Henrik Wergelands Den engelske Lods: norsk, engelsk, europæisk, universel?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henrik Wergelands Den engelske Lods: norsk, engelsk, europæisk, universel?"

Transkript

1 1 Foredrag ved seminaret Wergeland og Europa mai 2008, Norsk Litteraturfestival, Lillehammer. Arrangør: Wergeland 2008 i samarbeid med Norsk Litteraturfestival Henrik Wergelands Den engelske Lods: norsk, engelsk, europæisk, universel? Av Hans Hauge I Fra lokal til global 1. Norsk og engelsk Hvis vi holder os til digtet, så kunne det synes uproblematisk at sige, det er norsk. Dels var forfatteren norsk, og dels er sproget norsk. Næsten. For intet er uproblematisk. Ikke engang det uskyldige ord norsk. Der var jo på det tidspunkt ingen etableret norsk litteratur, som vi kender det i dag. Og sproget var næsten dansk. Lad os alligevel sige: Det er et norsk digt. Men det handler om noget engelsk. Der er faktisk mange engelske ord i det, der endog rimer på norske. Det resulterer i ganske opfindsomme rim. Det var lidt usædvanligt. Der var ikke mange dengang, der talte og skrev engelsk. Og der er da også nogle småfejl i det engelske. Endvidere snakker englændere norsk i digtet. Andre steder må vi gå med på den fiktion, at når englænderne fortæller, så er det oversat. Og endelig skal vi bemærke, at det kun er englænderne, der fortæller historier. Den norske digter, Wergeland, beskriver engelsk natur, engelske skibe, engelsk historie og Hardanger; men han fortæller ikke. Han lytter eller lader englænderne fortælle, som om det ikke er ham, der har fundet på historierne. Også det er en slags fiktion, som vi kender fra anden litteratur, hvor en forfatter lader folket fortælle. Især kan sømænd altid fortælle en historie. Dem kalder vi ofte skrøner. Vi accepterer, at de nok ikke er helt sande. Et engelsk eksempel er S.T. Coleridges The Rime of the Ancient Mariner, hvor en gammel sømand fortæller om sine rejser og om en albatros. Wergeland kendte Coleridge. Den fortælling, som den engelske lods fortæller, minder imidlertid mere om den slags, som Coleridges ven Wordsworth skrev digte om. Wordsworh mødte ofte såkaldte almindelige mennesker, hvis historie han gengav. Det var fordi de talte spontant og gav udtryk for følelser essential passions. De inkarnerede det romantiske ideal om et digt. Faktisk er digtet så engelsk, at Henrik Ibsen skrev om en norsk lods Terje Vigen og Jonas Lie skrev også om en norsk lods, Lodsen og hans hustru.

2 2 Vi skal heller ikke overse datidens interesse for rejseskildringer, som Wergelands digt imødekom. Vi kommer verden rundt i digtet sammen med de forskellige personer: fra Damaskus til Jamaica. Der er eksotiske navne, slaveskibe, engelske krigsskibe og spanske pirater. Digtet foregår i den verden, der dengang bestod af imperier. Det handler om nordmænd på sejltur traditionen er forsat med Thor Heyerdahl, Nordahl Grieg og Erlend Loe. Og mange andre sømænd, der går i land eller står til søs. Og der er idyl, kærlighed, dramatik og romantik. Den fattige pige, der forføres af den dekadente adelsmand. Der er også tale om populærlitteratur, der med tiden er blevet først klassisk og siden kanonisk og alt andet end populær. 2. Europæisk og universel Så det europæiske: Der var vel næppe, da digtet blev skrevet, en fornemmelse for det europæiske, som vi har i dag, selvom Wergeland skrev om det befriede Europa. Jeg har netop set, at den svenske forfatter Torgny Lindgren opfatter sig selv som en europæisk forfatter. Det, tror jeg ikke, Wergeland gjorde, men derfor kan vi jo godt. Med det befriede Europa henviste han til de nye nationale befrielsesbevægelser i Europa. Vores Europa eller EU skal befri Europa fra nationale frihedsbevægelser. Det kunne Wergeland næppe forestille sig. De første europæiske nationer opstod på hans tid i 1830 erne: Hellas, Serbien og Belgien. Befrielse var anti-imperialisme, og anti-imperialisme var nationalisme, liberalisme og republikanisme. Magthavere, embedsmænd, aristokrater, præster de var datidens rodløse kosmopolitter. I digtet rejser de adelige frivilligt som moderne turister rundt i verden; mens sømændene rejser rundt i imperiet under tvang. Helst ville de bo i en hytte ved havet. Der er en klar modsætning mellem den rejsende og den bosatte. Som vi endog synger med Petter Dass: Er end jeg fro som gæst / er ude længe fristet, / dog bliver hjemmet bedst. Det er bedre at bo end at rejse. Både hytte og hav er vigtige metaforer hos Wergeland. Havet, f.eks., befriede Norge fra Danmark. Du fjernte Danmark, Hav! foreen med Norge Island da igjen! Og havet beskytter England mod fjender. England er en ø, et motiv som vi kender fra Shakespeare. Hytten står for det autentiske liv og der går jo en lige linje fra Wergelands hytter til hytten i Per Pettersons Ut og stjæle hester. Det var altså mennesker som Wergeland, der forsøgte at befri sig fra det kosmopolitiske eller det gamle regime. De drømte om noget nyt: en suveræn nationalstat, et folk og demokrati.

