VEJLEDNING TIL BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET

Transkript

1 KØBENHAVNS EJENDOMME OG BYGGERI KØBENHAVNS VEJLEDNING TIL BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET KØBENHAVNS EJENDOMME OG BYGGERI KØBENHAVNS DEFINITION AF BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET 2015 MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED 1. Vi har fokus på miljø og klima, når vi udvikler projekter og drifter vores bygninger. 2. Vi arbejder på at reducere vores forbrug af el, drikkevand og varme. 3. Vi optimerer vores håndtering af affald herunder miljøfarligt affald. SOCIAL BÆREDYGTIGHED 4. Vi udvikler projekter og drifter vores bygninger i samarbejde med brugerne. 5. Vi har fokus på brugerne og borgerne, når vi arbejder med arkitektur, indeklima, funktion, tilgængelighed og udearealer. 6. Vi arbejder for et godt og sikkert arbejdsmiljø på byggepladsen og modarbejder social dumping. ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED 7. Vi optimerer udgifter til anlæg og drift herunder ved hjælp af totaløkonomi. 8. Vi bidrager til innovation og vækst gennem indkøb og samarbejde med private aktører. 9. Vi har fokus på samlokalisering, intelligent brug af kvadratmeter og fleksibilitet i vores bygninger. Version 3.0, 31. marts 2015

2 Københavns Ejendomme og Byggeri Københavns vejledning til bæredygtighed i byggeriet VERSION: 3.0 DATO: 31. marts 2015 Hans Mortensen Helene Wulf-Andersen Inge Sørensen Jens Runge Jesper Hein Jesper Jordansen Michael Stensgaard Niels-Arne Jensen Signe Bang Korsnes Sofie Bjørnaa Dabelsteen Med bidrag fra: Jens Elkjær, Asset Management Rådgivning Side 2 af 42

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion Udviklingen af tilgangen vision og værdiskabelse Vejledning, værktøj og målgruppe implementering tilgang til bæredygtighed i byggeriet Overordnet rammesætning og definition af bæredygtighed definition af bæredygtighed Miljømæssig bæredygtighed Social bæredygtighed Økonomisk bæredygtighed Grundbegreber i totaløkonomi Introduktion Rentesregning Betalingsstrømme og renter Nutidsværdi Årsomkostning Tilbagebetalingstid Intern rente Teknisk vejledning til KEjd og ByKs bæredygtighedsværktøj Introduktion Teknisk gennemgang af bæredygtighedsværktøjet Oversigt Analyse af bæredygtighed Anlæg 1 til Forsyning og drift 1 til Bygherrens data Håndtering af bæredygtighed i byggeriet Introduktion Faser Projekttype Totaløkonomi: Anlæg, forsyning og drift Forretningsgang Udbud Side 3 af 42

4 Strategi Tilbygning, ombygning og renovering: Forsyning Nybygning: Forsyning Tilbygning, ombygning og renovering: Drift Nybygning: Drift Nybygning, tilbygning, ombygning og renovering: Oplæg til analyse Nybygning, tilbygning, ombygning og renovering: Analyse Afslutning af analyse Eksempler Brønshøj Skole indvendige vægge Genforeningspladsen permanent anlæg til isskøjteløb og fodbold Huset genopretning eller arealoptimering Side 4 af 42

5 1. INTRODUKTION 1.1. UDVIKLINGEN AF TILGANGEN Københavns Ejendomme (KEjd) og Byggeri København (ByK) 1 har siden 2010 arbejdet med udviklingen af totaløkonomi og bæredygtighed. Totaløkonomi er siden januar 2013 blevet implementeret i alle byggeprojekter med en entreprisesum på over 20 millioner og på en række analyser forud for indstilling til politisk vedtagelse. Det vil sige før, at entreprisesummen er fastlagt. I 2013 styrkede KEjd og ByK indsatsen for bæredygtigt byggeri ved at definere en samlet tilgang til bæredygtighed i byggeriet formuleret i ni udsagn. Med denne vejledning og det tilhørende værktøj styrker KEjd og ByK endnu engang sit fokus på mere miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtigt byggeri VISION OG VÆRDISKABELSE Visionen for KEjd og ByKs arbejde med bæredygtighed er at gennemføre miljømæssigt, socialt og økonomisk værdiskabende byggeprojekter for byens borgere. Derfor arbejder KEjd og ByK på at gennemføre bæredygtighedsanalyse i alle anlægs- og driftsprojekter, hvor det giver mening. Derfor ønsker KEjd og ByK at anvende tilgangen så tidligt som muligt i arbejdet med projekterne og at styrke fokus på idriftsættelse og opfølgning. KEjd og ByK forventer, at tilgangen vil skabe værdi ved at: 1. Give bygherre og rådgiver den fornødne ramme til at gennemføre Københavns Kommunes byggeprojekter så helhedsorienteret som muligt. 2. Bidrage til at opfylde Københavns Kommunes politiske målsætninger og strategier. 1 I 2010 påbegyndte det daværende Københavns Ejendomme arbejdet med udviklingen af totaløkonomi og bæredygtighed. Per 1. april 2015 blev organiseringen på ejendomsområdet imidlertid ændret således, at den nu består af to selvstændige ejendomsenheder henholdsvis Københavns Ejendomme og Byggeri København. Begge enheder nævnes derfor som afsender af denne vejledning og det dertilhørende bæredygtighedsværktøj. Side 5 af 42

6 3. Kvalificere og styrke beslutningsgrundlaget for alle aktører, idet der tidligt i projektfasen arbejdes indgående med såvel miljømæssige, sociale som økonomiske aspekter af projektet. 4. Styrke projektoverblikket, da det er muligt at se anlægsøkonomi, forsynings- og driftsøkonomi og øvrige økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af projektet samme sted. 5. Foranledige en systematisk tilgang til bæredygtighed hos bygherre og rådgiver, der medvirker til at sikre velafbalancerede projekter. 6. Fremme dialogen mellem de forskellige faggrupper i projektet og medvirke til et tæt samarbejde med et højt informationsniveau, omfattende videndeling og fælles kompetenceudvikling foruden åbenhed om de beslutninger forskellige aktører træffer, og den baggrund de træffes på. 7. Sikre brugertilfredshed, driftssikkerhed og robusthed gennem inddragelse af brugere og driftspersonale i projektudviklingsfasen. 8. Sætte fokus på innovation og vækst både hos bygherre, rådgivere og brugere og være med til at sikre en udviklingsorienteret projekttilgang, og at der proaktivt tages stilling til de nye løsningsmodeller, der udvikles i byggebranchen. 9. Sætte fokus på de økonomiske gevinster bygherre og dermed borgerne kan opnå ved at tænke helhedsorienteret VEJLEDNING, VÆRKTØJ OG MÅLGRUPPE Materialet til at håndtere KEjd og ByKs tilgang til bæredygtighed består af denne vejledning og af det tilhørende regnearksbaserede værktøj, KEjd og ByKs bæredygtighedsværktøj v3.0. Værktøjet består af en række ark, der gør det muligt at vurdere et byggeprojekts bæredygtighed. Vejledningen består af 6 kapitler: 1. Introduktion 2. Præsentation af KEjd og ByKs definition af bæredygtighed formuleret i ni udsagn 3. Gennemgang af væsentlige grundbegreber i totaløkonomi 4. Gennemgang af værktøjet 5. Gennemgang af processen vedrørende bæredygtighed i byggeprojektet 6. Præsentation af eksempler på bæredygtighed herunder totaløkonomi Vejledning og værktøj er målrettet rådgivere, KEjd og ByKs projektledere og driftsansvarlige, og de fagforvaltninger, som står overfor at skulle arbejde med bæredygtighed i deres byggeprojekter. Side 6 af 42

