FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD"

Transkript

1 FÆRØSKE BØRNS HELSE OG VELFÆRD Foredrag holdt på seminaret Sundhed og velfærd hos børn i Reykjavik 2. juni 200 Af Høgni Debes Joensen Børns helse kan belyses på flere måder. Jeg har her valgt først at præsentere nogle tal vedrørende dødelighed i det første leveår samt voldsomme dødsfald blandt 0-17 årige. Herefter præsenteres enkelte tal vedrørende sygelighed baseret på sygehusstatistikken. Endvidere belyses og dette angår jo velfærd - færøske børn i forhold til risikofaktorerne alkohol, tobak, andre stoffer, overvægt og motionsvaner med baggrund i oplysninger fra den seneste ESPAD-rapport og det færøske Forebyggelsesråd. Velfærden hos børn relateres herefter til de vigtigste velfærdsordninger på, herunder et par af de senest vedtagne love. Dødfødte pr fødte i nogle af de nordiske lande vises i Tabel I. Tallene til højre i de følgende tabeller er fra 2003 bortset fra, hvor man p.g.a. størrelsen har beregnet gennemsnittet for -års perioden Der ses en faldende tendens i alle lande. Lavest ligger Island med 1 promille. Tabel II viser perinatal dødelighed, dvs. dødfødte + døde i første leveuge pr fødte. Også her ligger Island lavest, medens ligger på samme niveau som Danmark og Sverige. Af Tabel III fremgår spædbørnsdødeligheden, dvs. døde pr levendefødte i det første leveår. Grønland ligger som i de to foregående tabeller højest. Ellers ses en faldende tendens for alle lande gennem -års perioden. Det ses, at for tiden ligger lavest. I denne forbindelse kan nævnes, at det nu er mange år siden, vuggedød indtraf på, senest i Voldsomme dødsfald, dvs. dødsfald pga. ulykker, selvmord eller drab ses i Tabel IV for aldersgruppen 0-17 år. Tabellen viser dødsfaldene i 2000 for de fire nordiske lande, medens der for og Island er foretaget beregninger udfra -års perioden pga. landenes størrelse. Grunden til, at voldsomme dødsfald i denne aldersgruppe beskrives, er, at denne gruppe i de nordiske lande generelt udgør en meget stor del af det samlede antal dødsfald ikke fordi voldsomme dødsfald er hyppige, med derimod fordi naturlige dødsfald blandt børn er en sjældenhed i vore dage i de nordiske lande generelt. Det fremgår af tabellen, at transportulykker udgør en altdominerende del af samtlige ulykkesdødsfald. Dette gør sig især gældende på Island, medens forholdene er bedre i Sverige. Heraf følger også, at Sverige har den laveste totale dødshyppighed i denne tabel. Næstlavest ligger 1