3 3 Kosmopolitisme var forbundet med katolicisme, fransk oplysning, enevælde, adel, imperium, rationalisme. Dog måske kunne man nationalisere selv fornuften. Romantikerne fandt en løsning på forholdet mellem det partikulære eller nationale og det almene eller universelle. Den gik ud på, at det universelle altid inkarnerede sig i det lokale. På den måde var det nationale altid også det universelle. Det var det abstraktes konkrete krop. Det almene kunne bo i en hytte. Det er jo traditionen fra Det nye testamente, der her virker. Det høje findes i det lave. Hvad det universelle angår, er det hos Wergeland altid det kristne. Døden sejrer aldrig over livet. Heller ikke i Den engelske Lods. Man kommer altid hjem. De gamle kommer hjem og Hardanger er et billede på det genvundne Paradis og ser ud som Hans Gudes malerier. 3. Mennesket Wergeland Hvis vi i stedet for Den engelske Lods siger Henrik Wergeland, skulle titlen nok suppleres med ordet: Mennesket. De fleste skrifter om Wergeland handler om mennesket Wergeland. Dernæst handler de om hans fantasi, dvs. det skabende menneske. Dengang var fantasi noget kun digtere havde; nu har alle fantasi. Så det er der ikke noget særligt ved. Mange bøger handlede om hans bidrag til det norske og det nationale. Og med bidrag menes, at han var med til at opfinde norskhed. På et senere tidspunkt i det 19. århundrede blev han gjort mere europæisk eller almen og til en forløber for det moderne gennembrud. Venstre-tradisjonen, skriver Jørgen Haugan, har skapt sitt eget ensidige Wergeland-bilde ved å gjøre ham til opplysningsdikter og ikke romantiker. På det tidspunkt var det nationale blevet for folkeligt og almindeligt, og digterne blev igen kosmopolitiske. Han er som bekendt endog blevet gjort til muslim og globalist. I dag har mange det lidt vanskeligt med det nationale, så der vil nok være en del, der vil gøre ham multikulturel eller kosmopolitisk igen og dermed få ham til at ligne Welhaven lidt for meget. Dernæst bemærkes det i bøgerne om ham, at hans emner, skønt han var så norsk, ofte var engelske, samt at han havde en slags universel kristendomsopfattelse. Der var ikke, så vidt jeg kan se, den intime forbindelse mellem norskdom og kristendom, som vi finder hos den lidt senere Christopher Bruun. Men vi skal også være forsigtige med at overføre vor forståelse af det nationale på datidens. Det nationale var nemlig ikke et valg, men et spørgsmål om blod familie. Henrik Jæger siger om Ibsen, at han ganske enkelt ikke kunne være norsk, for han havde skotsk, dansk og