7 Rådgivere bør især læse kapitel 2, 4 og 5. KEjd og ByKs projektledere bør især læse kapitel 2 og 5. Kapitel 3 er kun relevant at læse, hvis man ønsker et indgående kendskab til matematikken bag totaløkonomien IMPLEMENTERING KEjd og ByKs implementering af først totaløkonomi og nu også bæredygtighed sker ud fra en pragmatisk tilgang. I det enkelte projekt tager KEjd og ByK stilling til, i hvor høj grad der skal arbejdes med bæredygtighed herunder totaløkonomi. Hovedskellet i implementeringen i KEjd og ByK går først og fremmest på, hvorvidt analysen handler om det samlede projekt som i eksemplerne Huset og Genforeningspladsen eller enkelte bygningsdele som i eksemplet Brønshøj Skole. Se eksemplerne i kapitel 6. For projekter over 20 millioner kroner kræver Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri (BKG nr af 04/10/2013), at der udarbejdes totaløkonomiske analyser. KEjd og ByK gennemfører denne totaløkonomi ved hjælp af sit bæredygtighedsværktøj. Side 7 af 42

8 2. TILGANG TIL BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET 2.1. OVERORDNET RAMMESÆTNING OG DEFINITION AF BÆREDYGTIGHED Bæredygtig udvikling blev sat på den internationale dagsorden, da FN s Verdenskommission for miljø og udvikling, under ledelse af den norske statsminister Gro Harlem Brundtland, i 1987 udgav rapporten Vor fælles fremtid også kaldet Brundtlandrapport-en. Her defineres bæredygtig udvikling som en udvikling, der møder vor tids behov uden at skade kommende generationers muligheder. På FN s efterfølgende konference for miljø og udvikling i Rio i 1992 blev de tre gensidige afhængige dimensioner i bæredygtig udvikling, den økonomiske, den sociale og den miljømæssige defineret. Princippet er, at en af disse dimensioner ikke må undergrave vilkårene for udviklingen i de to andre. Økonomisk vækst, god folkesundhed samt et sikkert og levedygtigt miljø er alle tre grundlæggende forudsætninger for en bæredygtig udvikling. Københavns Kommune har længe haft politisk fokus på en bæredygtig udvikling af byen, og det er blevet en del af Københavns identitet. Kommunen har formuleret en række politikker, målsætninger, strategier, planer og retningslinjer, der indeholder visionen om den miljømæssigt, socialt og økonomisk bæredygtige by. Her nævner vi overordnet Kommuneplanen og Københavnerfortællingen, der sætter retningen for en grøn by i vækst. Desuden indeholder sektorplanerne KBH 2025 Klimaplanen, Klimatilpasningsplanen, Københavns Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2018 og Vandforsyningsplanen indsatser og mål på klimaområdet. Siden 1999 har Københavns Kommune haft retningslinjer for arbejdet med miljø i byggeriet. De første var beskrevet i hæftet Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Retningslinjerne er siden blevet revideret flere gange. Senest har Københavns Kommune udgivet Miljø i byggeri og anlæg 2010 med ambitiøse målsætninger for byggeriet. Københavns Kommune deltager i Green Cities samarbejdet og har underskrevet, og dermed forpligtet sig til at udbrede, Nordic Built Charter, som i ti dogmer beskriver en vision for et mere bæredygtigt nordisk byggeri. Der findes ikke en fast og endelig definition af bæredygtigt byggeri. KEjd og ByK bruger de tre traditionelle dimensioner af bæredygtighed som grundlag for deres tilgang og lægger sig op ad eksisterende opfattelser af, hvad de indeholder herunder kriterierne fra den danske udgave af den tyske certificeringsordning DGNB. Side 8 af 42

9 2.2. DEFINITION AF BÆREDYGTIGHED 2015 I 2013 definerede KEjd og ByK en tilgang til bæredygtighed i byggeriet, der blev formuleret i ni udsagn. Dette var KEjd og ByKs første skridt på vejen til at arbejde mere målrettet med bæredygtighed i sine byggerier. Denne vejledning med tilhørende bæredygtighedsværktøj er næste skridt i den retning. Gennemgangen nedenfor af de ni udsagn er delt op i fire dele: 1. Udsagnet 2. Uddybende tekst 3. Delspørgsmål som deler udsagnet op i relevante deludsagn. Delspørgsmålene stiller aktørerne til de konkrete løsninger i et projekt. 4. Inspirationsspørgsmål som foreslår, hvad aktørerne i projektet yderligere kan forholde sig til under udsagnet. Inspirationsspørgsmålene er ikke en tjekliste og er heller ikke udtømmende Miljømæssig bæredygtighed UDSAGN 1: VI HAR FOKUS PÅ MILJØ OG KLIMA, NÅR VI UDVIKLER PROJEKTER OG DRIFTER VORES BYGNINGER. Uddybende tekst: KEjd og ByKs miljøarbejde i byggeriet er først og fremmest forankret i retningslinjerne beskrevet i Miljø i byggeri og anlæg 2010 med tillæg. Udsagn 1 omhandler kapitlerne Materialer og kemikalier, Vand og afløb og Byens rum, liv og natur. KEjd og ByK arbejder på at undgå eller reducere brug af materialer og produkter, der indeholder sundheds- eller miljøskadelige stoffer. For at imødegå klimaændringerne i form af hyppigere skybrud og varmere somre skal vi gennemføre tiltag for at klimasikre og klimatilpasse vores ejendomme. Det kan vi gøre for eksempel med grønne tage, solafskærmning, sikring af kældre og med lokal afledning af regnvand. Grønne udearealer har stor betydning for menneskers livskvalitet og for biodiversiteten i byen. Den procentvise andel af begrønning i forhold til de bebyggede og befæstede arealer, biofaktoren, skal som minimum fastholdes og gerne øges i det enkelte byggeprojekt. I den daglige drift samarbejder vi med miljøbevidste leverandører og efterspørger for eksempel miljøvenlige rengøringsmidler. Side 9 af 42