2 . Selvmordsantallet ligger generelt omkring et pr , i Norge lidt højere. På har vi lave selvmordsrater både blandt voksne og børn. Herefter vil jeg bringe et forsøgsvis billede af sygelighed blandt færøske børn ved at bruge enkelte tal fra sygehusstatistikken for årene Der er kun tale om sygdomstilfælde, hvor det har været påkrævet med indlæggelse på sygehus, og derfor siger denne statistik ikke meget om en lang række sygdomstilstande. I enkelte tilfælde må man dog regne med, at der ved sygdomsudbrud altid vil være påkrævet med en hospitalsindlæggelse. Tallene i de følgende tabeller viser førstegangsindlæggelser fordelt efter tid for udvalgte sygdomme indenfor grupperne infektiøse lidelser, psykiske lidelser, sygdomme i nervesystemet, åndedrætsorganer og fordøjelsesorganer samt medfødte misdannelser. Ambulante patienter er ikke indkluderet i materialet, ej heller genindlæggelser. Så vidt jeg er informeret, så er dette det første forsøg på at foretage en egentlig bearbejdelse af data fra det færøske landspatientregister, hvor vi som udgangspunkt har haft hele sygdomsklassifikationen. Registreringen på af oplysninger om sygdomme er baseret på ICD10 dvs. den 10. revision af WHO s internationale sygdomsklassifikation. Der er flere væsentlige usikkerhedsmomenter i materialet, som derfor skal tolkes med den allerstørste forsigtighed. Her tænkes bl.a. på, hvorvidt en stigning eller et fald efter tid for sygdomme kan skyldes, at ændringen er reel, eller om den skyldes en ændret indlæggelsespraksis, misforståelser eller ændringer i registreringsmåde, dvs. således at nogle sygdomme evt. registreres under andre grupper end tidligere. Omvendt kan man evt. forestille sig, at reelle ændringer i forekomst af sygdomme kan have nødvendiggjort ændringer i indlæggelsespraksis, da sengetallet har været konstant. Indlæggelsespraksis kan tillige være ændret som følge af, at visse sygdomme ikke længere kræver indlæggelse, medens det med andre lidelser kan forholde sig omvendt. Ligeledes kan forbedrede diagnostiseringsmuligheder influere på ændringer i antal indlæggelser. Tabel V viser antal indlæggelser for visse infektiøse lidelser. Det skal her pointeres, at kolonnen til venstre kun omfatter en treårig periode, medens de to andre omfatter fire år. Man skal derfor være opmærksom på, at tallene i kolonnen til venstre ( ) kun omfatter ¾ af en periode i forhold til de to andre kolonner. Tabellen viser overordnet, at der har været tale om en stigning i indlæggelser pga. infektiøse lidelser. Her ses en stigning i antal tarminfektioner forårsaget af virus. Langt den største diagnoseundergruppe her er viral tarminfektion uden specifikation, ialt knap 8 procent. Tabel VI viser os fordelingen af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, der har krævet indlæggelse. Der ses en generel stigning fra 1997 til I tabellen er der kun medtaget enkelte diagnoser eller diagnosegrupper. Det ses, at der tegner sig en stigende tendens for alkoholforgiftning, spiseforstyrrelser og tilpasningsreaktioner. Denne ændring kan muligvis forklares med, at der er tale om en stigning i de psykosociale problemer hos børn på. Sygdomme i nervesystemet fremgår af Tabel VII. Der tegner sig her ikke nogen signifikant ændring fra 1997 til 2004, måske bortset fra en vis stigende tendens i antallet af migrænetilfælde. 2

3 Tabel VIII viser fordelingen af enkelte sygdomme i åndedrætsorganer. Man kan her notere sig et fald i antal indlæggelser pga. polypper, hvilket måske kan skyldes ændringer i behandlingspraksis. At antallet af indlagte med asthma har været let stigende kan måske undre, da der findes stadig bedre behandlingsmuligheder for denne lidelse. Muligvis kan stagnationen eller den lette stigning have sin baggrund i og bekræfte hypoteserne om stigningen i allergiske lidelser generelt. Men der kan som tidligere nævnt også være andre forklaringer. Udvalgte sygdomme i fordøjelsesorganerne præsenteres i Tabel IX, som viser en vis faldende tendens i antal indlæggelser fra 1997 til Faldet i indlæggelser pga. karies kan tvangfrit forklares ved forbedret børnetandhygiejne. Det fald der ses i indlæggelser pga. lyskebrok og appendicitis er jeg imidlertid ikke i stand til at give nogen umiddelbar forklaring på. Indlæggelser pga. misdannelser og kromosmanomalier ses i Tabel X. Mest iøjenfaldende i denne tabel er stigningen i indlæggelser pga. hjertelidelse og faldet i indlæggelser pga. misdannelser i mandlige kønsorganer. Der kan måske være tale om ændringer i indlæggelsespraksis vedrørende de to lidelser eller forbedrede diagnosticeringsmuligheder. Det forekommer helt utænkeligt, at tallene skulle vise reelle ændringer i sygdomsforekomsten. Det totale antal indlæggelser for de sidste to perioder generelt er uændret. Jeg skal herefter omtale kort enkelte sygdomme, som ikke nævnes i tabellerne. Der findes i dag 26 personer i alderen 0-17 år på, som har insulinafhængig diabetes mellitus. En sygdom, jeg troede ikke længere fandtes på, nemlig rachitis eller engelsk syge, forekommer hos to indlagte børn i materialet. Jeg har undersøgt begges journaler, og dette viste, at begge disse børn havde engelsk syge, bekræftet både med røntgen og blodprøve. For mishandlingssyndrom blev der indlagt tre børn i 11 års perioden , heraf en for fysisk og to for seksuel mishandling. Oplysninger om færøske 1-16 åriges forbrug af alkohol, tobak og andre stoffer fremgår af Tabel XI, som stammer fra ESPAD rapporten. Tabellen viser bl. a., at færøske teenagere er blandt de mest rygende i Europa, medens der ikke er de store forskelle, når der er tale om alkohol eller andre stoffer. Dog nyder færøske unge generelt mindre cannabis end unge i andre lande. Andelen af 14-årige færøske børn i procent med en bodymassindeks på over 2 sammenlignet med danske fremgår af Tabel XII. Der er i øjeblikket ikke tilgængelige tal for færøske børns BMI for 1971/72. Betragter vi tallene fra omkring år 2000 kan man se, at andelen af overvægtige børn er så at sige den samme i procent på som blandt børn i Danmark, nemlig 7 % af drengene og 10 % af pigerne. Det kan antages, at færøske børn har gennemgået en tilsvarende stigning i andel af overvægtige som danske i løbet af de sidste 30 år, dvs. at der er tale om en fordobling i andelen af børn med en BMI på over 2. Undersøgelser har vist, at 2/3 af elleveårige og over 80 procent af 1-årige drenge anvender fjernsyn, video eller computer mindst 3 timer om dagen. Pigerne bruger ca. halvdelen så megen tid som drengene. Stillesiddende aktiviteter i fritiden forekommer oftere hos overvægtige børn. Undersøgelser har desuden vist, at mere end halvdelen af børnene gerne vil bevæge sig mere end de gør. Flere af dem, der bevæger sig for lidt mener selv, at de er i dårlig form. 3

