Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 4.4 MWh Fjernvarme

Transkript

1 SIDE 1 AF 10 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Randersvej 73 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 1136 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/01/07-31/12/07 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 7 Alle 60 W glødepærer udskiftes til energisparepærer på 13 W kwh el 4000 kr kr. 5.3 år 8 I erhvervslokaler udskiftes termostatventiler til termostatventiler med tidsindstilling. 4.4 MWh Fjernvarme 1470 kr kr. 3.4 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger.

2 SIDE 2 AF 10 De angivne tilbagebetaligstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: 1500 kr./år Samlet besparelse på el: 4030 kr./år Samlet besparelse på vand: 5250 kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr mm isolering + plade på underside af kælderdæk. 179 MWh Fjernvarme, 226 kwh el kr. 2 Skalmur mm isolering på ydervægge. Forsatsvægge på kældervægge. 269 MWh Fjernvarme, 355 kwh el kr.

3 SIDE 3 AF 10 3 Ekstra 200 mm mineraluld på lodret skunk. 7.2 MWh Fjernvarme 2350 kr. 4 Ruder med 1 lag glas udskiftes med energiruder. 18 MWh Fjernvarme 5800 kr. 5 Toiletter med stort skyl udskiftes til toiletter med stort og lille skyl. 150 m³ vand 5250 kr. 6 Varmerør isoleres, så der er 30 mm isolering på alle rør. 4 MWh Fjernvarme 1310 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bygningen er beregnet til at have energimærket D, hvilket skønnes at være bedre end normalt for en bygning af denne alder og størrelse. Dette skyldes de energibesparende foranstaltninger, der allerede ER udført. Der er 2 forslag til energibesparende foranstaltninger, der umiddelbart viser sig at være rentable: - Udskiftning af glødepærer i trappeopgange og kældre til energisparepærer. - Udskiftning af termostatventiler i erhvervslokaler til termostatventiler med tidsstyring. Ved indvendig efterisolering af kældervægge er der i forslaget ikke taget stilling til eventuele problemer vedr. fugt og skimmelsvampe. På grund af problemer vedr. fugt og skimmelsvampe er der ikke foreslået indvendig efterisolering af kælderydervægge. Den korrekte måde at efterisolere kælderydervægge på er at grave den udvendige side af væggen fri og så udføre først vandtætning og derefter varmeisolering hvorefter væggen tildækkes igen. Dette opfattes på grund af den store udgift ved udførelsen ikke som et energibesparende forslag men som en ombygning og derfor indgår det ikke i energimærkningens beregninger. Det anbefales at indhente tilbud på de ønskede forbedringer før arbejdet bestilles til udførelse. Denne energimærkning omfatter hele afdeling 6 i boligforeningen Højbo. Bebyggelsen er opført i året 1953 og består af etageboliger samt lidt erhverv. Bebyggelsen er opdelt i 5 sammenhængende blokke med følgende opgangsnumre: Blok A: Randersvej Blok B: Randersvej Blok C: Stockholmsgade Blok D: Norges Allé Blok E: Stockholmsgade Alle 5 blokke hører ifølge under ejendommens (Randersvej 73) bygning 1, Norges Allé 4. Da alle konstruktionsdele og anvendelseskoder for alle bygninger er de samme er afdelingen energimærket som en samlet enhed. Da der kun er 611 m2 erhverv og det ikke udgør 30 % af det samlede areal er der ikke udført energimærkning efter bestemmelserne om blandet anvendelse. Erhvervsdelene omfatter handel (genbrugsbutik i kælderen af Randersvej 73 samt blomsterbutik i kælderen af Norges Allé 4), dagsinstitution i stuen af Norges Allé 8 samt klublokaler i kælder-/stueetagen af Randersvej 79. Bygning 2 er registreret som "Anden bygning til fritidsformål". Denne type bygninger indgår ikke i energimærkningsordningen og bygningen energimærkes derfor ikke. Bygning 3 er registreret som "Udhus". Denne type bygninger indgår ikke i energimærkningsordningen og bygningen energimærkes derfor ikke.

