst voksende udleder af drivhusgasser som følge af den fortsatte vækst i vej- og flytrafikken«. Sternrapporten baserer sig på et overvældende antal indikationer på, hvor fremskredne klimaforandringerne allerede er, og det i en sådan grad, at der skal ske endog meget store, snarlige reduktioner af transportsektorens udledninger af drivhusgasser. I og med at klimaforandringerne er et globalt problem, må reaktionen også være global. Den skal baseres på den indsigt og viden, der er alment tilgængelig. Den skal endvidere bygge på foranstaltninger, der fremskynder handling i løbet af de næste årtier handlinger, der skal være gensidigt forstærkende på såvel nationalt som regionalt og internationalt niveau. Tages der ingen skridt til at mindske transportsektorens udledninger af drivhusgasser, vil koncentrationen af disse i atmosfæren kunne nå det dobbelte af det førindustrielle niveau i 1700-tallet så tidligt som i 2035 og give en temperaturstigning på over 2º C. I det lange løb vil der være en mulighed for, at temperaturstigningen vil overskride 5º C, på mere end 50 pct. En sådan stigning vil være overordentlig farlig, idet den vil svare til den temperaturstigning, der er sket fra sidste istid og frem til i dag. En så radikal forandring af verdens fysiske geografi må medføre voldsomme forandringer af den menneskelige geografi, dvs. af de områder, hvor mennesker lever, og af de måder, hvorpå de lever deres liv. Selv ved mere moderate opvarmningsniveauer viser alle data fra detaljerede undersøgelser af vejrmønstres regionale og sektorielle indvirkninger til økonomiske modeller for de globale effekter at klimaforandringer vil få alvorlige følger for verdens produktion, for den menneskelige civilisations vilkår og for miljøet. Omkostningerne ved ekstremt vejr, herunder orkaner, oversvømmelser og lange tørkeperioder, stiger allerede, også i de rige lande. Alle lande vil blive påvirket det gælder også Danmark. De mest sårbare lande de fattigste og de mest befolkningstætte vil dog blive ramt først og mest og det til trods for, at de har ydet og yder det mindste bidrag til klimaforandringerne. Udledning af drivhusgasser kan reduceres gennem øget energieffektivitet og forandringer af efterspørgslen og ved øget anvendelse af ren energi samt gennem forandringer af transportteknologien, herunder teknologisk fornyelse. Uanset skiftende regeringers partifarver har det været og er det fortsat et problem at indtænke transportområdet i energisektoren og omvendt, og det til trods for, at energiområdet i en årrække var hjemmehørende i Transport- og Energiministeriet. Derfor er det paradoksalt, at der er så ringe sammenhæng mellem den førte transportpolitik og de reduktioner af energiforbruget, der skal ske. Investeringer, der i dag foretages i transportsektoren, vil få dybtgående virkninger på klimaet om to-tre generationer. Det vil sige, at effekterne vil være en håndgribelig realitet for vore børnebørn. 2