4 80 % af færøske børn i alderen 9-16 år dyrker idræt, lidt flere drenge end piger. Medens der er 1 % af de 9-11 årige, som ikke dyrker idræt, er der desværre godt 30 % af de årige, der afholder sig fra idrætsudøvelse. Tabel XIII viser, hvor ofte de aktive børn dyrker idræt pr. uge i forhold til alder. Det ses, at kun en mindre del af de aktive dyrker idræt 4- gange ugentlig, dog med mindre øgning med stigende alder. Anbefalingerne i dag er ellers, at børn dyrker fysisk aktivitet en time om dagen. Tallene tyder derfor temmelig klart på, at fysisk aktivitet bør fylde væsentligt mere i Færøske børns hverdag. Dette forudsætter konkrete initiativer fra offentlig og privat side. Tillige bør man være opmærksom på at fremme tiltag, som bidrager til at gøre fritiden meningsfuld og aktiv hos den ikke ubetydelige gruppe børn og unge, der ikke er engageret i fritidstilbud i form af sport, spejderbevægelse, religiøse aktiviteter mv., således at det undgås, at en del af den opvæksende generation tabes i svinget. Blandt andre risikofaktorer for børns helse og velfærd på kan nævnes miljøfaktorer som støj i daginstitutioner og i forbindelse med fritidsaktiviteter, indeklimaproblemer samt belastet socialt og mentalt miljø. Vi har indtil videre ikke præcise data på til nærmere belysning af disse faktorers betydning, men der er ingen tvivl om, at opholdsmiljøet svarende til voksnes arbejdsmiljø må forbedres betydeligt. Af ganske nye love kan nævnes lov om tobaksrygning, vedtaget i Lagtinget for to uger siden. Loven inderbærer (Powerpoint) forbud mod salg til personer under 18 år, rygeforbud på offentlige institutioner, forbud mod tobaksreklamer og cigaretautomater. En vedtagelse af et færøsk folkesundhedsprogram vil utvivlsomt på en afgørende måde bidrage til en forbedring i form af en øget indsats mod de vigtigste risikofaktorer, dvs. for lidt motion, overvægt, forkert kost, cigaretrygning og spiritus. At vi får vedtaget et sådant program anser jeg for at være den vigtigste faktor til fremme af færøske børns helse og velfærd. For to uger siden blev der ligeledes vedtaget en ny lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge. Dersom rammerne i denne lov bliver udfyldt, må den betegnes som et meget væsentligt sikkerhedsnet under barnet. Loven giver mulighed for fastsættelse af egentlige regelsæt for sundhedsplejerskernes virksomhed for børn og forældre, men også rettet mod skolelærere, dagplejere og personale i vuggestuer og børnehaver. Der arbejdes i øjeblikket med at få etableret en speciel rådgivning med henblik på hjælp og vejledning til gravide kvinder og enlige forsørgere, herunder unge, arbejdsløse eller psykosocialt svage kvinder med nedsat forældreførlighed og heraf afledt øget risiko for omsorgssvigt overfor deres børn. Øgningen i antal sygehusindlagte pga. psykiske lidelser kunne være en begrundelse for at overveje forbedringer i tilbuddene til svage forældre. Stagnationen eller stigningen i indlagte asthmapatienter er muligvis noget, der indikerer en øget opmærksomhed vedrørende børns miljø, herunder indeklimafaktorer, luftforurening og tillige mulige sundhedsskadelige stoffer i kosten. 4