10 Delspørgsmål: 1.1. Hvordan er løsningen i forhold til at undgå miljø- og sundhedsfarlige stoffer i byggematerialer og i den efterfølgende drift? 1.2. Hvordan er løsningen for klimatilpasning herunder overophedning og skybrudshåndtering? 1.3. Hvordan er løsningen for biofaktoren og biodiversiteten på grunden? Inspirationsspørgsmål: 1.a. Er der i løsningen anvendt miljømærkede, Cradle to Cradle eller andre miljøog klimavenlige materialer? 1.b. Er der beregnet eller vurderet miljøpåvirkninger af materialer i et livscyklus perspektiv, det vil sige lavet en såkaldt LCA-analyse, i den konkrete løsning? 1.c. Er der i løsningen anvendt genbrugsmaterialer for eksempel gamle mursten? 1.d. Er der i løsningen anvendt materialer, der efter endt brug kan genanvendes? 1.e. Er der i løsningen indtænkt lokal afledning af regnvand, brug af grønne tage, fordampningsbassiner, sikring af bygningen ved hjælp af for eksempel højvandslukker og opkanter? 1.f. Er der i løsningen indtænkt effektiv solafskærmning? 1.g. Er der indtænkt variation i flora og fauna? 1.h. Er der tænkt i rengøringsvenlige overflader? UDSAGN 2: VI ARBEJDER PÅ AT REDUCERE VORES FORBRUG AF EL, DRIKKEVAND OG VARME. Uddybende tekst: Københavns Kommunes Klimaplan rummer et overordnet mål om at opnå 40% energibesparelse i de kommunale ejendomme i En væsentlig del af dette skal opnås via helhedsrenovering og i øvrigt energirenovering af ejendomme, der ikke helhedsrenoveres. I renoveringsprojekter gennemfører vi alle energitiltag ud fra en vurdering i forhold til rentabilitet og det konkrete projekt. I nybyggerier stiller vi krav om en energiklasse bedre end det gældende bygningsreglement. I renoveringsprojekter gennemfører vi som minimum alle relevante tiltag med en tilbagebetalingstid på under 10 år. Vi skal overdrage energioptimerede ejendomme og nybyggerier til driftsorganisationen og brugerne på en måde, der gør det muligt at fastholde et lavt energiforbrug i den daglige drift. KEjd og ByK har desuden oprettet et særligt energicenter, der skal følge energiforbrugene og iværksætte energibesparende tiltag. Københavns Kommune har et mål om at reducere forbruget af drikkevand med 25% fra 2010 til 2017 for at beskytte og fastholde grundvandsressourcerne. Delspørgsmål: Side 10 af 42

11 2.1. Hvordan er løsningen for reduktion af forbruget af el? 2.2. Hvordan er løsningen for reduktion af forbruget af drikkevand? 2.3. Hvordan er løsningen for reduktion af forbruget af varme? Inspirationsspørgsmål: 2.a. Hvordan er teknikken i løsningen afstemt med driftshensyn og brugernes behov? 2.b. Er der opsat målere for at synliggøre el-, drikkevand- og varmeforbrug? 2.c. Er der overvejet genbrug af regnvand i løsningen og valg af armaturer og toiletter, der kan nedbringe drikkevandsforbruget? UDSAGN 3: VI OPTIMERER VORES HÅNDTERING AF AFFALD HERUNDER MILJØFARLIGT AFFALD. Uddybende tekst: Vi giver brugerne mulighed for at kildesortere affald ved at indrette plads til sortering i det færdige byggeri, og vi tilbyder en fleksibel affaldsordning med fokus på sortering af affald tilpasset brugernes behov. Vi stiller krav om forregistrering af miljøskadelige stoffer inden renovering og nedrivning. Delspørgsmål: 3.1. Hvordan er løsningen for indretningen af affaldsrum med hensyn til tilstrækkelig plads til kildesortering? Inspirationsspørgsmål: 3.a. Hvordan er løsningen for udtagning af genbrugsmaterialer inden opstart af nedrivning og eller renovering? 3.b. Hvordan er løsningen for håndtering af affald i byggefasen, herunder miljøfarligt affald, og i driftsfasen? Side 11 af 42

12 Social bæredygtighed UDSAGN 4: VI UDVIKLER PROJEKTER OG DRIFTER VORES BYGNINGER I SAMARBEJDE MED BRUGERNE. Uddybende tekst: Udsagnet handler først og fremmest om brugerne i vores bygninger. I vores byggeprojekter bliver brugerne inddraget i en tidlig fase, så vi sammen med vores rådgivere indtænker deres behov i løsningerne. I brugerprocessen lytter vi til ideer og ønsker. Vi sørger for en god overgang fra byggeri til drift, så brugerne ved, hvordan de skal håndtere deres ejendom, og hvor de skal henvende sig med spørgsmål til ejendomsdriften. Delspørgsmål: 4.1. Hvordan er brugerne inddraget i udviklingen og valget af løsningen, herunder i forhold til den efterfølgende drift af løsningen? Inspirationsspørgsmål: 4.a. Er der planlagt konkrete aktiviteter for at fremme samarbejde med brugerne i forhold til henholdsvis udviklingen af projektet og den efterfølgende drift? 4.b. I hvor høj grad imødekommer løsningen brugernes og byggeudvalgets ønsker? 4.c. Hvordan er teknikken i løsningen afstemt med brugernes behov? UDSAGN 5: VI HAR FOKUS PÅ BRUGERNE OG BORGERNE, NÅR VI ARBEJDER MED ARKITEKTUR, INDEKLIMA, FUNKTION, TILGÆNGELIGHED OG UDEAREALER. Uddybende tekst: Udsagnet handler først og fremmest om bygningens fysiske rammer. Vi arbejder for et godt indeklima for medarbejdere, brugere og borgere. Arkitektonisk tilpasser vi, i samarbejde med vores rådgivere, bygningen til stedet, og vi giver bygningerne de funktioner, brugerne har behov for. Vi har fokus på tilgængelighed for alle og gode udearealer. Vi bruger udearealerne til at skabe god synergi i sammenhængen med byen. Delspørgsmål: 5.1. Hvordan er løsningen for arkitekturen? 5.2. Hvordan er løsningen for indeklimaet? 5.3. Hvordan er løsningen for funktionen (inklusiv arbejdsmiljø i brugsfasen)? 5.4. Hvordan er løsningen for tilgængeligheden? 5.5. Hvordan er løsningen for udearealet? Side 12 af 42

13 Inspirationsspørgsmål: 5.a. Er løsningen med til at løfte lokalområdet, herunder hvordan passer løsningens arkitektur ind i lokalområdet? 5.b. Hvordan er løsningen for den termiske, akustiske og visuelle komfort? 5.c. Hvordan er løsningen for den indendørs luftkvalitet, herunder for CO 2 - koncentrationen? 5.d. Understøtter løsningen brugernes hverdag? 5.e. Hvordan inspirerer løsningens udearealer til udeophold, og kan de bruges af byens borgere? 5.f. Hvordan er løsningen afstemt efter byens overordnede grønne og blå strukturer? UDSAGN 6: VI ARBEJDER FOR ET GODT OG SIKKERT ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN OG MOD- ARBEJDER SOCIAL DUMPING. Uddybende tekst: Vi modarbejder social dumping med sociale klausuler og stiller krav om praktikpladser og lærlingepladser i større byggesager. Vi arbejder for byggepladser, som er sikre og sunde at færdes og arbejde på. Delspørgsmål: 6.1. Hvordan er løsningen for et godt og sikkert arbejdsmiljø på byggepladsen? Inspirationsspørgsmål: 6.a Hvilke konsekvenser har udførelsen af løsningen for arbejdsmiljøet for aktørerne på byggepladsen? Side 13 af 42