3 Vi har flere handlemuligheder for at kunne reducere udledningerne. Resolut og omfattende politisk handling er nødvendig. Eksempelvis kan vi ved at styrke togtrafikken bidrage til en samlet reduktion af transportsektorens miljøpåvirkning og dermed bidrage til at afbøde måske endda undgå klimaforandringerne, bl.a. fordi det generelt kræver mindre energi og forurener mindre pr. kilometer at transportere en person eller et ton gods med jernbane end med bil og fly. Større markedsandele til den kollektive trafik giver samtidig en bedre belægning på de enkelte afgange og tillige en mere effektiv udnyttelse af energien. Det danske jernbanenet er på flere strækninger hårdt presset. Det gælder især hovedbanenettet fra København til Frederikshavn, Esbjerg og Padborg, hvor det i perioder er svært for DSB at fremføre det antal tog, der er behov for. I de senere år har vi været vidne til talrige og langvarige hastighedsnedsættelser i togtrafikken enten på grund af slidte skinner og dårligt vedligeholdt signalteknologi eller på grund af omfattende sporarbejder eller varme. Det har bevirket, at DSB i perioder har været nødsaget til at indføre nødkøreplaner, der reelt har betydet rejsetidsforlængelser for de rejsende. Eksempelvis varede en togrejse København-Esbjerg 2 timer og 35 minutter i 1997, mens turen med sommerkøreplanen i 2007 varede ca. 3 timer, svarende til en rejsetidsforlængelse på 15 pct. Samtidig er der trængsel inde i selve toget. Således har mange myldretidsrejsende mellem Fredericia og Århus svært ved at finde en siddeplads. Trængslen på hovedbanenettet og omkring de større byer gør det vanskeligt at indsætte flere tog, og det bliver bestemt ikke lettere for DSB at realisere planen»gode Tog til Alle«. Den manglende skinnekapacitet vil desuden gøre det vanskeligt at skaffe plads til flere godstog både til og fra de nordjyske færgehavne samt til de stigende fragtmængder, der vil være resultatet af den igangværende udvidelse af Århus Havn. For at hindre, at togtrafikken stagnerer, og for at kunne tiltrække nye passagerer fra biler og fly er det nødvendigt at investere betydelige midler i togtrafikken med henblik på at øge skinnekapaciteten og gøre skinnenettet mere robust over for trængsel, nedbrud og uforudsete hændelser. Når DSB alligevel har været i stand til at forøge passagertallet år for år, skyldes det dels, at en del pendlerbilister har fået nok af de tilstoppede veje og stigende benzin- og oliepriser, dels at der kører flere tog, at der er flere siddepladser, at komforten er blevet bedre, og at det er blevet muligt at arbejde i toget. Set i et europæisk perspektiv lader det sig ikke nægte, at Danmark halter bagefter andre lande, når det gælder investeringer i togtrafikken. Vel indkøbes der nyt materiel, men her er der tale om en nødvendig vedligeholdelse af vognparken ikke om nyinvesteringer! En opgraderet jernbaneinfrastruktur forsynet med den nyeste signalteknologi til de regionale og de hurtige tog vil give mærkbare tidsbesparelser for de rejsende. Kortere rejsetid er imidlertid ikke det eneste parameter, når der vælges transportmiddel. Også god forbindelse til andre transportmidler, komfort, takster, frekvens, pris m.v. spiller en afgørende rolle. Dette beslutningsforslag advokerer ikke for, at der skal ske dyre baneudretninger af den østjyske længdebane. Enhedslisten finder ikke, at de investerede midler står mål med de beskedne rejsetidsforkortelser, der vil kunne opnås derved. Dette synspunkt finder støtte i Infrastrukturkommissionens»Notits om højhastighedstog«(dokument nr. 67, som kan ses på hjemmesiden ), hvor det bl.a. hedder:»det springende punkt er økonomien og rentabiliteten i etableringen af højhastighedstog. Anlægsomkostningerne er store, og der kræves mange passagerer, for at investeringerne kan betale sig samfundsøkonomisk, og endnu flere, for at det kan betale sig driftsøkonomisk«. 3