4 4 tysk blod i årerne. Welhaven havde for meget tysk, men Wergeland var født norsk. Man fødes norsk, men bliver det ikke. Den engelske Lods bidrog altså til skabelsen af norsk litteratur. Digtet blandede engelsk med norsk sprog. Det foregår i England og handler om England. Der er en del europæisk historie i det, og dets religiøse budskab til slut kan kun kaldes alment. II Wergeland og mig Tillad mig kort her at indskyde en lille fortælling om mine tilfældige møder med Wergeland. Det tilfældige spiller faktisk en rolle i digtet. Det første møde: Ved et tilfælde fandt jeg en udgave af Den engelsk Lods i et antikvariat. Det tankevækkende er, at den havde tilhørt Arbejdernes Læseselskabs læsekreds i København. En udgave fra At tænke sig det dannelsesniveau arbejdere i slutningen af det 19. århundrede var på. Digtet var engang et arbejderdigt. Danske arbejdere sad og læste Wergelands digt og sikkert uden at skænke det norske en tanke. Det andet tilfælde: En sen aften lå jeg træt i en hotelseng i Trondheim. Jeg havde købt Arne Garborgs Trætte mænd. Jeg læste og vågnede pludselig op. Der stod: Å hva har han der oppnådd, f.eks.? Hvem leser ham? Et par litteraturkjennere det er ikke Henrik Wergeland, men Hans Hauge, som har skapt det norske nittende århundrede. Min træthed forsvandt medeet. Medeet er et andet ofte forekommende ord i Den engelske Lods. Det tredje: For nogle år siden blev jeg bedt om at bidrage til en norsk antologi, der hed Litteraturmøte. Den handlede om undervisning af indvandrere i norsk. Mit bidrag hed Skal tamiler læse Wergeland?. Det fjerde møde var, da jeg fik Georg Johannesens satiriske og ironiske bog om Wergelands digt Den første Sommerfugl. Og endelig er der jo figuren Wergeland hos Jan Kjærstad. Disse tilfældige hændelser giver mig anledning til fem betragtninger. 1. Hvor arbejdere engang frivilligt betalte for at låne Den engelske Lods, som vi i dag låner videofilm, der tror jeg, vi må konstatere, at ikke mange højtuddannede unge mennesker eller ældre frivilligt læser Wergeland. Men engang var digtet et stykke folkelig arbejderlitteratur. Det bør man erindre.

5 5 2. Det antydes hos Arne Garborg, at Wergeland måske alligevel ikke har betydet så meget for skabelsen af nationen. Spiller litteraturen alligevel ikke så stor en rolle i nationsbygningsprocessen, som vi tilskriver den? Vil man i fremtidens Norge opstille en statue ved Nationaltheatret af en nulevende forfatter? Dag Solstad? Jeg tvivler. 3. Mit spørgsmål om hvorvidt tamiler skal læse Wergeland hvortil mit svar er ja handler naturligvis om nationallitteraturens rolle i skolesystemet, hvis vi er på vej hinsides nationalstaten som to forskellige personer mener: Trond Giske og Gudleiv Bø i dennes bog Å dikte Norge. Begge mener Norge nu er multikulturelt. Gudleiv Bø fremfører også, at hos Wergeland forenes to nationalismeopfattelser, den franske og politiske nationalisme samt den tyske og kulturelle. Det vil sige foreningen af det politiske og det kulturelle. Denne opdeling i en god fransk og en ond tysk nationsopfattelse kan problematiseres, men det tillader tiden ikke. Jeg spørger kun her: Hvad så med det engelske? Wergeland beundrede det engelske; men England var jo datidens store imperiemagt. England var et monarki. England havde en stærk adel. Og der er ikke nogen engelsk nationsopfattelse. England bekæmpede nationalisme. Hvad beundringen angår, minder Wergeland om Grundtvig også på dette punkt skulle man måske sige. Kampen mellem Wergeland og Welhaven minder om den danske mellem Grundtvig og Kierkegaard, og jeg ved godt, at Nicolai Wergeland skrev sit anti-danske skrift i opposition til Grundtvig. Grundtvig sagde, at havde han ikke været dansk, ville han være englænder. England stod for Grundtvig for det dynamiske, det industrielle, frihed: det man kaldte civilisationen eller moderniteten. Men det mener jeg ikke helt det gjorde for Wergeland, men jeg er i tvivl. Visse globaliseringsteoretikere kalder det britiske imperium for den første globalisering, der så blev indstillet med krigene i det tyvende århundrede fra 1914 til Murens fald i I tiden fra 1770 og fremefter, var Norge allerede blevet en del af det engelske økonomiske system, og på den måde var tvillingriget allerede opløst. Der var tale om to økonomiske systemer, og dermed var 1814 forberedt. Norge var altså i økonomisk henseende engelsk før Min næste kommentar til de tilfældige møder: Georg Johannesens bog handler om Wergeland i skolesystemet og er et angreb på norskundervisningen, men ikke med udgangspunkt i multikulturalisme, som hos Bø. Hos ham er Wergeland en dansk forfatter. Wergeland skrev ikke