14 Økonomisk bæredygtighed UDSAGN 7: VI OPTIMERER UDGIFTER TIL ANLÆG OG DRIFT HERUNDER VED HJÆLP AF TOTALØKO- NOMI. Uddybende tekst: Vi flytter med totaløkonomi det ensidige fokus fra anlægssummen over på en række andre parametre, der har indflydelse på byggeriet som facilitet over en lang periode. I byggeprojekter ser KEjd og ByK som udgangspunkt på anlægsinvestering, forsyning og drift i en periode på 30 år. Vi arbejder med at få integreret driftserfaringer i byggeprogrammer og med en systematisk overdragelse fra byggeri til drift. Delspørgsmål: 7.1. Hvordan er løsningen for udgifterne til anlægsinvesteringen? 7.2. Hvordan er løsningen for omkostningerne til forsyningen? 7.3. Hvordan er løsningen for omkostningerne til driften? Inspirationsspørgsmål: 7.a. Hvordan er der i løsningen planlagt konkrete aktiviteter for at inddrage KEjds driftsafdeling og fagforvaltningens driftsafdeling i forhold til henholdsvis udviklingen af projektet og driften? 7.b. Er løsningen robust i forhold til anvendelsen? 7.c. Er der valgt tiltag, der mindsker risiko for hærværk? UDSAGN 8: VI BIDRAGER TIL INNOVATION OG VÆKST GENNEM INDKØB OG SAMARBEJDE MED PRIVATE AKTØRER. Uddybende tekst: Organiseringen af KEjd og ByK betyder, at vi får udført langt størstedelen af vores arbejde af private samarbejdspartnere, herunder små og mellemstore virksomheder. På den måde understøtter vi lokal vækst og fastholdelse af arbejdspladser i København. I samarbejdet med de private aktører udfordrer vi dem til at komme med innovative løsninger. Desuden deltager vi i innovations- og udviklingssamarbejder på tværs af byggebranchen og stiller vores bygninger til rådighed for private virksomheder, der ønsker at afprøve ny teknologi. Side 14 af 42

15 Delspørgsmål: 8.1. Hvordan er løsningen for innovation? 8.2. Hvordan er løsningen for vækst? Inspirationsspørgsmål: 8.a. Hvordan er løsningen for at afprøve nye byggetekniske løsninger eller produkter? 8.b. Hvordan er løsningen i forhold til at udvikle byggebranchens effektivitet? 8.c. Hvordan er løsningen for at leve op til Københavns Kommunes politik om at støtte små og mellemstore virksomheder? UDSAGN 9: VI HAR FOKUS PÅ SAMLOKALISERING, INTELLIGENT BRUG AF KVADRATMETER OG FLEKSIBILITET I VORES BYGNINGER. Uddybende tekst: KEjd og ByK arbejder for at fremtidssikre porteføljen, så vi tilpasser den til de givne behov til enhver tid. Ved nyanlæg og renovering prioriterer vi derfor at anvende fleksible bygningsløsninger med gode udvidelses- og omstillingsmuligheder i respekt for brugernes behov og funktionsønsker. Vi arbejder med samlokalisering på tværs af bydele, forvaltninger, brugergrupper og funktioner. Samlokalisering dækker over arealoptimering, udfasning af dyre ejendomme og lejemål og intelligent udnyttelse af kvadratmeter set over hele døgnet. Formålet er både at opnå effektiviseringer på kort sigt og at tilvejebringe en mere optimal ejendomsportefølje på længere sigt. Delspørgsmål: 9.1. Hvordan er løsningen for intelligent brug af kvadratmeter og arealoptimering? 9.2. Hvordan er løsningen for fleksibiliteten i bygningen? Side 15 af 42

16 3. GRUNDBEGREBER I TOTALØKONOMI 3.1. INTRODUKTION I dette kapitel gennemgår KEjd og ByK grundbegreberne i totaløkonomien. Dette gør vi for at imødekomme et eventuelt behov hos aktørerne for at forstå, hvad logikken er bag de analyser, KEjd og ByK foretager i den del af bæredygtighedsværktøjet, der håndterer totaløkonomien. Totaløkonomi handler om at have et sammenhængende fokus på investering og drift herunder forsyning. Målet er at sikre, at en løsning vurderes og eventuelt sammenlignes med andre løsningsforslag ud fra en langsigtet, økonomisk betragtning. Vurdering og sammenligning af forskellige løsninger sker på baggrund af totaløkonomiske nøgletal. Der er fire totaløkonomiske nøgletal: Nutidsværdi, årsomkostning også kaldet annuitet, tilbagebetalingstid og intern rente. For at udregne disse nøgletal, er der brug for at opstille betalingsstrømmene for en given kalkulationsperiode, samt at fastlægge en diskonteringsrente. Totaløkonomiske beregninger er i virkeligheden en rentesregning om end ofte en relativt kompliceret rentesregning. For brugeren af KEjd og ByKs bæredygtighedsværktøj reduceres kompleksiteten dog væsentligt, da alle beregninger foregår automatisk RENTESREGNING Helt grundlæggende gælder det, at en krone i fremtiden ikke er så meget værd som en krone i dag. Og at en krone i dag er mere værd i fremtiden. Spørgsmålet er så, hvor meget mere eller mindre den er værd. Dette afhænger af den valgte rente, også kaldet diskonteringsrente. Til bestemmelse af, hvor meget et beløb i dag er værd i fremtiden, anvendes følgende formel: k n = k 0 x (1+i) n k n angiver, hvor meget et beløb i dag (k 0 i år 0) er værd i fremtiden (år n) ved en given diskonteringsrente (i). k 0 er beløbet i dag. i er diskonteringsrenten. n er antal år i fremtiden. Side 16 af 42

17 Ved en diskonteringsrente på 5%, vil kroner i dag svare til kr. kroner om 30 år. Det er almindelig rentesregning og resultatet fås ved at sætte tallene ind i formlen: = 1000 x (1+0,05) 30 Hvis man i stedet spørger, hvad værdien i dag er af ét enkelt beløb ude i fremtiden bruger man omvendt rentesregning for at finde nutidsværdien. Svaret finder man ved hjælp af følgende formel: k 0 = k n x (1+i) -n k 0 angiver, hvor meget et fremtidigt beløb (k n om n år) er værd i dag (år 0) ved en given diskonteringsrente (i). k n er beløbet i år n. i er diskonteringsrenten. n er antal år i fremtiden. Ved en diskonteringsrente på 5%, vil kroner om 30 år svare til 231 kroner i dag. Dette resultat får man ved at indsætte tallene i formlen: k 0 = kr. x 1,05-30 = 231 kr. Er diskonteringsrenten i stedet 13% vil de kr. om 30 år svare til 26 kr. i dag. Det fremgår, at rentevalget har en stor indflydelse på beregningsresultaterne BETALINGSSTRØMME OG RENTER Totaløkonomiske udregninger sker som nævnt med afsæt i betalingsstrømmene i en given kalkulationsperiode samt en diskonteringsrente. Betalingsstrømme er udgifter og indtægter henover kalkulationsperioden. For eksempel udgifter til anlægsinvestering, forsyning og drift. Der kan også forekomme indtægter, for eksempel i form af besparelser ved en løsning i forhold til en anden. Valg af diskonteringsrenten kan afhænge af: Finansierings- eller lånerenten, for eksempel fra Kommunekredit. Mulighed for afkast på alternative investeringsmuligheder. Graden af risiko knyttet til den pågældende investering. Det er KEjd og ByK, som fastsætter størrelsen af diskonteringsrenten i forbindelse med deres byggeprojekter. En ting er valg af rentens størrelse, en anden ting er om den skal være med eller uden inflation. Dette valg skal ses i sammenhæng med, om betalingsstrømmene er angivet med eller uden inflation. Følgende sammenhæng gælder: Side 17 af 42