4 Foruden at vi i Danmark ikke har de meget store befolkningscentre, der kan nære højhastighedsbaner, er afstandene ikke så lange, at de kan bære de store investeringer, der vil være tale om. End ikke i lande som Tyskland og Frankrig har baneselskaberne kunnet få økonomien i højhastighedstogene til at hænge sammen. Med dette forslag tager forslagsstillerne afstand fra de planer, der er blevet fremsat om at anlægge en jernbanebro over Vejle Fjord, hvorved der angiveligt skulle kunne spares ca. 8 minutters rejsetid. Forslagsstillerne ser her bort fra, dels at det vigtige trafikale knudepunkt, som Vejle er, i et vist omfang afkobles af jernbanenettet, og dels at prisen for en sådan bro vil være på ikke under 3 mia. kr. Omkring 90 pct. af alle togrejsende tilbagelægger km, og det er her, der skal investeres i hurtige, hyppige regionaltog og flere stationer med god forbindelse, der sikrer en hurtig og bekvem transport for de rejsende. Forslagsstillerne mener, at de investeringer, der gøres i den kollektive trafik, skal komme flest mulige rejsende til gode. At investere i højhastighedsbaner, der kun kommer dem til gode, der rejser mellem landets største byer, er en forfejlet trafikpolitik. Interviews med togrejsende både i Danmark og i udlandet viser i øvrigt, at nok er der grænser for, hvor lang tid en rejse må vare, men vigtigere er dog tog til tiden, at der er god forbindelse til andre transportmidler og siddepladser til alle, at der ydes en god service og en pålidelig information, og at taksterne holdes på et rimeligt niveau. For dem, der rejser på de lange skinner, skal der naturligvis være hurtige og hyppige IC-tog baseret på»gode Tog til Alle«, der netop sigter på, at der skal investeres i et togsystem, der kommer flest mulige rejsende til gode. En opgradering af jernbaneinfrastrukturen vil også give togoperatørerne store fordele. Dels vil kortere rejsetider kunne tiltrække flere rejsende og flere godskunder, hvilket betyder større indtægter, dels vil kortere rejsetider betyde, at togene får hurtigere omløbstid, og så skal der ikke bruges nær så mange tog(sæt) for at køre en given strækning. Det betyder lavere udgifter til materiel, vedligeholdelse og personale. De øgede indtægter vil i det omfang selskaberne er ejet af det offentlige kunne reinvesteres i nye jernbaneaktiviteter, som så vil kunne gøre togtrafikken endnu mere attraktiv for endnu flere rejsende. Godstransport i Jylland domineres af lastbiler, om end togtransport af gods til og fra havnene i Århus og Nordjylland er i stigning. En opgradering af den østjyske længdebane vil i den forbindelse øge skinnekapaciteten og tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for øget omladning af gods fra vej til bane. Ifølge prognoser fra Danmarks Transportforskning ventes det, at lastbiltrafikken i Danmark i 2030 vil være mere end fordoblet, og at den internationale lastbiltrafik vil stå for hovedparten af stigningen. Der vil derfor være behov for en generel opgradering og etablering af ekstraspor for at sikre, at godset kan nå frem uden forsinkelser. Det er denne positive opadgående spiral, som forslagstillerne ønsker at sætte i gang med dette beslutningsforslag. Nyt standsningssted: Erritsø Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser Sydlig bydel i Fredericia med stort befolkningsunderlag (ca indbyggere ifølge regionale uddannelsessteder, htx-skole m.m. Hertil kommer mange arbejdspladser. Der anlægges perronspor og spor til gennemkørende tog, således at disse ikke forsinkes af holdende regionaltog. Erritsø

5 Banestrækningen Fredericia-Vejle opgraderes fra de nuværende 140 km/t i det nordgående spor og 160 km/t i det sydgående spor, begge til 180 km/t. Strækningen sporfornys i 2008, og det vil derfor være relevant samtidig dermed at opgradere strækningen til 180 km/t. Nyt standsningssted: Fredericia Nord (Dronning Margrethe Hallen) Boligkvarterer med etageejendomme, mange industriarbejdspladser, bl.a. Carlsberg, udstilllingsområde og -haller samt temapark. Der anlægges perronspor og spor til gennemkørende tog, således at disse ikke forsinkes af holdende regionaltog. Fredericia Nord* * Passagertallet forventes at stige med Carlsbergs udflytning til Fredericia Nyt standsningssted: Pjedsted Genåbning af nedlagt station beliggende i mindre landsby. Pjedsted Nyt standsningssted: Bredballe (Vejle Nordøst) Anlæg af et standsningssted i Bredballe (befolkningsunderlag indbyggere ifølge ). Indgår i projekt»nærbaner i Trekantområdet«, som Enhedslisten fremlægger i folketingsåret , 2. samling. Der anlægges perronspor og spor til gennemkørende tog, så disse ikke forsinkes af holdende regionaltog. Bredballe Sidebane til Transportcenter Vejle fra Daugård Stationsby. Transportcenteret er lokaliseret i Hornstrup ved E45 og er hjemsted for ca. 40 virksomheder og et frysehus. Det er planlagt, at centeret skal kunne fungere som base for citylogistiske løsninger. Aktiviteterne på centeret, der dagligt frekventeres af ca lastbiler, er i kraftig vækst, men er ikke koblet på intermodale transportløsninger. For at råde bod herpå anlægges enkeltspor til hovedbanen ved Daugård Stationsby (ca. 15 km) samt de nødvendige terminalfaciliteter i og omkring transportcentret. 5