6 6 gammelnorsk, mellomnorsk, nynorsk, men retorisk, flytende, klassiserende og akademisk dansk. Et andet sted kaldes han en dansk retoriker fra fransk opplysningstid. Johannesen viderefører den Venstre-tradition, som Jørgen Haugan nævnte. 5. Jan Kjærstad endelig har været talsmand for en slags globaliseringstese: Norge i verden, verden i Norge, som så har inspireret trilogien til Stian Bromark og Dag Herbjørnsrud om den urene verden. Hos dem er Welhaven helt, og Wergeland reddes kun, fordi han blev muslim. Kjærstad er nutidens Welhaven Kjartan Fløgstad er Wergeland. Vi kan nu supplere titlen: norsk, engelsk, europæisk, universel med ordene: dansk, multikulturel og global. Og dermed er vi ikke færdige. Toril Moi kalder i Ibsens modernisme Ibsen postkolonial. Det ord kunne vi føje til listen. Wergeland behandler i Den engelske Lods jo kolonitiden og slaveriet. Lodsen og hans søn bekæmper skønt under tvang slaveriet og befrier slaver. Fanger befrier fanger. Og Wergeland skrev koloni-kritiske dramaer: Et foregår i Indien og handler om kærligheden mellem en engelsk mand og en indisk pige, og der er en malajisk skurk. Den indiske Cholera hed det. Mig bekendt findes der ikke mange nordiske værker om kolonitidens Indien. Wergeland er en postkolonial forfatter; Welhaven er hvad vi kunne kalde en Commonwealth-forfatter. Wergeland kan gøres til alt. Det havde den danske Herluf Møller allerede opdaget i 1915: af Wergeland kan man gøre en evolutionist, en gammeldags rationalist, en ultrapatriot, en hyperidealistisk verdensborger, og både socialister og målstrevarar citerer ham. Men for Møller var det nationale fællesnævneren hos Wergeland praktisk fædrelandskærlighed, kaldte han det. Det skrev han kort før den krig, der er blevet sagt var skabt af nationalismen: Første Verdenskrig. Og Møllers bog kom på nynorsk kort efter Anden Verdenskrig. Det nationale vender altid tilbage. Welhaven kritiserede engang den dansk digter Johannes Ewald og konkluderede at dansk poesi var en imitation af tysk. Den norske lyrik ville fremstå som original, fordi den havde engelske forbilleder. Måske mente Welhaven, at Wergelands lyrik mindede om Ewalds, og at den derfor var tysk imitation eller også realiserede Wergeland Welhavens idé om at fornyelsen af norsk lyrik kunne komme fra engelsk. Og der er jo noget om det. For det havde været tysk og fransk litteratur foruden klassisk naturligvis som havde været forbilleder for den dansk-norske fælleslitteratur. Få kunne jo engelsk, og man læste Shakespeare på tysk.

7 7 Erik Vullum der døde i Lillehammer udgav i 1881 et lille skrift om Wergeland, hvor han kommer ind på den engelske og franske forbindelse, især Victor Hugo og Lord Byron. Men der var ingen påvirkning, sagde Vullum. For Vullum gjaldt det, at bevægelser i et land ikke kunne påvirke et andet. Vullum troede på selvstændighed inden for en nation; det er det, som Bromark og Herbjørnsrud og mange andre afviser. Vullum talte om en selvstændig, sideordnet udvikling. Det var grækernes frihedskamp, der var det vigtigste for Wergeland ifølge Vullum, og det Hellas, der blev skabt i 1830, var faktisk et slags drømmeland skabt af engelske hellenister ved hjælp af Lord Byrons fantasier. Det var også den græske frihedskamp, der var inspirationen bag Grundtvigs Nordens Mythologi (1832), der blev folkehøjskolens manifest. Wergeland hyldede England, fordi det som en hvasnebbet Søeørn stiger fra taaget Rede og befrier grækerne. Men George Canning nævnes ikke. Han var manden, der lavede den første forebyggende preemptive krig mod Danmark-Norge (1801), hvor 7000 søfolk døde, og det var nordmænd, der var sømænd. Han gav senere ordre til at nedkæmpe frihedskrigen i Portugal i 1827; Man kan næsten kun sige, at Wergeland idealiserede England endog imperiet. Han oversatte James Thomsons Rule Britannia, og den citeres også i Den engelske Lods. Den er en slags skjult subtekst, der dukker op her og der, ligesom den gør hos Beethoven og Wagner. Vullum har en sidste pointe. De engelske digtere var politiske, og det tiltrak Wergeland. Det politiske og republikanske minder om Shelley, og Wergeland er jo også en af de unge døde, som Nordahl Grieg kaldte dem. Det er måske her, vi har oprindelsen til dette særlige norske fænomen: poetokratiet. III Lodsen Og så til Den engelske Lods. Digtet består af en enorm, tyk ramme, der fylder næsten ligeså meget som billedet. Vi kender det fra fortidens malerier. Vi vil endog have en tendens til at se mere på rammen end på billedet, som om den var vigtigere end den romantisk-sentimentale historie om lodsen, der tvinges bort fra sin unge kone; konen der bliver en rig adelsenke; sønnen der falder ned fra en mast til en fest, og de gamle der forenes på et Dickens-agtigt Bedlam i London og til slut finder fred i en hytte i Hardanger. Det er næsten for meget. Dog gør den enorme ramme billedet inden i mindre. Det er rammen, der gør billedet til noget andet end det drama, som Wergeland også skrev med en lignende handling. Wergeland var ikke dramatiker. Det kan Ibsen være taknemmelig for.