4 SIDE 4 AF 10 Der er ved besigtigelsen givet adgang til følgende lejligheder: Randersvej 83, st. tv., Stockholmsgade 1, 3. tv. og Stockholmsgade 5, 1. th. Derudover er opgang, kældergang, teknikrum og vaskerum i blok C besigtiget. Kældrene er ifølge vicevært John Hansen ens. Der er i opgørelsen over varmeforbrug for hver enkelt lejlighed (på de sidste sider i energimærkningsrapporten) IKKE taget højde for, at nogle af lejlighederne har skel til opvarmet nabolejlighed på flere sider og andre har vægge mod det fri. Forbruget er udelukkende fordelt med arealet af enheden som eneste fordelingsfaktor. Der gøres opmærksom på, at det på forsiden viste forbrug er et beregnet forbrug, der tager udgangspunkt i ejendommens forbrug i opgørelsesperioden og derefter korrigeret, så det tager antallet af graddøgn i perioden i betragtning. Det viste tal er altså forbruget i et "standardår". Vicevært/varmemester John Hansen har oplyst, at der er planlagt følgende forbedringer/ombygninger i afdelingen: - Udskiftning af køkkener. - Nye badeværelser herunder nye toiletter med stort og lille skyl. - Ny vandforsyning, herunder nye armaturer med termostater. - Ny fælles udsugning fra badeværelser. - Emhætter med selvstændig motor og afkast igennem væg. Disse tiltag er planlagt med start efter den 1/ Denne energimærkning er udført ud fra de gældende forhold, og tager derfor ikke de planlagte ombygninger med. Bygningen (blokkene) er registreret som etageboligbebyggelse. Ejendommen er en udlejningsejendom. Bygningen anvendes til privat beboelse, lidt handel og nogle dagsinstitutioner. Følgende retningslinier er gældende for udarbejdelse af denne energimærkning: Håndbog for energikonsulenter 2008, version 2. Beregningsprogrammet EK-Pro.net. Der forelå følgende relevant materiale ved udarbejdelse af energimærkningen: Følgende tegninger fra opførelsen: - Tegn. nr. 2, Planer Blok A, med kloakpåtegninger dateret Tegn. nr. 5, Planer Blok B, med kloakpåtegninger dateret Tegn. nr. 7, Snit og facader Blok B, dateret september 1950, med "forslag til bygningsisolering dateret ". - Tegn. nr. 8, Planer Blok C, med påtegninger for "varme, varmt og koldt vand samt gas" dateret Tegn. nr. 11, Planer Blok D, med kloakpåtegninger dateret Tegn. nr. 13, Snit og facader Blok D, med påtegninger "forslag til bygningsisolering" dateret Tegn. nr. 14, Planer Blok E, dateret september Tegn. nr. 16, Snit og facader Blok E, med påtegninger "Forslag til bygningsisolering" dateret Følgende tegninger fra projektet vedr. "Altanlukninger": - Tegning A-21, Snit i tagetage, dateret Tegning A-42, Plan, snit og facade - kvist, dateret I energimærkningen indgår det opvarmede areal som det godkendte boligareal tillagt det godkendte erhvervsareal. De øvrige kælderarealet indgår ikke i beregningerne som opvarmet areal, selvom der er opsat radiatorer til periodevis opvarmning i viceværtens køkken, idet kælderen jf. BBR ikke er godkendt til beboelse. Vinduer og indvendige mål er opmålt med laserafstandsmåler.