5 Som en sidste tabel vil jeg vise udviklingen i samlet fertilitetsrater, Tabel XIV. Tabellen viser, at den højeste fertilitetsrate findes på, hvor den har ligget nogenlunde konstant de sidste ca. 10 år som den højeste blandt de nordiske lande. Tabellen kan måske antyde, at er et forholdsvis børnevenligt samfund. Dog kan tallene i værste fald indikere, at vi har en forholdsvis stram abortlovgivning på.

6 Tabel I. Dødfødte pr fødte Tabel I. Dødfødte pr fødte Island Grønland Danmark Sverige ,9 3, 8,1 4,6 3, /2003 3,9 1,0.. 3,7 3,6 Tabel 2. Perinatal dødelighed pr fødte Tabel II. Perinatal dødelighed pr fødte Island Grønland Danmark Sverige ,1,7 19,6 7,6, /2003 4,8 2,7.. 6,4,2 6

7 Tabel 3. Spædbørnsdødelighed pr levendefødte Tabel III. Spædbørnsdødelighed pr levendefødte Island Grønland Danmark Sverige ,8 3, 16,8,0 3, /2003 1,2 2,4.. 4,1 3,1 Tabel 4. Voldsomme dødsfald 0-17 år Tabel IV. Voldsomme dødsfald 0-17 år pr i aldersgruppen Transportulykker Selvmord Drab Andre ulykker Total ,6 1,3 0,0 2,6 6, Island ,6 1,1 0,4 1,7 9,8 Danmark ,8 0,9 0,7 2,3 8,7 Sverige ,1 0,8 0, 1,2 4,6 Norge ,1 1,9 0,9 1,1 9,7 Finland ,4 1,3 0,8 2, 8,0 7

8 Tabel. Infektiøse lidelser Tabel V. Infektiøse lidelser Total Mavetarmkatar med formodet infektiøs oprindelse Tarminfektion forårsaget af virus Virusinfektion uden specifikation Tabel 6. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Tabel VI. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser Alkoholforgiftning Spiseforstyrrelser 3 3 Svære mentale udviklingsforstyrrleser 0 3 Tilpasningsreaktion Psykiske lidelser og adf. mæssige forstyrrelser, total

9 Tabel 7. Nervesystemet Tabel VII. Nervesystemet Epilepsi Migræne 8 14 Hjerneskade hos små børn 2 4 Sygdomme i nervesystem Total Tabel 8. Åndedrætsorganer Tabel VIII. Åndedrætsorganer Forkølelse Tonsillitis Pseudocroup Veget. adenoides (polypper) Asthma Total

10 Tabel 9. Fordøjelsesorganer Tabel IX. Fordøjelsesorganer Caries Appendicitis Lyskebrok Total Tabel 10. Medfødte misdannelser og kromosomanomalier Tabel X. Medfødte misdannelser og kromosomanomalier Hjerne 7 Hjerte 9 2 Åndedrætsorganer 2 6 Mandlige kønsorganer Nyrebækken, urinleder Downs syndrom 6 3 Total

11 Tabel 11. Resultater fra ESPAD-rapporten Tabel XI. Resultater fra ESPAD-rapporten Alkohol de sidste 12 mdr. Beruset de sidste 12 mdr. Nogensinde røget Røget de sidste 30 dage Nogensinde cannabis Andre stoffer end cannabis Sniffing Alle lande Tabel 12. BMI > 2 i % for 14-årige Tabel XII. BMI > 2 i % for 14-årige færøske børn sammenlignet med danske 1971/72 Drenge 1971/72 Piger 1996/ /01 Drenge 1996/ /01 Piger.... 7,1 10,2 Danmark