8 8 Der er to årsager. Romantikken var ikke dramatisk, sagde den engelske kritiker William Hazlitt. Dramaet dur ikke til subjektiv ekspressionisme. Det er for objektivt. Dernæst er der problemet Shakespeare. For han var et problem for romantiske digtere. De ville skrive som han, men de kunne ikke. De kunne ikke overgå ham. Det lykkedes Ibsen til dels. Digtets, Den engelske Lods, historiske baggrund er bl.a. Napoleonskrigene, som jo på mange måder ændrede Europakortet og skabte forudsætninger for den centraliserede, norske national- og embedsmandsstat. Den førte også til Digtets centrale metaforer er rejsen ud og hjem. Alle når hjem. Dernæst er tilfangetagelse og befrielse to metaforer, der binder digtet sammen. Digtet begynder på havet på vej mod England med ordene: O, Kaptain, hvorhen, hvorhen, / gaaer Seiladsen uden Ende? Dette kernepoetiske, men meningsløse ord, O, indleder digtet. Det er en apostrofe; han vender sig bort fra os mod kaptajnen. Men han svarer ikke. Det er derfor også et retorisk spørgsmål. Ja, hvor går sejladsen uden ende hen? Og endelig har vi en gentagelse. Det er retorik det hele. O, Kaptain, hvorhen, hvorhen. Og senere: O, Kaptain giv mig et Ord! Tryk mig med din Haand. Hvad er der galt? Den ydre verden er forsvundet. I lang tid ser han intet, og ingen taler til ham. Han er alene med og i sin fantasi, sine forestillinger og sin bevidsthed. Når bevidstheden således er alt, og virkeligheden væk, så er det han vil mærke virkeligheden, en hånd, at mig Tanken ei skal skrække, at jeg i en Dødningsnekke, kommen er ved List ombord. At leve i sine forestillinger foregriber jo døden, for da er verden forsvundet. Så dukker England verden endelig op i fællessang. Der er et kor som i en opera eller græsk drama. Afsnittet er på engelsk: Appearance of England. Igen spørger han kaptajnen..o, Kaptain, hvad er dog Dette, men intet svar. Han stoler ikke på sine sanser, men så lyder der sang med engelsk melodi. Sømændene synger: Det som skinner Det er England. Det er altså en sang, der får virkeligheden til at indfinde sig. Og så findes England; endda the white cliffs of Dover. Han ser også Shakespearcliffen, som han kalder det. En berømt scene i King Lear foregår jo ved Dover. Stedet er litterariseret. England er en ø, beskyttet af havet, og klipperne er frihedens forsvarsværk, der vender mod Europas troner, som om England allerede var en republik. Naturen og den skabte verden gøres til frihedens forudsætning. Fra indledningen forbindes natur og frihed med England.