6 Nyt standsningssted: Løsning Der etableres standsningssted i Løsning (befolkningsunderlag ca indbyggere ifølge ). Der anlægges perronspor og spor til gennemkørende tog, således at disse ikke forsinkes af holdende regionaltog. Løsning* * Passagertallet er ikke justeret efter åbningen af Hedensted Nyt standsningssted: Hatting Der etableres et standsningssted i den ekspanderende forstad til Horsens, Hatting, der har et befolkningsunderlag på ca indbyggere ifølge Der anlægges perronspor og spor til gennemkørende tog, således at disse ikke forsinkes af holdende regionaltog. Hatting Nyt standsningssted: Hovedgård Der anlægges standsningssted i Hovedgård (befolkningsunderlag i oplandet ca indbyggere ifølge Der anlægges perronspor og spor til gennemkørende tog, således at disse ikke forsinkes af holdende regionaltog. Hovedgård Anlæg af et 3. og eventuelt et 4. spor fra Skanderborg til Århus Togtrafikken er tæt og vil vokse i takt med, at flere og flere aktiviteter koncentreres i Århusområdet. Skal planerne om en genåbning af en række nedlagte stationer realiseres, og skal der være plads til et stigende antal godstog til og fra Nordjylland og til Århus Havn, er det nødvendigt at anlægge et 3. eller et 4. spor (22 km). Nye standsningssteder: Stilling, Hørning, Hasselager Der anlægges standsningssteder i Stilling (4.000 indbyggere), Hørning (6.500 indbyggere) og Hasselager (6.000 indbyggere) (kilde: 6

7 ). Ved alle tre standsningssteder anlægges perronspor og spor til gennemkørende tog, således at disse ikke forsinkes af holdende regionaltog. De tre stationer indgår i Århus Kommunes og Århus Amts»Vision om letbaner i Århusområdet«(2005), der kan findes på Stilling Hørning 420 (eget skøn) 800 (eget skøn) (eget skøn) Hasselager Nye standsningssteder: Åbyhøj, Brabrand Der anlægges standsningssteder i Åbyhøj ( indbyggere) og Brabrand (6.000 indbyggere) (kilde: ). Begge steder anlægges perronspor og spor til gennemkørende tog, således at disse ikke forsinkes af holdende regionaltog. De to stationer indgår i førnævnte»vision om letbaner i Århusområdet«(2005). Åbyhøj Brabrand Anlæg af en godsbane vest om Århus Banen, der afgrener nordøst for Hørning, følger motorvejen til et kommende transportcenter ved Årslev og tilsluttes hovedbanen øst for Lyngby (ca. 10 km). Det stigende antal godstog til og fra Nordjylland forsinkes af, at godstogene skal vende i området ved Århus H. Dette tager tid op til 1 time og kræver en del sporplads til de op til 700 m lange godstog, ligesom der er forbundet en del miljømæssige problemer dermed (støj og røgemissioner). Desuden begrænser vendingen af godstogene de øvrige aktiviteter på Århus Banegård. Århus Kommune og det nu nedlagte Århus Amt har gennem årene behandlet flere forslag til løsning af problemet med godstogene. I december 2001 vedtog amtet et regionplantillæg om placering af et transportcenter ved Årslev vest for Århus umiddelbart ved den østjyske motorvej. Det lokale erhvervsliv gav udtryk for, at man ønskede transportcenteret banebetjent. På transportcenteret kan der etableres kombiterminal med henblik på af- og pålæsning af gods, omladning mellem tog og lastbil samt rangering af togvogne, foruden transportrelaterede virksomheder. Andre muligheder er, at transportcenteret som i Vejle danner basis for lokal citylogistik. Regionplanforslaget indeholdt et forslag om, at der skulle anlægges en shunt (omfartsbane) fra Viby til Åby. Det vil sige, at der anlægges en omfartsbane, der forbinder den nordgående jernbanestrækning med den sydgående, midt i Århus by. En sådan løsning vil imidlertid have stor negativ indvirkning på det rekreative område omkring Brabrandstien, og da området har stor værdi for århusianerne, kan dette alterna- 7

8 tiv ikke anbefales. Heller ikke, fordi det ikke giver nær så store tidsbesparelser for godstrafikken, som en godsbane vest om Århus vil kunne give. En godsbane fra Hørning langs motorvejen til transportcentret ved Årslev og med tilslutning til hovedbanen øst for Lyngby skønnes ikke at ville udgøre et markant indgreb i landskabet, idet banen løber parallelt med motorvejen. Herved smelter støj og barriereeffekter sammen. Det er en forudsætning, at afgreningen af godsbanen henholdsvis i Hørning og øst for Lyngby kan ske uden at forsinke den øvrige trafik på hovedbanen. Der anlægges spor fra godsbanen til det sydgående hovedspor ved Lyngby med henblik på, at der kan køre direkte godstog fra transportcenteret i Årslev til Århus Havn og godsbanegården via Brabrand. Da Århus Kommune har udpeget Årslev til et kommende byudviklingsområde, bør godsbanen udformes således, at det vil være muligt at indsætte nærbanetog og eventuelt regionaltog på strækningen. Mulige standsningssteder kan være Årslev, Omslev m.fl. Nord for Århus opgraderes banestrækningen til Aalborg til 180 km/t. Nye standsningssteder: Mundelstrup, Søften og Laurbjerg Der etableres standsningssteder i Mundelstrup (4.000 indbyggere), Søften (2.400 indbyggere) og Laurbjerg (1.000 indbyggere) (kilde: ). Der anlægges perronspor og spor til gennemkørende tog, således at disse ikke forsinkes af holdende regionaltog. Mundelstrup Søften Laurbjerg Arealreservation til en stikbane mod Grenaa Ved Geding foretages arealreservationer med henblik på anlæg af en bane til Grenaabanen med tilslutning sydvest for Lystrup. Herved kan der ledes godstog til/fra Grenaa direkte ind på hovedbanen og ikke som nu via havnebanen gennem Århus bymidte (ca. 15 km). I»Vision om letbaner i Århusområdet«fra Århus Kommune (2005) hedder det bl.a. på side 6:»Afvikling af godstrafikken er ikke forenelig med afvikling af persontrafik på de nye traceer igennem de nye byområder mellem Lystrup og Lisbjerg. Det foreslås, at der reserveres et selvstændigt tracé til godskørsel mellem Grenaabanen ved Lystrup og Længdebanen ved Geding. Etablering af denne forbindelse er dermed en selvstændig problemstilling uden relation til letbaneprojektet og er ikke en del af letbanevisionen.«shunt syd for Langå Station til Viborgbanen Anlæg af shunt syd for Langå Station fra hovedbanen til Viborgbanen. Herved muliggøres direkte tog sydfra til Viborg, uden at togene skal vende på Langå Station. Det giver en rejsetidsbesparelse på 5-10 minutter. Der anlægges en»filialperron«ved det nye spor for rejsende til og fra Langå. Nyt standsningssted: Stevnstrup Der etableres standsningssted i Stevnstrup (1.700 indbyggere ifølge Der anlægges perronspor og spor til gennemkørende tog, således at disse ikke forsinkes af holdende regionaltog. 8

9 Stevnstrup Fårup Hobro-Aalborg forsynes med tidssvarende signal- og sikringssystemer Ifølge trafikaftalen fra 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne skal der udarbejdes et beslutningsgrundlag for opgradering af strækningen Hobro-Aalborg, der opgraderes fra 120 til 180 km/t. Derved reduceres rejsetiden fra 32 til ca. 20 minutter. Økonomisk set vil det være mest rentabelt at opgradere strækningen samtidig med indførelsen af ERTMS (European Rail Traffic Management System), da det nuværende ATC-system formodentlig ikke er tidssvarende om år. 9

10 Per Clausen (EL):: Skriftlig fremsættelse Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af den østjyske længdebane fra Lillebælt til Aalborg. (Beslutningsforslag nr. B 48). Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 10

Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL)

Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL) 2007/1 BSF 22 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om anlæg

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af nærbaner i Trekantområdet

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af nærbaner i Trekantområdet Beslutningsforslag nr. B 154 Folketinget 2009-10 Fremsat den 16. marts 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om etablering