18 1. Betalingsstrømme med inflation, det vil sige i løbende priser, skal diskonteres med den nominelle rente. 2. Betalingsstrømme uden inflation, det vil sige i faste priser, skal diskonteres med realrenten, det vil sige den inflationsrensede rente. Der er praktiske fordele og ulemper forbundet med begge metoder, men beregningsmæssigt er det underordnet, om man gør det ene eller det andet. Det vigtige er, at der ikke sker en sammenblanding af betalingsstrømme med inflation og renter uden inflation eller omvendt, da det vil udløse fejlagtige beregningsresultater. KEjd og ByKs bæredygtighedsværktøj følger metode 1 ovenfor, idet betalingsstrømme opstilles i løbende priser, som efterfølgende diskonteres med den nominelle rente. Den procentvise inflation fastsættes af KEjd og ByK. Inflationen indsættes ved punktet Generel prisudvikling i arket Bygherrens data. KEjd og ByK bruger, med mindre andet aftales af aktørerne i projektet, en kalkulationsperiode på 30 år. Eksempel: En bygning har et relativt højt energiforbrug. Bygherren opstiller to løsningsmuligheder: Enten at fortsætte som hidtil eller at foretage en anlægsinvestering i energibesparende foranstaltninger. Af praktiske årsager viser KEjd og ByK her et eksempel med en tiårig kalkulationsperiode. Løsning 1: Som hidtil Anlægsinvestering år 0 0 kr kr. Energiudgifter år kr kr. Fælles antagelser for de to løsninger: Løsning 2: Energiinvestering Energiudgifterne ovenfor er angivet i år-0-prisniveau. Energiudgifterne stiger med 2% årligt, svarende til den generelle prisudvikling. Kalkulationsperioden er 10 år. Diskonteringsrenten er 5%. Pengestrømmene, prisudviklingen, diskonteringsrenten og kalkulationsperioden oprettes i bæredygtighedsværktøjet på følgende måde: Anlæg 1: Ingen inddata. Anlæg 2: Pris på kr. Forsyning og drift 1: Energiudgift på kr. under Forsyning. Forsyning og drift 2: Energiudgift på kr. under Forsyning. Bygherrens data: Den generelle prisudvikling sættes til 2%, diskonteringsrenten til 5% og kalkulationsperioden til 10 år. Herefter genererer bæredygtighedsværktøjet automatisk nedenstående betalingsstrømme for de to løsninger over en kalkulationsperiode på 10 år. Anlægsinvestering og henholdsvis forsyning og drift er holdt adskilt i separate ark i bæredygtighedsværktøjet, så det er summen af disse, der vises nedenfor. Side 18 af 42

19 Betalingsstrømme pr. år Som hidtil Energiinvestering Differensbetragtning Den fremtidige udgift for for eksempel år 3 i linjen med energiinvesteringen ser ud som følger: Energiudgiften på kr. i år 0 er med en årlig stigning på 2 % forøget til kr. i år 3. Dette er udregnet på følgende måde: Beløb år 3 = x (1+0,02) 3 = kr. Det fremgår ikke overraskende af differensbetragtningen, at energiinvesteringer medfører en initial merudgift på kr., og herefter løbende besparelser på energiregningen. For eksempel en besparelse på kr. i år 3. På baggrund af ovennævnte betalingsstrømme, kalkulationsperiode og diskonteringsrente udregner KEjd og ByKs bæredygtighedsværktøj automatisk en række totaløkonomiske nøgletal. Nedenfor beskrives logikken i disse udregninger NUTIDSVÆRDI Nutidsværdien viser, hvor meget et fremtidigt beløb er værd i dag. Det fremtidige beløb kan være en udgift eller en indtægt herunder for eksempel en besparelse. For at udregne nutidsværdien anvendes en diskonteringsrente, der har den afgørende fordel at gøre beløb sammenlignelige uafhængigt af tidspunkt. Formlen for denne udregning er som nævnt side 17: k 0 = k n x (1+i) -n Hvis man skal udregne den akkumulerede nutidsværdi af flere års udgifter og eventuelt indtægter, for eksempel forsynings- og driftsudgifter, sker dette helt enkelt ved at tage summen af de enkelte års nutidsværdier. Formlen er: n Akkumuleret nutidsværdi = k t x (1+i) -t t=0 Hvor: k t er beløbet i fremtiden. t er tidsmæssig placering, hvor t løber fra 0 til n. i er diskonteringsrenten. n er kalkulationsperioden. Nedenfor ses nutidsværdiberegninger på eksemplet. Side 19 af 42

20 Nutidsværdi pr. år Som hidtil Energiinvestering Nutidsværdi akkumuleret Som hidtil Energiinvestering Differensbetragtning Betalingen i år 3 ved energiinvesteringsløsningen er på kr. (se tabel i foregående afsnit, side 19, om betalingsstrømme og renter). Nutidsværdien af denne betaling er på kr. Dette er udregnet på følgende måde: k 0 = k n x (1+i) -n = x (1+0,05) -3 = kr. Efter 3 år er den akkumulerede nutidsværdi for Energiinvestering på kr. Dette er udregnet ved at tage summen af de enkelte års nutidsværdi: Nutidsværdi akkumuleret = = kr. Det ses endvidere, at der ud fra en differensbetragtning stadig er en forskel i nutidsværdi på = kr. efter 3 år. Dvs. at energiinvesteringen på kr. har hentet kr. hjem i energibesparelser i løbet af de tre første år. Det ses desuden, at fortegnet skifter efter 8 år. Det vil sige, at her er den akkumulerede nutidsværdi af besparelserne blevet så høj, præcis kr., at den har betalt den initiale investering på kr. hjem. Endelig ses det, at den akkumulerede nutidsværdi for løsningen Energiinvestering over hele beregningsperioden er på kr., hvilket er kr. lavere, og bedre, end hvis investeringen ikke foretages ÅRSOMKOSTNING Årsomkostningen, også kaldet annuiteten, er en række ens, årlige betalinger fra år 1 og derefter årligt i hele kalkulationsperioden. Hvis man har en betalingsstrøm med varierende betalinger fra år til år, i eksemplet en investeringsudgift, samt stadigt stigende, årlige energiudgifter, viser årsomkostningen, hvor meget dette svarer til i årlige, gennemsnitlige udgifter. Rent praktisk foregår det beregningsmæssigt ved, at man først tilbagediskonterer alle udgifter herunder indtægter og besparelser i kalkulationsperioden tilbage til år 0, og summerer dem til en samlet, akkumuleret nutidsværdi. Herefter bestemmes det, hvad denne akkumulerede nutidsværdi svarer til i årsomkostninger, som altså er ens beløb fra år 1 og i resten af kalkulationsperioden. Årsomkostningen bestemmes af følgende formel, hvor årsomkostningen (ANN) er den ubekendte: Side 20 af 42