9 9 Men så snart virkeligheden er der, begynder hans fantasi igen at virke. Det er ikke nok at se. Han begynder at kunne høre musik komme op fra bølgerne: og hvad kan bølgerne synge andet end: Rule Britannia, Rule the waves. Det gør de også. Wergeland har som sagt oversat denne sang, og her får vi et af hans særlige rim, hvor norsk og engelsk rimer waves rimer med hæves. Britannia med dernedenfra. Norsk og engelsk rimer dermed også i metaforisk betydning. Det er især det, at briter aldrig skal blive slaver, der tiltaler ham. Digtet handler som sagt om befrielse. Nu går fantasien rigtig i gang, og han forlader skibet. Hans Geist er allerede reist i land i England, og han overflyver landskabet. Og vi skal jo have med, at det er en fantasi om en fantasi. Wergeland lå syg hjemme i Grotten og forestillede sig alt det her. Han når mange steder, deriblandt Brighton, der fremtræder som kedsomhedens og syndens by. Byen er dekadent og fyldt med adelsfolk. Guldlorgnetterne ei skjule / kunde disse dødsenshule. Der spilles på kasino, og musik af Strauss lyder, men så lander hans fantasirejse ved en sømandshytte, hvor en skøn, ung pige spiller harpe. Her er modsætningen mellem det dekadente ancien régime og fremtidens folkelighed gengivet med en klassisk og før-romantisk figur: modsætningen mellem by og land, mellem Strauss og harpe. Han kendte måske William Cowpers berømte verslinje: God made the country, man made the city. Wergeland vågner igen. Virkeligheden kalder. Han hører lodsen. Og lodsen taler norsk: Landet kjender jeg, og noget (saa jeg fattet har hvert Ord) mindes jeg endnu af Sproget siden jeg tilbagekom / ifra Fangenskabet. Det med, at han har fattet hvert ord, er i parentes. Måske siger han det til sig selv. Til slut, hvor Wergeland møder ham i Norge, trykker lodsen ham i hånden, så det gør ondt, men der snakker han engelsk: mumled ud en Strøm Velsignen / paa sin Engelsk om Hardanger. Wergeland forstår det ikke rigtigt. Han mumler jo. Men han fornemmer, at det handler om, at der findes steder på jorden, hvor der er spor af paradis. Lodsen spørger endog om dette sted, hvor paradissporet findes, er Kashmir eller Hardanger. Fantastisk sammenligning. Tanken om, at der er spor af paradis på jord, er et stykke skabelsesteologi eller naturlig teologi, der tager alvorligt, at jorden er skabt og derfor god. Der er ingen gnostisk verdensforagt

10 10 hos Wergeland, som vi finder hos Søren Kierkegaard. Igen ligner han Grundtvig, der sang om himmelspejl i mulde. Herefter fortæller lodsen sin historie om sin korte lykke med den smukke Mary Ann, om deres søn og hans tilfangetagelse. Lodsen var fange i Norge. Han bliver selv taget til fange og sendt ud med flåden for at befri slaver. Den, der er fanget, befrier fanger. Hans unge kone tages til fange af adelsmanden. Men i konens tilfælde byttes rollerne om; hun bliver selv herre. Og han var alt meer og meer / ganske hendes Slave vorden, / saa det lykkedes med Lorden. Mary Ann befrier lodsen fra sindssygeanstalten. Og parret befries fra England. Det er endnu et af paradokserne, når engelsk natur også er nærmest paradisisk. Digteren var jo på en måde fanget på havet. Dele af digtet foregår som sagt under Napoleonskrigene, der førte til Norges befrielse. Vi bemærker også, at digtet er skrevet på et tidspunkt, hvor Danmark endnu havde slaver på De Vestindiske Øer. Det er dog, som jeg har sagt ganske paradoksalt, at han således idealiserer England og ser bort fra, at det var en imperiemagt. Det, der er klart i centrum, er slavefrigørelsen. Det har overskygget alt. Hvor mange steder fik man i 1844 så realistiske beskrivelser af slaveskibene og befrielsen af dem, som her hos Wergeland? Ikke mange steder. Det er litteraturhistorisk ret enestående. Jeg kender intet lignede fra det 19. århundrede og foregriber efterkrigstidens Holocaust-litteratur og som det fremgår, er sproget klart religiøst sammenlignelig med Dante eller Milton: Da medeet, saa rapt, saa rapt, som om Helvedes Fordømte op ifra dets Dybder rømte, naar dets Vogter engang havde sandsløs Nøgleknippet tabt, mylred, vrimled, tumled, ravte hylende af Flammegruben Hundreder af halvforbrændte næsten kvalte Sorte op ( ) Hjælpen af de stakkels Sorte ei som op fra Helved stegen, men som himmelfalden kom;