Læs mere

Fremsat den 12. november 2008 af Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL)

Fremsat den 12. november 2008 af Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) 2008/1 BSF 41 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL)

Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL) 2007/1 BSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2007 af Rune Lund (EL) og Per Clausen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om anlæg

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden)

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en vedvarende energi-fond (VE-fonden) 2007/2 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 29. februar 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

Visioner for de jyske baner

Visioner for de jyske baner Visioner for de jyske baner Banekonferencen København d. 21. maj 2013 Anders H Kaas, Afdelingschef Planlægning & Arkitektur Fortid og nutid 1929 2013 Visionsoplæg Banestrategi KKR MIDTJYLLAND Tuliplanen

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektrificering af strækningen Lunderskov-Esbjerg samt åbning af station i Esbjerg øst

Forslag til folketingsbeslutning om elektrificering af strækningen Lunderskov-Esbjerg samt åbning af station i Esbjerg øst 2010/1 BSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. oktober 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg

Forslag til folketingsbeslutning om udbygning og opgradering af jernbanen Odense-Svendborg 2010/1 BSF 118 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

2007/2 BSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016

2007/2 BSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 2007/2 BSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. marts 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring

Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Analyse udført for Region Syddanmark

Analyse udført for Region Syddanmark Analyse udført for Region Syddanmark Opgavebeskrivelse 1. Højkvalitetsforbindelse mellem Aarhus og Hamborg De økonomiske fordele ved en højkvalitetsforbindelse på den østjyske længdebane til Hamborg kalkuleres,

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af nærbaner i Trekantområdet

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af nærbaner i Trekantområdet 2008/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S. info@trafikstyrelsen.dk Regionshuset Viborg Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk info@trafikstyrelsen.dk

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Oplæg til Syddansk banestrategi

Oplæg til Syddansk banestrategi Oplæg til Syddansk banestrategi Perspektiver, muligheder og udfordringer Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 25. august 2015 Baggrund/mål Forventninger til banen afhænger af Bred politisk ambition om at sikre

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg Miljø- og teknik Dato: Reference: Anders Brinch Larsen Direkte telefon: 89 59 10 07 E-mail: anbl@norddjurs.dk Journalnr.: 13.05.16K04 Acdre: 08/17767 Trafikplan

Læs mere

Regionaltog i Nordjylland

Regionaltog i Nordjylland 1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner

Læs mere

Indstilling. Høring om statens trafikplan for jernbanen, Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4.

Indstilling. Høring om statens trafikplan for jernbanen, Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. juli 2008 Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Trafikstyrelsen har sendt Trafikplan for jernbanen 2008-2018 til høring

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Jernbanen nord for Århus

Jernbanen nord for Århus Jernbanen nord for Århus af jernbanenettet Præsentation for Region 15. december 2009 Tommy O. Jensen Jernbanenettet i Hirtshals Skagen Lidt jernbane geografi: Århus-Aalborg (2 spor) Aalborg-Frederikshavn

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Jernbanen nord for Århus

Jernbanen nord for Århus Jernbanen nord for Århus - opgradering af strækningen Hobro - Århus Præsentation for Region Nordjylland 15. december 2009 Helge Bay Region Nordjylland ønsker: Opfølgning på forliget om En Grøn Transportpolitik

Læs mere

De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet

De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren Lasse Winterberg, De seneste aftaler Aftalerne bygger i vid udstrækning oven på En Grøn Transportpolitik En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvej

Læs mere

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER

PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER PRESSEFAKTAARK REGIONALE HASTIGHEDSOPGRADERINGER Dato J. nr. For at give et samlet løft til togtrafikken i hele landet og forstærke den lokale gevinst ved Timemodellen, hastighedsopgraderes en række regionale

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

Stationer og byudvikling langs jernbanerne i Himmerland og Vendsyssel. Lektor Niels Melchior Jensen Aalborg Universitet

Stationer og byudvikling langs jernbanerne i Himmerland og Vendsyssel. Lektor Niels Melchior Jensen Aalborg Universitet Konference 15. december Stationer og byudvikling langs jernbanerne i Himmerland og Vendsyssel Lektor Niels Melchior Jensen Aalborg Universitet melchior@plan.aau.dk 1 16-12- Stationer og byudvikling langs

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion maj 2015 »» Mobilitetskommissionen for den østjyske byregion dokumenterer, at behovet for udbygning af den østjyske

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Region Midtjylland. Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. september 2008. Punkt nr.

Region Midtjylland. Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018. Bilag. til Regionsrådets møde den 24. september 2008. Punkt nr. Region Midtjylland Høring af statens Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 7 Trafikstyrelsen Adelgade 13 1304 København K. Regionshuset Viborg

Læs mere

TIMEMODELLEN STANDSNINGSSTED I TREKANTOMRÅDET

TIMEMODELLEN STANDSNINGSSTED I TREKANTOMRÅDET Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 32 Offentligt 15. marts 2013 TIMEMODELLEN STANDSNINGSSTED I TREKANTOMRÅDET Argumenter for at Trekantområdet skal betjenes af timemodellens hurtige tog og for

Læs mere

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København

NOTAT DOK 32(A) Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København NOTAT DOK 32(A) Dato J. nr. Alternative muligheder for Timemodellen ved Vejle Fjord for strækningen Aarhus-København Ingeniør- og rådgivningsfirmaet Atkins har for en række Østjyske kommuner og Region

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods

Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Samråds spm. L: Ministeren bedes oplyse, hvor meget ekstra gods der vil komme på vejene, hvis Railion opgiver sine aktiviteter i Danmark, hvad ministeren

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet

Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark. Thomas Jørgensen, Transportministeriet Status for analyser af forbindelserne mellem Østog Vestdanmark Thomas Jørgensen, Trafikken mellem Øst- og Vestdanmark Fordobling af trafikken mellem Jylland/Fyn og Sjælland siden 1990 Storebæltsforbindelsen,

Læs mere

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien

HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Forslag til ny station i Fårup

Forslag til ny station i Fårup Forslag til ny station i Fårup Mellem Randers og Hobro ligger stationsbyen Fårup. I øjeblikket er det sådan at regionaltog og Intercitytog fra Århus til Aalborg og omvendt kører igennem Fårup uden at standse.

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en pulje til genoprettelse af nedlagte valgsteder

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en pulje til genoprettelse af nedlagte valgsteder 2010/1 BSF 113 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2011 af Rasmus Prehn (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Vibeke Grave (S), Magnus Heunicke

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

Baneplanen er sammenfattet i en rapport udgivet af Trafikministeriet, som har stået for arbejdet i samarbejde med DSB, senere Banestyrelsen.

Baneplanen er sammenfattet i en rapport udgivet af Trafikministeriet, som har stået for arbejdet i samarbejde med DSB, senere Banestyrelsen. Baneplanen - strategi for det danske hovedbanenet Baggrund Som led i den politiske rammeaftale om DSB, blev det i 1994 vedtaget at undersøge forbedringer af banen i Østjylland samtidig med elektrificering

Læs mere

Statslig trafikplan

Statslig trafikplan Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland

Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Udvikling af jernbanen i Danmark Status 2011 160 km/t og

Læs mere

Jernbane til "take-off"

Jernbane til take-off Jernbane til "take-off" Civilingeniør Carsten Krogh Jensen Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune Mail: ckj-teknik@aalborg.dk Civilingeniør Ida Litske Bennedsen Trafikselskabet MOVIA Mail: ibe@moviatrafik.dk

Læs mere

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014 AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Totalt ansvar og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green Cargo (S)

Læs mere

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1

Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via omstilling af transportsektorens energiforsyning 2015/1 BSF 159 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Ny bane Hovedgård - Hasselager

Ny bane Hovedgård - Hasselager Ny bane Hovedgård - Hasselager Borgermøde på Solbjerg Skole Torsdag den 25. juni 2015 Ny bane Hovedgård - Hasselager Borgermøde i Grumstrup forsamlingshus Onsdag den 24. juni 2015 Dagens program Kl. 19.00

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det

Læs mere

Togfonden og Timemodellen

Togfonden og Timemodellen Togfonden og Timemodellen - fra vision til beslutning Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Trafikstyrelsen og Banedanmark Banekonferencen 14. maj 2014 28,5 mia. kr. til historisk modernisering

Læs mere