21 n Nutidsværdi akkumuleret = ANN x (1+i) -t t=1 Hvor: Nutidsværdi akkumuleret er den samlede nutidsværdi af udgifter og indtægter i år 0 til n ANN er årsomkostningen eller annuiteten og den ubekendte, der skal bestemmes. t er den tidsmæssige placering, hvor t løber fra 1 til n. i er diskonteringsrenten. n er kalkulationsperioden. For løsningen med energiinvestering fås en samlet annuitet på kr. I bæredygtighedsværktøjets ark Oversigt fremgår dette af en annuitet for Anlæg (9.065), Forsyning (22.160), Drift (0) og samlet (31.226). Sammenhængen mellem betalingsstrømme, nutidsværdi og årsomkostning for energiinvesteringsløsningen fremgår af tabellen nedenfor. Med diskonteringsrenten 5% svarer betalingsstrømmene i år 0-10 til en akkumuleret nutidsværdi i år 0 på kr. eller en årsomkostning på kr. i år Energiinvestering Betalingsstrømme Nutidsværdi pr. år Nutidsværdi akkumuleret Årsomkostning TILBAGEBETALINGSTID Beregning af nutidsværdi og årsomkostninger kan tage afsæt i udgifter alene eller en blanding af udgifter og indtægter herunder besparelser. Omvendt forholder det sig med tilbagebetalingstid og intern rente, som alene kan udregnes, hvis der er såvel udgifter og indtægter (i sammenligningen af to løsninger), samt at der kan bestemmes et break-even-punkt inden for beregningsperioden. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, kan tilbagebetalingstid og intern rente ikke bestemmes. Tilbagebetalingstiden siger noget om, hvornår en investering er tjent hjem, f.eks. i form af energibesparelser. Lad os igen tage afsæt i eksemplet: Nutidsværdi akkumuleret Som hidtil Energiinvestering Differensbetragtning Side 21 af 42

22 Tilbagebetalingstiden bestemmes som det tidspunkt, hvor den akkumulerede nutidsværdi af driftsbesparelserne, her det reducerede energiforbrug, udligner den initiale investering forbundet hermed. I dette eksempel er investeringen tjent hjem igen efter 8 år, hvilket svarer til tilbagebetalingstiden. Dette resultat fremgår af såvel tabel som break-even-graf i arket Oversigt i bæredygtighedsværktøjet INTERN RENTE Den interne rente udregnes ikke i bæredygtighedsværktøjet, men præsenteres for fuldstændighedens skyld her med afsæt i eksemplet. Den interne rente er den rente, der bevirker, at investeringens akkumulerede nutidsværdi er lig 0. Med en diskonteringsrente på 5 % vil den akkumulerede nutidsværdi som nævnt ligge på kr., svarende, til at nutidsværdien af de løbende energibesparelser er større end den initiale investering. Det følger naturligt af formlerne for rentesregning, at jo højere rente, jo mindre er værdien af fremtidige beløb regnet som nutidsværdi. Spørgsmålet er, hvor stor skal renten være, for at nutidsværdien af energibesparelserne over 10 år er præcis kr. og altså modsvarer investeringsudgiften. Denne rente bestemmes af følgende formel, hvor i intern er den ubekendte: n Nutidsværdi akkumuleret = k t x (1+i intern ) -t = 0 t=0 Hvor: Nutidsværdi akkumuleret er den samlede nutidsværdi af udgifter og indtægter i år 0 til n k t er beløbet i fremtiden for alle år fra 0 til n. t er tidspunktet, der løber fra år 0 til n. i intern er den interne rente og den ubekendte, der skal bestemmes. n er kalkulationsperioden. Resultatet er i eksemplet en intern rente på 9,21%. Denne rente kan også opfattes som afkastet på en energiinvestering på kr., der giver kr. i årlig energibesparelse, som stiger med 2% årligt på grund af prisstigninger. Side 22 af 42

23 4. TEKNISK VEJLEDNING TIL KEJD OG BYKS BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ 4.1. INTRODUKTION KEjd og ByK bruger bæredygtighedsværktøjet til at håndtere deres analyser af bæredygtighed. Bæredygtighedsværktøjet har en række funktioner, som hjælper til at vurdere den samlede bæredygtighed og herunder at beregne totaløkonomien. Numrene på løsningerne kan ændres på arket Oversigt. Derfor tages numrene i vejledningen med forbehold for, at numrene kan være ændrede i den konkrete brug af værktøjet i forhold til numrene i denne vejledning. KEjd og ByKs bæredygtighedsværktøj er en excelmappe med 5 typer ark: 1. Oversigt Arket Oversigt er det centrale ark. På dette ark får aktørerne i byggeprojektet overblikket over den samlede vurdering af bæredygtigheden i tal og grafik og tillige de totaløkonomiske data. 2. Analyse af bæredygtighed I arket Analyse af bæredygtighed giver aktørerne point for bæredygtigheden i projektet og argumenterer for denne. Bæredygtigheden vurderes inden for miljømæssig, social, og økonomisk bæredygtighed. Pointene overføres til Oversigt som tal og grafik. 3. Anlæg 1-4 Parameterarket Anlæg leverer data til parametret Anlæg på arket Oversigt under Totaløkonomi. 4. Forsyning og drift 1-4 Parameterarket Forsyning og drift leverer data til parametrene Forsyning og Drift på arket Oversigt under Totaløkonomi. 5. Bygherrens data Arket Bygherrens data indeholder en række faste data, som KEjd og ByK har bestemt er forudsætningerne for beregningerne i bæredygtighedsværktøjet TEKNISK GENNEMGANG AF BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJET De gule felter i værktøjet udfyldes af KEjds og/eller ByKs ansvarlige for bæredygtighed. Der er kun gule felter i Bygherrens data. Side 23 af 42

24 De grågrønne felter udfyldes af den eller de aktører, som i øvrigt arbejder med bæredygtighedsværktøjet. Der er grågrønne felter på arkene Oversigt, Analyse af bæredygtighed, Anlæg samt Forsyning og drift. Hvide felter kan ikke udfyldes. Bæredygtighedsværktøjet er låst bortset fra de grågrønne felter. Eventuel oplåsning sker ved henvendelse til KEjd og ByKs supportteam for bæredygtighed. Skarpe parenteser, [ ], angiver mere præcist hvilken information, aktørerne skal indtaste i feltet. Skarpe parenteser er indsat i grågrønne og gule felter. Er der behov for mere plads, end der er givet i arkene, kan supportteamet være behjælpeligt med at indsætte flere linjer i arkene Oversigt Bæredygtighedsværktøjet kan håndtere fire løsninger på et byggeprojekt. På arket Oversigt sammenlignes løsningerne i tal og grafik. Oversigt består af to sider. Side 1 består af følgende: Under Strategi indsættes strategien. Retningslinjer for at udarbejde denne fremgår af KEjd og ByKs vejledning til bæredygtighed i byggeriet v3.0, afsnit Under Beskrivelse indsættes en kort beskrivelse af den konkrete analyse i værktøjet, således at en udenforstående hurtigt og kort får relevant information. Under Anbefaling beskrives den anbefaling, som analysen i arket leder frem til. I Løsning 1 og de efterfølgende op til 3 løsninger indsætter aktørerne en kort beskrivelse af den enkelte løsning, så det er klart, hvad det centrale element i løsningen er. KEjd og ByK bruger ordet løsning om de forskellige muligheder, der er for at løse et byggeprojekt. Pointgivningen af bæredygtigheden for Løsning 1 til 4 er illustreret i rosetter, så resultatet også kan aflæses grafisk. Hver cirkel i rosetten repræsenterer ét point og hvert kageudsnit repræsenterer ét delspørgsmål. Der er 21 spørgsmål. Farven grøn repræsenterer miljømæssig bæredygtighed. Farven rød repræsenterer social bæredygtighed. Farven blå repræsenterer økonomisk bæredygtighed. Bæredygtighed (Point) samler automatisk den pointgivning, som aktørerne giver i arket Analyse af bæredygtighed. På side 2 i Oversigt præsenteres løsningernes totaløkonomi. Side 24 af 42

25 I tabellen med totaløkonomi som overskrift samles informationer fra underarkene Anlæg og Forsyning og drift. Rækkerne gennemgås nedenfor: 1. Anlæg, kr (NV): Det er den samlede pris for anlægget. Tallet hentes fra parameterarket Anlæg 1-4. Anlæg omregnes ikke til nutidsværdi, da det allerede er nutidsværdien. 1. Anlæg, kr/år (ANN): Den samlede pris for anlægget omregnes til årlige ydelser ved hjælp af formlen YDELSE. I den rene form hedder den: =YDELSE(rente;nper;nv) I Bæredygtighedsværktøjet ser den ud som nedenfor: =-YDELSE('Bygherrens Data'!$D$16;'Bygherrens Data'!D14;C31) 'Bygherrens Data'!$D$16: Udtrykket henter kalkulationsrenten fra Bygherrens data Bygherrens Data!D14: Udtrykket henter kalkulationsperioden fra Bygherrens data C31: Udtrykket henter den samlede pris for anlægget på arket Oversigt Samlet totaløkonomi er simple summeringer af summerne fra parametrene. Sammenligning med Løsning 1 indeholder følgende rækker: Nutidsværdi: Sammenligner den samlede nutidsværdi for løsning 2 til 4 med løsning 1. Annuitet: Sammenligner årsomkosningen for løsning 2 til 4 med løsning 1. Tilbagebetalingstid, år: Udregner tilbagebetalingstiden for løsning 2 til 4 i forhold til løsning 1. Hvis teksten Ej muligt i kalk.periode fremgår i feltet, vil det sige, at det ikke er muligt at tilbagebetale anlægsinvesteringen inden for en periode på 30 år. Besparelse forsyning: Viser den eventuelle procentvise besparelse i forsyningen mellem løsning 2 til 4 og løsning 1. Besparelse drift: Viser den eventuelle procentvise besparelse i driften mellem løsning 2 til 4 og løsning 1. Samlet besparelse forsyning og drift: Viser den eventuelle procentvise samlede besparelse i forsyningen og driften mellem løsning 2 til 4 og løsning 1. Grafen Breakeven viser den akkumulerede nutidsværdi af udgifterne til anlæg, forsyning og drift som funktion af beregningsperiode. De akkumulerede nutidsværdier ved den valgte beregningsperiode, normalt 30 år, svarer præcist til de nutidsværdier, der fremgår af totaløkonomitabellen i arket Oversigt. Et eventuelt skæringspunkt mellem to linjer svarer til tilbagebetalingstiden mellem de to respektive løsninger. Skæringspunktets x-værdi (år) svarer til tilbagebetalingstider, der fremgår af totaløkonomitabellen i arket Oversigt. Grafen Nutidsværdi henter summerne fra de respektive totaler fra løsning 1 til 4 og stabler dem i kolonner. Side 25 af 42

26 Analyse af bæredygtighed I arket analyse vurderes bæredygtigheden i projektet. Arket Analyse er delt op i 21 delspørgsmål, som aktørerne vurderer i forhold til hver løsning. Vurderingen sker ved at gøre to ting: 1. Aktørerne i projektet giver løsningerne point ud fra placering på en lineær graf af løsningernes omkostninger til anlæg, forsyning og drift. Det gælder spørgsmålene 7.1, 7.2 og Aktørerne i projektet giver løsningerne point på baggrund af prosavurdering. Det gælder de øvrige spørgsmål. Pointgivningen på baggrund af prosavurdering svarer til, hvordan vi giver point i forbindelse med vurdering af udbud. Når vi i udbud vurderer indkomne tilbud, vurderer vi for eksempel arkitektur på baggrund af en tekst i udbudsmaterialet, hvor vi har gjort rede for, hvad vi ønsker med hensyn til arkitekturen. Når vi efterfølgende vurderer indkomne tilbud, vurderer vi dem ved at holde dem op imod beskrivelsen i udbudsmaterialet. Ordet prosavurderingen kan også forstås som argumentationen for, hvorfor det konkrete point er givet. Derfor kalder vi det i værktøjet argumenteret pointgivning. På samme måde som ved vurdering af udbud skal aktørerne i projektet, når metoden er prosavurderingen, holde pointgivningen af den enkelte løsning op mod strategien for bæredygtigheden i projektet. Se mere om strategi i afsnit Aktørerne giver point på en skala fra 1 til 5 på baggrund af inddelingen efter nedenstående skala. 1. Uacceptabelt/kan ikke ses Løsningen er uacceptabel eller de stillede mål beskrevet i strategien på arket Oversigt kan ikke ses eller læses i løsningen. 2. Under standard Løsningen forholder sig til mål beskrevet i strategien på arket Oversigt, men opfylder dem ikke på tilfredsstillende måde. 3. Standard Løsningen understøtter de mål, som er beskrevet i strategien på arket Oversigt. 4. Over standard Løsningen forholder sig til mål beskrevet i strategien på arket Oversigt ved at anvende kendte løsninger og udnytte dem optimalt i forhold til bedste praksis på området. De er dog ikke innovative. 5. Bedste praksis Løsningen forholder sig innovativt til opfyldelse af mål beskrevet i strategien på arket Oversigt. Pointenes middelværdi udregnes og overføres automatisk til Oversigt som tal og grafik. Side 26 af 42

27 Hvis aktørerne vurderer, at spørgsmålet ikke er relevant for projektet, skal følgende tekst indsættes: "Aktørerne vurderer, at spørgsmålet ikke er relevant for løsningen" Anlæg 1 til 4 I Anlæg 1 til 4 oplistes alle udgifter til anlæg i en relevant detaljering. Københavns Ejendomme forventer, at rådgiver og/eller totalentreprenør selv gennemfører successiv kalkulation af de anlægsomkostninger, som anføres. Nr.: Her angives nummeret på posten. Beskrivelse: Her angives tydeligt, hvad posten drejer sig om. Pris: Her indsættes prisen for den enkelte post. Kilde: Her angives den præcise kilde. Det kan være fra samlinger af nøgletal. I så fald skal henvisningen føre helt frem til det konkret anvendte tal, for eksempel: V&S Prisdata, Renovering og Drift, 2011, Brutto, (41) Her angives ligeledes den person, som har givet informationen. Forudsætningerne for beregningerne skal ligeledes kunne fremvises, hvis KEjd og ByK efterspørger det. Total: Summerer alle priserne, og summen overføres automatisk til Oversigt. Løsning 1 adskiller sig fra Løsning 2 til 4. Hvis projektet handler om renovering eller anden aktivitet, der tager udgangspunkt i eksisterende ejendom, er det KEjd og ByKs tilgang at anlægsløsning 1 ikke udfyldes. Alle tiltag opfattes som drift. Ved nybyggeri eller andet byggeri, som ikke er sammenligneligt med eksisterende forhold, kan Løsning 1 bruges som én af løsningsmulighederne eller udfyldes med nøgletal for sammenligneligt byggeri Forsyning og drift 1 til 4 Generel prisudvikling: Her står den generelle prisudvikling, som KEjd og ByK har bestemt. Tallet kommer fra Bygherrens data. Startår for forsyning og drift: Her står det år, hvor projektet forventes i drift. Tallet kommer fra Bygherrens data. Nr: Her angives nummeret på posten. Beskrivelse: Her angives, hvad posten drejer sig om. Kilde: Her angives den præcise kilde. Det kan være fra samlinger af nøgletal. I så fald skal henvisningen føre helt frem til det konkret anvendte tal, f.eks: V&S Prisdata, Renovering og Drift, 2011, Brutto, (41) Her angives ligeledes den person, som har givet informationen. Forudsætningerne for beregningerne skal ligeledes kunne fremvises, hvis KEjd og ByK efterspørger det. Udgift: Her indsættes udgiften for den enkelte post per gang. Side 27 af 42

28 Første gang: Her angives med et tal, hvilket år udgiften første gang forfalder i de 30 efterfølgende år. "5" betyder, at udgiften forfalder første gang i år 5 efter Startår for forsyning og drift. Sidste gang: Her angives med et tal, hvilket år udgiften forfalder sidste gang. Interval: Her angives med et tal hvor mange år, der forløber mellem, at udgiften forfalder for eksempel 5, hvis udgiften forfalder hvert femte år. Prisudvikling: Hvis der er behov for en særlig prisudvikling ud over 2%, indsættes denne her. Hvis her indsættes f.eks. 3,5 bliver den samlede prisudvikling 3,5%. Relevansen af en sådan ekstra prisudvikling skal vurderes sammen med bygherren Bygherrens data I Bygherrens data udfylder KEjds og/eller ByKs basisinformationerne om projektet i sidehovedet undtagen versionsdato som udfyldes af aktørerne på Oversigt. BBR-nummer fremgår kun på Bygherrens data. Arket indeholder i øvrigt følgende felter: Forudsætninger: Her præciserer KEjds og/eller ByKs forudsætningerne for beregningerne. Seneste opdatering af forudsætninger: Angiver hvornår KEjds og/eller ByKs senest har opdateret forudsætningerne. Kalkulationsperiode, År: Angiver hvor lang kalkulationsperiode der anvendes i analysen. Denne kan ændres og ændrer beregningen i værktøjet. Startår for beregning: Angiver hvornår beregningen i arket Forsyning og drift skal starte. Her vælges normalt det aktuelle år eller det efterfølgende år. Dette felt har ikke nogen beregningsmæssig effekt i forhold til fremskrivning. Kalkulationsrente (nominel): Angiver den nominelle rente, som anvendes til at beregne nutidsværdien. Generel prisudvikling: Angiver den generelle prisudvikling i forsynings- og driftudgifterne i FD-arkene. Forsyningsudgifter* (eksklusiv moms): Her præciserer KEjd og/eller ByK, hvilke priser på energi der skal regnes med i værktøjet. Seneste opdatering af forsyningsudgifter: Angiver hvornår KEjd og/eller ByK senest har opdateret forsyningsudgifterne. De næste felter angiver pris per enhed for de fem relevante forsyningsformer: Side 28 af 42

29 El Vand Fjernvarme Olie Gas DKK/kWh DKK/m3 DKK/kWh DKK/liter DKK/m3 Felterne er ikke aktive, men priserne bruges af aktørerne til udregning af forsyningsudgifter. Side 29 af 42

30 5. HÅNDTERING AF BÆREDYGTIGHED I BYGGERIET 5.1. INTRODUKTION I dette kapitel beskriver KEjd og ByK, hvordan bæredygtigheden håndteres. Hovedtrækkene er, at bygherren sammen med rådgiveren og projektets aktører indledende fastsætter strategien for bæredygtigheden i projektet, og at rådgiveren herefter gennemfører analysen i dialog med bygherren, hvorefter bygherren endelig træffer en beslutning på baggrund af analysen. Normalt vil KEjds og/eller ByKs projektleder sørge for, at rådgiver indhenter alle de informationer, som beskrives i forretningsgangen. Det vil komme an på en konkret vurdering og organiseringen i projektet, hvor KEjds og/eller ByKs projektleder placerer opgaven. Forretningsgangen beskriver processen både hvor hele byggeprojektet er genstand for analyse, og hvor det kun er en bygningsdel, som er genstand for analysen. Nedenfor beskriver KEjd og ByK først, hvordan bæredygtigheden håndteres i forhold til byggeriets faser, dernæst hvordan den håndteres i forhold til projekttype, og endelig, i afsnit 5.5., gennemgås processen for håndteringen af bæredygtigheden FASER KEjd og ByK mener, nedenstående gør sig gældende i de enkelte faser, hvad angår bæredygtighed, idet der tages forbehold for, at ikke alle informationer bygger på konkrete erfaringer. Foranalyse Denne analyse ligger normalt inden, der er afsat penge til byggeprojektet. Aktørerne opstiller en strategi for bæredygtigheden i projektet som beskrevet i forretningsgangen afsnit og gennemfører analysen, som beskrevet i forretningsgangen afsnit til Idéoplæg Idéoplægget er normalt en del af fagforvaltningens bestilling til KEjd og ByK. Dette idéoplæg vil, for så vidt der er lavet en foranalyse, bygge på denne. Aktørerne opstiller en strategi for bæredygtigheden i projektet som beskrevet i forretningsgangen afsnit og gennemfører analysen, som beskrevet i forretningsgangen afsnit til Side 30 af 42