5 SIDE 5 AF 10 Isoleringstykkelse i tagrum samt hulmurens tykkelse er opmålt med tommestok. Tegningernes mål er stikprøvevist kontrolleret i de besete lejligheder. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft På hanebånd er der målt 300 mm isolering. Ifølge tegningsmaterialet er der 250 mm isolering i skråvægge. Ifølge tegningsmaterialet er der 125 mm isolering i lodret skunk. Skunken er trukket ud til ydervæggen, der er ikke isolering umiddelbart i selve skunkvæggen. Derfor er der heller ingen vandret skunk. I kviste mod øst (1 stk. pr. blok) er der ifølge tegningsmaterialet følgende isolering: Ydervæg under vindue: 125 mm mineraluld. (regnes med til lodret skunk) Kvistflunke: 75 mm mineraluld. Tag over kvist: 150 mm mineraluld. Der er ikke udleveret tegningsmateriale over kvistene/udestuerne mod vest. I den øverste skønnes isoleringen at være som i kvistene mod øst. Forslag 3: Ekstra 200 mm mineraluld på lodret skunk. Ydervægge Ydervæggene er ifølge tegningsmaterialet udført som 36 cm. massive teglvægge. Under vinduerne er der radiatorlysninger til gulvet der er 18 cm. dybe. Dvs. at selve ydermuren her er 18 cm. tyk. I gavlene er der påmuret en halvstensvæg med 100 mm mineraluld bagved. Kælderydervæggene under jord er også 36 cm. tykke og antages at være støbte i beton. Kælderydervægge over jord er 36 cm. tykke teglstensvægge. I gavlene er der påmuret en halvstensvæg med 100 mm mineraluld bagved. I kældrene er der mod uopvarmet kælder vægge i massivt tegl i tykkelserne, 12, 16, 24, 36 og 60 cm. Forslag 2: På ydervægge af 36 cm. tegl opsættes skalmur med 100 mm isolering som det er sket på gavlene. På kældervægge mod øvrig kælder opsættes forsatsvægge med 100 mm isolering. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduerne er træ/alu-vinduer med energitermoruder.

6 SIDE 6 AF 10 Forslag 4: Ruder med 1 lag glas udskiftes med energiruder. Gulve og terrændæk Dæk mod kælder er udført som bauma-dæk (dæk udført af ståltegl-bjælker) hvorover der er strøgulve. Gulvene er ifølge vicevært/varmemester John Hansen ikke isolerede. Der er ingen gulvvarme. Forslag 1: 100 mm isolering + plade på underside af kælderdæk. Kælder I kældrene er følgende områder registrerede som erhverv og regnes opvarmede: Genbrugsbutik i kælderen af Randersvej 73 samt blomsterbutik i kælderen af Norges Allé 4), dagsinstitution i stuen af Norges Allé 8 samt klublokaler i kælder-/stueetagen af Randersvej 79 - ialt 611 m2. De øvrige kælderarealer regnes i energimærkningen for uopvarmede, selvom der er opsat radiatorer til periodevis opvarmning i bl.a. viceværtens køkken. Dette fordi kælderen i disse små arealer ikke er godkendt til beboelse eller erhverv. På grund af problemer vedr. fugt og skimmelsvampe er der ikke foreslået indvendig efterisolering af kælderydervægge. Den korrekte måde at efterisolere kælderydervægge på er at grave den udvendige side af væggen fri og så udføre først vandtætning og derefter varmeisolering hvorefter væggen tildækkes igen. Dette opfattes på grund af den store udgift ved udførelsen ikke som et energibesparende forslag men som en ombygning og derfor indgår det ikke i energimærkningens beregninger. Ventilation Ventilation Ejendommens ventilation er naturlig. Der er ikke emhætter eller udsugning fra baderum og toilet. Varme Varmeanlæg Bebyggelsen er opvarmet af fjernvarme fra Århus Kommunale Værker. Der er målere i hver blok. Varmt vand I hvert teknikrum er der en varmtvandsbeholder, der er på 800 liter og isoleret med 80 mm isolering. Der er cirkulation på det varme vand og pumpen er en Gundfos DelphisTherm UPS på 60 W med manuel trinregulering. Det varme vand løber i rør i kælderen. Der er opmålt følgende størrelser/længder (pr. blok):

7 SIDE 7 AF 10 1" med 10 mm isolering: 72 meter. Fordelingssystem Varmerør til radiatorerne er placeret i kælder. Der er opmålt følgende størrelser/længder (pr. blok): 1" med 10 mm isolering: 202 meter. Da anlægget er forsynet med udetemperatur-kompensering, kommer stigstrengenes rør bygningen til gode og skal derfor ikke medregnes. På anlægget er der en Grundfoss UPE cirkulationspumpe på 250 W med automatisk trinstyring. Forslag 6: Varmerør isoleres, så der er 30 mm isolering på alle rør. Armaturer Nogle blandingsbatterier i badeværelser er med termostat, andre er ikke. Automatik Der er fremløbstermostatventiler på alle radiatorer. Der er monteret automatik til udekompensering af fremløbstemperatur. Der er monteret automatik til natsænkning af rumtemperaturen. Forslag 8: I erhvervslokaler udskiftes termostatventiler til termostatventiler med tidsindstilling. El Belysning Der er registreret følgende belysning i fællesrum: I vaskeriet er der monteret 3 armaturer. I hvert armatur er der 1 stk. 36 W lysstofrør. I kældergangen blev der registreret 8 stk. 60 W glødepærer. I trappeopgangen sidder der på hvert repos et armatur med 4 stk. 60 W glødepærer. Forslag 7: Alle 60 W glødepærer i kældre og trappeopgange udskiftes til energisparepærer på 13 W. Vand Vand Nogle toiletter er med spareskyl mens andre er med både stort og lille skyl. Forslag 5: Toiletter med stort skyl udskiftes til toiletter med stort og lille skyl.

8 SIDE 8 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1953 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 8146 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 611 m² Opvarmet areal: 8757 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Der har ikke været en BBR-ejermeddelelse til rådighed hvorfor oplysninger om bygningen stammer fra Oplysningerne lader til at være korrekte. Der er umiddelbart ikke konstateret afvigelser i det opvarmede areal. Oplysninger om hver enkelt lejlighed stammer fra Oplysningerne lader til at være korrekte. Der er umiddelbart ikke konstateret afvigelser i det opvarmede areal. Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: 325 kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Der er til udarbejdelse af denne energimærkning udleveret opgørelse over ejendommens sidste varmeafregning fra Århus Kommunale Værker. Der er ikke udleveret nogle driftjournaler eller varmeregnskaber. Ejendommens varmeregnskab udarbejdes af Brunata på følgende måde: Selvstændig måling (der er måling af det varme vand ved hvert enkelt tapsted og varmen på alle radiatorer): 30 % af udgiften udtages til opvarmning af varmt brugsvand. Heraf fordeles 40 % efter haneandele pr. lejemål. Haneandelene er et udtryk for, hvor mange tapsteder der er i lejligheden. De øvrige 60 % fordeles efter det faktiske forbrug i varmtvandsmålerne. De resterende 70 % af varmeudgiften fordeles til opvarmning på følgende måde: Først udtages 30 % til faste tab så som rørtab samt faste udgifter på varmeafregningen (afgifter) mm. Denne udgift fordeles efter varmefordelingstallet, der er et udtryk for lejlighedens størrelse og eventuel udsat beliggenhed. De resterende 70 % fordeles ud fra det målte varmeforbrug i hver enkelt lejlighed/erhvervsenhed.

9 SIDE 9 AF 10 Ved udarbejdelse af denne energimærkning er forbruget udelukkende uddelt på baggrund af hver enkelt lejligheds areal. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Lejlighed på 39 m kr. Lejlighed på 50 m kr. Lejlighed på 54 m kr. Lejlighed på 65 m kr. Lejlighed på 71 m kr. Lejlighed på 77 m kr. Lejlighed på 82 m kr. Lejlighed på 91 m kr. Erhverv på 96 m kr. Erhverv på 239 m kr. Erhverv på 180 m kr.

10 SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Åboulevarden Århus C Telefon: fon@niras.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.