11 11 Det skal indskydes, at spanske piratskibe frit kunne lægge til havn i Dansk Vestindien den norske digter C. Pram blev jo udvist til Caribien, hvor han døde. Afsnit VI består af beskrivelser af engelsk natur. Igen indledes med en apostrofe til en fraværende. Men se forud, se mod Norden. Hvad er der dér? Der er Perspektiver, Tepper liig, der rulles op / Hampshire-Fjorden, / ret som et Kaleidoskop. Naturen ses som teater. Den engelske natur bliver derefter til et billede på Paradis og endelig en kvinde. Nu forstår han, hvorfor vikingerne forelskede sig i dine skjønne Former / kvindefagre Engelland. Herpå følger en nærmest surreel fantasi om efeu på engelsk ivy. Der er utallige engelske romantiske digte netop om efeu. Han forestiller sig som i en slags økologisk horror-film, først at efeuen breder sig om alle krigsskibene i Portsmouth havn; ind og ud af alle huller og vinduer til alt er dækket, og den fortsætter ind mod London, og at alle byens millioner var døde og det hele dækket af efeu det skulle blive til et yndigt Skovteater. London bliver til en mennesketom skov og et paradis for millioner af fugle. Her er alt kultur forvandlet til natur, men forvandlingen er så grotesk, at man kun kan anse det for at være et eksempel på romantisk ironi. Lad mig til slut summere op: For det første er Norge i digtet repræsenteret af Hardanger. En del står for helheden. Både engelsk og norsk natur er billeder på paradiset. Himmel er også på jord på bestemte steder. Václav Havel kalder hjemstavnen et metafysisk sted, fordi det er åbent opadtil og ikke lukket som nationen. Det billede, som vi får af England, er sat sammen af natur, fyrtårne, klipper, øer, floder og utallige krigsskibe. Det er et land, der udsuges af adelen, og det er forskellen mellem England og Norge. Det dekadente England beskrives ofte med, at adelen har forbindelser til Frankrig. Vi befinder os jo i Restaurationstiden efter Wergeland var ikke ude på at beskrive England, som det var. Det var i tiden efter 1814 jo præget af repression og reaktion. Alt oprør blev konsekvent slået ned. England forsøgte på alle måder at kvæle ideen om det nationale. Nu er digtet skrevet senere, og jeg gentager, at det er frigørelsen af slaverne, som har haft Wergelands opmærksomhed. Jeg har nævnt den i europæisk litteratur ganske enestående realistiske beskrivelse af the middle passage slavetransporterne. Hvem ved om der var en skjult kritik af Danmark i det?

12 12 Der er tale om et befrielsesdigt i alle ordets betydninger, med rejsen som den sammenbindende metafor. Befrielse og hjemkomst. Det handler om folkets frigørelse fra aristokratiet. Befrielsen er politisk, men også religiøs. Den angste på skibet, der kalder på kaptajnen, er jo som disciplene på søen, der råber på the Pilot et ord der bruges på engelsk om Jesus. Lodsen og sønnen går ned i slaveskibenes helvede og fører fangerne op i friheden. Sønnen dør på en mast som en næsten parodisk korsfæstelse. Mary Ann befrier sig fra sit fangenskab i adelen, og hun befrier den sindssyge lods i Bedlam i London, og endelig befries lodsen og Mary Ann til slut fra England til idyllen i et Hardanger uden aristokrati. Paradise Lost og Paradise Regained. Digtet selv er ikke-aristokratisk; det har ikke den åndsaristokratiske ethos, man kender fra Welhavens sonetroman Norges Dæmring. Slutningen er tankevækkende og udfordrende. Den slutter jeg med. Den kunne stå for det universelle. Wergeland oversatte nogle verselinjer fra Coleridges skuespil The Fall of Robespierre. Digtet hed Domestic Peace Huuslig Fred hos Wergeland. Deri spørges efter en dal, hvor der er fred, og hvor man hører Sabbatklokken. Den engelske Lods slutter med en sådan huslig fred og kirkeklokken. Lodsen har igen gjort sit lille skib klar for at færge Mary Ann til kirke. Der sejles og rejses endnu lidt endnu. Der er som om Wergeland hører englesang, og så kommer en slags morale som i førromantisk digtning. [ ] den Gudstro, som de Tvende i de syge Hjerter bar, vil Naturens Kuur fuldende, saa taknemlig de erkjende det for Livets bedste Mening, at ei Sorg paa Jorden findes saa fortærende og svar som af Gudstro, i Forening med Natur, ei overvindes. Hvad er det for en halv tro, der bor i syge hjerter og som skal forenes med natur for at sejre? For det første har Wergeland lært den ved at se lodsen og Mary Ann gå til kirke. De spørger om han vil med. Følg os eller bliv igjen, siger Lodsen på engelsk eller norsk? Det ved vi ikke. Vi hører

13 13 heller ikke Wergelands svar; han bliver og siger amen. For det andet udsiger eller forkynder denne forening mellem tro og natur jo intet andet end, hvad englænderne eller anglo-katolikkerne kalder the religion of the incarnation. Litteratur Bromark, Stian og Dag Herbjørnsrud Blanke løgner, skitne sannheter : en kritikk av det nye verdensbildet. Oslo: Tiden. Bromark, Stian og Dag Herbjørnsrud Frykten for Amerika : en europeisk historie. Oslo: Tiden. Bromark, Stian og Dag Herbjørnsrud Norge : et lite stykke verdenshistorie. Oslo: Cappelen. Bø, Gudleiv Å dikte Norge : dikterne om det norske. Bergen : Landslaget for norskundervisning / Fagbokforlaget. Grundtvig, N.F.S Nordens Mythologi eller Sind-Billedsprog, i Holger Begtrup (red.), N.F.S. Grundtvigs Udvalgte Skrifter, 7. Bind. København: Gyldendalske Boghandel, Haugan, Jørgen årsnatten : norsk selvforståelse ved en korsvei. Oslo: Universitetsforlaget. Hauge, Hans Skal tamiler læse Wergeland?, i Reidun Aambø (red.), Litteraturmøte : artiklar om bruk av litterære tekstar i undervisninga for studentar og elevar med anna morsmål enn norsk. Oslo: Landslaget for norskundervisning / Cappelen Akademisk Forlag. Johannesen, Georg Den første Sommerfugl : bidrag til Henrik Wergelands resepsjonshistorie : til 151-årsdagen for hans død 12. juli Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. Jæger, Henrik Henrik Ibsen og hans Værker : en Fremstilling i Grundrids. Kristiania: Cammermeyer. Moi, Toril Ibsens modernisme. Oversatt fra engelsk av Agnes Øye. Oslo: Pax. Møller, Herluf Henrik Wergeland. København: Gad. Vullum, Erik Henrik Wergeland i Digt og Liv : en historisk Skitse. Kristiania: Folkeskriftselskabets Forlag. Hans Hauge er dr.philos. og lektor ved Nordisk Insitut ved Aarhus Universitet. Han er kommentator i Jyllands-Posten og tidligere redaktør av tidsskriftet Kritik. Underviser for tiden (2008) i norsk litteratur. Har skrevet om engelsk, amerikansk, canadisk og dansk litteratur og om litteraturteori, filosofi og teologi. Siste utgivelser: Åpninger. Lesninger i Hanne Ørstaviks forfatterskap (2008, redaktør sammen med K. Ørjasæter), Postkolonialisme (2008), Gud efter Grosbøll (2005) og Post-Danmark: Politik og æstetik hinsides det nationale (2003).

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 1 Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173 Åbningshilsen Fastelavns søndag. Vi skal ikke slå katten af tønden i formiddag, det sker efter

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/

Sidste søndag efter H3K I 2017 Strellev 9.00, Ølgod /29 22/ Der findes øjeblikke i livet, hvor det er som om himlen rører jorden. Øjeblikke af svimlende lykke; øjeblikke, hvor alting står klart for en, og man forstår, hvad det hele handler om, øjeblikke, der gør

Læs mere

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes

Pinsedag Salmevalg Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes Pinsedag Salmevalg 290: I al sin glans nu stråler solen 448: Fyldt af glæde over livets under 291: Du som går ud fra den levende Gud 294: Talsmand som på jorderige 725: Det dufter lysegrønt af græs Dette

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118

Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118 1 Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10 Af Jesper Stange Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord Julen kommer

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

I blev udvalgt tl et liv i frihed!

I blev udvalgt tl et liv i frihed! Prædiken tl konfrmaton, Krist Himmelfarts Dag, den 5. maj 2016 I blev udvalgt tl et liv i frihed! Læsninger: Gal. 5,13 26 og Luk. 24,46-52 Således skriver apostlen Paulus i brevet tl galaterne. Kære brødre,

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om

Det er meget vigtigt, at vi er med så langt. Det er også vigtigt for mig, at vi kan følge hinanden i dette. For fortællingen om Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 8. december 2013 Kirkedag: 2.s.i advent/b Tekst: Matt 25,1-13 Salmer: SK: 268 * 447 * 49 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6 LL: 268 * 258 * 272 * 275,2 * 275,3-6

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4.s.e. påske 2015.docx. Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 03-05-2015 Prædiken til 4. søndag efter påske 2015. Tekst: Johs. 16,5-16. Det er forår. Trods nattekulde og morgener med rim på græsset, varmer solen jorden, og det spirer og gror.

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Gud giv os fred i verden. Amen

Gud giv os fred i verden. Amen Jeg ville ønske, at jeg har en million sko, som jeg kan passe. Det ville være så rart, hvis alle levede deres liv og ingen blev skilt. Gud, du almægtige Giv mig et kreditkort med uendelige penge på. Gud

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 1 Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl. 10.00. Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen I dag fejrer vi en begivenhed, en milepæl, noget, der kun sker

Læs mere