12 Figur årige idrætsaktive børn efter hyppighed Figur årige idrætsaktive børn efter hyppighed. Antal ugentlige aktiviteter i procent x 3-4 x 4- x 9-11 år år år Tabel årige idrætsaktive børn efter hyppighed Tabel XIII årige idrætsaktive børn efter hyppighed. Antal ugentlige aktiviteter, procent 1-2 gange 3-4 gange 4- gange 9-11 år år

13 Lov vedr. foranstaltninger til reduktion af tobaksforbruget vedtaget af det færøske lagting for 2 uger siden. Loven indebærer: 1. forbud mod at sælge eller videregive tobaksvarer til personer under 18 år 2. forbud mod at ryge på offentlige institutioner 3. forbud mod direkte eller indirekte tobaksreklamer 4. forbud mod, at tobaksvarer er placeret iøjenfaldende i forretninger. forbud mod cigaretautomater 6. krav om mærkning af tobaksvarer 7. straf med bøde, hæfte efter straffeloven Tabel 14. Samlede fertilitetsrater Tabel XIV. Samlede fertilitetsrater Island Grønland Danmark Sverige ,46 2,06 2,43 1,7 1, /2003 2,46 1,99 2,36 1,76 1,72 13

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

MISDANNELSESREGISTERET *

MISDANNELSESREGISTERET * MISDANNELSESREGISTERET 1994-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 13 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 2002 (foreløbig opgørelse) 2003:19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse)

FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) FØDSELSREGISTERET 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget

Notat. Stigning af udgifterne til medfinansiering. Sundhedsudvalget Notat Til: Vedrørende: Sundhedsudvalget Stigning af udgifterne til medfinansiering Dette notat analyserer udviklingen i udgifterne til medfinansiering over de sidste 5 år til og med første halvår 21 1.

Læs mere

Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER

Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER Bilag 1, NOMESKO ORGANISATION OG AKTIVITETER Foredrag holdt ved Nordisk Medicinaldirektørmøde i Tórshavn 23. august 2005 Af Høgni Debes Joensen Jeg er blevet anmodet om at levere et kort indlæg om NOMESKO

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Bilag 2. Følsomhedsanalyse

Bilag 2. Følsomhedsanalyse Bilag 2 Følsomhedsanalyse FØLSOMHEDSANALYSE. En befolkningsprognose er et bedste bud her og nu på den kommende befolkningsudvikling. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, hvilke forudsætninger der

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016

TALEPAPIR. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1029 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AO og AP om rygnings udbredelse 27.

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat

Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Lene Jarlbæk, forsker, ph.d., overlæge Øster Farimagsgade 5 A, 2. DK-1553 København K ljarlbaek@sdu.dk www.pavi.dk Dødsfald blandt børn og unge i perioden 2007-2011 Notat Tabellerne i dette dokument er

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 2 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Hvem har svaret? Tabel 1: Andelen af skoleeleverne, der har besvaret spørgeskemaet, som bor i boligområdet (pct.) Sundparken Horsens Stengårdsvej Esbjerg

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1997-2001 2003:12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Egen-evaluering En god start sammen.

Egen-evaluering En god start sammen. NOTAT Børne- og Ungerådgivningscentret Marts 2015 Egen-evaluering En god start sammen. Egen-evaluering af En god start sammen Denne evaluering er et supplement til den landsdækkende slutrapport, der udgives

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Dette notat giver et indblik i Faxe Kommunens brug af sygehuse og praktiserende læger under sygesikringen sammenlignet med andre

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016

I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 I N D B E R E T N I N G S S K E M A T I L U D V I K L I N G S S T R A T E G I E N I R A M M E A F T A L E 2016 FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest mandag den 16.marts 2015 BESVARELSEN SENDES TIL:

Læs mere

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER

NOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Handelsbetingelser for forbruger

Handelsbetingelser for forbruger Handelsbetingelser for forbruger I II III IV V VI VII VIII IX X XI XII XIII Vær særlig opmærksom på Bestilling Feedback Personoplysninger & sikkerhed Cookies og tracking teknologier Benytter du udelukkende

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere